BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om ministeren er enig i det brev som Sverige og 6 andre EU-lande har sendt til Kommissær Thyssen, hvori landene bl.a. understregede behovet for en ændring af udstationeringsdirektivet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september stillet følgende spørgsmål nr.

124 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL).

29. september 2015

Sagsnr. 2015 - 4410

Spørgsmål nr. 124:

” Ifølge europaportalen.se har arbejdsministre fra 9 EU-lande afholdt møde i

Sverige d. 9.-10. september 2015 for at drøfte udstationeringsdirektivet og

spørgsmålet om en revision af dette, jf.

http://www.europaportalen.se/2015/09/sverige-forsoker-styra-upp-

eusarbetsmarknad.

I den forbindelse bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

Er ministeren enig i det brev som Sverige og 6 andre EU-lande sendte til

Kommissær Thyssen den 18. juni 2015, hvori landene bl.a. understregede

behovet for en ændring af udstationeringsdirektivet så det sikres, at

udstationerede arbejdere aflønnes på lige vilkår med værtslandets arbejdere?”

Endeligt svar:

Det er væsentligt for regeringen, at der er ordnede forhold på det danske arbejds-

marked. Regeringen prioriterer i den forbindelse bilateralt samarbejde med andre

lande for at bekæmpe fiktive virksomheder mv., ligesom den kommende gennem-

førelse af direktivet om bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet skal bidra-

ge hertil.

Hvad angår det nævnte brev, er der elementer af svaret, som jeg er enig i. Fx er det

rigtigt, at det kan give anledning til praktiske vanskeligheder, at længden af udsta-

tionering ikke er specificeret. Men problemstillingen om kriterier for udstationering

har man jo drøftet i forbindelse med direktivet om bedre håndhævelse, som landene

stadig er i gang med at implementere. Da man forhandlede dette direktiv, var der i

øvrigt enighed i Rådet om, at man ikke ville genåbne selve direktivet.

Jeg er også enig i vigtigheden af, at man skal undersøge udbredelsen af falske selv-

stændige. Dette forudsætter imidlertid ikke nødvendigvis en genforhandling af ud-

stationeringsdirektivet, som i øvrigt må forventes at ville indebære langvarige for-

handlinger.

Når det kommer til princippet om lige løn for lige arbejde, som nævnes i brevet, så

fremgår det ikke, hvad der præcist menes hermed. Jeg kan i den forbindelse henvi-

se til, at EU-Domstolen så sent som d. 12. februar 2015 slog følgende fast i sagen

C-396/13 om en finsk fagforenings krav mod en polsk virksomhed:

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om ministeren er enig i det brev som Sverige og 6 andre EU-lande har sendt til Kommissær Thyssen, hvori landene bl.a. understregede behovet for en ændring af udstationeringsdirektivet, til beskæftigelsesministeren

”I denne henseende bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår af ordlyden af artikel 3,

stk. 1, andet afsnit, i direktiv 96/71, at mindstelønnen defineres i overensstemmelse

med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område ar-

bejdstageren er udstationeret. Denne ordlyd indebærer, at metoden til beregning af

mindstelønnen og de kriterier, der anvendes i den forbindelse, ligeledes er et an-

liggende for værtsmedlemsstaten.

Det fremgår for det første af det ovenstående, at de gældende regler i værtsmed-

lemsstaten kan være afgørende for, om mindstelønnen skal beregnes som timeløn

eller som akkordløn. For at kunne gøres gældende over for en arbejdsgiver, som

udstationerer arbejdstagere i denne medlemsstat, skal disse regler dog være bin-

dende, og de skal opfylde betingelserne om gennemsigtighed, hvilket navnlig inde-

bærer, at de skal være tilgængelige og klare.

I medfør af disse kriterier kan den mindsteløn, som beregnes på grundlag af de re-

levante kollektive overenskomster, ikke være afhængig af den udstationerende ar-

bejdsgivers frie valg, udelukkende med det formål at tilbyde lavere lønomkostnin-

ger end omkostningerne til lokal arbejdskraft.”

EU-Domstolen fastslår altså, at der er regler om lige løn for lige arbejde. Bl.a. den

europæiske fagbevægelse har set netop dette som en genopretning af arbejdstager-

nes rettigheder i forhold til tidligere praksis.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen