Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. september 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 113 (alm. del), som hermed besvares.
06-10-2015
J.nr. 15/10684
Spørgsmål nr. 113:
”TV2s Operation X afslørede onsdag den 20. maj 2015 virksomheder, der spekule-
rer i jobrotationsordningen, hvor arbejdsgiverne får tilskud til de vikarer,
der skal afløse medarbejdere, der er på uddannelse.
Silkeborg-firmaet GSN Academy og Vesterbro-firmaet 24-Native har angiveligt
fået tilskud til et stort antal vikarer uden at have faste medarbejdere på uddannelse.
Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:
– Hvad er årsagen til, at det har været muligt at hæve tilskud til jobrotation uden
reelt at have ansatte på uddannelsen?
– Hvor stort et omfang har dette misbrug haft?
– Hvorfor har jobcentrene eller ministeriet ikke grebet ind i dette misbrug?
– Har jobcentrene ikke haft pligt til at føre effektivt tilsyn med de virksomheder,
der har modtaget tilskud til disse fiktive jobrotationer?
– Hvad vil ministeren gøre for at stoppe misbruget af jobrotationsordningen - uden
at det går ud over de virksomheder, der bruger ordningen efter hensigten?
Spørgsmålet er stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. BEU alm. del -
spm. 316.”
Endeligt svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jobrotationsordningen administreres af kommu-
nerne, som modtager ansøgninger om jobrotationsforløb og udbetaler jobrotations-
ydelsen til virksomheden. Kommunen skal sikre sig, at vilkårene for bevillingen,
og dermed betingelserne for udbetaling af jobrotationsydelse er opfyldt under hele
jobrotationsforløbet. Det er således kommunens ansvar at føre tilsyn med og sikre,
at et jobrotationsforløb er i overensstemmelse med reglerne. Det gælder også i for-
hold til, om den ansatte reelt deltager i uddannelsen som forudsat og aftalt på bevil-
lingstidspunktet.
Ad. ”Hvad er årsagen til, at det har været muligt at hæve tilskud til jobrotation uden
reelt at have ansatte på uddannelsen?”
For så vidt angår virksomheden GSN Academy, har jeg fra Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering fået oplyst, at Aarhus Kommune i foråret 2014 orienterede
styrelsen om misbrug af jobrotationsordningen af virksomhederne GSN Web De-
velopment Aps og PlayNation Aps. Begge virksomheder havde samme ejerkreds
som firmaet GSN Academy.