BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om nettokompensationsgraden på 80 pct., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Leif Lahn Jensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

26. februar 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. september 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 112 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif

Lahn Jensen (S).

Spørgsmål nr. 112:

J.nr. 2015-4452

”Vil ministeren vurdere, om der kan tænkes at blive henvist til folk med en netto-

kompensationsgrad på 80 pct., når det i Jyllandsposten den 30. december 2014:

”Tyvstart på: Forsigtige Kristian Jensen” anføres, at "vi har ca. 330.000 danskere,

der kun har en lav økonomisk gevinst ved at komme i arbejde"? Vil ministeren i

forlængelse heraf oplyse, hvordan antallet af personer med en nettokompensations-

grad på 80 pct. udviklede sig fra 2009 til 2011, samt oplyse hvor mange personer,

der ventes at have en nettokompensationsgrad på 80 pct., når regeringens reformer

er fuldt indfaset?"

Spørgsmålet er stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling, jf. BEU alm. del - spm.

111. ”

Svar:

Der er indhentet bidrag til besvarelsen fra Skatteministeriet, som er gengivet ne-

denfor. Heraf fremgår bl.a., at der i 2013 skønnes at være 333.000 personer med en

nettokompensationsgrad over 80 pct., hvilket svarer til de ca. 330.000 personer,

som spørgeren henviser til.

Bidrag fra Skatteministeriet:

”For så vidt angår udviklingen fra 2009 til 2011 lægges det til grund, at spørgsmå-

let henviser til antallet af personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct.

Ved besvarelsen lægges desuden til grund, at der spørges til virkningen af den da-

værende regerings reformer, idet spørgsmålet er en genfremsættelse af BEU (alm.

del) spørgsmål 111 af 20. januar 2015.

Svaret fremgår af tabellen, der også viser, hvor mange personer, der ventes at have

en nettokompensationsgrad over 80 pct., når skattereformen (2012) og kontant-

hjælpsreformen (2013) er fuldt indfaset.

Nettokompensationsgraden er et udtryk for, hvor meget den disponible indkomst

som modtager af en overførselsindkomst udgør i procent af den disponible ind-

komst som beskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighed til

husleje, mad, tøj osv., når skatten er betalt.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om nettokompensationsgraden på 80 pct., til beskæftigelsesministeren

Beregningerne tager blandt andet højde for aftrapning af indkomstafhængige ydel-

ser som boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution samt modregning

i ægtefælles eller samlevers overførselsindkomst mv.

Beregningerne tager også højde for skønnede udgifter til transport til og fra arbejde

samt nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af arbejdsgiveradmini-

strerede pensionsindbetalinger og ATP efter skat og modregning i andre ydelser,

når de kommer til udbetaling efter overgangen til pension.

Tabel Nettokompensationsgrader i 2009, 2011 og 2013 samt med skattereformen og kontant-

hjælpsreformen fuldt indfaset

Nettokompensationsgrad

Gns.

Pct.

2009*

2011**

2013**

Skattereform**

Skatte- og kontanthjælpsre-

form**

58,8

60,1

60,2

57,6

56,3

> 80 pct.

> 90 pct.

> 80 pct.

> 90 pct.

1.000 pers.

319

336

333

249

234

101

Andel, pct.

13,5

14,5

14,3

10,7

10,1

4,1

4,4

4,2

3,0

2,8

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for hhv. 2009 og 2011. For så vidt angår 2013, er der tale om regi-

sterdata for 2011, der er fremskrevet til priser og lønninger i 2013. Det samme gælder skatte- og kontanthjælps-

reformen fuldt indfaset. For så vidt angår kontanthjælpsreformen, er det beregningsteknisk lagt til grund, at alle

personer på 30 år og derover og personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse er

jobparate som kontanthjælpsmodtagere. Det er ligeledes lagt til grund, at alle personer under 30 år uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse er uddannelsesparate som modtagere af uddannelseshjælp. Beregnin-

gerne med skatte- og kontanthjælpsreform fuldt indfaset tager ikke højde for afskaffelsen af den gensidige for-

sørgerpligt for samlevende med finansloven for 2015 og er i øvrigt baseret på en række beregningstekniske an-

tagelser og bl.a. som følge heraf behæftet med usikkerhed. Gensidig forsørgerpligt skønnes at have en beske-

den betydning for de opgjorte nettokompensationsgrader.

Kilde: * Økonomi- og Indenrigsministeriet beregninger på lovmodellen og **Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Familier-

nes Økonomi 2014.

Man skal være opmærksom på, at nettokompensationsgraden er et relativt mål, der

ikke siger noget om, hvor meget mindre man får til rådighed i kroner ved at gå fra

beskæftigelse til overførselsindkomst. Det vil i sagens natur afhænge af, hvor stor

indkomsten er som beskæftiget.

Man skal også være opmærksom på, at andre forhold end økonomiske incitamenter

vil spille en rolle for, om en person er i beskæftigelse eller ej. Det gælder blandt

andet rådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Desuden kan

fællesskab med kolleger og evnen til at forsørge sig selv også have betydning for

tilskyndelsen til at arbejde.

Det at være i arbejde kan også i sig selv bane vejen for et bedre lønnet job med ti-

den – og dermed en stærkere økonomisk tilskyndelse til i det hele taget at være i

beskæftigelse.”

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om nettokompensationsgraden på 80 pct., til beskæftigelsesministeren

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen