Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 7
Offentligt
1537800_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
NOTAT
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
Dok id:
13. juli 2015
Boligøkonomi
CDH
604742
Boliger og boligtyper i USA og Danmark
Boligforsyning og befolkning i USA og Danmark
Målt på antallet af personer per bolig er bogligstandarden generelt set højere i Danmark end i USA,
men indenfor USA’s grænser kan der være store forskelle mellem staternes og byernes boligstandard.
I alt findes der 115,8 mio. boliger i USA. Med en befolkning på 316.497.531 pr. 1. juli 2013
1
giver dette
2,73 personer per bolig for USA som helhed. New York City har en befolkning på 8.405.837 pr. 1. juli
2013
2
mens der i alt findes 4,3 mio. boliger i New York City, det giver 1,95 personer per bolig. Til
sammenligning findes der 2,77 mio. boliger i Danmark pr. 2014, og befolkningstallet i 4. kvartal 2014
3
var 5.655.750, dette giver 2,00 personer per bolig.
Af de 115,8 mio. boliger i USA er 75,7 mio. ejerboliger (beboet af ejeren), svarende til 65 procent,
mens 40,2 mio. boliger er udlejningsboliger (beboet af en lejer), svarende til 35 procent. Af de 4,3 mio.
boliger i New York City er de 1,9 mio. ejerboliger, mens 2,4 mio. er udlejningsboliger. Dette betyder, at
fordelingen i New York City er 44 procent ejerboliger og 56 procent udlejningsboliger.
Til sammenligning findes der i alt 2,77 mio. boliger i Danmark pr. 2014, af disse var 1,4 mio.
ejerboliger, svarende til 50 procent af boligmassen. Samtidig findes der omkring 519.000 private
udlejningsboliger og 508.000 almene boliger, således at der i alt er godt 1 mio. udlejningsboliger,
svarende til 37 procent af alle boliger. Desuden findes der godt 205.000 andelsboliger, 114.000
ældreboliger m.v. og 28.000 kollegieboliger.
Boliger i Danmark og USA fordelt efter boligtype
Boligtype/
område
Ejerboliger
75.650.000
USA
(65 %)
New York 1.910.800
City
(44 %)
1.400.803
Danmark
(50 %)
Ældre- og
Kollegie-
Andels- Privat
Almene - udlejning plejeboliger boliger
boliger udlejning boliger i alt
m.v.
m.v.
I alt
40.201.000
115.852.000
(35 %)
(100 %)
2.394.000
4.304.800
(56 %)
(100 %)
205.438 519.028 507.696 1.026.724
113.864
28.065
2.774.894
(7 %)
(19 %)
(18 %)
(37 %)
(4 %)
(1 %)
(100 %)
Kilde: Danmark: Boligstat.dk (MBBL), USA: American Housing Survey på Census.gov
Anm: Data vedrører år 2014 for Danmark og år 2013 for USA.
1
2
Estimat, kilde: US Census Bureau.
Estimat, kilde: US Census Bureau.
3
Kilde: Danmarks Statistik.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.uibm.dk
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Opfølgning vedr. boligforhold i USA sammenlignet med DK, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1537800_0002.png
Beskrivelse af boligformer i USA:
-
Ejerboliger (owner occupation) kan i USA både være enfamilieshuse, kæde-, række- eller
dobbelthuse samt ejerlejligheder (boliger i etageboligbebyggelser). I ejerlejligheder, kaldet
condominiums, har den enkelte ejer skødet (title deed) på den enkelte lejlighed, til forskel fra
cooperatives som beskrives nedenfor. Ejeren af en condominium har brugsret til fællesarealer
som trappeopgang mv.
Andelsboligformen (cooperatives) i USA har mange ligheder med danske andelsboliger..
Andelsboligforeningen ejer ejendommen, og beboerne/medlemmerne betaler hver måned en
afgift til at dække de fælles løbende omkostninger. Nogle andelsboliger handles uden
maksimalpriser, mens limited-equity housing cooperatives har interne regler for, hvilken pris
andelen må overdrages til
4
. I offentlige statistikker bliver cooperatives betragtet som
ejerboliger
5
.
Den private udlejningssektor (private renting) i USA omfatter både udlejede ejerboliger samt
ejendomme opført til udlejning. Det estimeres
6
, at 54 procent af de private udlejningsboliger er
ejet af privatpersoner, 24 procent er ejet af partnerskaber, 13 procent er ejet af virksomheder,
5 procent er ejet af cooperativer mens 4 procent er ejet af andre. Størstedelen af den private
udlejningssektor i USA er ikke reguleret – hverken med hensyn til huslejeniveau eller
beskyttelse af lejer. Men reguleringen varierer fra stat til stat og navnlig New York,
Washington D.C. og Los Angeles har forskellige grader af huslejeregulering
7
.
Public housing blev introduceret i hele USA med boligloven fra 1937 (Housing Act of 1937).
Før denne lov havde nogle byer, f.eks. New York City, haft deres egne programmer for
offentligt ejede lejeboliger til ”arbejderklassen”, specielt målrettet dem, der blev arbejdsløse
efter den store depression. Efter anden verdenskrig blev det økonomisk muligt for flere og
flere at erhverve sig en ejerbolig. Det betød blandt andet, at public housing efterhånden kun
blev beboet af de befolkningsgrupper, som ikke havde råd til en ejerbolig. Senere programmer
fra U.S. Department of Housing and Urban Development (HUD) har medfinansieret at private
virksomheder har opført støttede boliger. I løbet af 1970’erne og 1980’erne bevægede HUD
sig væk fra tilskud til nybyggeri og over imod tilskud til huslejen til vanskeligt stillede personer
og familier. Støtten gives i form af housing vouchers (”bolig -check”), som modtageren kan
bruge til at betale huslejen i en privat udlejningsbolig
8
. Lokale offentlige administrationer (byer
-
-
-
4
Kilde:
http://coophousing.org/resources/owning-a-cooperative/buying-into-a-housing-
cooperative/#paragraph1
5
Kilde: U.S. Department of Housing and Urban Develipment (HUD),
http://www.huduser.org/portal/glossary/glossary_t.html
6
P. 81, Malpezzi, S. (2011), Private renting in the United States I Towards a sustainable private rented sector,
redigeret af Scanlon og Kochan.
7
P. 86, Malpezzi, S. (2011), Private renting in the United States I Towards a sustainable private rented sector,
redigeret af Scanlon og Kochan.
8
P. 5, Stoloff, J.A. (2004), A Brief History of Public Housing, U.S. Department of Housing and Urban
Development.
2
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.uibm.dk
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Opfølgning vedr. boligforhold i USA sammenlignet med DK, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1537800_0003.png
og stater) har også finansieret og bygget public housing
9
. Ifølge U.S. Department of Health
and Human Services findes der i år 2012 i alt 1,7 mio. sengepladser på plejehjem i USA med i
gennemsnit 1,4 mio. beboere
10
. Næsten 70 procent af alle plejehjem i USA ejes af
virksomheder som driver dem på markedsvilkår, mens omkring 25 procent ejet af non-profit
organisationer. De resterende 6 procent af plejehjemmene er ejet af det offentlige
11
. Ifølge
samme kilde er 63 procent af plejehjemspladserne finansieret af offentlige midler via Medicaid
mens 14 procent af pladserne er finansieret af offentlige midler via Medicare, de resterende
22 procent er finansieret af private midler. Der findes desværre ikke et tilsvarende overblik
over antallet af studieboliger i USA, som ofte er knyttet til de enkelte universiteter og
uddannelsesinstitutioner.
9
P. 12, Stoloff, J.A. (2004), A Brief History of Public Housing, U.S. Department of Housing and Urban
Development.
10
U.S. Department of Health and Human Services, Long-Term Care Services in the United States: 2013
Overview, Vital and Health Statistics, December 2013
11
The Kaiser Commission on Medicaid and the Uninsured, Overview of Nursing Facility Capacity, Financing and
Ownership in the United States in 2011, https://kaiserfamilyfoundation.files.wordpress.com/2013/06/8456-
overview-of-nursing-facility-capacity.pdf , juni 2013
3
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.uibm.dk