Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 4
Offentligt
AARHUS
A. Hertzums Vej 2
Postboks 5134
8000 Aarhus C
Telefon: 70 22 93 30
KONTAKTOPLYSNINGER
www.socialeretshjaelp.dk
CVR-nr.: 35499148
Aarhus, den 22.6.2015
Henvendelse vedrørende den nye lejelov
Den nye lejelov, som træder i kraft pr. juli 2015, hæver gebyret for indbringelse af en sag til huslejenævnet fra
de nuværende 141 kroner til 300 kroner. Ligesom det var tilfældet under den gamle lejelovs bestemmelser, får
borgeren ikke pengene igen, selvom vedkommende får medhold i nævnet. Der er tale om mere end en fordob-
ling af gebyret i forhold til de gamle regler, og dette har stor betydning for særligt udsatte gruppers retssikker-
hed. Den Sociale Retshjælps Fond (fremadrettet DSRF) finder det dybt problematisk, at borgernes retsstilling i
en moderne retsstat, som Danmark, skal være betinget af størrelsen på deres pengepung. Vi foreslår, at geby-
rets størrelse gøres indkomstafhængigt, så borgerne sikres lige adgang til at påklage lejeretlige sager uanset
indkomst.
Det hævede gebyr har ikke fået megen hverken politisk eller mediemæssig bevågenhed i forbindelse med
lovens tilblivelse, hvor det primære fokus har været på udlejer og lejers forpligtelser i forhold til de mere prakti-
ske aspekter af til - og fraflytningen samt lejemålets vedligeholdelse og istandsættelse. Den manglende op-
mærksomhed på problemstillingen skyldes måske, at 300 kroner ikke synes af alverden for hr. og fru. Dan-
mark – men det er det for de borgere, der lever af en overførselsindkomst, hvilket er tilfældet for langt største-
delen af brugergruppen hos DSRF.
Hos DSRF modtager vi mange lejeretlige sager, hvor en borger henvender sig med nogle lejemæssige vilkår,
som vedkommende er utilfreds med. Sommetider vurderes det nødvendigt, at borgerens sag indbringes for
huslejenævnet. Allerede nu oplever vi, at flere af vores klienter har problemer med at skrabe pengene til geby-
ret på de 141 kroner sammen. Oftest lykkes det, men det er en stor post på deres i forvejen stramme må-
nedsbudget. At gebyret fremadrettet sættes op til 300 kroner vil medvirke en betydelig forværring af borgernes
retssikkerhed, da mange ganske simpelt ikke længere får råd til at benytte sig af deres klageadgang.
DSRFs standardklient
Til belysning af problemstillingen har DSRFs Gældsafdeling opstillet et standardbudget baseret på de godt
2000 klienter, som vores gældsrådgivere behandler på årligt basis. I 2014 var hele 62,6 procent af organisati-
onens samlede klientgruppe modtagere af forskellige former for offentlig forsørgelse, mens 19,7 procent var
lønmodtagere og 17,5 uoplyst. Af de 62,6 procent var den største gruppe (21,6 procent)
kontanthjælpsmodta-
gere.
Derfor har vi udregnet budgettet for en person på kontanthjælp.
Af gruppen af kontanthjælpsmodtagere har 24,4 procent hjemmeboende børn under 18 år, hvorfor der er tale
om forsørgere. 60 procent har derimod ingen hjemmeboende børn eller spørgsmålet om hjemmeboende børn
er angivet som ”ikke relevant”, hvilket i vores datasæt betyder, at vedkommende har svaret ”nej” til, om han
eller hun har børn under 18 år. 15,6 procent er uoplyst.
Klienten for vores standardbudget er således en kontanthjælpsmodtager, som
ikke
forsørger børn, da dette er
tilfældet for størstedelen af vores brugere på kontanthjælp. Af kontanthjælpsmodtagerne uden børn har 10
procent en samlever og 9,5 procent er gift, mens hele 73 procent er enlige. 7,5 procent er angivet som uop-
lyst/andet. Da 73 procent af kontanthjælpsmodtagerne uden børn er enlige, giver det mening at antage, at
deres husholdning ikke har anden indtægt end klientens egen kontanthjælp og boligsikring (hvad vedkom-
Side
1/5