Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 38
Offentligt
1549649_0001.png
Stabiliser boligbyggeriet og samfundsøkonomien.
Brug de kommunale grundkapital-indskud til automatisk regulering, - og
afskaf samtidig boligmangelen og hjemløsheden.
VK-regeringens prognose i den store rapport fra 2006 ”Den almene boligsektors fremtid” (side 249
midt for) anslog et årligt behov for alment nybyggeri fra 2005 til 2030 på 3.000 ældreboliger, 2.700
familieboliger og 300 ungdomsboliger, i alt 6.000 årligt.
I de 10 år, 2005-2014, er der kun bygget 18.464 almene boliger. Det er 41.536 under prognosen.
Derfor bør de kommunale grundkapital-indskud reguleres så kommunerne kan få råd til nybyggeri.
Årligt Boligbyggeri - Bygv03
42000
40000
38000
36000
34000
32000
30000
28000
26000
24000
22000
20000
18000
16000
14000
12000
10000
8000
Fuldført
Under opførelse
Lineær (Fuldført)
Lineær (Under opførelse)
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Grafen viser at boligbyggeriet svinger uhyggeligt.
Uanset at gennemsnittet siden 1981 er 20.700 nye boliger årligt, så var der i 1993 kun 11.113 bolig
under opførelse, mens der under boblen i 2006 var 42.007 under opførelse.
Det betyder perioder med vilde inflations-skabende lønstigninger og fortjenester, der afløses af
belastende arbejdsløshed og konkurser til skade for samfundet.
Der er behov for en automatisk regulering af byggeaktiviteten.
Ud fra alle de beskrevne omkostninger og sociale problemer, der opstår af boligmangelen, bør der
etableres automatiske reguleringsmekanismer for det almene boligbyggeri fx via regler for de
kommunale grundkapital-indskud.
Det bør være gratis for kommuner, uden ledige almene boliger, at bygge alment når beskæftigelsen
i byggeriet er lav. Det bør derimod være dyrt at bygge, når byggeriet boomer, og overopheder
byggebranchen, især hvis der er ledige almene boliger i kommunen.
Skitseforslag til tabel for variable kommunale grundkapital-indskudslån:
Det samlede
boligbyggeri årligt:
Almennyttig tomgang i
den enkelte kommune:
0-1 promille
1-5 promille
5 – promille
0-15.000
15.000-20.000
20.000-25.000
25.000 -
0%
5%
10 %
5%
10 %
15 %
10 %
15 %
20 %
15 %
20 %
25 %
Teoretisk forklaring:
Byggeriet har gennem de seneste 97 år svinget omkring et gennemsnit på 21.658 boliger årligt.
Dermed er lidt over 20.000 nye boliger årligt det normale.
I 25 år har byggeriet været over 25.000 boliger årligt og kun 8 år har været under 15.000.
2014
 UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 26/9-15 fra Lars Vestergaard om at stabiliser boligbyggeriet og samfundsøkonomien.
Hvis vi antager at mere end 25.000 kan give ophedning og lønpres, og mindre end 15.000 medfører
arbejdsløshed og boligmangel, så bør det være dyrt for kommunerne at bygge alment ved et samlet
byggeri over 25.000, og til gengæld være billigt at bygge alment når, der er lediggang og mulighed
for at bygge til rimelige priser.
Byggeaktiviteten opgøres af Danmarks Statistik mindst en gang i kvartalet, og modellen er baseret
på BYGV05B og BYGV03.
Tomgang opgøres hver måned af LBF på baggrund at indberetninger fra samtlige boligselskaber.
Modellen vil dermed kvartalsvis kunne fastlægge de kommunale grundkapital-krav uden behov for
politiske studehandler.
Det bør være billigere for kommunerne at bygge, hvis der er fuldt udlejet og dermed praktisk taget
ingen tomgang. Om laveste grænse skal være helt nede ved nul eller 0,5 eller 1,0 promille kan
diskuteres. Derimod må det være rimeligt at kommunerne skal betale, hvis de insisterer på at bygge
trods en tomgang over 5 promille.
Modellen kunne under den seneste bolig-boble 2003-2008 have medført et krav om grundkapital på
15-20-25 %, som er over de daværende 14 %, og dermed have været en bedre dæmper på
byggeaktiviteten.
Til gengæld vil modellen i tider med lav byggeaktivitet gøre det ekstra billigt at dække behovet for
boliger i kommuner uden tomgang.
I perioder med et normalt boligbyggeri over 20.000 boliger årligt vil modellen give større
grundkapital-indskuds-betalinger fra kommunerne til staten og LBF, end nu, og kun når byggeriet
er lavt vil betalingen blive lavere.
Lars Vestergaard, September 2015