Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 30
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Charlotte Vedel Koch
Sagsnr.: 2012-0030-1081
Dok.:
1678768
Notat om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af ud-
lændingelovens § 9 b, stk. 1, i 2. kvartal 2015
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at der i 2. kvar-
tal 2015 blev truffet 1 afgørelse omfattende fire personer, hvor der blev gi-
vet humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk.
1.
Om den enkelte sag kan oplyses følgende:
Den 24. april 2015 har ministeriet meddelt opholdstilladelse til en armensk
kvinde og hendes tre børn. Familien har tidligere haft humanitær opholds-
tilladelse. Den tidligere humanitære opholdstilladelse blev meddelt den 1.
juli 2008, og på det tidspunkt var familien afviste asylansøgere, der boede
på et asylcenter. Opholdstilladelsen blev nægtet forlænget den 31. marts
2011, idet den kvindelige ansøger på daværende tidspunkt havde mulighed
for at modtage den nødvendige behandling for sin meget alvorlige psyki-
ske lidelse i sit hjemland. Familien ansøgte efterfølgende om genoptagelse
af sagen den 6. april 2011 og blev den 18. marts 2013 meddelt afslag efter
en fornyet gennemgang af sagen. Den 27. marts 2013 ansøgte familien på
ny om genoptagelse af sagen, og den 24. april 2015 blev familien som
nævnt på ny meddelt opholdstilladelse. Tilladelsen er blevet givet under
henvisning til de lægelige oplysninger i sagen om, at den pågældende er
diagnosticeret med paranoid psykose, og at hun er i antipsykotisk, antide-
pressiv og angstdæmpende medicinsk behandling. Ministeriet har endvide-
re lagt vægt på, at det ifølge ministeriets baggrundsoplysninger om Arme-
nien ikke kan lægges til grund, at den pågældende kan få den nødvendige
behandling i hjemlandet. Ministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at
et af de præparater, som den pågældende har behov for, ikke er tilgænge-
ligt i Armenien, og at præparatet ifølge de lægelige oplysninger ikke kan
erstattes af et andet præparat, idet det vil medføre tilbagefald og risiko for
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
www.uibm.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Notat om meddelte humanitære opholdstilladelser i 2. kvartal 2015
ny indlæggelse i et psykiatrisk behandlingshjem, hvilket findes lægeligt
uforsvarligt.
2