Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 24
Offentligt
REDEGØRELSE
Eritrea-sagen
Jeg har gennemgået det materiale i Eritrea-sagen, som jeg har modtaget fra
Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet.
Formålet med min gennemgang har navnlig været at afklare, om der er grund-
lag for at antage, at der er sket væsentlige brud på gældende ret.
Herudover har jeg set på, om der fremadrettet er noget at lære af sagen.
Min gennemgang af sagen giver mig ikke grundlag for at antage, at der er
sket væsentlige brud på gældende ret. Jeg går derfor ikke videre på dette
punkt.
Det begrunder jeg nærmere i pkt. 3 nedenfor.
Der er imidlertid efter min opfattelse noget fremadrettet at lære:
Der har således været rejst alvorlig tvivl om myndighedernes håndtering af
sagen, bl.a. med spørgsmål om usaglig politisk indblanding i asylsagsbehand-
lingen. Spørgsmålene har haft et omfang og en karakter, der synes at have
været egnet til at påvirke den offentlige tillid til Udlændingestyrelsen og
Justitsministeriet.
Det er et fundamentalt led i offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed,
at den ikke bare skal være lovlig og i overensstemmelse med almindelige for-
valtningsretlige principper mv., men også bør tilrettelægges og udøves på en
måde, der i videst muligt omfang understøtter offentlig tillid.
Det er derfor væsentligt, at myndighederne – med sigte på fremtiden – reflek-
terer over det samlede sagsforløb og i relevant omfang lærer af det.
Jeg peger i den forbindelse på forskellige forhold, der – selv om de ikke har
karakter af væsentlige brud på gældende ret – synes at have bidraget til et
problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen, og dermed på-
virket tilliden til myndighederne.
Jeg henviser til pkt. 4 nedenfor.
15-09-2015
Dok.nr. 14/05256/
14/05265-63/