URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016

Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 61
Offentligt

SEPTEMBER 2015

REGERINGENS

UDVIKLINGS

POLITISKE

PRIORITETER

2016

PLAN TIL UDGIFTSRAMMER FOR

UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016 – 2019

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

/ 1

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019 URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Regeringens

udviklingspolitiske

prioriteter 2016

Danmark har et udviklingssamarbejde

i verdensklasse. Vi lever op til FN’s

målsætning om at give 0,7 procent af

BNI til verdens fattigste. Vi er et af kun

fem lande, der lever op til denne mål-

sætning, og det vil vi blive ved med.

I finanslovsforslaget for 2016 afsætter

regeringen 14,8 mia. kr. til udviklings-

bistand. Samtidig vil regeringen arbejde

for, at andre rige lande også lever op til

sine internationale forpligtigelser, ikke

mindst EU-landene.

Verdens stats- og regeringsledere har

netop vedtaget en ny FN dagsorden for

fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig

udvikling. Dagsordenen består af 17 nye

verdensmål, der skal nås inden 2030.

De er brede og ambitiøse, og kræver en

målrettet, koordineret og fælles indsats.

Verdensmålene sætter rammen for

dansk udviklingssamarbejde, og

Danmark er klar til at løfte sin del af

ansvaret.

Det danske udviklingssamarbejde

skal udvikles i takt med de globale

forandringer og tilpasses de aktuelle

udfordringer. Med input fra den

udenrigs- og sikkerhedspolitiske

udredning og i dialog med danske

interessenter, herunder civilsamfundet

og erhvervslivet, vil regeringen i 2016

udarbejde en ny udviklingspolitisk

strategi. Samtidig ønsker regeringen

at styrke sammenhængen mellem

de humanitære indsatser og det

langsigtede udviklingssamarbejde

og vil udarbejde en ny strategi for

det humanitære engagement.

Fattigdomsbekæmpelse og menneske-

rettigheder er stadig omdrejnings-

punktet for udviklingssamarbejdet.

Men udviklingssamarbejdet skal

være mere end det, og derfor sætter

regeringen særligt fokus på følgende

områder. Udviklingssamarbejdet skal

tilpasses og priorteres, således at

udviklingssamarbejdet både bekæmper

fattigdom og fremmer sikkerhed.

Derfor ønsker regeringen at støtte

skrøbelige stater, sikre beskyttelse og

hjælp i nærområderne samt bekæmpe

årsagerne til migration. Vi skal investere

i udvikling i migranternes hjemlande og

med fokus på bæredygtig vækst, social

og demokratisk udvikling hjælpe med

til at skabe grundlaget for investeringer

og jobs, så de kan se en fremtid for

deres børn og dem selv, hvor de bor.

Dernæst skal udviklingssamarbejdet

fremme bæredygtig vækst og beskæf-

tigelse gennem større fokus på fremme

af investering, handel og privat initiativ

i udviklingslandene. Det skal ske ved

at fremme økonomisk frihed, bedre

mulighed for iværksættere samt

respekt for ejendomsret. Udviklings-

samarbejdet skal fungere som kataly-

sator og accelerator for mobilisering af

nationale ressourcer og øgede private

investeringer.

Den danske indsats råder over betyde-

lige midler i de kommende år. Det er

regeringens mål, at udviklingssam-

arbejdet skal gøre en forskel for verdens

fattige, gøre bedst mulig brug af

danske kompetencer og fremme vores

interesser.

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

/ 3

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Et reformeret og

fokuseret udviklings-

samarbejde

i verdensklasse

Danmark er en respekteret udviklingspartner. Det vil vi blive ved

med at være. Vi skal være en aktiv partner i en verden i konstant

og hurtig forandring, hvor også rollen som udviklingspartner ændrer

sig. Danmarks udviklingssamarbejde skal følge med udviklingen

og levere løsninger på de aktuelle udfordringer.

Prioritetslande:

Afghanistan, Bangladesh,

Burkina Faso, Etiopien, Ghana,

Kenya, Mali, Myanmar, Niger,

Palæstina, Somalia, Sydsudan,

Tanzania, Uganda

Med finanslovsforslaget for 2016

fokuserer regeringen udviklingssam-

arbejdet, hvor fattigdommen er stor,

hvor vi har strategiske interesser, og

hvor Danmark bedst kan gøre en forskel.

Det betyder, at udviklingssamarbejdet

prioriteres, og at antallet af prioritets-

lande reduceres fra 21 til 14. Udviklings-

samarbejdet med Bolivia og det

regionale program i Mellemamerika

udfases helt. I Asien udfases udviklings-

samarbejdet med Indonesien, Pakistan

og Nepal i de kommende år, og udvik-

lingssamarbejdet med Vietnam udfases

som oprindeligt planlagt. Indsatsen

i Afrika fokuseres, og udviklingssamar-

bejdet med Mozambique og Zimbabwe

udfases. 11 af de 14 prioritetslande vil

tilhøre gruppen af verdens mindst

udviklede lande.

Regeringen lægger vægt på at udfas-

ningen sker på en ordentlig måde, og

at indgåede aftaler bliver overholdt.

I de fleste tilfælde er der tale om

langvarige samarbejder, der har bygget

på gensidig tillid, og dette vil blive

afspejlet i den måde udviklingspartner-

skaberne udfases på.

Regeringen prioriterer indsatsen i Afrika.

Fremover vil 10 ud af 14 prioritetslande

være afrikanske, og regeringen har

fokus på nærområderne i Afrika. Der

forventes en samlet udbetaling over

landerammerne i 2016 på 2.616 mio. kr.

til prioritetslande i Afrika (se oversigten

nedenfor). Hertil kommer udbetalinger

på tematiske områder, særligt indsatsen

for fred og stabilitet i Sahel og på Afrikas

Horn.

Fremtidig andel af udbetalinger på landerammer for prioritetslande

2015

Udbetalinger (mio. kr.)

Heraf Afrika

Heraf Mellemøsten, Asien og Latinamerika

Andel i procent

Afrika

Mellemøsten, Asien og Latinamerika

70,5

29,5

68,7

31,3

62,8

37,2

76,0

24,0

76,6

23,4

3.239

2.285

954

2016

3.808

2.616

1.192

2017

3.465

2.177

1.288

2018

2.963

2.252

711

2019

2.314

1.773

541

Tabelnote:

Udbetalingstallene er plantal for de bilaterale

landerammer for prioritetslandene (som

opført i de vejledende udbetalingsoversigter

i finansloven på § 06.32.01/02). Udbetalingerne

kan ændre sig alt efter udviklingen i program-

merne. Udbetalinger under instrumenter

uden for landerammen (f.eks. klimapulje,

humanitær bistand, stabiliseringsindsatser,

erhvervsinstrumenter) er ikke indregnet.

Derudover bemærkes, at der ikke er indlagt

udbetalingstal for Afghanistan efter 2017, da

udviklingssamarbejdet med Afghanistan efter

2017 ikke er besluttet, og der derfor ikke fremgår

udbetalingstal efter 2017 under landerammen

for Afghanistan på finanslovsforslaget for 2016.

4 /

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Regeringen vil indgå i en dialog

med danske interessenter, herunder

civilsamfundet og det danske erhvervs-

liv, om at udarbejde en ny udviklings-

politisk strategi, der blandt andet

bygger på input fra det udenrigs- og

sikkerhedspolitiske udredningsarbejde.

Som et lille land opnår vi størst ind-

flydelse ved at fastholde et aktivt og

fokuseret engagement i multinationale

fora. Regeringen fokuserer indsatsen

i de internationale organisationer, hvor

man mest effektivt kan fremme danske

prioriteter og levere de ønskede

resultater. Støtten bevares til nogle

organisationer, mens den nedjusteres

og udfases til andre. I 2016 udgør

Danmarks multilaterale kernebidrag

gennem organisationer som EU, FN

og Verdensbanken i alt ca. 3,3 mia. kr.

Menneskerettigheder, demokrati og god

regeringsførelse er vigtige for opbygning

af bæredygtige samfund. Regeringen

ønsker at gøre det enkelte individ

i stand til bedre at tage vare på sin egen

situation, derfor vil regeringen stå vagt

om demokratiske værdier, retsstats-

principper og centrale frihedsrettig-

heder, herunder den enkeltes ret til

at bestemme over sit eget liv, og til

at tænke og ytre sig frit i åbne og ret-

færdige samfund. Der afsættes i 2016

ca. 1,4 mia. kr. til både bilaterale og

multilaterale indsatser på dette område.

Regeringen vil bidrage til at bekæmpe

fattigdom gennem økonomisk frihed,

det vil sige en udvikling baseret på

ejendomsret, frihandel og private

investeringer. Desuden vil regeringen

fremme markedsbaseret bæredygtig

vækst og beskæftigelse i udviklings-

landene. Samlet afsættes ca. 545 mio.

kr. i 2016 til at støtte bæredygtig vækst

i prioritetslandene. En samtænkning af

danske handels- og udviklingsindsatser

er nødvendig, og Danmarks stærke

erhvervskompetencer skal bedre i spil

i udviklingssamarbejdet. Regeringen

vil videreudvikle de specifikke erhvervs-

instrumenter og afsætter 100 mio. kr.

hertil.

Kvinders rettigheder og aktive plads

i samfundet, både økonomisk, socialt

og politisk er en prioritet i udviklings-

samarbejdet. Fattigdomsbekæmpelse

og bæredygtig udvikling opnås kun,

hvis kvinder eksempelvis kan eje og arve

jord, have adgang til sundhedsydelser,

uddannelse og beskæftigelse. Vi fast-

holder støtten til UN Women og holder

seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder højt på dagsordenen.

Med det danske værtskab for den

internationale ’Women Deliver’ konfe-

rence i København i foråret 2016 vil vi

sikre, at kvinders sundhed og rettig-

heder fortsat er centralt placeret

i det globale udviklingssamarbejde.

Regeringen vil investere i at skabe fred

og sikkerhed i skrøbelige stater. Med

230 mio. kr. i 2016 til udviklingsind-

satsen i Freds- og Stabiliseringsfonden

fortsættes arbejdet for blandt andet

antiradikalisering, stabilisering,

terrorbekæmpelse samt antipirateri

og bekæmpelse af økonomisk krimina-

litet. Dette indbefatter indsatser i og

omkring Syrien og Irak, i Sahel-området,

på Afrikas Horn samt i Afghanistan og

Pakistan.

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

/ 5

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Vejen til udvikling er

bæredygtig vækst,

investeringer og handel

Regeringen vil arbejde for at imødekomme udviklingslandenes

efterspørgsel efter handel, investeringer og teknologi for at fremme

økonomisk vækst. Det handler om at fremme landenes rammevilkår

og et bæredygtigt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og økonomisk

fremgang.

Økonomisk fremgang bygger på frihed

til bl.a. iværksætteri, stabile og rime-

lige vilkår, sunde retssystemer samt

sikring af den private ejendomsret.

Det bilaterale udviklingssamarbejde

i prioritetslandene er med til at skabe

økonomisk vækst og beskæftigelse

og dermed opbygge rammerne for

bæredygtige samfund, hvor folk kan

skabe en fremtid for dem selv og deres

familie. Herudover afsættes midler

til internationale organisationer, der

arbejder med handel og udvikling for

at styrke udviklingslandenes kapacitet

til at udnytte eksisterende og nye

markedsadgange.

Udviklingssamarbejdet kan ikke

bekæmpe fattigdom alene. Et aktivt

engagement fra den private sektor

er afgørende for at løse de globale

udfordringer. Vi skal have den private

sektor meget mere med – ikke kun

via investeringer, men også ved at få

det danske erhvervslivs stærke kompe-

tencer mere i spil indenfor eksempelvis

grøn omstilling, energi, fødevarer

og vand. Udviklingssamarbejdet skal

motivere og mobilisere privatsektor

investeringer. Med afsæt i Investerings-

fonden for Udviklingslande ønsker

regeringen at øge investeringer i

udvikling og skabe større udviklings-

effekt i form af bæredygtig vækst og

beskæftigelse.

Stabile erhvervsstrukturer baseret

på retsstatsprincipper og transparens

er afgørende for bæredygtig vækst,

handel og privatsektor udvikling.

Dette øger også de udenlandske private

investeringer i landet. Det er regerin-

gerne i udviklingslandene, der har

ansvaret for opbygning af stabile og

ansvarlige rammevilkår for erhvervs-

livet, men blandt andet gennem

myndighedssamarbejde vil Danmark

bidrage til at forbedre rammerne. Vi skal

stille krav til landene om at fremme god

regeringsførelse og øge investeringer

i social og økonomisk infrastruktur.

Erhvervsinstrumenterne i udviklings-

samarbejdet skal fremme danske

virksomheders engagement i udviklings-

landene til fordel for både de danske

virksomheder og privatsektor udvik-

lingen i landene. Målet er at sikre, at

de stærke danske kompetencer kommer

i spil og fremmer markedsdrevet

udvikling. Regeringen vil gå i dialog

med dansk erhvervsliv, civilsamfund,

finansieringsinstitutioner og filantro-

piske fonde for at tilpasse og forbedre

erhvervsindsatserne.

Fremme af bæredygtig økonomisk vækst

Støtte til vækst og beskæftigelse i prioritetslandene

Pulje til internationale organisationer for handel og udvikling

Myndighedssamarbejde

Internationale partnerskaber for privat sektor udvikling

Danida Business Finance

Erhvervssektor indsatser

2016

545 mio. kr.

35 mio. kr.

72 mio. kr.

62 mio. kr.

300 mio. kr.

100 mio. kr.

6 /

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Hjælp til nærområderne

– og en stærk indsats

for at forebygge migration

via langsigtet udvikling

Vi står overfor historisk store flygtninge- og migrationsstrømme.

Det danske udviklingssamarbejde skal hjælpe dem, der flygter fra krig

og forfølgelse. Vi skal hjælpe dem, der har brug for beskyttelse ved at

styrke hjælpen i nærområderne. Samtidig skal vi hjælpe med at

opbygge samfund, hvor ikke mindst unge mennesker ser en fremtid for

sig, og hvortil migranter og flygtninge har mulighed for at vende hjem.

Regeringen prioriterer den humanitære

indsats og hæver den humanitære

ramme med 50 mio. kr., så den i 2016 vil

ligge på 1,825 mia. kr. Det er det højeste

beløb, som en dansk regering har afsat

på sit finanslovsforslag til humanitære

indsatser, herunder hjælp til nær-

områder. Dermed øges også andelen

af den samlede udviklingsbistand,

som afsættes til humanitære formål.

Særligt krisen i Syrien og konflikten med

ISIL har skabt store flygtningestrømme.

Danmark har gennem flere år leveret

et vigtigt bidrag til hjælpen i nærområ-

derne. Med regeringens beslutning

om at yde yderligere 250 mio. kr. i

humanitær bistand til Syrien og Syriens

nærområder giver Danmark samlet set

ca. 459 mio. kr. i 2015 fra den humani-

tære ramme til aktiviteter relateret til

krisen i Syrien. Dette er det højeste

beløb til ofrene for krisen i Syrien siden

krisens start i 2011.

Danmark yder humanitær bistand

via kernebidrag til en række centrale

internationale organisationer, gennem

partnerskabsaftaler med udvalgte

danske og internationale civilsamfunds-

organisationer og som støtte til akutte

kriser eller katastrofer. Hovedparten

af midlerne anvendes til støtte til

flygtninge, internt fordrevne og berørte

lokalsamfund i og omkring konfliktramte

områder.

Regeringen arbejder for at begrænse

flygtningestrømmene mod EU og hjælpe

i nærområderne til kriser og konflikter.

Det handler om at sikre beskyttelse

og et bedre udbud af bl.a. uddannelse,

sundhedssystemer og indkomstmulig-

heder for flygtninge og fordrevne

i nærområderne, og det handler om

at styrke lokalsamfundenes evne til at

absorbere de mange flygtninge. Målet

er, at flygtninge kan leve i sikkerhed og

værdighed og uden at være afhængige

af international humanitær hjælp.

Det tjener både de internt fordrevne,

flygtningene, de lokalsamfund, som

huser dem, og Danmark bedst.

En bæredygtig løsning på flygtninge-

strømmene kræver en langsigtet tilgang.

Vi skal ikke kun hjælpe, når krisen er

opstået. Vi skal bidrage til at forebygge

kriser ved at investere i freds- og

statsopbygning i skrøbelige stater.

Som led i regeringens større migrations-

indsats er afsat 50 mio. kr. i 2016 til en

styrket indsats særligt rettet mod

grundlæggende årsager til migration

og flygtninge i nærområderne. Samtidig

skal migration styrkes i det langsigtede

udviklingssamarbejde. Det handler ikke

mindst om økonomisk vækst og

beskæftigelsesmuligheder for unge

i de lande, der genererer migrations-

strømme.

Regeringen vil styrke sammenhængen

mellem de humanitære indsatser og det

langsigtede udviklingssamarbejde og

udarbejde en ny strategi for det danske

humanitære engagement.

Nærområde, migration og langsigtede indsatser

Humanitære bidrag, herunder særligt hjælp til flygtninge i nærområder

Ny migrationsindsats

Skrøbelige stater

2016

1,825 mia. kr.

50 mio. kr.

ca. 1,1 mia. kr.

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

/ 7

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Tabeller

Tabel 1:

Tilsagn til større programmer i prioritetslande i 2016

Lande

Zimbabwe

Sydsudan

Mozambique

Ghana

Burkina Faso

Aktiviteter

God regeringsførelse

Konfliktforebyggelse, bæredygtig fred

og levevilkår

Udfasningsprogram

Vækst i landbrug og erhverv

Vand- og sanitetsforsyning samt

vandressourceforvaltning

Udviklingskontrakt

God regeringsførelse

Tilsagn i 2016

(mio. kr.)

150

184

Afrika i alt

Myanmar

Uddannelse

Fred, demokrati, god regeringsførelse

og menneskerettigheder

Bæredygtig økonomisk vækst

Palæstina

Afghanistan

Statsopbygning og menneskerettigheder

God regeringsførelse

Uddannelse

Økonomisk vækst og beskæftigelse

Bangladesh

Menneskerettigheder og god regeringsførelse

Klimasikring og bæredygtig energi

624

210

250

200

110

140

155

Asien og Latinamerika i alt

Prioritetslandeprogrammer i alt

1.249

1.873

8 /

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Tabel 2:

Oversigt over udviklingsbistanden på forslaget til finanslov for 2016

Med input fra den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning

og i dialog med danske interessenter, herunder civilsamfundet

og erhvervslivet, vil regeringen i 2016 udarbejde en ny udviklings-

politisk strategi. Derfor afsættes der for årene 2017-2019 reserver

på samlet mere end 2 mia. kr. årligt, der vil blive udmøntet i tråd

med den nye udviklingspolitiske strategi.

Ulandsrammen på finanslovens § 6.3

Finanslovskonto og beskrivelse

06.31

06.31.79

06.31.79.10

06.31.79.20

06.32

06.32.01

06.32.01.05

06.32.01.06

06.32.01.07

06.32.01.08

06.32.01.09

06.32.01.10

06.32.01.11

06.32.01.12

06.32.01.13

06.32.01.15

06.32.01.17

06.32.01.20

06.32.01.23

06.32.02

06.32.02.04

06.32.02.05

06.32.02.08

06.32.02.09

06.32.02.11

Reserver

Reserve

Budgetregulering

Bilateral bistand

Udviklingslande i Afrika

Etiopien

Niger

Zimbabwe

Somalia

Sydsudan

Tanzania

Kenya

Uganda

Mozambique

Ghana

Burkina Faso

Mali

Øvrige indsatser i Afrika

Udviklingslande i Asien og Latinamerika

Pakistan

Myanmar

Palæstina

Afghanistan

Bangladesh

2015

2016

2017

2018

2019

(mio. kr.)

2015-priser* 2016-priser 2016-priser 2016-priser 2016-priser

-396,4

100,0

-496,4

5.385,9

2.570,0

5,0

0,0

100,0

450,0

5,0

255,0

1.210,0

5,0

95,0

225,0

5,0

215,0

0,0

727,5

50,0

5,0

171,0

456,0

5,0

100,0

0,0

3.561,3

660,0

5,0

0,0

25,0

0,0

150,0

5,0

184,0

75,0

200,0

5,0

1,0

1.280,0

0,0

335,0

250,0

379,0

300,0

100,0

0,0

3.593,8

1.219,7

5,0

225,0

0,0

5,0

75,0

300,0

380,0

214,7

661,0

30,0

235,0

250,0

5,0

135,0

100,0

0,0

3.745,1

1.750,6

255,0

135,0

0,0

250,0

0,0

5,0

375,0

5,0

300,0

410,0

5,6

61,0

0,0

5,0

0,0

5,0

100,0

0,0

3.450,2

1.583,6

5,0

0,0

250,0

5,0

875,0

0,0

185,0

8,6

11,0

0,0

5,0

0,0

5,0

* 2015 fremgår som opført på finansloven for 2015

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

/ 9

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

06.32.02.12

06.32.02.15

06.32.02.17

06.32.02.18

06.32.04

06.32.04.10

06.32.04.11

06.32.04.12

06.32.04.14

06.32.04.15

06.32.04.16

06.32.04.17

06.32.05

06.32.05.02

06.32.05.12

06.32.05.13

06.32.05.16

06.32.05.18

06.32.05.19

06.32.05.20

06.32.07

06.32.07.14

06.32.07.15

06.32.08

06.32.08.02

06.32.08.40

06.32.08.60

06.32.08.70

06.32.08.80

06.32.08.90

06.32.09

06.32.09.10

06.32.09.20

06.32.11

06.32.11.10

Nepal

Øvrige indsatser i Asien

Bolivia

Øvrige indsatser i Latinamerika

Personelbistand og myndighedssamarbejde

Rådgiverbistand

Stipendiatbistand

Firmarådgivere

IT-, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og

kommunikationsudgifter

Rådgivende enheder

Vækstrådgivere

Strategisk sektorsamarbejde

Danidas erhvervsplatform

Reserver

Erhvervsindsatser og samfundsansvar

CSR træningsfonden vdr. IFU-investeringer

FN’s Global Compact

Danida Business Finance

Investeringsfonde

Danida Business Delegations

Lånebistand

Gældslettelse til udviklingslandene

Afdrag på statslån til udviklingslande

Øvrig bistand

Reserver

Dignity – Dansk Institut mod Tortur

Stabilisering og konfliktforebyggelse

Demokrati og menneskerettigheder

Freds- og Stabiliseringsfonden

Institut for Menneskerettigheder (IMR)

Det Arabiske Initiativ

Dansk-arabiske partnerskabsaftaler

Øvrige indsatser

Naboskabsprogram

Programindsatser

5,0

32,5

3,0

0,0

391,2

8,0

40,0

60,0

93,2

118,0

33,0

39,0

596,0

0,0

228,0

3,0

2,0

254,0

89,0

20,0

-47,1

1,1

-48,2

643,3

0,0

48,0

177,6

93,5

295,0

29,2

275,0

104,0

171,0

230,0

190,0

5,0

1,0

0,0

10,0

361,4

8,0

30,0

40,0

93,3

118,1

33,0

39,0

425,0

0,0

100,0

3,0

2,0

300,0

0,0

20,0

-51,8

0,6

-52,4

526,7

0,0

48,0

100,0

119,5

230,0

29,2

200,0

126,0

74,0

160,0

120,0

5,0

1,0

0,0

370,4

10,0

30,0

50,0

93,3

118,1

30,0

39,0

562,0

0,0

-84,5

0,1

-84,6

865,2

0,0

50,0

1,0

0,0

328,4

20,0

30,0

50,0

93,3

118,1

17,0

0,0

562,0

0,0

-85,2

0,0

-85,2

1.128,3

0,0

1,0

0,0

299,4

8,0

30,0

50,0

93,3

118,1

0,0

562,0

0,0

-79,3

0,0

-79,3

1.073,5

0,0

10 /

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

06.32.11.20

06.33

06.33.01

06.33.01.10

06.33.01.11

06.33.01.12

06.34

06.34.01

06.34.01.02

06.34.01.30

06.34.01.40

06.34.01.50

06.34.01.60

06.34.01.70

06.34.01.80

06.34.01.90

06.35

06.35.01

06.35.01.02

06.35.01.10

06.35.01.11

06.35.01.13

06.35.01.14

06.35.01.17

06.35.01.18

06.35.02

06.35.02.10

06.35.02.11

06.36

06.36.01

06.36.01.10

06.36.01.12

06.36.01.14

06.36.02

Øvrige indsatser

Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

Rammeaftaler

Strategiske initiativer

Puljeordninger og netværk

Naturressourcer, energi og klimaforandringer

Naturressourcer, energi og klimaforandringer i

udviklingslandene

Reserver

Klimainvesteringsfonden

Den Internationale Naturbevarings-

sammenslutning (IUCN)

FN’s Miljøprogram (UNEP)

Den Globale Miljøfacilitet (GEF)

Klimapulje

Øvrige bidrag

Ozonfonden

Forsknings- og oplysningsvirksomhed

Forskning og oplysning i Danmark mv

Reserver

Projekter i Danmark

Forskningsvirksomhed

Oplysningsvirksomhed

Kulturelt samarbejde (CKU)

Seminarer, kurser, konferencer mv

Evaluering

International udviklingsforskning

International landbrugsforskning (CGIAR)

Anden international udviklingsforskning

Multilateral bistand gennem FN mv.

De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)

FN’s Udviklingsprogram (UNDP)

FN’s Ligestillingsenhed (UN Women)

FN-byen

De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)

40,0

1.103,0

808,0

53,0

242,0

652,0

0,0

475,0

154,0

23,0

371,0

361,0

0,0

20,0

135,0

70,0

85,0

30,0

21,0

10,0

0,0

10,0

1.429,1

605,4

345,0

63,0

197,4

90,0

40,0

794,0

595,6

20,0

178,4

340,0

0,0

10,0

0,0

300,0

30,0

0,0

179,0

173,0

0,0

100,0

40,0

10,0

8,0

15,0

6,0

0,0

6,0

1.114,6

418,0

180,0

63,0

175,0

140,0

0,0

794,0

595,6

20,0

178,4

425,0

0,0

303,0

0,0

1.175,5

490,0

252,0

63,0

175,0

140,0

0,0

794,0

595,6

20,0

178,4

448,0

425,0

0,0

23,0

183,0

0,0

1.173,5

490,0

252,0

63,0

175,0

140,0

0,0

794,0

595,6

20,0

178,4

425,0

0,0

183,0

0,0

1.175,5

490,0

252,0

63,0

175,0

140,0

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

/ 11

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

06.36.02.10

06.36.03

06.36.03.10

06.36.03.11

06.36.03.12

06.36.03.14

06.36.03.16

06.36.04

06.36.04.11

06.36.06

06.36.06.10

06.36.06.13

06.36.06.16

06.36.06.19

06.36.06.20

06.36.06.23

06.36.06.24

06.36.06.25

06.37

06.37.01

06.37.01.10

06.37.01.11

06.37.01.12

06.37.01.13

06.37.01.15

06.37.01.17

06.37.01.18

06.37.02

06.37.02.10

06.37.02.11

06.37.02.12

06.37.02.13

Generelt bidrag til UNICEF*

HIV Aids, Befolknings- og sundhedsprogrammer

FN’s Befolkningsfond (UNFPA)*

Den internationale Sammenslutning

for Familieplanlægning (IPPF)

Verdenssundhedsorganisationen

WHO’s udviklingsaktiviteter

FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

Den Globale Fond for Bekæmpelse af

Aids, Tuberkulose og Malaria

FN programmer for landbrugsudvikling

FN’s Landbrugsudviklingsfond (IFAD)

FN’s øvrige udviklingsprogrammer

og diverse multilaterale bidrag

FN’s Organisation for Industriel Udvikling (UNIDO)

FN’s Arbejdsorganisation (ILO)

Multilaterale rådgivere

FN-forbundet i Danmark

Støtte til aktiviteter inden for handel og udvikling

OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag

Diverse multilaterale bidrag

FN’s Kontor for Kriminalitet og Narkotika (UNODC)

Udviklingsbanker, -fonde og EU

Verdensbankgruppen

Verdensbanken (IBRD)

Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA)

Den Internationale Valutafond (IMF)

Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC)

Special Action Account

Verdensbankens globale facilitet

for katastrofeforebyggelse

Global Partnership for Education (GPE)

Regionale udviklingsbanker

Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB)

Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB)

Den interamerikanske Udviklingsbank (IDB)

Den asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB)

90,0

497,0

152,0

165,0

0,0

15,0

165,0

100,0

136,7

5,9

0,0

100,0

1,8

0,0

8,0

16,0

5,0

1.941,6

1.073,8

25,0

615,0

0,0

25,0

-1,2

10,0

400,0

0,0

140,0

407,0

132,0

115,0

30,0

100,0

0,0

149,6

6,1

12,5

85,0

0,0

35,0

0,0

11,0

0,0

1.968,5

883,8

0,0

665,0

0,0

20,0

-1,2

0,0

200,0

0,0

200,0

140,0

427,0

252,0

115,0

30,0

0,0

118,5

0,0

12,5

90,0

0,0

5,0

11,0

0,0

1.741,1

940,8

0,0

622,0

0,0

20,0

-1,2

0,0

300,0

100,0

0,0

100,0

140,0

427,0

252,0

115,0

30,0

0,0

116,5

0,0

12,5

90,0

0,0

3,0

11,0

0,0

1.708,8

891,8

0,0

573,0

0,0

20,0

-1,2

0,0

300,0

100,0

0,0

100,0

140,0

427,0

252,0

115,0

30,0

0,0

118,5

0,0

12,5

90,0

0,0

5,0

11,0

0,0

2.034,7

883,8

0,0

565,0

0,0

20,0

-1,2

0,0

300,0

100,0

0,0

100,0

12 /

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

06.37.03

06.37.03.10

06.37.03.11

06.37.03.13

06.37.03.14

06.37.04

06.37.04.10

06.37.04.11

06.39

06.39.01

06.39.01.10

06.39.01.11

06.39.01.12

06.39.01.13

06.39.01.14

06.39.01.15

06.39.01.16

06.39.01.17

06.39.03

06.39.03.10

06.39.03.11

§ 06.3

Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer

og øvrige fonde

Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF)

Den asiatiske Udviklingsfond

Den nordiske Udviklingsfond (NDF)

Multilaterale gældslettelsesinitiativer

Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)

Den europæiske Udviklingsfond

EU-lån til Tyrkiet

Humanitær bistand

Generelle bidrag til internationale

humanitære organisationer

FN’s Flygtningehøjkommissær (UNHCR)

FN’s Organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

FN’s Humanitære Koordinationskontor (OCHA)

Humanitær fødevarebistand (WFP)

Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC)

FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder

(OHCHR)

FN’s Humanitære Fond (CERF)

FN’s Organisation for Minerydning (UNMAS)

Humanitære bidrag til partnere

i akutte og langvarige kriser

Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer

Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser

Total

325,0

180,0

0,0

37,0

108,0

542,8

545,0

-2,2

1.775,0

640,0

160,0

90,0

30,0

210,0

20,0

0,0

100,0

30,0

1.135,0

644,0

491,0

12.261,2

512,0

403,0

0,0

109,0

372,7

375,0

-2,3

1.825,0

590,0

160,0

70,0

30,0

210,0

20,0

0,0

100,0

0,0

1.235,0

674,0

561,0

9.882,4

215,7

100,0

0,0

115,7

484,6

485,0

-0,4

1.775,0

605,0

160,0

70,0

30,0

210,0

20,0

0,0

100,0

15,0

1.170,0

674,0

496,0

9.907,4

222,0

100,0

0,0

122,0

495,0

0,0

1.775,0

605,0

160,0

70,0

30,0

210,0

20,0

0,0

100,0

15,0

1.170,0

674,0

496,0

9.927,4

555,9

430,0

0,0

125,9

495,0

0,0

1.775,0

605,0

160,0

70,0

30,0

210,0

20,0

0,0

100,0

15,0

1.170,0

674,0

496,0

9.937,4

* Som led i aftalen om finansloven for 2015 blev 100 mio. kr. af 2015-bidraget til hhv. UNICEF og UNFPA

fremrykket til 2014. Der blev således indgået tilsagn for 100 mio. kr. ekstra i 2014 og 100 mio. kr. mindre

i 2015 for hver af de to organisationer. Derfor fremstår bidraget til UNICEF på 90 mio. kr. i 2015 i stedet

for det årlige niveau på 190 mio. kr. Og bidraget til UNFPA på 152 mio. kr. i 2015 i stedet for det årlige

niveau på 252 mio. kr.

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

/ 13

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Tabel 3:

Skøn over Danmarks samlede udviklingsbistand (ulandsrammen)

i 2016 i henhold til OECD/DAC’s regler

Mio. kr.

Udviklingsbistand til udviklingslandene under § 6.3

Administration af udviklingsbistanden

Dansk Institut for Internationale Studier

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Dele af forsvarets og politiets internationale indsats

Andel af FN's fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af tipsmidler til almennyttige organisationer

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

9.882,4

754,9

23,0

1.067,2

29,8

18,5

2.914,7

13,1

74,1

Ulandsrammen i alt

14.777,7

14 /

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE

PRIORITETER 2016

PLAN TIL UDVIKLINGSRAMMER

FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET 2016-2019

SEPTEMBER 2015

SÅFREMT SPØRGSMÅL

KAN HENVENDELSE RETTES TIL:

UDENRIGSMINISTERIET

ASIATISK PLADS 2

1448 KØBENHAVN K

TLF. : +45 33 92 00 00

ISBN 978-87-90656-57-7 (PDF VERSION)

ISBN 978-87-90656-58-4 (HTML VERSION)

DESIGN: KONTRAPUNKT

LAYOUT: BGRAPHIC

FORSIDEFOTO: JØRGEN SCHYTTE

PUBLIKATIONEN KAN HENTES PÅ WWW.UM.DK

URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 61: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2016 - Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2016 – 2019

Danmark har et udviklingssamarbejde i verdensklasse og lever som

et af de få lande i verden op til FNs målsætning om at give 0,7 procent

af BNI til verdens fattigste. FNs 17 nye verdensmål for fattigdoms-

bekæmpelse og bæredygtig udvikling skaber en ny ramme for

udviklingssamarbejdet. Regeringen vil udarbejde en ny udviklings-

politisk strategi, der blandt andet bygger på input fra det udenrigs-

og sikkerhedspolitiske udredningsarbejde.

Regeringen fokuserer udviklingssamarbejdet, der hvor fattigdommen

er stor, hvor vi har strategiske interesser, og hvor Danmark bedst

kan gøre en forskel. Udviklingssamarbejdet prioriteres i 14 prioritets-

lande og udfases i 7 af de nuværende prioritetslande. 10 ud af de

14 prioritetslande vil fremadrettet være i Afrika, 11 af de 14 er blandt

verdens mindst udviklede lande.

Formålet med udviklingssamarbejdet er fortsat fattigdomsbekæm-

pelse og fremme af menneskerettigheder. Men udviklingssamarbejdet

skal også hjælpe dem, der flygter fra krig og forfølgelse, og forebygge

konflikter. Regeringen øger det humanitære bidrag til et historisk højt

niveau, herunder særligt til hjælp til flygtninge i nærområderne og til

at bekæmpe grundlæggende årsager til migration.

Udviklingssamarbejdet skal fremme bæredygtig økonomisk vækst

og beskæftigelse. Et aktivt engagement fra den private sektor er

afgørende, hvorfor udviklingssamarbejdet skal søge at mobilisere

private investeringer i udviklingslandene. Det danske erhvervslivs

kompetencer skal mere i spil.

Regeringen fastholder et aktivt multilateralt engagement, overvejende

gennem EU, FN og Verdensbanken.