Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 5
Offentligt
1539115_0001.png
Global Green Growth Institute
–
Value-for-Money studie
RESUMÉ
Introduktion
På et samråd med Udenrigsudvalget d. 2. april 2014 stillede den daværende handels- og
udviklingsminister i udsigt, at Danmark ville tage skridt til udarbejdelse af et Value-for-Money
studie af Global Green Growth Institute som en del af grundlaget for udbetaling af det danske
2015-bidrag til GGGI på 29 mio. kr. Studiet er udarbejdet af KPMG for USD 187.000.
Finansieringen er sket med midler, som udgør en integreret del af det danske 2014-2016 bidrag.
Et udkast til studiets konklusioner blev indhentet d. 13. april d.å. forud for udarbejdelse af en
redegørelse til Danidas Eksterne Bevillingskomité og udbetaling af det danske 2015-bidrag d.
12. juni d.å. Studiets mandat blev godkendt primo d.å., hvorefter opgaven blev udbudt og
vundet af KPMG, som indledte arbejdet i februar. Studiet skulle oprindelig have været afsluttet
d. 3. april, blev herefter forventet afsluttet i maj, men blev først leveret til GGGI d. 13. juni,
idet der foregik en længere dialog mellem GGGI og KPMG om den endelige version af studiet.
Studiets fokusområder
Studiet dækker 2-års perioden 2013-2014. Studiets hovedformål er at vurdere 3 aspekter af
GGGIs arbejde: i)
economy
(ansvarlig anvendelse af økonomiske midler), ii)
efficiency
(producere
resultater der står mål med de anvendte ressourcer) og iii)
effectiveness
(effektiv anvendelse af
ressourcer i henhold til mål). Vurderingen af disse aspekter anvendes indenfor følgende 6 felter:
i) strategi og planlægning, ii) økonomistyring, iii) IT-systemer iv) indkøbsprocedurer, v)
personalepolitik og vi) organisatorisk ledelse og administration. Fsva. de tre sidstnævnte
fokuserer vurderingerne på GGGIs programmer i Mongoliet og Rwanda.
Studiets hovedkonklusioner
Studiet efterlader et generelt positivt billede af GGGIs organisatoriske, administrative og
operationelle arbejde. Dog er den overordnede konklusion på studiet, at GGGI i perioden
2013-2014 kun har leveret value-for-money
”partially satisfactory”. Årsagen til at GGGI ikke
vurderes ”satisfactory” ligger især i forhold der vedrører GGGIs program i Mongoliet.
Her
sætter studiet fokus på to ”abnormal transactions”: 1) at der er sket en sammenblanding af
GGGIs indkøbsregler og rekrutteringsprocedurer i forb.m. ansættelse af GGGIs
landerepræsentant, og 2) at GGGI har udbetalt honorarer til offentligt ansatte i forb.m. deres
deltagelse i en række workshops. Dermed bliver vurderingerne af både indkøbspolitik og
personalepolitik i Mongoliet-programmet
”partially satisfactory” og det samlede billede for
organisatorisk ledelse og administration i Mongoliet-programmet
”not satisfactory”.
På de øvrige felter, herunder strategi og planlægning, økonomistyring (både i Mongoliet- og
Rwanda-programmet) og IT-systemer,
vurderes GGGI ”satisfactory”.
Overordnet vurderer
studiet således, at GGGIs
”internal management, institutional systems,
policies, and procedures are well
designed to achieve the organization’’s objectives…”.
Til gengæld peges der på, at de etablerede
”systems
and standards are not fully implemented in practice”.
GGGI anerkendes for, at relevante enheder gør
en indsats for at
”introduce and enhance the appropriate business practice to GGGI by providing guidance
and training to end users”.
Derfor drager studiet den konklusion, at det er sandsynligt, at GGGIs
”operations management will be operating efficiently and effectively in the near future”.
Ligeledes noteres, at
GGGI er i færd med at følge op på flere af studiets anbefalinger, og at GGGI på flere områder
har implementeret nødvendige tiltag. Samlet vurderes GGGI at have udviklet sig dag-for-dag
mhp. at forfølge sin vision om at fremme stærk, inklusiv og bæredygtig vækst.
 URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Value-for-Money studie om Global Green Growth Institute (GGGI), fra udenrigsministeren
1539115_0002.png
GGGIs respons
GGGI anerkender i sin ledelsesrespons værdien af studiet og hilser det overordnede positive
skudsmål velkommen. GGGI noterer sig, at den overordnede positive vurdering fremkommer
efter grundig evaluering af centrale aspekter af GGGIs arbejde samt organisatoriske og
administrative praksis. GGGI betragter samtidig studiet som et nyttigt indspil i en løbende
læringsproces, hvor GGGI stræber efter at udvikle sig til en moden organisation der
implementerer sine programmer efter et sæt stringente retningslinjer som er af samme standard
som sammenlignelige internationale organisationer.
GGGI har dog en række reservationer over for studiet og dets konklusioner. GGGI er således
skeptisk overfor, at studiet primært fokuserer på institutionelle processer snarere end hvordan
disse kan bidrage til at forbedre GGGIs
”efficiency, effectiveness and economy”. GGGI finder
således, at studiet ligger for tæt op af at være en klassisk revisionsrapport, som udføres indenfor
den private sektor,
snarere end en vurdering af ”value-for-money”
i en international
organisation. GGGI anfører, at dette har været påpeget overfor KPMG flere gange under
studiet, men at KPMG har afvist at justere sin metodologi. GGGI savner også kriterier, der
muliggør sammenligning med tilsvarende organisationer, ligesom GGGI kritiserer, at studiet
anvender en tre-trins vurderingsskala, som først blev introduceret i den 3. version af den
afsluttende rapport uden konsultation med GGGI.
Fsva. de to væsentligste kritikpunkter har GGGI følgende kommentarer:
1) Anvendelse af først en konsulentkontrakt i henhold til GGGIs indkøbsregler og
efterfølgende en fast ansættelse af landerepræsentanten i Mongoliet i henhold til GGGIs
personalepolitik var nødvendiggjort, fordi der i første omgang ikke forelå en regeringsaftale
mellem GGGI og Mongoliet. De to regelsæt blev ikke sammenblandet, men anvendt i
forlængelse af hinanden. GGGI anvendte denne fremgangsmåde for tidligst muligt at kunne
placere landerepræsentanten i landet.
2) Skønt GGGI er bekendt med fortilfælde for at betale honorarer el.lign. til offentligt ansatte
som leverer bidrag til eksterne samarbejdspartnere erkender GGGI, at en sådan praksis strider
mod god skik og har siden 2014 derfor ophørt med en sådan praksis. I øvrigt betoner GGGI
den stærke mongolske anerkendelse af GGGIs arbejde i landet, jf. det vedlagte brev fra
Mongoliets tidligere viceminister for miljø og grøn udvikling.
Udenrigsministeriets kommentarer
Value-for-Money studiet hilses velkommen. Den overordnede positive vurdering af GGGI
noteres, ligesom det noteres, at der i studiet identificeres områder, hvor GGGI kritiseres for
ikke at leve op til egne regelsæt og standarder. Det noteres ligeledes, at der i studiets sidste fase
er introduceret en vurderingsskala, hvormed den foreløbige konklusion fra april fastsættes til en
middel-vurdering i den endelige rapport. Ligesom GGGI havde Udenrigsministeriet gerne set,
at studiet i højere grad havde vurderet værdien af de bidrag, der ydes til organisationen i forhold
til de resultater, som leveres. Skønt studiet lidt skuffende især fokuserer på organisatoriske og
administrative forhold er det imidlertid særdeles nyttigt. Studiet bekræfter dermed indtrykket af
GGGI som en ung organisation, der fortsat er i færd med at finde et solidt fodfæste, hvor
internationalt anerkendte regler og procedurer nok er på plads, men hvor der fortsat udestår en
indsats i at sikre deres anvendelse overalt i organisationen.
--oo0oo--