Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1547396_0001.png
EVALUERING AF DET
DANSKE ENGAGEMENT
I PALÆSTINA
E
valuEring
r
Esumé
Det danske engagement i
Palæstina har bidraget positivt
til opbygning af institutioner
og organisationer i Palæstina,
som er vigtige forudsætninger
for etablering af en levedygtig
palæstinensisk stat. Men målet
om en palæstinensisk stat side
om side med Israel kan ikke nås
med bistand alene. Der må gang
i en politisk proces. Det er konklu-
sionen på en netop gennemført
uafhængig evaluering af bistanden
til Palæstina med fokus på perio-
den 2009-2013. Evalueringen
er gennemført af det nederlandske
konsulentfirma Ecorys.
Danmark har gennem en årrække bidraget
til Palæstina med udviklingsbistand og
humanitær bistand baseret på Oslo-aftaler-
ne fra 1993 med det formål at understøtte
opbygningen af en levedygtig palæstinen-
sisk stat som led i en to-statsløsning på
den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Med støtte fra det internationale samfund,
herunder Danmark, er der sket store
fremskridt i retning af etablering af en
palæstinensisk stat. Men der er grænser
for, hvad bistanden kan opnå i en situation,
hvor der ikke er fremdrift i fredsprocessen
mellem Israel og Palæstina, hvor den
israelske besættelse af Vestbredden og
blokade af Gaza hindrer den økonomiske
og politiske udvikling i Palæstina, og
hvor palæstinenserne er splittede mellem
PLO og Hamas og de afledte politiske
problemer det giver. Disse forhold udgør
ifølge evalueringen rammebetingelser
indenfor hvilke, bistanden skal virke.
2015.02
Danmarks politiske og bistandsmæssige
engagement i Palæstina og beslutningen
om at yde bistand til det palæstinensiske
folk og opbygningen af en palæstinensisk
stat, hviler på en række folketingsvedtag-
elser, som et bredt flertal i Folketinget står
bag. Derudover er det danske engagement
i Palæstina baseret på FN’s Sikkerhedsråds
resolutioner og EU-rådskonklusioner. Den
danske bistand til Palæstina er en vigtig
brik i Danmarks bidrag til de internationale
bestræbelser på at finde en varig løsning
på den israelsk-palæstinensiske konflikt.
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 44: Dansk resumé af evaluering af det danske engagement i Palæstina, fra udenrigsministeren
1547396_0002.png
Det danske
bistandsengagement
Danmark har gennem hele sit lange
engagement i Palæstina haft et stærkt
fokus på at fremme danske kerneværdier
relateret til demokrati og menneske-
rettigheder. Gennem de seneste årtier
har det givet sig udslag i et stærkt engage-
ment i lokal udvikling med fokus på
velfungerende kommuner, opbygning
af en retsstat samt støtte til menneskeret-
tighedsorganisationer og civilsamfundet.
Et andet kerneområde har været støtte
til palæstinensiske flygtninge i Palæstina
og i regionen gennem UNRWA. Først i de
senere år har Danmark også ydet større
bidrag til det nationale niveau gennem
støtte til PEGASE.
Bistand til statsopbygning udgør 41
pct. af den samlede bistand til Palæstina
og omfatter støtte til lokal udvikling,
støtte til menneskerettighedsorganisa-
tioner og i de senere år PEGASE. Humani-
tær bistand udgør 46 pct.; bistanden til
fredsopbygning 7 pct. og omfatter bl.a.
støtte til PLO’s forhandlingssekretariat;
bistanden til økonomisk udvikling udgør
2 pct.; endelig udgør bistanden via danske
civilsamfundsorganisationer 4 pct.
Støtte til
lokal udvikling
Evalueringen finder, at den danske
støtte til lokal udvikling, hvor Danmark er
ledende donor, har givet mange væsentlige
resultater. Kommuner både på Vestbredden
og i Gaza er gradvist blevet bedre i stand til
at udfylde deres rolle i forhold til at levere
serviceydelser til borgerne. Danmark har
gennem støtte til en multi-donor trust fund,
som støtter infrastruktur i kommunerne,
bidraget til at finansiere mere end 200
udviklingsprojekter i kommunerne,
herunder veje, kloakering og offentlige
bygninger. Gennem støtte til kapacitets-
udvikling er gennemsigtigheden i forvalt-
ningen af midlerne blevet styrket, ligesom
tiltag er iværksat for at styrke vedlige-
holdelse af infrastrukturprojekter.
Der er gennemført undersøgelser af,
om kommunernes borgere bliver mere
tilfredse med serviceydelserne – og her
ses en opadgående tendens fra 2009 til
2013 – fra 50 pct. tilfredshed til 57 pct.
tilfredshed. Danmark bidrog også positivt
til fremme af reformer indenfor lokal
udvikling.
BISTANDENS DOBBELTE
ROLLE I PALÆSTINA
Det overordnede mål med at yde
bistand til Palæstina er at under-
støtte opbygningen af en palæsti-
nensisk stat som led i en to-stats-
løsning. Rammebetingelserne
(den israelske besættelse og
splittelsen på palæstinensisk
side) fastlægger det rum, der er
for Danmark og andre donorer
til at yde bistand til Palæstina.
Evalueringen vurderer, at bistanden
i mangel af en politisk løsning
på konflikten - alene bidrager til
at opretholde stabilitet i de palæsti-
nensiske områder ved at sørge for
basale behov og støtte opbygningen
af palæstinensiske institutioner,
mens den samtidig utilsigtet giver
Israel meget begrænsede incita-
menter til at ændre sin politik
vis-a-vis Palæstina. I følge evaluerin-
gen bidrager det internationale
samfund gennem bistanden til
at betale for konsekvenserne
af den israelske besættelse.
PEGASE
PEGASE ( Mécanisme Palestino-
Européen de Gestion et de l’Aide
Socio-Economic) er en EU meka-
nisme som yder budgetstøtte
til Det Palæstinensiske Selvstyre.
Danmark har bidraget med 80 mio.
kr. i 2012-2013, med det formål
at sikre Selvstyrets finansielle
levedygtighed.
DEN DANSKE BISTAND TIL PALÆSTINA UDGJORDE
I PERIODEN 2009 TIL 2013 I ALT 1,2 MIA. KR.
7%
2%
7%
2%
Fredsopbygning
Fredsopbygning
Økonomisk udvikling
Økonomisk udvikling
46%
46%
41%
41%
Statsopbygning incl. Pegase
Statsopbygning incl. Pegase
Bistand til
Bistand
civilsamfund
til civilsamfund
Humanitær bistand incl. UNRWA
4%
Humanitær bistand incl. UNRWA
4%
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 44: Dansk resumé af evaluering af det danske engagement i Palæstina, fra udenrigsministeren
1547396_0003.png
Evalueringen finder dog, at Danmark kunne
have gjort mere for at sikre bedre inddra-
gelse af borgerne i beslutningsprocessen
på lokalt niveau. Det samme gælder i
forhold til reformer, hvor Danmark i kraft
af sin lederrolle blandt donorerne kunne
have gjort mere, men havde for ensidig
fokus på effektivisering og sammen-
lægning af de mange små kommuner.
der har været uretmæssigt tilbageholdt,
omstødelse af israelske beslutninger om
at rydde palæstinensiske boliger, sikret
rejsetilladelser for palæstinensere, ligesom
disse organisationer har været aktive i
forhold til udarbejdelse af love.
På trods af disse mange positive tiltag,
så peger evalueringen også på, at der
fortsat er væsentlige menneskerettigheds-
problemer i Palæstina. Dette skyldes
først og fremmest den fortsatte israelske
besættelse og det forhold, at sikkerheden
på Vestbredden er fælles ansvar for Israel
og Det Palæstinensiske Selvstyre, samtidig
med at rivaliseringen mellem de palæsti-
nensiske fraktioner også medfører
krænkelser.
har støtte til kultur og sociale aktiviteter
i Østjerusalem bidraget til bedre levevilkår
for de mange palæstinensere dér samt
dialog mellem israelske og palæstinen-
siske borgere.
Den politiske kontekst
og bistanden
Evalueringen finder, at Danmark er meget
opmærksom på de begrænsninger som
den israelske besættelse og den splittede
politiske situation på palæstinensisk
side betyder for samarbejdet og for
mulighederne for at nå det overordnede
mål med bistanden. Evalueringen peger
dog samtidig på, at Danmark sammen med
det øvrige internationale samfund burde
have indtaget en langt mere proaktiv
rolle for at sikre, at bistanden kan virke.
Det gælder ikke mindst i forhold til Israel,
hvis besættelse og blokade af Gaza,
hindrer palæstinensisk udvikling og
fordyrer bistanden.
Støtte til menneske-
rettigheder
Evalueringen er også meget positiv overfor
den rolle Danmark har spillet på menneske-
rettighedsområdet, hvor støtten har ført til
en kraftig styrkelse af menneskerettigheds-
organisationer og -institutioner. Den danske
støtte til den Uafhængige Menneskerettig-
hedskommission har bidraget til denne
organisations betydning i Palæstina som
referenceorganisation for dokumentation
af menneskerettighedskrænkelser og
behandling af klagesager. Den danske
støtte til menneskerettighedsorganisa-
tioner i civilsamfundet har ført til, at
mange tusinde mennesker har fået deres
klage over menneskerettighedskrænkelser
behandlet, ligesom organisationernes
arbejde har ført til frikendelse af borgere,
Øvrige områder
Evalueringen peger desuden på, at den
danske bistand via støtten til PEGASE har
bidraget til at de palæstinensiske myndig-
heder har kunnet udbetale lønninger,
opretholde administrationen og levere
serviceydelser. Den humanitære bistand
har bidraget til at sikre uddannelse,
sundhed og overlevelse for millioner af
palæstinensiske flygtninge. Og endelig
KONKRETE RESULTATER AF STØTTE TIL
MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET
• Juridisk rådgivning og repræsentation af mere end 27.000 mennesker
i forhold til israelske og palæstinensiske domstole og administrative enheder.
• Løsladelse af 183 uretmæssigt tilbageholdte
• Forhindring af legalisering af bosættelser
• Forhindring af rydning af palæstinensiske hjem og bistand til 320 personer,
som blev hjemløse efter deres hjem var blevet overtaget af bosættere.
• Sikring af palæstinensiske borgeres bevægelsesfrihed,
herunder på Vestbredden.
• Repræsentation af palæstinensiske arbejdere overfor israelske
arbejdsgivere, hvor ca. 1 mio. kr. blev vundet til arbejderne.
Map by Evan Centanni based on: Natural Earth,
B’Tselem, U.N. OCHA oPt. www.polgeonow.com
/2012/12/is-palestine-really-country.html.
Område A: Palæstinensisk kontrol.
Område B: Delt kontrol.
Område C: Israelsk kontrol.
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 44: Dansk resumé af evaluering af det danske engagement i Palæstina, fra udenrigsministeren
1547396_0004.png
Evalueringsrapporten er udgivet af:
Udenrigsministeriet
Evalueringskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Den fulde evalueringsrapport kan downloades
fra internettet via http://danida-publikationer.dk
eller evaluering.um.dk
For yderligere oplysninger, kontakt venligst
tlf. +45 33 92 10 83 eller [email protected]
Evalueringen henviser til, at Danmark
sammen med de øvrige EU-lande har
vedtaget en række resolutioner om disse
spørgsmål, men i praksis viger tilbage fra
at rejse kontroversielle spørgsmål med
Israel, herunder om bistandens effektivitet
og menneskerettighedsspørgsmål.
Evalueringen finder også, at dialogen med
den palæstinensiske regering om emner
som menneskerettighedsproblemer, god
regeringsførelse, og reform kan styrkes.
Danmark, som ledende donor indenfor
lokal udvikling, har en særlig forpligtigelse
til at udvikle dialogen med palæstinensiske
partnere på dette område. Evalueringen
finder, at der i høj grad er brug for at
donorerne forstærker politikdialogen
med både Israel og Selvstyret om gennem-
førelsen af en mere effektiv bistands-
indsats i Palæstina.
I følge evalueringen er den danske tilgang
med fokus på det lokale niveau med til
at reducere den risiko, der er ved at give
bistand til Palæstina – uanset hvordan
situationen udvikler sig over de kommende
år, vil der være behov for serviceydelser
til befolkningen. Evalueringen peger på
det problematiske i, at bistanden fortrins-
vis går til de områder på Vestbredden,
hvor det palæstinensiske selvstyre har
kontrollen (område A og B) (se figur), samt
til Gaza og Østjerusalem hvor de fleste
mennesker bor. Der er behov for også at nå
de palæstinensere der bor i område C, som
er under fuld israelsk kontrol. Evalueringen
finder, at det internationale samfund i langt
højere grad bør drøfte udvikling af område
C med Israel.
• Bistanden bør nå hele Palæstina
– inklusiv Vestbreddens område C
og Østjerusalem, som er under fuld
israelsk kontrol. Danmark bør gå
sammen med EU om en strategi herfor,
også i forhold til Israel.
• Danmark bør fortsætte bistanden
til Palæstina baseret på komparative
fordele. Særligt bistanden til lokal
udvikling og menneskerettigheder
anbefales fortsat baseret på de gode
resultater, der opnået hidtil, men med
større fokus på dialogen med Israel
og det Palæstinensiske Selvstyre.
• Danmark skal fortsætte med at fokusere
indsatsen og i højere grad arbejde
sammen med andre donorer i multi-
donor-samarbejder. Dette vil også
muliggøre en større indsats på det
politiske område.
Evalueringens anbefalinger
Evalueringen fremkommer med en
række anbefalinger, hvoraf flere
er under implementering. De omfatter
blandt andet:
• Bistanden til Palæstina bør baseres på
en politik, som integrerer den politiske,
bistandsmæssige og økonomiske
indsats bedre, og som indeholder
forandringsteorier koblet med klare
mål for indsatsen. Gennemførelsen
af bistanden skal forholde sig til
rammebetingelserne og den risiko
de udgør for at nå målene med
bistanden. Behovet for en dialog
med Israel herom understreges.
U
denrigsministeriets
kommentarer
Udenrigsministeriet hilser evalueringen
velkommen og er enig i hovedkonklusionen
om, at Danmark gennem sit bistandsengage-
ment i Palæstina har bidraget positivt til
opbygning af institutioner og levering af
serviceydelser til befolkningen på trods
af de politisk vanskelige rammebetingelser.
Evalueringen var tilrettelagt således, at
dens anbefalinger kunne informere både
den kommende Landepolitik for Palæstina
2016-2020 og bidrage til den kommende
landeprogrammering. Anbefalingerne er
således indarbejdet i det videre danske
engagement i Palæstina.