Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 43
Offentligt
IUCN
Rue Mauverney 28
1196 Gland
Switzerland
Tel. +41 22 999 0000
Fax +41 22 999 0002
www.iucn.org
Ane Halsboe-Jørgensen
Medlem af Folketinget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Danmark
24 august, 2015
Vedr.: IUCN - Anmodning om møde: IUCN - 26 - 28 august 2015
Kære Ane Halsboe-Jørgensen,
Jeg skriver til dig, da jeg gerne vil have lov til at introducere mig for Folketingets
nykonstituerede Udviklingsudvalg, samtidig med at jeg også søger mulighed for at foretræde
for Udenrigsudvalget for at få muligheden for at presentere min organisation, IUCN, til
Udvalget samt beskrive det vigtige samarbejde og den vigtige støtte som Danmark giver
vores organisation. Mit kontor vil derfor tage kontakt til Udvalgssekretær
Thomas Søndergaard Sarup for at søge foretræde for Udenrigsudvalget.
Jeg er nyudnævnt i stillingen som generaldirektør for International Union for Conservation of
Nature (IUCN) og vil naturligvis gerne skabe nærmere samarbejdsrelationer med både
dansk politik og det danske samfund.
Før jeg for nylig overtog posten som generaldirektør for Den Internationale Union for
Naturens Bevarelse (International Union for Conservation of Nature, IUCN), har jeg haft
seniorposter i FN og Verdensbanken. I Verdensbanken var jeg først
direktør og
senere
vicepræsident for ’Bæredygtig Udvikling’ fra 2005 til 2010. Og senest har jeg i årene
2011- januar 2015 været vicepræsident i Verdensbanken med ansvar for Mellemøsten og
Nordafrika.
Jeg føler mig yderst privilegeret ved at være blevet udnævnt til leder for IUCN, som er
verdens største globale miljøorganisation. IUCN blev etableret i 1948, det er en unik
organisation, i og med den består af både et stort antal medlemsstater (89),
regeringsorganer (126) og NGO medlemmer (1036).
IUCN baserer alt sit arbejde på videnskabelige og tekniske resultater. Organisationen er
derfor meget højt respekteret i såvel politiske som tekniske sammenhænge verden over.
IUCN’s statslige medlemmer inkluderer langt de fleste medlemslande i EU, samt USA,
Canada, Kina, Indien og mange lande i Afrika, Asien, Syd- og Latinamerika. Der er pt ni
danske NGO medlemmer af IUCN.
Danske NGO medlemmer inkluderer
Verdensnaturfonden, Verdens Skove, Nordisk Jægersamvirke, Inuit Circumpolar Council,
Friluftsrådet m.m.
Danmark har været et aktivt statsligt medlem af IUCN siden 1951. IUCN er den eneste
miljøorganisation, der har observatørstatus i FN.
Danmark har en lang og rig tradition for naturbeskyttelse og fredning. Lige fra oldtiden, hvor
hellige steder ikke blev brugt til landbrug, til det sene1700-tal og op i 1800-tallet, med
omfattende etablering af de mange indhegninger, fx Teglstrup Hegn, Bistrup Hegn etc., på
grund af skov- og træmangel. I dag er omkring 14 % af det danske landareal beskyttet og
omkring en tredjedel af dette er kategoriseret under IUCN’s beskyttede områder som
kategori I eller II. Disse kategorier er globalt anerkendte og sætter en global standard for
definition af beskyttede områder.
INTERNATIONAL UNION FOR CONSERVATION OF NATURE
printed on FSC paper