Udenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1544223_0001.png
Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
4. september 2015
Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale III
Sammenfatning
Sommeren 2015 har budt på en forhandlingsrunde og parlamentariske
behandlinger af frihandelsaftalen på begge sider af Atlanten. Denne
note gør status.
Indledning
Aldrig har en handelsaftale været genstand for så megen debat. Debatten om
en investerings- og frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) er stor og
mængden af information overvældende. Hovedelementer, principper, proces,
rollefordeling, interesser og dilemmaer i TTIP-forhandlingerne er behandlet i
to tidligere EU noter.
1
Denne note vil se på, hvad der er sket over sommeren
på tre fronter:
1) i Europa-Parlamentet
2) i det amerikanske Senat
3) i den seneste forhandlingsrunde.
1
Se EU note 20 (15. april 2015) :
http://www.eu.dk/samling/20141/almdel/EUU/eu-
note/20/index.htm
og EU Note 10 (14. februar 2014):
http://www.eu.dk/samling/20131/almdel/EUU/eu-note/10/index.htm
1/3
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: EU-note af 4. september 2015: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale III
1544223_0002.png
1) Europa-Parlamentet har vedtaget sin betænkning
TTIP-forhandlingerne har været grundigt drøftet i Europa-Parlamentet. Hele
14 udvalg har behandlet sagen, og betænkningen har cirkuleret frem og tilba-
ge mellem udvalgene og plenaren. Nogle grupper har været internt splittet,
ikke mindst den socialdemokratiske.
Det er etableringen af en investor-stat-konfliktløsning (ISDS), der har været
årsagen til de intense drøftelser. Det er en tvistbilæggelsesmekanisme med
voldgiftsinstitutioner, hvor investorer kan sagsøge myndigheder og kræve
erstatning for at indføre lovgivning, der truer deres investeringer.
Efter en stor debat den 7. juli og afstemning den 8. juli foreligger der nu en
henstilling fra Parlamentet til Kommissionen. Den lægger op til at lave et nyt
system til løsning af tvister mellem investorer og stater, hvor:
dommere er offentligt udpegede, professionelle og uafhængige
der er mulighed for at appellere afgørelser.
2
Disse tanker har handelskommissær Cecilia Malmström også luftet som reak-
tion på Kommissionens offentlige høring, der afslørede meget udbredt skepsis
blandt organisationer og befolkning i forhold til ISDS. Da Europa-Parlamentet
skal godkende den endelige handelsaftale, er Malmström nødt til at være
lydhør over for parlamentets henstilling.
Der er imidlertid fortsat et stort mindretal i Parlamentet, der mener, at en
ISDS-mekanisme slet ikke er nødvendig i aftalen, da de nationale retssyste-
mer i EU og USA kan løse tvisterne. Henstillingen til Kommissionen blev ved-
taget med 436 stemmer for, 241 imod, mens 32 undlod at stemme.
2) Senatet i USA har givet Obama udvidede beføjelser til at forhandle
Trods interne uenigheder blandt Demokraterne godkendte det amerikanske
Senat den 24. juni 2015 en
Trade Promotion Authority Bill,
som giver præsi-
denten udvidede beføjelser til at forhandle og indgå handelsaftaler med 11
Stillehavslande (TTP-aftalen) og med EU (TTIP-aftalen). I USA er der primært
fokus på den første.
3
2
Betænkning med Europa-Parlamentets henstillinger til Europa-Kommissionen om forhandlinger-
ne om det transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP) (2014/2228(INI))
3
Agence Europe, 25. juni 2015
2/3
URU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: EU-note af 4. september 2015: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale III
1544223_0003.png
Blandt beføjelserne er en mulighed for at få aftalerne godkendt i en
fast track
procedure, så Kongressen skal godkende eller afvise aftalerne uden at få
mulighed for at stille ændringsforslag.
Fra amerikansk side ses en tvistbilæggelsesmekanisme som en klar målsæt-
ning med henblik på at give dem amerikanske offentlighed sikkerhed for, at de
amerikanske myndigheder kan holde deres partnere op på forpligtelser i afta-
len og har midlerne til at håndhæve disse forpligtelser og standarder.
4
De
amerikanske prioriteter i forhandlingerne om TTIP, område for område kan
findes her:
https://ustr.gov/trade-agreements/free-trade-
agreements/transatlantic-trade-and-investment-partnership-t-tip/t-tip
3) Seneste forhandlingsrunde
Den 10. forhandlingsrunde fandt sted i Bruxelles den 13.-17. juli. Her blev der
drøftet en lang række emner inden for de tre områder
5
:
Markedsadgang:
Der blev drøftet oprindelsesregler og tekstforslag vedrø-
rende adgang for landbrugsprodukter og varer. På tjenesteydelser lagde EU
sit første tekstforslag frem. Afgifter og offentlige udbud var ikke på dagsorde-
nen i denne runde.
Reguleringsmæssigt samarbejde:
Alle emner inden for dette felt blev disku-
teret, inklusiv de ni sektorer (farmaceutiske produkter, biler, kemiske stoffer,
tekstiler, kosmetik, elektroniske, mekaniske produkter, medicinsk udstyr, in-
formationsteknologi og pesticider). Der blev gjort tekniske fremskridt, men der
er ifølge Kommissionens rapport fra denne runde lang vej endnu.
Regler:
Der var konstruktive drøftelser om konkurrence, statsejede virksom-
heder, statsstøtte og små og mellemstore virksomheder. Bæredygtig udvik-
ling, investeringer og investeringsbeskyttelse (ISDS) var ikke oppe og vende
denne gang. Fra EU’s side annoncerede man, at der vil komme et tekstforslag
på bæredygtig udvikling i september.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
4
Se:
https://ustr.gov/about-us/policy-offices/press-office/press-releases/2014/March/US-
Objectives-US-Benefits-In-the-TTIP-a-Detailed-View
5
Report of the tenth round of negotiations for the transatlantic trade and investment partnership.
29. juli 2015
3/3