Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 33
Offentligt
Sagsnr.: 131.46M.541
17. september 2015
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer)
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 15. juni 2015, foretages
følgende ændringer:
§1
1.
Efter kapitel 8 a indsættes:
"Kapitel 8 b
Skoletilbud på 27 småøer
§ 36 c.
Bestemmelserne i dette kapitel omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusiv Lilleø,
Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjor-
tø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
§ 36 d.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en fri grundskole, der modta-
ger statstilskud efter denne lov, uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., kan oprette et skoletilbud på
en af de i § 36 c nævnte småøer for elever bosat på småøen som en afdeling af den frie grundskole. For
et skoletilbud på en småø gælder ikke klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskrav i § 19, stk. 1.
Stk. 2.
Oprettelse af et skoletilbud efter stk. 1 vil tillige kunne ske ved en fusion mellem en fri grund-
skole på en småø, der ikke opfylder klassetrinskravet i § 2, stk. 1 og 2, eller elevtalskravet i § 19, stk. 1,
og en fri grundskole på fastlandet, der modtager statstilskud. Ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling kan beslutte, at den ansøgende skole på småøen uanset elevtallet og fordelingen på klassetrin
kan bevare statstilskud efter gældende regler, indtil udgangen af det skoleår, hvori der er truffet beslut-
ning om godkendelse af oprettelse af et nyt skoletilbud ved fusion. Fristen i stk. 3 for ansøgning om
oprettelse kan fraviges ved fusionsansøgning mellem en fri grundskole på en småø og en fri grundskole
på fastlandet.
Stk. 3.
En fri grundskoles beslutning om at oprette et skoletilbud efter stk. 1 og 2 skal være truffet i
overensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når opret-
telsen er godkendt. Skolens ansøgning om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15. august året forud for skoleårets start. I tilfælde af
fusion med en fri grundskole på en småø, skal denne skoles bestyrelse tillige have truffet beslutning
herom efter proceduren for vedtægtsændring. Der indbetales ikke depositum efter § 8, stk. 2, 2. pkt.,
for oprettelse af et skoletilbud efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1 og 2, at
1