Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 32
Offentligt
1547454_0001.png
Forberedelse af møde i Udvalget for Landdistrikter og Øer
Talepapir til møde 15. september 2015 i Udvalget
Akademikerne takker for invitationen og dermed muligheden for at
blande sig i debatten om udflytning af statslige arbejdspladser fra ho-
vedstaden.
Akademikerne vil dog ikke medvirke til at tage politisk ansvar for be-
slutning om udflytning af statslige arbejdspladser i den form, som ud-
flytningen diskuteres i for nuværende og kan i øvrigt tilslutte sig de
synspunkter som medlemsorganisationerne, DM og DJØF har præsente-
ret her.
Efter Akademikernes opfattelse er udflytning af statslige arbejdspladser
ikke måden at skabe sammenhængskraft i Danmark, ligesom Akademi-
kerne er ikke overbeviste om, at effekterne bliver som ønsket fra udval-
gets side.
Akademikerne mener, at der som et alternativ målrettet skal arbejdes
for at få etableret en erhvervsstøtteordning til landets mindre virksom-
heder – også i yderområderne for derigennem at få skabt sammen-
hængskraft.
Venstre har også selv i sit vækstudspil fra 2014 og igen i valgkampen
konkret foreslået en Landdistriktsvækstpilot, der skal tilfører ny viden til
små og mellemstore virksomheder uden for de større byer. Akademiker-
ne forventer, at regeringen vil prioritere at finde midler til denne ord-
ning, da den vil kunne skabe nye jobs for betydeligt billigere end det
koster at flytte statslige arbejdspladser.
Med disse markeringer vil jeg dog alligevel dykke ned i de problemstil-
linger, som en udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden
rejser og medvirke til at besvare udvalgets spørgsmål.
Og jeg vil heller ikke undlade at pege på, at det vurderes at koste ca. 1
mio. kr. at flytte én arbejdsplads pga. nye udgifter til anlæg, flytteom-
kostninger, lønkompensationer, pendlerordninger mv. En øvelse som
foreslået her, koster altså.
Erfaringer viser i øvrigt, at der er et meget stort frafald af medarbejdere
ved udflytning. En udflytning af en statslig arbejdsplads fra Hovedstaden
til fx Sydfyn indebærer ikke bare en flytning af én medarbejder, men et
behov for at flytte en hel familie oftest med to fuldtidsarbejdende. Der-
for må det forventes, at flytteomkostninger vil blive betragtelige, sikring
Den 11. september 2015
Sag.nr.
Dok.nr.
sn/sn
Sags nr
ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Akademikernes oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15
af ordentlig adgang til IT-infrastruktur, institutioner mv, således at hele
familien kan oppebære arbejde og indtægt.
Der er, som vi ser, der to grupper, der skal tages hensyn til:
Gruppen af ansatte, der vælger/er nødsaget til ikke at flytte med
Gruppen af ansatte, der vælger at lade sig flytte.
Side 2 af 2
I begge grupper er der et hensyn til den pågældende ansatte, men også
til den pågældendes familie og i disse moderne tider bonusfamilier mm.
Der skal gøres en indsats for at gøre det attraktivt at flytte med ar-
bejdspladsen. Det kan gøres via fordelagtige ”karrierepakker” samt ”vil-
kårspakker”, ligesom der skal skabes rum – både aftalemæssigt og øko-
nomisk for lokale løsninger.
Omvendt skal der også forsøges sikret tilbud om omplacering og fornuf-
tige fratrædelsesvilkår, herunder med outplacementsforløb og kompe-
tenceudvikling af de ansatte, som ikke flytter med.
Begge situationer er et anliggende mellem arbejdsmarkedsparter efter
vores opfattelse. Akademikerne vil derfor pege på, at der skal afsættes
midler og optages forhandlinger mellem parterne for at finde løsninger
på centrale problemstillinger, fx hvorledes dækkes en flytning og hvor-
når, og sikre mulighed for lokale løsninger – herunder en økonomi hertil.
Akademikerne vil pege på, at beslutningen om udflytning af et antal in-
stitutioner bør træffes én gang for alle og der laves investeringer ud fra
en betragtning om, at en udflytning er en varig løsning. Implementerin-
gen af udflytningen bør foregår over tilstrækkeligt lang tid til, at medar-
bejderne har en mulighed for at kunne handle på private forhold, herun-
der mulig beskæftigelse af ægtefælle.
Der skal også tages højde for modtagerområdets beskæftigelsesindsats,
da der må forventes at medfølge ægtefæller, som mister jobbet. Tilsva-
rende bør der sættes fokus på modtagerområdets infrastruktur, børne-
institutioner samt skoler mv.