Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 30
Offentligt
1546692_0001.png
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 96
www.co10.dk
[email protected]
16. september 2015
Jesper K. Hansens stikord til mødet med Folketingsudvalget om landdistrikter:
Præsentation af repræsentanterne for statslige FTF-organisationer:
Jesper Korsgaard Hansen, formand for CO10 og Centralforeningen for Stampersonel (CS)
Jørn Rise, formand for Dansk Told & Skatteforbund
Bolette Brødsgaard, formand for Trafikforbundet
Lars Bonde Eriksen, formand for Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd
Indledning:
Paradoksalt at politikerne vil flytte offentlige arbejdspladser ud i yderområderne, når man igennem
rigtig lang tid har nedlagt og flyttet flere og flere arbejdspladser ude fra lokalområderne, fx posthuse,
skoler, dagsinstitutioner, politistationer, kaserner m.m.
Man bør altid overveje meget nøje, hvad man gør, når man lukker de bærende institutioner ude i
lokalområderne og dermed flytter fundamentet for, at samfundene kan fungere optimalt. På samme
måde skal man også nøje overveje, hvad man gør, når man nu vil flytte statslige institutioner tilbage til
lokalsamfundene. Det er nemlig ikke givet fra starten, at det bliver en succes og dermed en
samfundsgavnlig foranstaltning.
3 Hovedsynspunkter:
1.
Det er vigtigt for medarbejdernes positive tilgang til en udflytningsproces, at der kan skabes
forståelse for nødvendigheden heraf (”det er ikke sjovt at blive opfattet som brikker, der bare
kan flyttes rundt”). En forklaring om, at det er politisk bestemt, giver ikke i sig selv nogen
(fornuftig) forklaring! Der skal være et klart – og forståeligt – formål med øvelsen.
2.
Udflytninger koster. Både i
1. konkrete flytteomkostninger,
2. i videnstab (effektivitet) , og
3. for de mennesker, der får valget mellem at rykke en familie op med rode – eller lade sig
afskedige.
Flytteomkostninger:
Der skal beregnes omkostninger til flytning af selve virksomheden – og der skal betales
flytteomkostninger for de medarbejdere, der flytter med. Hvis ikke disse omkostninger
ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Oplæg fra CO10 m.fl. til mødet med udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15
1546692_0002.png
finansieres særskilt, vil en udflytning alene blive opfattet som en spareøvelse for den
pågældende virksomhed, der selv skal finde pengene på eget budget.
Videnstab:
Alle erfaringer med (ud)flytninger af statslige virksomheder viser, at en række medarbejdere –
herunder nøglemedarbejdere – ikke flytter med. De skal derfor erstattes af ”lokal”
arbejdskraft. Det kan gå, hvis arbejdskraften findes; men ofte viser det sig umuligt at
genbesætte stillingerne med (lige så) kvalificerede folk.
Det betyder, at virksomheden i en – kortere eller længere – periode taber effektivitet.
Menneskelige omkostninger:
Ikke mindst for de ansatte, der har familie og evt. børn, er det en stor og vanskelig beslutning
at flytte familien. Kan der overhovedet skaffes job til ægtefællen, og hvad med daginstitution,
skole mv.
Erfaringerne viser, at nogle kommuner, der har modtaget statslige arbejdspladser, gør en stor
indsats for hele familien; mens andre ikke interesserer sig for dette aspekt.
3.
Inddragelse – Inddragelse - Inddragelse
Samarbejdsudvalget skal naturligvis inddrages – men også evt. grupper, der ikke er
repræsenteret i SU, skal inddrages. Hvis medarbejderne bliver ”hægtet af”, når den politiske
beslutning evt. er truffet, breder utrygheden sig, og dem, der kan søge væk, gør det.
Og så går vi som faglige organisationer naturligvis ud fra, at de gældende aftaler bliver
overholdt – og at reglerne ikke blive forsøgt begrænset i forhold til rettigheder – og udvidet i
forhold til forpligtelser, som vi desværre har set i forbindelse med tidligere flytninger (fx SKAT).
I skal sørge for, at jeres medarbejdere bliver behandlet ordentligt!!