ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 25
Offentligt

Analyse

13. august 2015

Fordeling af statslige arbejdspladser

Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka

gennemgik erfaringerne fra et engelsk forskningsprojekt, der viser, at udflytning af offent-

lige arbejdspladser til yderområder ikke har nogen effekt på den lokale beskæftigelse i

den private sektor. I denne analyse undersøges den geografiske fordeling og uddannelse

for dem, som arbejder i staten generelt og i den del af staten, som bl.a. omfatter skatte-

centre, styrelser og andre typer af institutioner, som har været omtalt i den politiske de-

bat som værende egnede til udflytning.

Antal statsansatte i forhold til det samlede antal beskæftigede er godt 9 pct. i bykom-

muner og omtrent 6-7 pct. i mellem-, land- og yderkommuner.

Der er i debatten særlig fokus på udflytning af ”styrelseslignende” institutioner. Denne

gruppe omfatter ministerier, styrelser o.l. og udgør 12,8 pct. af de i alt 215.000 statslig

ansatte. I bykommunerne udgør de 1,6 pct. af den samlede beskæftigelse mod 0,4 pct.

i mellemkommunerne, 0,3 pct. i landkommunerne og 0,65 pct. i yderkommunerne. Der

er altså tale om en begrænset del af det samlede arbejdsmarked – især uden for byerne.

Overraskende nok, er andelen højere i yderkommuner end i mellem- og landkommu-

ner. Der er dog tale om få observationer, hvorfor dette resultat er usikkert.

Når man ser på statsansatte i styrelser o.l. er de højtuddannede kraftigt overrepræsen-

terede i byerne. I bykommunerne har 45 pct. en lang videregående uddannelse eller

højere. De samme tal for mellem-, land og yderkommunerne er hhv. 13, 17 og 14 pct.

Det kan hænge sammen med, at statsadministrationen ligger i København. For alle be-

skæftigede udgør dem med lang videregående uddannelse hhv. 13 pct. i bykommu-

nerne, 5-6 pct. i mellem- og landkommuner og 4 pct. i yderkommunerne. Det tyder på,

at en flytning af statslige arbejdspladser kan forhøje andelen af højtuddannede i yder-

områderne, om end der typisk vil være tale om en begrænset effekt, da de statsligt

ansatte udgør en lille del af den samlede beskæftigelse.

Kontakt

Økonom

Nicolai Kaarsen

Tlf. 4297 9626

E-mail

[email protected]

tekst.

Klik her for at angive

Økonom

Edith Madsen

Tlf. 3147 4296

E-mail [email protected]

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

1. Baggrund

Planlagt udflytning

af arbejdspladser

Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. Udover

at skabe en mere ligelig geografisk placering af statslige arbejdspladser er formålet at an-

vende udflytningen som et redskab til at skabe både befolkningsmæssig og økonomisk

vækst i de områder, hvortil udflytningen sker.

En tidligere Kraka analyse gennemgik en engelsk undersøgelse, der har analyseret effekten

på beskæftigelsen i den private sektor ved en udflytning af offentlige arbejdspladser. Ud-

flytningen vedrørte 20% af de offentlige arbejdspladser (hovedsageligt administration og

forsvar) i London og Sydøstengland. På trods af omfanget var der ingen effekt på beskæfti-

gelsen i den private sektor i de områder, hvortil udflytningen skete. Ifølge dette resultat kan

man ikke anvende udflytning af statslige arbejdspladser som et redskab til at skabe vækst i

geografiske områder, der oplever affolkning og økonomisk nedgang.

Undersøgelsen viser også, at antallet af offentlige arbejdspladser øges ved udflytning no-

genlunde i forholdet 1 til 1. Altså hvis der flyttes 200 jobs, er der 200 flere offentlige jobs i

tilflytningskommunen og 200 færre i fraflytningskommunen. Dermed kan udflytning bruges

som instrument til at ændre den geografiske fordeling af offentlige arbejdspladser, om end

det ikke tyder på, at dette har konsekvenser for antallet af private jobs.

I denne analyse beskrives den nuværende geografiske fordeling af statslige arbejdspladser

på forskellige typer af kommuner. Derudover undersøges det samlede omfang og den geo-

grafiske fordeling af ”styrelseslignende” statslige institutioner, der blandt andet omfatter

de styrelser og institutioner, der har været nævnt i forbindelse med en udflytning. Desuden

analyseres uddannelsesniveauet for gruppen af ansatte i styrelseslignende institutioner for-

delt på by-, mellem- og land- og yderkommuner.

Engelske erfaringer:

Ingen effekt på pri-

vat beskæftigelse

Men den geografiske

fordeling af offent-

lige jobs ændres

Denne analyse

2. Statsansatte i styrelser og lignende statslige institutioner

Staten udgør 9 pct.

af alle jobs i byerne

og 6-7 pct. uden for

Ud af de i alt 212.500 statslige arbejdspladser ligger 131.000 i en bykommune, jf. Figur 1.

Kommunetypologien, der anvendes, er baseret på Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) op-

deling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter.

Appendikset viser et kort over kommunertyperne. Målt i forhold til antal beskæftigede er

andelen af statslige arbejdspladser i bykommunerne godt 9 pct. og omtrent 6-7 pct. i de

resterende kommunetyper. Dermed er der en overrepræsentation af statslige arbejdsplad-

serne i de store byer, hvilket bl.a. skyldes, at det meste af statsadministrationen er placeret

i København. Når overrepræsentationen ikke er større, kan det skyldes, at en række stats-

lige jobs i f.eks. politi, gymnasier, forskellige uddannelsesinstitutioner og forsvar er mere

jævnt over landet end f.eks. jobs i statsadministrationen.

Her er kun medtaget statslige arbejdspladser der leverer ikke-markedsmæssige ydelser (funktionskode 31 og 33). Selvejende

offentlige virksomheder, der producerer varer og tjenester til markedspriser er ikke medregnet. Hvis de tages med, er billedet

nogenlunde det samme: Bykommunerne ligger på 9,6 pct., mellemkommunerne på 6,3 pct., landkommunerne på 6,7 pct., og yder-

kommunerne på 6,8 pct.

Danmarks Jordbrugsforskning, 2007, ”Landdistriktskommuner – indikatorer for landdistrikt”.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

Figur 1

Statslige arbejdspladser som andel af beskæftigelse fordelt på kommunetype. No-

vember 2012

Pct.

By (131.220)

Anm.:

Kilde:

Mellem (22.777)

Land (44.220)

Yder (14.306)

Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-

rie for By, Bolig og Landdistrikter. Appendikset viser et kort over kommunetyperne.

Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk

Statslig ansatte i sty-

relser o.l…

I den politiske debat har det været på tale at udflytte en række forskellige styrelser og lig-

nende statslige institutioner, som f.eks. Vejdirektoratet, Danmarks Meteorologiske Institut

mv. For at udvælge denne type af institutioner tages udgangspunkt i Dansk Folkepartis liste

over statslige styrelser mv., der er egnet til udflytning. Til denne liste tilføjes tre større insti-

tutioner, som er blevet udflyttet i løbet af de senere år.

Denne analyse ser på alle statslige

ansatte, der arbejder i de brancher, som institutionerne ligger i. Dermed fokuseres på jobs

i statslige institutioner af samme type som dem, der har allerede er udflyttet eller har været

omtalt som udflytningsegnede i den offentlige debat.

Der er i alt 27.477 personer ansat i denne type institutioner svarende til 12,8 pct. af alle

statslige ansatte, jf. Tabel 1. I tabellen er de angivet i den øverste linie, i det følgende angives

de som ”styrelser o.l.”. Gruppen indeholder også institutioner som ministerier, der typisk

ikke diskuteres som udflytningspotentiale. 60,3 pct. af de statslige ansatte arbejder i ”ikke-

integrerede statsejede institutioner”, som bl.a. omfatter universiteter, kirker og forsknings-

institutioner. Derudover arbejder 25,9 pct. i ”integrerede statsejede institutioner i andre

brancher”, der bl.a. omfatter politi, retsvæsen og forsvar.

… udgør 12,8 pct. af

alle statslige ansatte

Et betalingscenter i Skat er flyttet til Ringkøbing, Sikkerhedsstyrelsen er flyttet til Esbjerg og Statsforvaltningen til Guldborgsund.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

Tabel 1 Antal statslige arbejdspladser fordelt på institutionstype. November 2012.

Institutionstype

Integrerede statsejede institutioner, hvor branchen

omfatter institutioner, som er udflyttet eller hvor udflytning

har været på tale (styrelser, ministerier o.l. )

Integrerede statsejede institutioner i andre brancher (politi,

retsvæsen, forsvar mv.)

Statslige og kvasi-statslige selvejende institutioner, alle

brancher (universiteter, kirker, forskningsinstitutioner,

gymnasier mv.)

Sociale kasser eller fonde

Statslige arbejdspladser i alt

Offentlige arbejdspladser i alt

Anm.:

Kilde:

Antal

27.477

Andel af alle statslige

arbejdspladser (pct.)

12,8

Andel af alle offentlige

arbejdspladser (pct.)

3,0

55.640

25,9

6,0

129.321

2.186

214.624

925.191

60,3

1,0

100,0

14,0

0,2

23,2

100,0

Opdelingen af statslige arbejdspladser på institutionstype er foretaget på baggrund af branche og funktionskode og be-

skrevet i Boks 1.

Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.

Relativt få ansatte i

styrelser o.l. uden

for de store byer

Knap 23.000 ud af de i alt 27.500, der er ansat i styrelser o. l., er ansat i en bykommune, jf.

Figur 2. Statsligt ansatte i styrelser o.l. er overrepræsenterede i byerne, hvilket kan skyldes,

at ministerier og mange styrelser ligger i København. De udgør godt 1,6 pct. af beskæftigel-

sen i bykommuner mod knap 0,4 pct. i mellemkommuner, 0,3 pct. i landkommuner og 0,65

pct. i yderkommuner. Overraskende nok er andelen altså noget højere i yderkommuner end

i land- og mellemkommuner. Overordnet set udgør ansatte i styrelser o.l. en begrænset

andel af beskæftigelsen.

Som beskrevet i Boks 1 er her kun medtaget integrerede statslige institutioner (funktionskode 31). Hvis selvejende statslige insti-

tutioner (funktionskode 61) medregnes fås 1,9 pct. for bykommuner, 0,4 pct. for mellemkommuner, 0,3 pct. for landkommuner og

0,65 pct. for yderkommuner. Hvis man yderligere tilføjer statslige og kvasi-statslige integrerede institutioner (funktionskode 33,

således at både funktionskode 31, 33 og 61 indgår), fås 4,34 pct. for bykommuner, 0,5 pct. for landkommuner, 0,5 pct. for mellem-

kommuner og 0,66 pct. for yderkommuner. Kvalitativt set er konklusion altså den samme, om end tallene generelt er højere og

fordelingen anderledes. Det kan skyldes, at videregående uddannelsesinstitutioner er medregnet.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

Figur 2

Statslig ansatte i styrelser o.l. som andel af samlet beskæftigelse fordelt på kommu-

netype. November 2012

Pct.

1,8

1,6

1,4

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

By (22.871)

Anm.:

Mellem (1.416)

Land (1.819)

Yder (1.371)

Kilde:

Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-

rie for By, Bolig og Landdistrikter. I appendikset vises et kort over kommunetyperne. Statslig ansatte i styrelser o.l. er

udvalgt ud fra branche og funktionskode, se Boks 1.

Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

Boks 1

Opdeling af statslige arbejdspladser

Udvælgelsen af ansatte i styrelser o.l. institutioner foretages på baggrund af brancherne for de

statslige institutioner, der enten har været omtalt som udflytningsegnede, eller som rent faktisk

er blevet flyttet ud. Udgangspunktet er Dansk Folkepartis liste med forslag til institutioner, der

skal udflyttes. Hertil føjes tre institutioner, der allerede er udflyttet. Institutionerne og de tilhø-

rende brancher er angivet i nedenstående tabel.

Derudover betinges på en såkaldt funktionskode, som beskriver typen af de statslige institutio-

ner. Her udvælges beskæftigede med funktionskode 31, som angiver, at der er tale om integre-

rede statsejede institutioner. Dermed ses bort fra ansatte i statslige og kvasistatslige selvejende

institutioner, som omfatter f.eks. universiteter, kirker, forskningsinstitutioner mv. (funktions-

kode 33), sociale kasser og fonde (funktionskode 34) og statslige arbejdspladser, der producerer

på ydelser til markedspriser (funktionskode 61). Denne udvælgelse skal ikke ses som en præcis

udvælgelse af alle de statslige institutioner, hvor udflytning har været på tale eller er sket. Ud-

vælgelsen fanger alle statslige arbejdspladser, der opfylder de ovenfor beskrevne kriterier.

Institution

Branchekode

Branchebeskrivelse

Har været omtalt i debatten som udflytningspotentiale

BaneDanmark

DMI

VisitDenmark

Miljøstyrelsen

Kulturstyrelsen

Vejdirektoratet

Naturstyrelsen

Energistyrelsen

NaturErhvervsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Styrelsen for Videregående

uddannelser

Geodatastyrelsen

52.21.10

72.19.00

79.90.00

84.12.00

84.13.00

85.42.00

Stationer, godsterminaler mv.

Anden forskning og eskperimentel udvikling inden for

naturvidenskab og teknik

Andre reservationsydelser og tjenesteydelser i

forbindelse hermed

Administration af sundhedsvæsen, udervisning, kultur

og sociale forhold undtagen social sikring

Administration af sundhedsvæsen, udervisning, kultur

og sociale forhold undtagen social sikring

Administration af og bidrag til erhvervsfremme

Videregående uddannelser på universitetsniveau

Ingen oplysninger om branche

Er udflyttede

Sikkerhedsstyrelsen

Statsforvaltingen

Betalingscenter SKAT

84.13.00

84.10.00

Administration af og bidrag til erhvervsfremme

Generelle offentlige tjenester

Branchekoderne er fundet ved opslag på http://www.omdanmark.dk/.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

3. Færre højtuddannede uden for de store byer

Højtuddannede

overrepræsenteret i

byerne

Knap 45 pct. af de statsligt ansatte i styrelser o.l. i bykommunerne har en lang videregående

uddannelse eller en Ph.D., jf. Figur 3. Den relativt høje andel kan eksempelvis skyldes, at

ministerier og lignende statsadministration i København typisk har en høj andel af højtud-

dannede. Til sammenligning er andelen med en lang videregående uddannelse noget lavere

i de øvrige kommunetyper.

Som andel af alle beskæftigede er andelen med en lang videregående uddannelse eller hø-

jere ca. 13 pct. i bykommunerne, 5-6 pct. i mellem- og landkommuner og 4 pct. i yderkom-

munerne, jf. Figur 4. Overordnet set er uddannelsesniveauet i statslige job altså noget hø-

jere, end hvis man ser på alle beskæftigede. Det peger på, at en flytning af statslige arbejds-

pladser kan øge andelen af højtuddannede arbejdspladser i yderområderne. Da de statslige

ansatte typisk udgør en lille del af den samlede beskæftigelse, vil der dog i de fleste tilfælde

være tale om en meget lille effekt.

Derudover kan det i mange områder langt væk fra byerne kan være svært at tiltrække højt-

uddannet arbejdskraft. Det kan betyde at det er sværere at finde de medarbejdere der har

de rette kvalifikationer. Yderligere er der forskning, der tyder på, at særligt højtuddannede

er mere produktive i områder, hvor der er mange andre højtuddannede. Det er typisk stu-

dier af den private sektor, og det er ikke sikkert at de kan overføres til den offentlige sektor.

Ikke desto mindre er det vigtigt at holde for øje, at der kan være negative produktivitetsef-

fekter af at flytte statslige arbejdspladser til tyndtbefolkede områder.

Høj

o.l.

andel højtud-

dannede i styrelser

Kan være svært at

tiltrække højtudan-

nede

Figur 3

Statsligt ansatte i styrelser o.l. fordelt på uddannelse og kommunetype. November

2012

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.:

Ufaglærte

Faglærte

KVU

MVU

LVU

Mellem

Land

Yder

Kilde:

Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-

rie for By, Bolig og Landdistrikter. I appendikset vises et kort over kommunetyperne. Statslig ansatte i styrelser o.l. er

udvalgt ud fra branche og funktionskode, se Boks 1.

Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

Figur 4

Alle beskæftigede, fordeling på uddannelse for de forskellige kommunetyper. No-

vember 2012

Ufaglærte

Faglærte

KVU

MVU

LVU

Titel

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.:

Land

Mellem

Yder

Kilde:

Kommunetyperne følger Danmarks Jorbrugsforsknings (2007) opdeling, som bl.a. blev anvendt af det tidligere Ministe-

rie for By, Bolig og Landdistrikter. I appendikset vises et kort over kommunetyperne. Statslig ansatte i styrelser o.l. er

udvalgt ud fra branche og funktionskode, se Boks 1.

Egne udtræk på baggrund af registerdata fra Danmark Statistisk.

ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: OAOs oplæg til mødet med Udvalget om udflytning af statslige arbejdspladser den 15/9-15

4. Appendiks: Kort over kommunetyper

Figur 5

Kort over kommunetyper

Anm.:

Kilde:

Indelingen er baseret på et indeks for landdistriktsgrad, der er beregnet ud fra nøgletal om beskæftigelse, afstand til nærmeste by, uddannelsesniveau mv.

Danmarks Jordbrugsforskning, 2007, ”Landdistriktskommuner – indikatorer for landdistrikt”.