Må
Vi skal fortsat have en landsbyminister.
Folketingsvalget er overstået. Glædeligt er det, at vore landsbyer og landdistrikter,
med ca. en million beboere, blev en vigtig del af valgkampen. De politiske partier
ønskede mere liv på landet og et Danmark i balance.
Danmark har i dag en af EUs laveste iværksætterprocenter. Denne bundplacering har
kostet tusinder af nye arbejdspladser og mange landsbysamfund er sygnet hen.
Forklaringen er, at Folketingspolitikerne for 45 år siden havde den opfattelse, at vel-
færdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede
tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.
Derfor blev Danmark, med kommunalreformen og by- og landzoneloven (planloven)
i 1970, opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzone var kun tre er-
hverv tilladt: landbrug, skovbrug og fiskeri. Bosætning, håndværk og småindustri,
skulle være i byzone.
Landsbysamfundenes tid var forbi, nu var det bysamfundene, der skulle satses på.
Planloven var redskabet, der skulle afvikle landsbysamfundene og udvikle bysam-
fundene.
Men valgkampen viste, at Folketingspolitikerne i dag ønsker at bevare vore landsbyer
og landdistrikter. Det skal f. eks. være lettere for iværksættere, håndværk og småin-
dustri at etablere sig i landzone f. eks. i et nedlagt landbrug, med familien boende i
stuehuset og de tomme landbrugsbygninger som midlertidigt værksted og lager. Det
er nye arbejdspladser og bosætning, der skal skabe liv på landet.
Derfor skal planloven liberaliseres. Derfor skal vi fortsat have et landsbyministerium
og en landsbyminister.
Carsten Abild
Strandvejen 50
5450 Otterup
Landsbyerne i Danmark
(formand)