Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 10
Offentligt
1540134_0001.png
Analyse
|
30. juni 2015
Udflytning af statslige arbejdspladser –
skaber det jobs i den private sektor?
Af Edith Madsen
En udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet vil ikke øge antallet af
jobs i den private sektor i de områder, hvortil udflytningen sker. Det er hovedkonklusio-
nen i en undersøgelse af et omfattende forsøg fra Storbritannien. Her udflyttede man 20
pct. af de statslige arbejdspladser fra London-området i perioden 2004-2010. I en dansk
kontekst vil det svare til en udflytning af ca. 11.500 statslige arbejdspladser fra Køben-
havn.
Hovedkonklusionerne fra Storbritannien er:
Der er ingen effekt – hverken positiv eller negativ – på antallet af jobs i den private
sektor.
Der sker en mindre omfordeling mellem brancher i den private sektor.
Der er en lille positiv effekt på specifikke serviceerhverv.
Der er en lille negativ effekt på fremstillingserhverv.
Fakta om den geografiske placering af jobs i den offentlige sektor i Danmark:
30 pct. af de statslige jobs ligger i København.
På landsplan udgør beskæftigelsen i staten 7,7 pct. af den samlede beskæftigelse. Kø-
benhavn ligger markant højere, og her er tallet 14,3 pct.
På landplan udgør beskæftigelsen i den offentlige sektor 35,3 pct. af den samlede be-
skæftigelse. For København er tallet 38,7 pct. og altså ikke meget højere end landgen-
nemsnittet.
Kontakt
Ledende økonom, PhD
Edith Madsen
Tlf. 3147 4296
E-mail
[email protected]
tekst.
Klik her for at angive
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 10: Analyse|Kraka: Udflytning af statslige arbejdspladser –skaber det jobs i den private sektor?
1540134_0002.png
1.
Udflytning er en del
af regerings-
grundlaget
Baggrund
Det netop fremlagte regeringsgrundlag indeholder blandt andet forslag, der omhandler ud-
fordringerne i forhold til at skabe en mere ligelig geografisk fordeling af jobs og vækst i Dan-
mark. Regeringen ønsker i denne sammenhæng blandt andet at udflytte statslige arbejds-
pladser og skriver:
”Statslige
arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe vækst og udvikling i et
område. Det er grundlæggende aktiviteten i det private erhvervsliv, der skaber og driver
vækst. Omvendt kan en decentral placering af de statslige arbejdspladser bidrage til at
skabe mere aktivitet. Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdsplad-
ser uden for hovedstadsområdet.”
Det må forstås som, at regeringen ønsker at anvende udflytning af statslige arbejdspladser
fra hovedstadsområdet som et politisk instrument til at øge antallet af jobs og skabe vækst
i de geografiske områder, hvortil udflytningen sker.
Effekten i den
private
central
sektor
er
En ændret geografisk placering af statslige arbejdspladser vil øge antallet af jobs i den of-
fentlige sektor i nogle områder og mindske det i andre områder. Som nævnt i regerings-
grundlaget, er et relevant spørgsmål i forhold til jobskabelse, hvordan placeringen af stats-
lige arbejdspladser påvirker den private sektor i de berørte områder. Mindskes antallet af
jobs i den private sektor (en såkaldt crowding-out effekt) eller øges antallet af jobs i den
private sektor (en multiplikator effekt)?
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er ca. 192.000 personer beskæftigede i staten. For ca.
57.600 af disse – svarende til ca. 30 pct. af det samlede antal beskæftigede i staten – er
arbejdspladsen placeret i København by
1
, jf. Tabel 1. De ansatte i staten varetager opgaver
i forhold til blandt andet centraladministration, forsvar, politi og ungdoms- og videregående
uddannelser. Den resterende del af beskæftigelsen udgøres af resten af den offentlige sek-
tor (herunder regioner og kommuner) samt den private sektor. Set i forhold til den samlede
beskæftigelse udgør beskæftigelsen i staten på landsplan 7,7 pct. Byen København skiller
sig ud fra resten af landet ved at have en markant højere andel med beskæftigelse i staten,
14,3 pct. landsdele. Det er vigtigt at bemærke, at andelen med beskæftigelse i den offentlige
sektor under et (stat, region, kommune) ikke er markant anderledes i København by end i
resten af landet. Den er 38,4 pct. i København by og 35,3 pct. på landsplan. Målt på denne
parameter skiller Bornholm sig ud ved at have en høj andel på 47,1 pct. af den samlede
beskæftigelse i den offentlige sektor.
Langt
hovedparten
af de statslige
arbejdspladser
findes i hovedstaden
1
Byen København består af kommunerne: København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby
2
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 10: Analyse|Kraka: Udflytning af statslige arbejdspladser –skaber det jobs i den private sektor?
1540134_0003.png
Tabel 1 Beskæftigede lønmodtagere opdelt på sektor og arbejdsstedsområde, november 2013
Landsdel
Byen København
1)
Københavns omegn
Nordsjælland
Bornholm
Østsjælland
Vest- og Sydsjælland
Fyn
Sydjylland
Østjylland
Vestjylland
Nordjylland
Hele landet
Anm.:
Kilde:
Stat
1000 pers.
57,6
17,5
7,5
1,4
6,0
12,8
12,8
18,2
24,9
13,8
18,7
192
Pct.
14,3
5,8
4,8
9,1
6,8
6,4
6,7
5,7
6,7
7,1
7,6
7,7
Beskæftigede
Øvrig offentlig
1000 pers.
97,6
75,3
48,3
5,7
26,6
66,9
59,4
85,0
103,3
49,3
71,2
689
Pct.
24,3
24,9
30,9
38,0
30,1
33,4
31,1
26,7
27,7
25,3
28,9
27,6
Privat
Pct.
61,4
69,3
64,3
52,9
63,1
60,2
62,2
67,6
65,6
67,7
63,5
64,7
Samlet
1000 pers.
402
302
156
15
88
200
191
319
372
195
246
2.494
Andel af statslige
arbejdspladser
Pct.
30,0
9,1
3,9
0,7
3,1
6,7
6,7
9,5
13,0
7,2
9,7
100
1000 pers.
247
209
101
8
56
121
119
215
244
132
156
1.613
Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede. 1) Byen København består af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby
RAS, Statistikbanken, Danmarks Statistik.
2. Effekten af udflytning af statslige arbejdspladser
Samlet dansk
undersøgelse
udestår
Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet undersøgelser af, hvad de udflytninger af statslige
arbejdspladser, der allerede har fundet sted i Danmark har betydet for jobskabelsen i de
berørte lokalområder. Derfor ser vi på erfaringerne fra udlandet og specielt et engelsk stu-
die, der undersøger en faktisk gennemført udflytning i stor skala. Der er generelt få studier,
der har undersøgt effekten af en udflytning af statslige arbejdspladser på den private sektor.
Det engelske studie gør dette.
I Storbritannien har man i perioden 2004-2010 ændret den geografiske placering af ca.
25.000 stillinger i den offentlige sektor ved at flytte dem fra London og Sydøstengland til
andre områder af landet. De 25.000 stillinger svarer til ca. 20 pct. af det oprindelige antal
stillinger i den offentlige sektor i London og Sydøstengland. Den nye fordeling øgede antallet
af stillinger i den offentlige sektor med ca. 25 pct.point i de berørte områder. Det er dermed
en betydelig ændring af den geografiske placering af offentlige arbejdspladser. I en dansk
kontekst svarer det til at flytte ca. 11.500 statslige arbejdspladser ud af København. Til sam-
menligning vedrørte SKATs udflytning til Ringkøbing i 2007 ca. 200 arbejdspladser.
I Storbritannien har formålet til dels været at bruge udflytningen som et instrument til at
stimulere jobskabelsen og modvirke affolkningen i områder med faldende befolkningstal og
lav økonomisk vækst. Det var først og fremmest arbejdspladser inden for offentlig admini-
stration og forsvar, der blev omplaceret.
Et forskningsprojekt fra Spatial Economics Research Centre på London School of Economics
(LSE)
2
har undersøgt effekten på jobskabelsen i den private sektor i de berørte områder.
Hovedkonklusionerne fra dette studie er:
Vigtig engelsk
erfaring
Formål at stimulere
vækst og beskæfti-
gelse
Ingen samlet effekt
på privat
jobskabelse
2
Faggio, G., 2014. Relocation of Public Sector Workers: Evaluating a place-based policy. Working Paper, LSE.
3
 ULØ, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 10: Analyse|Kraka: Udflytning af statslige arbejdspladser –skaber det jobs i den private sektor?
1540134_0004.png
Der kommer – ikke overraskende – ekstra statslige job i de områder, hvortil udflytnin-
gen sker.
Der er ingen påviselig effekt på det totale antal job i den private sektor.
Udflytningen har haft en lille effekt på den lokale branchesammensætning.
Der er en lille negativ effekt på antallet af jobs i fremstillingserhverv på 3-8 pct.point.
Der er en lille positiv effekt på antallet af jobs i nogle serviceerhverv, konsulent- og ad-
vokatbistand, men kun meget lokalt inden for 0-1 km. Effekten er på 1-3 pct.point.
Alt i alt er der således ingen påviselig effekt på den samlede jobskabelse i den private sektor
– hverken positiv eller negativ - ved at udflytte statslige arbejdspladser. Der er en direkte
effekt på antallet af jobs i den offentlige og private sektor under et, som er de ekstra stats-
lige arbejdspladser. Desuden sker der en mindre omfordeling mellem brancher i den private
sektor fra fremstillingserhverv til specifikke serviceerhverv.
Hvordan kunne det
virke?
En eventuel positiv effekt i den private sektor kan i princippet opstå på grund af øget lokal
efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser enten som et resultat af en forøgelse i lokal
bosætning (via forbrug) og/eller en forøgelse i lokal offentlig produktion (som den private
sektor leverer varer og tjenesteydelser til). I det engelske studie er der ingen positiv effekt
på de erhverv, som forventes at blive påvirket af øget lokal bosætning. Der er en begrænset
positiv effekt på de erhverv, der leverer serviceydelser til den offentlige produktion. For-
tolkningen i LSE-undersøgelsen er, at de ekstra medarbejderne i de udflyttede områder væl-
ger at bosætte sig i andre områder længere væk fra deres arbejdsplads. Dette understreger,
at placeringen af arbejdspladser kun i et vist omfang kan bruges til at påvirke bosætningen.
Man ved fra andre studier, at særligt højtuddannede finder de større byer attraktive i bo-
sætningsmæssig sammenhæng på grund af deres udbud af butikker, restauranter og kultur.
Man kan derfor forestille sig, at nye medarbejdere i de udflyttede områder vælger at bo-
sætte sig i en større by og pendle til deres arbejdsplads. For den enkelte kommune udgør
beboernes indkomstskatter en stor del af indtægterne. Dermed vil en omplacering af ar-
bejdspladser ikke nødvendigvis løse udfordringerne i de kommuner, der oplever affolkning
og dermed faldende indtægter.
Det skal understreges at LSE-undersøgelsen ikke indeholder en egentlig cost-benefit analyse
af, hvorvidt det alt i alt er god ide at udflytte statslige arbejdspladser. Det er kun en analyse
af, hvad det betyder for jobskabelsen i den private sektor helt lokalt.
I afvejningen af de samlede samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved en ændret place-
ring af statslige jobs skal man ud over den lokale effekt også medregne effekten i andre
områder. For eksempel effekten i områderne, hvorfra man flytter de statslige jobs.
Derudover er ikke bare antallet af jobs i den private sektor, men produktiviteten i disse jobs
– og også i de offentlige jobs - et relevant mål for den samlede effekt på arbejdsmarkedet.
Man må forvente, at en geografisk spredning af arbejdspladser samlet set vil have en nega-
tiv effekt på produktiviteten. Det skyldes, at en høj jobkoncentration giver en høj produk-
tivitet pga. vidensdeling, bedre match mellem arbejder og job, m.m.
De positive effekter ved en spredning af arbejdspladser er, at de modvirker de negative
effekter ved høj koncentration af jobs og befolkning (trængsel på vejene og stor efterspørg-
sel efter boliger). Disse yderligere positive og negative effekter opgøres ikke i det engelske
studie.
Bosætning
afgørende for
kommunernes
økonomi
Yderligere
effekter
bør vurderes:
Effekter i
Fraflytnings-
kommunerne,…
… samlokaliserings-
effekter, …
… og trængsels-
effekter på
boligmarkedet og på
vejene
4