Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 35
Offentligt
Uddannelses- og forskningsminister
Esben Lunde Larsen
2. oktober 2015
Brug for mere forskning i muskel- og ledsygdomme
Kære Esben Lunde Larsen
Tillykke med hvervet som uddannelses- og forskningsminister. Vi ser frem til det forestå-
ende samarbejde.
Sygdomme i muskler og led, fx artrose (slidgigt) og diskusprolaps, er skyld i, at der hver
dag er tusindvis af danskere, som ikke kan udføre daglige gøremål og varetage deres
arbejde.
Mange af disse danskere forsørges af det offentlige, enten i kortere perioder via sygedag-
penge eller permanent på invalidepension. Vi er overbeviste om, at mange af disse syge-
dage kan spares, hvis vi gør en helhjertet indsats for at forske i håndtering af muskel- og
ledlidelser.
Muskel- og ledsygdomme er samlet set forbundet med betragtelige omkostninger for den
enkelte og for samfundet. Sygdommene går ud over den enkeltes udfoldelsesmuligheder
og de øger risikoen for livsstilssygdomme. Samtidig vurderes disse sygdomme at koste
samfundet omkring 20 mia. kr. om året – svarende til 15 procent af de samlede udgifter til
sygdom i Danmark. Udgifter der blandt andet går til behandling, offentlig forsørgelse og
tabt produktion som følge af sygefravær.
Sundhedsstyrelsens rapport, Sygdomsbyrden i Danmark, offentliggjort den 8. september
2015, viser for eksempel, at erhvervsaktive personer med lænderygsmerter, nakkesmerter
og artrose tilsammen årligt har 13,3 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden disse sygdomme. Det svarer til 48 % af alle sygedage.
Vi ved allerede en del om, hvordan nogle specifikke muskel- og ledsygdomme bør udre-
des og behandles. Det er baggrunden for, at der er udviklet en række nationale kliniske
retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer for udredning og behandling af patienter
med forskellige muskel- og ledsygdomme.
Dansk Kiropraktor Forening
Peter Bangs Vej 30
DK-2000 Frederiksberg
Telefon: +45 33930400
Danske Fysioterapeuter
Holmbladsgade 70
DK-2300 København S
Telefon: +45 33414620