Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 27
Offentligt
Uddannelses- og forskningsminister
Esben Lunde Larsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Postboks 2135
1015 København K
24. september 2015
/JAH
Diskrimination af ansøgere til handicaptillæg på baggrund af diagnose
I Gigtforeningen har vi med stor bekymring konstateret, at Styrelsen for Vide-
regående Uddannelser på dens hjemmeside skriver:
”For at berettige til handicaptillæg skal din lidelse medføre en betydelig funk-
tionsnedsættelse. Der kan for eksempel være tale om svær leddegigt, frem-
skreden dissemineret sklerose, psykiske vanskeligheder inden for det skizo-
frene spektrum eller svær og langvarig depression.
Din lidelse skal være lægeligt dokumenteret. Du vil for eksempel ikke være
berettiget til handicaptillæg på grund af smerter i bevægeapparatet (ryg, ar-
me eller ben), uden at der findes en årsag til dine gener.”
I praksis betyder dette, at den enkelte ansøger ikke gives en individuel, kon-
kret vurdering. I stedet har Styrelsen valgt at lade visse diagnoser være ad-
gangsbillet – forud for den individuelle vurdering, mens andre afskæres fra
ordningen. Dette strider imod bærende principper i dansk handicappolitik,
hvor borgerens behov for hjælp og kompensation som følge af den nedsatte
funktionsevne er udløsende, ikke diagnosen.
Vi anerkender kravet om, at lidelsen skal være lægeligt dokumenteret, men at
sidestille dette med, ”at der findes en årsag til dine gener” er yderst proble-
matisk. Mange mennesker lever med alvorlige, kroniske smertetilstande –
eksempelvis rygpatienter og mennesker med fibromyalgi, der begrænser de-
res funktionsevne i meget væsentligt omfang, uden at der nødvendigvis kan
findes en direkte årsag til smerterne.
Vi anbefaler, at Styrelsen orienterer sig i Sundhedsstyrelsens nye kliniske ret-
ningslinjer for mennesker med generaliserede smerter i bevægeapparatet,
særligt kapitel 2 om udredning og diagnostik:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/C2305D647E6F4E
5B9229D88E96322335.ashx
Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
tlf. 39 77 80 00
fax 39 65 11 96
www.gigtforeningen.dk
Gigtforeningen er en
privat og uafhængig
organisation, som støtter
gigtforskning og arbejder
for bedre behandling
og større livskvalitet for
de 700.000 mennesker
i Danmark, der lever
med en led-, ryg- eller
muskelsygdom.
Under protektion af
Hendes Majestæt
Dronningen
1/2