UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af den endelig afrapportering vedr. udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Uddannelseseksport

på de videregående uddannelser i Danmark

Uddannelsesinstitutionernes erfaringer

samt perspektiver på uddannelseseksport

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af den endelig afrapportering vedr. udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Udarbejdet af:

Rambøll Management Consulting for Uddannelses- og Forskningsministeriet

Forsidefoto:

Jonas Fuchs, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Indhold

Kapitel 1.

Kapitel 2.

Kapitel 3.

Kapitel 4.

Kapitel 5.

Introduktion

Hvad er uddannelseseksport?

Erfaringer med uddannelseseksport på danske videre-

gående uddannelser –

Hvorfor? Hvad? Hvordan?

Internationale erfaringer med uddannelseseksport

Tre danske perspektiver på uddannelseseksport

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Om undersøgelsen

Rambøll Management Consulting har i perioden november 2014 til februar 2015 gennemført en undersøgelse om uddannel-

seseksport på danske videregående uddannelser. Formålet med undersøgelsen har været:

•

med afsæt i udvalgt dansk og international litteratur at udvikle en begrebsramme, der giver et anvendeligt afsæt for en

kortlægning af de danske videregående uddannelsers arbejde med uddannelseseksport

at kortlægge de videregående uddannelsesinstitutioners erfaringer med uddannelseseksport

at belyse dansk uddannelseseksport fra et institutionsperspektiv, et virksomhedsperspektiv og et interessentperspektiv.

Metode

Undersøgelsens tredelte formål udmøntes i tre delanalyser. Den samlede undersøgelse består af en eksplorativ undersøgel-

se, en breddeundersøgelse og en dybdeundersøgelse. Indledningsvis er der gennemført en række eksplorative interview

med ledere og nøglepersoner på de videregående uddannelsesinstitutioners internationale område, ligesom der er foretaget

et litteraturstudie med fokus på begrebet uddannelseseksport. Den eksplorative undersøgelse danner udgangspunkt for en

spørgeskemaundersøgelse blandt universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler og kunstneriske og kulturelle ud-

dannelser. Tredje del af undersøgelsen består i dybdeinterview med repræsentanter for Københavns Universitet, Arla Foods

og Dansk Industri.

Læs mere om undersøgelsen i publikationens bilagsrapport.

Foto: Tao Lytzen, Copenhagen Business School

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Kapitel 1

Introduktion

Uddannelseseksport og bedre internationale læringsmil-

jøer i danske uddannelser kan bidrage til at udvikle

kvaliteten og relevansen af danske videregående ud-

dannelser. Samtidig kan eksport af danske uddannel-

sesydelser skabe økonomiske gevinster og bidrage til

at forbedre uddannelsesinstitutionernes mulighed for at

generere forskellige typer af private og offentlige udvik-

lingsmidler, eksempelvis gennem samarbejde med

organisationer og virksomheder.

Uddannelseseksport er et relativt nyt felt i en dansk

kontekst. Derfor er der behov for viden om eksisterende

erfaringer, ligesom der er behov for at afdække de

forskellige perspektiver, der kan anlægges på eksport

af danske videregående uddannelser. Desuden er der

grundlæggende behov for viden om, hvad uddannel-

seseksport som begreb dækker over.

nelseseksport. Publikationen indeholder erfaringer om

og perspektiver på uddannelseseksport, som er rele-

vante på tværs af fagområder og uddannelsesinstitutio-

ner. Formålet med publikationen er at skabe et fælles

grundlag for dialog og debat om uddannelseseksport,

som skal være med til at styrke de videregående ud-

dannelsesinstitutioners internationale læringsmiljøer og

forbedre kvaliteten af danske uddannelser.

Læsevejledning

I kapitel 2 stilles spørgsmålet

hvad er uddannelses-

eksport?

og her præsenteres definitionen af begrebet,

som den videre undersøgelse bygger på. Dernæst

udfoldes i kapitel 3 kortlægningen af danske videregå-

ende

uddannelsesinstitutionernes

eksportaktiviteter

med fokus på udvalgte temaer. I kapitel 4 vendes blik-

ket mod internationale erfaringer med uddannelsesek-

sport og der stilles skarpt på Nederlandene som ud-

dannelseseksporterende land, Danmark kan sammen-

ligne sig med. Afslutningsvis præsenterer kapitel 5 tre

danske cases, der repræsenterer forskellige perspekti-

ver på uddannelseseksport. I tre interview gør hen-

holdsvis Københavns Universitet, Arla Foods og Dansk

Industri rede for deres syn på dansk uddannelsesek-

sport og de muligheder, eksport af videregående ud-

dannelser rummer. I publikationens bilagsrapport findes

en gennemgang af spørgeskemaundersøgelsens resul-

tater, herunder beskrivelse af den anvendte metode.

Formålet med publikationen

Denne publikation er et skridt mod mere systematisk

viden om dansk uddannelseseksport, og der sættes for

første gang fokus på

de danske videregående uddan-

nelsers uddannelseseksport

. Målet er at skabe et sam-

let billede af de forskellige videregående uddannelses-

institutioners eksportaktiviteter. Publikationen bygger på

resultaterne af en undersøgelse af uddannelseseksport

på de videregående uddannelser i Danmark og retter

sig mod uddannelsesinstitutioner, virksomheder, orga-

nisationer og andre, som måtte have interesse i uddan-

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Kapitel 2

Hvad er uddannelseseksport?

Uddannelseseksport er et relativt nyt begreb i dansk

kontekst, og der findes ikke en udtømmende beskrivel-

se i lovgrundlaget af, hvad der definerer eller kendeteg-

ner uddannelseseksport. Derfor har international littera-

tur, der beskæftiger sig med uddannelseseksport, dan-

net grundlag for den definition af uddannelseseksport

som denne undersøgelse anvender. Definitionen be-

skriver uddannelseseksport som:

”Uddannelsesaktiviteter, der iværksættes

af danske aktører i udlandet (offshore)

eller ved at gennemføre aktiviteter i

Danmark (onshore), hvor der modtages

betaling fra en udenlandsk aktør.”

De internationale definitioner af uddannelseseksport

arbejder typisk med parametre, der beskriver: 1)

Hvor

uddannelsesaktiviteten geografisk udbydes, og 2)

hvem

der henholdsvis udbyder og efterspørger (betaler) den

pågældende uddannelsesydelse. Disse to parametre er

ligeledes indarbejdet i undersøgelsens definition af

uddannelseseksport, ligesom World Trade Organi-

zation’s (WTO) typologi over uddannelseseksport har

bidraget til begrebsdefinitionen. Figur 1 viser typologien.

WTO definerer fire eksportformer, som falder inden for

to tilstedeværelsestyper. De to tilstedeværelsestyper

svarer til denne undersøgelses definition af onshore

henholdsvis offshore uddannelseseksport.

Både forbrug i udlandet i form af internationale stude-

rende, der mod betaling studerer i Danmark, samt de

grænseoverskridende aktiviteter, som vi bedst kender

fra e-learning-ydelser, er eksempler på ydelser, som

kan varetages, uden at uddannelsesinstitutionen behø-

ver at være fysisk til stede i købers land. Dette er med

andre ord eksempler på onshore-uddannelseseksport.

Kommerciel tilstedeværelse ved for eksempel etable-

ring af en uddannelsescampus i udlandet og fysisk

tilstedeværelse af personer i form af eksempelvis udsta-

tionering af lærerkræfter eller pædagogiske konsulenter

er derimod eksempler på offshore-aktiviteter.

Uddannelseseksport behøver ikke at være salg af hele

uddannelsesforløb. Det kan for eksempel også være

eksport af specifikke undervisningsmoduler, lærerkræf-

ter med en særlig ekspertise eller levering af knowhow

om særlige pædagogiske metoder. Uddannelsesek-

sport kan varetages af såvel offentlige som private

uddannelsesudbydere, selvstændigt eller i konsortier.

Der er tale om uddannelseseksport, når uddannelsesin-

stitutioner modtager betaling for uddannelsesydelser,

gennemført i eller uden for landets grænser, fra en

udenlandsk aktør.

Figur 1. WTO’s typologi over uddannelseseksport

Eksportform

Grænseoverskridende

aktiviteter

Forbrug i udlandet

Kommerciel

tilstedeværelse

Fysisk tilstedeværelse af

personer

Beskrivelse

Services leveres fra eget til pågældende

land, fx via e-learning

Studerende tager til udlandet for at

studere

Tjeneste leveres inden for købers område

med leverandør til stede kommercielt

Tjeneste leveres inden for købers område

med leverandør fysisk til stede

Tilstedeværelse

Udbyder ikke til stede

fysisk i købers land

(dvs. onshore

uddannelseseksport)

Udbyder til stede fysisk

i købers land

(dvs. offshore

uddannelseseksport)

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Internationale definitioner af uddannelseseksport

Transnational education

dækker over uddannelsessituationer, hvor de studerende læser i et andet land, end der hvor den

uddannelsesinstitution, de tager uddannelsen på, befinder sig. Kilde: UNESCO, 2011

Borderless education

er en kategori under transnational education. Begrebet dækker over uddannelsesaktiviteter, der

krydser grænser i form af geografi, sektorer eller koncepter. Kilde: McBurnie & Ziguras, 2007

Crossborder education

kan rumme enhver uddannelsesaktivitet og udgør en platform for internationalt samarbejde om

eksempelvis studentermobilitet, grænseoverskridende akkreditering eller forskningssamarbejder. Kilde: Burgess &

Berquist

Crossborder higher education

anvendes om situationer, hvor den studerende, underviseren, undervisningsmaterialet eller

andet med relation til uddannelsen krydser nationale retsområder. Der kan være tale om tilstedeværelsesundervisning

såvel som ikke-tilstedeværelsesundervisning. Kilde: OECD & UNESCO, 2005; McBurnie & Ziguras, 2007

Export education

er en udveksling af uddannelsesservices og finansiering på tværs af grænser og er én blandt mange

internationale uddannelsesaktiviteter. Kilde: Infometrics, NRB and Skinnerstrategic, 2008; New Zealand Ministry of Chil-

dren and Education, 2011

Foto: Jesper Rais, Aarhus Universitet

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Kapitel 3

Erfaringer med uddannelseseksport på danske videregående

uddannelser –

Hvorfor? Hvad? Hvordan?

I dette kapitel præsenteres resultaterne af bredde-

undersøgelsen af uddannelseseksport på de videregå-

ende uddannelser i Danmark.

Breddeundersøgelsen

har undersøgt

uddannelses-

Denne overordnede opdeling af uddannelsesinsti-

tutionerne er foretaget, for at skabe overblik over

de forskellige uddannelsesinstitutioner i sektoren.

På udvalgte parametre og spørgsmål behandles

erhvervsakademier,

professionshøjskoler

m.fl.

særskilt, for at kaste lys på de forskelligheder, der

måtte være mellem uddannelsesinstitutionerne. De

kunstneriske og kulturelle uddannelser beskrives

separat på side 16 i publikationen.

eksport på tre typer uddannelsesinstitutioner:

•

Universiteter

Erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.,

herunder de maritime uddannelser (benævnes her-

efter erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

og i figurer EA + PH m.fl.)

•

Uddannelsesinstitutioner, der udbyder kunstneriske

og kulturelle uddannelser.

Undersøgelsens målgrupper

Breddeundersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse på de tre uddannelsesinstitutionstyper. Spørge-

skemaet havde to målgrupper: dels uddannelsesinstitutionernes strategiske niveau, dels nøglemedarbejdere på det inter-

nationale område. Sidstnævnte kan eksempelvis være ansat i uddannelsesinstitutionens internationale kontor eller i afde-

linger med faglig ekspertise i relation til uddannelseseksportydelsen. Flere medarbejdere fra samme institution har derfor

modtaget spørgeskemaet. I denne præsentation af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen skelnes der ikke mellem

besvarelserne fra de to målgrupper.

Figur 2 viser, hvor mange respondenter fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, som har modtaget spørgeskemaet og

hvor mange der har besvaret det. Det er disse respondenter, som størstedelen af publikationens præsentation af uddan-

nelseseksport på de videregående uddannelser dermed baseres på.

Figur 2. Hvem har besvaret spørgeskemaet? Antal.

Modtaget spørgeskema

Fulde besvarelser

166

UNI

152

Kunst og

kultur

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

De følgende afsnit er inddelt i fem temaer. Uddannel-

sesinstitutionerne sammenlignes inden for hvert tema

for at belyse, hvor institutionerne dels ligner hinanden,

dels adskiller sig fra hinanden, hvad angår uddannel-

seseksport. De fem temaer er:

Formål med uddannelseseksport

Eksportaktiviteter og -ydelser

Omfang af arbejdet med uddannelseseksport

Økonomiske aspekter ved uddannelseseksport

Potentialer og udfordringer ved uddannelses-

eksport.

De fem temaer præsenterer ikke spørgeskemaunder-

søgelsens resultater udtømmende, men fremdrager

væsentlige pointer fra kortlægningen af de videregåen-

de uddannelsesinstitutioners erfaringer med uddannel-

seseksport. For en udtømmende gennemgang af un-

dersøgelsen henvises der til bilagsrapporten.

Tema 1:

Formål med uddannelseseksport

Er det ønsker om at styrke uddannelsesinstitutionernes

internationale miljø, faglige miljø, de studerendes kom-

petencer eller noget helt fjerde, der driver uddannelses-

eksporten på de videregående uddannelser i Danmark?

Hvad er uddannelsesinstitutionernes formål med ud-

dannelseseksport, og oplever de, at formålene opnås?

Det fremgår af figur 3, at de videregående uddannel-

sesinstitutioner på tværs af institutionstyper grundlæg-

gende har de samme primære formål med at drive

uddannelseseksport; nemlig at styrke deres internatio-

nale miljø og at styrke de studerendes internationale

kompetencer.

Uddannelsesinstitutionerne

oplever

overvejende grad, at uddannelseseksporten bidrager til

at opnå disse formål, ligesom de påpeger, at eksporten

bidrager til at styrke det faglige miljø og de involverede

medarbejderes internationale kompetencer.

Figur 3. Uddannelsesinstitutionernes primære formål med

uddannelseseksport. Procent.

UNI

EA+PH m.fl.

At styrke institutionens

internationale miljø

At styrke de

studerendes

internationale

kompetencer

Andelen af respondenter, der i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er enige i, at ovenstående er

uddannelsesinstitutionens formål med uddannelseseksport.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Tema 2:

Eksportaktiviteter og -ydelser

Hvad kendetegner de ydelser, uddannelsesinstitutio-

nerne eksporterer? Er der tale om onshore- eller off-

shore-uddannelseseksport? Hvem er de studerende,

der gør brug af ydelserne? Og hvem samarbejder ud-

dannelsesinstitutionerne med om eksportaktiviteterne?

Uddannelseseksport kan inddeles i tre aktivitetstyper.

Der kan være tale om enkeltstående aktiviteter, genta-

gende aktiviteter uden betydning for institutionens virke,

og gentagende aktiviteter med betydning for institutio-

nens virke. De tre aktivitetstyper kan ses som tre stadi-

er i en proces, hvor uddannelseseksport intensiveres og

får et strategisk såvel som økonomisk omfang med

betydning for uddannelsesinstitutionerne. Det karakteri-

serer uddannelseseksporten på de videregående ud-

dannelser, at der er tale om aktiviteter, der gentages,

men som ikke er afgørende for institutionernes virke.

En lidt større andel af respondenterne på erhvervsaka-

demierne, professionshøjskolerne m.fl. end på universi-

teterne svarer, at deres institutions uddannelsesek-

sportaktiviteter placerer sig i den sidste kategori og

altså har betydning for institutionens virke.

En anden måde at skelne mellem uddannelseseksport-

aktiviteter er ved at dele dem op efter, om de foregår

onshore eller offshore.

De videregående uddannelsesinstitutioner udfører i

stort omfang uddannelseseksport i form af salg af dan-

ske uddannelser i Danmark til internationale studerende

– det vil sige onshore uddannelseseksport. Billedet er

dog ikke entydigt, og respondenter fra henholdsvis

universiteter, erhvervsakademier og professionshøjsko-

ler angiver blandt andet også, at deres institutioner

afholder uddannelseseksportaktiviteter i samarbejde

med udenlandske institutioner (joint ventures) og udby-

der betalte studieophold eller har besøg af internationa-

le studerende. Figur 4 viser de mest hyppige uddannel-

seseksportaktiviteter på de tre institutionstyper.

Mens salg af hele uddannelser i Danmark for internati-

onale studerende er blandt de mest hyppige uddannel-

seseksportydelser på universiteter og erhvervsakade-

mier, er salg af enkeltstående studieaktiviteter og gen-

nemførelse af betalte studiebesøg og –ophold mere

fremtrædende på professionshøjskolerne.

Joint ventures i samarbejde med udenlandske instituti-

oner, fx gennem EU-programmer, hvor uddannelsesin-

stitutionen modtager kompensation for sine ydelser,

figurerer over de mest hyppige ydelser på alle tre insti-

tutionstyper.

Foto: Rambøll Management Consulting

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Figur 4. De mest hyppige typer uddannelseseksportydelser

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Tema 3:

Omfang af arbejdet med

uddannelseseksport

Hvad kendetegner uddannelsesinstitutionernes uddan-

nelseseksportaktiviteter? Hvor meget tid bruger institu-

tionerne på uddannelseseksport? Og hvor stor erfaring

har de med at arbejde med uddannelseseksport?

Ifølge figur 2 gennemfører eller deltager ca. 60 pct. af

de videregående uddannelsesinstitutioner, der har

besvaret spørgeskemaundersøgelsen i uddannelsesek-

sportaktiviteter.

Selv om de forskellige typer institutioner i samme om-

fang gennemfører eller deltager i uddannelseseksport-

aktiviteter, er omfanget af de ansattes arbejdstid på

aktiviteterne forskellig. Ansatte på universiteter bruger

mere tid på uddannelseseksport end ansatte på er-

hvervsakademier, professionshøjskoler m.fl. De ansatte

fra uddannelsesinstitutionerne, der bruger tid på ud-

dannelseseksport, bruger typisk mellem 1 og 20 pct. af

deres arbejdstid. Tidsforbruget på uddannelseseksport

er altså ikke dominerende i løbet af en arbejdsuge,

hverken på universiteterne eller erhvervsakademier,

professionshøjskoler m.fl.

Figur 5 viser, at ansatte på universiteterne har arbejdet

med uddannelseseksport på deres nuværende arbejds-

plads i længere tid end ansatte på erhvervsakademier,

professionshøjskoler m.fl.

Af figur 6 fremgår det, at eksportaktiviteterne på hen-

holdsvis erhvervsakademier og professionshøjskoler er

mere tilbøjelige til at knytte an til en strategisk satsning,

Figur 5. Erfaring med uddannelseseksport. Procent.

end det er tilfældet på universiteterne. En forklaring kan

være, at universiteterne har en længere historie end

erhvervsakademier og professionshøjskoler, og derfor

har været involveret i arbejdet med at internationalisere

uddannelserne igennem flere år. Universiteternes stra-

tegiske ledere og nøglemedarbejdere har altså længere

tids erfaring med uddannelseseksport fra deres nuvæ-

Størstedelen af de ansatte på universiteterne har arbej-

det med uddannelseseksport i over to år, og 21 pct.,

sammenlignet med 9 pct. på erhvervsakademier, pro-

fessionshøjskoler m.fl. har arbejdet med uddannelses-

eksport i over 10 år. På erhvervsakademier, professi-

onshøjskoler m.fl. har de ansatte typisk arbejdet med

uddannelseseksport i 1-5 år, og 24 pct., sammenlignet

med 7 pct. på universiteterne, har arbejdet med uddan-

nelseseksport i under et år.

Figur 6. Uddannelseseksportens anknytning til strategisk

satsning. Procent.

EA+PH m.fl.

UNI

rende ansættelse, end de samme grupper har på er-

hvervsakademier og professionshøjskoler. Sidstnævnte

gruppes arbejde ses i højere grad som en del af ud-

dannelsesinstitutionernes strategiske satsning.

Under 1 1 - 2 år 2 - 5 år 5 - 10 år Mere

år

end 10

år

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Strategiske overvejelser

I de eksplorative interview giver ledere og nøglemedarbejdere fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og universite-

ter generelt udtryk for, at det har strategisk bevågenhed at udvikle det internationale område på institutionerne. Det er

typisk ledelsen, der prioriteter, hvilke områder der skal satses på, hvorefter den konkrete indsats delegeres til organisatio-

nen og forankres hos uddannelsesledere for det faglige område. De uddannelsesområder, man strategisk prioriterer, er

oftest nicheområder, hvor den enkelte uddannelsesinstitution har en komparativ fordel.

Strategiske satsninger i forhold til at udvikle nye uddannelseseksportinitiativer bygger i høj grad videre på det internationa-

le arbejde, uddannelsesinstitutionen allerede har igangsat. En af årsagerne hertil er, at det internationale samarbejde

skaber relationer til nye samarbejdspartnere, som kan føre til nye fælles uddannelseseksportinitiativer.

Kilde: Eksplorative interview med repræsentanter for Syddansk Universitet, Via University College, University College Nordjylland og

Erhvervsakademi Sjælland.

Mange uddannelsesinstitutioner samarbejder med både

danske og internationale aktører, når de skal udvikle

både onshore og offshore uddannelseseksportydelser.

Samarbejdet kan blandt andet være med til at sikre, at

den enkelte ydelse udformes, så den imødekommer

behovet for kompetencer i det marked, ydelsen skal

gøre sig gældende. Nationalt arbejder de videregående

uddannelsesinstitutioner primært sammen med sekto-

rens internationale netværk, når de udvikler eksport-

ydelserne. Omkring halvdelen af respondenterne fra

begge typer uddannelsesinstitutioner angiver, at net-

værkene enten har en rådgivende funktion eller er aktivt

deltagende partnere i udviklingsfasen.

Blandt eksterne aktører samarbejder de videregående

uddannelsesinstitutioner primært med udenlandske

organisationer. Derudover er erhvervsakademier, pro-

fessionshøjskoler m.fl. mere tilbøjelige end universite-

terne til at inddrage udenlandske virksomheder i deres

udviklingsfase.

På tværs af uddannelsesinstitutionerne

I de eksplorative interview fremhæver flere ledere og

medarbejdere fra universiteter, erhvervsakademier

og professionshøjskoler, at der ligger et potentiale i

at samarbejde mere på tværs af uddannelsesinstitu-

tionerne.

Samarbejde og partnerskaber

blandt

andet som konsortier eller joint ventures forventes at

kunne styrke dansk uddannelseseksport generelt.

Foto: Rambøll Management Consulting

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Tema 4:

Økonomiske aspekter ved

uddannelseseksport

Hvordan ser det økonomiske aspekt ud for de institutio-

ner, der driver uddannelseseksport? Hvor mange midler

bruges på eksport? Og bidrager eksporten positivt eller

negativt til institutionens økonomiske overskud?

Nedenstående er et billede af opfattelserne blandt de

ansatte på uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesek-

sport må ifølge reglerne om indtægtsdækket virksom-

hed ikke medføre økonomisk underskud for uddannel-

sesinstitutionerne. Dog kan eksporten medføre midlerti-

digt underskud. Oplysninger om situationer, hvor ek-

sportydelser har ført til underskud, vil således typisk

vedrøre aktiviteter, der er lukket ned, eller aktiviteter,

der genererer midlertidigt underskud.

Det generelle billede er, som det fremgår af figur 7, at

universiteternes eksportaktiviteter i højere grad end på

erhvervsakademierne,

professionshøjskolerne

m.fl.

Efter indførelse af deltagerbetaling for studerende fra

lande uden for EU/EØS i 2006 faldt tilgangen af nye

studerende fra disse lande og er aldrig kommet op på

samme niveau igen. En del af de studerende fra 3.

lande modtager desuden fri-plads/stipendier. I 2012 var

der ca. i alt 269.000 studerende på de videregående

uddannelser, heraf 22.260 internationale studerende og

heraf kun ca. 1.300 selvbetalende.

Figur 7. Uddannelseseksportens økonomi – bidra-

ger uddannelseseksport til økonomisk overskud,

balance eller underskud? Procent.

opfattes at bidrage positivt til driften. Til gengæld er der

også en lidt større andel af universiteter end erhvervs-

akademier, professionshøjskoler m.fl. der oplever at

have økonomisk underskud som følge af deres ek-

sportaktiviteter. De ansatte, der har angivet, at de ikke

ved, om eksporten skaber over- eller underskud, er ikke

medtaget i figuren, men udgør 37 pct. på universiteter-

ne og 41 pct. på erhvervsakademier, professionshøj-

skoler m.fl.

Samtidig med, at det på universiteterne sammenlignet

med de øvrige uddannelsesinstitutioner i højere grad

opfattes, at man opnår overskud i forhold til eksportakti-

viteterne, er det også universiteterne, der gennemsnit-

ligt bruger flest personaleressourcer på uddannelses-

eksport opgjort i årsværk.

De videregående uddannelsesinstitutioner tiltrækker

mange internationale studerende, men få betalingsstu-

derende. Kun studerende uden for EU/EØS kan opkræ-

ves betaling for modtagelse af dansk heltidsuddannel-

se. Det er altså omfanget af denne gruppe af studeren-

de, der bestemmer uddannelsesinstitutionernes indtæg-

ter som følge af uddannelseseksport.

De ansatte fra uddannelsesinstitutioner, som ikke gen-

nemfører eller deltager i uddannelseseksportaktiviteter,

er blevet bedt om at angive årsager til, at institutionen

ikke engagerer sig i uddannelseseksport. På både

universiteter og erhvervsakademier, professionshøjsko-

ler m.fl. angiver omkring 50 pct., at uddannelseseksport

er for omkostningstungt, og at dette medvirker til, at

man ikke gennemfører eller deltager i hverken onshore

eller offshore uddannelseseksport.

EA+PH m.fl.

UNI

Overskud

Balance

Underskud

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Hvem vælger de engelsksprogede uddannelser?

At en videregående uddannelsesinstitution udbyder uddannelser på engelsk kan indikere, at institutionen er klar til uddannelses-

eksport. Blandt de videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder hele engelsksprogede uddannelser, udbyder størstedelen

typisk 2-5 hele uddannelser. Universiteterne er mere tilbøjelige end erhvervsakademierne, professionshøjskolerne m.fl. til at have

påbegyndt udbuddet af hele engelsksprogede uddannelser.

Figur 8. Studerende på de engelsksprogede uddannelser. Procent.

UNI

Danske studerende

Studerende fra EU/EØS

Studerende fra 3. lande

Som figur 8 viser, adskiller de tre typer uddannelsesinstitutioner sig, når det kommer til fordelingen af studerende, der tager de

engelsksprogede uddannelser.

På universiteternes engelsksprogede uddannelser er andelen af danske studerende dominerende. Erhvervsakademierne angiver

den største andel af studerende fra EU/EØS, ligesom også denne gruppe studerende udgør størstedelen af de studerende på

professionshøjskolernes engelsksprogede uddannelser. Studerende fra EU/EØS betaler ikke for hele uddannelser.

Ser man på andelen af studerende fra lande uden for EU/EØS, udgør de på universiteterne en lidt større andel af det samlede

antal studerende på de engelsksprogede uddannelser sammenlignet med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Det

er studerende fra disse lande, der betaler for de danske uddannelsesydelser og dermed er aftagere af den nuværende uddan-

nelseseksport fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Såfremt der kommer flere studerende til Danmark fra lande uden for

EU/EØS, vil de videregående uddannelsesinstitutioners onshore uddannelseseksport styrkes

Dansk Institut for Study Abroad (DIS)

er en privat uddannelsesinstitution i København, som har eksisteret siden 1959. DIS er

et godt eksempel på, at der er et stort potentiale i uddannelseseksport. DIS udbyder kurser på engelsk og har 190 valgfrie

kursusfag og 22 forskellige akademiske programmer. Langt de fleste kurser er undervist af danske undervisere, mens de stude-

rende hovedsageligt er bachelorstuderende fra amerikanske universiteter. DIS rekrutterer et stigende antal selvbetalende stu-

derende til Danmark. I studieåret 2011-12 havde DIS i alt 2229 selvbetalende studerende, mens tallet for studieåret 2014-2015

var 3029 selvbetalende studerende.

Betalende studerende fra skoleår 2011/12:

Efterår 2011

Forår 2012

Sommer 2012

910 studenter

839 studenter

480 studenter

Betalende studerende fra skoleår 2014/15

Efterår 2014

Forår 2015

Sommer 2015

1183 studenter

1166 studenter

680 studenter

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

kunstneriske

kulturelle

uddannelsesinstitutioner

Følgende er et kort overblik over centrale karakteristika ved de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioners arbejde med

uddannelseseksport.

Seks respondenter i kategorien for kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner har besvaret spørgeskemaet. De seks respon-

denter er henholdsvis fagledere, internationale chefer/koordinatorer eller studiechefer. Fem af seks har besvaret spørgeskemaet på

vegne af hele uddannelsesinstitutionen, den sidste på vegne af sin campus eller sit institut. Af de seks respondenter svarer fire be-

kræftende, at deres uddannelsesinstitution

har gennemført eller deltaget i uddannelseseksportaktiviteter.

Billedet af de kunstneriske

og kulturelle uddannelsers eksportaktiviteter baserer sig altså på få respondenter, men kan være med til at belyse omfanget og karak-

teren af eksportaktiviteter på dele af området.

Nye eksportinitiativer undervejs

To respondenter angiver, at uddannelseseksportaktiviteterne gentages løbende og er afgørende for institutionens virke. De to andre

respondenter angiver, at uddannelsesinstitutionernes aktiviteter er henholdsvis enkeltstående og tilbagevendende og i begge tilfælde

uden afgørende betydning for institutionens virke. Til trods for det blandede billede af eksportaktiviteternes betydning for uddannel-

sesinstitutionernes virke svarer tre ud af fire, at aktiviteterne knytter an til uddannelsesinstitutionens overordnede strategiske satsning.

Ligeledes er der konkrete planer på alle institutionerne om

udvikling af nye eksportinitiativer.

Forskellige eksportaktiviteter

De fire institutioner afholder forskellige typer uddannelseseksportaktiviteter. Nogle eksporterer faglig, pædagogisk/didaktisk eller

ledelsesmæssig vejledning til udenlandske uddannelsesinstitutioner, mens andre eksporterer dele af uddannelser til udlandet. Den

mest fremtrædende type af eksportaktivitet er

salg af uddannelser i Danmark til internationale studerende

– det vil sige onshore ud-

dannelseseksport. Alle uddannelsesinstitutionerne udbyder både dansk- og engelsksprogede uddannelser. For begge typer uddan-

nelser gælder det på alle institutionerne, at det primært er danske studerende, der tager uddannelserne.

Formål med uddannelseseksport

Repræsentanterne for uddannelsesinstitutionerne angiver flere formål med deres uddannelseseksport. Mest entydigt på tværs af de

fire institutioner er formålene om at

styrke de studerendes internationale kompetencer

institutionernes internationale omdømme.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at uddannelsesinstitutionerne generelt oplever, at uddannelseseksporten bidrager positivt til op-

nåelse af formålene. Der er dog en undtagelse, hvad angår styrkelsen af

institutionernes økonomiske situation.

En uddannelsesinsti-

tution finder kun i mindre grad, at dette gør sig gældende, mens en anden institution faktisk oplever, at uddannelseseksporten har

bidraget til at skabe økonomisk underskud.

Muligheder og potentialer

Respondenterne er blevet bedt om at vurdere fremtidige muligheder og potentialer i forbindelse med uddannelseseksport. Uddannel-

sesinstitutionerne øjner flere muligheder og potentialer ved uddannelseseksport i fremtiden, og størst enighed er der om, at

uddan-

nelseseksport øger efterspørgslen efter ydelser på det internationale marked,

samt at

nye samarbejdspartnere skaber nye muligheder

for institutionerne.

Udfordringer og barrierer

Respondenterne er også blevet bedt om at vurdere interne og eksterne udfordringer og barrierer i forbindelse med uddannelses-

eksport. Tre interne udfordringer er særligt fremtrædende:

Manglende tid og kompetencer i relation til uddannelseseksport, manglen-

de intern opbakning til at prioritere arbejdet og manglende indblik i lovgivningen på området opleves som vanskeligt at overskue.

Blandt de eksterne udfordringer er den mest fremtrædende, at

eksportinitiativets udviklingsfase er omkostningsfuld.

Derudover er de

fleste uddannelsesinstitutioner enige om, at det er

vanskeligt at få danske uddannelser akkrediteret i udlandet.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse med strategiske ledere og nøglemedarbejdere på universiteter (herunder kunstneriske og kulturelle uddannelses-

institutioner)

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Tema 5:

Potentialer og udfordringer ved

uddannelseseksport

Hvilke muligheder ser de videregående uddannelsesin-

stitutioner i uddannelseseksport i fremtiden? Og hvilke

udfordringer gør sig samtidig gældende?

Der kan peges på en lang række muligheder og poten-

tialer for uddannelseseksport nu og i fremtiden, og

mange videregående uddannelsesinstitutioner forfølger

allerede nogle af disse. Men uddannelseseksport rejser

også nye udfordringer og problemstillinger for uddan-

nelsesinstitutionerne.

I spørgeskemaundersøgelsen er de ansatte på uddan-

nelsesinstitutionerne blevet bedt om at vurdere, hvilke

fremtidige muligheder og potentialer de særligt ser i

relation til uddannelseseksport generelt, det vil sige

både onshore og offshore uddannelseseksport.

Der tegner sig et billede af, at uddannelsesinstitutioner-

ne ser et bredt spektrum af fremtidige muligheder og

potentialer. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at sær-

ligt respondenter fra universiteterne og erhvervsakade-

mierne ser store muligheder i nye samarbejdspartnere.

En øget efterspørgsel efter uddannelsesydelserne på

universiteterne og professionshøjskolerne præger end-

videre opfattelsen af fremtidige muligheder og potentia-

ler ved uddannelseseksport, mens der på erhvervsaka-

demierne også er blik for de muligheder, der ligger i

væksten i nye produkttyper som e-learning. Figur 9

viser, hvad der opfattes som de mest hyppige mulighe-

der og potentialer blandt de tre typer uddannelsesinsti-

tutioner.

Foto: Uffe Weng, Roskilde Universitet

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Figur 9. De største muligheder og potentialer ved uddannelseseksport

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Udfordringer i forhold til uddannelsesinstitutionernes onshore og offshore eksport kan opdeles i interne og eksterne ud-

fordringer. Figur 10 viser, at den største interne udfordring for universiteterne er manglende tid og kompetencer til arbej-

det med uddannelseseksport.

På erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl. vurderes tre udfordringer at gøre sig næsten lige meget gældende.

Der er tale om udfordringer i at gennemskue lovgivningen på området, at kommercialisere eksportydelserne, samt at

institutionerne mangler økonomisk og juridisk viden og rådgivning om uddannelseseksport.

På de videregående uddannelsesinstitutioner tegner sig altså et billede af interne udfordringer, der muligvis kan imøde-

gås ved at sætte fokus på opkvalificering af medarbejdere samt råd og sparring fra eksterne aktører med viden om ud-

dannelseseksport.

Figur 10. De største interne udfordringer

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Figur 11 viser, at de to største eksterne udfordringer for uddannelseseksporten på universiteterne er, at det er van-

skeligt at tiltrække betalende studerende, og at det er svært at tilbyde dem der kommer et sted at bo i Danmark. På

erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl. påpeges også boligproblematikken som central. Den største eksterne

udfordring vurderes dog at være, at udviklingsfasen af et nyt eksportinitiativ er for omkostningsfuld.

Figur 11. De største eksterne udfordringer

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere,

om muligheder og potentialer ved uddannelsesekspor-

ten vil overskygge udfordringerne og i fremtiden føre til

mere uddannelseseksport på de videregående uddan-

nelser. Dog har flere uddannelsesinstitutioner allerede

nu planer om nye eksportinitiativer. Figur 12 viser, at

især erhvervsakademier og professionshøjskoler har

nye initiativer på vej, og kun en mindre andel af de

ansatte fra disse institutioner angiver, at man

ikke

har

konkrete planer om nye eksportinitiativer.

Figur 12. Har de videregående uddannelsesinstitutioner konkrete planer om nye eksportinitiativer? Procent.

UNI

Nej

Fremtidens uddannelseseksport

I de eksplorative interview giver ledere og nøglemedarbejdere fra professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter en

række forskellige bud på fremtidens

muligheder

inden for uddannelseseksport.

Det danske brand

stiller danske uddannelsesinstitutioner stærkt på det internationale marked. Der knytter sig en forventning om

høj kvalitet i ydelser, der kommer fra Danmark og danske uddannelsesinstitutioner.

Praksisnære og anvendelsesorienterede

uddannelser oplever efterspørgsel i udlandet, fordi mange vækstmarkeder mangler

udbud af korte og mellemlange uddannelser, der kan sikre en veluddannet arbejdsstyrke.

Eksport af hele uddannelser kan skabe

stærkere og mere attraktive forskningsmiljøer

i Danmark, blandt andet fordi det ofte

anses som en styrke at få mulighed for udlandsophold i sin ansættelse som underviser eller forsker.

Kilde: Eksplorative interview med repræsentanter for SDU, VIA, UCN, EAS.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Foto: Københavns Erhvervsakademi

Kapitel 4

Internationale erfaringer med uddannelseseksport

Formålet med dette kapitel er at se ud over Danmarks grænser og belyse uddannelseseksport i et internationalt perspek-

tiv. I kapitlet beskrives de forskellige strategier for uddannelseseksport, som kan identificeres internationalt. Nederlande-

nes uddannelseseksport fremhæves som et succesfuldt eksempel på onshore uddannelseseksport. Kapitlet giver indblik

i de nederlandske erfaringer med uddannelseseksport og kan bruges som inspiration på danske videregående uddan-

nelser.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Omfanget af det internationale uddannelsesmarked

Uddannelse er et stort internationalt eksportmarked med stigende efterspørgsel. Især vækstlandene – blandt andet Kina,

Vietnam og Singapore – efterspørger i stigende grad videregående uddannelser. Også Brasilien forventes at blive en cen-

tral efterspørgselsaktør, fordi omkring 2,1 millioner unge brasilianere vil søge om optagelse på videregående uddannelser i

løbet af det næste årti (OBHE, 2013).

I takt med den stigende efterspørgsel på uddannelse har flere lande oprettet uddannelsesinstitutioner uden for landets egne

grænser. Sådanne institutioner kan betegnes filialcampusser. USA, England og Frankrig var i 2011 de lande, der havde

flest filialcampusser. Antallet af campusser var i 2006 82 – i løbet af 2015 forventes antallet at stige til mellem 240 og 250

(Lawton, 2013).

Værdien af det internationale uddannelsesmarked estimeres til at være over 4.400 mia. USD om året – og ventes at stige til

6.300 mia. USD i 2017 (DEA, 2013).

To modeller for uddannelseseksport

Det er svært at få et samlet og fyldestgørende billede af

uddannelseseksport forskellige steder i verden, fordi

der endnu ikke er etableret en international norm for

systematisk indsamling og rapportering af viden og

aktiviteter i relation til uddannelseseksport. Kun Austra-

lien, England, Tyskland og Irland gør i nogen grad det-

te. England og Australien er sammen med USA og New

Zealand på nuværende tidspunkt blandt de fire største

uddannelseseksporterende lande i verden. På trods af

manglende systematisk viden tegner der sig et billede

af to overordnede strategier for uddannelseseksport i

international kontekst. England er det land i verden, der

har satset stærkest på en offshore-strategi og har do-

kumenteret succes hermed. Nederlandene er et ek-

sempel på et land, der har succes med onshore-

uddannelseseksport af videregående uddannelser.

Engelske uddannelsesinstitutioner satser på offshore-

uddannelseseksport og udmønter denne gennem filial-

campusser forskellige steder i verden. England havde i

2011 25 filialcampusser.

De primære aftagere af de engelske uddannelsesydel-

ser kommer fra Malaysia, Singapore, Hong Kong, Paki-

stan og Nigeria. Næsten halvdelen af den engelske

uddannelseseksport af hele uddannelser sælges i Asi-

en, mens den andenstørste aftagerregion er Afrika.

Nederlandene satser - modsat England på onshore-

uddannelseseksport, ligesom det er gældende for de

danske videregående uddannelser. Det kan derfor være

relevant for de danske uddannelsesinstitutioner at hen-

te viden og erfaringer fra nederlandsk uddannelsesek-

sport, som udfoldes nærmere i det følgende.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Uddannelseseksport i Nederlandene

Nederlandenes onshore uddannelseseksport er blandt andet bun-

det op på, at landets videregående uddannelsesinstitutioner har

mange engelsksprogede uddannelser og kurser, som tiltrækker et

stort antal internationale studerende. Nederlandene havde i 2011

19.450 studerende fra ikke-EU/EØS-lande. Til sammenligning

havde Danmark 2.790. Internationale studerende kommer til Ne-

derlandene og betaler for at tage dele af deres uddannelse eller for

at læse en hel uddannelse på landets universiteter eller professi-

onsrettede og tekniske uddannelser. Hvad kan forklare den neder-

landske succes? Og hvad kan vi i Danmark lære af landet mod

sydvest, som vi så ofte sammenligner os med?

Sammenligning med Nederlandene

Danmark og Nederlandene kan sammenlig-

nes på en række parametre. Begge lande er

små, åbne økonomier, og der er tale om

små og afgrænsede sprogområder. Hverken

Danmark eller Nederlandene har altså den

sproglige fordel, som eksempelvis Australi-

en og England har. Desuden er der ligheder

mellem danske og nederlandske videregå-

ende uddannelser.

Der er dog også forskelle mellem Danmark

og Nederlandene, hvad angår strukturen på

de videregående uddannelser.

Studerende på nederlandske videregående

uddannelser opkræves brugerbetaling for

deres uddannelsesydelser. Brugerbetalin-

gen er en del af den samlede finansiering af

de videregående uddannelser i Nederlan-

dene, som dog – ligesom i Danmark – pri-

mært udgøres af det statslige grundtilskud

(ca. 70 pct. af de samlede udgifter dækkes

ad denne vej).

I kraft af brugerbetalingen har de neder-

landske videregående uddannelsesinstituti-

oner erfaring med markedsføring af deres

uddannelsesydelser. Dette kan være en

fordel i en eksportsammenhæng, som dan-

ske videregående uddannelsesinstitutioner

ikke i udgangspunktet besidder. Her kan de

danske institutioner hente inspiration i Ne-

derlandene.

Strategisk prioritering af onshore-

uddannelseseksport

I Nederlandene har man både politisk og i uddannelsessystemet

en klar strategisk prioritering af, hvilken type uddannelseseksport

landet skal satse på – og der er stor konsensus blandt ministerium

og uddannelsesinstitutioner om strategien. De nederlandske ud-

dannelsesinstitutioner specialiserer sig i onshore uddannelsesek-

sport og satser altså på at tiltrække internationale studerende til

landet.

Den klare nationale strategi med fokus på onshore-aktiviteter op-

stod allerede i 1990’erne, hvor det nederlandske ministerium for

uddannelse, kultur og videnskab begyndte at opfordre til, at de

nederlandske uddannelsesinstitutioner henvendte sig til studeren-

de uden for EU, som dermed skulle betale for at tage deres ud-

dannelse i Nederlandene. Det høje antal af engelsksprogede ud-

dannelser og kurser i landet afspejler denne strategi. Ministeriet

har i dag to strategiske målsætninger – en kortsigtet og en langsig-

tet – for den nederlandske uddannelseseksport. Det kortsigtede

mål er at skabe økonomisk afkast via studieafgifter, mens det

langsigtede mål er at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til fremti-

dens jobmarked, som i de kommende år vil opleve mangel på

fagfolk, særligt på det naturfaglige og tekniske område.

De strategiske prioriteringer og målsætninger bærer frugt i Neder-

landene. Landet er førende på udbud af engelsksprogede uddan-

nelser blandt ikke-engelsktalende lande og tiltrækker et stort antal

ikke-EU/EØS-studerende

Internationale uddannelser i

Nederlandene

Ifølge Netherlands Organisation for Interna-

tional Cooperation in Higher Education

(NUFFIC) var Nederlandene det første ikke-

engelsktalende land, der udbød kurser på

engelsk. I dag er Nederlandene det ikke-

engelsktalende land, der udbyder flest kurser

på engelsk.

I 2012 udbød Nederlandene 1.150 studie-

programmer på engelsk, og tallet er stigen-

de.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Perspektiver for offshore-uddannelseseksport

Til trods for, at hverken politikere eller uddannelsesin-

stitutioner i Nederlandene har offshore uddannelses-

eksport højt på dagsordenen, så er det lykkedes for ni

videregående uddannelsesinstitutioner at få etableret

succesfulde offshore-aktiviteter.

Erfaringerne peger på, at de professionsrettede og

tekniske uddannelser er mere aktive og succesfulde

med offshore-aktiviteter end de traditionelle universi-

teter. Denne erfaring synes også at gøre sig gælden-

de i Danmark, hvor flere danske erhvervsakademier,

professionshøjskoler m.fl. end universiteter peger på,

at de oplever efterspørgsel efter deres ydelser på de

nye vækstmarkeder.

Hvad er nederlandske uddannelsesinstitutioners formål med uddannelseseksport?

De danske uddannelsesinstitutioners formål med uddannelseseksport er, jf. kapitel 3, primært at styrke deres internationa-

le miljø. Det samme gør sig gældende i Nederlandene. En nederlandsk spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesdi-

rektører om uddannelseseksport peger på, at de primære formål med eksporten er at styrke kvaliteten af de nederlandske

uddannelsesprogrammer og at skabe et attraktivt internationalt uddannelsesmiljø.

Kilde: Vossensteyn et al. 2007

Forklaringer på den nederlandske succes

Et forhold, der kan være med til at belyse den neder-

landske succes med uddannelseseksport, er rækken

af understøttende initiativer til den nationale eksport-

strategi. De politiske prioriteringer og strategier affø-

der altså konkrete tiltag, som understøtter uddannel-

seseksporten. Den nederlandske regering yder finan-

siel støtte til uddannelsesinstitutionernes markedsfø-

ring af deres uddannelser i udlandet.

Desuden har nederlandske uddannelsesinstitutioner

glæde af det nationalt støttede netværk NESO (Net-

herland’s Education Support Offices), hvis opgave er

at sætte fokus på og markedsføre nederlandske ud-

dannelser i udlandet. NESO har kontorer i ti lande

over hele verden, som understøtter uddannelsesek-

sporten, idet de udgør naturlige baser for netværk,

juridisk rådgivning og generel information. Kommende

studerende i Nederlandene kan således henvende sig

på NESO-kontorerne, som formidler information og

kontakt til de videregående uddannelser i Nederlan-

dene.

NESO drives af nonprofit-organisationen NUFFIC

(Netherlands Organization for International Coopera-

tion in Higher Education), som spiller en central rolle i

relation til understøttende aktiviteter for uddannelses-

eksport. NUFFIC udarbejder blandt andet handlepla-

ner for, hvordan organisationer, uddannelsesinstituti-

oner og det politiske system sammen kan styrke den

nederlandske uddannelseseksport. Senest er udar-

bejdet ”Make it in the Netherlands 2013-16”, som er

en målstyret handlingsplan for, hvordan Nederlande-

ne kan fastholde internationale studerende og på den

måde styrke den nederlandske vidensøkonomi.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Nederlandske erfaringer

Med det udgangspunkt, at Nederlandene er relevant for Danmark at sammenligne sig med, kan tre opmærksom-

hedspunkter hentes i den nederlandske uddannelseseksportsucces:

•

For det første har Nederlandenes klare nationale strategi med fokus på onshore-aktiviteter været med til at un-

derstøtte de nederlandske resultater i relation til uddannelseseksport. Tegn på dette er det store udbud af hele

engelsksprogede uddannelser samt det høje antal engelsksprogede studerende.

•

For det andet har Nederlandene udmøntet den nationale strategi i konkrete initiativer, såsom NESO, der er med

til at markedsføre de nederlandske uddannelser. Markedsføring anses som en vigtig del af det at drive succes-

fulde eksportinitiativer. Også organisationen NUFFICs indsatser, herunder handleplaner, vidner om de konkrete

initiativer for at styrke uddannelseseksport i Nederlandene.

•

For det tredje kan et potentiale for fremtidig offshore-uddannelseseksport muligvis anes i den nederlandske hori-

sont – og nye initiativer kan i høj grad stå på skuldrene af onshore-succeserne, blandt andet det fokus der igen-

nem mange år har været på markedsføring.

Foto: Rambøll Management Consulting

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Kapitel 5

Tre danske perspektiver på uddannelseseksport

Eksport af danske videregående uddannelser er ikke kun relevant og

aktuelt for de videregående uddannelsesinstitutioner. En række danske

virksomheder har et tæt og velfungerende samarbejde med uddannelses-

udbyderne om udvikling af uddannelseseksport i og uden for Danmark.

Uddannelseseksport er derfor også et vigtigt emne ud fra både et virk-

somheds- og interessentperspektiv.

I dette kapitel belyses uddannelseseksport ud fra tre perspektiver, for på

den måde at tegne et bredere billede af, hvilke muligheder og udfordrin-

ger, der knytter sig til eksport af danske videregående uddannelser.

Institutionsperspektivet er repræsenteret ved Københavns Universitet,

Arla repræsenterer virksomhedsperspektivet, og interessentperspektivet

er repræsenteret ved Dansk Industri. De tre perspektiver supplerer hinan-

den og giver forskellige bud på, hvordan eksport af danske videregående

uddannelser kan tilrettelægges, så der tages hensyn til både muligheder

og udfordringer.

Fælles for de tre organisationer er deres nuværende fokus på onshore-

uddannelseseksport. Både Dansk Industri, Københavns Universitet og

Arla ser, at de største potentialer for uddannelseseksporten inden for den

nærmeste fremtid ligger i, at de videregående uddannelsesinstitutioner

tiltrækker betalende internationale studerende. Her vil de fleste danske

videregående uddannelser have mulighed for at få erfaring med uddan-

nelseseksport og opbygge værdifulde samarbejdsrelationer med uden-

landske uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Danske videregående uddannelsesinstitutioners offshore-uddannelses-

eksport er fortsat i sin vorden. Det er ressourcekrævende at udvikle ydel-

ser til det globale uddannelsesmarked, og det er derfor relativt få uddan-

nelsesinstitutioner, der har fået et mere permanent fodfæste med et over-

skudsgivende salg af offshore-ydelser.

De tre perspektiver fremhæver vigtigheden af, at kvaliteten af de danske

uddannelsesydelser vedbliver at være høj, og at uddannelseseksporten

målrettes de fagområder, hvor danske videregående uddannelsesinstitu-

tioner har unikke komparative fordele og derfor står stærkest.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Perspektiv 1

Uddannelseseksport fordrer uddannelser i verdensklasse

Exporting Excellence: At sælge uddannel-

se på det globale uddannelsesmarked er

kun muligt, hvis ydelsen er i verdensklas-

se. Ambitionen om at tiltrække internati-

onale talenter til engelsksprogede kandi-

datuddannelser betyder et skærpet kvali-

tetsfokus på Københavns Universitet.

”We are not in it for the money, but because we care

about quality.” Sådan lyder begrundelsen for Køben-

havns Universitets strategiske satsning på at udvikle

stærke engelsksprogede uddannelsesydelser, der kan

omsættes på det globale uddannelsesmarked.

Udtalelsen kommer fra Trine Sand, der er leder af det

internationale

uddannelsesområde

på

Københavns

Universitet. Hun forklarer, at uddannelseseksport i form

af salg af uddannelsesydelser til udenlandske betalere

fortsat udgør en meget lille andel af universitetets inter-

nationale aktiviteter. I forhold til universitets årlige om-

sætning på 8,3 mia. kr. er uddannelseseksporten en

ganske ubetydelig indtægtskilde. Alligevel er ambitio-

nen om at rekruttere talenter fra hele verden til kandi-

datuddannelser på Københavns Universitet en vigtig

strategisk satsning, der indgår som ét blandt 12 mål-

punkter i universitetets nye udviklingskontakt.

rende med differentierede kompetencer. De studerende

tilegner sig ikke blot faglige kompetencer på allerhøje-

ste niveau, men også et globalt udsyn og en interkultu-

rel forståelse, der gør dem omstillingsparate og værdi-

fulde for et fremtidigt arbejdsmarked.”

Trine Sand, Københavns Universitet

Positiv kvalitetsspiral

Københavns Universitet finder værdi i at udvikle uddan-

nelser, der har potentiale for uddannelseseksport, på

andre dimensioner end den økonomiske. Det handler

om at udvikle kvaliteten og relevansen af uddannelser-

ne og skabe attraktive internationale læringsmiljøer, der

kan klæde de studerende på til fremtidens arbejdsmar-

ked.

Som Trine Sand udtrykker det: ”De hele engelskspro-

gede kandidatuddannelser tiltrækker talentfulde stude-

Foruden talentfulde studerende tiltrækker uddannelser-

ne også dygtige undervisere og forskere. Det er denne

positive kvalitetsspiral, der er afgørende for Køben-

havns Universitet. Uddannelseseksporten kan derfor

ikke ses som en afgrænset satsning, men er en integre-

ret del af Københavns Universitets indfrielse af to over-

ordnede strategiske målsætninger: Den ene målsæt-

ning handler om at udvikle bedre uddannelser, mens

den anden handler om at styrke samarbejdet med om-

verdenen – både nationalt og internationalt.

Københavns Universitet (2015): Udviklingskontrakt

2015-17.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Engelsksprogede uddannelser

Trine Sand forklarer, at Københavns Universitet har en

lang tradition for at samarbejde internationalt i både

forskningsregi og på uddannelserne. I dag er der 60

engelsksprogede kandidatuddannelser på Københavns

Universitet. De senere år har fokus været at udvikle

kandidatuddannelser på engelsk, der kan tiltrække

internationale studerende til hele uddannelser.

”Det er en helt naturlig udviklingsproces, som Køben-

havns Universitet gennemgår i disse år og som vi også

ser generelt i det kontinentaleuropæiske universitetsmil-

jø. Vi er på vej op ad en internationaliseringstrappe,

hvor det første trin udgøres af de korte udvekslingsfor-

løb for både studerende og undervisere. Nu tager vi et

skridt op til næste trin på trappen, hvor vi supplerer de

eksisterende udvekslingsaktiviteter med hele kandidat-

uddannelser,” siger Trine Sand.

Desuden kræver udvikling af uddannelseseksportydel-

ser grundig analyse af markedsmulighederne og beho-

vene for udvikling af organisatorisk kvalitet. Dette kan

ifølge Trine Sand kun ske, hvis ledelsen bakker fuldt op

om satsningen og afsætter ressourcer hertil.

På Københavns Universitet har satsningen det sidste år

taget afsæt i en række analyser og udviklingsarbejder,

der har givet svar på tre nøglespørgsmål:

•

Hvilke fagområder skal vi satse på?

Hvilke kompetencer skal vi tilvejebringe og ud-

vikle for at understøtte kvaliteten?

Hvilke samarbejdspartnere har vi i vores omgi-

velser?

For at svare på det første spørgsmål er der foretaget en

større kortlægning og analyse af internationale stude-

rendes efterspørgsel samt kvaliteten i udbuddet af

engelsksprogede kandidatuddannelser i Danmark og

internationalt. Analysen har bidraget til at identificere,

hvor universitetet allerede har unikke komparative for-

dele, og hvor der er et potentiale for at udvikle nye

engelsksprogede kandidatuddannelser.

I forhold til spørgsmålet om at udvikle den organisatori-

ske kapacitet har Københavns Universitet gjort brug af

universitetets viden om sprog og didaktik.

Opbakning fra fakulteter og ledelse

Det er væsentligt for Trine Sand at understrege, at

udviklingen på Københavns Universitet ikke er en top-

down-styret proces, men derimod sker i et tæt samspil

mellem fakulteterne og deres faglige miljøer, universite-

tets ledelse og relevante administrative enheder. Uni-

versitetet har en governancemodel, der giver fakulteter-

ne meget stor selvbestemmelse. Det betyder, at ud-

dannelseseksporttiltag kun lykkes, hvis fakulteterne ser

mulighederne og prioriterer området.

Tværfakultært samarbejdsprojekt om internationalisering og sprog

Den markante stigning i antallet af internationale studerende, der tager hele uddannelser på Københavns Universitet, har skabt et fokus på

behovet for at udvikle de studerendes sprogkompetencer undervejs i studiet og som kvalifikation ved overgangen til et globalt arbejdsmar-

ked, ligesom der er behov for at udvikle universitetspædagogikken.

Projektet indeholder bl.a. metoder til at styrke de studerendes sproglige og multikulturelle kompetencer, tilgange, der kan kvalificere under-

visningen af internationalt sammensatte grupper, samt skræddersyede vejledningsforløb.

Konkret skal projektet munde ud i udarbejdelsen af et inspirationskatalog til brug for undervisere, vejledere og studerende på tværs af

universitetet. Kataloget vil bestå af en række gennemprøvede initiativer, der kan styrke den internationale dimension i universitets studie- og

læringsmiljøer.

Kilde: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Eksempler på uddannelseseksportydelser fra Københavns Universitet (KU)

Engelsksprogede kandidatuddannelser

Udbuddet af engelsksprogede kandidatuddannelser på KU er vokset fra 13 i 2007 til 61 i 2015. Der udbydes uddannelser

inden for en lang række fagområder. Eksempelvis Food Science and Technology; Environmental and Natural Ressource

Economics; Global Development og Film and Media Studies.

KU deltager i Sino-Danish Center, hvor der udbydes syv uddannelser, hvoraf KU har ansvaret for uddannelserne Water

and Environment og Nanoscience and Technology.

KU deltager i uddannelsessamarbejde med andre institutioner om udbud af engelsksprogede kandidatuddannelser.

Eksempelvis uddannelserne Sustainable Development in Agriculture og Tropical Forestry, som udbydes i konsortier med

andre europæiske uddannelsesinstitutioner.

•

Engelsksprogede masteruddannelser

•

KU udbyder masteruddannelser. Det er etårige uddannelser – ofte med stor international søgning.

Sommerkurser

•

KU udbyder internationale sommerkurser i juli og august på bachelor- og kandidatniveau.

Copenhagen Summer University udbyder sommerkurser som efter- og videreuddannelse med et mindre antal kurser på

engelsk hvert år.

Semesterophold

•

KU udbyder en lang række kurser på engelsk. Internationale studerende, som ikke er udvekslingsstuderende, betaler for

fritstående kurser som study abroad-studerende.

www.ku.dk

Der er udviklet tilbud om sproglig kompetenceudvikling

til de undervisere, der varetager undervisningen på de

engelsksprogede kandidatuddannelser, ligesom der

med afsæt i universitetets viden om fx blended learning

er fokus på at udvikle universitetspædagogikken, så

den er tilpasset studerende med forskellige baggrunde.

Desuden er der fokus på, at internationaliseringen også

skal afspejle sig i rekrutteringen af undervisere.

Endelig tydeliggør analyserne et behov for at styrke

samspillet

med

universitetets

samarbejdspartnere.

Trine Sand peger konkret på væsentligheden af, at

universiteter i Danmark og relevante samarbejdspartne-

re i udlandet ikke konkurrerer om de samme uddannel-

sestilbud, men i stedet ser mulighederne i at samle

ressourcerne og samarbejde.

understreger imidlertid betydningen af, at der nu skabes

ro om internationaliseringsarbejdet.

”Som jeg ser det, konkurrerer den internationale ud-

dannelsesdagsorden lige nu med en række centrale

nationale tiltag i det danske uddannelseslandskab som

fx studiefremdriftsreform, dimensionering af uddannel-

serne, Kvalitetskommissionens og Produktivitetskom-

missionens anbefalinger, institutionsakkreditering etc.

Der er kort sagt

”Reformstau”

lige nu – og vi er nødt til

at kende konsekvenserne af reformerne, før vi investe-

rer i nye tiltag. Hvis vi skal overkomme de kulturelle

barrierer, som vi indimellem støder på. Både lokalt hos

os selv og i det nationale landskab vil det være hjælp-

somt, hvis vi i stedet for flere nye politiske initiativer får

støtte til udvikling og implementering af alt det nye, der

allerede er sat i søen – og det er jo faktisk en hel del.”

siger Trine Sand.

På Københavns Universitet bliver 2015 endnu et travlt

år på det internationale uddannelsesområde, hvor om-

drejningspunkterne er international rekruttering efter

dimensioneringen, udvikling af nye internationale ta-

Ro om de nationale rammer

Københavns Universitet hilser regeringens

høje ambi-

tionsniveau i forhold til internationaliseringen på de

videregående uddannelser velkomment. Trine Sand

Der henvises til SR-regeringen 2014-2015.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Perspektiv 2

Danske mejerikompetencer med globalt eksportpotentiale

lentpakker, flere studerende til kvalitetsophold i udlan-

det samt mere sprog ind i uddannelserne.

fortæller Jens Termansen, Vice President Corporate

Supply Chain Development.

Samarbejdet med europæiske uddannelsesinstitutioner

sikrer, at de internationale studerende, der kommer til

Danmark og tager deres kandidatuddannelse, har en

bachelorgrad, der gør dem i stand til at indgå og delta-

ge i det ambitiøse faglige miljø, der definerer specialise-

ringen mejeriingeniør i Food Science and Technology

på KU. Ifølge Arla er denne model for uddannelsesek-

sport gangbar i forhold til mange andre lande – også

uden for EU. ”Tanken har været at udforme uddannel-

sessamarbejdet på en måde, der kan overføres til an-

dre områder, hvor vi har aktiviteter. Samarbejdet med

Arla samarbejder med flere uddannelses-

institutioner om at uddanne danske og

internationale studerende på mejeriområ-

det. Målet er at uddanne fremtidens meje-

rister og mejeriingeniører, så de bliver de

bedste inden for deres felt – hvad enten de

kommer fra Danmark, Tyrkiet eller Kina.

”Vi har unikke kompetencer på mejeriområdet i Dan-

mark. Og når vi kombinerer mejeri og uddannelse, kan

vi noget, som også er værdifuldt internationalt”, siger

Lis Korsbjerg, head of Arla Supply Chain Education.

Arla er bevidste om, at den danske styrkeposition på

mejeriområdet skal udnyttes og udvikles. Derfor er det

et af virksomhedens strategiske indsatsområder at

samarbejde med både danske og udenlandske uddan-

nelsesinstitutioner om at skabe ny viden og uddanne

sig til fremtidens mejeriindustri.

”Vores indsats på uddannelsesområdet står på to ben.

Vi samarbejder med erhvervsuddannelserne og univer-

sitetsområdet for at støtte op om hele fødekæden”,

siger Lis Korsbjerg. På Kold College i Odense er Arla

med til at uddanne mejerister, mens man har indgået

samarbejde med Science-fakultetet på Københavns

Fakultet (KU) om at uddanne kandidater i Food Science

and Technology med speciale i mejeriteknologi.

”Samarbejdet med KU handler om at skabe en uddan-

nelse, der sikrer, at den danske førerposition inden for

mejeriteknologi bruges til at uddanne de bedste kandi-

dater til mejeriindustrien. Vi har kombineret industriens

viden og behov med universitetets kompetencer på

food science-området og blandt andet rekrutteret kan-

didater i England og Sverige til overbygningen på KU”,

Københavns Universitet

Københavns Universitet udbyder kandidatuddannelsen

i Food Science and Technology (fødevarevidenskab).

Mejeriteknologi (mejeriingeniør) er en af fem speciali-

seringer. Uddannelsen er toårig og består af obligatori-

ske fag og valgfag, hvorigennem de studerende får

viden og færdigheder, så de kan arbejde i bl.a. mejeri-

industrien.

Læs mere på

http://studier.ku.dk/kandidat/foedevarevidenskab/

KU har vist, at det kan lade sig gøre, og vi ser helt be-

stemt muligheder for at udbrede modellen, eksempelvis

til en kinesisk kontekst”, fortæller Lis Korsbjerg.

Vi skal satse på det, vi er gode til

Arla tror på dansk uddannelseseksport, men understre-

ger, at sandsynligheden for succes er størst på områ-

der, hvor man i Danmark har specialer og komparative

fordele, der stiller uddannelsesinstitutioner og virksom-

heder stærk.

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

”Vi tror på, at det er en fordel at orientere sig mod to

målsætninger i relation til uddannelseseksport. For det

første skal man overveje, på hvilke områder man alle-

rede har komparative fordele, og hvordan disse kan

styrkes, bringes i spil og markedsføres. For det andet

skal uddannelsesinstitutionerne satse og fokusere på

afgrænsede områder frem for at operere bredt. Det er

de specialiserede fagområder, hvor vi kan vise spids-

kompetencer, der gør sig godt i den internationale kon-

kurrence”, siger Jens Termansen.

internationalt om i fællesskab at uddanne de bedste

kandidater til sektoren. ”Vi må slå pjalterne sammen på

tværs af grænserne. Det er visionen, at vi sammen står

stærkere”, pointerer Jens Termansen.

Fælles målsætninger

Det var ikke et tilfælde, at det blev KU og Arla, der

indledte et samarbejde om uddannelseseksport. Indu-

strien foretog en kortlægning af uddannelser på ver-

densplan med fokus på, hvor man havde det stærkeste

curriculum inden for mejeri- og bioteknologi. KU viste

sig at være den stærkeste spiller på banen.

”Efterfølgende gik vi i dialog med KU om det indholds-

mæssige på kandidatuddannelsen. Det vigtige for både

os og KU var og er, at uddannelsen ligger på fagligt

topniveau på verdensplan. Det har vi i fællesskab gjort

en indsats for, og vi er lykkedes med det, fordi vi er en

industri og et universitet, der gerne vil opnå nogle fælles

målsætninger”, siger Jens Termansen. Lis Korsbjerg

tilføjer: ”Vi betragter KU som en udvidet samarbejds-

partner. Vi kan hjælpe dem, og de kan hjælpe os. KU

kan gå i dialog med uddannelsesinstitutioner i udlandet

om, hvilke kompetencer de studerende skal have for at

komme til Danmark og uddanne sig, så de får den kvali-

tet i deres faglighed, vi blandt andet efterspørger.”

Det er ikke kun Arla, der understøtter uddannelsesek-

sport på KU – hele mejeriindustrien samarbejder med

fokus på uddannelse. Mejeriindustrigruppen består af i

alt 23 aktører på det danske og internationale mejeri-

område. Tanken på tværs af gruppen og KU er, at KU

skal være kompetencecenter for mejeriteknologi først

Jens Termansen og Lis Korsbjerg, Arla Foods

Danmarks stærke profil på mejeriområdet gør, at der

også fra international side er interesse for danske ud-

dannelsesydelser. Jens Termansen og Lis Korsbjerg er

enige om, at denne indstilling dels kommer af en erken-

delse af de danske kompetencer og kvalitet, dels af at

hvert land ikke kan opretholde selvstændige uddannel-

ser på det specialiserede mejeriområde. I stedet må

virksomheder og uddannelsesinstitutioner samarbejde

og fremmest i Europa og på sigt også globalt. For at

dette kan lykkes, er det vigtigt for Arla at støtte KU’s

udvikling via tiltrækning af forskere og undervisere.

Viden og kvalitet på tværs

Kandidaterne i Food Science and Technology møder

verden med stærke faglige kompetencer og er vant til at

begå sig i det internationale miljø, der generelt præger

mejerisektoren. Fordelene for Arla ved at samarbejde

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

med KU er med andre ord mange. Men hvad får KU ud

af samarbejdet?

”Jeg tror den store fælles vinding ligger i, at der bliver

skabt en stærk og kvalitetsbaseret relation omkring

mejeri. Det er det, der efterlyses - også i EU. Proces-

sen, hvorigennem ny viden bliver omsat i virkeligheden

og løber tilbage til universiteterne, bliver mere dyna-

misk. Vi videndeler på tværs af industri, uddannelsesin-

stitutioner og landegrænser,” siger Lis Korsbjerg.

I samarbejdet mellem industri, universitet og uddannel-

seseksport findes imidlertid også udfordringer. ”Det

vigtigste for os er at samarbejde med uddannelsesinsti-

tutionerne om kvalitet og udvikling, og det kan være

udfordrende, fordi institutionerne samtidig skal rustes til

at agere på det internationale marked. Der findes tilsy-

neladende ikke så meget rådgivning med fokus på

dette”, siger Jens Termansen.

Desuden kan det være udfordrende at samarbejde i

krydsfeltet mellem industri og universitet. ”Selv om vi

har klare fælles målsætninger, kommer vi fra forskellige

systemer med forskellige muligheder og barrierer. Ek-

sempelvis kan det være svært for os at gennemskue,

hvilke procedurer en ændring i et kursus udbudt på en

uddannelsesinstitution skal igennem”, siger Lis Kors-

bjerg. Hun og Jens Termansen er enige om, at en form

for tværsektoriel instans med viden om vækst, uddan-

nelse og fødevareområdet ville kunne understøtte uni-

versiteternes udvikling mod mere uddannelseseksport,

virksomhedernes reelle muligheder for samarbejde med

uddannelsesinstitutionerne, samt ikke mindst udmønt-

ningen af den politiske målsætning om, at fødevareom-

rådet skal ekspandere i de kommende år.

Nye initiativer

Arla ønsker at bidrage til at udbrede mulighederne for

uddannelseseksport i fremtiden, både på erhvervsud-

dannelses- og universitetsområdet.

”Vi er blandt andet i gang med at undersøge mulighe-

derne for at igangsætte modellen på universitetsområ-

det i Tyskland, men modellen kan også sagtens blive

relevant uden for en europæisk kontekst. Det samme

gælder mejeristuddannelsen”, siger Jens Termansen.

Arla har fokus på den vækst og de nye behov i mejeri-

industrien, der i disse år opstår i både asiatiske og

sydamerikanske lande. Meget tyder på, at fremtidens

uddannelseseksport vil bringe spidskompetencer på

mejeriområdet i spil verden over.

Foto: Jesper Rais, Aarhus Universitet

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Perspektiv 3

Et supplement til kerneydelsen

Dansk Industri lægger vægt på, at uddan-

nelseseksporten på de videregående ud-

dannelsesinstitutioner er præget af frivil-

lighed og differentierede mål. Det gælder

særligt for offshore aktiviteterne, hvor

kun et mindretal af de største danske vi-

deregående uddannelsesinstitutioner har

en chance i en hård international konkur-

rence.

Danske videregående uddannelsesinstitutioner er for-

skellige og har dermed også forskellige muligheder for

at udvikle danske uddannelseseksportinitiativer. Den

erkendelse er afgørende, mener Sarah Gade Hansen,

chefkonsulent i Dansk Industri (DI).

”Danske videregående uddannelser er meget forskelli-

ge i struktur og profil. Universiteterne har i kraft af kan-

didatuddannelserne, der giver den enkelte uddannel-

sesinstitution meget vide rammer for selv at bestemme

indhold og undervisningssprog, en naturlig platform for

at udvikle engelske uddannelsesforløb, der kan sælges

til internationale studerende i og uden for Danmark. Det

samme gælder ikke på de korte og mellemlange vide-

regående uddannelser, hvor studieordningerne ikke

rummer de samme muligheder for at udvikle og tilpasse

curriculum. Det giver de videregående uddannelsesin-

stitutioner et meget forskelligt afsæt for at udvikle ud-

dannelseseksportydelser.” siger Sarah Gade Hansen.

Derfor er det ifølge DI vigtigt, at det i diskussionen om

mulighederne for at styrke dansk eksport af videregå-

ende uddannelse indledningsvis gøres klart, hvad for-

udsætningerne er. Og det er, at ikke alle videregående

uddannelsesinstitutioner skal forfølge samme internati-

onaliseringsmål og have samme ambitioner, når det

gælder uddannelseseksport.

én blandt flere mulige veje til at styrke et internationalt

læringsmiljø og dermed sikre kvalitet og relevans i

uddannelserne. Og netop kvalitetsaspektet er centralt af

to grunde, forklarer Sarah Gade Hansen.

”For det første er det helt afgørende, at de uddannel-

sesydelser, som Danmark sælger til udenlandske købe-

re, har en ”kvalitetslabel”, der sikrer køberen en garanti

for kvalitet. For høj kvalitet i danske eksportydelser

giver et godt renommé, og det er fundamentet for al

dansk eksport. For det andet er det væsentligt, at ud-

dannelsesinstitutionernes opmærksomhed på kommer-

cielle ydelser og aktiviteter i udlandet ikke svækker

kvaliteten af kerneydelsen. Og det er de uddannelses-

ydelser, som de videregående uddannelsesinstitutioner

er forpligtede til at stille til rådighed for studerende i

Danmark.”

Hvis danske videregående uddannelsesinstitutioner kan

udvikle uddannelseseksportydelser og samtidig leve op

Et supplement, der kan berige kerne-

ydelsen

Med dette som afsæt er DI åbne for, at uddannelsesek-

sport fra danske videregående uddannelser kan være

Sarah Gade Hansen, Dansk Industri

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

til disse to kvalitetskrav, kan uddannelseseksport helt

sikkert være et positivt supplement til kerneydelsen,

mener Sarah Gade Hansen.

”Der er mange værdifulde elementer i den del af ud-

dannelseseksporten, der retter sig mod internationale

studerende, der kommer til Danmark og tager hele eller

dele af en videregående uddannelse. Det er klart, at når

danske uddannelsesinstitutioner lykkes med at tiltrække

dygtige studerende, så styrker det de danske uddan-

nelser som helhed. Det giver en mangfoldighed og

diversitet, som kan udvikle både danske og internatio-

nale studerendes faglige og interkulturelle kompeten-

cer.”

et område, hvor aktiviteten absolut skal være drevet af

frivillighed.

”Der er efterhånden flere gode eksempler på, at danske

videregående uddannelsesinstitutioner finder sammen

med udenlandske universiteter om ”joint” eller ”double

degrees”. Der er også enkelte eksempler på, at danske

virksomheder

danske

uddannelsesinstitutioner

sammen laver interessante og succesfulde eksport-

satsninger”. Sarah Gade Hansen understreger dog, at

det stadig er et mindretal af de danske videregående

uddannelsesinstitutioner, der lykkes med at etablere en

succesfuld udenlandsk satsning.

”Det kræver et meget omfattende udviklingsarbejde at

etablere sig som uddannelsesudbyder i udlandet. Det

forudsætter en grundig markedsanalyse, så vi får identi-

ficeret, hvor danske uddannelsesinstitutioner har noget

helt særligt at byde på. Og det forudsætter, at uddan-

nelsestilbuddet tilpasses den lokale kontekst. Det er en

både tids- og ressourcekrævende proces”.

Desuden pointerer Sarah Gade Hansen, at det er vig-

tigt, at danske uddannelsesinstitutioner ikke sammen-

ligner sig med udenlandske.

”De store amerikanske universiteter er i en helt anden

liga end de statsfinansierede danske videregående

uddannelser, når det handler om at eksportere uddan-

nelse. De er vant til at udvikle betalingsuddannelser, og

de har store private fonde i ryggen til at finansiere de

udviklingsomkostninger, der vil være, når de skal etab-

lere og markedsføre sig på nye markeder. De danske

videregående uddannelsesinstitutioner skal – fordi de er

offentlige - spille på en helt anden bane.”

Og det vil ifølge DI her være helt forkert, hvis det gik

hen og betød, at danske videregående uddannelsesin-

stitutioner fik mulighed for at få offentlige støttekroner til

at rejste ud i verden for at eksperimentere med at udvik-

le uddannelseseksporten.

En balanceret onshore strategi

En meget stor andel af de videregående uddannelser –

det gælder såvel på erhvervsakademier som på profes-

sionshøjskoler og universiteter – er de seneste år lyk-

kedes med at udvikle engelsksprogede uddannelser

eller uddannelsesforløb i Danmark. Sarah Gade Han-

sen ser mange af disse tilbud som et aktiv for danske

videregående uddannelser og det danske samfund som

helhed.

Det er DI’s vurdering, at de danske videregående ud-

dannelsesinstitutioner fortsat skal satse på at kvalitets-

udvikle de såkaldte onshore ydelser, hvor internationale

studerende kommer til Danmark, for at tage dele af eller

hele uddannelser på de videregående uddannelsesin-

stitutioner. Samtidig er det vigtigt for DI at understrege,

at eksporten af de engelsksprogede uddannelsesforløb

og uddannelser i Danmark skal have et omfang, der

ligger indenfor rimelighedens grænser. For danske

statsfinansierede uddannelser har først og fremmest til

opgave at stille uddannelser til rådighed for studerende

i Danmark.

Udvikling af offshore er ressourcekræ-

vende

Når det gælder offshore aktiviteter i form af salg af

danske uddannelsesydelser i udlandet, er det DI's vur-

dering, at potentialet for danske videregående uddan-

nelser er betydeligt mindre. Der er her desuden tale om

Uddannelseseksport på de videregående uddannelser i Danmark

Offshore-indsatser skal målrettes fag-

områder og geografiske regioner

DI vurderer, at de danske videregående uddannelses-

institutioner skal målrette indsatsen til få, udvalgte sek-

torer eller geografiske områder, hvis de skal lykkes med

offshore uddannelseseksport. Men mulighederne eksi-

sterer. ”Alle går efter en plads på det kinesiske marked

lige nu.” Og på uddannelsesområdet er der spændende

projekter i gang indenfor biotek og miljø, i ingeniør- og

arkitektfagene samt sundhed- og omsorgsfagene.

Dansk Industri støtter op om uddannelsessatsningen i

Kina, blandt andet ved at støtte op om etableringen af

det dansk-kinesiske universitetscenter i Beijing, Sino-

Danish Centre for Education and Research. Etablerin-

gen er også hjulpet på vej af en donation på 100 mio.

kr. fra Industriens Fond.