Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 26
Offentligt
1548673_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet
Det fremgår af bemærkningerne til lov om ændring af lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser og andre love (Udbud af danske er-
hvervsrettede videregående uddannelser i udlandet - L 188 FT 2008-09), at loven
foreslås omfattet af lovovervågning, og at der efter høring af de berørte interessen-
ter udarbejdes en redegørelse herom til Uddannelses- og Forskningsudvalget i
2014.
./.
Uddannelses- og Forskningsudvalget fik i januar 2015 en foreløbig orientering (bi-
lag 1) og oplysning om, at supplerende og endelig afrapportering ville følge, når
Rambølls rapport (bilag 2) om uddannelseseksport på de danske videregående
uddannelsesinstitutioner forelå.
Dette brev med bilag udgør således den endelige afrapportering til Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Rambøll har kortlagt udvalgte videregående uddannelsesinstitutioners erfaringer
med uddannelseseksport, herunder paletten af udbud og omfanget heraf, dels be-
skrevet de potentialer og udfordringer, som uddannelsesinstitutionerne peger på.
Undersøgelsen definerer to overordnede former for uddannelseseksport.
Onshore
eksport,
hvor der sælges uddannelse i Danmark til internationale studerende og
offshore eksport,
hvor de danske uddannelsesinstitutioner sælger uddannelse i
andre lande. Undersøgelsen har derfor et bredere fokus end lov om udbud af dan-
ske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, da den også omfatter
uddannelseseksport som salg af uddannelser i Danmark til internationale stude-
rende.
Undersøgelsen viser, at professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes primære
ønske med uddannelseseksport er at styrke institutionernes internationale miljø og
deres studerendes internationale kompetencer.
Samtidig viser undersøgelsen, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne
har mindre erfaring med uddannelseseksport end universiteterne, men at de sam-
tidigt i højere grad ser uddannelseseksport som en del af institutionernes strategi-
ske satsning, f.eks. inden for internationalisering.
24. september 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/010457-15
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Oversendelse af den endelig afrapportering vedr. udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, fra uddannelses- og forskningsministeren
1548673_0002.png
I forhold til de økonomiske effekter af uddannelseseksport svarer ca. 12 pct. af re-
spondenterne fra professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, at uddannelses-
eksport har bidraget med økonomisk underskud til uddannelsesinstitutionens drift.
Godt 51 pct. af respondenterne fremhæver, at deres institutions uddannelseseks-
port balancerer rent økonomisk, mens ca. 37 pct. oplyser, at eksporten bidrager
med økonomisk overskud.
Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne peger på særligt tre udfordringer i
deres arbejde med uddannelseseksport. Det drejer sig om (I) udfordringer med at
gennemskue lovgivningen på området, (II) at kommercialisere eksportydelserne og
(III) at institutionerne mangler økonomisk og juridisk viden om uddannelseseks-
port.
De forskellige udfordringer ved uddannelseseksport hindrer dog ikke professions-
højskolerne og erhvervsakademierne i at have planer om nye uddannelseseksport-
initiativer. 88 pct. af respondenterne fra professionshøjskolerne og 75 pct. af re-
spondenterne fra erhvervsakademierne tilkendegiver, at de har planer om nye ini-
tiativer inden for uddannelseseksport.
Rapporten vil indgå i det videre arbejde med internationalisering på de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner.
Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at uddannelsesinstitutionernes eksportak-
tiviteter er underlagt reglerne for indtægtsdækket virksomhed, hvilket indebærer,
at der ikke må være et akkumuleret underskud over en 4-årig periode. Aktiviteten
kan således godt give underskud de første 3 år, blot der over en 4-årig periode sam-
let set ikke er underskud.
Endelig vil jeg oplyse om, at siden daværende uddannelses- og forskningsminister
Sofie Carsten Nielsens brev til Uddannelses- og Forskningsudvalget i januar 2015
(FIV Alm. del Bilag 94, 2014-15) er en af de to ansøgninger om udbud af uddannel-
se i udlandet blevet godkendt. University College Nordjylland har fået godkendt et
udbud af professionsbacheloruddannelsen til bygningskonstruktør i Ho Chi Minh
City i Vietnam. Derudover har ministeriet modtaget yderligere en ansøgning om
udbud af uddannelse i udlandet. Der er således modtaget i alt tre ansøgninger.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
2/2