UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Projektindhold

Kontrakt-

udarbejdelse

Kommercialisering

Aftaler om forskningssamarbejde

– vejen gennem den gode forhandling

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Forord

Indholdsfortegnelse

Forord

Et samarbejde til begges gavn

Forskellige rammer og vilkår for

universiteter og virksomheder

En aftale - tre faser

Projektindhold

Kontraktudarbejdelsen

Kommercialisering af projektets resultater

Resultaternes pris

Faktorer, der påvirker værdiansættelsen

Metoder til værdifastsættelse

Prissætning i samarbejdsaftalen

Andre centrale vilkår

Afrunding

Et samarbejde til begges gavn

Danske universiteter og virksomheder

har en lang tradition for at arbejde tæt

sammen.

“Samarbejdet

mellem erhvervsfolk og for-

skere er til begges gavn. Det inspirerer for-

skeren til nye og nyttige opdagelser og giver

erhvervsmanden indsigt i løbende opfind-

som fornyelse”

– sådan udtalte H.C. Ørsted det allerede

i 1829.

Denne lange tradition for samarbejde

har de sidste ti år været inde i en kraf-

tig udvikling. Over en fireårig periode

(2010-13) har danske universiteter ind-

gået mere end 8.500 forskningsaftaler

med virksomheder.

Udviklingen i antallet af aftaler sker

samtidig med, at der mellem universite-

ter og danske og udenlandske virksom-

heder er en fælles og positiv interesse

i at finde og udvikle nye og effektive

måder at håndtere forhandlingerne

omkring indgåelsen af samarbejdsaf-

talerne.

Det er samtidig opfattelsen, at ramme-

vilkår og lovgivningen vedr. teknologi-

overførsel i dag er tilpas fleksibel – og

at løsningen på de fælles udfordringer

i højere grad er gemt i den praktiske

håndtering og fortolkning af lovgivnin-

gen end selve loven.

Forskningssamarbejder kræver en fæl-

les ramme og fælles forståelse, og der-

for er indgåelse af en samarbejdsaftale

vigtig. En af forudsætningerne for en

god og gnidningsfri forhandling om en

samarbejdsaftale er, at begge parter for-

står og respekterer den ramme og de vil-

kår, som samarbejdspartneren opererer

under. Dette giver samtidig det bedst

mulige udgangspunkt for en effektiv

udnyttelse af de muligheder, samar-

bejdet giver.

Denne folder har til formål at synliggøre

de rammer, som gælder for forsknings-

samarbejder mellem universiteter og

virksomheder, samt beskrive den typi-

ske proces for aftaleindgåelsen. Fokus

er på forskningssamarbejdsaftaler, hvor

både universitet og virksomhed bidra-

ger til samarbejdet.

Folderen er især henvendt til perso-

ner, som skal deltage i en forhandling

om et forskningssamarbejde - primært

til forskere og andre personer med en

teknisk faglig eller forretningsmæssig

baggrund, som er ansat i virksomheder

eller på universiteter.

Særlig tak til Dansk Industri for de fæl-

les drøftelser i forbindelse med udar-

bejdelsen af denne folder, herunder

præsentationen af virksomhedernes

rammevilkår og interesser.

Søren E. Frandsen,

formand for InnoTech

ISBN: 978-87-90470-64-7

Oplag: 1000

Juni 2015

Publikationen kan ved tydelig

kildeangivelse frit kopieres

Uddannelses- og Forskningsministeriets kommercialiseringsstatistisk 2013 (Aftaler med virk-

somheder og aftaler med forskningsråd mv. med inddragelse af virksomheder).

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Forskellige rammer og vilkår for

universiteter og virksomheder

Virksomheder og universiteter arbejder

inden for forskellige rammer og med

forskellige mål for øje. De forskelle har

betydning for forhandlingen af samar-

bejdsaftaler.

Virksomhederne går ind i forsknings-

samarbejder med kommercielle vilkår

for øje. Når en virksomhed indgår i et

forskningssamarbejde med et universi-

tet, vil virksomheden ønske at få mulig-

hed for at bruge universitetets resulta-

ter fra projektet i sin forretning. Det

indebærer eksempelvis, at virksomhe-

den ikke har samme interesse i offent-

liggørelse som universitetet, da offent-

liggørelse kan give konkurrenter indblik

i virksomhedens forskning, forretning

eller strategi. Samtidig vil virksomhe-

den værne om fortrolige oplysninger.

Danske universiteter kan som udgangs-

punkt indgå i samarbejder på lige fod

med andre. Universiteternes involve-

ring i forskningssamarbejder er dog på

nogle områder båret af andre interesser

end private virksomheders. Universite-

terne har en interesse i at sikre finansie-

ring af sin forskning, i at skabe banebry-

dende nye resultater og i at offentliggøre

disse resultater. Hertil kommer, at uni-

versiteterne på visse områder er under-

lagt særlige love og rammer, som ikke

gælder for private virksomheder.

Universiteterne er forpligtet til at

udbrede og formidle den viden, som

forskningen resulterer i, til gavn og

glæde for samfundet. Universiteterne

værner derfor om forskerens adgang til

at formidle sine forskningsresultater.

Universiteterne skal også håndhæve

forskningsfriheden. Det betyder bl.a.,

at universiteterne skal sikre, at samar-

bejdsaftalerne understøtter mulighe-

den for at drive uafhængig, selvstæn-

dig og perspektivrig forskning. Hertil

kommer, at universiteterne som offent-

lige institutioner ligestiller deres sam-

arbejdspartnere, ligesom samarbejdet

skal ske på armslængdevilkår, så par-

ternes bidrag svarer til hinanden.

De overordnede lovgivningsmæssige

rammer er ens for alle universiteterne.

Der er dog et ganske stort råderum

inden for disse rammer, som universi-

teterne udmønter i egne politikker og

strategier. Derfor vil man opleve, at de

enkelte universiteter har forskellige kri-

terier og måske vægter disse forskelligt

i forhandlingssituationen.

På samme måde opererer virksomhe-

der i forskellige brancher, som kan have

betydning for, hvordan de går ind i en

forhandling om forskningssamarbejdet

med et universitet.

Samlet set er der således forskellige vil-

kår og rammer på tværs af universiteter

og virksomheder, som parterne i en for-

handling må have for øje.

En aftale - tre faser

En aftale om et forskningssamarbejde

er ofte et resultat af flere forløb: Et forløb,

hvor parterne bliver enige om det fag-

lige indhold og økonomien for projek-

tet, et andet forløb, hvor parterne bliver

enige om de kontraktuelle aspekter og

evt. et tredje forløb, hvor parterne bliver

enige om vilkårene for kommercialise-

ring af resultaterne af samarbejdet.

Tidsmæssigt ligger de tre forløb tit i

forlængelse af hinanden, så kontrakt-

forhandlingen starter, når projektet og

økonomien er på plads, men det hænder

også, at de tre forløb løber parallelt.

Afklaringen af projektets faglige ind-

hold og økonomi munder typisk ud i en

projektbeskrivelse og et budget. Pro-

jektbeskrivelsen indeholder normalt en

beskrivelse af målet med projektet, de

opgaver, der skal udføres, fordelingen af

opgaverne mellem parterne, en tidsplan

og evt. bemandingen.

Afklaringen af de kontraktuelle aspek-

ter munder normalt ud i en aftale, der

forpligter parterne i forhold til projekt-

beskrivelse og budget, og som samtidig

beskriver parternes rettigheder og plig-

ter vedrørende emner som fortrolighed,

offentliggørelse, rettigheder til opfindel-

ser, erstatningsansvar mm.

Afklaringen af prisen og de andre vil-

kår for virksomhedens adgang til de

resultater, som universitetets forskere

skaber i forbindelse med projektet, kan

ske i forbindelse med afklaringen af de

kontraktuelle aspekter eller på et senere

tidspunkt, når resultaterne er skabt.

I denne folder kan du først læse om,

hvad det er vigtigt at være opmærksom

på ved afklaringen af projektets ind-

hold og økonomi, derpå en beskrivelse

af, hvordan de kontraktuelle aspek-

ter typisk bliver afklaret, og til slut en

beskrivelse af de væsentligste vilkår

for virksomhedens køb af eller licens

til universitetets opfindelser.

Projektindhold

Sæt holdet - de centrale personer

Det er et typisk kendetegn for forsk-

ningsprojekter på universiteter, at de

er forankret hos en enkelt forsker. Der-

for vil etableringen af et samarbejde

oftest tage udgangspunkt i en bestemt

forsker og dennes samarbejdspart i en

virksomhed.

Projektets indhold udspringer typisk

af disse centrale personers ønsker og

idéer med forskningssamarbejdet. De

centrale personer på universitetet og

i virksomheden bør sørge for, at de

relevante personer og enheder bliver

inddraget i de forskelige led i forhand-

lingerne. Det kan være relevant at ind-

drage de respektive økonomiafdelinger,

når der skal lægges budget, at inddrage

jurister, når de juridiske rammer skal

forhandles, og inddrage forretningsud-

viklere, hvis vilkårene for overdragelse

af rettigheder skal beskrives.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Hvis udviklingen af projektet eller for-

handlingen kræver udveksling af for-

trolige informationer, kan det være

relevant allerede ved projektets start

at indgå en aftale om hemmelig-

holdelse af disse informa-

tioner.

Sæt holdet

Afklaring af

aftaletype

Projektindhold Finansiering

Tit kan det lette forhandlingerne og gøre

aftalerne bedre, hvis hele holdet fra et

tidligt tidspunkt har et fælles billede af

projektets formål og baggrund, de sær-

lige forhold, der skal tages højde for i

aftalen, og parternes interesse i pro-

jektet. De centrale personer skal også

sikre, at der er mandat og opbakning til

projektet i deres bagland, og især, at de

personer, som kan forpligte virksomhe-

den og universitetet, er indstillet på det.

På universiteterne ligger kompetencen

til at indgå aftaler om forskningssam-

arbejder som regel ikke hos den enkelte

forsker, men hos institutledelsen.

Rammerne for projektet

Projektets indhold

skal udfoldes

inden for

nogle ram-

mer,

som i et vidt omfang er lovbestemte

(bl.a. rammer for universitetets med-

finansiering).

Der kan endvidere være en ekstern

instans, som er med til at finansiere

forskningsprojektet (forskningsråd, EU,

private fonde, m.v.), som sætter visse

rammer op i form af vilkår knyttet til

det økonomiske tilskud.

Uagtet, at der er visse lovbundne ram-

mer, som alle universiteterne er under-

lagt, er der forsat et stort aftalerum,

som tillader forskellighed og hensyns-

tagen til forskellige behov hos univer-

sitet og virksomhed.

Typen af samarbejde -

finanslovens rammer

Lovgivningen

, som styrer universi-

teterne, sondrer mellem forsknings-

samarbejdsaftaler og aftaler om køb af

forskningsydelse.

De to typer af aftaler

har hver især

nogle grund-

læggende

karakteristika,

som giver meget

forskellige rammer for

universiteternes samarbejde

med virksomheder.

Aftaletypen har stor betydning for virk-

somhedens muligheder for at få rettig-

heder til universitetets opfindelser, for

adgangen til at publicere samt for stør-

relsen af universitetets honorarkrav,

overhead, moms mv.

O entliggørelse

ktin

old

Erstatning

øgn

Ans

Rettigheder (IPR) Fortrolighed

•

Sæt holdet

•

Afklaring af aftaletype

•

Projektindhold

•

Finansiering

dar

ktu

tra

Kon

ejd

Værdiansættelse

Patentering

Figur 1: De tre faser i forhandlingen

Kom

lise

rcia

ring

Se Budgetvejledningen pkt. 2.6.10 og pkt. 2.6.8.

Aftaler om køb af forskningsydelse kaldes også for rekvireret forskning eller indtægtsdækket

virksomhed.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Tabel 1

Forskningssamarbejdsaftaler

Projektets art

Universitetets aktiviteter i projek-

tet skal understøtte universitetets

hovedopgaver og skal som hovedre-

gel understøtte forskning og publi-

cering.

Universitetet kan selv finansiere en

del af projektet.

På projektets budget skal der afsættes

et bidrag til indirekte omkostninger

(overhead). Statslige forskningsmid-

ler opererer normalt med 44% i over-

head af budgettet.

Offentliggørelse

Rettigheder

Universitetets resultater skal kunne

offentliggøres.

Universitetets resultater tilhører uni-

versitetet. Universitetet kan sælge

eller licensere sine resultater til virk-

somheden på markedsvilkår.

Aftaler om køb af forskningsydelser/

indtægtsdækket virksomhed

Aktiviteterne skal være en udløber af

universitetets almindelige virksom-

hed og er derfor ikke centrale forsk-

ningsmæssige opgaver.

Universitetet skal have dækket alle

sine omkostninger og må ikke under-

minere konkurrence på området.

Derfor budgetteres med et væsentligt

større overhead end ved forsknings-

samarbejder.

Universitetets resultater kan holdes

hemmelige.

Samarbejdspartneren kan få retten

til universitetets resultater.

skal have mange personer involveret i

projektet.

Projektbeskrivelsen bliver en del af afta-

len og bliver på den måde forpligtende

for parterne.

Det er typisk de involverede videnska-

belige medarbejdere, som udarbejder

projektbeskrivelsen.

Projektbeskrivelsen kan med fordel

indeholde en udførlig og klar beskri-

velse af:

Kontraktudarbejdelsen

De juridiske aspekter af samarbejdet

bliver afklaret ved en kontraktforhand-

ling.

Kontrakten skal selvfølgelig stemme

overens med de love og regler, som gæl-

der for aftalens parter.

Det kan være nyttigt at være bevidst

om, at universiteter og virksomheder på

nogle områder har forskellige manøv-

rerum. Universiteterne er underlagt en

række love og krav, som bl.a. regulerer,

hvad universiteterne må bruge deres

ressourcer på, og hvordan universite-

terne skal forvalte de forskningsresulta-

ter, der bliver skabt på universiteterne

Det kan især være relevant for virksom-

hederne at være opmærksomme på, at

universitetets forskere arbejder ud fra

den grundlæggende præmis, at deres

resultater skal offentliggøres.

Tilsvarende kan virksomhederne være

underlagt regler, som ikke gælder for

universiteterne, f.eks. børsretlige reg-

ler. Danske virksomheder, som er en

del af en større koncern, kan også være

underlagt nogle rammer, der er sat af en

koncernledelse, og som det er vanske-

ligt at bevæge.

Inden for de rammer, som de forskellige

love og regler sætter, er der dog et stort

rum, hvor parterne kan forhandle sig

frem til en løsning, som passer til det

konkrete projekt.

Universitetets

økonomi

•

Denne folder handler især om forsk-

ningssamarbejdsaftaler, da det er ved

forhandlingen af disse aftaler, at der

oftest viser sig udfordringer.

Finansieringen af projektet – bevillingsgi-

vers rammer

Udover den finansiering, som universi-

tetet og virksomheden selv bringer ind

i projektet, er mange forskningssam-

arbejder mellem universiteter og virk-

somheder delfinansieret af bevillinger

fra Danmarks Innovationsfond, EU eller

andre offentlige eller private fonde.

Disse eksterne bevillingsgivere kan

stille nogle krav, som parterne skal

opfylde for at oppebære bevillingen.

Derfor skal parterne gøre sig klart, om

de har både viljen og evnen til at opfylde

kravene, inden der indgås et forplig-

tende samarbejde.

Afklaring af projektets indhold

Projektets indhold vil typisk blive fast-

lagt i en projektbeskrivelse.

Projektbeskrivelsen er parternes fælles

forståelse af, hvad projektet skal handle

om, hvad der er formålet med samarbej-

det, hvilken arbejdsdeling parterne vil

lave, hvilke enheder/medarbejdere, der

vil blive inddraget, samt hvem, der skal

gøre hvad i projektet.

En udførlig projektbeskrivelse skaber

fundamentet for et vellykket forsk-

ningssamarbejde, fordi det sikrer, at

alle er klar over, hvilke forventninger de

med rimelighed kan have til hinanden.

Projektbeskrivelsen er særlig vigtig i de

projekter, hvor parterne skal arbejde

tæt sammen i et langt forløb, ikke har

en lang tradition for at samarbejde og

Forskningsprojektets område

Forskningsprojektets indhold – pro-

blemformulering og hypoteser

Aftaleparternes respektive opgaver

og ydelser (hvem gør hvad)

Metodekrav

Dokumentationskrav

Afrapporteringer

Eventuelle godkendelsesprocedurer

Tidsplaner

Finansiering / budget

Eventuel inddragelse af tredjeparter

(herunder studerende) eller under-

leverandører

Eventuelle krav til stedet, hvor pro-

jektet/dele af projektet udføres

Hvis projektet er finansieret af en eks-

tern bevillingsgiver, vil ansøgningen

til den eksterne bevillingsgiver typisk

danne udgangspunkt for projektbe-

skrivelsen, når det er tid til at indgå en

aftale.

Universitetsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven, budgetvejledningen, lov om opfindelser

ved offentlige forskningsinstitutioner.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Hvorfor ikke bare én standardaftale for alle

universiteter?

I lyset af at alle universiteterne er

underlagt de samme rammer, og at

forskningsprojekter har en række fæl-

lestræk, er det oplagt at spørge, hvorfor

der ikke blot er én fælles standardiseret

aftale, som alle universiteter benytter.

Der har også i tidens løb været en række

tiltag til at skabe nogle modeller for

aftaler, som kunne anvendes generelt.

Dels fik universiteterne udarbejdet et

sæt fælles standardaftaler, dels for-

handlede universiteterne og erhvervs-

livet i regi af Schlüter-udvalget

et sæt

modelaftaler.

Erfaringerne har imidlertid vist, at bru-

gen af fælles standardaftaler, modelaf-

taler og ensartede principper sjældent

imødekommer behovet hverken hos

virksomheder eller universiteter, fordi

aftalerne erfaringsmæssigt må undergå

omfattende tilpasninger for at matche

parternes ønsker og behov.

Selv om der er en række ligheder uni-

versiteterne imellem, og de er underlagt

den samme lovgivning, udmønter det

enkelte universitet forhandlingsrum-

met forskelligt. Forhandlingsrummet

på det enkelte universitet er define-

ret efter de principper, politikker og

strategier, som universitetsledelserne

har fastlagt og afspejler universitetets

historie, kultur, fagområder og traditi-

oner for erhvervssamarbejde. F.eks. er

der forskellige politikker på de forskel-

lige universiteter for håndtering af IPR.

Tilsvarende er der en række fællestræk

mellem virksomheder og de forsknings-

projekter, de ønsker at indgå i, men der

er også væsentlige forskelle, som bl.a.

afhænger af brancher og markeder.

Derfor arbejder både universiteter og

mange virksomheder med deres egne

aftaleskabeloner, som – i stedet for

modelaftalerne – kan danne udgangs-

punkt for forhandlingen.

Forhandlingens grundlag

Når forhandlingen starter, kan det i

nogle tilfælde være en god idé først at

lave en skitse i form af et

term sheet.

term sheet

er ofte et skema, hvor par-

terne dels lister alle de ting, som ønskes

reguleret i aftalen, dels lister de resulta-

ter, som de forhandler sig frem til.

term sheet

kan gøre det mere over-

skueligt for begge parter, hvilke inte-

resser hver især har i samarbejdet, og

dermed fokusere forhandlingen på de

emner, som det er vigtigt, at parterne

forholder sig til.

Term sheetet

hjælper på

den måde parterne til indledningsvist

at fokusere på de vigtigste elementer og

skabe et fælles fundament for aftalen.

term sheet

kan især være nyttigt, hvis

aftalen skal indeholde komplekse eller

udsædvanlige vilkår, eller hvis parterne

ikke er vant til at forhandle med hin-

anden.

Forhandlinger af aftaler om forsknings-

samarbejder vil dog i langt de fleste til-

fælde tage udgangspunkt i en skabe-

lon for en aftale, hvor der er forslag til

håndtering og regulering af alle aftalens

elementer – væsentlige såvel som min-

dre væsentlige. Skabelonen kan både

fungere som en tjekliste over de emner,

som parterne skal tage stilling til, og

kan bruges som konkrete formuleringer

til den endelige aftale.

Skabelonen kan være:

Den ene parts skabelon – som for-

handlingsoplæg

En modelaftale – Schlüterudvalgets

skabelon

fast track-aftale

– et universitets

skabelon, der ligger fast, dvs. en

egentlig forhandling spares.

Den ene parts skabelon:

Institutionen eller virksomheden kan

hver især fremsende sin egen skabelon

for den pågældende samarbejdsform til

den anden part.

Fordelene

ved en skabelon kan være, at

forskningsprojektet hurtigt kan komme

i gang, fordi skabelonen i princippet kan

være en færdig aftale. Det er også en for-

del, at der er i udgangspunktet er taget

højde for forhold, som kan være ufravi-

gelige/centrale.

Ulemperne

er, at det hænder, at der bli-

ver grebet efter den forkerte skabelon

med misforståelser og tab af tid til følge,

og/eller at aftalen i udgangspunktet får

“slagside”, hvis skabelonen alene tilgo-

deser den ene parts behov. Skabelo-

nerne kan også virke overvældende og

omstændelige – især for personer, som

ikke er vant til at indgå i forsknings-

samarbejder.

Modelaftale - Schlüter:

Parterne kan blive enige om at tage

udgangspunkt i en af Schlüter-udval-

gets modelaftaler.

Fordelene

ved disse skabeloner er, at

den risiko for “slagside”, der ligger i at

vælge den ene parts skabelon, bliver

elimineret – parterne mødes på midten

med et kompromis, som er udarbejdet

i regi af ministeriet med deltagelse fra

både universiteterne og erhvervslivets

organisationer. Der er desuden taget

højde for de forskellige forhold, som

bør være med i en samarbejdsaftale.

Der følger en manual og gennemgang

Johan Schlüter-udvalget blev nedsat i efteråret 2006 af Forsknings- og Innovationsstyrelsen sam-

men med erhvervslivets og forskningsinstitutionernes organisationer. Schlüter-udvalget havde til

opgave at udarbejde en række vejledende modelaftaler, som virksomheder og institutioner kan

støtte sig til, når de samarbejder om forskning og udvikling. Udvalget udarbejdede fem forskellige

modelaftaler vedr. 1) Rekvireret forskning, 2) Samfinansieret forskning (to parter), 3) Samfinan-

sieret forskning ( flere parter), 4) Samfinansieret ph.d.-uddannelse og 5) Erhvervsph.d.-projekt.

Aftalerne findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Uanset om man starter med at lave et

term sheet,

starter med en parts skabelon

eller en modelaftale, er der et væsentligt

rum for forhandling af aftalens vilkår.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

af regelsættet med, hvilket øger forstå-

elsen for aftaleindholdet.

Ulemperne

er, at Schlüterudvalgets

modelaftaler - for at kunne dække alt

forskningssamarbejde med forskellige

typer virksomheder - er blevet meget

generelle. Flere større danske virksom-

heder såvel som universiteter har der-

for valgt at bruge deres egne skabelo-

ner frem for modelaftalerne eller lavet

så meget om i modelaftalerne, at de

reelt er blevet en “egen skabelon” som

behandlet under punkt 1. Samtidig er

aftalerne ikke helt ukomplicerede, så

der kan være brug for juridisk assi-

stance, når aftalerne skal tilpasses til

de konkrete parter og projekter.

Fast track aftale:

fast track

aftale er en låst pdf-fil med

en skabelon til en aftale, der kan hentes

fra et universitets hjemmeside. Hjem-

mesiden har typisk også nogle guideli-

nes for, hvordan man vælger en aftale,

som passer til formålet.

Aftalerne er karakteriseret ved, at de er

ukomplicerede. Der gives f.eks. ingen

eller kun få rettigheder (ikke-eksklusiv

licens) til virksomhederne. Fremgangs-

måden adskiller sig i realiteten ikke

meget fra at tage udgangspunkt i den

ene parts skabelon og acceptere denne

uden forhandling.

Fordelen

ved en sådan fremgangsmåde

er først og fremmest, at aftaler kan ind-

gås hurtigt. Ved et samarbejde, som

ikke kræver den store regulering, kan

fast track-løsningen

være god.

Ulemperne

er, at aftalerne nødvendig-

vis må være meget generiske, da det

ikke er meningen, at de skal forhandles

– så er de ikke længere

fast track.

Aftalerne efterlader derfor ikke rum

for tilpasning til det konkrete projekt.

Der er en risiko for, at det ikke er den

rigtige aftale, som indgås, og at dette

ikke opdages, førend der er opstået en

konflikt. Det opdages f.eks. for sent, at

aftalen burde have været en ph.d.-aftale

og ikke blot en samarbejdsaftale. Det

stiller større krav til de involverede om

at være påpasselige i valget af aftale.

Rammer betinget af deltagerne i projektet

Arten og antallet af deltagere stiller

nogle særlige krav til aftalen og dermed

til det grundlag, som parterne forhand-

ler ud fra. I en del projekter deltager

ph.d.-studerende eller almindelige kan-

didat- eller bachelorstuderende. Det kan

stille særlige krav til aftalens indhold.

Der er en række regler for ph.d.-stude-

rende, som skal være opfyldt, for at de

kan gøre deres uddannelser færdige. En

ph.d.-studerende skal f.eks. kunne for-

svare sin afhandling offentligt.

I forhold til kandidat- og bachelorstude-

rende har det især betydning, at de ikke

er ansat på universitetet og derfor ikke

umiddelbart bliver bundet af de aftaler,

universitetet indgår med virksomheder.

Tabel 2: Aftalernes egnethed

Bachelor- og kandi-

datprojekter

Ph.d.-projekter

Universitetets

skabelon

Universitetets afta-

letekst sikrer, at

diverse regulering

vedr. den stude-

rende/ph.d.-stude-

rende (f.eks. eksa-

mensbekendtgørelse,

ph.d.-bekendtgørelse

mv.) overholdes

Tager ikke nød-

vendigvis højde for

lovregulering om

studerende/ph.d.-

studerendes forhold

Antallet af deltagere i projektet giver

også nogle rammer, som har betydning

for projektet og for aftalen. Hvis der er

flere end to parter, kan det være rele-

vant at lave regler i aftalen om, hvordan

parterne skal samarbejde, og hvordan

man balancerer alles indflydelse uden

at lamme projektets fremdrift og dyna-

mik.

Samarbejdsprojekter

Større samarbejds-

projekter (f.eks. flere

parter)

Egnet som udgangs-

punkt – selvom

en parts skabelon

typisk først og frem-

mest tilgodeser den

udfærdigende parts

interesser

Egnet som udgangs-

punkt

Virksomhedens

skabelon

Egnet som udgangs-

punkt

Egnet som udgangs-

punkt – selvom

en parts skabelon

typisk først og frem-

mest tilgodeser den

udfærdigende parts

interesser

Parterne kan mødes

på ’neutral grund’

– disse skabeloner

er dog ikke så veleg-

nede for mere kom-

plekse samarbejder

Ikke egnet

Model-aftale

’Schlüter’

Kravene, der gælder for ph.d.-studerende, står bl.a. i ph.d.-bekendtgørelsen, bekg. nr. 1039 af

27/08/2013, hvor det bl.a. fremgår, at ph.d.-afhandlingen skal forsvares ved et offentligt forsvar.

Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at en del af afhandlingen kan være fortrolig, men den offent-

liggjorte del skal kunne stå alene og skal alene kunne danne grundlag for tildeling af ph.d.-graden.

Kravene, der gælder for kandidatstuderende og bachelorstuderende, fremgår bl.a. af uddannel-

sesbekendtgørelsen, bekg. nr. 1520 af 16/12/2013 og af eksamensbekendtgørelsen bekg. nr. 670

af 19/06/2014, hvor reglerne om offentlighed omkring mundtlige prøver står i § 5 og i § 45. Også

her er udgangspunktet, at der er offentlighed omkring mundtlige eksaminer, men for kandidat- og

bachelorstuderende er der mulighed for, at en opgave holdes fortrolig.

Tager højde for

lovregulering, men

ikke for det enkelte

universitets ram-

mer for så vidt angår

studerende/ph.d.-

studerende

Universitetets afta-

letekst sikrer, at

diverse regulering

vedr. den studerende

(f.eks. eksamensbe-

kendtgørelse, ph.d.-

bekendtgørelse mv.)

overholdes

Egnet som udgangs-

punkt

Universitetets

standardvilkår/’fast

track’-aftale, som

ikke forhandles

Kan anvendes til

det ukomplicerede

samarbejde, hvor

fokus ikke er på ret-

tigheder

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Når parterne har besluttet hvilken ska-

belon, der skal være udgangspunkt for

forhandlingen, eller i et

term sheet

har

fastlagt de emner, der er centrale for

dem hver især, kan selve forhandlin-

gen gå i gang.

Der er erfaringsmæssigt nogle få – men

centrale – udfordringer i forhandlings-

forløbet, som typisk kræver et særligt

fokus:

Offentliggørelse

Hvordan og hvornår skal projektets

resultater offentliggøres?

Fortrolighed

Hvad betragter parterne som for-

trolig information, og hvordan skal

parterne behandle hinandens for-

trolige oplysninger?

Erstatning

Hvem skal dække for eventuelle

skader/misligholdelse?

Rettigheder (IPR)

Hvilken form for rettighed skal virk-

somheden have til universitetets re-

sultater og til de fælles genererede

forskningsresultater, og hvordan

skal virksomhedens ret afgrænses?

I det følgende bliver de fire områder

beskrevet – med en beskrivelse af,

hvilke interesser der typisk er på spil,

og hvordan de forskellige emner kan

håndteres.

Forhandlinger om offentliggørelse

Når der opstår ny viden i et forsknings-

projekt, er det relevant at beslutte, hvad

der skal ske med den nye viden. I forsk-

ningssamarbejder er udgangspunktet,

at den offentlige forskning skal publice-

res. Men der kan være brug for at tage

stilling til, hvornår den nye viden skal

offentliggøres og af hvem. Samtidig kan

virksomhedens behov for fortrolighed

spille ind (jf. næste afsnit).

Publicering er et område, som er meget

centralt for universiteterne. Hvis virk-

somheden samtidig har en afgørende

interesse i, at universitetet holder sine

resultater hemmelige, er det en god ide

at overveje, om projektet i stedet kan

gennemføres som et køb af forsknings-

ydelse (indtægtsdækket virksomhed

eller rekvireret forskning).

En aftales vilkår om offentliggørelse

skal ses i sammenhæng med vilkårene

om fortrolighed. Det er normalt sådan,

at parterne hver især skal holde nogle

af de oplysninger, som de har fået fra

den anden, hemmelige, og at de samti-

dig gerne må offentliggøre deres egne

oplysninger og resultater. Ved fælles

opfindelser vil der ofte være forhold

omkring patentering, der gør, at par-

terne må tage forbehold for, at resulta-

terne først efter en periode kan publi-

ceres.

Hvis en af parterne ønsker at paten-

tere resultaterne, må resultaterne ikke

være offentliggjorte på det tidspunkt,

hvor patentansøgningen indleveres.

Det betyder, at det kan være vigtigt at

kunne udskyde en offentliggørelse, ind-

til patentansøgning er indgivet.

Universitetets vinkel

Udgangspunktet for den offentlige

forskning er, at den skal offentliggøres.

Det betyder, at universitetet skal sikre

sig ret til at offentliggøre dets egne

resultater fra forskningssamarbejder.

Universitetsforskeres virke og karriere

afhænger i høj grad af, at de kan pub-

licere deres resultater. Det betyder, at

retten til at kunne publicere ofte er

afgørende for forskernes interesse i at

deltage i et projekt.

Ph.d.-studerende skal forsvare deres

afhandlinger i offentlige forsvar, og

af handlingerne skal offentliggøres.

Det betyder, at hvis der deltager ph.d.-

studerende i forskningsprojektet, er det

vigtigt at være særlig opmærksom på,

om hensynet til beskyttelse af virksom-

hedens fortrolige informationer vil ende

med at være til hinder for den ph.d.-stu-

derendes forsvar.

Virksomhedens vinkel

Virksomheden kan have interesse i, at

resultaterne fra et forskningsprojekt

ikke offentliggøres:

Offentliggørelse kan give konkur-

renter indblik i virksomhedens

forskning, forretning eller strategi.

Virksomheden forventer, at offent-

liggørelse vil have en negativ virk-

ning på virksomhedens forretning.

Virksomheden vurderer, at forsk-

ningsresultaterne kan give et større

udbytte, hvis de bliver holdt hem-

melige, så virksomhedens konkur-

renter ikke kan kopiere ideerne el-

ler først får kendskab til dem, når

virksomheden bringer et produkt på

markedet.

Virksomheden kan også være uenig i de

resultater, som universitetets forskere

er nået frem til, og derfor ikke ønske

dem offentliggjort.

Der kan omvendt også være situationer,

hvor virksomheden kan have et ønske

om at demonstrere, at dens produkter

bygger på anerkendt forskning og derfor

ønsker, at de relevante forskningsresul-

tater bliver offentliggjort.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Løsning

Virksomheden bør på forhånd indstille

sig på, at universitetets resultater på et

tidspunkt vil blive offentliggjort. Virk-

somheden bør derfor have struktureret

sit bidrag og input til projektet ud fra

den præmis.

For at sikre, at der ikke offentliggøres

erhvervshemmeligheder eller patenter-

bare oplysninger, kan parterne aftale, at

de skal vise hinanden artikler og andre

påtænkte publikationer, før de bliver

offentliggjort.

Den anden parts fortrolige oplysninger

må ikke offentliggøres, med mindre der

foreligger et klart samtykke. For at sikre,

at der kan tages patent på opfindelser,

kan der laves en aftale om, at offent-

liggørelsen skal udsættes i en kortere

periode.

Universitetets forskere skal kunne

offentliggøre de konklusioner, som de

mener, at der er forskningsmæssigt

belæg for. Hvis virksomheden er uenig

i konklusionerne, kan virksomheden

påpege og drøfte det med forskeren

forud for offentliggørelsen – uden at

der er tale om, at virksomheden får ret

til at kræve ændring af konklusionerne.

Fælles resultater skal normalt offent-

liggøres i fællesskab. Hvis den ene part

ikke ønsker at være med til at offent-

liggøre resultaterne, kan man aftale, at

den anden part kan offentliggøre resul-

taterne alene.

Forhandlinger om fortrolighed

I et samarbejde mellem et universitet

og en virksomhed er det givet, at par-

terne udveksler en række informationer,

når projektet etableres og gennemføres.

Nogle af de oplysninger kan være afgø-

rende for et effektivt samarbejde, og de

kan naturligvis være fortrolige. Derfor

er der ofte en aftale om, hvilke oplys-

ninger der er fortrolige, og hvordan de

skal behandles.

De fortrolige oplysninger kan både

omfatte virksomhedens informationer,

som skal indgå som baggrundsviden i

projektet, universitetets informationer

om nye forskningsprojekter og forelø-

bige resultater fra projektet.

Der er ofte behov for, at den part, der

modtager de fortrolige oplysninger, bli-

ver forpligtet på to måder: parten skal

både holde de fortrolige oplysninger

hemmelige, og parten må kun bruge

oplysningerne til at gennemføre pro-

jektet.

Uanset om parterne laver en aftale om

fortrolighed eller ej, er der regler i dansk

ret, som betyder, at der alligevel er en

pligt til at holde nogle oplysninger hem-

melige og en pligt til kun at anvende

oplysningerne i relevante og lovlige

sammenhænge. Reglerne findes i mar-

kedsføringsloven og i forvaltningsloven.

Universitetets vinkel

Universitetets forskere arbejder med

mange forskellige projekter og får

information fra mange forskellige kil-

der. Samtidig skal universitetets for-

skere kunne offentliggøre resultaterne

af deres forskning. Det betyder, at det

er nyttigt, at det er meget tydeligt og

afgrænset, hvilke informationer, der er

fortrolige, og at fortroligheden ikke fort-

sætter uendeligt.

Universitetet kan have et ønske om at

kommercialisere universitetets egne

fortrolige oplysninger. Det betyder, at

det er vigtigt for universitetet, at virk-

somheden ikke kan bruge oplysnin-

gerne eller offentliggøre dem.

Virksomhedens vinkel

Virksomheden kan have forretnings-

hemmeligheder som en væsentlig del

af sit forretningsgrundlag. Det betyder,

at det kan være afgørende for virksom-

heden, at hemmelighederne ikke bliver

givet videre til andre eller brugt til ulov-

lige formål.

Virksomhederne har også ofte et ønske

om, at der er enkle og praktiske proce-

durer, som skaber en høj grad af sik-

kerhed for fortrolighed af deres forret-

ningshemmeligheder.

Løsning

For at sikre, at det er tydeligt, hvilke

informationer der er fortrolige, kan der

sættes et krav ind i aftalen om, at de for-

trolige oplysninger skal mærkes eller på

anden måde identificeres skriftligt. For

at opnå en højere grad af sikkerhed og

enkle procedurer, kan kravet om skrift-

lig identifikation evt. suppleres med et

krav om, at åbenlyst fortrolige oplys-

ninger under alle omstændigheder skal

holdes hemmelige. Tilsvarende kan det

aftales, hvordan fortrolige oplysninger

håndteres og eventuelt slettes.

Pligten til fortrolighed bør afgrænses

til et bestemt tidsrum, så parterne

aftaler, at fortroligheden ophører

efter en periode. For at sikre, at cen-

trale erhvervshemmeligheder holdes

hemmelige i længere tid, kan man aftale

uendelig fortrolighed for bestemte iden-

tificerede oplysninger. Denne uende-

lige fortrolighed vil i øvrigt under alle

omstændigheder gælde for de oplysnin-

ger, der er omfattet af forvaltningslo-

vens regler om tavshedspligt.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Forhandlinger om erstatning

Selv om det i praksis sker uhyre sjæl-

dent, kan forskningsprojekter gå galt,

så der sker en skade, og der er nogen,

der lider et tab. Derfor er det aktuelt at

tage stilling til fordelingen af ansvaret

og retten til erstatning.

Resultaterne fra et projekt kan også

indgå i en sammenhæng, hvor det er

med til at forvolde en skade. Det kan

især være tilfældet, hvis resultatet

danner grundlag for et produkt eller på

anden måde bliver kommercialiseret af

en tredjepart.

Universiteterne er underlagt en forplig-

telse til at begrænse deres risiko for at

blive erstatningsansvarlige mest muligt.

Udmøntningen i de enkelte samarbejds-

aftaler af den forpligtelse kan give

anledning til nogen forhandling.

Universitetets vinkel

Universiteterne tager udgangspunkt i

dansk rets almindelige bestemmelser

om erstatning. Det betyder, at universi-

teterne sigter efter, at erstatningsansvar

bliver aktuelt, hvis en part har mislig-

holdt aftalen. Universiteterne accepte-

rer på den baggrund erstatningsansvar

for skader, der skyldes uagtsomhed eller

forsætlighed.

Universiteternes forpligtelse til at sørge

for, at statens mulige risiko begrænses

mest muligt, betyder, at universiteterne

skal begrænse det beløb, de kan gøres

erstatningsansvarlige for.

I praksis

betyder det, at universiteterne sigter

efter at sætte et maksimum for, hvor

meget de kan blive forpligtet til at betale

i erstatning.

Forskningsprojekter er i sagens natur

en søgen efter ny viden. Det betyder, at

universiteterne ikke kan tage ansva-

ret for, at projektet vil vise et bestemt

resultat.

Hvis virksomheden bruger universite-

tets resultater i en kommerciel sam-

menhæng, vil universitetet normalt

betinge sig, at virksomheden tager det

fulde ansvar for de skader, som den

kommercielle brug kan give anledning

til, herunder produktansvar.

Virksomhedens vinkel

Virksomheden har typisk en interesse

i at sikre, at den ikke selv kan blive

pålagt et alt for stort erstatningsansvar.

Det kan betyde, at virksomheden også

ønsker at begrænse sit erstatningsan-

svar og sætte et maksimum på samme

måde som universitetet.

Virksomheden har på den anden side

en interesse i at få dækket det tab, den

eventuelt lider, hvis universitetet ikke

opfylder aftalen. Det kan betyde, at virk-

somheden gerne vil have en bestem-

melse i aftalen om, at universitetet skal

betale en bod af en bestemt størrelse,

uanset om et erstatningsgivende tab

kan dokumenteres.

Endelig kan virksomheden have en

interesse i, at aftalens bestemmelser

om erstatning også får en præventiv

virkning, så risikoen for at skulle betale

erstatning kan være med til at motivere

universitetets forskere til at overholde

aftalen – og nok især til at overholde

bestemmelserne om fortrolighed.

Løsning

For at sikre, at universitetet opfylder

sine forpligtelser til at begrænse sit

erstatningsansvar, og samtidig sikre

virksomhedens interesse i selv at undgå

et stort erstatningsansvar, kan der sæt-

tes et beløbsmæssigt loft på det mulige

erstatningsansvar, som gælder for

begge parter. For samtidig at bruge den

præventive virkning, der kan ligge i en

forpligtelse til at betale erstatning, kan

man begrænse loftet, så det kun gæl-

der for de skader, der skyldes almindelig

uagtsomhed, og så det ikke gælder for

brud på fortrolighed. Det betyder, at der

ikke er nogen begrænsning for skader,

som skyldes grov uagtsomhed eller for-

sætlige handlinger, eller for skader, der

skyldes brud på fortrolighed.

Man skal være opmærksom på, at dansk

ret sætter nogle grænser for, hvornår og

hvordan en aftale om begrænsning af

erstatningsansvar får virkning.

Universiteterne må ikke påtage sig en

pligt til at betale bod i aftaler om almin-

delige forskningssamarbejder.

Universiteterne kan heller ikke påtage

sig produktansvar eller et ansvar for

skade, der hænger sammen med en

virksomheds kommercielle udnyttelse

af forskningsresultater.

Universiteterne skal være selvforsikrede og har ikke mulighed for at forsikre sig mod et tab lidt

i forbindelse med en aftale om samfinansieret forskning eller kommercialisering. I aftaler om

indtægtsdækket virksomhed kan universiteterne forsikre sig i forhold til bl.a. professionsansvar.

Det følger af kravet om forsvarlig omgang med statens midler, se bl.a. rigsrevisors beretning

fra november 2010.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Forhandlinger om rettigheder

Virksomhedens adgang til universite-

tets resultater er det punkt i forhandlin-

gen, hvor der sædvanligvis skal arbej-

des mest for at finde en løsning, der

passer til begge parter.

Målet med et forskningsprojekt er at

skabe ny viden. Den nye viden kan have

mange forskellige former og udtryk og

dermed danne grundlag for forskellige

former for rettigheder (IPR).

Kommerciel brug af resultaterne

I en aftale vil det ofte være relevant

at tage stilling til, hvem der skal have

mulighed for at bruge den nye viden, der

bliver skabt i forskningsprojektet, og på

hvilke vilkår.

Udgangspunktet er, at hver part får

rettighederne til de resultater, som

parten selv har skabt. Der er derfor

aldrig nogen diskussion om, hvorvidt

virksomheden har rettighederne til de

resultater, som virksomheden selv har

skabt i samarbejdet.

Der kan dog være en drøftelse omkring

virksomhedens adgang til at bruge de

resultater, som universitetet har skabt

alene eller i fællesskab med virksom-

heden, samt omkring håndteringen af

resultater skabt i fællesskab.

Nogle gange har den nye viden form af

en opfindelse og kan søges patenteret.

Patenterede opfindelser kan have en

økonomisk værdi, fordi ejeren af et

kommende patent kan forhindre andre

i at bruge opfindelsen kommercielt. Et

patent er ikke til hinder for, at der bliver

forsket videre i opfindelsen.

Opfindelser, der bliver skabt i et pro-

jekt, og som bliver offentliggjort uden

at blive patenteret, kan normalt bruges

af alle - med mindre brugen af opfindel-

sen kræver adgang til anden IPR. Andre

typer af resultater kan være beskyttet,

så de ikke kan bruges frit af alle, selv

om de er offentliggjort. Det gælder f.eks.

software, artikler og databaser.

Tekstboks 1: Resultater og rettighederne dertil

I et forskningsprojekt kan der blive skabt mange

forskellige typer af resultater. Der kan for eksem-

pel blive skabt data, opfindelser, tekster, software,

viden i form af knowhow, plantesorter, databaser

og materialer, som kan være biologiske, kemiske

eller fysiske.

Der kan knytte sig forskellige former for rettigheder

til de forskellige typer af resultater. Således kan

en opfindelse patenteres, software er beskyttet af

ophavsret, og materialer kan man eje på lige fod

med andre fysiske genstande.

Rettighederne falder groft sagt i 3 kategorier: Grup-

pen af immaterielle rettigheder, som alle er regule-

ret i bestemte love, almindelig ejendomsret og den

ret, der følger af at holde et resultat hemmeligt.

De immaterielle rettigheder, som typisk er rele-

vante i forbindelse med forskningsresultater er

patenter og ophavsrettigheder til software og til

tekster. Der findes andre typer af immaterielle ret-

tigheder, men de er sjældent helt så relevante. Det

gælder f.eks. databaserettigheder, rettigheder til

plantesorter og rettigheder til halvledere.

Den, der har en immateriel ret, kan forbyde andre

at bruge det, som er beskyttet af retten, selvom

ejeren ikke nødvendigvis kan bruge det selv. F.eks.

kan ejeren af et patent forbyde andre at bruge den

patenterede opfindelse. Men den, som har patent på

en opfindelse, der kun kan bruges, hvis man sam-

tidig har adgang til andres opfindelser, kan heller

ikke selv bruge sin egen opfindelse. Hvis man skal

kunne bruge en immateriel ret, skal man derfor

først sikre sig, at man også har ret til at bruge den

teknologi, som retten bygger ovenpå.

Den almindelige ejendomsret kan især være rele-

vant i projekter, hvor der skal arbejdes med biolo-

gisk materiale eller laves meget værdifulde kon-

struktioner. De immaterielle rettigheder og den

almindelige ejendomsret er alle rettigheder, som

er givet ved lov og beskyttet af et omfattende sæt

af regler.

Den sidste kategori omhandler de rettigheder, der

følger af, at en bestemt viden er hemmelig. Den

hemmelige viden kan f.eks. være data eller know-

how. Den, der har en hemmelighed, kan i kraft af

hemmeligholdelsen kontrollere, hvem der bruger

denne viden og til hvad. Loven giver et vist værn

omkring hemmeligholdelsen, så det f.eks. er ulov-

ligt at bruge andres forretningshemmeligheder.

På trods af, at det reelt er tale om tre forskellige

kategorier, møder man tit betegnelsen “IPR”, som en

beskrivelse af alle 3 kategorier. IPR er en forkortelse

for

intellectual property rights.

Der er nogle af de forskellige former for IPR fra

forskningsprojekter, som universiteterne ejer eller

kan komme til at eje, og der er nogle, som forskerne

selv ejer. Universiteterne har således krav på at få

rettigheder til deres ansattes opfindelser og ejer

rettighederne til den software, som deres ansatte

skaber. Modsat har forskerne selv ophavsretten til

de videnskabelige artikler, som de skriver.

For de fleste øvrige typer af IPR er billedet mere

uklart og afhænger typisk af de konkrete resulta-

ter og den konkrete sammenhæng, som IPR’en er

skabt i. Universiteterne kan i sagens natur kun lave

aftaler om den IPR, som universiteterne faktisk ejer

eller kan disponere over.

Universitetets vinkel

Universiteternes formål er at sørge for,

at den viden, der bliver skabt på univer-

siteterne, kommer det danske samfund

til gode. Det betyder, at hvert enkelt uni-

versitet er forpligtet til at arbejde aktivt

for, at de opfindelser, som universitetet

har overtaget

rettighederne til, bliver

nyttiggjort. Det betyder også, at uni-

versiteterne normalt skal sørge for, at

resultaterne af forskning bliver offent-

liggjort.

Virksomhedens vinkel

Når en virksomhed indgår i et forsk-

ningssamarbejde med et universitet,

vil virksomheden ønske at kunne bruge

universitetets resultater fra projektet i

sin forretning. Virksomheden vil tit

også have et ønske om at kunne for-

hindre andre i at bruge universitetets

resultater kommercielt.

I forhold til resultater, der er skabt i

fællesskab, kan virksomheden have et

ønske om at opnå en særlig grad af sik-

kerhed for adgangen til at beskytte og

udnytte rettighederne til resultaterne.

Patentlovens § 3, stk. 3, nr. 3 giver ret til at udføre handlinger i forsøgsøjemed i forbindelse med

genstanden for en patenteret opfindelse. Man kan således frit lave forsøg, hvor man undersøger

opfindelsens egenskaber m.m.

Den juridiske litteratur giver dog forskellige bud på kategoriseringerne. Visse forfattere mener,

at forretningshemmeligheder (knowhow) er en del af de immaterielle rettigheder. Det kan være

væsentligt i forbindelse med den konkrete udformning af kontrakter, men har mindre betydning

i nærværende sammenhæng.

Rettighederne til opfindelser gjort af ansatte på danske universiteter tilhører som udgangspunkt

opfinderen selv. Opfinderen har pligt til at overdrage opfindelsen til universitetet, hvis universitetet

ser et kommercielt potentiale i opfindelsen. Ved overtagelsen bliver universitetet forpligtet til at

arbejde for at nyttiggøre opfindelsen og skal dele evt. overskud fra nyttiggørelsen med opfinde-

ren. Reglerne findes i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, jf. lbk. Nr. 210 af

17/03/2009.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Løsning

Universitetets og virksomhedens for-

skellige interesser kan ofte tilgodeses

ved, at universitetet giver virksomhe-

den en mulighed for at udnytte uni-

versitetets rettigheder til projektets

opfindelser. Det kan være i form af

forkøbsret

til at købe eller licensere

opfindelser eller i form af en

option

på en

senere mulighed for at købe eller licen-

sere opfindelser.

licens

er en ret til at udnytte en paten-

teret/patentsøgt opfindelse. Licensen

kan være

eksklusiv

eller

simpel/ikke-eks-

klusiv.

Hvis licensen er eksklusiv, må

ejeren af patentet ikke give licens til

andre. Hvis licensen er simpel, må eje-

ren gerne give licens til andre. Licen-

ser kan være begrænsede, så licensta-

ger må kun bruge opfindelsen inden

for bestemte geografiske områder eller

inden for bestemte forretningsområder.

Valget mellem licens og køb er beskre-

vet nærmere nedenfor.

forkøbsret

er en betinget ret til at købe

eller få licens til universitetets opfin-

delser. En forkøbsret burde egentlig

hedde en “fortrinsret”, fordi den også

kan handle om retten til en licens, men

der er fast praksis for at bruge begrebet

“forkøbsret” til begge situationer, så det

anvendes derfor her. En forkøbsret er

betinget af, at universitetet ønsker at

sælge eller give licens. Ved en forkøbs-

ret er det således universitetet, der skal

tage det første initiativ.

option

er en (ubetinget) ret til at købe

eller få licens til universitetets resulta-

ter. Hvis en virksomhed har en option,

afgør virksomheden selv, om den vil

bruge optionen.

Hvis virksomheden får en forkøbsret

eller en option, er der især tre ting, som

parterne skal tage stilling til:

Skal det være en ret til at købe eller

en ret til at licensere?

Hvilke af universitetets resultater

skal virksomheden have adgang til

at udnytte?

Hvilke vilkår skal gælde, hvis virk-

somheden bruger retten til at købe

eller licensere?

De to første emner er beskrevet umid-

delbart nedenfor. Det tredje emne er

beskrevet til sidst i folderen.

Valget mellem køb og licens

Når der er enighed om, at virksomheden

skal have mulighed for at få adgang til

rettighederne til universitetets andel af

projektets resultater, er det relevant at

tage stilling til, om virksomheden skal

have en ret til at købe eller en ret til at

licensere.

Universitetets vinkel

Universiteterne skal sørge for, at den

viden, der bliver skabt på universite-

terne, bliver nyttiggjort. Det betyder, at

universitetet har fokus på, om virksom-

heden, der overtager rettighederne, har

vilje og evne til at udnytte rettighederne

fuldt ud.

I projekter bliver der skabt andre typer

af resultater end opfindelser. Det kan

f.eks. være software, biologiske mate-

rialer eller databaser. Rettighederne,

der knytter sig til den slags resultater,

er anderledes end patenter, og et salg af

rettighederne kan i højere grad hindre

forskerne i at bruge resultaterne i deres

fremtidige forskning.

Virksomhedens vinkel

For virksomheden vil det ofte være

afgørende, at der er en sikkerhed for

at kunne råde fuldt over universitetets

resultater fra projektet. Det kan også

være afgørende for virksomheden, at

vilkår for at kunne råde fuldt over resul-

taterne, er kendt fra starten. Det kan

især være tilfældet, hvis projektet byg-

ger videre på en teknologi, som virk-

somheden har rettighederne til, eller

hvis der er tale om resultater, der er

skabt i fællesskab.

Andre virksomheder har et ønske om

kun at bruge en opfindelse inden for et

bestemt marked og ønsker samtidig at

begrænse deres udgifter mest muligt.

Løsning

Løsningen på, om virksomheden skal

have ret til en licens eller ret til et køb,

findes typisk ved at se grundigt på det

konkrete indhold af projektet, de resul-

tater, der forventes at komme ud af det,

og parternes kommercielle interesser:

Hvis projektet bygger på virksomhe-

dens teknologi, eller hvis der er tale

om resultater, der er skabt i fællesskab,

kan det tale for, at virksomheden får en

ret til at købe. Hvis projektets resultater

forventes at kunne bruges bredt inden

for mange forretningsområder, kan det

tale for en ret til en eksklusiv licens til

det relevante forretningsområde. Hvis

resultaterne forventes at danne skole

for, hvordan en bestemt type produk-

ter skal udformes, kan det tale for en

simpel licens.

Løsningen mellem licens og køb kan til

tider også findes ved at mindske for-

skellen mellem de to modeller. Man

kan f.eks. lave en aftale om licens, hvor

betalingen har form af et engangsbeløb,

ligesom man kan lave en aftale om køb,

hvor der er vilkår om, at virksomhe-

den ikke må opgive patentet, men skal

udnytte det aktivt, og at betalingen for

købet skal være en løbende royalty.

Nogle universiteter har valgt ikke at tillade salg af opfindelser og laver derfor alene aftaler om

licens.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Afgrænsning af rettighederne

Hvis et universitet giver en forkøbsret

eller en option til universitetets andel

af resultaterne fra et projekt, er det vig-

tigt, at det bliver afgrænset helt præcist,

hvilke resultater virksomheden får ret-

tigheder til.

Rettighederne bliver først og fremmest

afgrænset af beskrivelsen af selve pro-

jektet. Det er normalt beskrevet i et

bilag til aftalen. Men projektbeskrivel-

sen er ikke altid entydig og matcher ikke

altid det reelle projekt.

Det kan skyldes, at projektbeskrivel-

sen er skrevet som en ansøgning om

en bevilling og skrevet lang tid før, pro-

jektet bliver gennemført. F.eks. kan der i

en projektbeskrivelse være åbnet mulig-

hed for at anvende metoder, som ender

med ikke at blive anvendt i projektet,

eller projektbeskrivelsen kan have

overvejelser om anvendelsesmulighe-

der, som ikke bliver forfulgt. Derfor kan

der være behov for at lave en tydeligere

afgrænsning af de rettigheder, der bliver

givet en forkøbsret eller option til.

Løsning

For at supplere den afgrænsning af pro-

jektets resultater, som projektbeskrivel-

sen kan give, kan man gøre brug af et

udnyttelsesområde, også kaldet “field”.

field

er i denne sammenhæng en

beskrivelse af det faglige (tekniske)

område, som projektet ligger indenfor.

Hvis man bruger en field-beskrivelse

sammenholdt med en projektbeskri-

velse til at afgrænse de opfindelser, der

bliver givet forkøbsret eller option til,

er man kommet et godt stykke vej til at

sikre, at der ikke bliver givet rettigheder

til opfindelser fra andre projekter.

For at imødekomme virksomhedens

ønske om at få adgang til andre typer af

rettigheder end patenterbare opfindel-

ser kan man undersøge, hvilke konkrete

typer af rettigheder, der kan opstå i pro-

jektet. På den måde kan man finde ud

af, om det er lovligt og relevant at give

option eller forkøbsret til disse andre

rettigheder.

I forhold til de andre typer af rettig-

heder kan det også være en løsning at

aftale, at virksomheden får en licens til

at bruge universitetets resultater, men

ikke adgang til at købe resultaterne.

Universitetets vinkel

Universiteterne har mange forskellige

projekter med mange forskellige sam-

arbejdsparter, og nogle af projekterne

ligger meget tæt op ad hinanden. Uni-

versiteterne har derfor fokus på at sørge

for, at de ikke giver forskellige virksom-

heder ret til at købe eller licensere de

samme resultater.

Det er også vigtigt for universiteterne,

at de kun disponerer over de typer af

rettigheder, som universiteterne fak-

tisk har. Universiteterne har f.eks. ikke

altid ophavsretten til de tekster, som

forskerne skriver.

Virksomhedens vinkel

Det er typisk vigtigt for virksomhederne,

at de sikrer sig muligheden for at bruge

alle resultater fra projektet. Virksom-

hederne vil derfor ofte have fokus på at

gøre afgrænsningen så bred som muligt.

Det kan også være vigtigt for virksom-

hederne, at de får adgang til at bruge

resultater, som ikke er patenterbare

opfindelser. Det kan f.eks. være soft-

ware, knowhow, materialer eller tekster.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Kommercialisering af projektets

resultater

Hvis der i en samarbejdsaftale er givet

en forkøbsret eller en option til univer-

sitetets resultater, skal der tages stilling

til, hvornår og hvordan parterne finder

frem til de vilkår, som skal gælde for

virksomhedens ret til at bruge univer-

sitetets andel af resultaterne fra forsk-

ningsprojektet.

Vilkårene for virksomhedens køb eller

licens til universitetets resultater kan

beskrives mere eller mindre detaljeret i

aftalen om forskningssamarbejdet - fra

den enkle henvisning til “markedsmæs-

sige vilkår” til den fulde licens - eller

salgsaftale med en tydelig fastsættelse

af pris.

Tilsvarende kan vilkårene for hånd-

tering af fælles resultater beskrives i

overordnede principper eller i form af

en detaljeret samejeaftale.

Parterne kan have en interesse i at få

aftalt vilkår som pris og patentering så

tidligt som muligt. Den interesse skal

balanceres over for de andre interes-

ser, der er på spil: f.eks. usikkerheden

omkring projektets resultater og brug-

barhed; behovet for at sikre, at projek-

tets resultater bliver nyttiggjort bedst

muligt; en rimelig fordeling af udbyt-

tet fra projektet og de ressourcer, der er

forbundet med at forhandle og skrive

detaljerede vilkår for nyttiggørelse og

beskyttelse af resultaterne.

For at balancere de ressourcer,

der skal bruges på forhandling af

samarbejdsaftalen over for behovet

for forudsigelighed, kan man vælge en

model med udskudt forhandling. Det

indebærer, at parterne beskriver de cen-

trale vilkår for virksomhedens køb eller

licens til resultaterne, for patentering af

resultaterne og for et eventuelt sameje.

Parterne venter dog med at aftale detal-

jerne, indtil resultaterne er skabt.

De centrale vilkår er især: prisen, som

virksomheden skal betale; håndtering

af en patenteringsproces og universi-

tetets adgang til at bruge resultaterne

til videre forskning.

Det handler i bund og grund om at finde

tilnærmelser, der balancerer parternes

interesser i hurtig og effektiv aftale-

håndtering med deres interesse i for-

udsigelighed og deres interesser i, at

alle bidrager til og deler succes på en

rimelig måde.

mekanisme til at håndtere uenighe-

der omkring udmøntningen af princip-

perne.

Man kan vælge forskellige metoder for

værdiansættelse og prissætning af nye

resultater. Disse metoder er sjældent

direkte i spil i samarbejdsaftaler, men

metoderne kan alligevel være nyttige

at kende, når man skal forhandle sam-

arbejdsaftaler.

samt dets øvrige regulatoriske og struk-

turelle barrierer afgør markedssitua-

tionen. Der er stor forskel på at skulle

udvikle og markedsføre et produkt eller

serviceydelse på et voksende, modent

eller faldende marked, og denne forskel

har indvirkning på værdiberegningen.

For det tredje er det også relevant at se

på, hvordan resultaterne er beskyttet.

Således vil en opfindelse med en bred

patentbeskyttelse af mange anvendel-

ser ansøgt i mange territorier typisk

være mere værd end en opfindelse med

en smallere beskyttelse af en enkelt

bestemt udformning af opfindelsen

ansøgt i få lande.

Det har også betydning, hvis udnyttel-

sen af resultaterne kun kan ske lovligt,

når der er opnået adgang til rettighe-

der til andre eksisterende opfindelser

eller anden IPR (såkaldt “freedom to

operate”). Hvis f.eks. et forskningspro-

jekt har vist, at et bestemt materiale

har en bestemt effekt, kan dette resul-

tat (effekten af materialet) kun udnyttes,

hvis man har adgang til at bruge selve

materialet. Hvis det er dyrt eller umuligt

at få lov til at bruge materialet, har det

betydning for værdien af rettighederne

til effekten af materialet.

For alle tre faktorer er det relevant at

vurdere hvor stor risiko, der er forbun-

det med den enkelte faktor. Jo mere

risiko, der er afdækket, jo højere er

sandsynligheden for, at projektet lyk-

kes, og dermed øges værdien. I denne

Faktorer, der påvirker værdian-

sættelsen

Der er en række forskellige forhold, som

kan påvirke den kommercielle værdi af

et forskningsresultat.

For det første er det relevant at se på

udviklingsstadiet og dermed teknolo-

giens modenhed. Er der tale om et teo-

retisk koncept, en prototype eller lig-

nende indledende data, eller har man

at gøre med en veldokumenteret og

(næsten) færdig teknologi? Jo tættere

på et markedsrelevant produkt eller

serviceydelse man er, jo højere vil man

ansætte værdien. Er der derimod behov

for meget betydelige investeringer til

demonstration, industriel opskalering,

markedstilpasning, markedsføring mv.,

vil man ansætte værdien lavere.

For det andet har selve det marked, som

man arbejder hen imod, også stor indfly-

delse på værdien. Både dets geografiske

og befolkningsmæssige størrelse, dets

interessenter, aktører og salgskanaler

Resultaternes pris

Hvis virksomheden får en option på

at udnytte universitetets resultater, er

det vigtigt, at parterne allerede i samar-

bejdsaftalen aftaler den pris, som virk-

somheden skal betale for udnyttelse af

resultaterne. Parterne kan enten sætte

prisen som et helt konkret beløb eller

royaltysats, eller de kan fastlægge de

principper, som skal afgøre prissætnin-

gen.

Hvis man fastsætter principperne, kan

det være nyttigt samtidig at aftale en

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

forbindelse er viden en vigtig kilde til at

afdække risiko. Det vil sige, at jo mere

man ved om f.eks. markedets størrelse,

potentielle slutkunder, konkurrerende

produkter, teknologiens funktion og

anvendelsesmuligheder, patentdæk-

ning og regulatoriske krav, jo bedre

kan man beskrive og dermed fastsætte

værdien af de intellektuelle rettigheder,

der udspringer af et udviklingsprojekt.

vurdering af de afholdte omkostninger

(cost

plus).

Prissætning i samarbejdsaftalen

Når man har et indblik i værdien af

resultaterne, kan parterne forhandle

sig frem til den pris, som virksomhe-

den skal betale for at bruge resultaterne.

Prisen bliver ikke kun påvirket af resul-

taternes værdi.

Udover at universitetet som minimum

vil have stor interesse i at få dækket

sine eventuelle patentomkostninger,

indgår en række øvrige elementer i pris-

sætningen.

I forskningssamarbejder vil både virk-

somheden og universitetet ofte have

været med til at skabe resultaterne, så

der bliver tale om fællesejede resultater,

hvor ejerskabet er fordelt ud fra intel-

lektuelt bidrag. For at komme frem til en

korrekt pris ud fra værdifastsættelsen,

skal prisen svare til den procentdel af

resultaterne, som universitetet ejer.

I forhandlingen om pris kan der også

tages hensyn til de øvrige vilkår for

virksomhedens adgang til resultaterne,

ligesom virksomhedens økonomiske

bidrag til universitetets andel af forsk-

ningssamarbejdet kan være en faktor

af relevans.

Hvis virksomheden er begrænset i

adgangen til at anvende resultaterne,

bliver prisen tilsvarende lavere. Par-

terne kan f.eks. aftale, at virksomheden

kun må udnytte resultaterne inden for

et bestemt geografisk område eller til

bestemte formål.

Modsat bliver prisen højere, hvis uni-

versitetet er begrænset i muligheden

for at give andre adgang til at anvende

resultaterne. Det kan både være tilfæl-

det, hvis virksomheden køber rettig-

hederne til resultaterne, og hvis virk-

somheden får en eksklusiv licens til

resultaterne.

Selve prisen kan aftales som en eller

flere faste eller variable betalinger.

Metoder til værdifastsættelse

Man kan bruge forskellige metoder til

at fastsætte værdien af resultaterne.

Metoderne bygger typisk på tre for-

skellige principper: sammenligning

med anden teknologi, som løser det

samme problem (benchmarking), vurde-

ring af potentiel indtjening (cash

flow)

Faste betalinger kan blive udløst med

bestemte intervaller og ved bestemte

milepæle. Milepælene kan f.eks. være

ved aftalens indgåelse, ved bestemte

regulatoriske godkendelser, ved mar-

kedslancering, udstedelse af patenter

eller opnåelse af prædefinerede salgs-

tal. En fast betaling, herunder særligt

faste årlige betalinger, er især relevant,

hvor der er tale om metoder, der giver

en konkurrencefordel.

Variable betalinger kan f.eks. være en

procentsats af et salg eller indtægts-

strøm i en afgrænset periode.

Det er således en kompleks øvelse at

sætte den rigtige og rimelige pris på en

teknologi.

En aftale om et forskningssamarbejde

bliver indgået på et tidspunkt, hvor

man endnu ikke kender de resultater,

der vil komme ud af forskningssamar-

bejdet, og som der skal sættes en pris

på. Den uvished forøger i sagens natur

den kompleksitet, der er forbundet med

at sætte den rigtige og rimelige pris på

resultaterne.

For at håndtere denne kompleksitet

kan parterne vælge at beskrive hvilken

metode, der skal bruges, når værdien

skal fastlægges, eller hvilke parametre,

der skal indgå i prissætningen.

Tekstboks 2: Metoder til værdifastsættelse

Benchmarking

indebærer, at man sammenlig-

ner sine resultater og ser ud i omverdenen for at

se, hvilken værdi andre har tillagt tilsvarende

resultater. Det kan gøres ved at bruge såkaldte

industristandarder eller ved at se på offentlig-

gjort information. Man kan også sammenligne

med egne tidligere resultater eller købe adgang

til kommercielle databaser, der har informa-

tion om andre lignende resultater. Endelig kan

man gennemføre en auktion over teknologien

eller de tilknyttede rettigheder, og derigen-

nem får man adgang til en værdifastsættelse

på baggrund af sammenlignelige bud fra mulige

købere.

Cash flow

betyder, at man laver en beregning

af værdien af resultaterne ved at analysere de

fremtidige indtægter fra det produkt eller den

service, som kan skabes ved at bruge resulta-

terne. Beregningen kan gøres mere eller min-

dre avanceret, og den kan tage højde for både

forventede indtægter og udgifter, ligesom man

kan indregne både risiko og sandsynlighed,

som beskrevet ovenfor.

(Cost plus) Vurderingen af afholdte omkost-

ninger

indebærer, at man kigger på, hvad det

har kostet at lave resultaterne. Der kan medta-

ges forskellige typer af universitetets direkte

og indirekte omkostninger, og man kan tage

omkostninger med fra en kortere eller længere

periode. Ofte tillægges udgifterne en rente for at

afspejle den reelle udgift ved at afholde omkost-

ningerne.

EU-Kommissionen har fastsat rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og

innovation, hvor det bl.a. fremgår i hvilket omfang et økonomisk bidrag kan indgå (Rammebestem-

melser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (2014/C 198/01)).

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Afrunding

Andre centrale vilkår

Ud over prisen kan det som nævnt være

relevant at beskrive de andre centrale

vilkår, som skal gælde for virksomhe-

dens adgang til universitetets resultater.

Det kan især være relevant at beskrive,

hvordan eventuelle patenter skal admi-

nistreres og finansieres, og beskrive

universitetets adgang til at bruge resul-

taterne til videre forskning.

Vilkår omkring patentering kan være

relevante, fordi patentering er det greb,

der kan bruges til at sikre, at universi-

tetet på den ene side kan offentliggøre

sine resultater, og at virksomheden på

den anden side kan opnå en eksklusiv

ret til at bruge resultaterne kommercielt.

Især hvor der er tale om resultater, som

parterne har skabt i fællesskab, kan det

være relevant at sørge for klare vilkår

for patentering fra projektets start.

Det kan være relevant at få en aftale om,

hvem der skal administrere eventuelle

patenter, og hvem der skal finansiere

patenterne.

Vilkår omkring universitetets adgang

til at bruge resultaterne til videre forsk-

ning vil typisk være en konstatering af

det, som gælder, hvis der ikke er aftalt

andet: at universitetet frit kan forske

videre i resultaterne, også selv om resul-

taterne er patenterede

eller på anden

måde er eneretsbeskyttede, herunder

forske videre i emnet for samarbejdet

med andre virksomheder.

Det kan

være nyttigt at skrive det ind i en aftale,

så parterne derved får afstemt deres

forventninger også på dette punkt.

Det store antal aftaler om forsknings-

samarbejder mellem danske universi-

teter og virksomheder skaber grundlag

for at udvikle ny viden og kompetencer,

som kan omsættes til nye teknologiske

landvindinger til gavn og glæde for både

virksomheder og universiteter. Hermed

bidrager det tætte samarbejde mellem

erhvervsliv og forskere til at skabe øget

vækst og velfærd til fordel for hele det

danske samfund.

Effektive og gode forhandlinger af sam-

arbejdsaftaler er derfor en opgave, som

er essentiel for alle involverede parter.

Det er håbet, at denne folder giver et

indblik i de forhold, det er godt at være

opmærksom på i forhandlingerne og i

mulighederne for at finde gode løsnin-

ger.

Samtidig er det vigtigt, at alle parter

arbejder for at skabe transparens på

området, og alle universiteterne arbej-

der aktivt for, at deres individuelle poli-

tikker, principper og standardaftaler på

området er kendte og tydelige, så det er

synligt for virksomhederne hvilke ram-

mer, der laves aftaler indenfor på det

enkelte universitet.

Der henvises til de enkelte universite-

ters hjemmesider for mere information.

Jf. patentlovens § 3, stk. 3, nr. 3.

Jf. universitetslovens § 2.

UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Publikation fra Danske Universiteter: Aftaler om forskningssamarbejde - vejen gennem den gode forhandling

Danske Universiteter er

de danske universiteters

interesseorganisation.

Organisationen fremmer

universiteternes indbyrdes

samarbejde og universitets-

sektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind- og

udland.

Aftaler om forskningssamarbejde

– vejen gennem den gode forhandling

Danske Universiteter

Fiolstræde 44

DK-1171 København K

www.dkuni.dk

Juni 2015