Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 18
Offentligt
1543594_0001.png
05.08.2015
Forslag
til
Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
kvalifikationer
1
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på:
1) Sager om, hvorvidt en person, der med henblik på etablering ansøger om adgang
til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark, opfylder de betingelser, som er en
forudsætning for adgang til som selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager at
udøve dette erhverv, når personen påberåber sig anerkendelse af udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer.
2) Sager om personer, der som selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager
agter midlertidigt og lejlighedsvist at levere tjenesteydelser af et lovreguleret erhverv i
Danmark, når personen påberåber sig udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.
3) Sager om personer, der i forbindelse med anerkendelse af deres
erhvervsmæssige kvalifikationer til brug for udøvelse af et lovreguleret erhverv, har
benyttet forfalsket dokumentation for disse kvalifikationer.
Stk. 2.
Det pågældende lovregulerede erhverv, jf. stk. 1, skal i Danmark være
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 3.
Såfremt der kan ansøges om europæisk erhvervspas til erhvervet efter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende
2005, nr. L 255, s. 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20.
november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet
for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-tidende 2013, nr. L 354, s. 132.
Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. nr. 15/015482
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0002.png
kvalifikationer, finder loven anvendelse på sager, hvor ansøgeren af europæisk
erhvervspas allerede lovligt er etableret som erhvervsudøver i Danmark, eller hvor
ansøgeren har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark. 1. pkt. finder
anvendelse, uanset om det pågældende erhverv er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark eller
ej.
Kapitel 2
Principper for erhvervsudøvelse
§ 2.
Personer, der er statsborgere i et EU-land, i Det Europæiske Økonomiske Sam-
arbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark og
udøve det på samme vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige
kvalifikationer, hvis personerne opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 2.
En person, der som tjenesteyder midlertidigt og lejlighedsvist leverer
tjenesteydelser i Danmark, er underlagt de faglige, fagretlige og administrative
adfærdsregler, der er direkte knyttet til de erhvervsmæssige kvalifikationer.
Kapitel 3
Indgivelse af ansøgning og anmeldelse
§ 3.
Personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 1, stk. 1, nr.
1, indgiver ansøgning om adgang til varigt at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark
(etablering) til den danske myndighed, som administrerer det pågældende
lovregulerede erhverv (den kompetente myndighed).
Stk. 2.
Personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 1, stk. 1,
nr. 2, der agter midlertidigt og lejlighedsvist at udøve et lovreguleret erhverv i
Danmark, underretter inden erhvervsudøvelsen ved en anmeldelse den kompetente
myndighed, hvis der er fastsat krav om anmeldelse i de regler, der gælder for
erhvervet for den pågældende personkreds.
Stk. 3.
Ansøgning om europæisk erhvervspas, jf. § 1, stk. 3, til brug for etablering
eller anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i et eller
flere medlemslande, skal indgives til den kompetente myndighed ved anvendelse af
den elektroniske løsning, som myndigheden giver adgang til. En ansøgning om
europæisk erhvervspas indgivet via den elektroniske løsning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for den kompetente myndighed i informationssystemet for
det indre marked. Ansøgninger, der ikke indgives via den elektroniske løsning, afvises
af myndigheden.
Stk. 4.
Den kompetente myndighed modtager sager om europæisk erhvervspas
sendt fra andre medlemslandes kompetente myndigheder.
2
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0003.png
Stk. 5.
Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at
indgive ansøgning om europæisk erhvervspas på anden måde end ved anvendelse af
den elektroniske løsning efter stk. 3 med henblik på, at den kompetente myndighed
opretter et IMI-dossiere i informationssystemet for det indre marked.
Kapitel 4
Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og lejlighedsvis levering af
tjenesteydelser
§ 4.
Den kompetente myndighed påser, at personer, jf. § 2, stk. 1, med udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer, der ansøger om adgang til varigt at udøve et
lovreguleret erhverv i Danmark, opfylder de betingelser, der er nævnt i § 2, stk. 1, for
at udøve erhvervet.
Stk. 2.
Den kompetente myndighed påser, at personer, jf. § 1, stk. 1, opfylder de
betingelser for udøvelsen af det lovregulerede erhverv, som fremgår af reglerne for det
enkelte erhverv.
Stk. 3.
Den kompetente myndighed, der modtager anmeldelse fra en tjenesteyder
med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, påser, at de dokumenter, der efter
reglerne for det enkelte erhverv er påkrævede for anmeldelsen af midlertidig og
lejlighedsvis tjenesteydelse, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, fremgår af anmeldelsen.
En anmeldelse skal fornys en gang om året, hvis personen ønsker at udføre
midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i løbet af det kommende år.
Stk. 4.
Hvis der er fastsat krav herom i reglerne for det pågældende erhverv, jf.
direktivets artikel 7, stk. 4, påser den kompetente myndighed, at de dokumenter, der
efter reglerne for det enkelte erhverv er påkrævede for anmeldelsen af midlertidig og
lejlighedsvis tjenesteydelse, jf. stk. 3, fremgår af anmeldelsen. Den kompetente
myndighed påser tillige om tjenesteyderen opfylder betingelserne, jf. stk. 1 og 2, og
underretter tjenesteyderen om, hvorvidt der skal foretages forudgående kontrol af
denne.
Kapitel 5
Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og lejlighedsvis levering af
tjenesteydelser for det europæiske erhvervspas
§ 5.
Den kompetente myndighed verificerer ægtheden og gyldigheden af de
påkrævede dokumenter, som knytter sig til ansøgningen om europæisk erhvervspas
indgivet af personer, jf. § 1, stk. 3, med henblik på etablering eller midlertidig og
lejlighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som er omfattet af
forudgående kontrol i det berørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas, og
videresender ansøgningen til det medlemsland, hvortil der søges erhvervspas, jf.
artikel 4d, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer.
3
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0004.png
Stk.2.
Den kompetente myndighed påser, at ansøgninger og de påkrævede
dokumenter indgivet af personer, jf.§ 1, stk. 3, der ansøger om europæisk erhvervspas,
opfylder kravene om ægthed og gyldighed, jf. stk. 1, og udsteder og sender straks det
europæiske erhvervspas med henblik på midlertidig og lejlighedsvis levering af
tjenesteydelser indenfor erhverv, som ikke er omfattet af forudgående kontrol i det
berørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas, jf. direktivets artikel 4c, stk. 1.
Stk. 3.
Hvis indehaveren fortsat ønsker at levere tjenesteydelser efter udløbet af 18
måneder, skal vedkommende oplyse den kompetente myndighed herom. Hvis
indehaveren af et europæisk erhvervspas ønsker at levere tjenesteydelser i andre
medlemslande end dem, der oprindeligt blev oplyst i den i stk. 2 omhandlede
ansøgning, kan vedkommende søge om en sådan udvidelse.
§ 6.
Ansøgning om det europæiske erhvervspas, som er verificeret af og sendt fra
andre medlemslandes kompetente myndigheder til den kompetente myndighed i
Danmark med henblik på etablering eller midlertidig og lejlighedsvis levering af
tjenesteydelser indenfor erhverv, som her i landet er omfattet af forudgående kontrol,
behandles af den kompetente myndighed efter reglerne i § 4, stk. 1, 2 og 4, med
henblik på udstedelse af et europæisk erhvervspas.
Stk. 2.
Det europæiske erhvervspas sendt fra andre medlemslandes kompetente
myndigheder til den kompetente myndighed i Danmark udgør en anmeldelse af
midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som ikke er
omfattet af forudgående kontrol i Danmark og behandles efter reglerne i § 4, stk. 3, 1.
pkt. Hvis der foreligger et europæisk erhvervspas, kan der ikke kræves yderligere
anmeldelse i løbet af de efterfølgende 18 måneder.
§ 7.
Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om det europæiske
erhvervspas.
Kapitel 6
Anerkendelse af praktikophold, anerkendelse af delvis adgang og anerkendelse på
baggrund af fælles uddannelsesprincipper
§ 8.
Såfremt adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark forudsætter
gennemførelse af et praktikophold, skal den kompetente myndighed, når den
behandler en ansøgning om tilladelse til at udøve erhvervet, anerkende
praktikopholdet, jf. artikel 55a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 2.
Praktikopholdet skal være gennemført
1) i et andet EU-land,
2) i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
3) i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv.
4
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0005.png
Stk. 3.
Praktikophold gennemført i et tredjeland kan tages i betragtning ved
behandling af ansøgninger efter stk. 1.
Stk. 4.
Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om anerkendelse af
praktikophold.
§ 9.
Hvis en person har søgt om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, og
der ikke kan gives fuld adgang til udøvelse af erhvervet, træffer den kompetente
myndighed, såfremt der ansøges herom, beslutning om delvis adgang til udøvelse af
erhvervet, jf. artikel 4f, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Stk. 2.
Beslutning om delvis adgang, jf. stk. 1, kan kun træffes, såfremt samtlige
betingelser i direktivets artikel 4f, stk. 1, er til stede.
Stk. 3.
Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om delvis adgang
til udøvelse af et lovreguleret erhverv,
skal udøvelsen af erhvervet ske under
hjemlandets titel, og
erhvervsudøveren skal klart angive omfanget af sin
erhvervsmæssige aktivitet for tjenestemodtagerne. Vedkommende minister kan
fastsætte regler om anvendelse af den erhvervsmæssige titel oversat til dansk.
Stk. 4.
Delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv kan afvises, hvis det er
begrundet i tvingende almene hensyn, og hvis det ikke går ud over, hvad der er
nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det ønskede mål.
Stk. 5.
Bestemmelser om delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv
finder ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der er omfattet af direktivets ordninger for
automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 10.
Såfremt der for et lovreguleret erhverv er vedtaget en fælles
uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest, jf. artikel 49a og 49b i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,
skal den kompetente myndighed lægge uddannelsesrammen eller uddannelsestesten til
grund for sin behandling af en ansøgning fra en person, der søger om udøvelse af det
lovregulerede erhverv i Danmark, herunder en ansøgning om europæisk erhvervspas.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt Danmark fritages fra forpligtelsen til
at indføre en fælles uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest.
Kapitel 7
Gebyr
§ 11.
Ansøgeren kan pålægges et gebyr for afholdelse af udgifter til gennemførelse
af egnethedsprøve eller prøvetid samt i forbindelse med ansøgning om europæisk
erhvervspas. Gebyret fastsættes og opkræves af den myndighed, der henholdsvis
forestår gennemførelse af egnethedsprøven eller prøvetiden, og som behandler sager
om europæisk erhvervspas. Gebyrets størrelse må ikke overstige de faktiske
omkostninger i forbindelse hermed.
Stk. 2.
Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om gebyret.
5
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0006.png
Kapitel 8
Pligt til indberetning m.v.
§ 12.
De kompetente myndigheder skal én gang årligt indberette statistiske
oplysninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet om myndighedernes
behandling af ansøgninger om etablering, anmeldelser og ansøgninger om europæisk
erhvervspas.
Stk. 2.
På baggrund af oplysningerne indberettet efter stk. 1 kan Uddannelses- og
Forskningsministeriet anmode de kompetente myndigheder om uddybende
oplysninger til brug for den beretning, som uddannelses- og forskningsministeren skal
afgive til Folketinget, jf. § 11 i lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v., og den rapport, der skal afgives til Europa-
Kommissionen.
Stk. 3.
De kompetente myndigheder indberetter løbende oplysninger i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer samt indberetter løbende ajourførte oplysninger om
reglerne og procedurerne for de ansøgninger og anmeldelser, der er nævnt i stk. 1,
herunder størrelsen på eventuelle gebyrer, jf. § 11, til Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, der skal indberettes efter stk. 1-3 og om indberetningernes form.
§ 13.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan indhente oplysninger hos offentlige
myndigheder, private institutioner, faglige organisationer m.fl., når det har relevans
for ministeriets administration af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og varetagelsen af direktivets
koordinatorfunktion, jf. direktivets artikel 56, stk. 4, og støttecenterfunktion, jf. artikel
57b.
Stk. 2.
Vedkommende minister skal gennemgå nye regler eller regler, som er blevet
fjernet eller lempet i det retssystem, der begrænser adgangen til et erhverv eller
udøvelsen heraf, og oplyse uddannelses- og forskningsministeren herom.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indhentning og indberetning af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.
Kapitel 9
Administrativt samarbejde m.v.
§ 14.
De kompetente myndigheder i Danmark sender på forespørgsel fra
kompetente myndigheder i de øvrige EU-lande, Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
6
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0007.png
udøvelse af lovregulerede erhverv, i overensstemmelse med artikel 8, artikel 50, stk. 2
– 3b, artikel 56, stk. 1 – 2a, og artikel 57b, stk. 3, i
Europa-Kommissionens og
Rådets direktiv om erhvervsmæssige kvalifikationer,
oplysninger om de
forhold, der fremgår af disse bestemmelser.
Stk. 2.
Den kompetente myndighed i Danmark indhenter på samme måde, jf. stk. 1,
oplysninger fra de kompetente myndigheder i de i stk. 1 nævnte medlemslande.
§ 15.
Hvis en domstol har fundet, at en erhvervsudøver har benyttet forfalsket
dokumentation for sine erhvervsmæssige kvalifikationer til at ansøge om anerkendelse
af sine erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, skal den kompetente
myndighed i Danmark inden 3 dage efter datoen for afsigelsen af en dom underrette de
kompetente myndigheder i alle de øvrige EU-lande, Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv, om identiteten af denne erhvervsudøver, jf.
direktivets artikel 56a, stk. 3.
Stk. 2.
Samtidig med udsendelsen af advarslen underretter den kompetente
myndighed i Danmark skriftligt den person, der er nævnt i advarslen, om advarslen, jf.
direktivets artikel 56a, stk. 6.
Stk. 3.
Den kompetente myndighed i Danmark modtager på samme måde, jf. stk. 1,
underretning fra medlemslandenes kompetente myndigheder.
Kapitel 10
Forskellige bestemmelser
§ 16.
Uddannelses- og Forskningsministeriet koordinerer gennemførelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på
opfyldelse af direktivet.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) prøver og attestation af eksamensbeviser for bygningskonstruktører og
2) attestation af arkitekters eksamensbeviser, certifikater og uddannelsesbeviser.
§ 17.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige andre statslige
myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren, og kan fastsætte regler
om udøvelsen af disse beføjelser.
7
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0008.png
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Har uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en statslig
myndighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at afgørelser
ikke skal kunne påklages.
Kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
§ 18.
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2.
Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, jf.
lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010, ophæves.
Stk. 3.
Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer m.v.
2) Bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for
videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse
erhverv i Danmark.
3) Bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af
eksamensbeviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret
erhverv.
§ 19.
I lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked foretages
følgende ændring:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376 af den 27.
december 2006, s. 36) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer (EU-Tidende 2006 nr. L 255 af 30. september 2005, s. 22).«
2.
Efter
§ 16
indsættes som
§ 16 a:
8
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0009.png
Ȥ 16 a.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om elektroniske
procedurer med henblik på opfyldelse af de bestemmelser i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som vedrører
kvikskranken.
§ 20.
I lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast ejendom m.v. foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 12, stk. 1, § 13, stk. 1,
og tre steder i
§§ 16-18
ændres »lov om adgang til
udøvelse af visse erhverv i Danmark« til: »lov om anerkendelse af visse uddannelses-
og erhvervsmæssige kvalifikationer«.
§ 21.
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni
2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, § 10 i lov nr. 736 af 25. juni
2014 og lov nr. 1373 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten til lovens titel
ændres: »(EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368) og« til
»(EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368),«
og efter »(EU-Tidende
2004 nr. L 143, side
5)«
indsættes »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende
2005 nr. L 255, s. 22) med senere ændringer«.
2.
I
§ 52
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for
at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, regler om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.
§ 22.
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. juni
2013, foretages følgende ændringer:
1.
Noten
til loven affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, s. 22, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november
2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2013 nr. L 354, s. 132, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre
marked, EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36.«
2.
Overalt i loven ændres »Miljøministeren« til: »Energi-, forsynings- og
klimaministeren«, »miljøministeren« ændres til: »energi-, forsynings- og
9
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0010.png
klimaministeren« og »Miljøministerens« ændres til: »Energi-, forsynings- og
klimaministerens«.
3.
Efter
§ 1
indsættes:
Ȥ
2.
Personer, som er lovligt etableret i andre EU- lande, EØS-lande eller i
lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som
opfylder betingelserne i artikel 4f i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, kan få beskikkelse til at alene udføre
en del af de arbejder, som landinspektører med beskikkelse efter lovgivningen har
eneret til at udføre. Sådanne personer er omfattet af lovens bestemmelser som
landinspektører med beskikkelse, jf. dog § 4, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om behandling
af ansøgninger om beskikkelse efter stk. 1.«
4.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
»Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres
assistenter med landinspektørbeskikkelse, herunder personer med særlig beskikkelse
dertil i medfør af § 2, jf. dog stk. 2.«
§ 23.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
10
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0011.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Gældende ret
3.1. Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark
3.1.1. Anvendelsesområde m.v.
3.1.2. Statistiske indberetninger, koordinering af gennemførelsen af
anerkendelsesdirektivet m.v.
4. Nødvendige ændringer af dansk ret
4.1. Fælles emner
4.1.1. Europæisk erhvervspas
4.1.2. Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne
4.1.3. Dimittender kan få anerkendt et praktikophold (”traineeship”) fra en anden
medlemsstat
4.1.4. Indførelse af regler for delvis anerkendelse (delvis adgang) til udøvelse af
lovregulerede erhverv
4.1.5. Indførelse af fælles uddannelsesprincipper (”Common Training
Principles”)
4.1.6. Mulighed for at få anerkendelse hvor erhvervet ikke er lovreguleret i
hjemlandet
4.1.7. Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)
4.1.8. Indførelse af et advarselssystem
ved anvendelse af forfalsket
dokumentation
4.1.9. En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion
4.1.10. Udvidelse af servicedirektivets kvikskranker (Point of Single Contact)
11
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0012.png
4.1.11. Beføjelse til Europa-Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-
lovgivningsmæssige retsakter
4.1.12. Øvrige væsentlige tiltag
4.2. Sektorale emner
4.2.1. Harmoniserede minimumskrav til uddannelse – den automatiske
anerkendelse
4.2.2. Afklaring og opdatering af erhvervsvirksomhed oplistet i direktivets bilag
IV
4.2.3. En mere klar og effektiv underretnings- og notifikationsprocedure
4.2.4. Mulighed for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser
4.2.5. Sprogkompetencer og herunder indskærpelse af krav om bestemte
sprogkompetencer for sundhedspersonale
4.2.6. Løbende faglig udvikling (Current Professional Development, CPD)
4.2.7. Indførelse af et advarselssystem – fratagelse af autorisation
5. Lovforslagets udformning – gennemførelse af det reviderede direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i dansk ret
5.1. Det europæiske erhvervspas (European Professional Card, EPC)
5.2. Anerkendelse af praktikophold, anerkendelse af delvis adgang og anerkendelse
på baggrund af fælles uddannelsesprincipper
5.3. Underretning og indhentning af oplysninger
5.3.1. Beretning til Folketinget og Europa-Kommissionen m.v.
5.3.2. Revision af omfanget af lovregulerede erhverv – forenkling og
liberalisering (transparensøvelsen) – artikel 59
5.3.3. Indførelse af et advarselssystem ved anvendelse af forfalsket
dokumentation
5.4. En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion
5.4.1. Støttecenterfunktionen - artikel 57b, koordinatorfunktionen – artikel 56,
stk. 4, og udvalget, der bistår Europa-Kommissionen - artikel 58-udvalget, m.v.
5.4.2. Elektroniske procedurer og kvikskranken
6. Ligestillingsmæssige konsekvenser
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
12
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0013.png
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. De miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, s. 22, som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af
direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og
forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-tidende 2013,
nr. L 354, s. 132 (i det følgende benævnt »anerkendelsesdirektivet« eller »direktivet«).
Når der i den følgende tekst henvises til bestemmelser i ændringsdirektiv 2013/55/EU
alene, bruges benævnelsen »ændringsdirektiv«.
Anerkendelsesdirektivet af 7. september 2005 skulle være implementeret i national
lovgivning senest den 20. oktober 2007, og dele af direktivet blev gennemført i dansk
ret ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om ændring af lov om adgang til udøvelse af
visse erhverv i Danmark, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om
omsætning af fast ejendom, lov om translatører og tolke og lov om dispachører samt
ophævelse af lov om registrerede arkitekter (Forenkling af adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv i Danmark), der trådte i kraft den 1. oktober 2007. Endvidere er
dele af direktivet blevet gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1174 af 10.
oktober 2007 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt ved ændringer
i den relevante sektorlovgivning.
Det hidtil gældende direktiv 2005/36/EF er således allerede implementeret i dansk ret.
Den nye lov afløser den eksisterende lov, der tidligere har implementeret Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
13
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0014.png
kvalifikationer. Den nye lov implementerer dele af det reviderede direktiv
2005/36/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU om
ændring af direktiv 2005/36/EF og om IMI-forordning 1024/2012.
Det konsoliderede anerkendelsesdirektiv, som er optrykt som bilag 2 til lovforslaget,
skal være gennemført i national lovgivning senest den 18. januar 2016.
2. Baggrund
Formålet med revisionen af anerkendelsesdirektivet har været at revidere og
modernisere systemet for medlemsstaternes anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, så det bliver mindre byrdefuldt for EU-borgere, som gennem
uddannelse og/eller erhvervserfaring (og ikke ufaglærte), er fuldt kvalificerede til at
udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager i
en anden medlemsstat. Revisionen tilsigter på den måde at styrke det indre marked og
arbejdskraftens frie bevægelighed i EU med henblik på vækst og jobskabelse.
I Europa-Kommissionens rapport (KOM(2010) 603 endelig) om unionsborgerskab af
27. oktober 2010 »Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder« blev
behovet for at lette den administrative byrde i forbindelse med anerkendelsen af
erhvervsmæssige kvalifikationer fremhævet.
Endvidere pegede Europa-Kommissionen i sin meddelelse af 13. april 2011
(KOM(2011) 206 endelig) »Akten for det indre marked, Tolv løftestænger til at skabe
vækst og øget tillid, Sammen om fornyet vækst« på, at arbejdskraftens frie
bevægelighed er et af nøgleordene for Europas konkurrenceevne og på behovet for at
modernisere EU-reglerne på området.
I sine konklusioner (EUCO 52/1/11) støttede Det Europæiske Råd den 23. oktober
2011 en sådan modernisering og opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at nå
frem til en politisk aftale om revision af direktiv 2005/36/EF inden udgangen af 2012.
I sin beslutning (2011/2024(INI)) af 15. november 2011 om gennemførelsen af
direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer opfordrede
Europa-Parlamentet endvidere Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag.
Kvalificeret arbejdskrafts fleksibilitet og mobilitet er en kilde til vækst. Det er
derfor vigtigt, at fuldt kvalificerede ledige nemt kan flytte dertil, hvor
der findes
arbejdspladser.
Reglerne omfatter ikke blot tilrejsende arbejdskraft, men giver også
den danske arbejdskraft, og ikke mindst de veluddannede ledige, de tilsvarende
muligheder, således at danske borgere får de bedste muligheder for at rejse ud, og få
anerkendt deres danske kvalifikationer og få adgang til at arbejde på tværs af
grænserne i EU.
14
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0015.png
Revisionen af direktivet skal ses i sammenhæng med retten til mobilitet for fuldt
kvalificerede borgere og udfordringerne på de europæiske arbejdsmarkeder, som
bl.a. handler om mangel på kvalificeret arbejdskraft sameksisterende med høj
arbejdsløshed, især blandt unge.
De nye regler styrker mobiliteten men beskytter også forbrugere og patienter:
Det reviderede direktiv styrker blandt andet patientsikkerheden ved at skærpe
kontrollen af sprogfærdigheder hos sundhedspersonale og styrker patientsikkerheden
og forbrugerne ved at indføre et fælleseuropæisk advarselssystem inden for de
lovregulerede erhverv, som omhandler arbejdet med sundhed eller børn og unge.
Det reviderede direktiv indeholder endvidere regler om et advarselssystem, som skal
hindre, at erhvervsudøvere, der er blevet dømt for forfalskning af
kvalifikationsbeviser, kan rejse til en anden medlemsstat og søge anerkendelse der på
baggrund af et falsk dokument.
Advarselssystemet er en vigtig sikkerhedsmekanisme for både arbejdspladsen og de
borgere, der modtager en arbejdsydelse, sådan at borgere ikke kommer i kontakt med
personer, der er dømt for fejlbehandling, overtrædelse af faglige eller disciplinære
regler i erhvervet, eller som har begået en anden, relevant strafbar handling, f.eks.
pædofili eller forfalskning af et bevismiddel.
Med revisionen af direktivet er der sket en kvalitetssikring på uddannelsesområdet
bl.a. ved, at minimumuddannelseskravene for de vigtigste sundhedsfaglige
uddannelser i højere grad fremover vil ligne de danske. De fælleseuropæiske
minimumuddannelseskrav til læger, sygeplejersker, jordemødre, dyrlæger,
farmaceuter, tandlæger samt arkitekter er således efter mere end 20 år blevet
opdateret, og medlemsstaterne skal fremme den løbende faglige udvikling for disse
erhverv. Ligeledes er de 5 uddannelsesniveauer, som er fastlagt med henblik på
anvendelsen af direktivets generelle ordning, justeret, og instrumenter som European
Credit Transfer and Accumulation System (ECTS-systemet), European Qualification
Framework (EQF), som sikrer transparens og sammenlignelighed af uddannelser, samt
anerkendelse af livslang læring, det vil sige læring, som man deltager i igennem hele
livet, er indarbejdet i det reviderede direktiv.
Det reviderede direktiv åbner for mere automatisk anerkendelse af faglige
kvalifikationer:
På baggrund af forslag fra europæiske eller nationale faglige organisationer eller
kompetente myndigheder kan medlemsstaterne indgå en aftale om at indføre de
såkaldte ”fælles uddannelsesrammer” og ”fælles uddannelsestests”. Alle, der har
opnået kvalifikationer efter sådanne fælles uddannelsesprincipper, det vil sige, de har
gennemgået en fælles uddannelsesramme eller har bestået en fælles test, vil få ret til
15
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0016.png
automatisk anerkendelse af kvalifikationerne i alle de medlemsstater, der har indgået
aftalen.
Det reviderede direktiv gør det muligt for dimittender at få anerkendt et praktikophold
fra en anden medlemsstat, når praktikopholdet er et krav til autorisation. Med dette
kodificeres EU-Domstolens retspraksis på området, jf. Domstolens afgørelse af 13.
november 2003 i sag C-313/01, Morgenbesser.
Flere kan få adgang til at udøve en del af erhvervet (delvis adgang):
Det bliver under visse omstændigheder muligt at få adgang til at udøve en del af et
lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat, som erhvervsudøveren er fuldt
kvalificeret til at udøve i hjemlandet. Dette vil gavne erhvervsudøvere, hvis erhverv
eksisterer som et selvstændigt erhverv i hjemlandet, men som indgår som en del af et
andet og bredere erhverv i værtslandet. Bestemmelsen kodificerer EU-Domstolens
retspraksis på området, jf. Domstolens afgørelse af 19. januar 2006 i sag C-330/039,
Colegio de Ingenieros de Caminos, Canales y Puertos mod Administración del Estado.
Transparensinitiativet skal sikre en mere gennemsigtig, objektiv og kritisk tilgang til
reguleringen af erhverv, hvor formålet med initiativet er at fjerne unødvendige
barrierer for adgang til erhvervsudøvelse i EU.
Det reviderede direktiv styrker anerkendelsesrammer og processer, så faglige
kvalifikationer kan anerkendes på en hurtig, effektiv og pålidelig måde:
Medlemsstaternes kontaktpunkter styrkes og ændres til støttecentre og samarbejdet
mellem disse og samarbejdet med medlemsstaterne styrkes ligeledes, alle procedurer
kan fremover afvikles gennem kvikskranken, og sagsbehandlingsfristerne er efter
revisionen blevet kortere på de områder, hvor der indføres et europæisk erhvervspas.
Borgere kan, når de søger om europæisk erhvervspas, starte anerkendelsesproceduren i
deres eget hjemland i stedet for at sende autorisationsansøgningen til udlandet. Hvis
sagsbehandlingsfristerne ikke overholdes, bliver kvalifikationerne anerkendt, og
erhvervspasset udstedt, efter princippet om stiltiende accept. Tjenesteyderen, der har
erhvervspas, og som ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt, får mulighed for at
bruge erhvervspasset i 18 måneder i flere medlemsstater.
I Danmark søges det reviderede direktiv implementeret med centrale tværgående
bestemmelser via nærværende lovforslag og derudover, som hidtil, implementeret
gennem ændringer af sektorlovgivningen for at sikre korrekt gennemførelse i
konteksten af det enkelte sektorområde, sikre entydighed og brugervenlighed, og
således at personer, der søger anerkendelse m.v., kan finde reglerne for behandlingen
af deres sag i den lovgivning, som regulerer deres konkrete erhverv.
16
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0017.png
Efter vedtagelsen af det reviderede anerkendelsesdirektiv er gennemførelsen af det
reviderede direktiv koordineret i en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, med
deltagelse af alle berørte ministerområder. Hvert ministerområde har ansvar for at
koordinere implementeringen af det reviderede direktiv for eget ressort samt i forhold
til eksterne parter på det pågældende område.
Europa-Kommissionen har efter vedtagelsen af det reviderede anerkendelsesdirektiv i
løbet af 2014 afholdt en række møder om implementering af direktivet. Styrelsen for
Videregående Uddannelser har deltaget på Danmarks vegne.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har derudover deltaget i en uformel nordisk
arbejdsgruppe
i
Nordisk Ministerråd om revisionen og gennemførelse af det
reviderede direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
3. Gældende ret
3.1. Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark
Lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark trådte i
kraft den 1. august 2004. Loven er siden ændret ved lov nr. 123 af 13. februar 2007
om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om
translatører og tolke og lov om dispachører samt ophævelse af lov om registrerede
arkitekter (Forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark), der
trådte i kraft den 1. oktober 2007, og lov nr. 1280 af 16. december 2009 om ændring
af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark (Forenkling af procedure
ved autorisationsansøgninger m.v.), der trådte i kraft den 1. januar 2010.
Loven fra 2007 om forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i
Danmark havde i vidt omfang sin baggrund i gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer. Direktivet konsoliderede et gensidigt
anerkendelsessystem, som oprindeligt var baseret på 15 sektordirektiver. Loven
implementerede sammen med ændringer i den relevante sektorlovgivning direktiv
2005/36/EF.
3.1.1. Anvendelsesområde m.v.
Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark finder efter § 1 anvendelse på
sager om, hvorvidt en person, der ansøger om adgang til udøvelse af et lovreguleret
erhverv, opfylder de betingelser, som er en forudsætning for adgang til som
selvstændig eller lønmodtager at udøve dette erhverv, når personen påberåber sig
17
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0018.png
anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Loven finder
anvendelse både på sager om ansøgning om varig etablering, og hvor der skal
foretages anmeldelse ved midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af et lovreguleret
erhverv i Danmark. Lovens § 1, stk. 2, giver mulighed for en procedureundtagelse for
erhverv, der vedrører Erhvervs- og Vækstministeriets område. Hjemmelen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 818 af 22. juli 2004 om anvendelse af lov om adgang til
udøvelse af visse erhverv i Danmark på erhverv under Økonomi- og
Erhvervsministeriets (Søfartsstyrelsens) ressort.
Lovens § 2 bestemmer, at personer, der er statsborgere i EU, i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejde eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv her i
landet og udøve det på samme vilkår, som gælder for personer med danske
erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis de opfylder betingelserne i
anerkendelsesdirektivet eller aftaler indgået mellem Danmark og andre nordiske lande
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Lovens § 3, stk. 1 og 2, angiver, at personer, der påberåber sig erhvervsmæssige
kvalifikationer opnået i udlandet som grundlag for en ansøgning om adgang til
udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark, skal indgive ansøgning om adgang til
at udøve et lovreguleret erhverv til den kompetente myndighed for det pågældende
erhverv. Dette gælder uanset statsborgerskab og i hvilket land, de udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer er opnået. Det samme gælder indgivelse af en
anmeldelse, jf. § 3, stk. 4, fra personer, der midlertidigt eller lejlighedsvist agter at
udøve et lovreguleret erhverv her i landet, såfremt der er fastsat regler herom for det
pågældende erhverv og for den pågældende personkreds.
Den kompetente myndighed behandler sager om ansøgning og anmeldelse efter
reglerne i direktivet og reglerne herom for det pågældende erhverv og for den
pågældende personkreds, jf. lovens § 3, stk. 3 og 4. Der kan således gælde forskellige
regler alt efter statsborgerskabet hos den pågældende indehaver af de udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer.
3.1.2. Statistiske indberetninger, koordinering af gennemførelsen af
anerkendelsesdirektivet m.v.
Efter lovens § 4 skal en kompetent myndighed, der modtager anmeldelser eller træffer
afgørelser i en sag, som er omfattet af loven, én gang årligt indberette statistiske
oplysninger om anmeldelserne og afgørelserne til Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Oplysningerne skal bruges til den beretning, som uddannelses-
og forskningsministeren skal afgive til Folketinget, jf. § 11 i lov om vurdering af
18
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0019.png
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., og den rapport, der skal afgives til
Europa-Kommissionen.
Efter lovens § 5 koordinerer Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførelsen
af direktivet, og i medfør af § 6 kan den kompetente myndighed pålægge en ansøger
betaling for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller prøvetid.
Lovens § 7 er en hjemmel for uddannelses- og forskningsministeren til at delegere
sine kompetencer efter loven. Hjemmelen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1411 af
16. december 2009 om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og
udviklings beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Efter
lovens § 7 a kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om
henholdsvis prøver og attestation af eksamensbeviser for bygningskonstruktører og
attestation af arkitekters eksamensbeviser, certifikater og uddannelsesbeviser.
Hjemmelen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om
anerkendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejde eller i et land, som EU har indgået aftale med
om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv.
4. Nødvendige ændringer af dansk ret
Med lovforslaget er der i vid udstrækning tale om en videreførelse af gældende ret,
idet anerkendelsesdirektivet fra 2005 allerede er implementeret i dansk ret. Dette
lovforslag viderefører processen for indgivelse af ansøgninger, anmeldelser, de
statistiske indberetninger, koordinatorfunktionen for direktivet m.v.
Det reviderede direktiv indeholder dels en række tværgående bestemmelser, som
vedrører alle - eller potentielt alle - sektorer, dels en række sektorspecifikke
bestemmelser. Dette nødvendiggør, at der skal fastsættes bestemmelser dels af
tværgående og dels sektoral karakter.
I det følgende forstås ”medlemsstaterne” som medlemsstaterne i EU. Ved
”medlemslande” forstås medlemsstaterne i EU, Det Europæiske Økonomiske
Samarbejde og lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, p.t. Schweiz.
19
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0020.png
4.1. Fælles emner
4.1.1. Europæisk erhvervspas
I marts 2010 lancerede Europa-Kommissionen en evaluering af
anerkendelsesdirektivet, hvilket medførte, at interessenter som borgere,
erhvervsudøvere, organisationer og kompetente myndigheder blev hørt over 2
omgange af Kommissionen i 2011. Ifølge Europa-Kommissionen har størstedelen af
interessenterne udtrykt sig positive overfor idéen om indførelsen af et europæisk
erhvervspas.
Europa-Kommissionen oprettede i 2011 en styregruppe for det europæiske
erhvervspas med eksterne eksperter, der udarbejdede en række case studies, som blev
præsenteret på Single Market Forum i Krakow i oktober 2011. I en deklaration
(Krakowdeklarationen) udstedt den 4. oktober 2011 af deltagerne på konferencen,
fremgik det, at et europæisk erhvervspas kunne fremme mobiliteten i EU-landene,
især ved at gøre anerkendelsesproceduren mere simpel og hurtigere, ved at give
erhvervsudøverne mere sikkerhed og ved at fremme tilliden mellem de nationale
myndigheder. Europa-Kommissionen udsendte sit forslag til det reviderede
anerkendelsesdirektiv den 19. december 2011, hvor de konkrete forslag til udformning
af erhvervspasset, procedure m.m. fremgik (KOM(2011) 883 endelig).
Det reviderede direktiv indfører som noget nyt et europæisk erhvervspas, jf.
direktivets artikel 4a-4e, som har til formål at forenkle eksisterende
anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at effektivisere kompetente
myndigheders anerkendelsesarbejde. Erhvervspasset bliver som de første erhverv
indført for erhvervene sygeplejerske, farmaceut, fysioterapeut, bjergfører og
ejendomsmægler.
Betingelserne for, at erhvervspasset kan indføres for et lovreguleret erhverv, fremgår
af direktivets artikel 4a, stk. 7, første afsnit, hvorefter der skal være en betydelig
mobilitet eller potentiale for en betydelig mobilitet inden for det pågældende erhverv,
der har været udtrykt tilstrækkelig interesse fra de berørte interessenter, og erhvervet
eller den uddannelse, der er rettet mod udøvelse af erhvervet, er lovreguleret i et
betydeligt antal medlemsstater.
Det europæiske erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, og udstedelsen af
et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere på de områder, hvor passet
indføres. Erhvervspasset kan anvendes til brug for både den faste etablering og for
levering af de midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser.
20
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0021.png
Et erhvervspas vil udelukkende blive oprettet og behandlet elektronisk i IMI (Indre
Markeds Informationssystem). Indehaveren af en erhvervsmæssig kvalifikation får
mulighed for at indgive ansøgning om et europæisk erhvervspas i sit hjemland via et
onlineværktøj stillet til rådighed af Europa-Kommissionen, der automatisk opretter et
IMI-dossier for den pågældende ansøger. Proceduren starter således med, at en
ansøger via hjemmesiden opretter sin egen personlige online-konto. Her kan
ansøgeren uploade de dokumenter, der er nødvendige for at få behandlet en ansøgning
om erhvervspas. Ligeledes vil ansøgeren kunne se status for behandlingen af
ansøgningen, downloade det udstedte erhvervspas og forny sin ansøgning, f.eks. hvis
vedkommende ønsker at udøve sit erhverv i et nyt medlemsland.
Initiativet i det reviderede direktiv knytter i højere grad processen med at søge om
anerkendelse til at arbejde i et andet EU-land, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejde eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et
lovreguleret erhverv til hjemlandet med henblik på at lette anerkendelsesarbejdet i
værtslandet. Dette begrundes med det faktum, at det er hjemlandet, som er i besiddelse
af de relevante oplysninger om ansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder
uddannelsesbeviser, autorisationsbeviser m.v., og som er i besiddelse af oplysninger
om kravene til erhvervsudøvelse i hjemlandet og om erhvervsudøverens lovlige
etablering i hjemlandet.
Med henblik på at sikre tekniske specifikationer og nødvendige foranstaltninger,
integritet, fortrolighed og rigtighed af informationer, som er indeholdt i erhvervspasset
og i den tilhørende IMI-fil, vedtager Europa-Kommissionen, jf.
anerkendelsesdirektivets artikel 4e, stk. 7, andet afsnit, de nødvendige
gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages med inddragelse af
direktivets artikel 58-udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2.
Udeforstående som f.eks. arbejdsgivere, kunder eller patienter kan få bekræftet
gyldigheden og ægtheden af et erhvervspas ved at tilgå det online-redskab, som
udvikles af Europa-Kommissionen.
4.1.1.1. Indre Markeds Informationssystem (IMI) som teknisk indgang ("back
office”) for bl.a. europæisk erhvervspas
Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytning til
behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder oprettelse og
validering af europæisk erhvervspas, vil det allerede tilgængelige it-system,
Indre
Markeds Informationssystem (IMI),
efter det reviderede direktiv blive udnyttet fuldt
ud, og konkret ses en forkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er
ledsaget af erhvervspasset.
21
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0022.png
IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurderes at have
skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mellem de europæiske
myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mellem medlemsstaternes
myndigheder, skal IMI bruges som myndighedernes tekniske indgang ("back office"),
hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvor oprettelse og validering af
erhvervspas bliver udført.
IMI-systemet er opbygget således, at en række i direktivet stillede krav til de
kompetente myndigheders sagsbehandlingstider indfries gennem automatiske
funktioner i systemet, hvis de kompetente myndigheder forholder sig passive. De
automatiske funktioner i IMI kommer til udtryk ved, at IMI-systemet f.eks. automatisk
udsteder erhvervspasset på vegne af den kompetente myndighed i Danmark, hvis
denne f.eks. ikke har truffet en afgørelse indenfor den i direktivet fastsatte frist
(stiltiende accept). Det vil fremgå af erhvervspasset, at dette er blevet udstedt på
baggrund af stiltiende accept.
4.1.1.2. Databeskyttelse i forbindelse med behandling af ansøgning om europæisk
erhvervspas
IMI-systemet, hvori den elektroniske behandling af en ansøgning om europæisk
erhvervspas vil foregå, er blevet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens
beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«). Ansøgninger om erhvervspas skal
derfor behandles i overensstemmelse med de regler, som fremgår af forordningen.
Det fremgår af det reviderede anerkendelsesdirektiv, at medlemsstaterne sikrer, at
indehaveren af et europæisk erhvervspas til enhver tid og uden omkostninger for
indehaveren efter anmodning kan bede om berigtigelse af urigtige eller ufuldstændige
oplysninger eller om sletning og blokering af det pågældende IMI-dossier.
De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten og hjemlandet ajourfører det
pågældende IMI-dossier rettidigt med oplysninger om disciplinære foranstaltninger
eller strafferetlige sanktioner, som vedrører et forbud eller en begrænsning, og som har
konsekvenser for indehaveren af et europæisk erhvervspas’ udøvelse af en virksomhed
efter anerkendelsesdirektivet. Myndighederne skal i den forbindelse respektere de
regler om beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002
22
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0023.png
om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation). Disse opdateringer skal omfatte sletning af oplysninger, som ikke
længere er påkrævede.
Indehaveren af det europæiske erhvervspas og de kompetente myndigheder, som har
adgang til det pågældende IMI-dossier, underrettes omgående om eventuelle
opdateringer.
Hvis der sker sådanne opdateringer, vil udenforstående, som har forsøgt at tilgå
erhvervspasset online for f.eks. at få bekræftet dets gyldighed, blive mødt med en
neutral sætning på hjemmesiden om, at man skal kontakte den relevante kompetente
myndighed for at få yderligere information.
4.1.2. Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne
Formålet med anerkendelsesdirektivets artikel 59 om gennemgang og revision af
omfanget af lovregulerede erhverv er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse
for de regulerede erhverv gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i
medlemsstaterne. Bestemmelsen tager udgangspunkt i reglerne i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om diskriminationsforbud og i
medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visse erhverv.
Indeholdt i bestemmelsen i direktivets artikel 59 er et krav til medlemsstaterne om at
oplyse Europa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i
medlemsstaterne og at gennemføre en screening af disse, den såkaldte
transparensøvelse.
Screeningen består af en undersøgelse af den nationale lovgivning for at konstatere,
hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlemsstaterne kan knyttes nogle
objektive kriterier, som diskriminationsforbud, offentlig interesse, proportionalitet og
nødvendighed eller andre tvingende almene hensyn i medlemsstaterne.
Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden af det reviderede direktiv den 18.
januar 2016 skal der udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningen, om
medlemsstaternes intentioner og om allerede gennemførte ændringer i reguleringen.
Rapporterne forelægges alle medlemsstater med en høringsfrist på 6 måneder. Europa-
Kommissionen udarbejder herefter en rapport, som forelægges for de nationale
koordinatorer for direktivet, inden rapporten sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år, og det forventes, at
medlemsstaterne fremover forud for regulering af nye erhverv og opdatering af
reglerne for de allerede regulerede erhverv gennemfører en evaluering af kravene i de
autorisationsregler, som foreslås.
23
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0024.png
4.1.3. Dimittender kan få anerkendt et praktikophold (”traineeship”) fra en anden
medlemsstat
Det hidtil gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, der har afsluttet
deres studier, men som ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelse af deres
erhverv.
I sin dom af 13. november 2003 i sag C-313/01, Morgenbesser, præciserede EU-
Domstolen imidlertid, at reglerne om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at
medlemsstater ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en praktik eller
prøvetid i en anden medlemsstat under en kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver
deres egne borgere mulighed for dette. Det reviderede direktiv kodificerer dette i
artikel 55a, jf. artikel 3, stk. 1, litra j, således, at medlemsstater skal sammenligne
ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der kræves nationalt, med henblik
på at vurdere om de kan anerkendes, og dette gælder også praktikophold.
For at nationale bestemmelser ikke skal udgøre en hindring for især nyuddannedes
mobilitet, giver det reviderede direktiv således mulighed for, at dimittender kan få
anerkendt et praktikophold fra en anden medlemsstat i EU. Hvis praktik under eller
efter et uddannelsesforløb således er et krav for at kunne udøve et lovreguleret erhverv
i hjemlandet, skal praktikophold fra andre medlemsstater anerkendes. Praktikophold
gennemført i tredjelande bør ligeledes tages i betragtning, når den kompetente
myndighed overvejer en anmodning om adgang til et lovreguleret erhverv.
4.1.4. Indførelse af regler for delvis anerkendelse (delvis adgang) til udøvelse af
lovregulerede erhverv
Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor, at
erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå et helt uddannelsesprogram i
værtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende
kvalifikationskrav i hjemlandet. Da EU-Domstolen fik forelagt denne problemstilling,
udviklede Domstolen princippet om delvis anerkendelse, jf. dom af 19. januar 2006 i
sag C-330/039, Colegio de Ingenieros de Caminos, Canales y Puertos mod
Administración del Estado. Domstolen fastslog således, at medlemsstaterne efter
anmodning fra erhvervsudøveren under visse betingelser skal tillade delvis udøvelse af
erhvervet. Dette princip er på baggrund af Domstolens retspraksis indarbejdet i det
reviderede anerkendelsesdirektiv, jf. artikel 4f.
Efter ændringsdirektivets præambelbetragtning 7 gælder delvis adgang
kun for
erhvervsudøvere, der ønsker at udøve det samme erhverv i en anden medlemsstat. I
visse tilfælde er den pågældende virksomhed i værtsmedlemsstaten en del af et
erhverv med større aktiviteter end i hjemlandet, og princippet medfører, at f.eks. en
fuldt kvalificeret vejingeniør fra medlemsstat A som delvis adgang vil kunne få
24
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0025.png
adgang til at arbejde som vejingeniør i medlemsstat B, hvor erhvervet omfatter både
vej- og jernbaneingeniørfag.
Der er knyttet nogle konkrete kriterier som betingelse for at få delvis adgang til
erhvervsudøvelsen. For det første skal vedkommende være fuldt kvalificeret i
hjemlandet, dernæst skal forskellene mellem aktivitetsområderne være så store, at
erhvervsudøveren skal gennemgå et fuldstændigt uddannelsesprogram for at
kompensere for manglerne, og derudover skal den
faglige aktivitet objektivt
kunne
adskille sig - være delbart - fra andre aktiviteter
i værtslandet. Hvis
disse kriterier
er opfyldt, og erhvervsudøveren anmoder herom, så bør der under disse særlige
omstændigheder gives delvis adgang til udøvelse af erhvervet. Delvis adgang kan
afslås, hvis der foreligger tvingende almene hensyn, som defineret af EU-Domstolens
retspraksis vedrørende artikel 49 og 56 i traktaten. Dette kan i særlig grad gøre sig
gældende for erhverv i sundhedssektoren, hvis disse har konsekvenser for den
offentlige sundhed eller patientsikkerheden, jf. eksempelvis EU-Domstolens afgørelse
af 26. september 2013 i sag C-539/11, Ottica New Line di Accardi Vincenzo.
Muligheden for at få anerkendelse til delvis adgang gælder ikke for området for
automatisk anerkendelse, det vil sige for
erhvervsudøvere, der er omfattet af
automatisk
anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer i
overensstemmelse med direktivets kapitel II, III og IIIa i afsnit III.
4.1.5. Indførelse af fælles uddannelsesprincipper (”Common Training Principles”)
Efter ændringsdirektivets præambelbetragtning 25 bør anerkendelsesdirektivet
gennem indførelse af fælles uddannelsesprincipper fremme en øget automatisk
anerkendelse. Med det reviderede anerkendelsesdirektiv, jf. artikel 49a og 49b, kan
faglige organisationer eller kompetente myndigheder forelægge forslag for Europa-
Kommissionen om sådanne fælles uddannelsesprincipper: Et fælles
uddannelsesprogram (”Common Training Framework”) eller en fælles prøve, en
”Indre Markeds test” (”Common Training Test”). Erhvervsudøvere, som består prøven
eller er i besiddelse af de bestemte uddannelseskvalifikationer, bliver berettigede til
automatisk anerkendelse af deres kvalifikationer på tværs af grænserne i EU.
4.1.6. Mulighed for at få anerkendelse
hvor
erhvervet ikke er lovreguleret i
hjemlandet
Efter det hidtil gældende anerkendelsesdirektiv kunne en statsborger fra en EU-
medlemsstat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, få sin autorisationsansøgning
behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet i en anden medlemsstat, hvor
erhvervet er lovreguleret. Med det reviderede direktiv er et krav om relevant
erhvervserfaring ændret fra mindst 2 år til mindst 1 år.
25
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0026.png
Hvis en erhvervsudøver fra en medlemsstat, hvor man ikke stiller krav om autorisation
eller krav om et bestemt uddannelsesbevis for at få adgang til udøvelse af et erhverv,
ønsker at arbejde i en anden medlemsstat, hvor erhvervet er lovreguleret, kan
værtslandet kræve, at erhvervsudøveren beviser, at vedkommende ud over sit
uddannelsesbevis har opnået relevant erhvervserfaring af mindst 1 års varighed i løbet
af de sidste 10 år.
Kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for varig etablering. Med det
reviderede direktiv, jf. artikel 5, stk. 1, litra b, og artikel 13, stk. 2, jf.
præambelbetragtning 8 og 12, gives der adgang til at få behandlet ansøgningen efter
direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Det fremgår af ansøgerens
uddannelsesbevis, at vedkommende er uddannet til at udøve sit erhverv i hjemlandet,
2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndighed i uddannelseslandet (en
kompetent myndighed kan i den sammenhæng være en offentlig anerkendt
uddannelsesinstitution), og 3) vedkommende kan dokumentere 1 års relevant
erhvervserfaring i løbet af de sidste 10 år.
I tilfælde af, at der stadig er væsentlige forskelle mellem de erhvervsmæssige
kvalifikationer fra hjemlandet og til værtslandets krav til kvalifikationer, kan den
kompetente myndighed pålægge udligningsforanstaltninger.
Bestemmelsen gælder ikke for området for automatisk anerkendelse.
4.1.7. Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)
Samarbejdet mellem medlemsstaterne via IMI er allerede daglig praksis, og
medlemsstaternes myndigheder udveksler allerede i dag relevante oplysninger om
ansøgernes erhvervsmæssige kvalifikationer, lovlige etablering i hjemlandet m.v., jf.
direktivets artikel 8 og artikel 56, stk. 1 og 2, jf. ændringsdirektivets
præambelbetragtning 29.
Med det hidtil gældende anerkendelsesdirektiv blev pligten til et administrativt
samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og krav om
udveksling af oplysninger således udvidet. Udvekslingen af oplysninger mellem
myndighederne sker primært via IMI og gennem en række præfabrikerede spørgsmål,
som medlemsstaternes kompetente myndigheder, der behandler anmeldelses- eller
autorisationssager, kan stille og få svar på det pågældende lands sprog.
Det er således allerede i dag obligatorisk for alle medlemsstaternes kompetente
myndigheder at samarbejde. De berørte kompetente myndigheder i hjemlandet og
værtslandet udveksler oplysninger om disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller
om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af
erhvervet. De kompetente myndigheder sørger for, at de oplysninger, de udveksler,
26
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0027.png
behandles fortroligt og under overholdelse af lovgivningen om beskyttelse af
personoplysninger.
Det er imidlertid først i forbindelse med vedtagelsen af IMI-forordningen blevet
fastsat, at samtlige medlemsstaternes kompetente myndigheder er forpligtet til at
anvende IMI-systemet til dette formål. Af forordningen fremgår bl.a. en række
bestemmelser, som tjener databeskyttelsesformål, herunder krav til myndighedernes
behandling og opbevaring af personoplysninger. Der henvises herved endvidere til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse
inden for elektronisk kommunikation).
4.1.8. Indførelse af et advarselssystem ved anvendelse af forfalsket dokumentation
Ifølge ændringsdirektivets præambelbetragtning 29 bør forpligtelsen til at sikre et højt
niveau af sundhed og forbrugerbeskyttelse styrkes.
Hvis en person er dømt for at anvende forfalsket dokumentation ved ansøgning om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer uanset hvilket lovreguleret erhverv i
den pågældende medlemsstat, der er tale om, så skal den kompetente myndighed i den
pågældende medlemsstat underrette de øvrige medlemsstater om identiteten af den
dømte. Denne advarselsordning følger af direktivets artikel 56a, stk. 3.
Advarsler sendes via IMI senest 3 kalenderdage efter datoen for vedtagelsen af
afgørelsen, og en (eller eventuelt flere) advarselskoordinator(er) modtager og sikrer, at
videreforsendelsen af advarslen sker til den kompetente myndighed i hjemlandet, som
har ansvar for adgang til udøvelse af det pågældende lovregulerede erhverv, og til de
øvrige medlemsstaters advarselskoordinator(er). Advarselskoordinatoren har som
udgangspunkt ikke adgang til personoplysninger.
Det er ikke et krav, at der foreligger en endelig afgørelse i den forstand, at
mulighederne for at anke dommen eller påklage afgørelsen er udtømt. Afgørende for
fremsendelse af en advarsel er, at der foreligger en dom eller afgørelse fra en domstol.
Hvis f.eks. en appel resulterer i, at der sker en ændring af dommen, skal advarslen
opdateres tilsvarende i IMI.
Når en kompetent myndighed i en medlemsstat modtager advarslen, skal den, hvis det
er aktuelt for den pågældende sag, søge eventuelle yderligere oplysninger gennem det
allerede etablerede system i artikel 8 og artikel 56 om medlemsstaternes samarbejde.
27
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0028.png
Der er således tale om et indberetningssystem, der kræver, at man om nødvendigt
bruger IMI-systemet til nærmere undersøgelse af den pågældende person. Der
henvises til afsnit 4.1.7.
For de erhvervsudøvere, hvis aktiviteter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked
(herefter servicedirektivet), gælder det desuden, at de er omfattet af det
advarselssystem, som allerede er hjemlet der.
4.1.9. En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion
De nuværende kontaktpunkter styrkes og bliver de såkaldte ”støttecentre” (”assistance
centers”), som fortsat skal bistå borgere, også ved personlig vejledning, når disse
ønsker at søge om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet
mellem støttecentrene er formaliseret og styrket, sådan at der opnås tættere samarbejde
mellem det nationale center og andre medlemsstaters centre og kompetente
myndigheder og medlemsstaternes kvikskranker (Point of Single Contact).
4.1.10. Udvidelse af servicedirektivets kvikskranker (Point of Single Contact)
Kvikskrankerne er oprettet under servicedirektivet.
Med det reviderede anerkendelsesdirektiv udvides servicedirektivets kvikskranker til
at omfatte alle professioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig
anerkendelse via de kvikskranker, som er blevet oprettet under servicedirektivet.
Efter det reviderede anerkendelsesdirektiv, jf. artikel 57 og 57a, tilbydes alle borgere,
der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, at de kan henvende
sig til de kvikskranker, som er oprettet i henhold til servicedirektivet, i stedet for at
skulle henvende sig til flere offentlige myndigheder. Ved kvikskranken vil borgerne
kunne få al information om de dokumenter m.v., som er nødvendige for at få deres
kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foretage alle online-
anerkendelsesekspeditioner.
4.1.11. Beføjelse til Europa-Kommissionen til at vedtage almengyldige ikke-
lovgivningsmæssige retsakter
Europa-Kommissionen skal ifølge det reviderede anerkendelsesdirektivs artikel 57c
fremover kunne udbygge eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i
anerkendelsesdirektivet i overensstemmelse med TEUF artikel 290 om delegerede
retsakter. Der er eksempelvis tale om muligheden for at foretage en teknisk opdatering
af direktivets bilag I, IV, V og VII, at opdatere informationer om varigheden af
enkelte uddannelser (overgang til European Credit Transfer Accumulation System
28
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0029.png
(ECTS normeringssystem)), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v. Hidtil
har dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58, i det hidtil gældende
direktiv.
4.1.12. Øvrige væsentlige tiltag
4.1.12.1. Begrundelse
Det reviderede anerkendelsesdirektiv fastsætter, jf. artikel 4d, stk. 4, og artikel 14, stk.
6, jf. præamblens betragtning 13, 3. pkt., at en afgørelse om at pålægge en
udligningsforanstaltning skal behørigt begrundes, således at ansøgeren får mulighed
for at opnå en bedre forståelse af sin situation og for at få afgørelsens lovlighed
efterprøvet ved de nationale domstole. Direktivet fastlægger således krav til indholdet
af den obligatoriske begrundelse for afgørelser truffet i medfør af direktivet, og de
kompetente myndigheder er forpligtede til at overholde disse. Det er Uddannelses- og
Forskningsministeriets vurdering, at forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse m.v.
er i overensstemmelse med direktivets krav om begrundelse. Det er dog den
pågældende sektormyndighedes ansvar at sikre, at direktivets regler overholdes.
4.1.12.2. Livslang læring
Der er indført formel godkendelse af livslang læring, jf. artikel 7, stk. 4, artikel 14, stk.
5 og stk. 6, litra b, og artikel 22, som fremover, såfremt disse kvalifikationer er formelt
attesteret af et relevant organ i hjemlandet eller etableringslandet, skal indgå i
vurderingen af de samlede erhvervsmæssige kvalifikationer hos en person, der ansøger
om anerkendelse af sine udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Livslang
læring er karakteriseret ved al almen uddannelse, erhvervsuddannelse, uformel
uddannelse og uformel læring, som en person deltager i gennem hele livet, og som
resulterer i øget viden og øgede færdigheder og kompetencer.
4.1.12.3. ECTS og EQF
I ændringsdirektivet, og herunder ændringsdirektivets præambelbetragtning 11 og 17,
betones muligheden for anvendelse af ECTS og EQF i forbindelse med oplysning om
videregående uddannelsers varighed og indhold.
4.2. Sektorale emner
Det reviderede anerkendelsesdirektiv indeholder som hidtil en række sektorale emner,
som søges gennemført i lovgivningen for enkelte erhverv.
29
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0030.png
4.2.1. Harmoniserede minimumskrav til uddannelse – den automatiske
anerkendelse.
På anerkendelsesdirektivets sektorale område findes en række harmoniserede
minimumuddannelseskrav til uddannelse af læge, speciallæge, alment praktiserende
læge, tandlæge, specialtandlæge, sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds-
og sygepleje, jordemoder, farmaceut, dyrlæge og arkitekt.
Disse minimumuddannelseskrav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i
over 20 år, men er - ikke mindst på grund af den videnskabelige og teknologiske
udvikling - med det reviderede anerkendelsesdirektiv blevet opdateret og
moderniseret.
Blandt de sektorale emner om den automatiske anerkendelsesordning for disse erhverv
er bl.a.:
4.2.1.1. Sundhedsområdet
Efter det hidtil gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejerske- og
jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områderne har dog udviklet
sig væsentligt i de sidste 3 årtier: Sundhedspleje i lokalområdet, brug af komplekse
behandlinger og teknologi, som udvikler sig løbende, forudsætter, at sygeplejersker er
i stand til at udføre mere selvstændigt arbejde. Revisionen af direktivets artikel 31
afspejler tillige det reelle adgangskrav for uddannelsen til sygeplejerske i størstedelen
af medlemsstaterne. Direktivet forhøjer således adgangskravet til optagelse på
sygeplejerskeuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til 12 års
forudgående almen skolegang eller 10 års bestemt uddannelse.
Der er i direktivets artikel 40 sket en forhøjelse af adgangskravet til optagelse på
jordemoderuddannelsen til 12 års forudgående almen skolegang, og
minimumuddannelsesvarigheden af jordemoderuddannelsen er, jf. artikel 41, af
mindst 3 års varighed med mindst 4.600 teoretiske og praktiske studier, hvilket også
kan udtrykkes i dertil svarende ECTS-point, eller 2 års uddannelse med mindst 3.600
timer betinget af en forudgående sygeplejerskeuddannelse, hvilket også kan udtrykkes
i dertil svarende ECTS-point. Uddannelsen indbefatter svangreomsorg for gravide.
For så vidt angår lægeuddannelsen, jf. direktivets artikel 24, og tandlægeuddannelsen,
jf. artikel 34, er det reviderede direktivs minimumuddannelsesvarighed af
lægeuddannelsen mindst 5 år med mindst 5.500 timers teoretisk og praktisk
undervisning, hvilket også kan udtrykkes i dertil svarende ECTS-points, og
minimumuddannelsesvarigheden af tandlægeuddannelsen er mindst 5 år, hvilket også
kan være udtrykt i dertil svarende ECTS-point, og skal bestå af mindst 5.000 timers
teoretiske og praktiske studier.
30
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0031.png
For farmaceutuddannelsens vedkommende er minimumuddannelsesvarigheden af
farmaceutuddannelsen, jf. direktivets artikel 44, fastsat til mindst 5 år, hvilket også
kan udtrykkes i tilsvarende ECTS-point, og som består af mindst 4 års teoretisk og
praktisk undervisning og 6 måneders obligatorisk praktik på et offentligt apotek eller
hospital superviseret af hospitalets farmaceutiske afdeling.
Der er på alle områderne tale om minimumuddannelseskrav, og det er op til de enkelte
medlemsstater, om de nationalt vil sætte højere standarder.
I Danmark udbydes sundhedsuddannelser på de ovennævnte års varighed.
4.2.1.2 Arkitektområdet
Der er i direktivets artikel 46 sket en forhøjelse af minimumsvarigheden af
arkitektuddannelsen fra hidtil 4 uddannelsesår til 5 uddannelsesår eller 4
uddannelsesår og 2 års praktik. Uddannelsen skal i lige høj grad tage hensyn til de
teoretiske og praktiske sider, og studieårene kan også udtrykkes i de dertil svarende
ECTS-point.
Uddannelseskravene på 4 eller 5 års akademiske studier for arkitekter, som er
defineret i artikel 46 i direktivet, er et minimumskrav, idet medlemsstaterne gerne må
anvende højere standarder ved uddannelse af fremtidige arkitekter. I mange
medlemsstater, herunder i Danmark, udbydes således i dag arkitektuddannelse af 5 års
varighed.
4.2.2. Afklaring og opdatering af erhvervsvirksomhed oplistet i direktivets bilag IV
Anerkendelsesdirektivets artikler 16-20, jf. direktivets bilag IV, oplister visse former
for virksomhed, som kan udøves som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende
(eksempelvis håndværk, handel og industri), og som berettiger til automatisk
anerkendelse såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) Et vist antal års relevant
erhvervserfaring som fuldt kvalificeret selvstændig erhvervsdrivende eller
virksomhedsleder, som varierer i henhold til aktiviteten, 2) et vist antal års relevant
erhvervsfaring som arbejdstager eller virksomhedsleder kombineret med en
erhvervsuddannelse, som varierer i henhold til aktiviteten, og 3) en identifikation af
den erhvervsmæssige aktivitet baseret på bilag IV i direktivet.
Bilag IV henviser pt. til FN’s ”International Standard Industrial Classification of All
Economic Activities” (ISIC) nomenklatur (United Nations Statistics Division
(UNSD), International Standard Industrial Classification of all Economic Activities
(ISIC))
,
som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950’erne, 1960’erne, og
1980’erne, og som i den mellemliggende periode ikke nødvendigvis er opdateret, og
som for visse former for erhvervsvirksomhed senest er blevet opdateret i 2008.
31
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0032.png
På den baggrund kan bilag IV efter det reviderede direktiv opdateres af Europa-
Kommissionen i overensstemmelse med reglerne om delegerede retsakter, jf. artikel
20, og efter de betingelser, der er fastlagt i artikel 57c.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til afsnit 4.1.11.
4.2.3. En mere klar og effektiv underretnings- og notifikationsprocedure
Når en medlemsstat ønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende
uddannelsestitel i bilag V til direktivet, det vil sige de områder, som er omfattet af den
automatiske anerkendelse og direktivets minimumsuddannelseskrav, er der i det
reviderede direktiv, jf. artikel 21a, indeholdt en beskrivelse af en mere klar og effektiv
underretnings- og notifikationsprocedure til Europa-Kommissionen. På den måde
sikres, at personer, der har gennemgået den konkrete uddannelse, kan påberåbe sig den
automatiske anerkendelse. Notifikationerne skal ledsages af en rapport om
uddannelsernes overensstemmelse med minimumuddannelseskravene i direktivet.
Rapporten udarbejdes af et kompetent organ udpeget af medlemsstaten.
Notifikationerne sker via IMI.
4.2.4. Mulighed for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser
Det hidtil gældende direktiv gav ringe mulighed for anerkendelse af tidligere
undervisning som en del af uddannelseskurser i en speciallægeuddannelse. Af
ændringsdirektivets præambelbetragtning 19 fremgår det, at medlemsstaterne med
henblik på at forbedre mulighederne for anerkendelse, får mulighed for at give delvis
dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågældende del af
uddannelsen overlapper og allerede er gennemført i forbindelse med et andet
speciallægeuddannelsesprogram i en anden medlemsstat, og hvis uddannelsesdelen
som minimum er på et niveau, som svarer til uddannelsen i et givent speciale, jf.
artikel 25, stk. 3a.
Den givne dispensation må ikke omfatte mere end halvdelen af minimumsvarigheden
af den pågældende speciallægeuddannelse. Europa-Kommissionen og de øvrige
medlemsstater underrettes om den pågældende nationale lovgivning herom.
4.2.5. Sprogkompetencer og herunder indskærpelse af krav om bestemte
sprogkompetencer for sundhedspersonale
Med det reviderede anerkendelsesdirektiv skærpes kravet i artikel 53 om bestemte
sprogkompetencer indenfor erhverv, som har konsekvenser for patientsikkerheden.
Der indføres således mulighed for en mere systematisk kontrol af sprogkompetencer
hos sundhedspersonale, som er arbejdstagere, og når der er tale om sundhedserhverv
med konsekvenser for patientsikkerheden.
32
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0033.png
Sprogkontrol kan i overensstemmelse med allerede gældende ret foretages i
forbindelse med andre lovregulerede erhverv, f.eks. advokat, i tilfælde, hvor der
hersker alvorlig og konkret tvivl om erhvervsudøverens sprogkundskaber. Det er en
betingelse at disse sprogkundskaber er nødvendige for udøvelse af erhvervsaktiviteten,
jf. direktivets artikel 53, stk. 1. I tilfælde af tvivl om rigtigheden af kvalifikationerne
eller af det dokument, der dokumenterer sprogkundskaberne, kan værtslandets
kompetente myndighed fortrinsvis via IMI anmode den kompetente myndighed i
hjemlandet om bekræftelse af rigtigheden af de kvalifikationer eller af det dokument,
der dokumenterer sprogkundskaberne.
De kompetente myndigheders og arbejdsgivers rolle er i det reviderede direktiv
præciseret, og det er afklaret, at sprogkontrollen anvendes efter anerkendelsen af de
erhvervsmæssige kvalifikationer. Men, som det anføres i ændringsdirektivets
præambelbetragtning 26, er det navnlig vigtig for erhverv, som har konsekvenser for
patientsikkerheden, at sprogkontrollen foretages, inden erhvervsudøveren påbegynder
udøvelsen af erhvervet i værtsmedlemsstaten. Sprogkravene må ikke overstige, hvad
der er nødvendigt og rimeligt for at udøve erhvervet i værtsmedlemsstaten, og en
sprogkontrol bør være rimelig og nødvendig for det pågældende job og begrænses til
kendskab til et officielt sprog eller, hvis dette sprog også er et af Unionens officielle
sprog, et administrativt sprog i værtsmedlemsstaten.
4.2.6. Løbende faglig udvikling (Current Professional Development, CPD)
Ifølge ændringsdirektivets præambelbetragtning 15 bidrager den løbende faglige
udvikling til sikker og effektiv vedligeholdelse og opdatering af kvalifikationer og
praksis blandt erhvervsudøvere, der nyder godt af den automatiske anerkendelse af
deres erhvervsmæssige kvalifikationer, det vil sige læger, speciallæger, praktiserende
læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger,
specialtandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter.
Det er vigtigt at opmuntre til yderligere styrkelse af løbende faglig udvikling for disse
erhverv. Den løbende faglige udvikling bør omfatte teknisk, videnskabelig,
lovgivningsmæssig og etisk udvikling og bør motivere erhvervsudøvere til at deltage i
livslang læring af relevans for deres erhverv. Dette i forlængelse af, at der allerede i
dag, jf. præambelbetragtning 39 i direktivet, henvises til, at det påhviler
medlemsstaterne at sikre en passende videreuddannelse med henblik på, at
erhvervsudøvere kan holde sig orienteret om den tekniske og videnskabelige
udvikling.
Der er således i det reviderede direktivs artikel 22, stk. 1, litra b, indført krav om
løbende faglig udvikling, som i en række medlemsstater allerede er blevet obligatorisk
i sundhedsvæsenet.
33
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0034.png
Medlemsstaterne bør udveksle bedste praksis på området, og Europa-Kommissionen
skal underrettes om de foranstaltninger, der træffes herom senest den 18. januar 2016.
Medlemsstaterne skal således, og hvis sådanne regler findes, indberette de relevante
retsregler om løbende faglig udvikling. Såfremt man på anden vis sikrer løbende
faglig udvikling for de sektorale erhverv, skal dette oplyses. Det kan bl.a. være
tilfældet, hvis et erhverv ikke er lovreguleret i det pågældende land.
Den løbende faglige udvikling sker i overensstemmelse med procedurerne i den
enkelte medlemsstat.
4.2.7. Indførelse af et advarselssystem – fratagelse af autorisation
Hvis der er tale om et lovreguleret erhverv i den pågældende medlemsstat, er de
kompetente myndigheder ifølge det reviderede anerkendelsesdirektiv som noget nyt
forpligtede til at advare kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater, hvis en
person inden for den regulerede sundhedssektor og dyrlæge, eller en person, der
udøver virksomhed med relation til uddannelse af mindreårige, herunder børnepasning
og førskoleundervisning, har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig
myndighed eller en domstol, jf. artikel 56a, stk. 1 og 2. Underretning sker, hvis
erhvervsudøver er blevet begrænset - også midlertidigt - i at udøve sit erhverv.
Advarsler sendes via IMI senest 3 kalenderdage efter datoen for vedtagelsen af
dommen eller afgørelsen, og en (eller eventuelt flere) advarselskoordinator(er) sikrer,
at videreforsendelsen af advarslen sker til den kompetente myndighed i hjemlandet,
som har ansvar for adgang til udøvelse af det pågældende lovregulerede erhverv, og til
de øvrige medlemsstaters advarselskoordinatorer. Advarselskoordinatoren har som
udgangspunkt ikke adgang til personoplysninger.
Det er ikke et krav, at der foreligger en endelig afgørelse i den forstand, at
mulighederne for at anke en dom eller påklage en afgørelse er udtømt. Afgørende for
fremsendelse af en advarsel er, at der foreligger en dom, som har indvirkning på, om
erhvervsudøveren har rettighed til at udøve sit erhverv. Er erhvervsudøveren derfor
f.eks. blevet begrænset i sin erhvervsudøvelse, mens en appel- eller klagesag verserer,
skal der sendes en advarsel om denne erhvervsudøver til de andre medlemsstater via
IMI. Hvis appellen eller klagen resulterer i, at der sker en ændring i begrænsningen,
eller vedkommende igen kan udføre sit erhverv, så skal advarslen opdateres
tilsvarende i IMI.
Når en kompetent myndighed i en medlemsstat modtager advarslen, skal den, hvis det
er aktuelt for den pågældende sag, søge eventuelle yderligere oplysninger gennem det
allerede etablerede system i artikel 8 og artikel 56 om medlemsstaternes samarbejde.
F.eks. kan det være nødvendigt at undersøge, hvilken type lovovertrædelse, der er tale
34
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0035.png
om. Der kan således være tale om en lovovertrædelse i en medlemsstat, som ikke er et
strafbart forhold i en anden medlemsstat. Eksempelvis kan foretagelse af
svangerskabsafbrydelse være tilladt i en medlemsstat, mens det er forbudt i en anden
medlemsstat.
Der er således tale om et indberetningssystem, der kræver, at man om nødvendigt
bruger IMI-systemet til nærmere undersøgelse af den pågældende person. Der
henvises til afsnit 4.1.7.
Der er i det reviderede direktivs artikel 7, stk. 2, litra e, tilføjet en bestemmelse om, at
man for erhverv inden for sikkerhedssektoren, sundhedssektoren og erhverv, som
vedrører undervisning af mindreårige, herunder børnepasning og
førskoleundervisning, kan kræve, at en anmeldelse af den midlertidige eller
lejlighedsvise tjenesteydelse ledsages af en straffeattest el.lign. Det er dog en
betingelse, at man kræver dette af egne statsborgere, og at der er tale om et
lovreguleret erhverv i den pågældende medlemsstat.
For de erhvervsudøvere, hvis aktiviteter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked
(servicedirektivet), gælder det desuden, at de er omfattet af det advarselssystem, som
allerede er hjemlet der.
5. Lovforslagets udformning – gennemførelse af det reviderede direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i dansk ret
Lovforslaget er i hovedsagen en videreførelse af gældende ret om den danske proces
for indgivelse af ansøgninger og anmeldelser m.v. og behandlingsprocessen herfor hos
de enkelte myndigheder, statistiske indberetninger, kontaktpunkt- og
koordinatorfunktionen, mulighed for opkrævning af gebyr m.v., jf. lov om adgang til
udøvelse af visse erhverv i Danmark (lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010).
Lovforslaget gennemfører det reviderede direktivs væsentligste tværgående
bestemmelser om ansøgning om europæisk erhvervspas, anerkendelse af
praktikophold, anerkendelse af delvis adgang, anerkendelse på baggrund af fælles
uddannelsesprincipper, det styrkede administrative samarbejde mellem
medlemsstaterne, og herunder den styrkede støttecenterfunktion og udvidelsen af
kvikskranken, et advarselssystem ved anvendelse af forfalsket dokumentation for
erhvervsmæssige kvalifikationer, og den såkaldte transparensøvelse.
På den baggrund er forslaget udfærdiget som en ny hovedlov med en ny titel, der i
højere grad knytter an til, hvad direktivet og loven regulerer.
35
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0036.png
En endelig gennemførelse af direktivet kræver, at der udstedes de nødvendige
bekendtgørelser og foretages de nødvendige ændringer i den sektorale lovgivning,
som følger af det reviderede direktiv.
For så vidt angår statsborgere fra tredjelande, der ikke er omfattet af direktivet,
betyder det danske forbehold om det retlige samarbejde, at alene personer, der er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område (opholdsdirektivet), kan påberåbe sig
anerkendelsesdirektivet i Danmark. Derudover er det overladt til lovgivningen for det
enkelte lovregulerede erhvervsområde, i hvilket omfang statsborgere fra tredjelande
kan få adgang til udøvelse af erhvervet i Danmark.
Med mindre andet angives, følger begreber og definitioner m.v. i lovforslaget
anerkendelsesdirektivets definitioner, jf. direktivets artikel 3.
5.1. Det europæiske erhvervspas (European Professional Card, EPC)
Lovforslaget indfører mulighed for at søge om europæisk erhvervspas på de
erhvervsområder, hvor erhvervspasset indføres.
Det europæiske erhvervspas er et elektronisk certifikat, der på udvalgte
erhvervsområder erstatter en autorisationsansøgning om fast etablering eller en
anmeldelse af midlertidige tjenesteydelser. Erhvervspasset er en frivillig ordning for
borgeren og administreres via Indre Markeds Informationssystem (IMI), som skal
være den tekniske indgang ("back office") for de myndigheder i medlemsstaterne, som
arbejder med erhvervspasset.
Erhvervspasset har til formål at forenkle og forkorte eksisterende anerkendelses-
procedurer og at effektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde til gavn
for borgere. Formålet er at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet ved at flytte
anerkendelsesprocessen fra værtslandet til hjemlandet. Begrundelsen for dette er, at
det er hjemlandet, som er i besiddelse af de relevante oplysninger om ansøgeren,
eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisationsbeviser m.v., og
hjemlandet, som sidder inde med oplysninger om kravene til erhvervsudøvelse i det
pågældende land. Derfor er hjemlandet nærmest til at være primærbehandler på en
ansøgning om europæisk erhvervspas. Dette bevirker, at omkostningerne og den
administrative byrde også i højere grad tilfalder hjemlandet. På den anden side skal
benyttelsen af IMI reducere disse omkostninger, og de kompetente myndigheder
forudsættes allerede i høj grad at være involverede i anerkendelsesproceduren i kraft
36
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0037.png
af, at de i forvejen behandler egne og udenlandske borgeres ansøgninger om
anerkendelse.
Lovforslaget angiver, at ansøgningen om europæisk erhvervspas fra den udenlandske
ansøger derfor sker via den kompetente myndighed i et andet medlemsland, mens den
ansøger, der er etableret i Danmark eller har opnået sine kvalifikationer i Danmark,
sender sin ansøgning via den danske kompetente myndighed til det andet
medlemsland. Ansøgning kan også ske via den danske kvikskranke, jf. lovforslagets §
19.
5.2. Anerkendelse af praktikophold, anerkendelse af delvis adgang og anerkendelse
på baggrund af fælles uddannelsesprincipper
Lovforslaget indfører hjemmel til, at den kompetente myndighed kan give
anerkendelse med henblik på delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, til
at anerkende et praktikophold taget i udlandet og til anerkendelse på baggrund af
fælles uddannelsesprincipper. Det er en betingelse for anerkendelsen, at kriterierne
herfor er opfyldt. De undtagelser, som direktivet giver mulighed for, bør sikres
reguleret i sektorlovgivningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3 om anerkendelse af
praktikophold, pkt. 4.1.4 om delvis adgang og pkt. 4.1.5 om anerkendelse på baggrund
af fælles uddannelsesprincipper.
5.3. Underretning og indhentning af oplysninger
5.3.1. Beretning til Folketinget og Europa-Kommissionen m.v.
Efter § 4 i gældende lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark foretager
de kompetente myndigheder én årlig samlet statistisk indberetning til Uddannelses- og
Forskningsministeriet om ansøgninger om etablering og anmeldelser af tjenesteydelser
vedrørende de lovregulerede erhverv.
Oplysningerne danner bl.a. grundlag for den beretning, som uddannelses- og
forskningsministeren årligt skal afgive til Folketinget om udviklingen på området, jf. §
11 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
(lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014), og oplysningerne indgår i den rapport,
som medlemslandene hvert andet år skal afgive til Europa-Kommissionen, jf.
direktivets artikel 60.
37
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0038.png
Indberetningen omfatter tillige oplysninger vedrørende statsborgere fra tredjelande.
Rapporten, som Danmark aflægger hvert andet år til Europa-Kommissionen, omfatter
udover en statistisk oversigt over de afgørelser, der er truffet, generelle bemærkninger
samt en beskrivelse af de vigtigste problemer, der er opstået i forbindelse med
anvendelsen af direktivet.
Lovforslaget er en videreførelse af gældende ret, men fremover vil de kompetente
myndigheder også skulle indberette om ansøgninger om europæisk erhvervspas fra
både udenlandske og danske statsborgere samt indberette størrelsen på et eventuelt
gebyr for passet, oplysninger om godkendelse af praktikophold gennemført i et andet
medlemsland eller et tredjeland, sager om delvis adgang, tiltag i forbindelse med
løbende faglig udvikling, nye uddannelser, der opfylder minimum-
uddannelseskravene, og som skal notificeres til Europa-Kommissionen, oplysninger
om løbende faglig udvikling på det automatiske område, nye lovregulerede erhverv og
ændringer og liberaliseringer på det lovregulerede område (transparensøvelsen), samt
væsentlige og vanskelige problemer samt andre forhold, der er relevante for
anerkendelse af udenlandske uddannelser og kvalifikationer. Der kan tillige være tale
om andre informationer, som Kommissionen finder kan have betydning og relevans
for oplysning om medlemslandenes anvendelse af direktivet, og som det foreslås, at
Styrelsen for Videregående Uddannelser, som tænkes bemyndiget hertil, jf.
lovforslagets § 17, stk. 3, kan indhente og sikre indberettet. Også oplysninger, der
vedrører statsborgere fra tredjelande og kvalifikationer opnået i tredjelande,
indberettes.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil endvidere som led i funktionen som den
nationale koordinator for direktivet, fortsat sikre en ensartet anvendelse af
anerkendelsesdirektivet. Såfremt det fremgår af indberetningerne, at der f.eks. er
usædvanlige udsving på et givent område eller i et givet år, vil styrelsen på baggrund
af oplysningerne anmode den kompetente myndighed om at redegøre nærmere for
baggrunden for de statistiske oplysninger.
Udvidelsen af indberetningspligten berører kun myndigheders indberetningspligt og
ændrer ikke ved ansøgernes retsstilling efter loven.
Såfremt det har relevans for varetagelsen af koordinator- og støttecenterfunktionen og
for administrationen af anerkendelsesdirektivet i øvrigt, vil der med lovforslaget
ligeledes ad hoc kunne indhentes oplysninger.
38
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0039.png
5.3.2. Revision af omfanget af lovregulerede erhverv – forenkling og liberalisering
(transparensøvelsen) – artikel 59
Det varierer, hvilke erhverv der er lovregulerede i de forskellige medlemslande,
ligesom
der er forskelle i den måde, erhvervene reguleres på, da dette er et nationalt
anliggende. For at sikre,
at
begrænsninger af borgernes frie bevægelighed er behørigt
begrundede og ikke er mere indgribende end nødvendigt, foreskriver det
reviderede
direktiv,
at der sikres gennemsigtighed, og at
medlemslandene
derfor
inden for
rammerne af en evaluerings- og screeningsproces (transparensøvelsen) meddeler
Europa-Kommissionen, hvilke erhverv, der er lovregulerede, og begrundelsen herfor.
Direktivets artikel 59 nødvendiggør, at der skal skabes hjemmel til transparensøvelsen.
Transparensøvelsen består i en screening og en undersøgelse af den danske lovgivning
for at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i Danmark kan knyttes
nogle objektive kriterier.
Kriterierne har hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), og øvelsen sker med henblik på at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie
bevægelighed. De objektive kriterier er følgende, jf. artikel 59:
a) diskriminationsforbud (der må ikke forskelsbehandles på baggrund af nationalitet –
hverken direkte (nationalitetskrav) eller indirekte (f.eks. bopælskrav),
b) nødvendighed (en ordning eller et krav skal kunne begrundes med et tvingende
alment hensyn) og
c) proportionalitet (tilladelsesordningen (f.eks. en autorisation)) er egnet og står mål til
det bestemte beskyttelseshensyn, og formålet kan ikke opnås på en mindre
indgribende måde).
Europa-Kommissionen har allerede igangsat arbejdet vedrørende
transparensinitiativet, som skal udgøre en del af den samlede gennemførelse af
direktivet her i landet. Styrelsen for Videregående Uddannelser forestår
transparensøvelsen i Danmark.
I Danmark flugter transparensinitiativet med og sker i forlængelse af arbejdet i den
tværministerielle taskforce, som blev nedsat af regeringen primo 2013 i forbindelse
med regeringens konkurrencepolitiske udspil ”Styrket konkurrence til gavn for
Danmark – Konkurrencepolitisk udspil”. Taskforcens arbejde afspejles i regeringens
vækstplan 2014 ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst” og i regeringens
Vækstpakke 2014.
Europa-Kommissionen har den 2. oktober 2013 offentliggjort en meddelelse
(KOM(2013) 685 endelig)) ”Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og
næste skridt”, om evaluering af nationale bestemmelser om adgang til erhverv. Det
39
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0040.png
anbefales bl.a. at foretage en grundig
analyse af den kumulative virkning af de
yderligere krav,
som kan være knyttet til anerkendelse af kvalifikationerne, såsom
en
forpligtelse til at have en erhvervsansvarsforsikring, licens til at udøve
virksomhed eller obligatorisk registrering i faglige organisationer m.v.
Transparensinitiativet er en øvelse på EU-niveau, og samtlige medlemslande sendte i
første halvår 2015 den første nationale handlingsplan til Europa-Kommissionen.
Senest den 18. januar 2016 sendes oplysninger om kravene til adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv og grunden til, at de anser disse krav for at opfylde
betingelserne om diskriminationsforbud, om at kravene er begrundet i tvingende
almene hensyn, og at kravene sikrer opfyldelsen af tilsigtede mål samt går ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Europa-Kommissionen
underrettes herefter løbende om medlemslandenes
opdateringer, og landene
sender oplysninger om deres senere indførte krav samt
grunden til, at de anser dem for at opfylde de ovenfor nævnte betingelser.
Oplysningerne sendes senest 6 måneder efter vedtagelsen af foranstaltningen.
Det er derfor af yderste relevans, at danske myndigheder, som kontrollerer de
eksisterende lovregulerede erhverv eller påtænker at lovregulere et nyt erhverv, nøje
overvejer diskriminationsforbud, nødvendigheden og proportionaliteten heraf og
løbende overvejer om lovregulering af et erhverv opfylder de kriterier, som er oplistet
ovenfor.
5.3.3. Indførelse af et advarselssystem ved anvendelse af forfalsket dokumentation
Hvis en person er dømt for at anvende forfalsket dokumentation ved ansøgning om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer uanset hvilket lovreguleret erhverv i
den pågældende medlemsstat, der er tale om, så skal den kompetente myndighed i den
pågældende medlemsstat underrette de øvrige medlemsstater om identiteten af den
dømte. Denne advarselsordning følger af direktivets artikel 56a, stk. 3.
Med lovforslaget foreslås en hjemmel til, at den kompetente myndighed i Danmark for
det respektive lovregulerede erhverv kan sende og modtage advarsler om forfalskede
dokumenter, som er benyttet i forbindelse med ansøgning om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer er dømt for at anvende
forfalsket dokumentation ved ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, er at anse for oplysninger om strafbare forhold i henhold til § 8 i
persondataloven. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske videregivelse
af sådanne oplysninger som beskrevet i lovforslaget. Det er med lovforslaget tilsigtet,
40
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0041.png
at persondataloven skal fraviges, idet den foreslåede fravigelse er nødvendig for at
gennemføre det reviderede anerkendelsesdirektivs artikel 56a, stk. 3.
Oplysningerne i advarslen bliver gjort tilgængelig for myndigheder i medlemslande,
der højst sandsynligt ikke vil komme til at bruge oplysningerne. Omvendt fremgår det
af ændringsdirektivets præambelbetragtning 29, at advarselsproceduren bør være i
overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger og
grundlæggende rettigheder. Det må derfor lægges til grund, at anerkendelsesdirektivet
er i overensstemmelse med gældende EU-ret om beskyttelse af personoplysninger. Det
er ikke med lovforslaget tanken, at der sondres mellem statsborgerskab, når der sendes
og modtages advarsler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.8.
5.4. En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion
5.4.1. Støttecenterfunktionen - artikel 57b, koordinatorfunktionen – artikel 56, stk.
4, og udvalget, der bistår Europa-Kommissionen - artikel 58-udvalget, m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren har bemyndiget Styrelsen for Videregående
Uddannelser til at varetage funktionen som kontaktpunkt, med ændringsdirektivet
benævnt ”støttecenter”, og koordinator for anerkendelsesdirektivet. Styrelsen er tillige
medlem af Europa-Kommissionens udvalg vedrørende anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, det såkaldte artikel 58-udvalg.
Det er hensigten, at Styrelsen for Videregående Uddannelsers nuværende funktion
som kontaktpunkt fremover videreføres med de beføjelser, som med lovforslaget er
lagt hos det styrkede støttecenter, ligesom styrelsen efter lovforslaget vil fortsætte
varetagelsen af opgaven som national koordinator for direktivet med den
opgaveportefølje, som følger af det reviderede direktiv. Styrelsen vil tillige efter
lovforslaget fortsat være medlem af Europa-Kommissionens udvalg vedrørende
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i artikel 58-udvalget.
Styrelsen for Videregående Uddannelsers funktion som kontaktpunkt hænger nøje
sammen med styrelsens opgave at vurdere niveauet af udenlandske
uddannelseskvalifikationer til brug for adgang til videregående studier, adgang til
arbejdsmarkedet inden for de ikke lovregulerede erhverv m.v. Denne kompetence
følger af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
(lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014).
Adgangen til at udøve et ikkelovreguleret erhverv er således baseret på arbejdstagers
mulighed for frit og uanset uddannelsesbaggrund at søge arbejde og arbejdsgivers
mulighed for at ansætte, hvem vedkommende ønsker. Til brug for bl.a. en
41
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0042.png
arbejdsgivers vurdering af, hvilke udenlandske uddannelseskvalifikationer en ansøger
til en stilling er i besiddelse af, foretages en niveauvurdering af disse
uddannelseskvalifikationer sammenlignet med det danske uddannelsessystem (en
såkaldt akademisk anerkendelse). Denne vurdering foretages af Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Adgangen til udøvelsen af et lovreguleret erhverv er baseret på bestemte
uddannelseskvalifikationer og er underlagt en form for ækvivalensvurdering hos den
kompetente relevante myndighed (erhvervsmæssig anerkendelse).
Der er en række af disse kvalifikationer, som kan fordre behovet for både akademisk
og erhvervsmæssig anerkendelse, idet kvalifikationerne kan give adgang til såvel
lovregulerede samt ikkelovregulerede erhverv (eksempelvis kvalifikationer inden for
jura, farmaci og psykologi samt visse håndværkserhverv), som ikke i sig selv
nødvendigvis er reguleret, men hvor en enkelt arbejdsfunktion (f.eks. teknisk ansvarlig
inden for el-området) er reguleret.
Der er i styrelsen oparbejdet en stor ekspertise og viden om anerkendelse af
udenlandske kvalifikationer samt en omfattende viden om og daglig praksis for
implementering af internationale konventioner, direktiver og regler i forbindelse med
gensidig anerkendelse af udenlandske kvalifikationer til brug for såvel
erhvervsmæssig som akademisk anerkendelse. Styrelsen har i kraft af sin
dobbeltfunktion i forbindelse med både akademisk og erhvervsmæssig anerkendelse
forudsætningerne for at koordinere, hvorvidt en ansøger har brug for enten
erhvervsmæssig eller akademisk anerkendelse eller begge dele. Desuden betjener
styrelsen kompetente myndigheder, som behandler autorisationsansøgninger, ved at
foretage pligtmæssig (ækvivalens-)vurdering af ansøgerens
uddannelseskvalifikationer, jf. § 2 a i lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v., og styrelsen yder bistand om andre landes
uddannelsessystemer og -strukturer.
Som den danske nationale koordinator for anerkendelsesdirektivet har Styrelsen for
Videregående Uddannelser bl.a. til opgave at fremme en ensartet gennemførelse af
anerkendelsesdirektivet, at indhente alle oplysninger af betydning for gennemførelsen
af direktivet, herunder navnlig vedrørende betingelserne for at optage et lovreguleret
erhverv i andre medlemslande, forestå afrapportering og aflevering af beretninger til
Europa-Kommissionen, behandle forslag om fælles uddannelsesrammer og fælles
uddannelsestest, udveksle oplysninger om bedste praksis med henblik på at optimere
den fortsatte faglige udvikling i medlemslandene og udveksle oplysninger om bedste
praksis om anvendelsen af de udligningsforanstaltninger, som er omhandlet i
direktivets artikel 14, m.v.
42
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0043.png
Med henblik på gennemførelsen af visse af disse opgaver kan koordinatorerne rette
henvendelse til støttecentrene. I dansk sammenhæng er koordinatorfunktionen og
støttecenterfunktionen samlet ét sted; i Styrelsen for Videregående Uddannelser. En
række opgaver, som i direktivet overordet set henvises til at blive udført af
”medlemsstaterne” er med videreførelse af gældende ret, og som led i Styrelsen for
Videregående Uddannelsers koordinerende funktion her i landet, også tillagt styrelsen.
Eksempelvis er det styrelsen, der her i landet f.eks. forestår den såkaldte
transparensøvelse, og som hvert andet år afgiver den danske afrapportering til Europa-
Kommissionen.
Derudover varetager styrelsen opgaver i tilknytning til koordination af relevante EU-
høringer og evalueringer. Styrelsen deltager i Europa-Kommissionens ekspertgrupper
m.v. og står for kontakt med Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet i
spørgsmål vedrørende anerkendelse. Styrelsen bidrager til forberedelse af rådsmøder,
til den danske EU-beslutningsprocedure m.v. og varetager opgaver, som knytter sig til
den danske delegation ved forhandlinger i den relevante Rådets tekniske
arbejdsgruppe.
På baggrund af sin ekspertise varetager styrelsen som støttecenter og koordinator for
anekendelsesdirektivet desuden en række opgaver, som knytter sig til det danske
bidrag til de nordiske politiske initiativer om fjernelse af barrierer for arbejdskraftens
frie bevægelighed og mobilitet og anerkendelse af kvalificerede erhvervsudøveres
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer i nordiske lande, som behandles i
Nordisk Ministerråd og Grænsehindringsrådet.
I praksis sker det desuden, at styrelsen som led i sin funktion som koordinator og
støttecenter også opleves som ansigtet udadtil for så vidt angår danske statsborgeres
mulighed for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i andre medlemslande
og spørgsmål til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i tredjelande.
Styrelsen besvarer endvidere henvendelser fra statsborgere fra tredjelande og bistår
danske kompetente myndigheder m.fl. i spørgsmål, der knytter sig til statsborgere fra
tredjelandes retstilling vedrørende anerkendelse.
5.4.2. Elektroniske procedurer og kvikskranken
Servicedirektivet
blev vedtaget i 2006.
Servicedirektivets formål er at lette den
frie bevægelighed for tjenesteydere i bred forstand. Servicedirektivet
beskæftiger sig dog ikke med borgerens retsstilling i forbindelse med vurdering
og anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer til udøvelse
af lovregulerede erhverv og omfatter kun knapt en tredjedel af danske
lovregulerede erhverv. Eksempelvis er sundhedserhvervene ikke omfattet af
servicedirektivet.
43
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0044.png
Med revisionen af anerkendelsesdirektivet
er kravene i direktiverne om en mere
ensartet ansøgningsprocedure blevet koordineret, og med lovforslaget udvides
muligheden for at søge om anerkendelse via kvikskranken i Danmark (det
elektroniske kontaktpunkt).
Udenlandske virksomheder kan på kvikskrankens hjemmeside finde information om
nationale autorisations- og tilladelsesordninger, som falder inden for servicedirektivets
anvendelsesområde. Endvidere skal udenlandske erhvervsudøvere have mulighed for
via kvikskranken at ansøge om autorisation samt indsende de nødvendige
ansøgningsskemaer, dokumentation m.v. i elektronisk form.
Formålet med kvikskranken er at sikre, at EU-statsborgere og statsborgere inden for
Det Europæiske Økonomiske Samarbejde så vidt muligt kan henvende sig ét sted for
at afvikle nødvendige formaliteter, ansøgninger og procedurer. Imidlertid medfører
etablering af kvikskranken ikke et krav om, at tjenesteydere skal indsende ansøgninger
gennem kvikskranken, men medlemslandene skal stille tilbuddet til rådighed for
erhvervsudøvere.
Anvendelse af kvikskranken er således ikke et krav, men er et tilbud til borgeren om at
kunne afvikle formaliteter elektronisk via kvikskranken. Den danske kvikskranke
hedder Business in Denmark og er placeret i Erhvervsstyrelsen.
Hovedmålgruppen for kvikskrankens ydelser er statsborgere fra andre EU-lande og
lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, men der bliver ikke skelnet
mellem adgangen til kvikskrankens ydelser på baggrund af nationalitet. Således kan
statsborgere fra tredjelande og virksomheder anvende kvikskranken på lige fod med
statsborgere fra medlemslandene. I princippet vil det være op til den enkelte
myndighed at beslutte, hvorvidt de modtager ansøgninger fra statsborgere fra
tredjelande, som er sendt via kvikskranken. Også danske statsborgere kan benytte
kvikskrankens funktionalitet.
Med lovforslaget skal det fremover sikres, at en række oplysninger om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer under anerkendelsesdirektivet er tilgængelige
online gennem kvikskranken, og påses, at samtlige krav, procedurer og formaliteter i
forbindelse med spørgsmål, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet, kan afvikles
uden besvær, på afstand og ad elektronisk vej via de berørte kvikskranker eller de
berørte kompetente myndigheder.
6. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Der vurderes ikke at være et ligestillingsaspekt knyttet til forslaget om gennemførelse
af anerkendelsesdirektivet i dansk ret, da forslaget vedrører det overordnede sigte at
44
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0045.png
fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og sikre en styrkelse af det
indre marked. Dog kan det tænkes, at det europæiske erhvervspas indirekte kan have
en effekt på mobiliteten for et bestemt køn. Hvis erhvervspasset indføres for grupper,
der har en overrepræsentation af det ene eller det andet køn, f.eks.
sygeplejerskeerhvervet, hvor der er en overvægt af kvinder indenfor faget i
medlemsstaterne, så kan man forvente, at denne gruppe især vil drage nytte af de nye
bestemmelser.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for Uddannelses-
og Forskningsministeriet. Merudgifter, som måtte opstå som følge heraf, afholdes
indenfor eksisterende rammer.
De økonomiske konsekvenser kan eksempelvis være forbundet med Styrelsen for
Videregående Uddannelsers udvidede rolle som støttecenterfunktion og varetagelsen
af rollen som kompetent myndighed bl.a. ved udstedelse af europæisk erhvervspas
indenfor erhverv, der ikke er lovreguleret her i landet, og som er reguleret i de
medlemsstater, hvor danske borgere, der vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at
udøve deres erhverv samt den udvidede støttecenterfunktion i øvrigt.
Lovforslaget skønnes tillige at have begrænsede økonomiske konsekvenser forbundet
med udvidelsen af koordinatorfunktionen, som bl.a. tillægges ansvaret for national
koordination og behandling af EU-forslag om fælles uddannelsesrammer og fælles
uddannelsestest, og for at udveksle oplysninger om bedste praksis med henblik på at
optimere den fortsatte faglige udvikling i medlemslandene og at udveksle oplysninger
og bedste praksis om anvendelsen af de udligningsforanstaltninger, som er omhandlet
i direktivets artikel 14, m.v.
Lovforslaget skønnes tillige at have begrænsede økonomiske konsekvenser forbundet
med udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede erhverv, som er
omfattet af anerkendelsesdirektivet.
Udvidelse af kvikskranken som følge af opfyldelse af bestemmelser i
anerkendelsesdirektivet forventes at medføre omkostninger i Erhvervsstyrelsen på 1,5
mio. kr. i 2015, heraf 0,8 mio. kr. i lønsum. Udgifterne er finansieret inden for
Erhvervs- og Vækstministeriets rammer på finansloven for 2015.
De løbende driftsomkostninger forventes at have et beskedent omfang, og afholdes
inden for Erhvervsstyrelsens eksisterende økonomiske rammer.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt præcist at vurdere, hvorvidt lovforslaget vil
få økonomiske konsekvenser forbundet med indførelse af advarselssystemet for
45
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0046.png
forfalsket dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer, da dette vil afhænge af
det konkrete antal fremtidige retssager, der er omfattet af systemet.
Ud over opgørelsen af de ovenstående økonomiske konsekvenser i forbindelse med
udvidelsen, medtager ressourceopgørelsen ikke andre myndigheders eventuelle
ressourcebehov afledt af dette lovforslag.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed
i EU og til skabelse af flere job i EU og på den måde have positive erhvervsmæssige
og samfundsøkonomiske konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes at gøre det lettere for visse, kvalificerede EU-statsborgere,
statsborgere inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde og statsborgere fra
lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede
erhverv, at opnå anerkendelse til at udøve erhvervet her i landet og at gøre det lettere
for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, som ønsker at arbejde i et
andet medlemsland.
Det forventes, at funktionen som støttecenter og koordinator for
anerkendelsesdirektivet vil styrkes med lovforslaget. Støttecentret skal fortsat bistå
borgerne, og samarbejdet med andre medlemslandes støttecentre m.fl. formaliseres og
præciseres.
Forslaget styrker tillige forbrugersikkerheden, idet der indføres et advarselssystem, når
der foreligger forfalsket dokumentation for en erhvervsudøvers erhvervsmæssige
kvalifikationer.
10. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november
46
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0047.png
2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde
ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”), med
henblik på endelig implementering ved bekendtgørelse og tilpasninger af
ressortlovgivning for det enkelte lovregulerede erhverv.
Lovforslagets bestemmelser om udsendelse og modtagelse af advarsler, som har til
formål at beskytte det danske samfund og borgerne mod personer, som er dømt for
benyttelse af forfalsket dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifikationer,
udvider personkredsen, således at advarselssystemet også omfatter statsborgere fra
tredjelande. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt, hvis det alene er EU-
statsborgere, EØS-statsborgere
og statsborgere fra lande, som EU har indgået
aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er omfattet af
advarselssystemet, mens statsborgere fra tredjelande ikke er omfattet.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. august 2015 til den 28. august 2015
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fælles Fagligt Forbund, Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke,
Apotekerforeningen, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen, Autoriserede køle- &
varmepumpefirmaers brancheforening (AKB), Bibliotekarforbundet, Blik- og
Rørarbejderforbundet, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationen
af 2010 (CO10), Centralorganisationen Søfart (CO-SEA), Danmarks
Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skiforbund, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kiropraktor Forening,
Dansk Laborant-Forening, Dansk Magisterforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Ark, Danske Busvognmænd, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Translatører, Danske
Underviserorganisationers Samråd (DUS), Datatilsynet, DELTA, De offentlige
tandlæger, Den Danske Dyrlægeforening, Den danske Landinspektørforening, Den
Danske Skiskole, Det Centrale Handicapråd, Det Offentlige Beredskabs
Landsforbund, DLBR, Ergoterapeutforeningen, FAKK, Farmakonomforeningen,
Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA,
Fonden Dansk Standard, Forbundet Kommunikation og Sprog, Foreningen af Kliniske
47
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0048.png
Diætister, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Danske Revisorer – Sekretariat,
Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU), Frie Skolers Lærerforening,
FSR - danske revisorer, FTF, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes
Lærerforening, HK, Horesta, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jordemoderforeningen,
Konstruktørforeningen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af
kliniske tandteknikkere, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, LO -
Hovedorganisation for fagforeninger, Lægeforeningen, Yngre Læger –
Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Maskinmestrenes Forening, Offentligt
Ansattes Organisationer, Pharmadanmark, Politiforbundet, REVIFORA - foreningen
for revision, økonomi og ledelse, SALA, Søfartens Ledere, Tandlægeforeningen,
Teknisk Landsforbund, Translatørforeningen, Uddannelsesforbundet, Dansk
Flygtningehjælp, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om racediskrimination,
Foreningen Nydansker, Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Friskoleforening, Danske Erhvervsskoler, Danske
Landbrugsskoler, Foreningen af frie fagskoler; Landsorganisation for forældre i
folkeskolen, Skole og forældre, UC Syddanmark, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsskolernes
ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes
Landskreds, Pædagogstuderendes landssammenslutning, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danske
Erhvervsskoler, Danske Universiteter, Professionshøjskolen Metropol,
Professionshøjskolerne - University Colleges Denmark, Rektorforeningen,
Skolelederne, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
48
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0049.png
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes at have
begrænsede økonomiske
konsekvenser for Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Merudgifter, som måtte opstå som
følge heraf, forventes afholdt
indenfor eksisterende rammer.
Udvidelse af kvikskranken som
følge af opfyldelse af
bestemmelser i
anerkendelsesdirektivet forventes
at medføre omkostninger i
Erhvervsstyrelsen på 1,5 mio. kr. i
2015, heraf 0,8 mio. kr. i lønsum.
Udgifterne er finansieret inden for
Erhvervs- og Vækstministeriets
rammer på finansloven for 2015.
De løbende driftsomkostninger
forventes at have et beskedent
omfang, og afholdes inden for
Erhvervsstyrelsens eksisterende
økonomiske rammer.
Administrative
Det forventes, at
konsekvenser for stat, anerkendelsesprocedu-
kommuner og regioner ren for de erhverv,
hvor der indføres
europæisk
erhvervspas, bliver
lettere og hurtigere for
de kompetente
myndigheder
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen direkte
konsekvenser.
Det forventes dog, at
Ingen
49
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0050.png
lovforslaget
kan
bidrage til fjernelse af
barrierer
for
arbejdskraftens
frie
bevægelighed i EU og
til skabelse af flere job
i EU og på den måde
have
positive
erhvervsmæssige og
samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget forventes at
gøre det lettere for
visse kvalificerede
EU-statsborgere,
statsborgere inden for
Det Europæiske
Økonomiske
Samarbejde og
statsborgere fra lande,
som EU har indgået
aftale med om adgang
til udøvelse af
lovregulerede erhverv
at få information om -
og opnå anerkendelse
til at udøve et
lovreguleret erhverv
her i landet og at gøre
det lettere for personer
med danske
erhvervsmæssige
kvalifikationer, der
Ingen
Ingen
50
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0051.png
ønsker at arbejde i et
andet medlemsland.
Forslaget styrker
tillige
forbrugersikkerheden,
idet der indføres et
advarselssystem, når
der foreligger
forfalsket
dokumentation for en
erhvervsudøvers
erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som
senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det
administrative samarbejde ved hjælp af
informationssystemet for det indre marked (”IMI-
forordningen”), med henblik på endelig implementering ved
bekendtgørelse og tilpasninger af ressortlovgivning for det
enkelte lovregulerede erhverv.
Lovforslagets bestemmelser om udsendelse og modtagelse
af advarsler, som har til formål at beskytte det danske
samfund og borgerne mod personer, som er dømt for
benyttelse af forfalsket dokumentation for deres
erhvervsmæssige kvalifikationer, udvider personkredsen,
således at advarselssystemet også omfatter statsborgere fra
tredjelande. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt, hvis
det alene er EU-statsborgere, EØS-statsborgere
og
statsborgere fra lande, som EU har indgået aftale med
om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er
omfattet af advarselssystemet, mens statsborgere fra
tredjelande ikke er omfattet.
51
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0052.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Til § 1
Forslagets § 1 fastsætter lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 1, stk. 1, i den gældende lov om adgang til udøvelse
af visse erhverv i Danmark. Lovens anvendelsesområde omfatter sager om, hvorvidt
en person med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer opfylder de betingelser,
som er en forudsætning for udøvelsen af et lovreguleret erhverv i Danmark.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er personer, der ønsker at etablere sig i Danmark, mens
stk. 1, nr. 2, regulerer personer, der ønsker at arbejde her midlertidigt og lejlighedsvist
(tjenesteydelser). Bestemmelserne, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, retter sig mod selvstændige
erhvervsdrivende og arbejdstagere.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, der er ny, angiver, at loven også finder anvendelse på
sager om personer, der i forbindelse med anerkendelse af deres erhvervsmæssige
kvalifikationer til brug for udøvelse af et lovreguleret erhverv, har benyttet forfalsket
dokumentation for disse kvalifikationer. Der er ikke, som det er tilfældet i stk. 1, nr. 1
og 2, alene tale om udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer eller om personer,
der ønsker at etablere sig i Danmark eller ønsker at arbejde her i landet midlertidigt og
lejlighedsvist som selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdstagere.
Der er således tale om alle de tilfælde, hvor en person, der i forbindelse med
anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer til brug for udøvelse af et
lovreguleret erhverv, har benyttet forfalsket dokumentation for disse kvalifikationer og
er blevet dømt herfor, og uanset om personen allerede er her i landet eller ej.
Forslagets stk. 1 retter sig mod alle personer uanset statsborgerskab.
Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, afgrænser stk. 1 på en sådan måde, at det er en
forudsætning for anvendelsen af stk. 1, at det pågældende erhverv i Danmark er
omfattet af anerkendelsesdirektivet.
Hvis et erhverv ikke er lovreguleret i Danmark og ikke i Danmark er omfattet af
anerkendelsesdirektivet, er adgangen til at udøve erhvervet fri. Det er således ikke
52
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0053.png
nødvendigt med en autorisation, et certifikat, et bestemt eksamensbevis eller lignende
dokumentation for at få adgang til at udøve erhvervet.
Der er dog erhverv, som er reguleret ved særdirektiver, f.eks. revisorer, som er
omfattet af direktiv 2006/43/EF, forsikringsmæglere, der henhører under direktiv
2002/92/EF, og advokater, der ønsker at udøve advokatvirksomhed under deres
hjemlands advokattitel, som er dækket af direktiv 77/249/EØF og 98/5/EF. I sådanne
tilfælde berører anerkendelsesdirektivet ikke de andre specifikke retlige bestemmelser
for så vidt angår etableringsret og udveksling af tjenesteydelser vedrørende
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Bestemmelsen i stk. 3, der er ny, retter sig mod personer, der ønsker at søge om
europæisk erhvervspas for erhverv på områder, hvor dette er indført. Personkredsen,
der er tale om, er personer, der på baggrund af deres danske eller udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer allerede er lovligt etableret her i landet. Ved lovlig
etablering forstås, at personen opfylder alle betingelser for at udøve det lovregulerede
erhverv i Danmark, f.eks. ved at have opnået autorisation fra en kompetent
myndighed, og at vedkommende ikke har fået forbud ej heller midlertidigt mod at
udøve erhvervet.
Hvis der er indført erhvervspas for et erhverv, så skal personer med danske
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer således have mulighed for at søge
om et erhvervspas til brug for at arbejde i et andet medlemsland, hvis de er lovligt
etableret her i landet.
Endvidere er personer, som har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer i
Danmark, men som ikke er lovligt etablerede, fordi udøvelsen af erhvervet f.eks.
kræver en autorisation, som erhvervsudøveren ikke har opnået, også omfattet af denne
bestemmelse. Der kan f.eks. være tale om en nyuddannet fysioterapeut, som har
gennemført den i Danmark påkrævede uddannelse og praktik, men som ikke har
ansøgt om autorisation.
Der kan tillige være tale om situationer, hvor en person har taget sin bacheloreksamen
i et andet medlemsland og sin kandidat- eller mastereksamen, som fører til et
lovreguleret erhverv eller en lovreguleret uddannelse, i Danmark.
Der skal også kunne søges om erhvervspas, hvis et sådant er indført, selvom erhvervet
ikke er lovreguleret i Danmark. Der kan f.eks. være tale om bjergførererhvervet, idet
dette er et af de erhvervsområder, der, som nævnt i de almindelige bemærkninger pkt.
4.1.1, er udpeget til at få indført et europæisk erhvervspas. Bjergførererhvervet er ikke
lovreguleret i Danmark.
53
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0054.png
I modsætning til stk. 2, jf. stk. 1, følger det af stk. 3, 2. pkt., at det pågældende erhverv
ikke nødvendigvis er omfattet af anerkendelsesdirektivet her landet, men blot at der
skal kunne søges europæisk erhvervspas til erhvervet.
Til kapitel 2
Principper for erhvervsudøvelse
Til § 2
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 1, og
fastsætter, at statsborgere i et EU-land, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv (herefter benævnt medlemsland), hvis
erhvervsmæssige kvalifikationer skal behandles efter anerkendelsesdirektivet, har
adgang til at udøve et lovreguleret erhverv her i landet som selvstændig
erhvervsdrivende eller arbejdstager og udøve det på samme vilkår, som gælder for
personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis de opfylder betingelserne
i anerkendelsesdirektivet.
Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, afspejler anerkendelsesdirektivets artikel 5, stk. 3,
som angiver, at en tjenesteyder, der flytter til et andet medlemsland, er underlagt de
faglige, fagretlige og administrative adfærdsregler, der er direkte knyttet til
erhvervsmæssige kvalifikationer, såsom definition af erhvervet, benyttelse af titler,
grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -
sikkerhed, samt disciplinærbestemmelser, som gælder i værtsmedlemsstaten for
personer, som dér udøver det samme erhverv. Forslagets stk. 2 retter sig mod alle
personer uanset statsborgerskab. Alle arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende,
der virker i Danmark som tjenesteyder, er således underlagt de danske faglige og
disciplinære regler, eksempelvis tavshedspligt inden for sundhedssektoren, jf.
vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og
samarbejde med patienters pårørende.
Til kapitel 3
Indgivelse af ansøgning og anmeldelse
Til § 3
54
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0055.png
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 1 og 2, og
fastsætter, at alle personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer og
uanset statsborgerskab, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark varigt
som fast etablering, skal indgive ansøgning til den kompetente myndighed for
erhvervet her i landet.
Den kompetente myndighed for erhvervet i Danmark er den myndighed, som
administrerer det pågældende erhverv, det vil sige er bemyndiget til at modtage
ansøgninger og træffe de i anerkendelsesdirektivet omhandlede afgørelser om
anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. Det
kan eksempelvis være Sundhedsstyrelsen for sundhedsområdet eller en organisation,
som her i landet er bemyndiget til at være kompetent myndighed for et givent erhverv,
f.eks. Ingeniørforeningen i Danmark, som er kompetent myndighed for anerkendte
statikere.
Ansøgning om autorisation ledsages af de dokumenter, som i henhold til
anerkendelsesdirektivet kræves af den kompetente myndighed. Det er forudsat, at de
specifikke regler for dokumentation m.v. for det enkelte erhverv og for den
pågældende personkreds er fastsat i sektorlovgivningen.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 4, 1. og 2.
pkt., og fastsætter, at statsborgere i et medlemsland med udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer, der ønsker at arbejde i Danmark midlertidigt og
lejlighedsvist som tjenesteyder, sender, hvis der er fastsat krav herom i reglerne for det
pågældende erhverv, en forudgående anmeldelse til den kompetente myndighed for
erhvervet her i landet, jf. stk. 1.
Hvis der ikke er fastsat krav om anmeldelse, kan erhvervet frit udøves, for så vidt
angår statsborgere fra medlemslandene. Såfremt der er hjemmel hertil i reglerne for
det pågældende erhverv, kan statsborgere fra tredjelande omfattes af anmeldelse af
den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelse.
Anmeldelsen ledsages af de dokumenter, som i henhold til anerkendelsesdirektivet
kan kræves af den kompetente myndighed. Det er forudsat, at de specifikke regler for
dokumentation m.v. for det enkelte erhverv og for den pågældende personkreds er
fastsat i sektorlovgivningen.
En anmeldelse skal fornyes en gang om året, hvis personen ønsker at udføre
midlertidige eller lejlighedsvise tjenesteydelser i Danmark i løbet af det kommende år.
Bestemmelsen i stk. 3, der er ny, fastslår, at ansøgning om europæisk erhvervspas til
brug for at etablering eller at arbejde midlertidigt og lejlighedsvist i et andet
55
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0056.png
medlemsland fra personer, jf. forslagets § 1, stk. 3, indgives til den kompetente
myndighed for erhvervet i Danmark. Ansøgningen indgives elektronisk via
informationssystemet for det indre marked (IMI). Ansøgningen om erhvervspas
ledsages af de dokumenter, som i henhold til anerkendelsesdirektivet kræves af den
kompetente myndighed i Danmark for at dokumentere, at den pågældende er lovligt
etableret her i landet eller har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer her i landet
samt den dokumentation, der i henhold til anerkendelsesdirektivet kræves af den
kompetente myndighed i den eller de lande, som den pågældende ønsker at arbejde i.
Det er forudsat, at de specifikke regler for dokumentation m.v. for det enkelte erhverv
og for den pågældende personkreds er fastsat i sektorlovgivningen.
Efter bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., anses en ansøgning om europæisk erhvervspas for
at være kommet frem til adressaten for ansøgningen (den kompetente myndighed), når
ansøgningen er tilgængelig for myndigheden i IMI. Det er således uden betydning, om
eller hvornår myndigheden gør sig bekendt med indholdet af ansøgningen.
En ansøgning vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor
IMI-dossieret er tilgængeligt i IMI. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret
automatisk i IMI. En ansøgning, der først er tilgængelig efter kl. 24:00, anses normalt
først for modtaget den dag, ansøgningen er tilgængelig.
En ansøgning, der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59
den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke
fysisk sidder en medarbejder hos myndigheden og gør sig bekendt med ansøgningen
på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan i den
elektroniske løsning præcist registreres, hvornår en ansøgning er kommet frem.
Kan modtagelsestidspunktet for en ansøgning ikke fastlægges som følge af problemer
med i IMI eller andre lignende problemer, må ansøgningen anses for at være kommet
frem på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes
pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme
afsenderen til skade, at en ansøgning modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes
systemnedbrud hos myndigheden.
Bestemmelsen er bl.a. relevant i forhold til ansøgningsfrister og forældelse m.v.
Myndigheden vil skulle sikre, at en ansøgning, der indgives til en forkert offentlig
myndighed, henvises til den rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det
fremgår af direktivets artikel 4b, stk. 1, 2. pkt., at et hjemland, her Danmark, også kan
tillade skriftlige ansøgninger (ansøgninger på papir) til europæisk erhvervspas.
Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 »Den digitale vej
til fremtidens velfærd«, at kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder
via papirblanketter og brevpost skal afvikles. På den baggrund finder Uddannelses- og
Forskningsministeriet ikke, at loven skal indeholde en bestemmelse, hvorefter det skal
56
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0057.png
være valgfrit for borgeren enten at indgive skriftlige ansøgninger på papir til
europæisk erhvervspas eller ansøge via den elektroniske løsning.
Det foreslås derfor i 3. pkt., at ansøgninger, der ikke indgives via den pågældende
elektroniske løsning, afvises af myndigheden. Elektronisk ansøgning er således et
formkrav. Hvis ikke formkravet er opfyldt, medfører det automatisk afvisning af
ansøgningen om erhvervspas. Om muligheden for at indgive ansøgning på anden
måde end ved brug af den elektroniske løsning henvises til bemærkningerne til stk. 5
nedenfor.
Efter bestemmelsen i stk. 4, der er ny, modtager den kompetente myndighed i
Danmark på samme måde som i stk. 3 tilsvarende sager fra den kompetente
udenlandske myndighed.
Ansøgning om europæisk erhvervspas ledsages af de dokumenter, som i henhold til
anerkendelsesdirektivet kræves af den kompetente danske myndighed.
Bestemmelsen i stk. 5, der er ny, er en hjemmel for vedkommende minister til at
fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om muligheden for at indgive ansøgning
om europæisk erhvervspas på anden måde end ved anvendelse den elektroniske
løsning efter stk. 3 med henblik på, at den kompetente myndighed opretter IMI-
dossieret i informationssystemet for det indre marked. Det er vedkommende minister,
der vurderer, om der på ministerområdet foreligger særlige forhold, som gør det
nødvendigt at fastsætte regler om at fritage borgeren for kravet om at anvende den
elektroniske løsning efter stk. 3 og i stedet indgive ansøgning på anden måde. Ved
fastsættelse af regler skal der lægges vægt på ansøgeres evner og muligheder for at
anvende den elektroniske løsning og eventuelle problemer med at søge om hjælp,
ligesom det ud fra en helhedsvurdering må bedømmes, om ansøgere vil kunne bruge
den elektroniske løsning efter modtagelse af hjælp hertil. Særlige forhold, der kan
begrunde fastsættelse af regler, kan f.eks. være særlige handikap, såvel kognitiv som
fysisk funktionsnedsættelse samt demens, manglende digitale kompetencer, visse
socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med
sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra myndighedens side
konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at
der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke
kan anvende den elektroniske løsning. Tilsvarende vil der også være borgere fra de
nævnte grupper, der kan anvende den elektroniske løsning og derfor skal anvende den.
Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel
eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller lignende
digital platform og derfor ikke kan anvende den elektroniske løsning.
57
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0058.png
Såfremt der gives adgang til ansøgning på anden måde end gennem den elektroniske
løsning, skal indehaveren af et europæisk erhvervspas, når denne har ansøgt om
europæisk erhvervspas på anden måde end ved anvendelse af den elektroniske løsning,
ligeledes informeres om ajourføringer i vedkommendes erhvervspas med andre midler
end ved den elektroniske løsning.
Til kapitel 4
Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og lejlighedsvis levering af
tjenesteydelser
Til § 4
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 3, 1. pkt.
hvorefter den danske kompetente myndighed skal påse, om en ansøger fra et
medlemsland, der ønsker at etablere sig i Danmark, opfylder betingelserne for at være
omfattet af anerkendelsesdirektivet, jf. forslagets § 2, stk. 1. En person fra et
medlemsland, der er fuldt kvalificeret og lovligt etableret i det andet medlemsland, har
således gennem reglerne i anerkendelsesdirektivet nemmere adgang til at kunne
etablere sig i Danmark end statsborgere fra tredjelande.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af den gældende lovs § 3, stk. 3, 2. pkt.,
hvorefter den kompetente myndighed påser, at personer, jf. § 1, stk. 1, opfylder de
betingelser for udøvelsen af det lovregulerede erhverv, som fremgår af reglerne for det
enkelte erhverv. Der kan således gælde forskellige regler alt efter, hvilket erhverv, der
er tale om.
For nogle erhverv gælder en automatisk anerkendelse på baggrund af
minimumsuddannelseskrav eller et bestemt antals års erhververfaring ofte suppleret
med et uddannelsesbevis.
Efter den generelle ordning gælder, at medmindre der er væsentlige forskelle mellem
de erhvervsmæssige kvalifikationer fra et andet medlemsland og de danske
erhvervsmæssige kvalifikationer, så skal personen anerkendes. Hvis der er væsentlige
forskelle, skal der tages højde for personens relevante erhvervserfaring m.v.
Hvis en kompetent myndighed under behandlingen af en ansøgning om etablering
under den generelle ordning, jf. direktivets artikel 10-20, vurderer, at der er behov for
udligningsforanstaltninger, jf. direktivets artikel 14, vil myndigheden med lovforslaget
skulle inddrage livslang læring efter ændringsdirektivets præambelbetragtning 13, jf.
direktivets artikel 14, stk. 5. Tillige skal inddrages anerkendelse af praktikophold, jf.
lovforslagets § 8, muligheden for delvis adgang, jf. lovforslagets § 9, og eventuelle
fælles uddannelsesprincipper, jf. forslagets § 10, skal lægges til grund for
58
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0059.png
myndighedens behandling af sagen. Hvis der er tale om et erhverv, der ikke er
lovreguleret i det medlemsland, som vedkommende har sit uddannelsesdokument fra,
iagttager myndigheden tillige den nye 1-års regel i direktivets artikel 13, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 er en præcisering af den gældende lovs § 3, stk. 4, og regulerer
den administrative proces, hvorefter den kompetente danske myndighed, der med
hjemmel i lovgivningen modtager en krævet anmeldelse fra en tjenesteyder med
udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, skal påse, at de relevante dokumenter
er medsendt.
Bestemmelsen i stk. 4, der er en præcisering af den gældende lovs § 3, stk. 4, 1. og 2.
pkt., regulerer den situation, at såfremt erhvervet er af en sådan karakter, at erhvervet
har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og såfremt der er fastsat
regler herom for det pågældende lovregulerede erhverv, har den kompetente
myndighed mulighed for forudgående kontrol af en tjenesteyder. Dette indebærer, at
myndigheden påser, at de relevante dokumenter er medsendt ansøgningen, jf. stk. 3,
og at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.
Hvis en kompetent myndighed ved en anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis
tjenesteudøvelse af et erhverv, som er omfattet af forhåndskontrol, konkret vurderer, at
der er behov for udligningsforanstaltninger, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, inddrages
livslang læring efter ændringsdirektivets præambelbetragtning 13, jf. direktivets
artikel 7, stk. 4. Tillige skal inddrages anerkendelse af praktikophold, jf. forslagets § 8,
muligheden for delvis adgang, jf. forslagets § 9, og eventuelle fælles
uddannelsesprincipper, jf. forslagets § 10, skal lægges til grund for myndighedens
behandling af sagen.
Hvis der er tale om et erhverv, der ikke er lovreguleret i det medlemsland, som
vedkommende har sit uddannelsesdokument fra, iagttager myndigheden tillige den nye
1-års regel i direktivets artikel 5, stk. 1, litra b.
Såfremt myndigheden herefter finder, at der er grundlag for at foretage kontrol,
foretager myndigheden behørig underretning af personen, hvis vedkommende skal
gennemgå forudgående kontrol. Kontrollen sker navnlig ved hjælp af en
egnethedsprøve.
Det er forudsat, at de specifikke regler for behandlingen af ansøgninger, herunder
eventuelle dokumentationskrav samt reglerne for at inddrage 1 års erhvervserfaring og
livslang læring m.v., er fastsat i reglerne for det enkelte erhverv.
Det fremgår af reglerne for det enkelte erhverv, om statsborgere fra tredjelande er
omfattet af reglerne i anerkendelsesdirektivet.
59
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0060.png
For personer, der er omfattet af anerkendelsesdirektivet, gælder således det
retsgrundlag, der følger af direktivet, mens der kan være fastsat andre regler for andre
statsborgere. F.eks. har statsborgere fra tredjelande ikke mulighed for at arbejde
midlertidigt og lejlighedsvist som tjenesteyder som læge i Danmark. Det kræver en
dansk autorisation som læge, og der er forskellige prøver, som skal bestås for at
kvalificere sig til at få en dansk autorisation.
Til kapitel 5
Anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse
for det europæiske erhvervspas
Til § 5
Bestemmelsen i § 5, der er ny, regulerer de ansøgninger om europæiske erhvervspas,
der kommer fra personer, som allerede lovligt er etableret som erhvervsudøvere i
Danmark, eller hvor ansøgeren har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i
Danmark, uanset om det pågældende erhverv er omfattet af anerkendelsesdirektivet i
Danmark, jf. forslagets § 1, stk. 3. Bestemmelsen omfatter således også statsborgere
fra tredjelande. Såfremt en statsborger fra et tredjeland allerede har opnået
anerkendelse (autorisation, certifikat el.lign.) i Danmark eller har taget sin uddannelse
(opnået sin erhvervsmæssige kvalifikation) i Danmark, sondres der ikke mellem
statsborgerskab, hvis der søges om europæisk erhvervspas hos den danske kompetente
myndighed.
Bestemmelsen i stk. 1 regulerer processen med henblik på erhvervsudøveres
ansøgning om et europæisk erhvervspas til etablering, det vil sige, de søger om
værtslandets anerkendelse, f.eks. autorisation, og processen vedrørende
erhvervsudøverens midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser omfattet af
forudgående kontrol i et andet medlemsland, jf. direktivets artikel 7, stk. 4. Dette
skyldes, at reglerne for den kompetente myndigheds behandling af disse typer sager i
hjemlandet (her Danmark) er de samme i direktivets artikel 4d, stk. 1.
Proceduren starter ved, at erhvervsudøveren ansøger om erhvervspas online. Inden for
7 dage efter modtagelsen af ansøgningen bekræfter den danske kompetente
myndighed modtagelsen af ansøgningen og oplyser ansøgeren om eventuelle
manglende dokumenter.
Ansøgeren får verificeret ægtheden og gyldigheden af de relevante dokumenter, som
knytter sig til ansøgningen om europæisk erhvervspas og får oprettet erhvervspas af
den kompetente myndighed i Danmark, mens den endelige validering af
erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lovregulerede erhverv, udføres af
60
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0061.png
værtslandet. De relevante dokumenter fremgår af Europa-Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for
udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af varslingsmekanismen i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
(gennemførelsesordningen), herunder gennemførelsesforordningens bilag, samt artikel
7, stk. 1 og 2, artikel 50, jf. bilag VII, i direktivet.
Herefter skal den kompetente myndighed inden for 1 måned fremsende ansøgningen
til den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet. Hvis de manglende dokumenter
ikke er modtaget af den kompetente myndighed i Danmark, begynder fristen på 1
måned for at sende ansøgningen til værtsmedlemslandet ikke, før disse dokumenter er
modtaget. Hvis den kompetente myndighed ikke anmoder om yderligere
dokumentation inden for 1 uge, starter fristen på 1 måned automatisk. Hvis der
efterfølgende søges om erhvervspas fra samme ansøger, kan den kompetente
myndighed i Danmark og værtsmedlemslandet ikke anmode om genindsendelse af
dokumenter, der allerede er indeholdt i IMI-dossieret, og som fortsat er gyldige.
Så snart den danske kompetente myndighed sender ansøgningen til
værtsmedlemslandet, begynder fristen på 2 måneder for værtsmedlemslandets
behandling af ansøgningen at løbe. Fristen på 2 måneder kan forlænges med 2 uger
højest 2 gange.
Hvis værtsmedlemslandets kompetente myndighed pålægger erhvervsudøveren
udligningsforanstaltninger, suspenderes fristen for stiltiende accept, indtil ansøgeren
eller den kompetente myndighed i systemet uploader dokumentation for gennemførte
udligningsforanstaltninger. Hvis værtsmedlemslandet ikke træffer afgørelse inden
udløbet af tidsfristerne fastsat i direktivet eller forsømmer at gennemføre en
egnethedsprøve eller en (i stedet for en egnethedsprøve) proportionel prøvetid, anses
det europæiske erhvervspas for udstedt og sendes automatisk via IMI til indehaveren
af den erhvervsmæssige kvalifikation (stiltiende accept).
For erhverv, der er omfattet af automatisk anerkendelse gælder samme procedure, men
tidsfristen for værtsmedlemslandets behandling af en ansøgning er kun 1 måned.
Bestemmelsen i stk. 2 angiver reglerne for behandlingen af europæisk erhvervspas for
midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der ikke er omfattet af
forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 1 og 2. Hvis der foreligger et
europæisk erhvervspas, kan der ikke kræves yderligere anmeldelse i
værtsmedlemslandet i løbet af de efterfølgende 18 måneder.
Den kompetente myndighed i Danmark kontrollerer ansøgningen og bilagene i IMI-
dossieret og udsteder erhvervspas inden for 3 uger. Denne periode begynder ved
udgangen af 7 dage fra modtagelse af ansøgningen, med mindre den kompetente
myndighed har anmodet ansøgeren om manglende dokumentation, jf. direktivets
61
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0062.png
artikel 4c, stk. 1. Myndigheden sender straks det europæiske erhvervspas til den
kompetente myndighed i hver enkelt berørt værtsmedlemsland og underretter
ansøgeren herom. Værtsmedlemslandet kan ikke kræve nogen yderligere anmeldelse i
de efterfølgende 18 måneder.
Bestemmelsen i stk. 3, som er ny, fastsætter, at en ansøger kan søge om europæisk
erhvervspas i andre medlemslande end den vedkommende oprindeligt søgte
erhvervspas til. Endvidere fastsætter bestemmelsen, at hvis ansøgeren vil levere
tjenesteydelser i længere tid end 18 måneder, så skal vedkommende meddele dette til
den kompetente myndighed i Danmark. I begge tilfælde skal vedkommende oplyse
den danske kompetente myndighed om enhver form for oplysninger om væsentlige
ændringer i den situation, der er understøttet af IMI-dossieret. Dette kan f.eks. være
hvis vedkommende har skiftet efternavn. Den danske kompetente myndighed i
Danmark sender det opdaterede europæiske erhvervspas til det pågældende værtsland.
Når en ansøger, der har Danmark som hjemland, jf. ovenstående, har sendt sin
ansøgning om erhvervspas til den relevante danske kompetente myndighed via IMI,
vil myndigheden få adgang til ansøgningen og skal behandle den i overensstemmelse
med direktivets regler og den eller de forordninger, som udstedes herom.
Hvis der ikke findes en kompetent myndighed for det pågældende erhverv, fordi det
ikke er lovreguleret i Danmark, vil ansøgningen blive behandlet af den myndighed,
som uddannelses- og forskningsministeren bemyndiger hertil. Det er hensigten, at den
nationale koordinator for anerkendelsesdirektivet, Styrelsen for Videregående
Uddannelser, udpeges hertil. Afgørelser om ansøgninger om erhvervspas kan påklages
efter de almindelige forvaltningsretlige regler herom eller indbringes for domstolene.
For så vidt angår erhvervspasset, er IMI-systemet opbygget således, at en række i
direktivet stillede krav til de kompetente myndigheders sagsbehandlingstider indfries
gennem automatiske funktioner i systemet, hvis de kompetente myndigheder forholder
sig passive. De automatiske funktioner i IMI kommer til udtryk ved, at IMI-systemet
f.eks. automatisk udsteder erhvervspasset på vegne af den kompetente myndighed i
værtsmedlemslandet, hvis denne f.eks. ikke har truffet en afgørelse indenfor den i
direktivet fastsatte frist (stiltiende accept). Det vil fremgå af erhvervspasset, at dette er
blevet udstedt på baggrund af stiltiende accept.
Udenforstående som f.eks. arbejdsgivere, kunder eller patienter kan få bekræftet
gyldigheden og ægtheden af et erhvervspas ved at tilgå det online-redskab, som
udvikles af Europa-Kommissionen.
Anvendelsen af bestemmelsen i § 5 afhænger af, om der indføres erhvervspas på et
område.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.1.
62
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0063.png
Til § 6
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, der er ny, regulerer anmeldelser gennem europæisk
erhvervspas, for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor
lovregulerede erhverv, som ikke er omfattet af forudgående kontrol i Danmark, jf.
forslagets § 4, stk. 2, som sendes fra andre medlemslandes kompetente myndigheder
til danske kompetente myndigheder for erhvervsudøvere, der er lovligt etablerede som
erhvervsudøvere i et andet medlemsland, eller som har opnået deres erhvervsmæssige
kvalifikationer i et andet medlemsland. Den danske myndighed modtager disse
anmeldelser gennem IMI. Når den danske myndighed har modtaget en anmeldelse om
et europæisk erhvervspas i IMI, kan den ikke kræve yderligere anmeldelse i løbet af
de efterfølgende 18 måneder.
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, der er ny, omhandler ansøgninger om europæisk
erhvervspas, som er verificeret af og sendt fra andre medlemslandes kompetente
myndigheder til den kompetente myndighed i Danmark med henblik på etablering
eller midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser indenfor erhverv, som
her i landet er omfattet af forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4.
Tjenesteydere, der er omfattet af den forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk.
4, og erhvervsudøvere, der ønsker at etablere sig, det vil sige søger om anerkendelse i
Danmark, f.eks. autorisation, får verificeret ægtheden og gyldigheden af de relevante
dokumenter, som knytter sig til ansøgningen om europæisk erhvervspas og får oprettet
deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet, mens den endelige
validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lovregulerede erhverv,
udføres af den danske myndighed. De relevante dokumenter fremgår af
gennemførelsesforordningens bilag, samt artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 50, jf. bilag
VII, i direktivet. I ændringsdirektivets præambelbetragtning 4 er det anført, at hvis det
europæiske erhvervspas udstedes med henblik på etablering, bør det anses for en
afgørelse om anerkendelse og behandles som enhver anden afgørelse om anerkendelse
efter direktivet. Dette indebærer således, at forvaltningsloven finder anvendelse.
Ansøgninger om etablering og tjenesteydelser behæftet med forudgående kontrol
starter med, at erhvervsudøveren ansøger om erhvervspas online. Inden for 7 dage
efter modtagelsen af ansøgningen bekræfter hjemlandets kompetente myndighed
modtagelsen af ansøgningen og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende
dokumenter. Herefter skal den kompetente myndighed indenfor 1 måned fremsende
ansøgningen til den kompetente myndighed i Danmark. Hvis de manglende
dokumenter ikke er modtaget af den kompetente myndighed i hjemlandet, begynder
fristen på 1 måned for at sende ansøgningen til Danmark ikke, før disse dokumenter er
modtaget. Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet ikke anmoder om yderligere
dokumentation indenfor 7 dage, starter fristen på 1 måned automatisk. Hvis der
efterfølgende søges om erhvervspas fra samme ansøger, kan den kompetente
63
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0064.png
myndighed i Danmark og hjemlandet ikke anmode om genindsendelse af dokumenter,
der allerede er indeholdt i IMI-dossieret, og som fortsat er gyldige.
Så snart den kompetente myndighed i hjemlandet sender ansøgningen til Danmark,
begynder fristen på 2 måneder for behandling af ansøgningen at løbe. Fristen på 2
måneder kan forlænges med 2 uger højest 2 gange.
Hvis den danske kompetente myndighed pålægger erhvervsudøveren
udligningsforanstaltninger, suspenderes fristen for stiltiende accept, indtil ansøgeren
eller den kompetente myndighed i systemet uploader dokumentation for gennemførte
udligningsforanstaltninger. Hvis den danske kompetente myndighed ikke træffer
afgørelse inden udløbet af tidsfristerne fastsat i direktivet eller forsømmer at
gennemføre en egnethedsprøve eller en (i stedet for en egnethedsprøve) proportional
prøvetid, anses det europæiske erhvervspas for udstedt og sendes automatisk via IMI
til indehaveren af den erhvervsmæssige kvalifikation (stiltiende accept).
For erhverv, der er omfattet af automatisk anerkendelse, gælder samme procedure,
men tidsfristen for den danske kompetente myndigheds behandling af en ansøgning er
kun 1 måned.
Hvis der allerede eksisterede krav om registrering eller andre kontrolprocedurer, inden
der blev indført et europæisk erhvervspas for det pågældende erhverv, så gælder dette
stadig. Et eksempel er ejendomsmæglererhvervet, idet der allerede i dag gælder et
krav om, at en erhvervsudøver skal registreres i Erhvervsstyrelsens
ejendomsmæglerregister for at kunne udøve erhvervet.
Anvendelsen af bestemmelsen i § 6 afhænger af, om der indføres erhvervspas på et
område, jf. direktivets artikel 4a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.1.
Til § 7
Bestemmelsen, der er ny, fastsætter en hjemmel til, at vedkommende minister
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse med henblik på
opfyldelse af artikel 4a-4e i anerkendelsesdirektivet, som vedrører det europæiske
erhvervspas.
Bekendtgørelsen indeholder de regler, der udfylder Europa-Kommissionens
gennemførselsretsakt om myndighedernes arbejdsgang i forbindelse med
behandlingen af erhvervspas, både som myndighed, der sender et erhvervspas, og som
myndighed der modtager et erhvervspas, de påkrævede dokumenter og eventuel
oversættelse heraf, verificering af dokumenter m.v., ajourføring af europæisk
erhvervspas med oplysninger om disciplinære foranstaltninger eller strafferetlige
64
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0065.png
sanktioner, jf. artikel 4e, stk. 1, i direktivet, retsvirkningen, hvis en ansøger ikke
betaler et opkrævet gebyr, jf. lovforslagets § 11, m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.1, og de specielle
bemærkninger til lovforslagets §§ 5 og 6.
Om hjemmelen udnyttes afhænger af, om der indføres erhvervspas på et område, jf.
direktivet og de gennemførselsretsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen efter
proceduren i artikel 58, stk. 2.
Til kapitel 6
Anerkendelse af praktikophold, anerkendelse af delvis adgang og anerkendelse på
baggrund af fælles uddannelsesprincipper
Til § 8
Bestemmelsen i § 8, der er ny, regulerer, at såfremt adgang til udøvelse af et
lovreguleret erhverv i Danmark forudsætter gennemførelse af et praktikophold, skal
den kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at udøve
erhvervet, anerkende praktikophold, jf. artikel 55a i direktivet.
Bestemmelsens stk. 1 giver hjemmel til, at den kompetente myndighed, når den
behandler en ansøgning om anerkendelse til at udøve et lovreguleret erhverv i
Danmark, anerkender et praktikophold afviklet i udlandet i overensstemmelse med
anerkendelsesdirektivets regler herom. Hvis et praktikophold, hvad enten det afvikles
under et uddannelsesforløb eller efter afslutningen af et dansk uddannelsesforløb,
således er en forudsætning for at opnå en autorisation i Danmark, bør praktikopholdet
anerkendes af den danske kompetente myndighed, når kandidaten ansøger om adgang
til udøvelse af et lovreguleret erhverv.
Det er en betingelse for anerkendelsen, at praktikopholdet er i overensstemmelse med
de danske offentliggjorte retningslinjer f.eks. en vejledning, en studieordning el.lign.
om organisering og anerkendelse af praktikopholdet og forudsat, at praktikopholdet i
et andet medlemsland er baseret på en klar skriftlig beskrivelse af uddannelsesmål og
tildelte opgaver, som er fastlagt af praktikantens vejleder i værtsmedlemslandet.
Praktikopholdet erstatter ikke et eventuelt krav om at bestå en eksamen.
Eksempelvis vil bestemmelsen om anerkendelse af praktikophold finde anvendelse på
advokatområdet, således at et praktikophold gennemført i et andet medlemsland vil
kunne anerkendes som en del af de 3 års praktisk juridisk virksomhed, der efter
65
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0066.png
retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 4, kræves for at kunne blive beskikket som advokat i
Danmark.
Der sondres i direktivet, jf. artikel 55a, jf. artikel 3, stk. 1, litra j, og præamblens
betragtning 27, ikke mellem lønnet eller ulønnet praktik, og opholdet skal være
gennemført under vejledning af en professionel.
Den danske kompetente myndighed skal være i stand til at vurdere, om
praktikopholdet i udlandet opfylder betingelserne på nationalt plan, både for så vidt
angår praktikopholdets længde, vilkår og indhold. Hvis der er væsentlige forskelle
mellem de danske og de udenlandske kvalifikationer opnået under praktikopholdet,
skal sagen behandles efter den generelle ordning, hvorefter der kan pålægges
udligningsforanstaltninger.
Bestemmelsens stk. 2 præciserer, at praktikopholdet, jf. stk. 1, skal være gennemført i
et andet EU-land, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i et land,
som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Efter bestemmelsen i stk. 3 kan praktikophold gennemført i tredjelande også tages i
betragtning af de kompetente myndigheder, når de overvejer en anmodning om
adgang til et lovreguleret erhverv i Danmark.
Det er op til den enkelte kompetente myndighed at vurdere, hvorvidt et krav i den
respektive lovgivning om praktik el.lign. er omfattet af anerkendelsesdirektivets
bestemmelser om anerkendelse af praktikophold.
Med bestemmelsen i stk. 4 kan vedkommende minister fastsætte nærmere regler i en
bekendtgørelse om anerkendelsen af praktikophold. Det kan eksempelvis være regler
om nærmere om grænser for varigheden af den del af praktikopholdet, som kan
gennemføres i udlandet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3.
Til § 9
Bestemmelsen i stk. 1, der er ny, giver hjemmel til, at den kompetente myndighed kan
give delvis adgang til udøvelsen af et erhverv. Hvis myndigheden således under
behandlingen af en sag om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv finder, at
forskellene mellem aktivitetsområderne mellem det danske og det udenlandske
uddannelsesprogram er så store, at de ikke kan kompenseres ved andre kvalifikationer,
herunder kvalifikationer opnået under livslang læring, og at erhvervsudøveren skal
gennemgå et fuldstændigt uddannelsesprogram for at kompensere for disse mangler,
66
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0067.png
skal den kompetente myndighed undersøge, om der kan gives delvis adgang til
erhvervet.
Efter bestemmelsens stk. 2, der er ny, skal samtlige betingelser i direktivet for at give
delvis adgang være opfyldt. Vedkommende skal være fuldt kvalificeret i hjemlandet,
forskellene mellem aktivitetsområderne mellem det danske og det udenlandske
uddannelsesprogram skal være så store, at de ikke kan kompenseres ved andre
kvalifikationer, og derudover skal den faglige aktivitet objektivt kunne adskille sig fra
aktiviteten i Danmark. Hvis erhvervsudøveren anmoder herom, bør der under disse
omstændigheder gives delvis adgang til udøvelse af erhvervet, idet den kompetente
myndighed i Danmark skal tage hensyn til, hvorvidt aktiviteten kan udøves
uafhængigt i vedkommendes hjemland.
Som eksempel på delvis adgang har Sikkerhedsstyrelsen i lyset af EU-Domstolens
afgørelse af 19. januar 2006 i sag C-330/03, Colegio de Ingenieros de Caminos,
Canales y Puertos mod Administración del Estado, udstedt en begrænset autorisation
på kloakområdet til en svensk virksomhed. Sikkerhedsstyrelsen tog i denne sag højde
for EU-Domstolens dom, som har fastslået princippet om delvis adgang til et
lovreguleret erhverv.
I den pågældende sag ønskede virksomheden at udføre remaljeringsarbejde i
Danmark. Remaljering er en særlig metode til tætning af gulvafløb og udgør en del af
det autorisationskrævende arbejdsområde inden for kloakområdet. Den begrænsede
autorisation gav virksomheden ret til at udføre tætning af gulvafløb mod jord, men
ikke andre typer kloakarbejde i Danmark.
I Sverige er erhvervet som kloakmester ikke lovreguleret. Virksomheden kunne lovligt
udføre remaljeringsarbejde i Sverige, og virksomheden havde ansat en teknisk
ansvarlig person, der kunne dokumentere sin faglige kompetence til at udføre
remaljeringsarbejde. Sikkerhedsstyrelsen stillede herefter ikke krav om, at den teknisk
ansvarlige person skulle gennemføre en kloakmesteruddannelse for at kunne udøve sit
erhverv i Danmark.
Efter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., der er ny, skal udøvelsen af erhvervet, hvortil der
gives delvis adgang, ske under den titel, der anvendes i vedkommendes hjemland, og
erhvervsudøveren skal klart angive omfanget af sin erhvervsmæssige aktivitet for
tjenestemodtager.
Med bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., der er ny, kan vedkommende minister fastsætte
nærmere regler i en bekendtgørelse, hvis den kompetente myndighed kræver
anvendelse af den erhvervsmæssige titel på dansk.
67
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0068.png
Efter bestemmelsen i stk. 4, der er ny, kan delvis adgang afslås, hvis der foreligger
tvingende almene hensyn, som anerkendt af EU-Domstolen, herunder den offentlige
sundhed og sikkerhed m.v.
Delvis adgang omfatter ikke området for automatisk anerkendelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.4.
Til § 10
Bestemmelsen i stk. 1, der er ny, fastslår, at såfremt der i overensstemmelse med
anerkendelsesdirektivet er vedtaget en fælles uddannelsesramme, jf. direktivets artikel
49a, eller en fælles uddannelsestest, jf. artikel 49b, skal den kompetente myndighed i
Danmark lægge uddannelsesrammen eller uddannelsestesten til grund for sin
behandling af en ansøgning om at udøve et lovreguleret erhverv her i landet.
For så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i de
medlemslande, der lovregulerer det pågældende erhverv, skal den kompetente
myndighed i Danmark, når der er vedtaget en fælles uddannelsesramme, give et bevis
fra en ansøger herpå samme virkning på sit område, som uddannelsesbeviser udstedt i
Danmark. Retsvirkningen er således det samme som automatisk anerkendelse.
Er der vedtaget en fælles uddannelsestest, giver en bestået uddannelsestest i f.eks.
Danmark, indehaveren af en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation ret til at udøve
erhvervsmæssig virksomhed i et andet medlemsland på samme betingelser som
indehaverne af uddannelsesbeviser, som er erhvervet i det andet medlemsland.
Indførelsen af ordningerne om fælles uddannelsesprincipper (fælles uddannelses-
rammer og fælles uddannelsestest) kræver, at mindst en tredjedel af medlemsstaterne
kan acceptere ordningen.
Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i en af ordningerne, kan under visse
betingelser fritages herfor, jf. direktivets artikel 49a, stk. 5 og 49b, stk. 5. Hvis
Danmark således finder, at det ikke kan gavne danske erhvervsudøvere at være med i
en given fælles uddannelsesramme eller en given fælles uddannelsestest på et givent
område, er der mulighed for at søge om undtagelse herfra. Konsekvensen heraf vil
være, at danske erhvervsudøvere ikke kan påberåbe sig ret til og benytte sig af
ordningen i et andet medlemsland.
Såfremt der vedtages en fælles uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest, kan
det af de regler, der gælder for erhvervet, fremgå, om en fælles uddannelsesramme for
det pågældende erhverv kan erstatte det danske uddannelsesprogram.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.5.
68
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0069.png
Til kapitel 7
Gebyr
Til § 11
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse og en præcisering af § 6 i den gældende lov,
hvorefter en ansøger som led i behandlingen af en anerkendelsessag kan pålægges et
gebyr for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve eller prøvetid
som led i en behandlingen af en sag om anerkendelse. Som noget nyt foreslås det, at
den kompetente myndighed kan opkræve gebyr i forbindelse med ansøgning om
europæisk erhvervspas. Hvor der ikke allerede er hjemmel i lovgivningen til at kræve
betaling for dette, giver forslaget således hjemmel hertil.
Hvis der opkræves gebyr med hjemmel i bestemmelsen, skal størrelsen af gebyret
fastsættes af myndigheden i overensstemmelse med de danske bevillingsretlige regler
og opkræves af den myndighed, der forestår gennemførelse af eksamination m.v. og
behandler ansøgning om europæisk erhvervspas.
For så vidt angår europæisk erhvervspas, kan opkrævning af gebyr for erhvervspas ske
på et hvilket som helst tidspunkt i processen. Om der skal opkræves gebyr, på hvilket
tidspunkt det skal ske og fastsættelsen af gebyrets størrelse i forbindelse med
udstedelse af et erhvervspas, er medlemslandenes anliggende, men opkrævning af
gebyret for erhvervspas må ikke forsinke behandlingen af ansøgningen eller svække
arbejdsgangen i IMI. Gebyret skal ifølge direktivet være rimeligt, stå i et rimeligt
forhold til samt afspejle de reelle omkostninger for staten og må ikke virke
hæmmende på ansøgninger. Gebyret må ikke fastsættes på et niveau, der gør det
praktisk umuligt at udøve de i direktivet fastsatte rettigheder. Dette er i
overensstemmelse med danske generelle principper for gebyrregler.
Forpligtelsen til at overholde reglerne om gebyropkrævning skal overholdes af alle
organer, myndigheder og institutioner, der i medfør af dansk lovgivning er udpeget
som ansvarlig kompetent myndighed for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv
under anerkendelsesdirektivet. Forpligtelsen gælder dermed også de eventuelle ikke-
offentlige faglige organer eller faglige organisationer, som efter den relevante
lovgivning er udpeget og varetager opgaver som den kompetente myndighed for
adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Oplysninger om og ajourføring af
information om den eventuelle opkrævning af gebyr m.v. skal være tilgængelige
online gennem kvikskranken, og størrelsen på de fastsatte gebyrer meddeles Styrelsen
69
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0070.png
for Videregående Uddannelser, som tænkes bemyndiget som koordinator for
direktivet, jf. direktivets artikel 56, stk. 4, som videreformidler oplysningerne til
Europa-Kommissionen. Se tillige nedenfor bemærkningerne til forslagets § 12.
Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, giver vedkommende minister hjemmel til at fastsætte
nærmere regler i en bekendtgørelse om opkrævning af gebyr, f.eks. om tidspunktet for
opkrævningen og gebyrets størrelse.
Til kapitel 8
Pligt til indberetning m.v.
Til § 12
Bestemmelsen i stk. 1 omhandler de kompetente myndigheders pligt til at afgive
statistiske indberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet og viderefører den
gældende lovs § 4, stk. 1, mens den tilføjer, at der tillige skal indberettes om
ansøgninger om europæisk erhvervspas. Indberetning sker én gang årligt bl.a. med
henblik på den redegørelse, som uddannelses- og forskningsministeren skal aflevere til
Folketinget, jf. § 11 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v., og den rapport som hvert andet år skal aflægges til Europa-Kommissionen, jf.
direktivets artikel 60, stk. 1.
Efter bestemmelsen i stk. 2, der er en videreførelse af gældende ret, kan Uddannelses-
og Forskningsministeriet indhente uddybende oplysninger hos de kompetente
myndigheder til brug for beretningen til Folketinget og Europa-Kommissionen, jf. stk.
1.
Bestemmelsen i stk. 3, der er ny, omhandler pligt til løbende indberetninger fra de
kompetente myndigheder til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bestemmelsen
kodificerer på nogle punkter praksis.
Bestemmelsen sikrer, at Styrelsen for Videregående Uddannelser fortsat kan formidle
opdaterede oplysninger om ordningerne for de enkelte erhverv som støttecenter og
som led i sin varetagelse af informations- og videnscenterfunktionen for vurdering og
anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og kompetencer, jf. § 10 i lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Det drejer sig navnlig om
oplysninger om erhvervet, kontakt til den kompetente myndighed, blanketter,
dokumentationskrav, størrelsen af eventuelle gebyrer, gældende lovgivning og
klageadgang.
70
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0071.png
Bestemmelsen i stk. 3 præciserer tillige, at de kompetente myndigheder skal
indberette, hvad der i øvrigt følger af anerkendelsesdirektivet. Det drejer sig om
indberetninger, som følger af ændringsdirektivets præambelbetragtning 6, jf. artikel
4a, stk. 8, artikel 3, stk. 2, andet afsnit, artikel 14, stk. 2, andet afsnit, artikel 21a, stk.
1, artikel 22, stk. 2, artikel 25, stk. 3a, andet afsnit, artikel 49a, stk. 6, litra a og b,
artikel 49b, stk. 6, litra a og b, artikel 56, stk. 3, artikel 56, stk. 4, artikel 57b, stk. 4,
artikel 59, stk. 1,2,5 og 6, artikel 60, jf. præambelbetragtning 36 i det hidtil gældende
anerkendelsesdirektiv og artikel 63, første afsnit, samt artikel 3 i det reviderede
direktivs gennemførelseskapitel.
Med bestemmelsen i stk. 4, der svarer til § 4, stk. 2, i den gældende lov, får
uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en
bekendtgørelse om de oplysninger, der skal indberettes efter stk. 1-3 og
indberetningernes form. Det kan f.eks. være krav om indberetning ved hjælp af
rapporter, regneark, faktablad eller webblanket.
Til § 13
Bestemmelsen i stk. 1, der er ny, fastslår, at Uddannelses- og Forskningsministeriet
kan indhente oplysninger, når det har relevans for varetagelsen af koordinator- og
støttecenterrollen og for administrationen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. direktivets artikel 56, stk. 4,
og artikel 57b.
Der kan således opstå situationer, hvor Styrelsen for Videregående Uddannelser ad
hoc har brug for oplysninger m.v. for at kunne varetage koordinator- og
støttecenterfunktionen, og som ikke umiddelbart falder ind under de statistiske årlige
indberetninger og de løbende indberetninger, jf. forslagets § 12.
Der tænkes bl.a. på indhentelse af oplysninger fra en organisation, som her i landet er
bemyndiget som kompetent myndighed for et givent erhverv, f.eks.
Ingeniørforeningen i Danmark, eller en organisation, som fra dansk side repræsenterer
et område i EU-sammenhæng, f.eks. Den Danske Skiskole. Der tænkes endvidere på
indhentning af oplysninger fra en dansk uddannelsesinstitution med henblik på
verificering af ægthed af et uddannelsesdokument udstedt af uddannelsesinstitutionen
med henblik på videregivelse, jf. forslagets § 14, stk. 1, eller indhentning af
oplysninger fra arkitektskoler og arkitektorganisationer om løbende faglig udvikling,
jf. direktivets artikel 22, litra b.
Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, fastslår, at vedkommende minister for et erhverv,
som overvejes lovreguleret, eller erhverv, som allerede er lovreguleret, undersøger,
hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervet kan knyttes nogle objektive kriterier. De
objektive kriterier er følgende, jf. direktivets artikel 59:
71
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0072.png
a) diskriminationsforbud, det vil sige, der må ikke forskelsbehandles på baggrund af
nationalitet – hverken direkte (nationalitetskrav) eller indirekte (f.eks. bopælskrav),
b) nødvendighed, det vil sige, at en ordning eller et krav skal kunne begrundes med et
tvingende alment hensyn,
c) proportionalitet, hvilket vil sige, at det skal undersøges, om tilladelsesordningen
(f.eks. en autorisation) er egnet til og står mål til det bestemte beskyttelseshensyn, og
om formålet med reguleringen kan opnås på en mindre indgribende måde.
Oplysningerne skal meddeles uddannelses- og forskningsministeren. Vedkommende
minister meddeler ligeledes, hvilke erhverv der er begrænset adgang til ved
forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, og begrundelsen herfor. Styrelsen
for Videregående Uddannelser indberetter, som led i sin koordinatorfunktion, jf.
lovforslagets § 17, stk. 3, oplysningerne til Europa-Kommissionen.
Med bestemmelsen i stk. 3, der er ny, fastslår, at uddannelses- og forskningsministeren
får hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse med henblik på
opfyldelsen af forpligtelsen til at oplyse Europa-Kommissionen om nye regler eller
regler, som er blevet fjernet eller lempet, i det retssystem, der begrænser adgangen til
et erhverv eller udøvelsen heraf. Der skal således løbende ske en vurdering af reglerne
for det enkelte erhverv, hvorvidt der til reguleringen kan knyttes nogle objektive
kriterier, som diskriminationsforbud, offentlig interesse, nødvendighed, eller andre
almene hensyn i medlemslandene og ikke mindst proportionalitet, jf. stk. 2.
Bestemmelsen skal ses i lyset af artikel 59 i det reviderede anerkendelsesdirektiv og
den såkaldte transparensøvelse, der er under gennemførelse her i landet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.3.2.
Til kapitel 9
Administrativt samarbejde m.v.
Til § 14
Bestemmelsen i stk. 1 omhandler det administrative samarbejde mellem
medlemslandene og danske kompetente myndigheders mulighed for via IMI at sende
oplysninger til andre medlemslande om en person, der ønsker at etablere sig eller som
ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist i et andet medlemsland.
Bestemmelsen medfører, at kompetente myndigheder i Danmark i henhold til
direktivets artikel 8, artikel 50 og artikel 56, på forespørgsel fra et andet medlemsland
72
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0073.png
via IMI sender de relevante oplysninger til kompetente myndigheder i det andet
medlemsland. Der sendes oplysninger om, at vedkommende er lovligt etableret i
Danmark, om redelig adfærd og om, at vedkommende ikke har været idømt faglige
disciplinære eller strafferetlige sanktioner i Danmark.
I tilfælde af begrundet tvivl, eller hvis de erhvervsmæssige kvalifikationer skal
kontrolleres af værtsmedlemslandet, sender den kompetente myndighed i Danmark på
forespørgsel oplysninger vedrørende vedkommendes uddannelsesforløb m.v. i
Danmark.
Hvis erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, kan Styrelsen for Videregående
Uddannelser, som tænkes bemyndiget som støttecenter, jf. direktivets artikel 57b,
optræde som en kompetent myndighed og også give disse oplysninger. De kompetente
myndigheder i Danmark skal tillige sikre udveksling af alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at klager fra en tjenestemodtager over en tjenesteyder kan behandles
korrekt.
De kompetente myndigheder i Danmark samarbejder således i henhold til direktivets
artikel 8, artikel 50 og 56 med de kompetente myndigheder i andre medlemslande og
meddeler tillige på forespørgsel oplysninger om disciplinære eller strafferetlige
sanktioner eller om andre alvorlige, konkrete forhold, der vil kunne få følger for
udøvelsen af virksomhed i henhold til anerkendelsesdirektivet.
Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan de kompetente myndigheder i Danmark på samme
måde, jf. stk. 1, via IMI forespørge og modtage oplysninger fra en kompetent
myndighed i et andet medlemsland om en tjenesteyder eller en person, der ønsker at
etablere sig i Danmark.
Bestemmelser om det administrative samarbejde, jf. stk. 1 og 2, er allerede fastsat i det
hidtil gældende direktiv, jf. tillige § 6, stk. 4, og § 8, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr.
575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.
Bestemmelsen i lovforslaget sikrer, at der nu skabes klar hjemmel for alle kompetente
myndigheder, herunder det danske støttecenter, til at udveksle oplysninger m.v. med
de ændringer, som følger af det reviderede anerkendelsesdirektiv, jf. artikel 8, artikel
50 og artikel 56, stk. 1 - 2a.
Danske kompetente myndigheders udveksling af personoplysninger sker under
iagttagelse af gældende persondataretlige regler om udveksling.
Til § 15
Bestemmelsen, som er ny, omhandler et advarselssystem om identiteten af
erhvervsudøvere, der har ansøgt om anerkendelse af kvalifikationer i medfør af
direktivet, og om hvem en domstol efterfølgende har fundet, at vedkommende i denne
73
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0074.png
forbindelse har benyttet forfalsket dokumentation for sine erhvervsmæssige
kvalifikationer, jf. direktivets artikel 56a, stk. 3.
Det er ikke med lovforslaget tanken, at der i Danmark sondres mellem statsborgerskab
i tilfælde af afsendelse og modtagelse af en advarsel. Lovforslagets bestemmelser om
udsendelse og modtagelse af advarsler, som har til formål at beskytte det danske
samfund og borgerne mod personer, som er dømt for benyttelse af forfalsket
dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifikationer, udvider således direktivets
personkreds til også at omfatte statsborgere fra tredjelande.
Det betyder, at danske myndigheder både vil kunne modtage og sende advarsler om
EU-statsborgere, statsborgere inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejde og
statsborgere fra lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv samt statsborgere fra tredjelande, som er blevet dømt for
benyttelse af forfalsket dokumentation for deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
Advarselssystemet har således til hensigt at forhindre, at f.eks. en udenlandsk læge
kommer her til landet og i kontakt med danske patienter på baggrund af et forfalsket
uddannelsesbevis eller autorisationsbevis.
Hvis en person her i landet dømmes for forfalsket dokumentation ved en dansk
domstol, vil oplysningen herom blive sendt til øvrige medlemslandes
sundhedsmyndigheder, der i disse lande har ansvaret for det pågældende lovregulerede
sundhedserhverv.
Advarsler skal behandles i overensstemmelse med direktivets regler og den eller de
forordninger, som udstedes herom, jf. Europa-Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for
udstedelse af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af varslingsmekanismen i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
(gennemførelsesordningen).
Efter stk. 1 skal advarsler, som skal sendes af danske kompetente myndigheder, jf.
artikel 56a, stk. 3, i det reviderede anerkendelsesdirektiv, sendes gennem IMI. Der
henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.1.8.
Informationerne om domstolens afgørelse vil umiddelbart efter en doms afsigelse
blive sendt fra den danske anklagemyndighed til den danske nationale
advarselskoordinator for udgående advarsler om forfalsket dokumentation, Styrelsen
for Videregående Uddannelser, som tænkes bemyndiget hertil, jf. forslagets § 17, stk.
3. Advarselskoordinatoren har som udgangspunkt ikke adgang til personoplysninger.
Styrelsen for Videregående Uddannelser sikrer advarslens overensstemmelse med
betingelserne i artikel 56a, stk. 3, og sender i bekræftende fald herefter advarslen til
den danske kompetente myndighed, og til advarselskoordinatoren i de andre
74
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0075.png
medlemslande. IMI-systemet sørger for, at advarsler automatisk bliver sendt til alle
medlemslande.
En advarsel kommer til at indeholde oplysninger om identiteten af erhvervsudøvere,
der har ansøgt om anerkendelse af kvalifikationer i medfør af direktivet, og om hvem
domstolene efterfølgende har fundet, at vedkommende i denne forbindelse har
benyttet forfalsket dokumentation for sine erhvervsmæssige kvalifikationer, jf.
direktivets artikel 56a, stk. 3. Informationen skal klart identificere personen i form af i
hvert fald et navn på personen, fødselsdato og fødested.
Den sendte advarsel vil ikke indeholde en begrundelse for den afgørelse, der ligger til
grund for advarslen. En begrundelse vil således fremgå af domstolens afgørelse og vil
ikke umiddelbart blive videresendt sammen med advarslen. Uddybende oplysninger
om grunden til advarslen skal den kompetente myndighed, der har modtaget
advarslen, selv indhente bilateralt via IMI, hvis det er relevant, jf. lovforslagets § 14.
I IMI er det for de involverede myndigheder teknisk muligt at sende en advarsel,
opdatere en advarsel, trække en advarsel tilbage, lukke en advarsel samt slette en
advarsel.
IMI sender jævnligt påmindelser per e-mail til dem, der oprindelig oprettede en
advarsel, for at få dem til at vurdere, om en advarsel fortsat er aktuel eller den f.eks.
skal slettes. På den måde skal det sikres, at advarsler kun forefindes i IMI, så længe de
er relevante.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer er dømt for at anvende
forfalsket dokumentation ved ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, er at anse for oplysninger om strafbare forhold i henhold til § 8 i
persondataloven. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske videregivelse
af sådanne oplysninger som beskrevet i lovforslaget. Det er med lovforslaget tilsigtet,
at persondataloven skal fraviges, idet den foreslåede fravigelse er nødvendig for at
gennemføre det reviderede anerkendelsesdirektivs artikel 56a, stk. 3.
Oplysningerne i advarslen bliver gjort tilgængelig for myndigheder i medlemslande,
der højst sandsynligt ikke vil komme til at bruge oplysningerne. Omvendt fremgår det
af ændringsdirektivets præambelbetragtning 29, at advarselsproceduren bør være i
overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger og
grundlæggende rettigheder. Det må derfor lægges til grund, at anerkendelsesdirektivet
er i overensstemmelse med gældende EU-ret om beskyttelse af personoplysninger.
Af stk. 2 fremgår det, at en erhvervsudøver skal underrettes om, at en advarsel om
denne er blevet sendt. Erhvervsudøveren skal også underrettes om, at en advarsel om
denne er blevet lukket. Afgørelser om advarsler kan påklages efter de almindelige
forvaltningsretlige regler herom eller indbringes for domstolene. En
75
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0076.png
forvaltningsmyndigheds beslutning om i IMI-systemet at offentliggøre en afgørelse
om en advarsel er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, ligesom en
forvaltningsmyndigheds beslutning om at videregive oplysninger om en advarsel til en
anden forvaltningsmyndighed heller ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Sådanne procesbeslutninger er derfor kun underlagt administrativ rekurs, hvis der er
særskilt hjemmel hertil.
Bestemmelsens stk. 3 regulerer det forhold, når der bliver sendt en advarsel til
Danmark. Når dette sker, får den danske advarselskoordinator automatisk en e-mail
fra IMI om dette. Styrelsen for Videregående Uddannelser, som tænkes bemyndiget
som koordinator for udgående advarsler, jf. ovenfor stk. 1, tænkes også bemyndiget
som koordinator for de indkomne advarsler om forfalsket dokumentation.
Advarselskoordinatoren har som udgangspunkt ikke adgang til personoplysninger.
Koordinatoren vurderer, hvilke myndigheder i Danmark som advarslen herefter skal
videresendes til. Koordinatoren kan også beslutte ikke at videresende en advarsel, hvis
det vurderes, at den ikke er relevant for nogen myndigheder her i landet. Afgørelse om
advarsler kan påklages, jf. ovenfor stk. 2.
En advarsel modtaget fra et andet medlemsland kommer til at indeholde oplysninger
om identiteten af erhvervsudøvere, der har ansøgt om anerkendelse af kvalifikationer i
medfør af direktivet, og om hvem domstolene efterfølgende har fundet, at de i denne
forbindelse har benyttet forfalsket dokumentation for deres erhvervsmæssige
kvalifikationer, jf. direktivets artikel 56a, stk. 3.
Den sendte advarsel vil ikke indeholde en begrundelse for den afgørelse, der ligger til
grund for advarslen. En begrundelse vil således fremgå af domstolens afgørelse og vil
ikke umiddelbart blive videresendt sammen med advarslen. Uddybende oplysninger
om grunden til advarslen skal den kompetente myndighed, der har modtaget
advarslen, selv indhente bilateralt via IMI, hvis det er relevant, jf. lovforslagets § 14.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer er dømt for at anvende
forfalsket dokumentation ved ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, er at anse for oplysninger om strafbare forhold i henhold til § 8 i
persondataloven. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske videregivelse
af sådanne oplysninger som beskrevet i lovforslaget. Det er med lovforslaget tilsigtet,
at persondataloven skal fraviges, idet den foreslåede fravigelse er nødvendig for at
gennemføre det reviderede anerkendelsesdirektivs artikel 56a, stk. 3.
Oplysningerne i advarslen bliver gjort tilgængelig for myndigheder i medlemslande,
der højst sandsynligt ikke vil komme til at bruge oplysningerne. Omvendt fremgår det
af ændringsdirektivets præambelbetragtning 29, at advarselsproceduren bør være i
overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger og
76
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0077.png
grundlæggende rettigheder. Det må derfor lægges til grund, at anerkendelsesdirektivet
er i overensstemmelse med gældende EU-ret om beskyttelse af personoplysninger.
Til kapitel 10
Forskellige bestemmelser
Til § 16
Bestemmelsens stk. 1 og 2 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs §
5, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren koordinerer gennemførelsen af
anerkendelsesdirektivet og i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler med henblik
på gennemførelse af anerkendelsesdirektivet. Den gældende hjemmel er udnyttet ved
bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer m.v.
Bekendtgørelsen vil danne rammen for de regler, der skal fastsættes sektoralt om,
hvad de kompetente myndigheder skal iagttage og påse efter reglerne i direktivet, når
de behandler ansøgninger om etablering og modtager anmeldelser på de respektive
sektorområder. Det vil sige direktivets regler om den generelle ordning for
anerkendelse af uddannelsesbeviser, automatisk anerkendelse på grundlag af
minimumuddannelseskrav, automatisk anerkendelse på baggrund af erhvervserfaring,
procedure vedrørende etablering, midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhverv,
erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i tredjelande af statsborgere fra EU-land, i et
EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et
lovreguleret erhverv. Bekendtgørelsen vil tillige indeholde regler om koordinering
m.v. af direktivet.
Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende lovs § 7 a, hvorefter
erhvervs- vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om prøver og attestation af
eksamensbeviser for bygningskonstruktører og attestation af arkitekters
eksamensbeviser, certifikater og uddannelsesbeviser.
Arkitekterhvervet hører under anerkendelsesdirektivets regler om automatisk
anerkendelse på baggrund af mindstekrav til uddannelse, jf. direktivets artikel 46-49.
Danske arkitekter, der ønsker at arbejde i EU-land, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv, anerkendes i øvrigt automatisk efter
anerkendelsesdirektivets artikel 46, jf. direktivets bilag V.7.
77
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0078.png
Reglerne i direktivets artikel 49 indebærer, at medlemsstaterne skal anerkende
nærmere angivne uddannelsesbeviser for arkitekter, selvom de ikke opfylder
mindstekravene i direktivet. Medlemslandene anerkender bl.a. udstedte
eksamensbeviser for bygningskonstruktører fra de byggetekniske højskoler, hvis
uddannelsen er påbegyndt senest i løbet af det akademiske år 1987/1988.
Eksamensbeviset skal være ledsaget af en attest fra den kompetente myndighed om, at
den pågældende har virket som arkitekt i mindst seks år og har bestået en prøve med
henblik på at blive ligestillet med arkitekter, der har eksamensbeviser fra
arkitektskolerne.
Med hjemlen i lovforslagets § 16, stk. 3, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte nærmere regler om prøvens form og indhold samt attestation af
eksamensbeviserne, certifikater m.v. Endvidere kan fastsættes regler om, for hvilken
instans prøven skal aflægges.
Til § 17
Bestemmelsen i stk. 1 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 7,
stk. 1, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren i en bekendtgørelse kan
bemyndige andre statslige myndigheder uden for Uddannelses- og
Forskningsministeriets ressort til at udøve de beføjelser, som i loven er tillagt
ministeren. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør
af denne bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller organisationer.
Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter
forhandling med vedkommende minister. Der er ikke fastsat nogen regler i medfør af
den gældende bestemmelse.
Bestemmelsen i stk. 2 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 7,
stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren har hjemmel til at fastsætte
regler i en bekendtgørelse om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne
påklages. Det betyder, at ministeren vil kunne afskære klageadgangen fra andre
statslige myndigheder. Der er ikke fastsat nogen regler i medfør af den gældende
bestemmelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i medfør af over-/underordnelsesforholdet
delegere sine beføjelser i loven til statslige myndigheder inden for ministerområdet,
f.eks. en styrelse. Intern delegation kræver ikke særskilt lovhjemmel. Med
bestemmelsen i stk. 3, der er videreførelse af den gældende lovs § 7, stk. 2, fastslås, at
såfremt uddannelses- og forskningsministeren ved intern delegation har overladt en
eller flere af sine beføjelser i loven til en statslig myndighed på ministerområdet, kan
78
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0079.png
ministeren fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at afgørelser truffet i medfør af
delegationen ikke kan påklages til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hvis
klageadgangen ikke afskæres, kan der fastsættes regler om fremgangsmåden ved
indgivelse af klager, f.eks. at en klage først skal sendes til 1. instansen, der skal
vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres, eller om klagen skal sendes
videre til ministeriet med myndighedens udtalelse.
Bestemmelsen sikrer, at uddannelses- og forskningsministeren med henblik på en
effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til
myndigheder på ministeriets område.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af
lovgivningen.
Det forventes, at uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i loven delegeres til
Styrelsen for Videregående Uddannelser. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf.
bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for
videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse
erhverv i Danmark og cirkulære af 27. september 2013 om Styrelsen for Videregående
Uddannelser.
Til kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
Til § 18
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016. Seneste frist for gennemførelse
af direktivet er den 18. januar 2016. Samtlige retsakter, der gennemfører det
reviderede anerkendelsesdirektiv, skal således være notificerede i Europa-
Kommissionens gennemførelsesdatabase senest denne dato.
Med stk. 2 foreslås den hidtil gældende lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i
Danmark ophævet.
Hjemmelen i § 1, stk. 2, i den hidtil gældende lov, hvorefter erhvervs- og
vækstministeren efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren for så
vidt angår nærmere angivne erhverv kunne bestemme, at lovens bestemmelser kun
finder anvendelse, hvis ansøgningen skal behandles efter EU’s direktiv om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, videreføres ikke. Bekendtgørelse nr.
818 af 22. juli 2004 om anvendelse af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i
Danmark på erhverv under Økonomi- og Erhvervsministeriets (Søfartsstyrelsens)
ressort er udstedt med hjemmel i ovennævnte bestemmelse, og bekendtgørelsen
bortfalder således ved lovens ikrafttræden.
79
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0080.png
Bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamensbeviser
på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU
har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv er udstedt
med hjemmel i den hidtil gældende § 7 a. Bekendtgørelsen vil i medfør af
overgangsbestemmelsen i stk. 3, være gældende så længe, der er personer, som har
beviser i overensstemmelse med direktivets bilag VI, og som ønsker anerkendelse
herefter. Retstilstanden er i den sammenhæng uændret.
Danske arkitekter, der ønsker at arbejde i EU-land, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv, anerkendes i øvrigt automatisk efter
anerkendelsesdirektivets artikel 46, jf. direktivets bilag V.7.
Med bestemmelsen i stk. 3 forbliver de bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i
den hidtil gældende lov, i kraft, indtil de ophæves. Ved lovforslagets fremsættelse
drejer det sig om følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer m.v.
Bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for
videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse
erhverv i Danmark.
Bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamensbeviser
på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU
har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv.
Til § 19
Med bestemmelsen foreslås det, at der i lov om tjenesteydelser i det indre marked
indsættes en hjemmelsbestemmelse, sådan at erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler i en bekendtgørelse med henblik på opfyldelse af artikel 57 og 57a i
anerkendelsesdirektivet, som vedrører kvikskranken.
Bemyndigelsen foreslås anvendt til at gennemføre direktivets bestemmelser
vedrørende kvikskranken ved at foretage en ændring af bekendtgørelse om elektronisk
kontaktpunkt under Erhvervs- og Vækstministeriet.
Bekendtgørelsens anvendelsesområde udvides til at omfatte ansøgninger om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, anmeldelser m.v. for alle
lovregulerede erhverv. Således kan borgere fra andre EU-lande, Det Europæiske
Økonomiske Samarbejde samt lande, som EU har indgået aftale med herom, der
ønsker at ansøge om anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer under
80
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0081.png
anerkendelsesdirektivet, fremover anvende den elektroniske kvikskranke til denne
procedure.
Bekendtgørelsen vil sikre, at en række oplysninger om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer under anerkendelsesdirektiver er tilgængelige på den
elekroniske kvikskranke og at de er ajourførte. Bekendtgørelsen vil indeholde krav
om, at de kompetente myndigheders procedurer, formaliteter og krav i forbindelse
med spørgsmål, der er omfattet af anerkendelsesdirektivet, kan afvikles gennem den
elektroniske kvikskranke. Desuden kan ansøgning om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer udfyldes og sendes gennem den elektroniske
kvikskranke.
Derudover vil bekendtgørelsen sikre, at der på den elektroniske kvikskrankes
hjemmeside findes en liste over lovregulerede erhverv og kontaktoplysninger på de
kompetente myndigheder for de enkelte lovregulerede erhverv og støttecentrene samt
oplysning om klagemuligheder i tilfælde af tvister.
Ligeledes vil bekendtgørelsen sikre, at der på den elektroniske kvikskrankens
hjemmeside findes en liste over erhverv, for hvilke der er indført et europæisk
erhvervspas jf. direktivets artikel 57, stk. 1, litra b.
For at sikre, at udenlandske tjenesteydere og borgere kan opnå reel merværdi ved at
anvende den elektroniske kvikskranke, indeholder bekendtgørelsen krav om, at
oplysningerne på den elektroniske kvikskranke er tilgængelige på engelsk.
Til § 20
Med lovforslaget får loven en ny og mere dækkende titel for indholdet af loven. Med
den foreslåede ændring af lov om formidling af fast ejendom m.v. konsekvensændres
henvisningerne til lovens nye titel.
Til § 21
Til nr. 1
Det foreslås, at det i noten til lovens titel tilføjes, at loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med
senere ændringer.
Til nr. 2
81
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0082.png
Det nugældende anerkendelsesdirektiv er ikke implementeret for
konservatorerhvervet. Det er således hele direktivet og ikke kun ændringerne af
direktivet, som skal implementeres. Det kan oplyses, at der i gældende lovgivning er
mulighed for, at personer med udenlandske uddannelser kan autoriseres.
Naturstyrelsen har årligt modtaget 2-3 ansøgninger om autorisation på baggrund af
udenlandske eksamensbeviser.
Konservatorerhvervet er reguleret på bekendtgørelsesniveau i bekendtgørelse nr. 328
af 19. marts 2013 om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter. Formålet med
hjemmelsbestemmelsen er således at skabe den fornødne hjemmel til at kunne
implementere anerkendelsesdirektivets sektorrelevante bestemmelser direkte i
bekendtgørelse om konservering af visse dyrearter.
Der henvises i øvrigt til lovens almindelige bemærkninger.
Til § 22
Til nr. 1
Affatningen af fodnotehenvisningen til lovens titel foreslås ændret som konsekvens af
ændringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det besluttet at overflytte Geodatastyrelsen
fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets ressort. Som følge af
dette foreslås »miljøministeren« overalt i loven ændret til »energi-, forsynings- og
klimaministeren«.
Til nr. 3
Det foreslås, at personer, der er lovligt etableret i andre EU-lande, EØS-lande eller i
lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som
opfylder betingelserne i artikel 4f i anerkendelsesdirektivet, kan få beskikkelse til
alene at udføre en del af de arbejder, som landinspektører med beskikkelse efter
lovgivningen har eneret til at udføre. Eneretten omfatter matrikulært arbejde, f.eks.
udstykning, afsætning af skel, opdeling af en ejendom i ejerlejligheder og udarbejdelse
af de dokumenter, som er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer.
Landinspektører med beskikkelse er herudover tillagt enerettigheder, f.eks. i
forbindelse med erklæringer om landbrugsejendomme og efter byggelovgivningen.
Personer med beskikkelse efter lovens § 2 vil være omfattet af lovens bestemmelser
som landinspektører med beskikkelse, og skal således overholde regler om habilitet,
82
 UFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast om forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
1543594_0083.png
erhvervsansvarsforsikring og lovens øvrige bestemmelser. Landinspektørnævnets
kompetence vil således også omfatte personer, som har opnået beskikkelse efter
lovens § 2.
Afholdelse af skelforretninger, efter udstykningslovens §§ 35-37 er dog forbeholdt for
landinspektører med beskikkelse efter lovens § 1, jf. lovens § 4, stk. 2, 2. pkt.
Afholdelse af skelforretninger indebærer udøvelse af offentlig myndighed, og er som
sådan undtaget fra princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, jf. Traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 51.
For den nærmere beskrivelse af princippet om delvis adgang henvises til lovforslagets
§ 9 og bemærkningerne hertil, samt anerkendelsesdirektivets artikel 4f.
Efter bestemmelsen i stk. 2 kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte
regler om behandlingen af ansøgninger om beskikkelse efter stk. 1. De nuværende
sagsbehandlingsregler i bekendtgørelse om beskikkelse som landinspektør m.v.
(bekendtgørelse nr. 703 af 17. juni 2013) forventes tilpasset, sådan at de fremover
også vil gælde for ansøgninger om delvis adgang til at udøve
landinspektørvirksomhed fra personer, som opfylder betingelserne i
anerkendelsesdirektivets artikel 4f.
Til nr. 4
Som konsekvens af nr. 3, foreslås eneretten efter den nuværende § 4, stk. 1 udvidet
med personer, som efter lovens § 2 har opnået specifik adgang til at udføre
matrikulære arbejder. Afholdelse af skelforretninger vil dog fortsat kræve beskikkelse
efter lovens § 1 (se bemærkningerne til nr. 3).
Til § 23
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
83