Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (2. samling)
UFO Alm.del Bilag 1
Offentligt
UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT
OM ÆNDRINGER AF STÅENDE UDVALGS SAGSOMRÅDER OG NAVNE
Indstilling:
Det indstilles, at Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om
ændringer af en række stående udvalgs sagsområder og navne.
Baggrund:
Det fremgår af Folketingets forretningsordens § 7, stk. 1, at Folketinget ved
begyndelsen af hver folketingssamling nedsætter de i bestemmelsen nævnte
26 stående udvalg. Det fremgår videre af § 7, stk. 2, at Udvalget for
Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsområder og kan
træffe beslutning om ændring af udvalgenes navne.
Folketinget besluttede med vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135 i
foråret 2011 at udsætte nedsættelsen af udvalgene efter et nyvalg, til
regeringen har fastlagt antallet af ministerier og ressortfordelingen, således at
udvalgenes ressort og antal eventuelt kan tilpasses ministeriernes ressort,
dog med forbehold for Folketingets suveræne ret til at beslutte
udvalgsstrukturen.
Dette blev fulgt op efter folketingsvalget i 2011, og de stående udvalgs navne
og sagsområder svarer herefter – med nogle fravigelser – til ministeriernes.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er oprettet, nedlagt, omdannet og
sammenlagt flere ministerier, og flere ministeriers sagsområder og navne er
ændret.
Gruppeformændene har på et møde den 29. juni 2015 på baggrund af B 135
og som følge af kgl. resolution af 28. juni 2015 godkendt en række ændringer
i udvalgenes sagsområder og navne. Ændringerne fremgår af vedlagte
oversigt. Herudover er foretaget nogle redaktionelle og sproglige justeringer
og tilpasninger.
Som nævnt ovenfor er det Udvalget for Forretningsordenen, som formelt
træffer beslutning om ændringer af udvalgenes navne og sagsområder.
Gruppeformændene har endvidere besluttet, at tre stående udvalg ikke skal
nedsættes, og at der snarest muligt skal fremsættes forslag til
2. juli 2015
Ref.: 13-000900-35
1/11