UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2014-15 (2. samling)
UER Alm.del Bilag 5
Offentligt

NOTAT

29. september 2015

J.nr.: 1502376

Dok. nr.: 1785477

HKJ.DKETIK

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om

gravide med et misbrug af rusmidler

Det Etiske Råd har modtaget afrapporteringen fra arbejds-

gruppen om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler i

høring. Rådet mener, at rapporten rummer flere udmærkede

kommentarer og anbefalinger, hvoraf Rådet særligt vil frem-

hæve de følgende tre.

Det er en rød tråd i rapporten, at der er behov for en forøget

og helhedsorienteret indsats i forhold til gravide med et mis-

brug, hvor der så vidt muligt og så tidligt som muligt sættes

ind med tiltag både før, under og efter graviditeten. Samtidig

lægges der op til, at de involverede aktører og institutioner –

læger, jordemødre, familieambulatorierne, kommunen osv. –

koordinerer deres indsats og laver samlede og forpligtende

tilbud og handlingsplaner, som kan støtte op om den gravide

kvinde og hendes familie både på det sundhedsmæssige og

sociale område. Efter Rådets vurdering er en sådan helheds-

orienteret indsats en nødvendig betingelse for, at indsatsen

kan fastholde kvinden og har mulighed for at føre til de øn-

skede resultater. Det fremgår ikke af rapporten, at der allere-

Side 1 af 17

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

de nu findes tilgængelige og attraktive døgntilbud, hvor det er

muligt at indgå frivillige behandlingsaftaler.

Flere steder i rapporten fremgår det, at der skal lægges stor

vægt på at skabe en tillidsfuld relation til den gravide misbru-

ger, yde hende omsorg som person og forsøge at motivere

hende til at deltage i forløbet og komme ud af sit misbrug.

Udgangspunktet er således, at kvindens deltagelse skal være

frivillig, og at indsatsen derfor skal være rettet mod at tilgode-

se kvindens egne interesser og behov. Det Etiske Råd mener

også, at frivillighedsprincippet bør være udgangspunktet for

kontakten med kvinden. Hvis dette udgangspunkt overhove-

det skal fraviges, bør det kun ske som en undtagelse og som

en absolut sidste mulighed, efter at alle andre tiltag har været

forsøgt. Et synpunkt i Rådet har i forlængelse heraf været, at

kvinden bør have ret til at få tilbudt et sammenhængende be-

handlingsforløb, som i tilstrækkelig grad tilgodeser hendes

behov, før tvang under nogen som helst form kan komme på

tale.

Det nævnes i rapporten, at flere kommuner undlader at be-

nytte de eksisterende muligheder for at tilbageholde en gra-

vid misbruger efter et forudgående samtykke - dels fordi de

ansatte mangler viden om, hvordan dette kan og må foregå,

og dels fordi der i nogle kommuner ikke eksisterer døgntil-

bud, som er i stand til at varetage opgaven på betryggende

vis. Dette bør der efter Det Etiske Råds opfattelse rettes op

på. I forlængelse heraf finder Rådet det velvalgt, at arbejds-

gruppen vurderer, ”at der kan være behov for at styrke de

Side 2 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

muligheder, der er i dag, for at kunne indgå en kontrakt med

kvinderne om behandling med mulighed for tilbageholdelse

som ramme for at yde en relevant behandlingsindsats i for-

hold til graviditeten, det kommende forældreskab og rusmid-

delproblematikken” (side 116).

Det Etiske Råd har derudover de følgende kommentarer til

rapporten.

1. Manglende etisk udredning

Det fremgår af kommissoriet for arbejdsgruppen om gravide

stof- og alkoholmisbrugere, at arbejdsgruppen skal ”belyse

de juridiske, organisatoriske, økonomiske, etiske og faglige

aspekter ved de foreslåede modeller”, dvs. de tre modeller,

arbejdsgruppen fremlægger i kapitel 8 i den fremsendte rap-

port. Det Etiske Råd gjorde på dialogmødet den 1. september

2015 opmærksom på, at det

ikke

fandt de etiske aspekter af

modellerne tilstrækkeligt belyst i det daværende udkast og ef-

terlyste samtidig et landkort over de etiske dilemmaer og

værdier, modellerne er forbundet med. Det samme gælder

efter Rådets opfattelse i forhold til den nu fremlagte rapport.

Rådet finder det nødvendigt, at rapporten udbygges med en

nærmere analyse af de involverede etiske dilemmaer og

værdier, hvis den skal fungere tilfredsstillende i forhold til en

politisk stillingtagen til reguleringen på området.

Rådet kan ikke inden for den korte tidsfrist for aflevering af

høringssvaret nå at udforme en samlet beskrivelse af de

Side 3 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

nævnte værdier og dilemmaer. De følgende to forholdsvis

kortfattede beskrivelser skal derfor kun betragtes som ek-

sempler på den type af analyser, Rådet efterspørger.

Det første eksempel vedrører fosteranlæggets eller fosterets

etiske status. På et rådsmøde i juni 2015 forholdt Det Etiske

Råd sig til en tidligere version af rapporten om gravide mis-

brugere. En af diskussionerne på mødet var, om det giver

mening på den ene side at indskrænke den gravide kvindes

frihed gennem tvangstilbageholdelse for at undgå skader på

fosteret og samtidig på den anden side at opfordre til, at de

praktiserende læger, jordemødre mv. skal være opmærk-

somme på at nævne muligheden for provokeret abort for de

gravide misbrugere. Rummer det ikke en form for inkonsi-

stens, at den gravide kvinde gerne må fjerne fosteret ved at

få en provokeret abort, hvis hun kan tvangstilbageholdes i til-

fælde af, at hun vælger at beholde det for at undgå skader?

Eller anderledes udtrykt: Opfattes hensynet til fosteret – fo-

sterets ”etiske status” – ikke forskelligt i de to situationer?

Under diskussionen blev det synspunkt, at der ikke nødven-

digvis er tale om en inkonsistens, fremført fra flere sider.

Tvangstilbageholdelsen kunne efter flere medlemmers me-

ning begrundes ud fra hensynet til

det kommende barn,

som

kan få sin livskvalitet drastisk nedsat, hvis det skades i foster-

tilstanden af kvindens misbrug. Men når begrundelsen for

tvangstilbageholdelsen er hensynet til det kommende barn,

hænger denne diskussion ikke nødvendigvis sammen med

problematikken om retten til fri abort. Det kritiske spørgsmål

Side 4 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

er snarere, om man kan have pligter over for eller bør tage

hensyn til fremtidige mennesker.

Andre medlemmer fremførte, at problematikken vedrører

kvindens ansvarlighed. Det er kvindens ansvar at udvise det

nødvendige ansvar for sit kommende barn - og det er ved at

støtte hendes evner som mor, at man styrker fosterets mulig-

heder for et sundt liv.

Et andet eksempel er, om og i givet fald hvornår, det er i den

gravide kvindes egen interesse at blive tvangstilbageholdt.

Som det fremgår af rapporten, åbner den eksisterende dan-

ske lovgivning op for, at gravide misbrugere på et givent tids-

punkt (T1) kan give samtykke til at blive tilbageholdt på et

senere tidspunkt (T2). På dette senere tidpunkt er der altså i

en vis forstand tale om tvangstilbageholdelse, hvilket under-

streges af, at det er tilladt for personalet rent fysisk at forhin-

dre, at kvinden forlader den institution, hvor hun opholder sig.

Det diskuteres ikke i rapporten, om og i givet fald hvordan

denne form for tilbageholdelse kan forsvares rent etisk.

Én mulighed er naturligvis at henvise til det kommende barns

interesser. Men en anden og lige så oplagt mulighed er at

henvise til den gravide misbrugers egne interesser. På tids-

punktet T1 er hun måske udmærket klar over, at hun på tids-

punktet T2 kan have svært ved at fastholde sin plan om at

komme ud af sit misbrug, selv om det egentlig er det, hun

ønsker. Netop derfor samtykker hun til tilbageholdelse på et

senere tidspunkt. Hun vil gerne have barnet og ønsker at få

Side 5 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

et barn, der ikke er skadet. Samtykket til tilbageholdelsen kan

derfor siges at udtrykke hendes ”egentlige vilje”, som hun blot

har brug for støtte til at gennemføre, når det bliver for svært

at undvære alkohol eller stoffer. På den måde kan tilbagehol-

delsen siges at være i kvindens egen interesse, også selv om

hun modsætter sig den.

Et andet spørgsmål er, hvordan man bedst kan begrunde

tvangstilbageholdelse

uden

kvindens samtykke. Dette disku-

teres heller ikke i rapporten. For nogle medlemmer er en mu-

lighed igen primært at begrunde tvangstilbageholdelsen ud

fra hensynet til det kommende barn. Men en anden mulighed

er ifølge de samme medlemmer også her at forsøge at be-

grunde tilbageholdelsen ud fra hensynet til kvinden selv. Ef-

tersom kvinden ønsker og vælger at få barnet, må det anta-

ges at være i hendes egen interesse, at hun føder et sundt

barn. Det må også antages at være i hendes egen interesse,

at hun er i stand til at tage vare på barnet efter fødslen, så

det ikke tvangsfjernes og anbringes andetsteds.

Andre medlemmer mener ikke, at det er rimeligt at sammen-

ligne tilbageholdelse uden samtykke med tilbageholdelse

med tidligere samtykke under henvisning til, at begge er ud-

tryk for kvindens egen interesse. For disse medlemmer er det

derfor væsentligt at pege på argumenterne imod tvangstilba-

geholdelse uden forudgående samtykke. Her er flere argu-

menter, blandt andet:

Side 6 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

At det vil afholde nogle gravide misbrugere fra at kontakte

læge eller jordemoder af frygt for risikoen for tvangstilbage-

holdelse. Disse kvinder vil ikke få den fornødne omsorg og

behandling. I sidste ende vil muligheden for tvangstilbage-

holdelse efter model 3 måske derfor føre til flere skadede

børn end til færre.

At det udgør en markant krænkelse af den enkelte kvinde at

tvangstilbageholde hende uden samtykke, fordi hun indta-

ger stoffer og/eller alkohol, hvilket ikke er strafbart. Dette

opvejes ikke af, at det kan være i både hendes egen og det

kommende barns interesse at gøre det.

At vi som samfund generelt skal være meget varsomme

med at tilsidesætte den enkelte borgers selvbestemmelse

og kropslige integritet, fordi det kan virke ind på vores men-

neskeopfattelse og hen ad vejen påvirke vores praksis i

uønsket retning også i andre sammenhænge. Det er med

andre ord hensigtsmæssigt, at vi kun helt undtagelsesvist

tilsidesætter en persons ret til at bevæge sig frit omkring.

Endelig kan man mene, at det taler imod tvangstilbagehol-

delse, at der ikke foreligger egentlig evidens for, at det gav-

ner barn og moder. De norske undersøgelser, som rappor-

ten henviser til, siger for det første ikke noget om, hvordan

de børn, som ikke er i behandling, klarer sig sammenlignet

med dem, der er. For det andet siger undersøgelserne ikke

noget om, hvorvidt nogle undlader at søge behandling på

grund af tvangen. Det er naturligvis også vanskeligt at un-

dersøge. Og for det tredje kan resultaterne fra Norge ikke

uden videre overføres til Danmark, fordi basistilbuddene i

Norge ikke sammenlignes med tilbuddene i Danmark. Et

fjerde problem er, at selv om nyfødtes vægt og størrelse er

enkle mål, er de ikke nødvendigvis de mest afgørende fak-

Side 7 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

torer i forhold til barnets tilstand. Alt i alt kan undersøgel-

serne derfor ikke bruges til at udelukke, at frivillighed i det

lange løb er det mest effektive, hvis man ønsker at bedre

sundheden for barn og mor. Omvendt må nævnes, at resul-

tatet af undersøgelserne heller ikke taler imod brugen af

tvang uden forudgående samtykke.

Selv om argumenterne kun er fremstillet i skitseform her, er

det ikke desto mindre tydeligt, at der er tale om helt forskelli-

typer

af argumenter. Det første argument er fx et argu-

ment med klart empiriske implikationer. Hvis det

ikke

er rig-

tigt, at gravide misbrugere faktisk undlader at opsøge læge

eller jordemoder på grund af risikoen for en senere tvangstil-

bageholdelse uden samtykke, så kan det ikke bruges som

argument imod at indføre model 3 i rapporten, som netop til-

lader tvangstilbageholdelse uden forudgående samtykke.

Derimod er det andet argument uafhængigt af empiriske for-

hold, for det kan fortolkes sådan, at kvinden har

en ret

til

selvbestemmelse og kropslig integritet, som i den givne situa-

tion ikke kan tilsidesættes, selv om det i nogle tilfælde ville

kunne hævdes at være både i den pågældende kvindes egen

og det kommende barns interesse at gøre det. Det er altså et

rettighedsperspektiv, der står over for et konsekvensperspek-

tiv.

De fremlagte etiske argumenter kunne uden problemer ud-

dybes yderligere, ligesom det kun er to blandt flere mulige

eksempler på etiske problemstillinger, der ikke beskrives i

rapporten. Andre problemstillinger kunne fx være, hvilken rol-

Side 8 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

le (om nogen) økonomiske overvejelser bør spille i forhold til

problemstillingerne, om man ligefrem bør tilskynde gravide

misbrugere til at få en provokeret abort, hvilken rolle hensy-

net til kvindens eksisterende familie eventuelt bør spille, og

om det overhovedet giver mening at ”sammenligne” det po-

tentielle barns livskvalitet under de to alternative scenarier

”skadet” og ”sund” (og er der tale om ”det samme barn”).

En meget væsentlig problemstilling er desuden, hvordan

overvejelser om den gravide kvindes beslutningshabilitet ind-

går i spørgsmålet om tvangsanvendelse. Normalt anses det

for mindre problematisk at tilsidesætte en beslutningsinhabil

persons ret til selvbestemmelse end en fuldt ud beslutnings-

habil persons tilsvarende ret. Men udgør manglende beslut-

ningshabilitet implicit en af begrundelserne for, at det kan

være legitimt at tilbageholde misbrugere både med og uden

forudgående samtykke? Og hvis dette er tilfældet, er den for-

udgående aftale om tilbageholdelse så ikke under alle om-

stændigheder værdiløs?

Disse problemstillinger skal ikke behandles yderligere her,

men det er forhåbentlig blevet klart, hvad det er for beskrivel-

ser, Det Etiske Råd finder fraværende i rapporten. Det frem-

går forhåbentlig også, at de etiske beskrivelser ikke blot skal

med som en slags appendiks til de tre modeller. De udgør

tværtimod et udgangspunkt for at tage kvalificeret stilling til

modellerne.

2. Overvejelser om gravide misbrugeres retssikkerhed

Side 9 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

Efter Det Etiske Råds opfattelse bør der være en vis propor-

tionalitet mellem alvorligheden af de offentlige myndigheders

muligheder for magtanvendelse og den retssikkerhed, de re-

levante borgere er omfattet af. I rapporten om gravide med et

forbrug og misbrug af rusmidler er der i to tilfælde meget ind-

gribende former for magtanvendelse i spil. Det gælder dels

den allerede eksisterende mulighed for at tilbageholde mis-

brugere, som på et tidligere tidpunkt har samtykket til at blive

tilbageholdt under særlige forudsætninger, herunder at udsig-

ten til at ophøre med misbruget eller en betydelig og afgø-

rende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet

– eller (ved alkoholmisbrug), at misbrugeren frembyder nær-

liggende fare for at skade fosteret.

Derudover gælder det i

forbindelse med forslaget om, at det også kunne være en

mulighed at tilbageholde gravide misbrugere

uden

forudgå-

ende samtykke, hvis det vurderes, at den gravide kvindes

misbrug frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.

I det sidstnævnte tilfælde nævnes det i rapporten som en mu-

lighed, at: ”Kompetencen til at træffe sådanne afgørelser kan

som anført fx henlægges til et særligt nedsat udvalg i kom-

munen bestående af en dommer og en eller flere personer

med faglig ekspertise i forhold til rusmiddelproblematik og

graviditet, svarende til børn og unge-udvalget, der træffer af-

gørelser i sager på børneområdet” (side 124).

I betragtning af, at tvangstilbageholdelse i en længere perio-

de må betragtes som et af de alvorligste indgreb, der overho-

De præcise formuleringer fremgår af kapitel 6 i rapporten.

Side 10 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

vedet kan komme på tale i dansk sammenhæng, finder Det

Etiske Råd ikke, at det ovenstående forslag angående kom-

petence til at træffe afgørelser yder den relevante gruppe af

gravide misbrugere tilstrækkelig retsbeskyttelse. Rådet har

derfor noteret sig, at arbejdsgruppen selv er opmærksom på,

at tvangstilbageholdelse uden samtykke har en meget indgri-

bende karakter, og at ”indførelse af en sådan model kræver

omfattende juridisk og fagligt forarbejde og således ikke kan

hvile på forarbejderne til gældende regler eller alene på de

overvejelser, der knytter sig til model 2 [tilbageholdelse med

forudgående samtykke] og de parametre, der indgår heri. Der

vil således være behov for yderligere, grundige juridiske af-

klaringer, hvis model 3 ville skulle indføres” (side 124).

Det Etiske Råd mener, at det i givet fald bør undersøges, om

der kan etableres en model, hvor kompetencen til at træffe

afgørelser om tvangstilbageholdelse uden forudgående sam-

tykke er knyttet til domstolene og foregår efter almindelige,

retslige principper. En sådan model kunne eventuelt også

anvendes i forbindelse med tvangstilbageholdelse med for-

udgående samtykke, både ved tilbageholdelse efter de eksi-

sterende muligheder og ved en eventuel vedtagelse af de

udvidede muligheder for tilbageholdelse efter forudgående

samtykke, som beskrives i afsnit 8.2.2.

3. Rådets holdninger til de tre modeller i kapitel 8

I afsnit 8.2.1 foreslår arbejdsgruppen en ensretning af reg-

lerne for tilbageholdelse af gravide misbrugere efter for-

udgående samtykke, så:

Side 11 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

Kommunerne bliver forpligtet til også at tilbyde gravide

kvinder med et alkoholmisbrug en kontrakt om behandling

med mulighed for tilbageholdelse i forbindelse med visitati-

on til døgnbehandling. Efter de

eksisterende

regler er

kommunerne kun forpligtede til dette i forbindelse med

stofmisbrug, mens det er valgfrit ved alkoholmisbrug.

At der tilføjes en passage til tilbageholdelseslovens § 5 om,

at tilbageholdelse af en gravid stofmisbruger kan ske, når

den gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare for

at skade fosteret. For øjeblikket er det kun bestemmelserne

i sundhedsloven om tilbageholdelse af gravide alkoholmis-

brugere efter forudgående samtykke, der indeholder en så-

dan passage.

Nogle medlemmer af Det Etiske Råd kan tilslutte sig disse

ensretninger ud fra den betragtning, at det må antages, at en

af begrundelserne for, at gravide misbrugere giver forudgå-

ende samtykke til tilbageholdelse, er hensynet til fosteret/det

kommende barn. Kvinden har således udtrykt egen interesse

i at føde et sundt barn. For nogle medlemmer er deres tilslut-

ning til forslaget også betinget af, at de anser hensynet til fo-

steret for at være et selvstændigt, etisk hensyn. Under alle

omstændigheder er det svært at se nogen begrundelse for, at

reglerne på de to områder ikke skulle være identiske.

I afsnit 8.2.2 skitseres en model, hvor såvel den samlede

kontraktperiode (som i dag er maksimalt 6 måneder), den

maksimale sammenlagte periode, en gravid kvinde kan være

tilbageholdt i kontraktperioden (som i dag er 2 måneder) og

den maksimale sammenhængende periode en kvinde kan

Side 12 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

være tilbageholdt (som i dag er 14 dage) udvides til længere

perioder. For selve kontraktperioden kunne udvidelsen even-

tuelt være til hele graviditetsforløbet, men i modellen gøres

der opmærksom på, at der er tale om en skalerbar ramme-

model. Ligeledes gøres der opmærksom på, at markante ud-

videlser vil gøre det nødvendigt at overveje de retssikker-

hedsmæssige aspekter og herunder fx kigge på muligheder-

ne for at opsige kontrakten og klage over en given tilbage-

holdelse.

Nogle af Det Etiske Råds medlemmer ser positivt på de

nævnte muligheder for udvidelser under forudsætning af, at

kvindens retssikkerhed styrkes proportionalt med de forøge-

de muligheder for frivillig tilbageholdelse. Medlemmerne be-

grunder blandt andet deres positive holdning til udvidelserne

med de følgende overvejelser:

Kvinden samtykker forudgående til tilbageholdelsen, der

derfor som udgangspunkt må antages at være i hendes

egen interesse. Hun har juridisk bistand i hele tilbagehol-

delsesperioden.

Udvidelserne giver bedre mulighed for at undgå skader på

fosteret.

Mange gravide misbrugere har behov for støtte under hele

graviditetsforløbet. Derfor er det velvalgt, at kontraktperio-

den kan omfatte hele graviditetsforløbet.

Nogle medlemmer i Rådet mener i øvrigt, at lovgivningen

med fordel kunne udformes sådan, at den gravide kvinde

selv er med til at fastlægge såvel kontraktlængden, den mak-

Side 13 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

simale sammenlagte tilbageholdelsesperiode og den maksi-

male sammenhængende tilbageholdelsesperiode. Medlem-

merne mener således ikke, at de mulige varigheder af disse

perioder nødvendigvis skal være fuldstændig fastlåst i lovgiv-

ningen. Det skal fx således være muligt til en begyndelse at

indgå en forholdsvis kortvarig kontrakt, som efterfølgende

kan udvides mv. Medlemmerne mener, at en sådan form for

fleksibilitet er i overensstemmelse med frivillighedsprincippet

og af den grund kan bidrage til at understøtte kvindens moti-

vation til at deltage.

I afsnit 8.2.3 skitseres en model med mulighed for tilbagehol-

delse uden samtykke, der i givet fald skal indføres i kombina-

tion med de to allerede nævnte tiltag, ensretning og udvidel-

se af de tre perioder. Modellen indebærer, at en gravid mis-

bruger skal tilbageholdes i behandling, om nødvendigt i den

resterende del af graviditeten, hvis det vurderes, at den gra-

vides misbrug frembyder en nærliggende fare for at skade

fosteret. Forud for tvangstilbageholdelsen skal kvinden tilby-

des at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for til-

bageholdelse, jævnfør den forudgående beskrivelse af mo-

dellen i afsnit 8.2.2.

Et lille flertal af Det Etiske Råds medlemmer er åbne over for

at lovliggøre tvangstilbageholdelse uden forudgående sam-

tykke under forudsætning af, at dette sker som en absolut

sidste udvej, efter at der er brugt tilstrækkelige ressourcer –

såvel menneskelige som økonomiske - på at finde mindre

indgribende måder at forhindre skader på fosteret på. Gene-

Side 14 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

rel ressourceknaphed i systemet bør således ikke være den

egentlige begrundelse for, at det er nødvendigt at tvangstil-

bageholde kvinden. Anvendelse af tvang bør ikke blive en

”let” løsning. Derfor kunne et relevant krav være, at tvangstil-

bageholdelsens berettigelse altid efterfølgende skal vurderes.

En yderligere forudsætning er – som tidligere nævnt – at

kvindens retssikkerhed styrkes proportionalt med de forøge-

de muligheder for tilbageholdelse, idet tilbageholdelse

uden

forudgående samtykke alt andet lige må anses for mere ind-

gribende end tvangstilbageholdelse

med

forudgående sam-

tykke. De medlemmer, der er åbne overfor at tillade tilbage-

holdelse uden forudgående samtykke, begrunder blandt an-

det dette med de følgende argumenter:

Muligheden for tvangstilbageholdelse uden samtykke må

vurderes på baggrund af de realistiske konsekvenser af

ik-

at tilbageholde den gravide kvinde med et behandlings-

krævende misbrug i behandling. Et af de mulige og realisti-

ske scenarier er her – da der netop er tale om en meget be-

lastet gruppe af misbrugere, som ikke ellers kan fastholdes

i et behandlingsforløb – at barnet fødes med skader som

følge af misbruget og/eller tvangsfjernes efter fødslen, fordi

kvinden stadig er misbruger og ikke kan varetage omsorgen

for barnet. Set i dette perspektiv er tvangstilbageholdelse

uden samtykke i nogle tilfælde det mest attraktive alternativ

for kvinden selv. At få tvangsfjernet sit barn udgør næppe et

mindre krænkende indgreb i kvindens frihed end at blive til-

bageholdt i behandling, selv om der naturligvis er tale om to

Side 15 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

forskellige typer af indgreb. Desuden må det antages, at

kvinden ønsker at føde et sundt barn, ikke et skadet barn.

Hensynet til det kommende barns livsmuligheder udgør et

selvstændigt etisk hensyn. Hvorledes dette hensyn skal af-

vejes i forhold til hensynet til kvinden, kan være svært at

opstille præcise retningslinjer for. Men som beskrevet er der

et vist overlap mellem de to hensyn, da kvinden må forven-

tes at ønske sig et sundt barn.

De medlemmer af Det Etiske Råd, som er åbne overfor at til-

lade tilbageholdelse uden forudgående samtykke, er op-

mærksomme på, at lovliggørelsen måske kan medføre, at

gravide kvinder med et misbrug helt undlader at søge hjælp i

sundheds- og socialvæsenet på grund af risikoen for tvangs-

tilbageholdelse. Efter disse medlemmers opfattelse må dette

aspekt inddrages i vurderingen af modellen og kan udgøre en

begrundelse for at være imod lovliggørelse af modellen med

tvangstilbageholdelse uden samtykke.

Et stort mindretal af Det Etisk Råds medlemmer afviser helt

tvangstilbageholdelse uden forudgående samtykke med hen-

visning til, at kvindens egen beslutning om indgang i eller af-

visning af behandling skal respekteres. Medlemmerne peger

på, at der skal være en tidlig kontakt til familieambulatorier og

passende social- og sundhedsfaglige døgntilbud - eventuelt i

en struktur, hvor såvel små som store kommuner kan spille

sammen med familieambulatorierne om behandlingstilbud.

Medlemmerne finder det ikke godtgjort, at man vil kunne op-

nå samlet set bedre resultater ved tvangsbehandling, end

man kan opnå ved motiverende tilgang og tilstrækkeligt vel-

Side 16 af 17

Det Etiske Råd

UER, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra Det Etiske Råd vedr. afrapporteringen fra arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler

understøttede tilbud om behandling - eventuelt under støtte

fra indgåelse af kontrakter om frivillig tilbageholdelse for en

aftalt periode - for eksempel graviditetens varighed. Til grund

for denne vurdering ligger ligeledes risikoen for, at mulighe-

den for tvangstilbageholdelse uden forudgående samtykke

kan få nogle misbrugere til helt at undlade at søge hjælp i

sundheds- og socialvæsenet.

Mindretallet fremhæver, at det vil være et første skridt ind på

en bane, der fratager kvinder retten over egen krop i forbin-

delse med graviditet.

Med venlig hilsen og på vegne af Det Etiske Råd

Jacob Birkler

formand for Det Etiske Råd

Side 17 af 17

Det Etiske Råd