Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Kære trafikudvalg
Teknologirådets rapport ‘Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig
transport’ fra 2006 er halve sandheder baseret på talfusk og falsk
kildeangivelse.
Her følger en mere komplet beskrivelse af de samfunsøkonomiske
konsekvenser ved indførelse af gratis kollektiv trafik (GKT).
Jeg vil stærkt opfordre jer til at bede trafikministeren (hvem det end måtte
blive) om en fuldstændig redegørelse (/skøn for de manglende tal i
nedenværende skemaer – og selvfølgelig i nutids-tal). - Måske ministeriet også
kan beregne betydningen af GKT for virksomhederne, hvis der bliver 4% eller
7% mindre trængsel på vejene.
Jeg vil gerne høre jeres mening om GKT, når i nu har et bedre grundlag for at
forholde jer til det.
Jeg står natuligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål.
En ”skattelettelse” i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4
milliarder giver:
12,9 milliarder ekstra i borgernes lommer
Nye busser, tog og skinner for 3,4 milliarder hvert år
Milliardbesparelse på tidsspilde i trafikken
Færre syge og døde (også en milliardbesparelse)
Bedre miljø (CO
2
, partikler, støj, arealanvendelse)
Ekstra rejser til en værdi af 1,8 milliarder
Øget arbejdsudbud
(alt i 2005-tal)
 TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 26/6-15 vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af gratis kollektiv trafik, fra Klaus Cort Jensen, København N
Det er gratis at indføre gratis kollektiv trafik
Samfundet får helt gratis 75 procent mere kollektiv trafik, bedre miljø og færre
uheld. Hvert år spares to mia. på biler, og 3,4 mia. investeres i nye busser og tog. De
fleste sparer tid, som gavner arbejdsmarkedet
af: KLAUS CORT JENSEN
12. august 2008 (kronik i Information)
Hvis staten spenderer 10,5 milliarder kr. på at indføre gratis kollektiv trafik, får
borgerne 10,5 milliarder kr. ekstra i lommerne. Den kollektive trafik vil vokse
med 75 procent.
Samtidig bliver der hvert år sparet to milliarder kr. på biler og anskaffet for 3,4
milliarder kr. nye busser og tog. Det viser en simpel videre beregning på tal fra
Teknologirådets rapport ‘Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig
transport’ (herefter kaldet TR-rapporten), der udkom i efteråret 2006.
Halvt regnestykke
Under deloverskriften “Betydning for samfundsøkonomien” opgør TR-
rapportens resumé kun virkningerne for de offentlige finanser.
Samfundsøkonomien består, som nogle bekendt, af tre sektorer: det offentlige,
husholdningerne og virksomhederne. Når man kun ser på det halve
regnestykke, er det indlysende, at man kommer til den forkerte konklusion: at
det ikke kan anbefales at indføre gratis kollektiv trafik.
Et mere komplet regnestykke om ‘betydning for samfundsøkonomien’ fremgår
af tabellen, der er beregnet ud fra TR-rapporten og tal fra Danmarks Statistik.
Og konklusionen må blive, at det samfundsøkonomisk set er gratis at indføre
gratis kollektiv trafik.
Regner man sparet tid, bedre miljø og færre trafikuheld om til kroner og ører,
bliver gratis kollektiv trafik en gevaldig overskudsforretning.
Talfusk og falske kilder
Hvor meget det hjælper på trafikpropperne og miljøsvineriet, og hvor mange liv
og kvæstelser der kan spares, når kollektiv trafik bliver gratis, afhænger
 TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 26/6-15 vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af gratis kollektiv trafik, fra Klaus Cort Jensen, København N
1537254_0003.png
naturligvis af, hvor mange bilister der benytter sig af gratistilbuddet og dermed
bliver såkaldt overflyttet til kollektiv trafik.
“Ud fra de konkrete danske analyser fra Svendborg-banen og DSB-analyser
forudsættes desuden, at 20 procent af de nye passagerer i den offentlige trafik
alternativt ville have kørt i bil,” lyder svaret i datarapporten til TR-rapporten.
Det ville svare til, at fire procent af den nuværende bilkørsel blev overflyttet.
Men det passer bare ikke.
I den måned Svendborg-banen var gratis, ville 37
procent af de nye passagerer normalt have kørt i bil, og der foreligger ifølge
DSB’s analysechef Jan Albrecht og planlægningschef i DSB S-tog Anne
Pilegaard ikke andre DSB-analyser af overflytningen af bilister ved gratis
kollektiv trafik.
Konklusionerne i TR-rapporten om miljø, trængsel og trafikuheld hviler således
på et dubiøst grundlag: Et konkret forsøg, der viser næsten det dobbelte af,
hvad TR-rapporten forudsætter samt påståede analyser, der ifølge den angivne
kilde ikke eksisterer.
….se hele kronikken på http://www.information.dk/163561
Se vedhæftede skemaer
Virkninger i samfundet ved indførelse af gratis kollektiv trafik (milliarder kroner)
(4 procent overflytning af bilister, 2005-tal)
Følger af gratis
kollektiv trafik
Billetter sælges ikke
Mindre forbrug af biler og
brændstof
Sparet billettering
(ledig arbejdskraft og
ledige kontorer)
Billetter som nu betales af
det offentlige spares
Årlige ekstraudgifter til nye
busser, tog og skinner
I alt
Sparet investering i veje **
Offentlige finanser (A)
Borgere (B)
Samfundet (A+B)
-7,3
-1,2
+0,7
+0,7
-3,4
-10,5
+?
+7,3
+3,2*
0,0
+2,0
+0,7
+0,7
-3,4
+ 10,5
0
+?
 TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 26/6-15 vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af gratis kollektiv trafik, fra Klaus Cort Jensen, København N
1537254_0004.png
Sparet tid for bilister
**
Sparet tid for nuværende
brugere af kollektiv trafik
Tidsforbrug hos bilister der
skifter til kollektiv trafik
Mindre CO
2
Mindre partikelforurening
(færre syge og døde)
Færre trafikuheld
(færre syge og døde)
Mindre støj
(mindre stress, blodtryk og
sygefravær, færre dødsfald)
Værdi af de af de ekstra
75% rejser, der ikke er
overflyttet bilister
+?
+?
-?
+?
+?
+0,3
+?
+?
+?
+?
+?
2,2
(1,8 ved 7%
overflytning af
bilister)
+?
+?
-?
+?
+?
+0,3 +?
+?
Sparret transportfradrag til
nuværende brugere af
kollektiv trafik mellem
hjem og arbejde
Øget arbejdsudbud, fordi
det bedre kan betale sig at
tage
på arbejde
Øget udenlandsk turisme
+?
+?
+?
+?
+?
Samtlige tal ifølge eller beregnet ud fra ”Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig trafik” (tabel side 52)
undtagen
+ 3,2.*
? angiver størrelser som ikke er beregnet i ”Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig trafik”.
Tallene er således trafikeksperters kvalificerede skøn og under (ret usikker) forudsætning af:
- at den kollektive trafik vil vokse med 75 procent
- at 20 procent af den ekstra kollektive trafik ellers ville være bilkørsel, hvilket svarer til 4 % af den nuværende
bilkørsel.
+3,2*
Beregnet som 4 % af husstandenes forbrug af: biler, reservedele og tilbehør, brændstof og smøremidler,
reparation og tjenesteydelser samt vægtafgift /ejerafgift, ganget med antallet af husstande. Alt ifølge Danmarks
Statistik.
 TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 26/6-15 vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af gratis kollektiv trafik, fra Klaus Cort Jensen, København N
1537254_0005.png
Husholdningernes forbrug af transport ifølge Danamrks Statistik jf. tabel nedenfor. Summen af posterne
7111 og 7211 -7251 (begge inklusive) udgør 3.1434,7 kroner. Dette er ganget med antallet af husstande
2.553.300. Der fås at: I alt bruger Danskerne på biler og de øvrige nævnte poster 80,262 milliarder
kroner.
Teknologifrådet skønner at 4 % af bilisterne vil skifte til kollektiv transport ved indførelse af gratis
kollektiv trafik
4% af 80,262 milliarder er 3,210 milliarder kroner.
2003:2005
ALLE HUSSTANDSTYPER
7111 Biler
13 221,2
7121 Motorcykler o.l.
364,9
7131 Cykler
650,1
ANDEN TRANSPORT OG KOMMUNIKATION
28 514,1
7211 Reservedele, tilbehør til transportmidler
1 260,1
7221 Brændstof, smøremidler
8 321,0
7231 Reparation mv. af transportmidler
3 518,9
7241 Andre tjenesteydelser vedr. transportmidler
2 655,8
7251 Vægtafgift, ejerafgift
2 457,7
7321 Taxa
405,3
7331 Fly
1 084,9
7341 Færge
373,4
7351 Kombinerede persontransport
2 246,3
7361 Andre transporttjenester
185,4
8111 Porto
309,4
8211 Køb af telefon og udstyr
161,8
<%=strFoottext(LangIndex)%>
Data indsamles over 3 år og omregnes til det midterste. Årligt udskiftes 1/3 af husstandene.
Sammenligning bør derfor ske mindst 3 år tilbage. Der er små ændringer i den præcise afgrænsning
af forbrugsarterne i de forskellige år. Forbruget er inkl. moms mv.
Enhed : kr. pr. husstand (løbende priser)
Kontakt : Dorthe Jensen
[email protected] +45 39 17 35 72
Information : Vis dokumentation i varedeklaration
(Kommentar: dette tal er givet lidt for stort (eller vil først blive realiseret over tid), da en del, af de bilister, der går over
til kollektiv trafik, vil beholde bilen og fortsat afholde udgiften til eksempelvis vægtafgift/ejerafgift. Men usikkerheden
herved er betydeligt mindre end ved, at det kun er 4 % af bilkørslen der overflyttes. - Generelt skal skemaet mere ses
som pædagogisk virkemiddel til forståelse af sammenhængen end
eksakt
udsagn om de enkelte talstørrelser. At
regnestykket går så nydeligt op er et tilfælde.)
** Der er et ”trade-off” mellem disse to poster, som skal besluttes politisk. Denne beslutning vil næppe være 100%-0%.
Derfor nævnes de begge.
 TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 26/6-15 vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af gratis kollektiv trafik, fra Klaus Cort Jensen, København N
1537254_0006.png
Samfundsøkonomiske virkninger ved indførelse af gratis kollektiv trafik (milliarder kroner)
(7 procent overflytning af bilister, 2005-tal)
Følger af gratis
kollektiv trafik
Billetter sælges ikke
Mindre forbrug af biler og
brændstof
Sparet billettering
Rejser som nu betales af
det offentlige spares
Årlige ekstraudgifter til nye
busser, tog og skinner
I alt
Offentlige finanser (A)
Borgere (B)
Samfundet (A+B)
-7,3
-2,1
+0,7
+0,7
-3,4
-11,4
+7,3
+5,6
0,0
+3,5
+0,7
+0,7
-3,4
+ 12,9
+1,5
Under forudsætning af (jvf. ”Det er gratis at indføre gratis kollektiv trafik”):
- at den kollektive trafik vil vokse med 75 procent
- at 35 procent af den ekstra kollektive trafik ellers ville være bilkørsel, hvilket svarer til ca. 7 % af den
nuværende bilkørsel.
Kort sagt: gratis kollektiv trafik er en skattelettelse til dem
med de laveste indkomster, der gavner både
samfundøkonomien, miljøet, folkesundheden og
arbejdsudbudet.
Hvordan skal staten financiere det?
1) Afgiftsindtægter fra forbrug af andre varer for 12,9
milliarder (2005-tal).
2) Hel eller delvis afskaffelse af kørselsfradraget (hvilket
dog vil reducere/annullere virkningen på
arbejdsudbudet). ”Delvis” kunne være fortsat (og evt.
bedre) kørselsfradrag til folk, der bor eller arbejder i
landzone.
3) Alternativ til forhøjelse af
bundfradrag/beskæftigelsesfradrag.
4) Evt. flytning af midler fra andre CO-2-besparende
foranstaltninger.
 TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 26/6-15 vedrørende de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af gratis kollektiv trafik, fra Klaus Cort Jensen, København N
1537254_0007.png
Venlig hilsen
Klaus Cort Jensen
Nørrebrogade 108 B 4. th.
2200 København N
tlf: 35360404
e-mail: [email protected]
mobil: 22132783