Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 56
Offentligt
1547581_0001.png
Per William Sønder Marshall Gertrud Rasks Vej 180 9210 Aalborg SØ +45 98149475 +45 61779335
[email protected]
Emne: Ringe forhold for rejsende i DSB’s tog på tværs af landsdele
Kære Transportudvalg
Jeg har på det seneste rejst med tog fra Aalborg, hvor jeg bor, til Københavnsområdet flere gange.
Normalt tager turen 4,5 time. Der er dog også ordinære afgange, der tager 6 timer. I et enkelt tilfælde varede
togrejsen 7 timer, på grund af sporarbejde.
Jeg var ikke klar over det inden, men en almindelig vandflaske man køber på stationen inden afrejse holder
ikke 6 eller 7 timer. Når den er tømt, svarer det til at sidde i en ørken resten af rejsen. Der findes ikke
drikkevand i toget. Ej heller er der mulighed for at købe noget. DSB’s kundeservice har oplyst at
togpersonalet har vand til nødstilfælde. Det er ikke en information, som er effektueret i togene, ifølge det
togpersonale jeg har talt med.
Jeg finder det trist at togtransport på tværs af landet, med de åbenlyse miljøfordele det har, leverer dårligere
forhold til de rejsende, end dyretransporter.
Jeg er klar over at man, som menneske, kan proviantere ved udgangspunktet. Hvor mange bringer al deres
mad og drikke med sig til en hel dag. Det bøvl er en yderligere grund til at fravælge offentlig transport og i
stedet vælge bil eller fly. Dette er særligt tilfældet, når man bor i Aalborg eller Nordligere.
Jeg synes det er skammeligt, at DSB ikke formår at kunne levere en kop vand til rejsende der sidder i det
samme tog i 6-7 timer. Jeg kan opfordre medlemmerne af Transportudvalget at overveje hvor meget de
indtager af vand og andre drikkevarer over 6-7 timer og om de er villige til at tage det hele med hjemmefra.
DSB’s Kundeservice har oplyst mig, at de er i gang med et offentligt udbud til vandautomater. Jeg er som
rejsende lidt bekymret over denne information, set i lyset af AnsaldoBredas succes med IC4.
Lange rejser med DSB har udviklet sig til overlevelsesture, hvilket ikke bidrager til en behagelig
rejseoplevelse.
Jeg ser frem til at høre fra Jer.
Per W. S. Marshall
Aalborg, den 20. september 2015