Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 53
Offentligt
Trafik- og Byggestyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
5. september 2015
Vedrørende: Sagsnr. TS20501-00302
Med brev af 14. august 2015 fremsendte styrelsen agterskrivelse vedrørende
midlertidig tilbagekaldelse af tilladelse til at drive synsvirksomhed på adressen Rosas
Minde Vej 47, 7120 Vejle
.
Nedenfor redegøres der for, hvorfor styrelsens påtænkte sanktion ikke kan accepteres.
Redegørelsen omfatter også uenigheden med styrelsen i styrelsens afgørelse om
pointtildeling af 4. august 2015.
Der er den 19. august 2015 indsendt en foreløbig redegørelse for uenigheden, og flere
forhold, som indgår i denne redegørelse er også omhandlet i denne redegørelse.
1.
Styrelsens brev af 4. august 2015, 3. afsnit.
Styrelsen har i dette brev om tildelingen af 3 point for at have godkendt et køretøj,
hvor alle fejl på synsrapporten ikke er udbedret anført følgende: ” Idet synet er
foretaget den 13. april 2015 og synsstedet først kontakter Trafik- og Byggestyrelsen
den 16. april 2015, efter at ”klager” har kontaktet synsvirksomheden fastholdes
afgørelsen.”
Det skal hertil anføres, at synsvirksomheden ikke har foretaget godkendelse af
køretøjet den 13. april 2015, men ved en fejl trykket forkert i systemet, så det i
systemet fremstod som godkendt. Ejeren af køretøjet blev imidlertid ved selve synet
gjort opmærksom på, at køretøjet ikke var godkendt og ikke ville kunne godkendes.
Da fejlindtastningen i systemet efter 10 minutter opdages, informeres ejeren af
køretøjet telefonisk herom. Der er tidligere indsendt vidneerklæring om forløbet til
styrelsen. Synsstedets medarbejder forsøger at rette fejlen i systemet, men
fejlretningen bliver af ukendte årsager ikke noteret i systemet. Dette forhold kommer
for en dag, da der bliver rettet henvendelse til Jysk Bilsyns indehaver den 16. april
2015. Henvendelsen kommer fra en køber af køretøjet, som på bedragerisk vis har