TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 49
Offentligt

SEPTEMBER 2015

BYERNE PÅ

HØJHASTIGHEDSBANEN

RESUMÉ AF HOVEDRAPPORT

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

INDHOLD

KLAR TIL TIMEMODELLEN

TIMEMODELLEN VIL BINDE DANMARK SAMMEN

SÅDAN OPNÅS REJSETIDER PÅ EN TIME!

TIMEMODELLEN VIL SKABE VÆKST

TIMEMODELLEN BAKKES OP AF DEN LOKALE TRAFIK

UDVIKLINGEN SKAL FORTSÆTTE

TIMEMODELLEN OG DE INTERNATIONALE FORBINDELSER

Byerne på højhastighedsbanen udarbejdet af COWI A/S

for Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers Kommuner

Projektnr.

Dokumentnr.

Version

Udgivelsesdato

Udarbejdet

Kontrolleret

Godkendt

A038537

1.0

6. september 2015

KRBR og JTS

OWJ

KRBR

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

KLAR TIL

TIMEMODELLEN

De nye højhastighedstog vil binde Danmark bedre sammen og bidrage til vækst

i hele landet. Skal det lykkes, er det vigtigt, at timemodellen ikke udvandes.

Rejsetiden mellem de største byer på en time må ikke blive længere. På længere

sigt er der behov for endnu kortere rejsetider og for at tænke de danske højhastig-

hedsforbindelser sammen med hurtigere forbindelser til bl.a. Hamburg.

6-by samarbejdet

lancerede i 2006 ideen om timemo-

dellen. Med Togfonden DK er det nu blevet muligt at binde

Danmark bedre sammen med hurtige togforbindelser.

De nye højhastighedsforbindelser vil være den største

forbedring af transportsystemerne i Danmark siden motor-

vejsnettet og Storebæltsforbindelsen.

Det er vigtigt at slå fast, at timemodellen ikke er et am-

bitiøst projekt, der rækker ud over standarden i resten af

Europa. Med timemodellen vil Danmark komme på niveau

med de

andre lande i Vesteuropa

og få mulighed for på

sigt at blive koblet på det europæiske højhastighedsnet.

Danmark er sammen med Irland og Island de eneste lande

i Vesteuropa, som endnu ikke har højhastighedstog.

Hidtil har der været meget opmærksomhed på højhastig-

hedsprojektets anlægsomkostninger, hvordan den skal ﬁ-

nansieres, og hvor der skal være stationer. Regeringen har

i regeringsgrundlaget meldt ud, at der skal gennemføres et

serviceeftersyn af timemodellen.

De 5 store provinsbyer, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg

og Randers, vil med dette projekt sætte fokus på, at

højhastighedsprojektet er en investering, der vil skabe

vækst og større sammenhængskraft

i hele landet, hvis

vi forstår at udnytte mulighederne.

Det er ikke kun de 10 byer, der vil blive betjent med

højhastighedstog, som får kortere rejsetider. De kortere

rejsetider vil brede sig og indebære væsentligt kortere

rejsetider for mange andre stationsbyer over hele landet.

Højhastighedsforbindelserne vil medføre en

markant

afkortning af rejsetiderne.

Rejsetiderne mellem stati-

onsbyerne vil blive reduceret med 20-35 % for togture.

Ved skifte fra bil til tog vil besparelsen være mellem 15 og

45 %, når der sammenlignes med en tilsvarende biltur.

Højhastighedsbanerne vil få

særdeles god dækning.

Ni af landets ti største byer vil blive betjent med høj-

hastighedstog. De ti stationsbyer er fordelt over hele

landet og rummer 38 % af landets befolkning og 47 %

af arbejdspladserne. I nærområderne inden for 2 km fra

de ti stationer, hvor det vil være meget let at bruge højha-

stighedstogene, er der næsten 400.000 arbejdspladser

og 430.000 beboere. 15 % af alle arbejdspladser og 7-8

% af danskerne vil således få meget kort afstand til de

hurtige forbindelser. Når de hurtige togforbindelser tænkes

sammen med let- og nærbanerne stiger dækningen endnu

mere. Endnu ﬂere vil bo eller arbejde tæt på fremtidens

højklassede transportsystem.

Virksomheder og borgere har over en længere peri-

ode søgt mod de store byer og deres centrale dele.

Udviklingen passer med kommunernes planlægning, som

har fokus på byudvikling i de eksisterende byområder. En

gennemgang af planlægningen i de fem byer viser, at der

er plads til 35.000 boliger og op til 85.000 arbejdspladser

inden for 2 km fra stationerne. Udviklingsmulighederne

svarer til en

vækst i arbejdspladser på op til 50 %, og

33 % ﬂere kan komme til at bo tæt på stationerne

i de fem byer og nyde godt at nærheden til station og

byens mange andre faciliteter samtidig med, at der blive

ﬂere passagerer til højhastighedstogene.

Togfondens projekter er med en intern rente på 5-7 % et

samfundsøkonomisk godt projekt

og bedre end ﬂere

andre store infrastrukturprojekter. Da højhastighedsfor-

bindelserne understøttes af udviklingen og kommunernes

strategier, vil forrentningen sandsynligvis blive større.

Det er vigtigt, at ambitionen om en rejsetid på en time

mellem de store byer fastholdes for at opnå de positive

effekter, og der er behov for en langsigtet

plan for udvik-

lingen efter timemodellen.

Rejsetider på en time mellem

de største byer er et stort skridt frem, men på længere

sigt er der behov for endnu kortere rejsetider. Det vil for

alvor skabe sammenhæng og dynamik i Danmark og

imødekomme de stigende behov for hurtig, komfortabel

og sikker transport mellem landsdele og byer, som den

fortsatte urbanisering vil skabe.

Togforbindelserne fra Vestdanmark til

Hamburg

er utids-

svarende. Der er kun to daglige afgange og rejsetiden er

ca. 4�½ timer mellem Aarhus og Hamburg. Der er derfor

også behov for sammen med de tyske myndigheder at

planlægge tidssvarende og hurtigere togforbindelser til

Hamburg. Et mål kunne være, at rejsetiden mellem Aarhus

og Hamburg bliver den samme som mellem København

og Hamburg, når Femern Bælt-forbindelsen er en realitet.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

HØJHASTIGHEDSFORBINDELSERNE VIL KNYTTE BYER OG LANDSDELENE

BEDRE SAMMEN MED VÆSENTLIGT KORTERE REJSETIDER

DE TRE HØJHASTIGHEDSLINJER OG STATIONSBYERNE

DER BLIVER BETJENT MED HØJHASTIGHEDSTOG

Indbyggertal i de fem kommuner 2015

Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Randers

326.000

197.000

208.000

115.000

97.000

Aalborg by

131.000 indbyggere

Kilde: Danmarks Statistik

Randers by

61.000 indbyggere

Aarhus by

260.000 indbyggere

Hovedstadsområdet

1,3 mio indbyggere

Horsens by

56.000 indbyggere

Vejle by

53.000 indbyggere

Fredericia by

40.000 indbyggere

Esbjerg by

72.000 indbyggere

Odense by

173.000 indbyggere

Kolding by

58.000 indbyggere

De tre nye højhastighedslinjer med stationer

De øvrige banelinjer, som vil få betydelige

rejsetidsbesparelser med togfondens projekter

Kilder: ”Togfonden DK – højhastighed og elektriﬁcering på den danske jernbane”. Traﬁkstyrelsen, 2013. Indbyggertal for byer ifølge Statistikbanken.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

TIMEMODELLEN

VIL BINDE DANMARK SAMMEN

De hurtige forbindelser vil knytte landets regioner og de ni største byer bedre

sammen. Mange borgere og arbejdspladser vil få nærhed til de hurtige forbindelser.

Også togtraﬁkken i resten af landet vil få markante rejsetidsforbedringer.

De nye højhastighedsforbindelser vil være den største

forbedring af transportsystemerne i Danmark siden motor-

vejene og Storebæltsforbindelsen.

København, Odense, Fredericia, Kolding, Esbjerg, Vejle,

Horsens, Aarhus, Randers og Aalborg vil blive forbundet

med højhastighedstog, der kommer til at køre med op

til 250 km/t. Rejsetiderne vil blive nedbragt til en time fra

centrum til centrum mellem de fem største byer.

I dag er turen mellem byerne mellem 15 og 30 minutter

længere med de hurtigste togforbindelser. En tilsvarende

biltur fra centrum til centrum er typisk mellem 15 og

45 minutter længere ved normal traﬁk, og uden at der

er regnet med tid til at raste, ﬁnde parkering mv. Over

længere strækninger vil rejsetidsbesparelserne være

større. Rejsetiden mellem Aarhus og København vil

eksempelvis blive reduceret med 44 minutter i tog og med

godt en time, når der sammenlignes med en tilsvarende

tur i bil. Der er tale om markante rejsetidsbesparelser på i

størrelsesordenen 20 - 35 % for togture og 15 - 45 % for

sammenlignelige bilture. Der kan f.eks. skæres omkring en

tredjedel af rejsetiden ved at skifte fra bil til de hurtige tog-

forbindelser på rejser mellem Aarhus og Odense, Aarhus

og København og Odense og København.

Effekterne af de nye højhastighedsforbindelser vil sprede

sig til landets øvrige jernbaner og skabe kortere rejsetider

i en stor del af landet. Eksempelvis vil rejsetiden mellem

Herning og København blive reduceret med 35 minutter

fra 3 timer og 11 minutter til 2 timer og 36 minutter.

På de lange strækninger mellem byerne er de hurtige

togforbindelser sammenfaldende med de mest belastede

strækninger af motorvejsnettet som eksempelvis på E45 i

Østjylland og E20 på Vestfyn. I byerne vil de hurtige togfor-

bindelser føre traﬁkanterne direkte til centrum uden om de

store indfaldsveje, som typisk er stærkt traﬁkerede.

De ti byer, der vil blive betjent med højhastighedstog,

er godt fordelt landet over og dækker landets ni største

byer. De ti byer har 2,1 mio. indbyggere og 1,3 mio.

arbejdspladser og rummer 38 % af befolkningen og 47 %

af landets arbejdspladser.

Analyser viser, at de hurtige togforbindelser vil få særdeles

god dækning i nærområdet omkring stationerne, hvor det

vil være meget let at bruge toget. Der er næsten 400.000

arbejdspladser og 430.000 beboere inden for 2 km fra

stationerne i de ti byer. Tallene svarer til, at 15 % af alle

arbejdspladser og 7-8 % af danskerne har under 2 km til

en en station med de nye højhastighedstog.

Rejsetiderne bliver kortere

Rejse

Aalborg - Randers

Aalborg - Aarhus

Randers - Aarhus

Aarhus - Odense

Esbjerg - Odense

Odense - København

Rejsetid med

nye højhastighedstog

0:35

1:00

0:25

1:00

Rejsetidsbesparelse sammenlignet

med hurtigste nuværende tog

0:14

0:19

0:12

0:32

0:19

0:15

Rejsetidsbesparelse sammenlignet

med biltur uden forsinkelser

0:12

0:14

0:10

0:30

0:24

0:46

Kilde: ”Togfonden DK - højhastighed og elektriﬁcering på den danske jernbane”, Traﬁkstyrelsen, 2013, DSB’s køreplaner, Google Maps og COWIs

beregninger.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

OVERSIGT OVER HVORDAN DE KORTERE REJSETIDER ER OPNÅET

AALBORG-RANDERS-AARHUS

Nuværende rejsetid

79 min.

Reduceret tidstillæg, færre stop og opgradering 19 min.

Fremtidig køretid

60 min.

AARHUS-ODENSE

Nuværende rejsetid

Reduceret tidstillæg og færre stop

Ny bane Aarhus-Hovedgård

Ny bane over Vejle Fjord

Ny bane over Vestfyn

Opgraderinger af eksisterende baner

Fremtidig køretid

93 min.

15 min.

6 min.

8-9 min.

6-7 min.

2 min.

55 min.

ESBJERG-ODENSE

Nuværende rejsetid

Reduceret tidstillæg og færre stop

Ny bane over Vestfyn

Fremtidig køretid

79 min.

14 min.

6-7 min.

58 min.

Eksisterende banestrækninger

Nye banestrækninger

Kilder: ”Togfonden DK – højhastighed og elektriﬁcering på den danske jernbane”. Traﬁkstyrelsen, 2013.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

SÅDAN OPNÅS

REJSETIDER PÅ EN TIME!

Hurtigere tog, færre stop og mindre køretidstillæg bidrager til at afkorte rejsetiderne,

men der er behov for nye baner for at nå ned på en time mellem de fem store byer.

De kortere rejsetider opnås gennem følgende tiltag:

›

Elektrificering

og det nye

signalprogram

vil gøre det

muligt at reducere køretidstillæggene, da der kan køres

hurtigere og tættere.

›

Timemodellen indebærer

færre stop

mellem de store

byer. Et stop mindre sparer 2-3 minutter.

›

Nye baner

over Vestfyn, over Vejle Fjord og mellem

Aarhus og Hovedgård.

›

Nye tog,

der kan køre 200 km/t eller mere.

bro over Vejle Fjord vil indebære en investering på 110

kr. pr. sparet rejsetime over en 50 årig periode, og at de

nye baner over Vestfyn og mellem Aarhus og Hovedgård

vil indebære investeringer på 100 kr. pr. sparet rejsetime.

Alternativerne, en ny Lillebæltsbro og en ny bane uden om

Horsens, vil indebære væsentligt større investeringer på

180 og 190 kr. pr. sparet rejsetime.

Rejsetidsbesparelserne er beregnet under forudsætning

af, at der køres med ICE-tog, som har en maksimal

hastighed på 250 km/t. Hvis der i stedet køres med

Velaro, der kan udnytte muligheden for 300 km/t på de

nye banestrækninger, så kan der skæres yderligere godt 2

minutter af rejsetiden.

AARHUS-ODENSE PÅ EN TIME

Hovedudfordringen i arbejdet med timemodellen har været

at få køretiden mellem Aarhus og Odense ned på en time.

Køretiden mellem Aarhus og Odense er med de hurtigste

nuværende forbindelse 1 time og 33 minutter. I timemo-

dellen er køretiden reduceret til 55 minutter. Der er afsat 5

minutter til at stoppe og vende toget på Aarhus H, inden

det kører videre mod Aalborg eller tilbage mod Odense.

Mulighederne for mindre køretidstillæg og færre stop

sparer 15 minutter. To minutter hentes gennem opgrade-

ringer af de eksisterende baner omkring Horsens, Vejle

og Fredericia. De resterende 21 minutter opnås ved at

anlægge de tre nye baner.

Der er stillet spørgsmålstegn ved den nye bro over Vejle

Fjord. Broen vil korte 8-9 minutter af rejsetiden og koste

ca. 4,0 mia. kr. En ny Lillebæltsbro og en ny bane uden

om Horsens har været undersøgt som alternativer men

indgår ikke i timemodellen. Det er vurderet, at de to

baner ville spare 7-8 minutter og koste omkring 8,6 mia.

kr. - altså en væsentligt større investering og en lidt mindre

tidsbesparelse sammenlignet med en ny Vejle Fjord bro.

Projekterne, der indgår i timemodellen, er valgt blandt

de mest fordelagtige projekter. Det er vurderet, at en ny

ESBJERG-ODENSE PÅ EN TIME

Rejsetiden på en time mellem Esbjerg og Odense kan

opnås via de 6-7 minutter, som den nye bane over Vestfyn

vil skære af rejsetiden, plus 14 minutter, der hentes ved at

reducere antallet af stop og via reduktion i køretidstillæg-

gene.

AALBORG-AARHUS PÅ EN TIME

Rejsetiden på en time mellem Aalborg og Aarhus opnås

ved at opgradere banen til højere hastigheder. I dag

køres der med 120 km/t på en længere strækning syd for

Aalborg og med 160 km/t på store dele af banen mellem

Aarhus og Randers. Hastighedsopgraderingen vil sammen

med færre stop og mindre køretidstillæg kunne reducere

køretiden til en time.

ODENSE-KØBENHAVN PÅ EN TIME

Rejsetiden mellem Odense og København er i dag

på 1 time og 15 minutter med hurtigste forbindelse.

Rejsetidsbesparelsen opnås bl.a. gennem anlæg af den

nye jernbane mellem København og Ringsted.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

HØJHASTIGHEDSBANERNE KOBLER LANDETS STÆRKESTE ERHVERVSKOMMUNER

SAMMEN

ARBEJDSPLADSERNES TOP 10 I 2013

Arbejdspladser i 2013 i de fem kommuner

Kommune

Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Randers

Produktion, handel, transport

65.000

36.000

41.000

27.000

18.000

1.106.000

Service

114.000

59.000

62.000

30.000

21.000

1.501.000

AALBORG

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik

VIBORG

HERNING

HORSENS

AARHUS

GENTOFTE

ESBJERG

KOLDING

VEJLE

FREDERIKSBERG

ODENSE

ROSKILDE

KØBENHAVN

Røde tal angiver top 10 over servicearbejdspladser i kommunerne

Blå tal angiver top 10 over arbejdspladser inden for produktion, handel og transport i kommunerne

Store tal er kommuner, der bliver betjent med højhastighedstog

Små tal er kommuner, der ikke bliver betjent med højhastighedstog

Frederiksberg Kommune er regnet som kommune, der bliver betjent med højhastighedstog, da kommunegrænsen ligger kun ca. 500 m fra København H.

Servicearbejdspladser omfatter information og kommunikation, ﬁnansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning, erhvervsservice, offentlig administrati-

on, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service.

Arbjedspladser inden for produktion, handel og transport omfatter industri, råstoﬁndvinding og forsyningsvirksomhed, bygge og anlæg, handel og transport mv.

Kilde: Danmarks Statistik

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

TIMEMODELLEN

VIL SKABE VÆKST

Rejsetider på kun en time mellem de store byer vil øge pendlingen og mange andre

former for dynamik mellem byerne. De stationsnære områder vil blive attraktive ud-

viklingsområder. Mange bor og arbejder tæt på stationerne og endnu ﬂere vil gøre

det i fremtiden.

STÆRKE ERHVERVSKOMMUNER

De hurtige togforbindelser vil koble landets stærkeste

erhvervskommuner sammen. De ti kommuner, der får

station på højhastighedsbanen, besætter de seks første

pladser på servicearbejdspladsernes top ti og udgør syv

af ti top ti-kommuner. Positionen er endnu stærkere for

produktion, handel og transport. Her er de syv første på

top ti-listen kommuner med højhastighedsforbindelse,

og otte ud af de ti top ti-kommuner er kommuner med

højhastighedsforbindelse.

Rejsetiderne er i dag typisk mellem 1:15 og 1:30 i tog

og omtrent det samme i bil, og det afholder mange fra at

pendle mellem de store byer. De hurtige togforbindelser

vil bringe rejsetiden væsentligt ned, og tiden i toget kan

udnyttes til arbejde og private gøremål, men oven i skal

lægges tid til transport til og fra stationen og arbejdsplad-

sen.

Rejsetider på kun en time vil også skabe positive effekter

på mange andre områder. Kortere rejsetider vil fremme

forretningsrejser og styrke erhvervslivet, og det vil i det

hele taget gøre det lettere for borgere og erhvervsliv at

bruge hinandens byer.

KORTERE REJSETIDER SKABER VÆKST

De hurtige togforbindelser vil som nævnt skære mellem en

fjerdedel og en tredjedel af rejsetiden væk på en typisk rej-

se fra centrum til centrum mellem byerne. Hvor rejsetiden

er en barriere i dag, vil der opstå nye muligheder med de

kortere rejsetider.

MANGE BOR ELLER ARBEJDER TÆT PÅ

En samlet rejsetid på en time hver vej fra bolig til arbejds-

plads vil være mulig for mange. Analyser af sammenhæng

mellem rejsetid og pendling viser, at kun 6-10 % vil

acceptere de nuværende pendlingstider på 1:15 til 1:30.

Tallet stiger til ca. 17 %, når pendlingstiden reduceres til

1 time, og hvis der kunne skæres yderligere et kvarter af,

så vil mere end 30 % acceptere at pendle. Det har derfor

stor betydning, at rejsetiden ikke bliver mere end en time,

at rejsetiden kan udnyttes til arbejde mv., og at de lokale

transportsystemer sikrer hurtig transport det sidste stykke

men mere om det senere.

SAMMENHÆNG MELLEM PENDLING OG

REJSETID

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

�½t

1�½ t

Andel der accepterer at pendle

Kurven viser sammenhængen mellem accept af pendling og pendlingstid.

Eksempelvis accepterer 60 % en pendlingstid på en �½ time, 17 % accep-

terer at pendle 1 time men kun 6-7 % vil acceptere 1�½ times pendling hver

vej.

Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, august 2013.

Talmaterialet er bearbejdet af COWI.

Samlet pendlingstid hver vej

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

BYERNE MED HØJHASTIGHEDSFORBINDELSER ER VÆKSTBYER

BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN FRA 2008 TIL 2015 I BYERNE, DER VIL BLIVE BETJENT MED

HØJHASTIGHEDSTOG SAMT GENNEMSNITTET FOR HELE LANDET.

AALBORG + 10 %

RANDERS + 4 %

DANMARK + 3 %

AARHUS + 10 %

HORSENS + 9 %

KØBENHAVN + 10 %

VEJLE + 7 %

FREDERICIA + 2 %

KOLDING + 6 %

ODENSE + 10 %

ESBJERG + 2 %

Kilde: Danmarks Statistik.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

URBANISERINGEN SKABER BEHOV FOR

HØJHASTIGHEDSTOG MELLEM BYERNE

Lokaliseringsmønstrene i Danmark har i mange år været,

at virksomheder og befolkning søger mod de større byer.

Byerne, der vil bilve betjent med højhastighedstog, er

blandt landets hurtigst voksende byer. De hurtige togfor-

bindelser vil således understøtter den udvikling, der har

kendetegnet samfundet i mange år.

Det er vanskeligt at forestille sig, at urbaniseringen ikke vil

fortsætte, og det vil blot øge behovet for et hurtigt og ka-

pacitetsrigt transportsystem, der kan bringe passagererne

hurtigt og bekvemt fra by til by uden om de stadigt mere

traﬁkerede motorveje og bytraﬁkveje.

Togfondens projekter vil skabe en stærkt tostrenget struk-

tur med motorveje og højhastighedsbaner, som binder

landsdelene og de store byer sammen og kan aﬂaste og

supplere hinanden. Højhastighedsbanerne vil sammen

med letbaner og nærbaner skabe et sammenhængende,

højklasset transportsystem, ikke bare mellem byernes

centrum men mellem de vigtigste destinationer inde i

byerne og til byer i deres oplande.

STATIONSNÆRHED STIMULERER BYUDVIKLINGEN

En analyse viser, at nærhed til byernes faciliter skaber hø-

jere ejendomsværdier. Det interessante er, at nærhed til en

station skaber væsentlig større værdiforøgelse og rækker

længere væk end nærhed til andre funktioner. Den ekstra

værdi gælder for både erhverv og boliger.

Nærhed til stationer skaber en ekstra ejendomsværdi på

op til 30-40 % for kontor-, produktions- og lagervirksom-

heder og 4-8 % for boliger. Værdiforøgelsen falder i begge

tilfælde til nul ved en afstand på omkring 1.500 m.

Det må forventes, at højhastighedstogene i kombination

med let- og nærbaner vil gøre det endnu mere attraktivt for

virksomheder og beboere at lokalisere sig tæt på statio-

nerne. Det må derfor også forventes, at højhastighedsfor-

bindelserne og let- og nærbanerne vil stimulere interessen

for byudvikling og være med til at skabe vækst.

FORSKELLIGE BYFUNKTIONERS PÅVIRKNING

AF VÆRDIEN AF

ERHVERVSLEJEMÅL

STATIONER

FORSKELLIGE BYFUNKTIONERS PÅVIRKNING

AF VÆRDIEN AF

EJERBOLIGER

VEJE

PARK OG NATUR

NÆRINGSLIV

KYST

BAR, CAFE MV.

BESLÆGTEDE

VIRKSOMHEDER

JERNBANE

UBESLÆGTEDE

ANVENDELSER

STATION

MOTORVEJ

METRO

BAR, CAFE MV.

KYST OG

HAVNEFRONT

PARKER

STØJ

Faktorer, der påvirker værdien af ejerboliger og erhvervslejemål positivt og negativt. Positiv påvirkning er vist med grøn og negativt med rødt.

Længden af pilene indikerer, hvor langt ud i byområdet effekten rækker.

Kilde: ”Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet”, Aarhus Kommune, Miljøministeriet m.ﬂ., 2014.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

BYUDVIKLINGEN KONCENTRERER

SIG OM DE STATIONSNÆRE OMRÅDER

En gennemgang af byudviklingen i de fem byer viser, at

udviklingen de senere år har koncentreret sig om centralt

beliggende arealer i eksisterende byområder, mens den

udadgående byvækst har spillet en mindre rolle.

Byudviklingen i de fem byer har fundet sted på tidligere

industriarealer, havneområder, godsbaneterræner og

andre attraktivt beliggende områder, som udviklingen har

gjort overﬂødige til deres oprindelige formål. Udviklingen

i de centrale byområder afspejler efterspørgslen. Mange

ønsker at bo i de større byer og gerne centralt, og mange

virksomheder efterspørger beliggenheder i de centrale

bydele. Da de ﬂeste virksomheder i dag medfører be-

grænsede miljøpåvirkninger er der reelle muligheder for,

at imødekomme ønsker om at lokalisere virksomheder i

bymiljøet.

Gennemgangen af byudviklingen viser, at der i de fem byer

er en række konkrete projekter på vej, som vil skabe en

betydelig udvikling med mange nye arbejdspladser og nye

boliger i de centrale byområder tæt på stationerne.

EKSEMPLER FRA AARHUS

I Aarhus er der gennemført store byudviklingsprojekter i de

stationsnære områder og ﬂere er på vej.

De bynære havneområder, som ligger mellem �½ og godt

2 km fra stationen, rummer allerede markante bebyggelser

med mange stationsnære arbejdspladser, studiepladser

og boliger. Som eksempler kan nævnes Isbjerget, Light

House, Bestsellers nye hovedkontor og ingeniørhøj-

skolen Navitas. Kun 700 m fra stationen ligger det nye

Multimediehuset (Dokk1), som vil blive en stor regional

attraktion.

Projekt Perlekæden vil ﬂytte rutebilstationen tæt på Aarhus

H. Projektet rummer et større antal arbejdspladser og boli-

ger. Som andre eksempler kan nævnes Godsbanearealet,

som ligger 1 km fra stationen og har plads til op mod

2.400 arbejdspladser og 600 boliger. På Ceres-grunden,

som også har ca. 1 km til stationen, er der plads til op

mod 7.200 arbejdspladser og 1.100 boliger.

Letbanen kobler bl.a. Aarhus H sammen med det nye

universitetshospital og Agro Food Park, som er Danmarks

vigtigste fødevare-cluster, ligesom der bliver forbindelse til

de store erhvervsområder i Aarhus Nord og til de nye byer,

Lisbjerg og Nye og en række oplandsbyer.

PERLEKÆDEN I AARHUS

NABO TIL STATIONEN

Projekt ”Perlekæden” ligger lige ved siden af Aarhus H. Der er planlagt 60.000 m

byggeri, som kommer til at indeholde en udvidelse af Bruuns Galleri,

ca. 300 boliger og op til 1.200 arbejdspladser. Beliggenheden midt i det kollektive transportknudepunkt giver sammen med et større antal parkeringspladser

området høj tilgængelighed.

Graﬁk: COBE og Transform Arkitekter.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

EKSEMPLER FRA ODENSE

I Odense er en større række byudviklingsprojekter i gang

eller på vej i det stationsnære område.

Eksempelvis ligger byomdannelsesområdet ved Thomas

B. Thriges Gade kun ca. 500 m fra Odense Banegård,

og med en kommende letbanestation vil området få en

særdeles attraktiv og central placering.

Også 500 m fra stationen er butikscentret VIVA på vej på

den tidligere slagterigrund.

Odense havn, som ligger 700 m fra stationen, rummer

et stort byudviklingspotentiale. Udviklingen er i gang.

Området kommer til at rumme omkring 2.500 boliger og et

større antal arbejdspladser, som vil blive attraktivt placeret

ved havnen og tæt på bymidten og banegården.

Via letbanen vil det nye Odense Universitetshospital,

Syddansk Universitet og den nye forsker- og videnspark,

Cortex Park, i Odense Syd få let adgang til banegården.

THOMAS B. THRIGES GADE I ODENSE

500 M FRA STATIONEN

Omdannelsen langs Thomas B. Thriges

Gade rummer 57.000 m

byggeri med

plads til omkring 300 lejligheder og

1.000 arbejdspladser.

Området bliver højtilgængeligt med

gangafstand til stationen, letbanestation

og 900 parkeringspladser.

Graﬁk: Entasis m.ﬂ.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

Den tidligere eternitfabrik i Aal-

borg er under omdannelse til en

ny bydel.

Udviklingen er godt i gang. I

tråd med intentionerne er der

allerede nu ﬂere vidensvirksom-

heder, butikker, servicefunktio-

ner og boliger. i området.

Byggeriet er tæt og butikker

og service er placeret langs en

bygade.

Der er planlagt 90.000 m

byggeri med plads til ca. 700

boliger og op til 1.600 arbejds-

pladser.

Graﬁk: COWI A/S.

ETERNITGRUNDEN I AALBORG

1.200 M FRA STATIONEN

BYFORTÆTNING OG BYUDVIKLING LANGS LETBANEN I AALBORG

LETBANESTATION

Strategien er at fortætte og byudvikle langs letbanen. Visualiseringen viser et eksempel ved Gigantium. Graﬁk: Tegnestuen Vandkunsten.

EKSEMPLER FRA AALBORG

I Aalborg understøtter højhastighedsbanen i kombination

med letbanen og den nye bane til Aalborg Lufthavn den

overordnede byudviklingsstrategi. De vigtigste byudvik-

lingsområder ligger i et vækstbånd, som strækker sig fra

lufthavnen, via havnefronten og bymidten til stationen og

herfra videre til Aalborg Universitet og det nye supersyge-

hus i Aalborg Øst.

På godsbanearealet er der over en kort årrække skabt

en helt ny uddannelsesby med bl.a. studenterkursus og

voksenuddannelsescenter samt et større antal boliger,

hvor de studerende og beboerne nyder godt af de gode

transportmuligheder midt i Aalborgs kollektive transport-

knudepunkt.

Som eksempler på byudviklingsmuligheder kan nævnes

Aalborg Sygehus Nord og Syd, hvor der vil være store

og attraktive byudviklingsmuligheder tæt på stationen,

når sygehusfunktionerne ﬂytter til det nye supersygehus i

Aalborg Øst,

På Eternitgrunden, som ligger 1.200 m fra stationen, er

byudviklingen godt i gang. Under overskriften Village 21 er

en vidensbydel under udvikling kombineret med indkøbs-

muligheder og boliger.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

Citycenter Broen er under op-

førelse og anlægges hen over

baneterrænnet.

Centret bliver på ca. 30.000 m

og vil komme til at rumme mel-

lem 400-1.200 arbejdspladser.

Tilgængeligheden vil være i top

med nærhed til det kollektive

traﬁkknudepunkt, god bil-

tilgængelighed og mange nye

parkeringspladser.

Graﬁk: Skovhus Arkitekter.

CITYCENTER BROEN I ESBJERG

200 M

FRA

STATIONEN

EKSEMPLER FRA ESBJERG

I Esbjerg er udviklingen som Energimetropol knyttet til

havneområdet, som ligger mellem 700 og 2.200 meter fra

stationen. Allerede nu arbejder 13.500 inden for olie, gas

og vind i Esbjerg.

Der er stor rummelighed på Esbjerg Havn til at udvikle

Energimetropolen og skabe endnu ﬂere arbejdspladser.

Havneområdet og overgangsområdet mod bymidten er i

det hele taget et attraktivt område for erhverv og boliger,

som vil nyde godt af de hurtige togforbindelser. Tæt på

stationen er butikscenter ”Broen” på vej, og lige over for

stationen er der et stort baneareal, som kunne blive et

særdeles attraktivt byudviklingsområde.

EKSEMPLER FRA RANDERS

Randers rummer store potentialer for udvikling i det

stationsnære område. Randers Kommune arbejder på at

åbne byen mod Gudenåen og Randers Fjord og skabe

nogle attraktive byudviklingsområder, som vil nyde godt af

at ligge tæt på stationen. Det er besluttet at ﬂytte Randers

Havn ud, hvilket vil frigive et større byudviklingsområde tæt

på stationen. Projekt ”Byen til vandet” er i gang og handler

om at udvikle områderne mellem byen på den ene side

og Gudenåen og Randers Fjord på den anden side. Hele

området ligger inden for 2�½ km fra stationen.

Inden for 500 m fra stationen er der store byudviklingsmu-

ligheder på bl.a. Gasværksgrunden, som i dag er parke-

ringsplads, og Hvide Mølle-området, som er et ekstensivt

udnyttet erhvervsområde ved Gudenåen.

Mulighederne for byudvikling

langs de centrale og stationsnæ-

re områder langs vandet i Ran-

ders har taget et stort skridt.

En netop afsluttet forundersøgel-

se viser, at der er et stort poten-

tiale for byudvikling. Der er plads

til op til 225.000 m

byggeri,

som vil kunne rumme ca. 2.000

boliger og 800 arbejdspladser.

Graﬁk: C. F. Møller m.ﬂ.

BYEN

TIL VANDET I RANDERS

YEN

0-2.500 M FRA STATIONEN

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

GOD PLADS TIL STATIONSNÆR BYUDVIKLING I DE FEM BYER

PLADS TIL VÆKST I ARBEJDSPLADSER OG

BOLIGER I DE STATIONSNÆRE OMRÅDER

9.300

OP TIL 19.300

AALBORG

2.100

OP TIL 4.200

RANDERS

8.700

OP TIL 26.500

AARHUS

4.500

OP TIL 16.800

8.750

OP TIL 17.050

ESBJERG

ODENSE

Rummelighed til 1.000 boliger inden for 2 km fra stationen

Rummelighed til 1.000 arbejdspladser inden for 2 km fra stationen

Der er i de ﬂeste byer et større spillerum for antallet af arbejdspladser i erhvervsområderne,

da det ikke endnu er fastlagt, hvilke former for erhverv, der vil komme i de enkelte områder.

Kilde: Kommunernes planlægning og rummelighedsberegninger fra COWI A/S.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

GOD PLADS TIL STATIONSNÆR BYUDVIKLING

Gennemgangen viser, at der ud over de helt aktuelle

projekter er god plads til fremtidig byudvikling i de stati-

onsnære områder.

Der er i de fem byer en rummelighed til i størrelsesordenen

35.000 boliger med plads til 70.000 beboere og til 85.000

arbejdspladser i det stationsnære området inden for 2 km

fra stationerne.

Den store rummelighed giver mulighed for, at mange ﬂere

virksomheder og borgere kan nyde godt af nærheden

til højhastighedsbanen og de mange andre fordele, som

lokalisering i bymiljøet indebærer, samtidig med at passa-

gergrundlaget for højhastighedstogene styrkes. Samlet er

der rummelighed på op til 50 % ﬂere arbejdspladser og 33

% ﬂere boliger i de stationsnære områder.

Gennemgangen viser også, at der helt tæt på stationerne

- under 500 m - er plads til en vækst på helt op til 60 % i

arbejdspladser og 30 % for boliger.

BYUDVIKLINGSMULIGHEDER I ALLE BYER

Byudviklingsmulighederne er godt fordelt på de fem byer.

Der er god plads til vækst i alle byer til både erhverv og

boliger.

Der er selvfølgelig usikkerhed på tallene, da de bl.a.

afhænger af, hvor tæt der bygges, men der er under alle

omstændigheder plads til en stor vækst i arbejdspladser

og boliger, som vil blive attraktivt placeret tæt på stationer-

ne på højhastighedsbanen og let- og nærbanestationer.

OGSÅ RUMMELIGHED I DE ANDRE BYER PÅ HØJ-

HASTIGHEDSBANEN

København, Kolding, Horsens, Vejle og Fredericia

indgår ikke i dette projekt, men de vil få stationer på

højhastighedsbanen. Der er sandsynligvis også plads til

en betydelig byudvikling omkring stationerne i disse byer.

I ”Togfonden DK - højhastighed og elektriﬁcering af den

danske jernbane”, Traﬁkstyrelsen 2013, er der et eksempel

på, at der vil være plads til i størrelsesordenen 90.000

beboere og arbejdspladser i de stationsnære områder i de

fem byer.

STOR RUMMELIGHED LANGS LETBANERNE

Byudviklingsinteresserne knytter sig ikke alene til områ-

derne omkring stationerne på hovedbanen men også til

områderne ved letbanestationerne i Aarhus, Odense og

Aalborg og nærbanen i Esbjerg.

Gennemgangen viser, at der omkring de planlagte letba-

nestationer er en meget stor yderligere rummelighed på op

til 70.000 arbejdspladser og ca. 35.000 boliger med plads

ca. 70.000 beboere.

DE HURTIGE FORBINDELSER VIL SKABE VÆKST

Gennemgangen har vist,

›

at ni af landets ti største byer er blandt de ti byer, der vil

blive stationsbyer på højhastighedsbanen,

›

at de kommuner, der vil få stationer på højhastighedsba-

nen, er landets største kommuner målt på arbejdsplad-

ser inden for både serviceerhvervene og produktions-,

handels- og transporterhvervene.

›

at de ti stationsbyer vil skabe vækst fordelt over hele

landet,

›

at bedre transportmuligheder stimulerer væksten,

›

at der er plads til en betydelig vækst i de stationsnære

byområder i de fem byer, som er undersøgt, og at der

sandsynligvis også er væsentlige vækstmuligheder i de

fem øvrige stationsbyer,

›

at planlægningen i de fem kommuner, som er undersøgt

i dette projekt, allerede er stemt ind på at udnytte vækst-

potentialet, som de hurtigere togforbindelser vil skabe.

Plads til stationsnær byudvikling

De fem byer

Rummelighed inden for 2.000 m fra stationen

Arbejdspladser

Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Randers

I alt

Vækst

11.500 - 26.500

7.450 - 17.050

6.500 - 19.300

4.300 - 16.800

4.200

33.950 - 83.800

20 - 50 %

Boliger

8.700

8.750

9.300

4.500

2.100

33.300

33 %

Baseret på en gennemgang af kommunernes planlægning.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

TIMEMODELLEN BAKKES OP AF

DEN LOKALE TRAFIK

Tidsforbrug fra start til slut er afgørende for passagererne. Jo bedre koblingerne

bliver, jo ﬂere i byerne og oplandene vil få glæde af de hurtige togforbindelser. De

fem byer arbejder med planer om letbaner, nærbaner, busprioritering, cykelfremme,

veje, parkering mv., som vil fremme brugen af højhastighedsbanen.

Flere vil bruge toget, når de hurtigere forbindelser kommer.

Hvor mange, der får glæde af det, handler bl.a. om, hvor

let det bliver at komme til og fra stationerne. De fem byer er

i fuld gang med fremtidens lokale transportløsninger, som

bakker op om togfondens investeringer og vil gøre det

endnu bedre og lettere at være bruger af de hurtige tog.

Herefter følger planlægning af en etape til Hasselager.

Forundersøgelserne til en ny regionalbane mellem Aarhus

og Silkeborg er i gang.

Biltilgængeligheden til Aarhus H vil blive forbedret med

en tunnel under Marselis Boulevard og en forlængelse af

Værkmestergade.

Business Region Aarhus har nedsat en mobilitetskommis-

sion, som i samarbejde med Transportministeriet skal ud-

arbejde en mobilitetsstrategi for Østjylland i løbet af 2016.

Strategien vil bl.a. omfatte de nationale og internationale

forbindelser.

PLANLAGTE FORBEDRINGER I AARHUS

I Aarhus planlægges rutebilstationen ﬂyttet til banegårds-

området. Samtidig øges antallet af bilparkeringspladser i

forbindelse med en udvidelse af Bruuns Galleri, og der er

ﬂere cykelparkeringspladser på budgettet. Stationen og

banegårdspladsen ønskes synliggjort som et vigtigt møde-

sted, og behovet for mere og bedre service til de rejsende

skal tænkes ind, herunder bl.a. øget hotelkapacitet.

Letbanen i Aarhus vil skabe endnu bedre forbindelser

til en række vigtige destinationer som Multimediehuset,

De bynære havnearealer, universitetet, Skejby Sygehus,

Agro Food Park, og de mange andre virksomheder og

institutioner, der ligger langs letbanen, samt en række

oplandsbyer med Grenå og Odder i hver sin ende.

Planlægningen af de kommende letbaneetaper mod

Hinnerup-Hadsten og til Brabrand er netop skudt i gang.

PLANLAGTE FORBEDRINGER I ODENSE

Odense Banegårdscenter planlægges opgraderet,

så det er fremtidssikret som centrum for omstigning.

Banegårdscentret skal have indgangspartier på begge

sider, så den kan binde byen sammen på tværs af banen.

I byomdannelsen langs Thomas B. Thriges Gade, 500

m fra stationen, indgår ca. 1.100 nye parkeringspladser

og faciliteter for cyklister, ligesom der i planerne for

butikscenter VIVA, også 500 m fra stationen, indgår 1.600

cykelparkeringspladser og 1.600 nye bilparkeringspladser.

EKSEMPEL PÅ DE NYE MULIGHEDER

FOR VIDERE TRANSPORT MED LETBANE FRA

BANEGÅRDEN I ODENSE

Østre Stationsvej/OBC

EKSEMPEL PÅ PARKER OG

REJS-ANLÆG VED E45 I AARHUS

Letbanerne i Aarhus, Odense og Aalborg og nærbanen i Esbjerg

kobler timemodellen sammen med et hurtigt og komfortabelt lokalt

transportsystem.

I letbaneprojekterne i Aarhus, Odense og Aalborg indgår store og

velplacerede parker og rejs-anlæg, som vil give bilisterne mulighed for at

parkere, hvor det er let at komme af med bilen og her fra tage letbanen til

superlynstationen mv.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

Letbanen vil skabe bedre forbindelser til f.eks. Forsker- og

vidensparken, Syddansk Universitet, det nye Odense

Universitetshospital og til nye boligområder og de mange

virksomheder, der kommer til at ligge langs med letbanen.

Der arbejdes intensivt med at udbygge det eksisterende

cykelstinet med særligt fokus på supercykelstier fra statio-

nen til byens vigtige destinationer.

Kommunerne på Fyn er i gang med en fælles infrastruktur-

plan, som skal beskrive, hvordan Fyn bedst muligt kobles

sammen med højhastighedsforbindelserne.

Cykelstierne, som forbinder Aalborg Banegård med ar-

bejdspladser og uddannelsessteder, planlægges opgrade-

ret til supercykelstier, og der er planlagt en stor udvidelse

af cykelparkeringen ved stationen.

PLANLAGTE FORBEDRINGER I ESBJERG

Esbjerg Kommune er ved at afslutte en større omdannelse

af stationsområdet. Sammen med stationen indtænkes

en regional busterminal, en bybusterminal samt en større

cykelparkering i tilknytning til de eksisterende stier.

Esbjerg Nærbane etableres ved, at Vestbanen, Banerne

Varde-Esbjerg og Ribe-Bramming-Esbjerg bindes sam-

men i ét system med faste afgangstider i dagtimerne.

Nærbanen vil skabe bedre forbindelse til oplandet og

udvide oplandet for højhastighedstoget.

Butikscenter Broen, 200 m fra stationen, vil skabe 700

nye parkeringspladser og servicere passagererne med

spisesteder og indkøbsmuligheder. Der er herudover store

muligheder i at omdanne det eksisterende rangerarealer

på østsiden af banen til bil- og cykelparkering mv.

Højhastighedstoget er planlagt til at få endestation på

Esbjerg Banegård, men muligheden for at føre toget

videre til Esbjerg Havn via godssporet kunne undersøges.

Havnen rummer et stort antal arbejdspladser.

PLANLAGTE FORBEDRINGER I AALBORG

Banegårdsområdet skal forbedres både visuelt og funktio-

nelt i forbindelse med, at letbanen føres gennem området.

Letbanen vil skabe forbindelser til vigtige destinationer

som det nye universitetshospital, byens store uddannel-

sesinstitutioner og de mange virksomheder og boliger, der

ligger langs med letbanetracéet.

Forlængelsen af jernbanen til Aalborg Lufthavn vil gøre luft-

havnsområdet til et stærkt regionalt tranportknudepunkt,

hvor der er plads til at stille bilen og rejse videre med tog

eller ﬂy. En oplagt mulighed vil være, at højhastighedstoget

får endestation i lufthavnen, men det må undersøges

nærmere. En 3. Limfjordsforbindelse vil med den vestlige

linjeføring skabe særdeles god adgang til både lufthavnen,

højhastighedstoget og letbanen fra et stort opland.

PLANLAGTE FORBEDRINGER I RANDERS

Randers Kommune overvejer at undersøge, om stationen

kan ﬂyttes til en placering, som bedre kan skabe samspil

mellem transportformerne og samtidig skaber dynamik og

øger antallet af stationsnære boliger og arbejdspladser. En

placering kunne være ved Gasværksgrunden nær Randers

Regnskov. En station her vil få tættere tilknytning til buster-

minalen, der er plads til et større parker- og rejsanlæg og

en ny vestlig vejforbindelse vil skabe høj biltilgængelighed.

Det er visionen, at letbanen i Aarhus videreføres til

Randers.

Randers har et veludbygget cykelstinet, som ønskes

forbedret i tråd med cykel- og stiplan, som byrådet har

vedtaget.

EKSEMPEL PÅ FORBEDRING AF STATIONEN

SOM TRANSPORTKNUDEPUNKT I ESBJERG

De fem byer er i gang med, planlægger eller overvejer forbedringer af deres

stationer og stationsområdet. Skifte mellem tog, bus, bil, cykel og gang vil

blive lettet, og passagererne vil blive få bedre adgang til spisesteder, indkøb

mv.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

UDVIKLINGEN

SKAL FORTSÆTTE

De nye højhastighedsforbindelser vil være en stor gevinst for hele landet. Det er

vigtigt, at den realiseres uden at gå på kompromis med målene om en time mellem

de store byer, og herefter er der behov for at sigte mod mere ambitiøse mål. Endnu

mere fart på toget vil sætte mere fart på udviklingen og binde Danmark endnu bed-

re sammen på tværs af landsdelene.

I første omgang er der behov for at fastholde målet om

en time mellem de store byer, men når timemodellen

er gennemført kunne næste mål være at nedbringe

rejsetiden mellem de store byer til 45 minutter. Det ville for

alvor fremme lysten til at pendle mellem byerne, øge den

økonomiske udvikling generelt og i det hele taget fremme

interaktionen mellem byer og landsdele i Danmark.

HURTIGERE TOG

Rejsetiderne afhænger af, hvor hurtigt togene kører.

Timemodellen bygger ikke på de hurtigste tog. ICE-tog,

der kan køre 250 km/t, er brugt som forudsætning. Hvis

der i stedt forudsættes Velaro, der kan køre 300 km/t,

så vil rejsetiderne blive kortere. De nye banestrækninger

projekteres med en forventning om, at der vil blive kørt

250 km/t, men de anlægges, så 300 km/t er muligt.

MULIGHEDERNE MÅ UNDERSØGES

Hvordan, en rejsetid på kun 45 minutter mellem landets

store byer kan opnås, må undersøges. Under arbejdet

med udviklingen af timemodellen har en række alternative

muligheder været overvejet. De indgår ikke i timemodellen,

men de kan give en indikation på mulighederne for yderli-

gere rejsetidsreduktioner.

STRÆKNINGEN MELLEM AARHUS-ODENSE

Mellem Aarhus og Odense vil Velaro bringe rejsetiden ned

på 52 minutter. Hvis her til lægges de to fravalgte projekter

- en ny Lillebæltsbro og en ny bane uden om Horsens - vil

rejsetiden kunne nedbringes yderligere med 7 minutter.

Resultatet vil være en rejsetid mellem Odense og Aarhus

TIMEMODELLEN

- EN TIME MELLEM DE STORE BYER

VISION

- 45 MINUTTER MELLEM DE STORE BYER

45 min.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

på lige under 45 minutter. En ny Lillebæltsbro er fravalgt i

projektet, men den nye jernbane over Vestfyn projekteres,

så den er forberedt til en videreførelse over Lillebælt,

eventuelt sammen med en ny vejbro.

TIMEMODELLEN KAN ALLEREDE NU FORBEDRES

Der er muligheder for forbedringer af timemodellen, som

udnytter lokale muligheder bedre. Følgende muligheder

kunne undersøges nærmere:

›

Flytning af stationen i Randers til en beliggenhed, der er

mere central for passagererne og som hænger bedre

sammen med den fremtidige byudvikling.

›

Muligheden for at højhastighedstoget kunne få endestati-

on ved Aalborg Lufthavn.

›

Muligheden for at føre højhastighedstoget videre til

Esbjerg Havn via det eksisterende godsspor.

›

Forbedring af forbindelserne fra Esbjerg til Aarhus og

videre til Aalborg.

STRÆKNINGEN MELLEM ESBJERG-ODENSE

Mellem Esbjerg og Odense viser screeningen, at en

opgradering af strækningen mellem Esbjerg og Lillebælt til

højere hastigheder vil kunne reducere rejsetiden med 6-7

minutter.

STRÆKNINGEN MELLEM AARHUS-AALBORG

Mellem Aarhus-Randers-Aalborg er der screenet for en

direkte bane langs E45 mellem Aarhus og Randers. Banen

vil reducere rejsetiden mellem Aalborg og Aarhus til 53

minutter. Mellem Aalborg og Aarhus er der det meste af

strækningen forudsat lavere hastigheder end på resten af

højhastighedsbanen. Kun på dele af strækningen mellem

Aalborg og Randers skal der køres 200 km/t, og mellem

Aarhus og Randers er der kun forudsat hastigheder på

maksimalt 175 km/t i timemodellen.

FLERE STOP SKAL UNDGÅS

Der har været ønsker fremme om, at gøre ﬂere byer til

stationsbyer på højhastighedsbanen, men yderligere

stationer vil forlænge rejsetiden, som med en time mellem

de største byer allerede ligger på smertegrænsen for

pendlingstid. Erfaringer fra Frankrig har vist, at imøde-

kommelse af ønsker om ﬂere stop på højhastighedsbaner

giver længere rejsetid, som forringer attraktiviteten og

fører til færre passagerer og dårligere økonomi i togdriften.

Det er vigtigt at være opmærksom på at de forbedringer,

som togfondens projekter lægger op til, vil give kortere

rejsetider for et stort antal stationsbyer over hele landet.

Eksempelvis vil rejsetiden mellem Holstebro og København

blive reduceret til 3 timer svarende til rejsetiden mellem

København og Aalborg.

BEHOV FOR LANGSIGTET VISION

Eksemplerne fra de fravalgte projekter viser, at det er mu-

ligt at reducere rejsetiderne yderligere, og at rejsetider på

45 minutter må være mulige. Mulighederne må undersø-

ges nærmere. Det vigtige vil være, at beslutte en langsigtet

vision for, hvordan landets store byer og landsdelene kan

bindes sammen, og hvordan de korte rejsetider kan indgå

i en strategi for udvikling i hele landet med de store byer

som motorer, der skaber vækst fordelt over hele landet.

MULIGHED FOR EN VESTDANSK NÆRBANE

De nye banestrækninger ved Vejle Fjord og fra Hovedgård

til Aarhus og på Vestfyn vil frigive kapacitet, som kan

udnyttes til en nærbane, der kan betjene bybåndet mellem

Aarhus og Odense.

En mulighed, der er beskrevet i Togfonden DK - høj-

hastighed og elektriﬁcering på den danske jernbane”,

Traﬁkstyrelsen, 2013, er en model med kvartersdrift mel-

lem Aarhus og Fredericia og her fra videre i halvtimesdrift

til skiftevis Odense og Kolding.

En vestdansk nærbane kunne have stor værdi for

udviklingen i bybåndet. Nærbanen kunne binde større og

mindre byer sammen gennem bybåndet og være et godt

supplement til højhastighedstoget.

Ved udarbejdelse af Togfondens projekter er markedet for højhastighedstog

blevet screenet. Tog, der kan køre 250 km/t, er valgt som forudsætning

for at kunne nå en time mellem de store byer. Velaro, som fotoet viser, kan

køre 300 km/t, som de nye baner projekteres til, og vil kunne reducere

køretiderne yderligere.

Kilde:: ”Togfonden DK - højhastighed og elektriﬁcering på den danske jern-

bane”, Traﬁkstyrelsen, 2013

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

HØJHASTIGHEDSJERNBANER KAN KNYTTE BYER OG REGIONER

I VESTDANMARK, NORDTYSKLAND OG HAMBURG SAMMEN

MULIGE HØJHASTIGHEDSBANER I

DANMARK OG NORDTYSKLAND

MULIGE STATIONSBYER MED INDBYGGERTAL

NORGE

SVERIGE

Indbyggertal i de fem kommuner 2015

Aarhus

Odense

Aalborg

326.000

197.000

208.000

115.000

97.000

Aalborg by

131.000

Esbjerg

Randers

Kilde: Danmarks Statistik

VESTDANMARK

3,1 MIO.

Randers by

61.000

Aarhus by

260.000

Hovedstadsområdet

1,2 mio.

Horsens by

56.000

Vejle by

53.000

Esbjerg by

72.000

Kolding by

58.000

Odense by

173.000

Fredericia by

40.000

ØSTDANMARK

2,6 MIO.

Flensburg

84.000

Schleswig

25.000

SCHLESWIG-HOLSTEIN

2,8 MIO.

Neumünster

77.000

Kiel

240.000

Lübeck

207.000

HAMBURG 1,7 MIO.

BREMEN-HOLLAND

BERLIN

HANNOVER-SYDTYSKLAND

Kilde: Federal Statistical Ofﬁce Germany, Statistical Ofﬁces, the Länder og Danmarks Statistik.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

TIMEMODELLEN OG DE

INTERNATIONALE FORBINDELSER

De hurtigere togforbindelser i Danmark kan være grundlaget for bedre og hurtigere

forbindelser til Hamburg, Nordtyskland, Sydnorge og Vestsverige, som er vigtige

samhandelspartnere med store potentialer for dansk erhvervsliv.

DE STORE BYER I VESTDANMARK OG

NORDTYSKLAND KAN FORBINDES

Hamburg ligger kun lidt længere fra de store vestdanske

byer end København, men togforbindelserne til Hamburg

er utidssvarende. Der er kun 2 daglige afgange mellem

Aarhus og Hamburg, og rejsetiden er helt oppe på om-

kring 4�½ time. Køretiden i bil er under normale traﬁkforhold

og ved uafbrudt kørsel ca. 3 timer og 15 minutter, men der

skal typisk regnes med en køretid på op mod 4 timer.

Hamburg har 1,7 mio. indbyggere. Byen rummer bl.a.

Europas næststørste havn og er en stærk erhvervsby,

som giver danske virksomheder mange muligheder, men

Danmark står for kun 1,2 % af al import til Hamburg. Til

sammenligning har vores naboregion Schleswig-Holstein

Danmark som sin største samhandelspartner med en

importandel på 14,1 %.

Timemodellen, elektriﬁceringen, signalprogrammet og

andre besluttede projekter i Danmark vil bidrage til at

reducere rejsetiden i tog til Hamburg og andre vigtige byer

som Flensburg, Kiel og Neumünster. Kortere rejsetider

vil bidrage til, at erhvervslivet i Vestdanmark kan udnytte

potentialet, ligesom også forskning, kultur og turisme vil

proﬁtere af en hurtigere forbindelse.

Hurtigere forbindelser til Hamburg vil bringe Vestdanmark

på højde med Østdanmark. Den nuværende køretid med

tog på godt 4�½ timer mellem København og Hamborg

svarer stort set til den nuværende rejsetid mellem Aarhus

og Hamburg. Når Femern Bælt-forbindelsen efter planen

står færdig, vil det være muligt at reducere rejsetiden til

godt 2�½ timer mellem København og Hamburg. Der er

gennemført analyser, som viser, at en tilsvarende kort

rejsetid er mulig mellem Aarhus og Hamburg.

HURTIGERE TOG TIL HAMBURG

En analyse viser, at der er mulighed for markante rejse-

tidsreduktioner til Hamburg. Analysen belyser forskellige

scenarier og har fokus på rejsetiderne mellem Aarhus

og Hamburg, men kortere rejsetider mellem Aarhus og

Hamburg vil også indebære kortere rejsetider til Hamburg

fra Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og mange andre

stationsbyer i Vestdanmark.

SCENARIE 1

OPTIMERING PÅ DE NUVÆRENDE BANER

Et scenarie viser, at rejsetiden mellem Aarhus og Hamburg

kan afkortes med 1 time og 10 minutter alene ved at

lægge de hurtigste nuværende køretider sammen, redu-

cere antallet af stop og minimere det tekniske tidstillæg.

Tiltagene vil i princippet kunne gennemføres uden om-

kostninger. Resultatet vil være en rejsetid mellem Aarhus

og Hamburg på 3 timer og 20 minutter. Det vil bringe

rejsetiden ned på niveau med køretiden i bil uden stop og

forsinkelser.

SCENARIE 2

ALLEREDE BESLUTTEDE PROJEKTER

OG NY BANEGÅRD VED FLENSBURG

Det næste scenarie lægger nogle yderligere tiltag oven i

scenarie 1.

På den danske side er allerede besluttede projekter lagt

ind. Det drejer sig om etablering af dobbeltspor Vamdrup-

Vojens og mellem Tinglev og Padborg samt elektriﬁcerin-

gen og signalprogrammet.

På den tyske side er der forudsat en ny grænsebanegård

ved Flensburg, som vil skabe en direkte forbindelse uden

om Flensburg by. Der er aktuelt sat en analyse i gang for

at ﬁnde den bedste placering til banegården.

Scenariet vil kunne nedbringe rejsetiden med yderligere 9

minutter til 3 timer og 11 minutter.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

SCENARIE 3

EFFEKTER AF TIMEMODELLEN OG

UDRETNING AF SLØJFEN VED RENDSBURG

Det tredje scenarie viser, hvor meget tid der kan skæres

af, når også timemodellen og en udretning af jernbanesløj-

fen ved Rendsburg inkluderes.

Tiltagene vil reducere rejsetiden med yderligere 18-19

minutter, så den samlede rejsetid mellem Aarhus og

Hamburg kommer ned på 2 timer og 53 minutter. Den

nyeste version af timemodellen vil sandsynligvis indebære

en yderligere rejsetidsreduktion til 2 timer og 49 minutter.

er der foreslået en interessant linjeføring. Fra Flensburg

føres banen til Kiel og herfra via Neumünster til Hamburg.

På den måde vil de største byer i Vestdanmark og

Nordtyskland blive koblet sammen hele vejen til Hamburg,

og fra Kiel vil der være forbindelse til Lübeck.

De korte rejsetider forudsætter, at der på længere stræk-

ninger anlægges nye højhastighedsbaner, hvor der kan

køres med mere end 200 km/t, og at der kun stoppes i

Trekantområdet, Flensburg og Kiel undervejs til Hamburg.

TIMEMODELLEN OG HURTIGE TOG

TIL HAMBURG HÆNGER SAMMEN

Regeringen har bebudet et serviceeftersyn af timemo-

dellen. I debatten om timemodellen har der bl.a. været

peget på Vejle Fjord-broen som et dyrt projekt i forhold

til tidsgevinsten. I den forbindelse er det vigtigt at være

Administrative tiltag

›

Hurtigste nuværende togtider

›

Færre stop

›

Minimering af køretidstillæg

Allerede besluttede projekter

›

Dobbeltspor Vamdrup-Vojens

›

Dobbeltspor Tinglev-Padborg

›

Elektrificering

›

Signalprogram i Danmark

›

Timemodellen i Danmark

Nye projekter

›

Ny station ved Flensburg

›

Udretning ved Rendsburg

VISION OM HØJHASTIGHEDSFORBINDELSE

En anden analyse viser mulighederne for på sigt at ned-

bringe rejsetiden mellem Aarhus og Hamburg til 2�½ time

i 2030 og helt ned til 1�½ time i 2050. På den tyske side

NUVÆRENDE FORBINDELSE AARHUS-HAMBURG

REJSETID 4:30

SCENARIE 1+2+3

REJSETID 2:53

AALBORG

AARHUS

KØBENHAVN

ESBJERG

KØBENHAVN

ODENSE

FLENSBURG

4t 30 min

KIEL

FLENSBURG

2t 53 min

KIEL

NEUMÜNSTER

LÜBECK

NEUMÜNSTER

LÜBECK

HAMBURG

BREMEN-HOLLAND

BERLIN

BREMEN-HOLLAND

HANNOVER-SYDTYSKLAND

Kilde: ”Østjysk initiativ for bedre togforbindelser mellem

den Østjyske Byregion og Hamburg”, Atkins, 2013.

Kilde: ”Østjysk initiativ for bedre togforbindelser mellem

den Østjyske Byregion og Hamburg”, Atkins, 2013.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

BYERNE PÅ HØJHASTIGHEDSBANEN

opmærksom på, at Vejle Fjord-broen og den nye bane

Aarhus-Hovedgård også reducerer rejsetiden til Hamburg

og Nordtyskland. Vejle Fjord broen bidrager med en

betydelig rejsetidsreduktion på 8-9 minutter og Aarhus-

Hovedgård med godt 6 minutter. Den nye bane over

Vestfyn vil afkorte rejsetiden med 6-7 minutter fra Odense

til Hamburg og de øvrige stationsbyer i Nordtyskland.

sammenhæng med den stigende trængsel på det danske

og tyske motorvejsnet, afgifter mv. Helt aktuelt ville en

hurtigere togforbindelse kunne imødekomme forsinkel-

serne på vejnettet som følge af det mangeårige projekt

for udvidelse af A7 mellem Bordesholmer til Elbtunnelen i

Hamburg.

En højhastighedsforbindelse, der binder alle de store by-

samfund i Vestdanmark og Nordtyskland sammen, vil blive

en særdeles attraktiv rejseform, som vil få et stort opland.

Oplandet for en højhastighedsforbindelse gennem Jylland

vil på den danske side være på 3,1 mio., og på den tyske

side på 2,8 mio. indbyggere i Schleswig-Holstein og 1,7

mio. indbyggere i Hamburg.

FORBINDELSE FRA VESTDANMARK TIL

DET EUROPÆISKE HØJHASTIGHEDSNET

En hurtig forbindelse vil knytte Jylland, Fyn, Schleswig-

Holstein og Hamburg tæt sammen og skabe forbindelse

her fra til det Europæiske højhastighedsnet. Fra Hamburg

er der højhastighedsforbindelser mod Berlin, Hannover-

Sydtyskland og Bremen-Holland. De videre forbindelser

til vigtige destinationer i Europa vil skabe interessante

perspektiver for erhvervslivet i Vestdanmark og må ses i

GODE FORBINDELSER TIL NORGE OG SVERIGE

Mod nord har timemodellen endestation i Aalborg. Herfra

er der mulighed for videre transport med tog til havnene i

Hirtshals og Frederikshavn eller i bil. Efter, at der er indsat

hurtigfærger, er rejsetiderne reduceret til 2 timer og 15

minutter fra Hirtshals til Kristiansand.

Norge er i gang med et stort projekt med at anlægge en

færgefri motorvej E39 langs vestkysten, som vil gøre det

langt lettere at komme videre fra havnene, hvor færgerne

fra Danmark anløber. Rejsetiderne vil eksempelvis fra

Kristiansand til Stavanger og Bergen vil blive reduceret

markant og øge mulighederne for samspil over grænsen.

VISION FOR HØJHASTIGHEDSFORBINDELSE

REJSETID AARHUS-HAMBURG 2�½ TIMER

REJSETID KØBENHAVN-HAMBURG 2�½ TIMER

AALBORG

AARHUS

BEHOV FOR EN FÆLLES PLAN

Der er behov for et samarbejde med de tyske myndighe-

der om fremtidens banebetjening mellem Vestdanmark,

Schleswig-Holstein og Hamburg.

En højhastighedsforbindelse fra Vestdanmark til Hamburg

vil have den fordel, at der langs hele strækningen ligger en

række større byer med en afstand på mellem 75 og 100

km, hvilket ikke er længere end, at hurtigere togforbindel-

ser kunne skabe realistiske muligheder for daglig pendling

og generelt øge samhandel og interaktion mellem byerne.

TREKANTOMRÅDET

ESBJERG

KØBENHAVN

ODENSE

FLENSBURG

2t 30 min

KIEL

2t 30 min

LÜBECK

HAMBURG

BREMEN-HOLLAND

BERLIN

HANNOVER-SYDTYSKLAND

Kilde: ”En vestdansk-nordtysk banestrategi”, Atkins, 2012.

TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 7/9-15 vedrørende timemodellen, fra Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune

ADRESSE

COWI A/S

Visionsvej 53

9000 Aalborg

TELEFON

WWW

56 40 00 00

cowi.dk