Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 47
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. september 2015
2015 - 228
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Jeg vil hermed orientere om en ny udmelding fra Aarhus Letbane I/S i dette
forår om tidsplanen for letbaneselskabets og Banedanmarks anlægsarbejder på
Grenaabanen i forbindelse med letbaneprojektet.
Aarhus Letbane I/S og Banedanmark skal begge gennemføre en række tilpas-
ninger og anlægsarbejder på Grenaabanen. For Banedanmarks vedkommende
gælder det en sporfornyelse på hele strækningen og en hastighedsopgradering
af strækningen Ryomgaard-Grenaa, som blev aftalt med
Aftale om Metro, Let-
bane, Nærbane og Cykler af 12. juni 2014.
For Aarhus Letbane I/S’ vedkom-
mende drejer det sig om en tilpasning af hele strækningen til letbanedrift med
et nyt signalsystem, elektrificering, tilpasning af perroner mv.
Denne arbejdsdeling følger af den politiske aftale mellem staten, Region
Midtjylland og Aarhus Kommune vedr. Aarhus Letbane den 31. oktober 2011,
som også blev stadfæstet med Lov om Aarhus Letbane i 2012. Her blev de tidli-
gere tanker om at overdrage ejerskabet af Grenaabanen til letbaneselskabet
opgivet, idet de lokale parter ikke ønskede at overtage ejerskabet og det øko-
nomiske ansvar for, herunder de sporarbejder, som Banedanmark nu skal gen-
nemføre. Parterne var indforståede med, at dette ville stille høje krav til koor-
dinering mellem Aarhus Letbane I/S og Banedanmark.
Frem til dette forår har Banedanmark således også haft en aftale med Aarhus
Letbane I/S om, at Banedanmark skulle gennemføre deres anlægsarbejder i en
ca. 3 måneders periode i starten af 2017 i koordinering med Aarhus Letbane
I/S’ arbejde på strækningen. Arbejdet var hermed tiltænkt gennemført før ok-
tober 2017, hvor Aarhus Letbane I/S har lovet, at de ydre strækninger på letba-
nen kan åbne. Hensigten har været, at banen fremstår i god stand ved åbnin-
gen, og at letbanedriften kan tilrettelægges efter en kørehastighed på 100 km/t,
hvilket letbaneselskabet specifikt indkøber togmateriel til.
På trods af denne aftale valgte Aarhus Letbane I/S i dette forår at tilsidesætte
hensynet til Banedanmark og i stedet indgå en aftale med deres entreprenør,
ASAL, som ifølge det oplyste giver dem fuldt råderum over Grenaabanen fra
medio 2016 frem til oktober 2017. Dette vil givetvis mindske kompleksiteten i
opgaven for letbaneselskabet og ASAL, men efterlader samtidig Banedanmark
uden et klart defineret tidsrum, til at gennemføre det arbejde, de skal udføre før
letbanens planlagte åbning.