Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Kære politiker
Vi er nu i et valgår. Derfor har jeg behov for svar på nedenstående tre spørgsmål.
Der er lavet en undersøgelse blandt firmaer i det sydvestlige Jylland, hvor 46% af de spurgte
firmaer siger, at skulle de etablere i dag, ville det ikke blive her i det sydvestlige Jylland, da der
mangler infrastruktur.
1. Nogle politikere siger, at den nye nord- sydgående motorvej skal gå langs den jyske højderyg,
hvilket jeg ikke kan forstå. Carl Holst siger, at det er for at Danmark bedre kan servicere Hamborg.
Jeg mener, der er mere brug for en motorvej på vestkysten så der kan komme gang i udviklingen
herude vestpå. Der går allerede en hovedvej fra Hamborg til Flensborg, derfra kan den føres op til
Tønder og op langs den jyske vestkyst (rute 11).
Hvorfor skal den nye nord- sydgående motorvej ligge langs den jyske højderyg?
2. Der har tidligere været en jernbane fra Tønder til Tinglev, som har befordret passagerer og gods,
men den er nu nedlagt med det resultat, at vores unge må flytte fra området hvis de f.eks. skal
studere på universitet i Sønderborg. Hvis vi fik jernbanen Tønder-Tinglev tilbage med forlængelse
til Sønderborg, så kunne de unge tage toget fra Tønder til Sønderborg, og dermed have større
mulighed for at blive i det område, som jernbanen Tønder-Tinglev-Sønderborg ville dække.
Vil det i nær fremtid være muligt at få Tønder-Tinglev-Sønderborg-jernbaneforbindelse?
3. Jeg har læst, at Tønder station skal nedlægges!
Kan det være rigtigt, at en velfungerede station skal nedlægges?
Med venlig hilsen
Ole B. Kreutzfeldt