Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 26
Offentligt
1539667_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
2014 - 2810
Notat om betjeningen på Nordvestbanen
DSB's køreplan for Nordvestbanen i K15
DSB’s køreplan på Nordvestbanen vil i 2015 blive sammensat af følgende fire
togsystemer:
1.
Et tog alle dage i hele driftsdøgnet (fra ca. kl. 04 til ca. kl. 01) mellem
København og Kalundborg. Fra kl. ca. 04 til kl. ca. 20 standser dette tog
ved alle stationer mellem København og Roskilde (undtagen Hedehu-
sene), er gennemkørende mellem Roskilde og Holbæk og standser ved
alle stationer mellem Holbæk og Kalundborg. Fra ca. kl. 21 til ca. kl. 01
standser dette tog ved alle stationer mellem København og Kalundborg.
2. Et tog i dagtimerne (fra ca. kl. 05 til ca. kl. 19) på hverdage, der kører
mellem København og Holbæk, og som standser ved alle stationer
(undtagen Hedehusene), herunder stationerne mellem Roskilde og
Holbæk.
3. Et tog i dagtimerne (fra ca. kl. 06 til ca. kl. 20) på hverdage, der kører
mellem København og Holbæk, og som standser ved alle stationer
(undtagen Hedehusene), herunder stationerne mellem Roskilde og
Holbæk.
4. Et myldretidstog, der kører tre gange mellem København og Kalund-
borg, og som kun standser i Valby, Høje Taastrup, Roskilde, Hvalsø,
Holbæk, Mørkøv og Jyderup.
Hvalsø og Lejre får udvidet regulær halvtimesdrift frem til omkring kl. 20 mod
i dag ca. kl. 18, ligesom Hvalsø bibeholder de tre morgen- og de tre eftermid-
dagsmyldretidstog, som også betjener Hvalsø i K14.
DSB har oplyst, at alle kommuner langs Nordvestbanen, herunder Lejre Kom-
mune, på et møde i Holbæk den 25. marts 2014 er blevet orienteret om de plan-
lagte ændringer på Nordvestbanen.
Som det fremgår af det skitserede standsningsmønster ovenfor vil det ikke
umiddelbart være muligt at flytte et stop fra en af de stationer i Holbæk Kom-
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Henvendelse af 11/8-15 vedrørende Transportministeriets information om køreplanen for Nordvestbanen, fra Hvalsø og Lejre Pendlerklub
1539667_0002.png
mune, som ligger vest for Holbæk (dvs. Knabstrup, Regstrup, Mørkøv eller
Jyderup) til Hvalsø. Dette skyldes, at det tog, der er gennemkørende mellem
Roskilde og Holbæk, er det eneste tog, der betjener Knabstrup, Regstrup, Mør-
køv eller Jyderup. Hvis man fjernede et eller flere af det pågældende togs stop
på en af de fire stationer, ville den pågældende station således slet ikke blive
betjent med den nuværende togsystemsstruktur.
Konsekvenser af alternative standsningsmønstre
Spørgsmålet om antallet af standsninger på Nordvestbanen har særligt relate-
ret sig til pendlernes transportmuligheder. Derfor fokuseres i dette notat på
passagertal uden for weekender.
På baggrund af de fremførte indsigelser mod køreplanen er der foretaget en
vurdering af, om det fremlagte standsningsmønster på delstrækningen mellem
Roskilde og Holbæk er hensigtsmæssigt opgjort ved, om det minimerer den
samlede tidsanvendelse for passagererne.
Udgangspunktet for sådanne vurderinger er passagerernes fordeling på statio-
ner og rejserelationer. I tabel 1 er vist rejsemønstret for passagertrafikken i
2009 som er denne seneste foreliggende bearbejdede og pålidelige opgørelse i
ministeriet.
Tabel 1: Rejsemønster på Nordvestbanen 2009 – opgjort i antal rejser
Rejserelation
Mio. rejser 2009
Side 2/3
Fra stationerne mellem Holbæk og Roskilde (dvs. Vipperød,
Tølløse, Hvalsø og Lejre) til Roskilde og stationer herudover
1,9
Fra stationer på strækningen Kalundborg – Holbæk til Roskil-
de og stationer herudover
1,6
Fra Hvalsø til Roskilde samt stationer herudover
0,875
Med udgangspunkt i disse tal, og det gennemsnitlige antal tog i køreplansudka-
stet, er det muligt at opstille et overslag over den samlede rejsetidseffekt af at
lade alle tog stoppe ved mellemstationerne mellem Roskilde og Holbæk.
I beregningen har særligt ventetiden mellem to togafgange – f.eks. på Lejre
station – betydning for resultatet. I praksis er de fleste passagerer godt klar
over, hvornår togene kører, og kan derfor indrette deres hverdag på det. Derfor
indregner man normalt reduktioner af ventetider mellem to afgange til 50 pct.
af værdien for rejsetiden.
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Henvendelse af 11/8-15 vedrørende Transportministeriets information om køreplanen for Nordvestbanen, fra Hvalsø og Lejre Pendlerklub
1539667_0003.png
I beregningerne i tabel 2 er desuden inkluderet de rejsetidsbesparelser, der
opnås som følge af at nogle tog er gennemkørende i forhold til de øvrige tog
under varierende standsningsscenarier.
Tabel 2:Anslået nettotab for pendlerne i tidsforbrug ved forskellige kørsels-
mønstre (timer pr. år)
Dagtimer
Standsning ved alle 4 statio-
ner Holbæk-Roskilde
Standsning alene i Hvalsø og
Lejre
-16.000
-15.000
-31.000
-104.600
Myldretid
-73.700
Total
-178.300
Side 3/3
Som det fremgår af tabel 2, vil det indebære et samlet nettotidstab at lade alle
tog på Nordvestbanen stoppe ved alle stationer på knap 180.000 timer årligt.
Hvis der alene standses i Hvalsø og Lejre bliver tabet på 31.000 timer årligt.
Det vurderes, at en standsning ved de to stationer kun vil medføre marginalt
flere passagerer, mens der omvendt vil være et tab af passagerer fra andre sta-
tioner grundet forlænget rejsetid. Disse forskydninger vil dog ikke rykke væ-
sentligt ved ovenstående billede.