Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1539411_0001.png
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Transport- og Bygningsminister
Hans Christian Schmidt
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendes via mail:
[email protected]
Tel.: +45 98 45 50 00
[email protected]
www.frederikshavn.dk
CVR-nr. 29189498
30. juli 2015
Færdiggørelse af en påbegyndt vejudbygning og cykelsti mellem
Ålbæk og Skagen
Kære Hans Christian Schmidt
Tillykke med jobbet.
Frederikshavn Kommune har ad flere omgange rettet henvendelse til såvel
Transportministeriet som Vejdirektoratet og påpeget behovet og ønsket om
færdiggørelsen af udbygningen af vejstrækningen og cykelstien:
2007: Frederikshavn Kommune, ved borgmesteren, retter skriftlig henvendelse til
Transportministeriet ved Transportministeren.
2008: Frederikshavn Kommune, ved borgmesteren, retter skriftlig henvendelse til
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ved Videnskabsministeren.
Oktober 2009: Frederikshavn Kommune, ved borgmesteren, retter skriftlig henvendelse
til Transportministeriet ved Transportministeren
November 2009: Frederikshavn Kommune, ved formanden for teknisk udvalg, retter
skriftlig henvendelse til Transportministeriet ved Transportministeren.
November 2014: Frederikshavn Kommune, ved formand for teknisk udvalg, retter
skriftlig henvendelse til Transportministeriet ved Transportministeren.
Det er mig meget magtpåliggende at gøre dig opmærksom på, at vi oplever en meget
betydelig trafik på vejen mellem Ålbæk og Skagen.
Med de nuværende vejforhold hæmmes køretiden afgørende, og tid koster penge for
vores erhverv.
Skagen har Danmarks største fiskerihavn, og er Europas største pelagiske centrum.
Vi har to værfter i Skagen, hvor underleverandører til dem, og vores øvrige erhverv i
Skagen, hæmmes af den langsommelige køretid mellem Ålbæk og Skagen.
BORGMESTER
BIRGIT S. HANSEN
Sagsnummer: 15/1872
Dok.nr.: 125430/15
Direkte telefon.: 98455001
E-mail:
[email protected]
TRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Henvendelse af 5/8-15 vedrørende vejforbindelser fra Ålbæk til Skagen ad hovedvej 40, fra FF Skagen m.fl.
1539411_0002.png
Side2/2
Skagen er et af Danmarks største turistbrand, hvilket vi er utrolige glade for. Trafikken
består derfor ikke kun af travle erhvervskøretøjer, men er en skøn blanding af glade
feriegæster og erhverv.
Med nedlæggelsen af Skagen Sygehus i 2004 og nedlæggelsen af akutbilen i Skagen,
er det ofte nødvendigt at transportere akut syge fra Skagen til sygehusene i Hjørring
eller Aalborg, hvilket er minimum 60 km fra Skagen.
I sådanne situationer kan en velfungerende vejforbindelse være forskellen mellem liv
eller død, og specielt i turistsæsonen er der ofte store problemer med
fremkommelighed på den 2-sporede vejstrækning.
En dobbeltrettet cykelsti ender 6 kilometer udenfor Skagen bygrænse. Det betyder, at
et betydeligt antal cykelturister, på den sidste strækning til Skagen, kører på landevejen
sammen med biltrafikken.
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at folk kan passe deres arbejde i og udenfor
Skagen.
Vi knokler for at skabe arbejdsplader.
Frederikshavn Kommune kan derfor på det kraftigste anbefale, at der afsættes midler til
færdiggørelse af vejprojektet af hensyn til Frederikshavn Kommunes fortsatte
muligheder for vækst og udvikling – også i Skagen.
Du er meget velkommen til at besøge vores kommune. Jeg har før mødt dig i Skagen.
Med venlig hilsen
Birgit S. Hansen
Borgmester
Kopi sendes til Transportudvalgets medlemmer.