Transportudvalget 2014-15 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 15
Offentligt
8
bornholm
Kritik fra passager på afbrudt overfart med Leonora Christina:
TORSDAG 16. JULI 2015
Voldsom oplevelse gjorde
Af Jens Stubkjær
Mine børn og jeg følte os utrygge. Mange biler var stødt
sammen på vogndækket. Man burde ikke sejle med fær-
gen i sådan et vejr. Der burde slet ikke sælges noget fra
bistroen. Informationen bagefter i terminalen var stærkt
mangelfuld.
Sådan lyder det fra Jens Jørgensen, der med sin fami-
lie var på vej hjem fra ferie med Leonora sidste torsdag,
da færgen måtte vende om, fordi den er slået utæt af de
store bølger, så der kommer vand ind på vogndækket.
Jens Jørgensen er uddannet ingeniør og arbejder for en
bilimportør.
I torsdags kl. 14.30 var hans familie, med to børn på 10
og 15, ombord på færgen, da den stævner ud af havnen
med kurs mod Ystad.
Voldsom oplevelse
– Til at begynde med - inde i havnen - var alt normalt. Jeg
stod med fire kopper kaffe på en bakke, da den stikker
næsen ud af havnen. Det var den længste tur med kaffe,
jeg har haft. Jeg forsøgte at komme tilbage til min plads,
fortæller han og fortsætter:
– Rederiet må da have vidst, hvordan det var. Det var
dybt uforsvarligt, at man overhovedet solgte noget til
nogen. Masser af steder havnede det på gulvet. Færgen
har altså nogle underlige bevægelser.
– Vi sejlede længe, hvor den knagede og bragede. De
fleste lagde sig ned på gulvet. Der blev kastet op på stribe.
Børn hylede og skreg.
– På et tidspunkt vil jeg optage en video ud af vinduet
og slipper bakken. I det sekund krænger den så meget, at
bakken skred ned ad bordet, siger jens Jørgensen.
º
Rigtig mange biler på
dækket var kørt ind i
hinanden.
Jens Jørgensen
Utryg
– Minishoppen var lukket, men vi kunne se, der stod en
medarbejder, som forsøgte at redde, hvad han kunne. Alt
falder ned og knuses. Det er en voldsom oplevelse. Den
færge er ikke egnet, når bølgerne når en vis størrelse.
– Pludselig tog den farten af og og lå stille et stykke tid.
Så kom der en melding, hvor kaptajnen sagde, at vi havde
fået en utæt pakning, så vi måtte returnere til Rønne, og
da den vendte, var det ikke slemt mere.
– Følte du dig utryg?
– Ja, det gjorde vi. Det gjorde min familie også. Børne-
ne var også bange. De er 10 og 15 år. Det er ikke fordi, jeg
vil lave en historie, men jeg er jo ingeniør, og jeg bliver
bekymret, når noget knager og brager og bevæger sig så
meget, bemærker Jens Jørgensen.
Vand på dækket
– Inde i havnen fik bilisterne besked på at vente, mens
de gående gik fra borde. 10 minutter efter fik bilisterne
besked på, at vi måtte gå ned. Vi kommer ned og ser, der
er vand over hele vogndækket, men ikke på hængedæk-
ket, hvor vi holder.
– Der er ikke flere centimeter vand, men der er vådt
over hele gulvet. Og der var rigtig mange biler, der var
kørt ind i hinanden. Jeg tror hver 3. eller 4. bil holdt med
næsen inde i den foran - også på hængedækket. MIn
egen var der ikke sket noget med. Bilerne burde jo have
været surret fast.
– Beskeden var, at nu kan I køre fra borde og henvende
Jer i terminalen. Det tog cirka tre kvarter før man kunne
tømme hængedækket. Alle skulle jo bakke ud fra vogn-
dækket, inklusive campingvogne og lastbiler, forklarer
Jens Jørgensen i dag til Bornholms Tidende.
Der var vand på dækket, efter Leonora havde fået slået hul i bovporten på vej til Ystad. Bilerne måtte bakke fra
borde eller vende på færgen, fotograferet af Jens Jørgensen