SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Referat fra temadag om

BEDRE INDSATS PÅ

STOFMISBRUGSOMRÅDET

Den 20. august 2015 i Odense Congres Center

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Formålet med temadagen på stofmisbrugsområdet . . . . . . . . . . .5

Indledende fire oplæg om de fire søjler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Drøftelser i fire workshopgrupper (samlet referat)

. . . . . . . . . . 8

Idébank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Deltagerliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 2

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

REFERAT AF TEMADAG

OM STOFMISBRUG DEN 20. AUGUST 2015

FORORD

Succes i indsatsen overfor mennesker med et stofmisbrug fordrer,

at der er blik for hele borgerens situation – og ikke kun for misbru-

get. Det er ikke raketvidenskab, at stofmisbrug for mange kan have

omfattende negative konsekvenser såsom dårlig økonomi, dårligt

helbred, manglende sociale relationer og kriminalitet.

Alt for ofte strander en god indsats i misbrugsindsatsen, fordi

andre forvaltninger har andre målsætninger med borgeren. En

fællesnævner for mange af de brugerundersøgelser, som Rådet

har foretaget, er, at udsattes møde med systemet alt for ofte inde-

holder modstridende krav, som ofte er årsagen til en manglende

positiv effekt af indsatsen.

Det er ikke nogen let opgave, når systemer skal favne menneskers

komplekse og forskelligartede problemer, men hvis der ikke gøres

et ihærdigt forsøg på at løse denne opgave med udgangspunkt i en

bred og helhedsorienteret indsats, så bliver konsekvensen, at især

socialt udsatte fravælger den udstrakte hånd om hjælp!

Med ønsket om at debattere barrierer og muligheder, som møder

stofmisbrugerne, inviterede Rådet for Socialt Udsatte repræsentan-

ter fra brugerorganisationer, frivillige sociale organisationer, fagfolk

m.fl. til en temadag om stofmisbrug i august måned 2015.

Hermed følger referatet fra temadagens diskussioner. Bagerst i re-

feratet findes en idébank, som er en bruttoliste over alle de forslag,

der kom frem i arbejdet. Ingen deltagere kan tages til indtægt for

de enkelte forslag eller for listen som helhed – heller ikke Rådet for

Socialt Udsatte.

Tak til deltagerne for de mange input.

God læselyst

Jann Sjursen

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 3

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

PROGRAM

09.30 – 10.00

10.00 – 10.15

10.15 – 11.00

Ankomst og kaffe

Velkomst, introduktion til dagens program og mål med

dagen, Jann Sjursen, Formand for Rådet for Socialt Udsatte.

4 inspirationsoplæg om de 4 søjler i narkopolitikken:

•

11.00 – 12.00

Behandlingsindsatsen – Anja Bloch, Brugernes Akademi

Skadesreduktion – Jakob Hjørnholm, Kirkens Korshær

Forebyggelse og tidlig indsats – Steen Rosenquist, SAND

Kontrolpolitik og retshåndhævelse - Nanna Gotfredsen, Gadejuri-

sten

1. runde af workshop, inkl. kaffepause.

Deltagerne inddeles i fire sessioner efter temaerne:

b. Forebyggelse og tidlig indsats

b. Behandling

c. Skadesreduktion

d. Kontrol og retshåndhævelse

12.00 – 13.00

13.00 – 14.15

14.15 – 15.00

Frokost

2. runde af workshop

Opsamling og afrunding af dagen, ved Jann Sjursen,

Formand for Rådet for Socialt Udsatte.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 4

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

FORMÅLET MED TEMADAGEN PÅ

STOFMISBRUGSOMRÅDET

Det fremgår af satspuljeaftalen for 2015, at satspuljepar-

tierne i forhandlingerne om satspuljeaftalen 2016 skal

se på forslag om bedre indsats for stofmisbrugere. Til

brug for det arbejde blev der nedsat en tværministeriel

kortlægningsgruppe under Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse. På grund af folketingsvalget blev ar-

bejdsgruppens arbejde imidlertid sat i bero. Arbejdet er

genoptaget nu med henblik på færdiggørelse inden 1.

oktober 2015.

Kortlægningsgruppen har ikke som mandat at stille

forslag til forbedringer. Rådet for Socialt Udsatte vil

gerne bidrage med forslag til forbedringer og inviterede

derfor den 20. august 2015 repræsentanter fra brugeror-

ganisationer, frivillige sociale organisationer, fagfolk m.fl.

til en temadag for at debattere og afdække de barrierer

og muligheder, der på nuværende tidspunkt eksisterer

i forhold til at løfte indsatsen på stofmisbrugsområdet.

Dette papir er et referat af temadagen.

Rådet for Socialt Udsattes forslag til forbedringer af ind-

satsen fremgår af et selvstændigt papir.

Samtlige af temadagens deltagere var aktører, der

beskæftiger sig med feltet på forskellige niveauer og har

forskellige perspektiver herpå. Der var repræsentanter

fra brugerorganisationer for socialt udsatte, herunder fle-

re med personlige erfaringer med behandlingssystemet,

ligesom der også var repræsentanter fra KL og ledelses-

niveauet for behandlingsindsatsen i flere kommuner,

ledere og behandlere fra en række behandlingstilbud,

frivillige sociale organisationer samt repræsentanter fra

den medicinske og somatiske del af indsatsen. Se ved-

lagte liste over deltagere.

På temadagen blev der blandt andet arbejdet i for-

skellige workshops med udgangspunkt i de fire søjler,

der også er analysefelterne for kortlægningsgruppen:

forebyggelse og tidlig indsats, behandling, skadesre-

duktion samt kontrol og retshåndhævelse. Forud for

drøftelserne i workshopgrupperne var fire talere invite-

ret til at holde korte oplæg i plenum under hvert af de

fire søjler/temaer.

Formålet med oplæggene og drøftelserne i de separate

workshops var at nå frem til en række konkrete forslag

til forbedring af indsatsen – en idébank. Idébanken med

forslag findes bagerst i dette referat. Referatet og idé-

banken fremsendes til de ansvarlige politikere med en

opfordring til at tage konkret handling, sådan at indsat-

sen overfor mennesker i stofmisbrug løftes.

Referatet og idébanken udgør således en samlet opsam-

ling på hele temadagen og indeholder så vidt muligt alle

de meninger, kommentarer, pointer og andre input, som

blev ytret i løbet af dagen. Hverken de enkelte deltagere

eller Rådet for Socialt Udsatte kan tages til indtægt for

de synspunkter eller forslag, som fremgår af referatet.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 5

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

INDLEDENDE FIRE OPLÆG OM DE FIRE SØJLER:

FOREBYGGELSE/TIDLIG INDSATS, BEHANDLING,

SKADESREDUKTION OG KONTROL/RETSHÅNDHÆVELSE:

Steen Rosenquist,

formand for SAND - De Hjem-

løse Landsorganisation, lagde ud med ti minutter om

forebyggelse og tidlig indsats. Kampen mod stoffer er

tabt. Stofferne er kommet for at blive, det gælder om at

håndtere dén situation. Mange unge som ældre søger

en rus og mange er nysgerrige. Det er derfor vigtigt med

oplysning, så mennesker kan træffe et informeret valg.

Tidligere brugere kan være vigtige i den sammenhæng.

Steen gjorde også opmærksom på, at mennesker skal

tages alvorligt, når de beder om hjælp til et misbrug. En

ventetid på 14 dage er alt for lang og slet ikke tidligt nok.

Samtidig er det vigtigt at huske, at stofmisbrug ikke kan

kommes til livs, uden at der er fokus på at skabe bedre

livskvalitet. I behandlingen skal der derfor også være fo-

kus på aktiviteter og andet livsindhold, der kan øge den

enkeltes livskvalitet, så den enkelte ikke falder tilbage i

at misbruge stoffer. Steen afsluttede oplægget med en

anbefaling om at afkriminalisere narkotika.

Anja Bloch,

formand for Brugernes Akademi og medlem

af Rådet for Socialt Udsatte, fortsatte med et kort oplæg

om behandlingsindsatsen. Udgangspunktet for oplæg-

get var, at relationen mellem behandler og bruger er helt

central. Den attitude eller holdning, som brugeren mø-

der hos personalet, er afgørende for behandlingen. Der

er for meget mistillid, kontrol, sanktionering, fordømmel-

se mv. Samtidig er det vigtigt med høj faglighed - egen

erfaring er ikke tilstrækkeligt for at være en god behand-

ler. Endelig er der for lidt forståelse og accept af, at nogle

brugere ind i mellem får det så psykisk dårligt, at de ikke

kan leve op til substitutionsbehandlingens meget stive

rammer. Der skal mere opmærksomhed på inddragelse

af borgeren i egen behandling. Folk ”stemmer med fød-

derne” og vælger det behandlingscenter, der behandler

dem som mennesker. Anja afsluttede med at pointere, at

det er svært at få den holdningsændring, vi har brug for,

når kriminaliseringen gør, ”at stofbrugere pr. definition

bliver set som værende kriminelle”.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 6

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

Jakob Hjørnholm,

korhærspræst for Kirkens Korshær i

Horsens, fortsatte med et kort oplæg om skadesreduk-

tion. Misbrugsområdet betjener sig af en række særlige

ord og begreber: sidemisbrug, medafhængighed, mang-

lende selvindsigt, misbrugsadfærd, borgeren i centrum,

helhedsorienteret indsats og også skadesreduktion. En

række af ordene afslører en mangel i indsatsen. Hvorfor

snakke om borgeren i centrum, helhedsorienteret ind-

sats og skadesreduktion, hvis det var en naturlig del af

indsatsen? Skadesreduktion har ikke fjernet stigmatise-

ringen af misbrugere, hverken generelt i samfundet eller

i mange tilfælde fra dem, der udøver skadesreduktion i

det daglige. Udfordringen er at udøve skadereduktion

på en skadereducerende måde - det sker ikke altid - fx

når personale udleverer rent værktøj til brugeren. I et

større samfundsmæssigt perspektiv bør skadesreduktion

være fundamentet for hele indsatsen. I den sammen-

hæng bør der kigges kritisk på kontrolsystemet, der p.t.

ikke er skadesreducerende.

Nanna W. Gotfredsen,

leder af Gadejuristen, sluttede

af med et oplæg om kontrolpolitik og retshåndhævelse.

Kontrol og retshåndhævelse er nært forbundet med alle

andre dele af narkotikaområdet, herunder behandling,

forebyggelse og skadesreduktion, i det den er direkte

skadesfremmende i sig selv. Politikken bør ændres, så

vægten lægges på inklusion, støtte og behandling i

stedet for straf. Økonomisk er kontrol- og retshåndhæ-

velsen langt mere omkostningstung end de ca. 900 mio.

kr. årligt, der gives til behandling om end, der endnu

ikke er nogen officiel udredning herom. 23 pct. af de

indsatte i fængslerne sidder for narkotikarelateret kri-

minalitet, retssystemet behandler årligt ca. 25.000 sager

om narkotika – mest småsager. Nogle kilder har opgjort

udgifterne til kontrolpolitikken til 3,5 mia. kr. – andre

når til 9-10 mia. kr. På trods af meget store investeringer

i kontrolpolitikken har samfundet åbenlyst ikke kontrol

med narkotikaen, som bruges af flere og flere og er

lettere tilgængelig og billigere end nogensinde. Nanna

opfordrede til at gå nye veje med afkriminalisering og

regulering.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 7

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

DRØFTELSER I FIRE WORKSHOPGRUPPER

(samlet referat):

Flere synspunkter, pointer og andre input gik igen i de

fire grupper, og følgende skal ses som et sammenskrevet

referat af alle fire sessioner.

misbrug er forhold, som er særlige og skal behandles

som sådan. Det skaber behov for differentierede indsat-

ser med fokus på den enkeltes behov – og blandt andet

er der behov for indsatser specifikt målrettet den store

gruppe unge, som har et misbrug af hash eller andre

euforiserende stoffer på weekendbasis eller af mere

omfattende karakter. De kan ikke spejle sig i gruppen

af ældre opiatmisbrugere og har behov for andre typer

behandling.

Stofmisbrug – ikke en ensartet størrelse

På temadagen blev det blandt andet drøftet, hvem

målgruppen for stofmisbrugsindsatsen er, og det blev

påpeget, at det er en gruppe, som er meget heterogen.

Som eksempler på vidt forskellige grupper, som har

vidt forskellige behov, kan nævnes udsatte unge med

et overforbrug af hash, tidligere stofmisbrugere, som

skal have forebygget tilbagefald, sindslidende, som har

svært ved at få den rette medicinering og derfor tyer til

selvmedicinering, m.fl.

Det blev samtidig fremhævet på temadagen, at misbrug

i dag har ændret karakter, således at det drejer sig om

mange typer af afhængighed, der som oftest er del af

en række sammensatte og komplekse problemstillinger.

Mange kæmper for eksempel med en kombination af

spil- og stofmisbrug, ligesom mange har et blandings-

misbrug af for eksempel alkohol, hash og medicin kom-

bineret med en række andre sociale problemer.

En udfordring i den forbindelse er, hvordan man gri-

ber de forskellige afhængigheder an og behandler så

forskelligartede former for misbrug hos en målgruppe,

der er stærkt differentieret. Selvom der er metoder, som

kan overføres og anvendes til behandling af forskellige

typer af misbrug, blev det påpeget, at der for hver enkelt

Hvad er målet med indsatsen på

stofmisbrugsområdet?

I forhold til spørgsmålet om, hvad det ønskede mål med

indsatsen på stofmisbrugsområdet bør være, blev der af

nogle deltagere på temadagen stillet spørgsmålstegn

ved præmissen om, at stoffrihed altid er det vigtigste

mål. Måske skal målet hellere være et godt liv? I det hele

taget fremgik det af diskussionerne, at problematikkerne

er meget komplekse, og at det ikke er entydigt, hvad

”det gode” er.

Flere fandt det afgørende at operere med andre målsæt-

ninger end stoffrihed. ålet med behandlingen er ikke

altid, at borgeren skal ende med at være stoffri uden me-

dicin, men derimod kan substitutionsmedicin være dét,

der skal til for, at borgeren får øget trivsel og livskvalitet.

Det blev rejst, at forbedret livskvalitet derfor bør være

et selvstændigt mål og både kontrol, retshåndhævelse,

behandling mv. bør indrettes, så den understøtter ska-

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 8

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

belsen af et bedre liv for borgeren. For eksempel tvinges

borgere i metadonbehandling i dag i nogle tilfælde til at

indtage al medicinen på stedet med skævhed og ube-

hag til følge, og de ufleksible åbningstider gør det svært

for borgeren at have et godt liv ved siden af behandlin-

gen. I behandlingen bør der altid arbejdes ud fra, hvad

der er bedst for borgeren, og med afsæt i deres problem-

definition og behov. Sådan opleves det ikke i dag, blev

det påpeget af deltagere.

Som bud på alternative mål med indsatsen blev blandt

andet foreslået:

• Øget livskvalitet

• Øget funktionsniveau

• Bedre helbred

accepterede politiske relevans af samfundsøkonomiske

analyser – ”det kan betale sig at forebygge” – for derved

at opnå et politisk incitament til at prioritere en bredere

forebyggelsesindsats, som ikke er begrænset af de en-

kelte fagområders kassetænkning.

Den faglige adskillelse af hjælp til hhv. boligproblemer,

stofmisbrug, sindslidelser, alkoholmisbrug mm. gør

ifølge deltagere på temadagen, at flere og flere udsatte

med flere forskellige problemer bliver skubbet rundt i

systemet. Der skal i den forbindelse mere fokus på

den

enkeltes ressourcer og evner

frem for bureaukratiske krite-

rier for støtte og hjælp.

Uddannelsessystemet

og i særdeleshed udviklingen på

ungdomsuddannelserne med stadigt højere krav (ka-

rakterkrav, fremdriftsreform osv.) blev af flere fremhævet

som væsentligt i forhold til unge og stofmisbrug. Der

mangler i dag simpelthen forståelse for og muligheder

for unge, som ikke kan tilpasse sig uddannelsessyste-

mets krav. Skoletræthed kan få værre konsekvenser, fordi

der ikke er tilstrækkeligt med stoffri fællesskaber, som

danner modkultur til konventionel uddannelse. Samme

problemer med stadigt højere krav sætter sig i gennem i

beskæftigelsespolitikken.

Det blev dog også fremført, at der er en positiv udvikling

i gang på området med SSP-konsulenter med et klart

ansvar for den primære forebyggelse i folkeskolen, en

højere grad af professionalisering på området og en

Forebyggelse – hvem tager ejerskab?

Et tema i drøftelserne på temadagen var det manglende

ejerskab til den brede forebyggelsesindsats, som ingen

rigtig vil tage på sig, ifølge flere deltagere. Derfor ender

bred forebyggelse ofte med at blive til en smallere fore-

byggelse i mere snævre sammenhænge – typisk over for

de grupper, som allerede har problemer.

En anden barriere for god forebyggelse er manglende

ressourcer til at følge de, der er i risiko for et stofmisbrug.

Et konstruktivt forslag var at koble sig til den alment

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 9

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

større bevidstgørelse på uddannelsesinstitutionerne.

Det blev fremhævet, at der er behov nye

samarbejds-

flader

frem for bare at kræve mere samarbejde i den

eksisterende organisering.

Endelig blev der diskuteret mulighederne for

forebyg-

gende behandling,

således at for eksempel unge med

hashmisbrug kan modtage samtaler, før et misbrug

eskalerer. Det bør ses i sammenhæng med et mål om

forbedret livskvalitet. Hvis målet er et bedre liv og ikke

stoffrihed, bliver det oplagt at gribe ind med støtteforan-

staltninger tidligere for at undgå, at et forbrug bliver til

misbrug og skaber dårlige liv for den enkelte.

påpeget, at politikken på området måske nok oprinde-

ligt havde som primært formål at holde ”bedsteborger-

ne” væk fra stoffer, men at politikken – utilsigtet eller ej

– har haft nogle uheldige konsekvenser for de svageste

stofmisbrugere.

Det blev rejst, at der med fordel kunne gives en bedre

information til den brede befolkning om stofmisbrug,

som kan afstigmatisere og afmystificere stofferne og

brugere af stoffer. Dette kan tage det ”spændende” ud

af stofferne for unge eller andre i den forskelligartede

risikogruppe og skabe forståelse for relevansen af en

bred forebyggelse.

Det blev dog påpeget, at der er begrænsede virkninger

ved en ren oplysningsstrategi, som ikke samtidigt følges

op af en håndholdt indsats eller opbygningen af alter-

native fællesskaber for den enkelte (potentielle) stofmis-

bruger.

Selvom der er langt vej igen, så er der også grund

til at være positiv: Det var oplevelsen blandt flere af

temadagens deltagere, at der alt andet lige er kommet

mere fokus på og viden om problematikker i relation til

misbrugere og udsatte i det hele taget. Det blev påpe-

get, at der er sket forbedringer på visse områder, fx i

form af anonym stofmisbrugsbehandling. Men der er

også stor plads til forbedring. Der er behov for at lære af

og bruge eventuelle gode erfaringer til at inspirere og

pege fremad, fx gode erfaringer med særlige, målrettede

indsatser til unge med hashmisbrug.

Kontrol og retshåndhævelse bidrager

til stigmatisering af stofmisbrugeren

På temadagen var der opmærksomhed på, at der sker en

”de facto” stigmatisering af gruppen af stofmisbrugere

i både retsvæsen, behandlingssektor og i befolkningen

generelt. Hele straf- og kriminalitets-retorikken medfø-

rer, ifølge flere af temadagens deltagere, at stofmisbru-

gerne anses som kriminelle, som ”bare kunne lade være

at tage stoffer, hvis de ville”. Til eksempel kan nævnes

sundhedsvæsenet – her mødes stofmisbrugeren ofte

som en kriminel og ikke som en patient. At blive anset

som kriminel gør, at man går ”under radaren” længe.

Man søger ikke hjælp eller søger hjælp for sent.

Samtidig blev det påpeget, at det oprindelige formål

med den såkaldte nul-tolerance-politik vel var forebyg-

gelse – og ikke at ramme de svageste grupper. Det blev

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 10

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

Den ”offerløse” kriminalitet

Spørgsmålet om befolkningens

retsfølelse

blev også rejst

som en faktor, man ikke kommer udenom i diskussionen

af en mulig afkriminalisering af stoffer til eget brug. Her

blev det dog påpeget, at der på stofmisbrugsområdet

ofte er tale en ”offerløs” kriminalitet: Stofmisbrugeren,

der har en lille stofmængde på sig til eget brug, begår en

strafbar handling, men offeret er misbrugeren selv. Der

ligger ikke nogen kriminel hensigt (”criminal intent”) bag

stofmisbrugerens handling.

Et forhold, som blev rejst under workshopgruppens

drøftelser, var spørgsmålet om et altid tilstedeværende

magtforhold

– både imellem politi og stofmisbrugere,

men også imellem behandlere og stofmisbrugere osv.

Det blev fremhævet af deltagere, at magtforholdet

hænger uløseligt sammen med kontrolpolitikken. Dertil

kommer, at der også kan opstå en følelse af magtesløs-

hed blandt de involverede parter, ikke mindst blandt

medarbejdere i misbrugsbehandlingssystemet.

Kriminalisering af stofmisbrugere og deraf følgende

fængselsophold afstedkommer mange ”stop-and-gos”,

som afbryder behandlingsforløb, medfører udskrivelse

til gaden mv. Stofmisbrugernes retssikkerhed er gene-

relt udfordret. Der mangler et uvildigt klageorgan, der

kan foretage straksafgørelser, blandt andet i forhold til

brugere, der får frataget deres metadon ved varetægts-

fængslinger mv.

Det blev fremhævet, at kontrol kunne være gavnlig i

behandlingen, hvis kontroltiltag i højere grad foregik

på brugerens præmisser. At man for eksempel kan få

foretaget urinkontrol, hvis man ønsker det osv., samt en

højere grad af selvadministration, eksempelvis i forhold

til substitutionsmedicin, herunder oplæring af brugerne

fremfor straf.

Der blev fremhævet, at der er behov for en egentlig

afkriminalisering af de stoffer, som i dag er illegale. Det

blev rejst, at der er flere modeller for en sådan afkrimina-

lisering, og at der bør laves en grundig analyse fordele

og ulemper ved forskellige modeller.

En tankegang, som nogle deltagere generelt var positivt

stemt overfor, er samtaler/motivation i stedet for straf.

Som inspiration kan man skele til Portugal, Norge eller

Seattle (et nyt tiltag i Seattle er startet på initiativ fra poli-

tiet selv, som var trætte af at arrestere stofmisbrugere og

sætte dem i fængsel). I den forbindelse blev det påpeget,

at det er vigtigt, at samtaleforløbet er frivilligt.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 11

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

Skadesreduktion er fundamentet

Det blev fremhævet på temadagen, at princippet om

skadesreduktion

bør være fundamentet for al indsats på

stofmisbrugsområdet – og ikke en selvstændig ”søjle”

indenfor viften af indsatser. Dog mangler der en generel

præcisering af, hvad der ligger i skadesreduktionsbegre-

bet, og hvordan man kan/bør/skal arbejde ud fra dette

perspektiv.

I forlængelse af ovenstående var der nogle, som frem-

hævede, at mange behandlingstilbud ikke tilgodeser de

behov, stofmisbrugere har. Ofte mangler der fokus på

den samlede livssituation og mulighed for aktiviteter,

der kan medvirke til at skabe en øget livskvalitet - tiden

skal fyldes meningsfuldt ud, så den frigjorte tid ikke

medfører eksempelvis et tilbagefald i misbrug. Nogle

mente, at væresteder o. lign. udfylder en vigtig rolle

både før, under og efter eventuel behandling. Andre

pegede på førtidspensions- og kontanthjælpsrefor-

merne som svaret på den efterlyste ”aktivering”, da de

forpligter kommunerne til at iværksætte tilbud – også til

stofmisbrugere. Men det forudsætter, at stofmisbrugere

i behandling også bliver prioriteret på beskæftigelses-

området herunder, at social- og beskæftigelsesområdet

arbejder sammen, fx gennem forpligtende partnerskabs-

aftaler

Det blev påpeget, at stofmisbrugere ikke udelukkende

skal mødes med en behandlingstilgang, men i stedet

med en tilgang om at hjælpe stofmisbrugeren til at me-

stre sin egen situation, der kan realisere vedkommendes

potentiale.

Der mangler desuden viden om dobbeltdiagnoser, frem-

hævede deltagere. Skadesreduktion er ikke særlig frem-

herskende på området for sindslidelser, og der hersker,

som nævnt ovenfor, en meget stigmatiserende tilgang til

mennesker, som både har en sindslidelse og et misbrug.

Mangel på koordinering i behandlingen

og store kommunale forskelle

Et centralt spørgsmål, som blev debatteret på temada-

gen, var dels, hvilke barrierer som i dag står i vejen for

at yde en effektiv og attraktiv behandlingsindsats for

brugerne, og dels hvilke muligheder der er for at skabe

en mere effektiv og attraktiv behandling, der imødekom-

mer den enkeltes behov.

Blandt de forhold, som deltagerne pegede på som

udfordrende, var blandt andet en ofte forekommende

mangel på sammenhæng i behandlingen. Flere ople-

vede barrierer i forhold til at tilbyde borgeren et langsig-

tet koordineret forløb, der skabte en god sammenhæng

imellem forebyggelse, behandling og efterbehandling.

Nogle havde erfaringer med ofte at være nødsaget til

at udskrive borgere til hjemløshed, og andre manglede

konkrete muligheder for at tilbyde efterbehandling i

form af samtaler, bostøtte eller andet.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 12

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

Det er udfordringer, som ifølge deltagere medfører,

at et alt for stort antal borgere i dag vender tilbage til

behandling efter kort tid, og som gør, at det konkrete

behandlingstilbud i en vis udstrækning arbejder forgæ-

ves. Det opleves som meget frustrerende, ligesom det

økonomisk er bekosteligt. Derudover gør det, at mange

borgere ifølge deltagere ikke får den hjælp, de har behov

for, når de søger behandling.

Et andet forhold, som blev problematiseret, var en

manglende systematik og ensartethed i behandlingsind-

satsen på tværs af kommuner. Nogle oplevede urime-

lige forskelle på indsatsen i de enkelte kommuner og

efterlyste, at der følges skarpere op på, at kommunerne

følger lovgivningen. I dag er det ifølge nogle deltagere

nødvendigt at shoppe mellem kommuner for at få den

relevante behandling til den enkelte, grundet at ind-

satserne i de enkelte kommuner er for forskellige. Det

blev desuden sagt, at mange kommuner i dag slet ikke

tilbyder døgnbehandling, selvom lovgivningen forplig-

ter dem til det.

Selvom det blev rejst, at der er store forskelle i kvaliteten

i de enkelte kommuners tilbud, blev det også påpeget,

at det er nødvendigt, at lovgivningen giver mulighed

for at forvalte på en måde, hvor der tages højde for

regionale og kommunale forskelle. I Aarhus for eksem-

pel er der ifølge deltagere kommet langt flere unge

med stofproblematikker og således samlet set en øget

efterspørgsel på behandlingstilbud, men alligevel er der

angiveligt langt færre i substitutionsbehandling, idet

flere har andre typer af misbrug (hash, ”partydrugs” mm)

og derfor har behov for andre behandlingsformer. Det

blev set som et eksempel på, at der er grund til at diffe-

rentiere behandlingen i de enkelte kommuner i forhold

til de typer af misbrug, der gør sig gældende. Ellers taber

man en stor del, som ikke kan se sig selv i de tilbud, der

er til rådighed.

I tråd med dette blev det understreget, at det ikke må

opleves som et indgreb at komme i behandling. Delta-

gere mente, at behandling i dag i for lille grad tilrette-

lægges i forhold til den enkeltes livssituation og øvrige

gøremål, og det betyder, at det for fx unge kan være

vanskeligt at fastholde et uddannelsesforløb ved siden af

behandlingen, ligesom uddannelsestilbud heller ikke er

fleksible i forhold til dette. Der mangler således generelt

sammenhæng mellem behandling og uddannelsestil-

bud, blev det rejst.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 13

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

IDÉBANK

Inddelingen i forslag udspringer ikke direkte af de tematiserede workshopsessio-

ner, idet flere af temaerne blev drøftet på tværs af flere af grupperne. Idébanken

skal ses som en bruttoliste og som en samlet opsamling på alle fire workshopses-

sioner. Hverken de enkelte deltagere eller Rådet for Socialt Udsatte kan tages til

indtægt for forslagene på bruttolisten.

UNGE SAMT FOREBYGGELSE

• Tilknytning af en følgeperson i en årrække i forbindelse med udsatte unge,

som falder fra uddannelser eller ”shopper rundt” mellem forskellige ung-

domsuddannelserne, eller som viser flere af de kendte risikofaktorer.

• Erfaringsopsamling og formidling på tværs af folkeskole og ungdomsud-

dannelserne, som gives videre til andre institutioner og tilbud om hjælp til

implementering på andre uddannelsesinstitutioner. Fx: Alle ungdomsud-

dannelser og 10.klasses-centre skal have udviklet en rusmiddelpolitik.

• Intensiv undervisning allerede tidligt i folkeskolen, så børn/unge opnår

viden om forskellige stoffer, deres virkning og konsekvenser.

• Udvikling af redskaber til at synliggøre den forebyggende indsats i målehie-

rarkiet. Som det ser ud nu bliver forebyggelse negligeret, fordi det er svært

at måle og veje, og det skal der laves om på.

• Uddannelsesinstitutioner skal have en misbrugspolitik og klædes på til at

hjælpe og støtte de unge.

• Øget fokus på nye (og yngre) målgrupper - eksempelvis unge kvinder med

misbrug, der flytter ind hos rockere el. lign.

• En forebyggelsespulje (evt. satspulje), hvor regioner, kommuner og ci-

vilsamfundsorganisationer går sammen om at arbejde med andre aktører

om misbrugsforebyggelse. Projekter, som overskrider de eksisterende

samarbejdsformer, evt. med medfinansiering fra kommunerne for at skabe

mere forankring: ”Samskabelse”.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 14

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

AFSTIGMATISERING OG RETSSIKKERHED

• Der gennemføres en anti-stigmatiseringskampagne om stofmisbrugere.

Stor informationskampagne efter ”en-af-os”-modellen kendt fra psykiatrien.

• Lav etiske retningslinjer for pædagogisk personale i misbrugsbehandlings-

systemet.

• Bedre oplysning til brugere, behandlere og politi om stofmisbrugeres ret-

tigheder.

• Succesmål med kontrolindsats skal aftales med den enkelte bruger. Aftale

indgås med den enkelte bruger om fx graden af kontrol i misbrugsbehand-

lingssystemet. Brugerne mødes med respekt.

• Politimæssigt fokus flyttes fra brugere til bagmænd.

• Afkriminalisering af stoffer – vigtigt i relation til afstigmatisering.

• Misbrugere, der tages med stoffer til eget brug, skal have samtaler i stedet

for bøder/fængsel.

• Stofmisbrugernes retssikkerhed skal styrkes. Der mangler et uvildigt klage-

organ, der kan foretage straksafgørelser, blandt andet i forhold til brugere,

der får frataget deres metadon ved varetægtsfængslinger mv.

AKUTTILBUD

• Der skal skabes bedre muligheder for at kunne hjælpe unge under 18 år hur-

tigst muligt. På nuværende tidspunkt skaber lovgivningen barrierer for dette.

• Der skal etableres akutte lavtærskeltilbud for mennesker, der har et misbrug,

hvor de kan henvende sig og få konkret hjælp til somatiske, psykiske og/

eller sociale problemstillinger, for derfra at kunne visiteres videre i systemet.

• Der mangler flere (akut)boliger, der kan differentiere mellem mere eller

mindre kaotiske brugere.

• Der mangler et uvildigt klageorgan, der kan foretage straksafgørelser,

blandt andet i forhold til brugere, der får frataget deres metadon ved vare-

tægtsfængslinger mv.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 15

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

BEDRE KOORDINERING

• Der er behov for at udforme en sammenhængende strategi for forebyg-

gelse, behandling og efterbehandling.

• Der er behov for koordinatorer, som ikke har en kontrolfunktion.

• Ingen skal løslades fra fængsel til herberg eller gaden.

• Flere teams på tværs (kommunalt, regionalt, frivillige organisationer), der

tager udgangspunkt i en skadesreducerende tilgang.

BEHANDLING

• Personalet bør uddannes til at kunne håndtere ”faglig magtesløshed”. Af-

skaf uhensigtsmæssige standardforløb.

• Øget brug af familiebehandling, hvor pårørende inddrages.

• Der er behov for differentierede tilbud, der tager afsæt i den enkeltes behov

og definition af problemer

• Der er behov for øgede muligheder for at møde borgeren, hvor de er, med

fremskudte behandlingsindsatser i fx uddannelsessystemet.

• Der skal indføres længere åbningstider i rådgivning og udlevering af substi-

tutionsmedicin.

• De centralt fastsatte rammer skal være mere fleksible, så der kan tages

højde for lokale forhold i kommunerne.

• Der skal ansættes psykiatere/psykologer i kommunalt regi, så det bliver

muligt at få psykiatrisk/psykologisk behandling samtidig med den sociale

indsats

• Udvidet adgang til kompetenceudvikling til ”trænere” i brugen af Nalaxone.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 16

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

EFTERVÆRN

• Øget fokus på dét, der kommer efter behandling – samtaler, botilbud i form

af bofællesskaber, halvvejshuse eller egen bolig med tilknyttet støtte

• Oprettelse af alternative arbejdsfællesskaber eller uddannelsesinstitutio-

ner, hvor unge misbrugere eller misbrugere i det hele taget får fulgt deres

misbrugsperiode op med andre aktiviteter, relationer og et andet miljø og

dermed undgår tilbagefald.

ANDRE FORSLAG

• Finansiering af et forskningsprojekt, som belyser, hvad omkostningerne

ved den gældende kontrolpolitik i Danmark er.

• Finansiering af en undersøgelse af kontrolpolitikken i praksis.

• Der nedsættes en ekspertkommission, som skal danne forum for dialog og

drøftelse af problematikker på området. Kommissionen skal komme med

forslag til elementer i en handlingsplan på stofmisbrugsområdet.

• Styrkelse af brugerforeninger, pårørendenetværk samt oplysnings-

aktiviteter.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 17

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

Anja Bloch,

medlem, Rådet for Socialt Udsatte

Allan Pedersen,

forstander, Blå Kors

Awas Sindi,

student, Rådet for Socialt Udsatte,

sekretariatet

Bettina Sørensen,

medlem, SAND

Birgitte Thylstrup,

lektor,

Center for Rusmiddelforskning

Charlotte Obel,

primærlæge, Sundhedsteamet

Christian Bjerre,

generelsekretær, Blå Kors

Dorte Perlt,

bestyrelsen, Hanne Mariehjemmet

Fillip Soos,

Gadejuristen

Frank Sørensen,

Kirkens Korshær

Henrik Thiesen,

medlem, Rådet for Socialt Udsatte

Helene Forsberg,

politisk konsulent,

Rådet for Socialt udsatte, sekretariatet.

Jack Bonné,

opsøgende medarbejder,

Fredericia Udsatteråd

Jacob Hjørnholm,

korshærspræst, Kirkens Korshær

Jann Sjursen,

formand, Rådet for Socialt Udsatte

Karina Find,

politisk konsulent,

Rådet for Socialt Udsatte, sekretariatet.

Katrine Schepelern Johansen,

leder,

Kompetencecenter for dobbeltdiagnose

Kristoffer Broholt,

socialrådgiver, Kongens Ø

Kirsten Frederiksen,

fuldmægtig,

Center for Rusmiddelforskning

Kirsten Munk,

politisk konsulent,

Rådet for Socialt Udsatte, sekretariatet

Kristian Jepsen,

centerleder,

Horsens Misbrugscenter

Knud Kristensen,

medlem,

Rådet for Socialt Udsatte

Line Karlskov Jensen,

politisk konsulent,

Rådet for Socialt Udsatte, sekretariatet

Maja Torp,

afdelingsleder, Aalborg Misbrugscenter

Marian Jørgensen,

overdosiskoordinator,

Sundhedsteamet

Morten Egeskov,

informationschef,

Kongens Ø

Michael Rasmussen,

behandlingsansvarlig,

Kongens Ø

Michael Beringer,

behandlingschef,

Kongens Ø

Nanna Gotfredsen,

leder, Gadejuristen

DELTAGERLISTE

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 18

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet

Nina Brünés,

næstformand,

Rådet for Socialt Udsatte

Nikolaj Beuschel,

kommunikationskonsulent,

Rådet for Socialt Udsatte, sekretariatet

Niels Løppenthin,

chefkonsulent,

Kriminalforsorgen

Ole Kjærgaard,

sekretariatschef,

Rådet for Socialt Udsatte, sekretariatet

Rafai Al-Atia,

konsulent, KL

Steen Rosenquist,

formand, SAND

Stine Ebbe,

socialrådgiver, Perronen

Sune Kehlet,

medlem af Brugernes Akademi

Sølva Andersen,

leder, Hanne Marie Hjemmet

Søren Salling Weber,

student,

Rådet for Socialt Udsatte, sekretariatet

Tom Pindstrup,

Kirkens Korshær

Thomas H. Jeppesen,

kontaktchef,

Kongens Ø

Trine Ry,

leder, Stofrådgivningen

Vinnie Thomsen,

centerleder,

Centerlederforeningen

DELTAGERLISTE

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

SIDE 19

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 1/10-15 fra Rådet for Socialt Udsatte vedr. anbefalinger til en bedre indsats på stofmisbrugsområdet