SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 82
Offentligt

Sundheds-

Sundheds og Ældreministeriet

Oplæg - krav til udarbejdelsen af speciallægeerklæringer.

1. Baggrund

Af punkt 3 i den politiske aftale af 7. maj 2015 om tilrettelæggelsen af fremtidens

tilsyn fremgår følgende:

”3.

Opfølgning på Retslægerådets kritik af brugen af speciallægeerklæringer

Retslægerådet har i en konkret tilsynssag fundet, at flere af de undersøgelser med tilhø-

rende speciallægeerklæringer, som Sundhedsstyrelsen byggede vurderinger på, savner

den fornødne kvalitet.

Der er ikke tvivl om, at speciallægeerklæringer, som har afgørende betydning for Sund-

hedsstyrelsens tilsyn, skal være af en sådan kvalitet, at de kan lægges uprøvet til grund

som led i sagsoplysningen.

Aftalepartierne er derfor enige om, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde oplæg om, hvilke

krav, styrelsen stiller til denne type undersøgelser, herunder opgaveformuleringen til og

udvælgelsen af speciallæger til opgaver af denne karakter. Målet hermed er at højne kva-

liteten af speciallægeerklæringerne.

”

24. august 2015

Sagsnr. 2015060430

Reference ALP

Sundheds og Ældreministeriet har den 12. maj 2015 anmodet Sundhedsstyrelsen

om at udarbejde et sådant oplæg.

2. Sundhedsstyrelsens sagsgang ved brug af

speciallægeerklæringer i egnethedssager

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres

af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. sundhedslovens § 215.

Det er således Sundhedsstyrelsens opgave at sikre, at autoriserede sundhedsper-

soner, der ikke er egnede til at varetage patientbehandling, ikke arbejder med

patienter.

En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, såfremt udøveren må

antages at være til fare for andre mennesker på grund af en fysisk tilstand, der

gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller sygdom eller misbrug af

rusmidler el.lign., der bevirker, at udøveren varigt eller med mellemrum befinder

sig i en mangelfuld sjælstilstand, jf. autorisationslovens § 6, stk. 1

Sundhedsstyrelsen kan, når der er begrundet mistanke om forhold som beskrevet

ovenfor, påbyde en autoriseret sundhedsperson at lade sig underkaste undersø-

gelser og medvirke ved kontrolforanstaltninger samt at udlevere relevante hel-

bredsoplysninger til belysning af nævnte forhold, jf. autorisationslovens § 6, stk.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren

Indledningsvist i sagsforløbet skal det derfor fastlægges hvilken form for sygdom

(fysisk eller sjælelig mangel) der er mistanke om gør sig gældende hos den kon-

krete sundhedsperson.

I forbindelse med at sundhedspersonen bliver indberettet til Sundhedsstyrelsen

af sin arbejdsgiver, behandlende læge eller andre, vil der typisk være en konkret

mistanke om hvilken sygdom/mangel der er tale om, eksempelvis alkoholmis-

brug eller psykisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen vil herefter ved et møde med sundhedspersonen forsøge at

danne sig en opfattelse af, om der er hold i denne mistanke, eller om der kan være

andre sygdomme eller problemer, der er årsag til at sundhedspersonen er blevet

indberettet. Disse møder vil være ledet af en speciallæge eller en oversygeplejer-

ske ansat i Sundhedsstyrelsen. Der er i forbindelse med møderne mulighed for at

sundhedspersonen kan blive bedt om at aflægge en urinkontrol. Afhængig af den

konkrete sag kan også jurister og Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgivere del-

tage i møderne. Sundhedsstyrelsen kan efter behov, før og efter mødet, forelægge

sagen for en sagkyndig til vurdering eller sparring.

Hvis der er behov for yderligere oplysninger i sagen til fastlæggelse af karakteren

eller omfanget af sundhedspersonens sygdom, beslutter Sundhedsstyrelsen sig

for, hvorledes disse skal skaffes. Dette kan i nogle tilfælde ske ved at indhente

allerede foreliggende helbredsoplysninger fra eksempelvis egen læge, eller fra

hospitalsindlæggelse, og i mange tilfælde vil der være behov for, at sundheds-

personen undersøges ved en speciallæge. I disse situationer sendes sundhedsper-

sonen til udredning hos en ekstern speciallæge med henblik på udfærdigelse af

en speciallægeerklæring.

En speciallægeerklæring indhentes således i denne sammenhæng, når der ikke

foreligger tilstrækkelig, aktuel lægelig information om den pågældende sund-

hedspersons fysiske og mentale tilstand og/eller misbrug.

En speciallægeerklæring har til formål at belyse om og i hvilken udstrækning de

helbredsmæssige forhold kan bevirke, at sundhedspersonen i sit faglige virke kan

være til fare for patienterne, herunder om der er behov for iværksættelse af kon-

trolforanstaltninger eller behandling, og under hvilke vilkår sundhedspersonen

evt. vil kunne fortsætte sit faglige virke på forsvarlig vis.

Styrelsen foretager en konkret og selvstændig vurdering i alle sager, og der kan

evt. indhentes nye eller supplerende oplysninger, hvis der er tvivl. Iværksættelse

af kontrolforanstaltninger m.m. sker herefter ud fra de samlede oplysninger i sa-

gen.

Det vil således altid være Sundhedsstyrelsen, der som tilsynsmyndighed træffer

afgørelsen om i hvilket omfang og på hvilke vilkår sundhedspersonen kan få lov

til at fortsætte sin faglige virksomhed. Speciallægeerklæringen vil i den sammen-

hæng være et af de mere afgørende dokumenter, der indgår i Sundhedsstyrelsens

afgørelsesgrundlag.

Side 2

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren

3. Sundhedsstyrelsens hidtidige krav til speciallægeerklæringer

Det fremgår af §§ 2 og 4 i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse

af erklæringer m.v., at der ved erklæring forstås en skriftlig udtalelse fra en sund-

hedsperson om enten en patients helbred eller årsagen til en patients død, og som

er bestemt til at finde anvendelse i private- eller offentligretlige retsforhold. En

sådan erklæring må ikke afgives om sygdomme eller forhold, som vedkommende

ikke har fornødent faglig kendskab til.

En erklæring skal efter bekendtgørelsen § 5 blandt andet indeholde identifikati-

onsoplysninger på henholdsvis patienten og sundhedspersonen, en angivelse af

hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersø-

gelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller pa-

tientjournaler m.v., ligesom sundhedspersonen skal anføre sin vurdering af pati-

enten og medtage de forhold i erklæringen, som sundhedspersonen finder rele-

vant for at kunne opfylde formålet med erklæring.

De speciallægeerklæringer som Sundhedsstyrelsen indhenter skal herudover op-

fylde specifikke kriterier, der gør dem anvendelige i tilsynet.

Den eksterne speciallæge får derfor til opgave at indkalde den pågældende sund-

hedsperson og foretage en så tilstrækkelig undersøgelse/udredning, at speciallæ-

gen kan besvare Sundhedsstyrelsens spørgsmål til brug for styrelsens tilsyn og

kontrolvirksomhed.

Sundhedsstyrelsen har hertil brug for en vurdering af om, og i hvilken udstræk-

ning, de helbredsmæssige forhold kan bevirke, at sundhedspersonen i sit faglige

virke kan være til fare for patienterne, herunder om der er behov for iværksæt-

telse af kontrol eller behandling, og under hvilke vilkår sundhedspersonen i givet

fald vil kunne fortsætte (dele af) sit faglige virke på forsvarlig vis.

Speciallægeerklæringen skal indeholde en vurdering af, om der er behov for, at

sundhedspersonen eksempelvis skal følges med diverse kontrolforanstaltninger i

et nærmere angivet regi eller at sundhedspersonen afholder sig fra at påtage sig

nærmere angivne arbejdsfunktioner. Dette på baggrund af en vurdering af syg-

dommens/misbrugets sværhedsgrad, sundhedspersonens evner og ressourcer til

at håndtere sin situation, behandlingsmuligheder, sygdomsprognose m.m.

Sundhedsstyrelsen har en standardskrivelse, der hidtil er blevet brugt som ud-

gangspunktet for anmodningen om en speciallægeerklæring (Bilag 2).

4. Sundhedsstyrelsens hidtidige udvælgelse af speciallæger, der

skal udarbejde speciallægeerklæringer

Størstedelen af egnethedssagerne vedrører mistanke om misbrug hos den autori-

serede sundhedsperson. Her anvender Sundhedsstyrelsen oftest speciallæger i

psykiatri eller læger i andet speciale med specialistviden inden for misbrugsbe-

handling.

Ved andre problemstillinger end misbrug anvender Sundhedsstyrelsen som ud-

gangspunkt speciallæger, der er tilknyttet en offentlig sygehusafdeling. Dette

fordi der her er mulighed for at foretage observation under indlæggelse, hvis det

skulle vise sig hensigtsmæssigt, og fordi der på disse afdelinger dels vil være en

Side 3

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren

større rutine i svære tilstande, dels være et bredt fagligt miljø til at vurdere til-

standen.

Sundhedsstyrelsen bestræber sig på at koncentrere opgaven hos så få speciallæ-

ger som muligt, idet der er tale om en specialopgave som kræver en særlig for-

ståelse af tilsyns- og kontrolopgaver, hvilket ikke er en sædvanlig lægelig tilgang

til patientens lidelser. Se bilag 1 for eksempler på hvorfra speciallægeerklærin-

gerne aktuelt indhentes.

Sundhedsstyrelsen tager telefonisk kontakt til en speciallæge inden for det spe-

ciale, der omfatter den sygdom/mangel, som styrelsen ønsker udredt nærmere.

Det vil som oftest være en speciallæge i psykiatri (ved misbrug og psykisk syg-

dom) eller en speciallæge i neurologi (ved demens og hjerneskader), men også

neuropsykologer anvendes jævnligt.

Der træffes aftale om praktiske forhold så som tid til undersøgelse, indkaldelse

af sundhedspersonen, pris for speciallægens arbejde og fremsendelse af materiale

fra Sundhedsstyrelsen til brug for undersøgelse. Speciallægen informeres endvi-

dere om opgavens karakter, herunder formålet med udredningen og hvad det er

for forhold, der særligt ønskes belyst. Dette af hensyn til at Sundhedsstyrelsen

sikrer sig, at speciallægen kan og vil påtage sig denne type opgave.

Sundhedsstyrelsen vil efterfølgende sende en skriftlig bekræftelse til speciallæ-

gen, eksempelvis i forbindelse med fremsendelse af evt. sagsakter. Heri vil Sund-

hedsstyrelsen gentage opdraget. Til brug herfor anvendes sædvanligvis den stan-

dardskrivelse, der er omtalt under afsnittet om Sundhedsstyrelsens opgaveformu-

lering til speciallægerne og som er vedlagt som bilag 2.

5. Sundhedsstyrelsens fremtidige krav til indholdet af

speciallægeerklæringer

Følgende minimumskriterier vil fremover blive stillet til indholdet af en special-

lægeerklæring:

1) Speciallægeerklæringen skal til enhver tid leve op til kravene i bekendt-

gørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v

2) Speciallægeerklæringen skal give en begrundet vurdering af om, og i

hvilken udstrækning, de helbredsmæssige forhold kan bevirke, at sund-

hedspersonen i sit faglige virke kan være til fare for patienterne.

3) Speciallægeerklæringen skal give en begrundet vurdering af om der er

behov for iværksættelse af kontrolforanstaltninger eller behandling, og i

givet fald i hvilket regi.

4) Speciallægeerklæringen skal give en begrundet vurdering af om sund-

hedspersonen vil kunne fortsætte sit faglige virke på forsvarlig vis uden

fare for patientsikkerheden og i givet fald under hvilke vilkår.

5) Speciallægeerklæringen skal give en begrundet vurdering af sygdom-

mens eller misbrugets varighed, sværhedsgrad, evt. mulighed for at kor-

rigere adfærden og hvor muligt prognose.

Side 4

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren

6) Speciallægeerklæringen skal give en begrundet vurdering af sundheds-

personens evner og ressourcer til at håndtere sin situation.

Til brug for udfærdigelse af speciallægeerklæringen kan det være relevant med

observation (evt. under indlæggelse), udredning og samtaler over en længere pe-

riode. Det er Sundhedsstyrelsen opgave at træffe de relevante aftaler eller afgø-

relser i udredningsperioden af hensyn til patientsikkerheden.

Sundhedsstyrelsen vil revidere standardskrivelsen til de eksterne speciallæger,

således at denne fremover vil være mere udførlig og med klar opgavebeskri-

velse til speciallægerne jf. ovenstående kriterier.

6. Sundhedsstyrelsens fremtidige kriterier for udvælgelse af

speciallæger, der skal udarbejde speciallægeerklæringer i

egnethedssager

Med henblik på at højne og ensrette kvaliteten af speciallægeerklæringer, der

anvendes som led i Sundhedsstyrelsens egnethedssager, finder Sundhedsstyrel-

sen det nødvendigt at opstille en række kriterier for

udvælgelse af de eksterne

speciallæger,

der skal udfærdige speciallægeerklæringerne.

For at kunne udfærdige en speciallægeerklæring til brug for Sundhedsstyrelsens

egnethedssager vil der blive stillet krav om, at den eksterne speciallæge:

1) Har minimum 3 års erfaring som speciallæge indenfor det subspeciale

som erklæringen vedrører.

2) Har udvist forskningsaktivitet.

3) Er ansat på et hospital/afdeling, hvor der er mulighed for kollegial faglig

sparring (konference, audit eller lign.).

4) Har mulighed for at henvise den sundhedsperson, der har en egnetheds-

sag til yderligere relevante undersøgelser til brug for udfærdigelse af spe-

ciallægeerklæringen.

5) Benytter diagnostiske metoder der er alment fagligt accepterede.

6) Formår at sætte sig ind i de sundhedsjuridiske aspekter ved Tilsynssager.

7) Ved behov medvirker til dialog med Sundhedsstyrelsen og evt. Sund-

hedsstyrelsens sagkyndige vedr. den sundhedsperson som er i tilsyn.

8) Ikke selv har eller har haft en tilsynssag i Sundhedsstyrelsen.

Speciallægen kan være privat ansat så længe pkt. 1-8 er opfyldt.

7. Aftale mellem Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner?

Til sikring af at ovenstående krav kan blive imødekommet på nationalt niveau,

og med henblik på fremtidig kvalitetssikring af området, finder Sundhedsstyrel-

sen det formålstjenesteligt, at der indgås aftale mellem Sundhedsstyrelsen og

Side 5

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren

Danske Regioner om udarbejdelse af speciallægeerklæringer til brug i tilsynssa-

ger.

Det findes formålstjenesteligt at Danske Regioner kan tilbyde speciallæger der

lever op til ovenstående kriterier og kan levere en ensartet ydelse uanset geogra-

fisk tilhørsforhold, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Ved at lave formaliserede aftaler på myndighedsniveau undgår man, at det er

enkeltpersoner fra Sundhedsstyrelsen, der træffer aftaler med de enkeltpersoner,

der skal udfærdige speciallægeerklæringen i en konkret sag. Der skal fortsat være

mulighed for faglige sagsudveksling mellem sagsbehandlerne i Sundhedsstyrel-

sen og den eksterne speciallæge, men den formelle anmodning om udfærdigelse

af en speciallægeerklæring til brug for en egnethedssag skal adresseres til den

afdeling/det center, som Sundhedsstyrelsen har indgået en formel aftale med via

Danske Regioner.

På grund af opgavens relativt sjældne karakter (formål), set i forhold til andre

speciallægeerklæringer, vil det ligeledes være en faglig og kvalitetsmæssig styr-

kelse af opgaven, at der oparbejdes et miljø, hvor der er mulighed for kalibrering,

faglig udvikling og dialog om opgaven.

Det skal også sikres, at de tidsmæssige rammer for udfærdigelse af speciallæge-

erklæringen bliver fastlagt, så der ikke gås på kompromis med patientsikkerhe-

den.

I det omfang der indgås aftale med Danske regioner som foreslået, vil der blive

afholdt halvårlige møder Danske Regioner, hvor kvalitetssikring af speciallæ-

geerklæringerne og samarbejdet med Danske Regioner vil være på dagsorde-

nen.

Alternativ

–

Et statsligt Tilsynsråd?

Såfremt Danske Regioner ikke kan indgå aftale eller imødekomme ovenstående

krav til udvælgelse af speciallæger, eller ikke finder opgaveformuleringen for-

målstjenestelig skal andre muligheder undersøges.

Det kunne i den forbindelse overvejes at oprette et Tilsynsråd i statslig regi,

med tilhørende forretningsorden, med henblik på udvælgelse af speciallæger ef-

ter ovenstående kriterier til varetagelse af opgaven.

Opgaven vil dermed gøres mere prestigefyldt samtidig med, at der skabes et fo-

rum til varetagelse og kvalitetssikring af opgaven i forbindelse med udfærdi-

gelse af speciallægeerklæringer til brug i egnethedssager.

På baggrund af den seneste tids psykiatersager oplever Sundhedsstyrelsen et

øget antal henvendelser fra andre myndigheder, der generelt har fået udfærdiget

speciallægeerklæringer, som ikke fagligt har haft den forventede standard, og

som dermed får implikationer for både myndigheden og borgerne. På den bag-

grund kunne et Tilsynsråd i statslig regi medvirke til at højne kvaliteten af spe-

ciallægeerklæringer ud over brugen i egnethedssager, da der vil skabes et fag-

ligt miljø med eksterne deltagelse.

Side 6