Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 82
Offentligt
1550830_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30. september 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1502979
Dok. nr.: 1781800
Kære medlemmer af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Der blev som bekendt den 7. maj 2015 indgået en bred politisk aftale om tilrettelæg-
gelsen af fremtidens tilsyn, og jeg kan med glæde oplyse, at også Alternativet har til-
sluttet sig aftalen.
Aftalen består af en række elementer, og det blev aftalt, at der skulle foreligge en
midtvejsstatus på implementeringen af aftalen den 1. oktober 2015.
Nedenfor følger en status på de enkelte elementer i aftalen:
Øget demokratisk indsigt
Ifølge aftalen skal der skabes klar lovhjemmel til at fastsætte regler om offentliggø-
relse af Sundhedsstyrelsens tilsynsforanstaltninger, ligesom det skal overvejes, om
øvrige af styrelsens sagsbehandlingsskridt i tilsynssager skal offentliggøres.
Hjemlen til at kunne fastsætte nærmere regler for offentliggørelse vil indgå i et kom-
mende samlet tilsynslovforslag, og i den forbindelse vil det blive overvejet, om der
skal skabes hjemmel til, at yderligere sagsskridt skal offentliggøres. I vil blive inddra-
get i den proces.
Som et andet led i en øget demokratisk indsigt, skal der ifølge aftalen etableres halv-
årlige møder mellem udvalget om Sundhedsstyrelsens tilsynsenhed, hvor udvalget
blandt andet kan få lejlighed til at spørge ind til temaer af særlig internesse. Jeg for-
venter, at møderne startes op, når vi kommer ind i det nye år.
Journaliseringspraksis
Ifølge aftalen skal Sundhedsstyrelsen gøre op med styrelsens hidtidige journalise-
ringspraksis. Den nye praksis skal sikre bedre overblik over og adgang til sagerne, li-
gesom systemet skal indrettes, så det imødeser størst mulig åbenhed inden for lov-
givningens rammer.
Jeg har den 11. september 2015 sendt udvalget et notat udarbejdet af Sundhedssty-
relsen, som beskriver styrelsens nye journaliseringspraksis, der trådte i kraft den 1.
juni 2015 samt ministeriets brev til ombudsmanden, hvori ministeriet kommenterer
på styrelsens nye praksis, som efter ministeriets opfattelse lever op til præmisserne i
aftalen.
Organisering af Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed
Ifølge aftalen var der blandt aftalepartierne opbakning til, at ministeriet gik videre i
overvejelserne med organisatorisk at styrke fokus på tilsynsområdet i Sundhedssty-
relsen.
Som bekendt besluttede jeg den 10. august 2015, at der skal oprettes en ny styrelse,
hvis kerneopgave bliver at sikre, at patientsikkerheden er i orden. Udover at føre til-
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren
1550830_0002.png
Side 2
syn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsvæsnet skal den nye styrelse
bl.a. behandle patientklager. Den opgave varetages i dag af Patientombuddet, som
fremover bliver en del af den nye styrelse, der får navnet Styrelsen for Patientsikker-
hed. Jeg forventer, at den nye styrelse er en realitet ved årsskiftet.
Frivillige aftaler
Ifølge aftalen skal der gøres op med brugen af frivillige aftaler som led i Sundhedssty-
relsens sagsbehandling. Samtidig skal det afklares, hvilket rum der skal være for, at
styrelsen kan foretage visse processkridt i sagerne.
Ministeriet har på baggrund af Kammeradvokatens forvaltningsretlige gennemgang
af 22. december 2014 af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling og Kammeradvokatens
redegørelse af 2. juni 2015 for Sundhedsstyrelsens brug af aftaler i egnethedssager,
udarbejdet et notat, hvori ministeriet anbefaler, i hvilket omfang Sundhedsstyrelsen
fremadrettet kan gøre brug for frivillige aftaler i tilsynssager.
./.
Jeg vedhæfter rapporterne fra Kammeradvokaten samt ministeriets notat.
Jeg forventer at indkalde udvalget til et tilsynsmøde ultimo oktober, hvor vi blandt
andet kan drøfte dette spørgsmål.
Opfølgning på Retslægerådets kritik af brugen af speciallægeerklæringer
Ifølge aftalen skal Sundhedsstyrelsen, med henblik på at højne kvaliteten af de speci-
allægeerklæringer, som styrelsen bygger sine vurderinger på i sager om sundheds-
personers egnethed, udarbejde et oplæg, som beskriver hvilke krav styrelsen frem-
over vil stille til denne type af undersøgelser.
./.
Jeg vedhæfter Sundhedsstyrelsens oplæg herom.
Jeg kan vedrørende forslaget om, at Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner indgår en
fælles aftale om udarbejdelse af speciallægeerklæringer i tilsynssager (oplæggets pkt.
7) tilføje, at styrelsen har været i dialog med Danske Regioner om forslaget, og at par-
terne drøfter det videre.
Vi kan drøfte oplægget på det tilsynsmøde, som jeg forventer at kunne indkalde til ul-
timo oktober.
Opfølgning på handlingsplanen
Ifølge aftalen skal Sundhedsstyrelsen fortsat prioritere arbejdet med implementerin-
gen af styrelsens handlingsplan fra efteråret 2014. Handlingsplanen er en opfølgning
på de anbefalinger, som fremgik af den evalueringsrapport, som den europæiske til-
synssammenslutning, EPSO, afgav til ministeriet i sommeren 2014.
./.
Sundhedsstyrelsens har den 25. august 2015 udarbejdet en afsluttende afrapporte-
ring på handlingsplanen. Jeg vedhæfter afrapporteringen, hvoraf det blandt andet
fremgår, at alle leverancer i handlingsplanen ved udgangen af juni 2015 var på plads
med undtagelse af dem, som kræver politisk stillingtagen, herunder hvorvidt og i
hvilket omfang, Sundhedsstyrelsens tilsyn skal omlægges til at blive mere risikobase-
ret.
Omlægning til risikobaseret tilsyn
Ifølge aftalen er der enighed om at omlægge det nuværende faste tilbagevendende
tilsyn med plejehjem og plejeboliger og i stedet operere med et mere risikobaseret
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 82: Midtvejsstatus på implementering af politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn, fra sundheds- og ældreministeren
Side 3
tilsyn. Dermed kan der ske en styrkelse af områder, hvor der er størst behov for at
fokusere på patientsikkerheden.
Det følger desuden af aftalen, at et politisk beslutningsoplæg skal præsentere forskel-
lige modeller, hvor de faste tilbagevendende tilsyn spiller en større eller minder rolle i
forhold til det risikobaserede tilsyn.
Beslutningsoplægget skal være grundlaget for, at vi kan tage en politisk drøftelse om,
hvordan tilsynet skal tilrettelægges fremover.
Jeg forventer, at oplægget foreligger ultimo oktober, hvorefter jeg vil indkalde jer til
politiske drøftelser.
På mødet kan vi som tidligere anført også drøfte notatet om styrelsens fremtidige
brug af frivillige aftaler samt oplægget om kvalitetssikring af speciallægeerklæringer.
Jeg vender hurtigst muligt tilbage med en dato for vores kommende tilsynsmøde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde