SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Sunde tænder

– hele livet

Ældres tand- & mundsundhed

– inspiration til social- og

sundhedspersonale & pårørende

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

pleje og

tand bred

aglig r hel

me r sygdom!

frem ygge

foreb

Udgivet af ÆldreForum, August 2015

Design: DanChristensenDesign MDD. Tryk: trykteam svendborg a/s

Fotos: Omslag: Voksentandplejen, Københavns Kommune.

Side 6 og 8: Colourbox. Side 11, 12, 14, 16 og 18: Voksentandplejen, Københavns Kommune

Trykt ISBN: 978-87-93277-83-0

Elektronisk ISBN: 978-87-93277-82-3

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Indhold

Om pjecen

Derfor er tand- og mundsundhed vigtigt – også hos ældre

Ernæring

Livskvalitet

Helbred

Flere ældre, flere tænder

Sunde tænder hele livet – medicin og livsstil

Medicin og mundtørhed

Livsstilsfaktorer

Sunde tænder hele livet – regelmæssig daglig tandpleje

Tandpleje kræver kompetencer

Hvornår har en person brug for hjælp?

Ældre med demens er særlig udsat

Tandpleje som integreret del af den personlige pleje

God mundhygiejne er en særlig plejeopgave

Kom godt i gang med hjælp til tand- og mundpleje

Sådan børster man tænder på en anden person

Pleje af proteser

Tandpleje hos meget svækkede og demente ældre

Vær opmærksom på mundsvamp

Sunde tænder hele livet – eftersyn og tandbehandling

Tid til at komme til tandlægen

Transport til egen tandlæge

Hjemmebehandling

Omsorgstandpleje

Økonomi

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Yderligere inspiration og viden

Tandplejeinformation OPP

Omsorgstandpleje.org/Seniortandpleje.org

Fagligt Forum for Omsorgstandpleje

Kurser, programmer og materiale

Delpakken mund- og tandhygiejne under projektet

I sikre hænder

Kommunale projekter

Københavns Kommune:

SOC – Shared Oral Care

Favrskov Kommune:

Sunde tænder og god mundhygiejne

Randers Kommune:

Videreuddannelse af social- og sundhedsassistenter

Kolding Kommune:

En tand bedre – mundhygiejne for ældre på plejecentre

Skive Kommune:

Styrket indsats rettet mod tandsundheden hos ældre borgere og

borgere visiteret til omsorgstandpleje

Aalborg Kommune:

E-læringsmodul

Bedste skal ha’ børstet tænder

AMU-kurser

Yderligere læsning

Ældres tandsundhed og omsorgstandpleje

Tandsundhed og sundhed

Tandsundhed og demens

Noter til faktabokse

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Om pjecen

ænderne kan holde hele livet– hvis

de plejes og passes. Sunde tænder og

en sund mundhule er desuden både

vigtigt for ældres helbred og livskva-

litet. Derfor bør tand- og mundsund-

hed hos ældre have større opmærk-

somhed.

Denne pjece henvender sig til so-

cial- og sundhedspersonale samt til

pårørende til ældre, der har eller må-

ske er i fare for at få brug for hjælp til

den daglige mundhygiejne.

Pjecen oplyser om,

hvorfor

det er

særlig vigtigt at passe godt på ældres

tænder og mund. Desuden indehol-

der pjecen information og gode råd

om,

hvordan

man som social- og sund-

hedspersonale eller pårørende til æl-

dre kan bidrage til at opretholde deres

tandsundhed.

Endelig indeholder pjecen infor-

mation om,

hvor

man kan finde yder-

ligere inspiration, viden og hjælp om

ældres tand- og mundsundhed. Blandt

andet viser erfaringer fra flere kom-

munale projekter, at der kan opnås

gode resultater ved at øge opmærk-

somheden om ældres tandsundhed.

Samtidig med denne pjece udgiver

ÆldreForum pjecen

Ældres tand- og

mundsundhed – inspiration til ældre bor-

gere.

ÆldreForum takker direktør Tim H.

Fog, Tandplejeinformation OPP og

tandplejer Johan Poulsen, Voksen-

tandplejen, Københavns Kommune

for faglig hjælp i forbindelse med ud-

arbejdelse af denne pjece.

Hvad er god tand- og

mundsundhed?

En god sundhedstilstand i mun-

den indebærer, at man:



ikke



har

har smerter, ubehag eller

sygdomme i munden

en god tyggefunktion

har problemer med at

kommunikere og have social

omgang med andre pga. dår-

lige tænder



ikke

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Derfor er tand- og mundsundhed

vigtigt – også hos ældre

Ernæring

En velfungerende mund er en forud-

sætning for, at ældre uden ubehag

og smerter kan nyde god og nærende

mad. Dårlige tænder kan forårsage

problemer med at tygge og spise. Og

det kan føre til fejl- og underernæring

og dermed generel svækkelse.

Livskvalitet

Dårlig mundhygiejne kan medføre

ubehag, smerter og lugtgener på grund

af belægninger og madrester. Derud-

over kan det være flovt, at andre be-

mærker, at man har dårlig mundhygi-

ejne eller lugter ud af munden. Derfor

kan tand- og mundproblemer føre til,

at man undgår socialt samvær og der-

med er i fare for at blive ensom.

Underernæring hos

plejekrævende ældre

Hver anden ældre på plejehjem

og under indlæggelse taber sig

utilsigtet, og 20 % af de svækkede

ældre vejer for lidt. Det har alvor-

lige konsekvenser. Underernæ-

rede og svækkede ældre har ofte

sværere ved at klare daglige opga-

ver som personlig pleje og rengø-

ring. De bliver også lettere syge

og har forringet livskvalitet.

Helbred

Der er direkte sammenhæng mellem

tandsundhed og det almene helbred.

Forskellige sygdomme og svækket hel-

bred kan have alvorlige konsekvenser

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Ældre kan dø på grund af

tand- og mundsygdomme

Dårlig mundhygiejne kan med-

føre risiko for lungebetændelse.

Især personer, der lider af fejl-

synking/synkbesvær, også kaldet

dysfagi, er i farezonen. Det skøn-

nes, at op til 150 ældre menne-

sker årligt dør i Danmark af lun-

gesygdomme som følge af dårlig

mundhygiejne.

for tænderne. Omvendt viser nyere

undersøgelser, at infektioner i mund

eller tænder kan bidrage til at udvikle

eller forværre visse sygdomme.

Der er påvist sammenhæng mel-

lem diabetes og paradentose. Sam-

menhængen går begge veje, således

at dårligt reguleret diabetes påvirker

sværhedsgraden af paradentose, mens

aktiv paradentose gør det sværere at

kontrollere diabetes.

Endvidere er der sammenhæng

mellem hjerte-karsygdomme og bak-

teriefloraen i mundhulen. Lider man

af paradentose, kan mundhulens bak-

terier bidrage til en vedvarende be-

tændelsestilstand, som kan medføre

hjerte-karsygdomme.

Flere ældre, flere tænder

Antallet af ældre i samfundet vokser,

og de lever i dag længere og har et

bedre helbred end tidligere generatio-

ner. Deres tandsundhed er også bedre.

Hvor ældre tidligere ofte var tandløse,

bevarer flere i dag en del af deres na-

turlige tænder hele livet.

Flere ældre har egne tænder

20 velbevarede naturlige tænder eller mere betragtes normalt som et vel-

fungerende tandsæt.

I 1987 havde mellem hver anden og to tredjedel af ældre danskere mi-

stet alle tænder – i 2010

var under en fjerdedel

tandløse. I samme tids-

rum skete der mere end

en tredobling af antallet

af ældre med et velfun-

gerende tandsæt.

≥

65-74 år

1987

2010

Tandløse

1987

2010

≥

20 tænder

≥

75 år

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Sunde tænder hele livet

– medicin og livsstil

Medicin og

mundtørhed

Omkring 20 % af den voksne befolk-

ning er ofte generet af mundtørhed,

deriblandt flest ældre. Alderen i sig

selv medfører dog ikke mundtørhed.

Mundtørhed forårsages tit af medicin,

og da ældre ofte har flere sygdomme,

indtager de derfor flere former for me-

dicin. Omvendt kan mundtørhed også

være et symptom på en tilstand eller

en sygdom, fx diabetes og visse gigt-

sygdomme.

Spyttet fjerner madrester og bakte-

rier fra munden. Lav spytproduktion

og mundtørhed er ikke kun generende

og kan føre til ømme og smertende

slimhinder, men øger også risikoen for

svampeinfektioner, tandkødsbetæn-

delse, huller i tænderne og syreskader.

Social- og sundhedspersonale og

pårørende kan hjælpe til at forebygge

eller lindre skader på grund af mund-

tørhed. Tjek for mundtørhed ved at

sætte bagsiden af et tandbørstehoved

på indersiden af kinden, eller føl med

en finger (med handske på) på slim-

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

hinden i kinden. Hvis fingeren eller

tandbørstehovedet hænger ved, er det

tegn på mundtørhed.



Livsstilsfaktorer

De kendte kostråd om at spise varieret

og sundt gælder også, når det hand-

ler om tandsundhed. Når kroppen får

de næringsstoffer, den har behov for,

nedsættes risikoen for infektioner som

fx tandkødsbetændelse og paraden-

tose.

Ældre foretrækker ofte søde sager

som mellemmåltider og drikkevarer,

fx søde læskedrikke. Det skyldes, at

smagssansen nedsættes med alderen,

og at søde ting bedst kan smages. Men

sukker kan medføre huller i tænderne,

og syre kan skade tandemaljen.

Ved at skylle mund og protese eller

drikke vand efter hvert måltid, kan

sukker og andre rester fra mad og drik-

ke reduceres.

Rygning svækker blodtilførslen og

dermed også immunforsvaret. Sår læ-

ger derfor dårligere. Der opstår også

risiko for paradentose og infektioner,

som kan skade de fibre og knogler, der

holder tænderne.

Rygning og alkohol kan også for-

værre mundtørhed med de nævnte

negative følger for tandsundheden.

Tal med en tandlæge eller læge,

om medicin kan være årsag til

mundtørhed. Måske kan der skiftes

til et andet lægemiddel eller æn-

dres dosis.

Ved mundtørhed bør der gøres

en ekstra indsats for den daglige

mundhygiejne.

Tal med tandlægen/tandplejeren

om hyppigere kontrol og tandrens-

ning, og om ældre med udpræget

mundtørhed bør bruge en særlig

fluorholdig, receptpligtig tandpa-

sta.

Mundtørhed kan lindres med spyt-

stimulerende midler, fx sukkerfrie

pastiller og evt. kunstigt spyt, som

kan købes som væske eller gel.



Ældre tager meget medicin

Tre ud af fire over 74-årige ind-

tager mindst ét receptpligtigt læ-

gemiddel dagligt, ca. 60 % mere

end tre lægemidler. I gennem-

snit indtager ældre fem læge-

midler per dag. For plejehjems-

beboere er antallet 10 til 12 læ-

gemidler dagligt.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Sunde tænder hele livet

– regelmæssig daglig tandpleje

lder i sig selv er ingen risikofaktor

for tandsundheden. Men ældre har

ofte et tandsæt med mange reparatio-

ner eller proteser, der kræver vedlige-

holdelse og med tiden også fornyelse.

Derfor er det endnu vigtigere for æl-

dre at forebygge nye skader og holde

tænder og mund sunde.

Tandpleje kræver

kompetencer

Regelmæssig og grundig tandpleje

drejer sig først og fremmest om at fjer-

ne sygdomsfremkaldende bakterielle

belægning på tandoverfladerne. Det

forudsætter tilstrækkelig motorik og

Proteser

Tal fra 2012 viser, at en tredjedel af ældre over 75 år har en protese,

mens det kun er tilfældet for 13 % i aldersgruppen mellem 65 og 74 år

og 7 % i aldersgruppen mellem 55 og 64 år.

Tandflader med fyldninger

Godt fire ud af fem

mellem 65 og 74 år

har mellem 26 og

101 tandfyldninger.

Ældres tænder

Ingen

1-25

26-49

50-101

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Ældre kender ikke deres

behov for hjælp

Ikke offentliggjorte data fra

en undersøgelse i Københavns

Kommune viser, at ældre ik-

ke selv er klar over deres behov

for hjælp. Kun 10 % af en grup-

pe ældre, som pga. funktionstab

blev visiteret til omsorgstand-

pleje, gav udtryk for behov for

hjælp til den daglige tandbørst-

ning, selv om der kunne konsta-

teres store mangler i de flestes

mundhygiejne.

syn til at børste tænderne grundigt.

For at klare tandbørstning to gange

om dagen, skal man kunne strukturere

sin dagligdag og huske denne opgave.

Man skal også være i stand til at opsø-

ge en professionel behandler til regel-

mæssig kontrol og følge en behand-

ling, hvis der opstår behov for dette.

Nutidens ældre har gennem et

langt liv passet og bevaret deres tæn-

der, og det skal fortsætte. Når kræf-

terne begynder at svigte, er tandbørst-

ning ofte et af de første daglige gø-

remål, der forsømmes. Det kan være

svært at bedømme, om tænderne

bliver børstet som hidtil, eller om en

ældre, svækket person blot efter bed-

ste evne foretager en form for rituel

tandbørstning – fantomtandbørstning

– der ikke renser tænderne tilstræk-

keligt.

Hvornår har en person

brug for hjælp?

Sundhedsstyrelsen skønner, at ældre,

der dagligt får hjemmehjælp i fire ti-

mer eller mere, er i målgruppen for at

blive visiteret til omsorgstandpleje (se

om omsorgstandpleje side 19). Hvis

en person er for svækket til selv at

gå i bad eller tage tøj på, er det sand-

synligt, at han/hun også har brug for

hjælp til den daglige tandpleje.

De fleste, der i dag kommer på ple-

jehjem, er så svækkede, at de har brug

for hjælp til personlig pleje, og der-

med også til den daglige tandpleje.

Synlige tegn på dårlig mundhygi-

ejne er belægninger på tænderne, blø-

dende tandkød (tandkødsbetændelse)

og at tandbørsten ofte er tør.

Dårlig mundhygiejne skal opdages i tide.

Personen på billedet har brug for bedre tand-

pleje, fordi tandsættet viser første tegn på

forfald med belægninger ved tandkødranden

og begyndende tandkødsbetændelse.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Fire ud af fem

plejehjemsbeboere behøver

hjælp til tandpleje

En stor undersøgelse i 2008

blandt plejehjemsbeboere i Sve-

rige viste, at kun 22 % af beboer-

ne selv kunne klare den daglige

mundpleje. De øvrige 78 % hav-

de behov for hjælp – men kun 7

% modtog hjælp til denne del af

den daglige pleje.

Social- og sundhedspersonale eller

pårørende kan hurtigt teste en ældre

persons motoriske og kognitive kom-

petencer ved at iagttage, om den på-

gældende kan:



Dette tandsæt har ikke været passet i en

længere periode. Dårlig mundhygiejne har

nedbrudt flere af tænderne, så der kun er

tandstumper tilbage. Der er desuden både

belægninger og tandkødsbetændelse.

Uoprettelige skader

på kort tid

Tænder, der ikke plejes, kan på

kun seks måneder få uopretteli-

ge skader. Manglende mundhy-

giejne resulterer fx hurtigt i hul-

ler i tænderne og paradentose.

Ofte gør betændelse i munden

og mundtørhed på grund af me-

dicinindtag det endnu sværere

at rette op på skader. At ældres

tænder i forvejen har gennemgå-

et mange reparationer, gør dem

ekstra sårbare – der er græn-

ser for, hvor mange reparationer

tænderne kan holde til.

Når tænderne falder eller skal

trækkes ud som følge af huller

eller paradentose, kan det og-

så medføre, at delproteser ikke

længere sidder fast.

Snøre sko

Tørre sig efter toiletbesøg

Skrive sit navn

En tommelfingerregel er, at kan en

person ikke udføre en eller flere af dis-

se dagligdags opgaver, har den pågæl-

dende brug for hjælp til den daglige

tandpleje.

Personale og pårørende bør være

meget opmærksomme på, at et ældre,

svækket menneske får den nødven-

dige hjælp i tide. Ellers kan der meget

hurtigt opstå uoprettelige skader. Sørg

for, at den pågældende bliver visiteret

til daglig tandpleje, og at behovet for

hjælp til denne opgave bliver registre-

ret i pleje- eller døgnrytmeplanen.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Ældre med demens

udvikler hurtigt tandskader

En dansk undersøgelse fra 2007

viser, at der er en klar sammen-

hæng mellem demenssygdom og

dårlig mundhygiejne. I gennem-

snit havde personer med demens

syv huller i tænderne, da de fik

diagnosen.

Den medicin, personer med de-

mens ofte får, medfører mund-

tørhed, som igen giver større ri-

siko for huller og svampeinfek-

tioner.

Ældre med demens

er særlig udsat

Personer med hukommelsesproblemer

og demenssygdomme er særlig i fare-

zonen for at få tandskader, fordi de får

tiltagende svært ved at overskue og

gennemføre regelmæssig tandpleje.

tandlæge/tandplejer eller allerede op-

ståede skader registreres i stamdata.

Har en beboer brug for hjælp til den

daglige mundpleje, er det en hjælp

for hele personalegruppen at notere i

døgnrytmeplanen/plejeplanen,

hvilken

hjælp der er brug for,

hvornår

på da-

gen, og

hvem

der skal udføre den kon-

krete opgave.

Hjemmeboende ældre skal visite-

res af kommunen til at modtage hjælp

til tandpleje. Konkrete informatio-

ner om den nødvendige hjælp til den

daglige tandpleje samt om tandstatus

m.m. bør ligeledes noteres i plejepla-

nen, så hele personalegruppen er op-

mærksom på det.

På hjemmesiden

Omsorgstandpleje.

org

(læs mere side 21) kan man gratis

downloade kort, som kan bruges til at

notere informationer om den enkelte

borgers plejebehov, tandstatus m.m.

Kortene viser desuden i billeder og

tekst den daglige mundpleje for natur-

lige tænder og proteser.

Tandpleje som integreret del

af den personlige pleje

Hvis der er behov for hjælp til den

daglige tand- og mundpleje, er det

vigtigt at sikre, at denne opgave bliver

en integreret del af hverdagen.

For plejehjemsbeboere kan perso-

nale og pårørende allerede ved ind-

flytningen sørge for, at informationer

om eventuelle proteser, behandlende

God mundhygiejne

er en særlig plejeopgave

Tand- og mundpleje er en intim ple-

jeopgave og kan for nogle være græn-

seoverskridende. Man kommer meget

tæt på et andet menneske, når man

skal berøre mund, ansigt og tænder.

Mange finder det også grænseover-

skridende eller krænkende, at andre

børster deres tænder. Det er derfor

meget vigtigt, at social- og sundheds-

personalet sammen med den enkelte

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Plejepersonales barrierer

for hjælp med tandpleje

Ifølge en norsk undersøgelse

fra 2012 oplevede en tredjedel

af det adspurgte plejepersonale

det nogle gange eller ofte ube-

hageligt at yde tandpleje til æl-

dre. Halvdelen mente, at de ik-

ke havde tid nok til opgaven, og

knap to tredjedel fandt det af og

til i praksis vanskeligt at hjælpe

med tandhygiejne.

Hele 97 % af de adspurgte op-

levede modstand mod tandpleje

fra de ældre, de skulle hjælpe.

fra starten skaber de rette rammer, så

den daglige tandbørstning bliver til en

behagelig og fast rutine.



Vælg sammen en arbejdsstilling,

der er komfortabel for den pågæl-

dende og så lidt belastende som

muligt for hjælperen.

Hvis personen sidder ned, når tæn-

derne børstes, er det ofte praktisk

at stå bag den pågældende. En an-

den mulighed er at sætte sig ved si-

den af eller foran den pågældende.



Hvis personen ligger ned, skal man

stå ved siden af eller bag ved sen-

gen – med hovedgærdet eller hele

sengen løftet.

Kom godt i gang med hjælp

til tand- og mundpleje

Når man skal hjælpe et ældre menne-

ske med tand- og mundpleje, skal man

være opmærksom på flere ting:



Sørg for at den pågældende er ori-

enteret om og giver sit tilsagn til at

få børstet tænder.

Skab en situation hvor den på-

gældende har kontrol over og kan

følge med i, hvad der foregår, fx

på badeværelset foran spejlet. Lad

personen selv vælge, hvor tand-

børstningen skal foregå.



Sådan børster man tænder

på en anden person

Børst tænderne 2 gange dagligt i 2

minutter – men det kan sagtens ta-

ge længere tid at børste tænder på

en anden person. Børst hellere én

gang meget grundigt end to gange

mindre grundigt.



SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed



Brug altid handsker.

Hjælp den pågældende med at

tage en evt. protese ud før tand-

børstningen.

Brug en blød tandbørste med et

lille børstehoved og børst ikke for

hårdt. Brug også gerne en elektrisk

tandbørste.

Brug tandpasta med 1.450 ppm

fluorindhold (fluorindholdet er an-

givet på tuben/pakken), svarende

til en lillefingernegl. Spørg tandlæ-

gen/tandplejeren, om personen kan

have gavn af en særlig fluorholdig

tandpasta (fås kun på recept).

Brug begge hænder – den ene til at

børste med og den anden til at hol-

de kind og læber eller til at støtte

den pågældendes hoved.

Børst med små gnubbende eller

cirkelbevægelser langs tandkød-

randen. Gør det systematisk og

i samme rækkefølge, så du altid

ved, hvor langt du er nået. Start fx

på forsiden af tænderne, børst så

bagsiden og til sidst tændernes tyg-

geflader.

Husk også at rengøre gummer,

kindposer og tunge.

Efter børstningen skal den pågæl-

dende spytte ud men ikke skylle

munden, da den aktive fluor så for-

svinder.

Brug en mellemrumsbørste eller

tandtråd for at rengøre mellem-

rummene mellem tænderne.

En elektrisk tandbørste

er en god hjælp

Studier har vist, at elektriske

tandbørster fjerner belægninger

mindst lige så godt som manuel-

le børster. Elektriske tandbørster

er pga. af deres tykke håndtag og

lille børstehoved lette at bruge

for ældre. Også social- og sund-

hedspersonale foretrækker ofte

at bruge dem.



Fluortandpasta virker

Stoffet fluor forebygger effektivt

karies – huller i tænderne. Man-

ge ældre er i risiko for massiv ud-

vikling af huller. Derfor anbefa-

les det at bruge tandpasta med et

fluorindhold på 1.450 ppm, eller

en særlig fluorholdig, receptplig-

tig tandpasta.

En undersøgelse foretaget i

2010 af Københavns Kommunes

Voksentandpleje blandt køben-

havnske plejehjemsbeboere vi-

ste, at den receptpligtige tandpa-

sta var mere effektiv til at stand-

se huller end almindelig tandpa-

sta.



SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Pleje af proteser



Proteser og delproteser rengøres 2

gange dagligt og tages desuden ud

og skylles efter hvert hovedmåltid.

Tag hel- eller delprotesen forsigtigt

ud. Er der bøjler, sættes en finger-

negl under bøjlerne i højre og ven-

stre side samtidig og protesen lirkes

forsigtigt ud.

Bruges der klæbemiddel til at fast-

holde protesen, skal alt klæbemid-

del fjernes dagligt for at forebygge

svamp.

Læg protesen på en engangsklud i

vasken og børst den med en prote-

sebørste med lange stive børster og

uparfumeret, flydende håndsæbe

– IKKE tandpasta. Børst alle fla-

der indvendig og udvendig og skyl

bagefter protesen omhyggeligt med

vand.

Vær især omhyggelig med de fla-

der, som vender mod gane og gum-

mer. Belægninger her kan medføre

svampeinfektioner i slimhinderne.

Også mundens slimhinder afvaskes

eller børstes, da der kan gemme sig

madrester i kindfolder eller på tun-

gen.

Tag protesen ud om natten og læg

den i et glas vand. Protesen bør

ikke sidde i munden, mens man

sover.

Misfarvninger kan fjernes ved at

lægge protesen natten over i et glas

vand med 1-2 tsk. enzymvaskemid-

del, fx Biotex. Derefter skylles pro-

tesen meget grundigt.

Ved tandsten lægges protesen i

blød i en opløsning af lige dele

eddike og vand. Næste morgen

fjernes tandsten med en træ- el-

ler plasticpind og protesen skylles

grundigt.



Tandpleje hos

meget svækkede og

demente ældre

Tand- og mundpleje hos meget svæk-

kede eller demente personer kan være

et dilemma. For meget insisteren på

denne del af plejeopgaven kan opfat-

tes som overgreb, og det modsatte kan

medføre omsorgssvigt.

Hvis der er tale om en meget

svækket person, bør man nøje overve-

je, hvor stor en belastning den daglige

tandpleje er for vedkommende. Om

nødvendigt kan man fx nøjes med at

børste tænderne grundigt én gang om

dagen.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Social- og sundhedspersonale kan

gøre flere ting for både at gøre tand-

plejen til en behagelig oplevelse og

undgå konflikter, som især opstår, når

demente personer skal have børstet

tænder.



Vær opmærksom

på mundsvamp

Specielt svækkede ældre, der indtager

meget medicin eller lider af mund-

tørhed, vitamin- eller blodmangel,

er i fare for at udvikle mundsvamp.

Mundsvamp er en infektionssygdom,

der viser sig ved sår og revner i mund

og på læber, hvide belægninger el-

ler røde, tørre og blanke slimhinder i

munden. Mundsvamp giver sviende

smerter og opstår ofte under proteser.

Mundsvamp kan forebygges og be-

handles ved omhyggelig hygiejne af

tænder, mundhule, tunge og proteser.

Er svampen på trods af god hygiej-

ne ikke forsvundet i løbet af 14 dage,

bør en tandlæge/tandplejer kontaktes.

Sørg for at skabe tryghed, fx ved at

den demente kender den person,

der skal børste tænderne.

Få den demente persons samtykke.

Forklar tydeligt, hvad der skal ske.

Vis fx hvilke redskaber du bruger.

Find det rette tidspunkt på dagen

– fx det tidspunkt hvor den på-

gældende er vant til at få børstet

tænder, eller et tidspunkt hvor den

pågældende ikke er træt.

Prøv tidligt at vænne den pågæl-

dende til en elektrisk tandbørste.

Kør fx børstehovedet på den på-

gældendes håndryg før børstnin-

gen, så han/hun vænner sig til

lyden og de roterende bevægelser.

Faste ritualer gør samarbejdet let-

tere, fx en bestemt sang.

Massér kinder og mundregion før

tandbørstningen.

Bideklodser eller fingerbeskyttere

kan hjælpe med at holde munden

åben, så den pågældende ikke bi-

der sammen under børstningen.



SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Sunde tænder hele livet

– eftersyn og tandbehandling

il at forebygge skader er det, udover

den daglige tandpleje, også vigtigt at

sikre, at tænderne efterses regelmæs-

sigt.

Ældres tænder har ligesom ældre

biler gennemgået en del reparationer

og skal derfor efterses ekstra grundigt

og regelmæssigt. Pårørende og so-

cial- og sundhedspersonale kan give

en hjælpende hånd ved at sørge for,

at den enkelte ældre er tilknyttet en

tandlæge eller tandplejer – og rent

faktisk går regelmæssigt til eftersyn.

Tid til at komme

til tandlægen

I følgende situationer bør personale

eller pårørende tage initiativ til, at en

ældre person behandles hos en tand-

læge/tandplejer:



Det sidste eftersyn ligger et år eller

længere tilbage.

Den pågældende føler ubehag eller

smerter i tænder og mund.

Den pågældende kan pga. ubehag



SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Plejepersonale har svært at

bedømme ældres tandstatus

I en hollandsk undersøgelse fra

2014 blev plejepersonalet bedt

om at bedømme den orale sund-

hed og et evt. behandlingsbehov

hos 331 plejehjemsbeboere. Iføl-

ge personalet havde kun 9 % af

beboerne brug for tandbehand-

ling. En undersøgelse af de sam-

me beboere udført af tandlæger

viste imidlertid, at 73 % af pleje-

hjemsbeboerne rent faktisk hav-

de behov for tandbehandling. Et

svensk studie fra 2009 viste lig-

nende resultater.

munen i nogle tilfælde give økono-

misk støtte til individuel transport.

Læs mere om transport til læge-

hjælp på

www.borger.dk.

Hjemmebehandling

Nogle tandlæger/tandplejere kommer

på hjemmebesøg. Der er også mulig-

hed for at blive behandlet hjemme af

HjemmeTandlægen, som er en privat

virksomhed med transportabelt ud-

styr. Det er dog begrænset, hvilke un-

dersøgelser og behandlinger der kan

udføres i hjemmet.

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et kommunalt

tilbud til voksne, der af fysiske og/eller

psykiske årsager har svært ved at be-

nytte almindelige tandplejetilbud.

Omsorgstandplejen udfører op-

søgende tandpleje og behandling på

plejehjem eller i borgerens hjem.

Omsorgstandplejens hovedformål er

at forebygge smerter samt at vedlige-

holde en acceptabel tyggefunktion. I

private hjem udføres kun nødvendige

reparationer af tænderne, da behand-

lingen foregår med transportabelt ud-

styr. På en række plejehjem findes der

dog behandlingsrum og nogle steder

regulære tandklinikker.

Målgruppen for omsorgstandpleje

er personer på plejehjem og personer,

der bor i eget hjem/ældrebolig med

mange hjælpeforanstaltninger. Det

er meget forskelligt fra kommune til

i mund, tænder eller proteser ikke

tygge maden godt nok.



På trods af god mundhygiejne blø-

der den pågældendes tandkød, el-

ler der er andre tegn på svamp eller

infektioner i munden.

Transport til

egen tandlæge

For svækkede ældre kan det være

vanskeligt at komme til tandlæge el-

ler tandplejer. Som udgangspunkt skal

man selv betale for transport til og fra

læge og speciallæge m.fl. Har man på

grund af varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne svært ved at kom-

me til tandlæge/tandplejer, kan kom-

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

kommune, hvor mange der er visite-

ret til omsorgstandpleje, og hvordan

de visiteres. Social- og sundhedsperso-

nale og pårørende bør være opmærk-

somme på, om en ældre person vil ha-

ve gavn af omsorgstandpleje.

Kontakt den kommunale tand-

pleje eller kommunens borgerservice,

hvis en person skal visiteres til om-

sorgstandpleje. Informationer om om-

sorgstandpleje samt kontaktoplysnin-

ger til omsorgstandplejen i en række

kommuner findes også på hjemmesi-

den

Omsorgstandpleje.org.

Økonomi

Alle voksne får automatisk tilskud fra

den offentlige sygesikring til en række

For få ældre er visiteret

til omsorgstandpleje

En rapport fra Sundhedsstyrelsen

fra 2014 viser, at knap 30.000

ældre får tandlægehjælp via om-

sorgstandplejeordningen. Ifølge

Sundhedsstyrelsens egne pro-

gnoser er ca. 60.000 personer i

målgruppen for ordningen

Den lave tilslutning skyldes

både manglende kendskab til

ordningen og visitationsprak-

sis. Sundhedsstyrelsen arbejder

for tiden på en modernisering af

omsorgstandplejen.

ydelser inden for tandpleje og tandlæ-

gebehandling. Tilskuddet udgør mel-

lem 15 og 60 % af prisen. Derudover

kan man via private forsikringsord-

ninger få tilskud til patientdelen af

tandlægeregningen.

Folkepensionister, der er økono-

misk vanskeligt stillet, kan desuden

søge om helbredstillæg til bl.a. tand-

behandling. Der findes også et udvidet

helbredstillæg til bl.a. tandproteser.

Helbredstillæggets størrelse afhænger

af pensionistens og en eventuel ægte-

fælles eller samlevers indtægt og kan

dække op til 85 % af egne udgifter.

Helbredstillæg søges hos kommunen.

Det foregår digitalt på hjemmesiden

www.borger.dk.

Tillæggene skal søges inden be-

handling påbegyndes.

Læs mere om reglerne for hel-

bredstillæg på

www.borger.dk

og på

Socialministeriets hjemmeside:

www.sm.dk.

Ældre, der får tandbehandling i

eget hjem, får tilskud fra den offent-

lige sygesikring – akkurat som ved be-

handling på en klinik. Der betales dog

et tillæg for at få tandlægen ud i eget

hjem.

Omsorgstandpleje er gratis udover

en fast egenbetaling på højst 485 kr.

pr. år (takst i 2015). Er man visiteret

til omsorgstandpleje, kan man ikke

samtidig få tilskud til tandbehandling

fra den offentlige sygesikring.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Yderligere inspiration

og viden

n række organisationer og kom-

muner m.fl. har i de senere år iværk-

sat forskellige initiativer med hen-

blik på at forbedre ældres tand- og

mundsundhed.

Tandplejeinformation

OPP

Tandplejeinformation OPP er et of-

fentligt-privat samarbejde stiftet i

2013, som er ejet og ledet i fællesskab

af Voksentandplejen Københavns

Kommune, Viborg Kommunale Tand-

pleje og den private virksomhed Dit

Tandlægehus Gruppen ApS.

Formålet er at fremme, udvikle og

forbedre den forebyggende tandpleje

blandt ældre samt udsatte grupper ved

at formidle viden og vejledning om

tandpleje. Tandplejeinformation OPP

henvender sig til borgere, pårørende,

social-, sundheds- og plejepersonale

samt til tandplejefagligt personale og

står bag en hjemmeside, et fagligt fo-

rum, diverse kurser og materialer (se

nærmere i det følgende).

Tandplejeinformation OPP er des-

uden sekretariat for Forum for Æl-

dre- og Socialtandpleje, som er en al-

mennyttig forening. Forummets besty-

relse består af 10 medlemmer fra bl.a.

kommuner, Københavns Universitet,

FOA, ældreorganisationer samt Æl-

dreForum.

Kontaktpersoner er den daglige le-

der og sekretær i Tandplejeinformati-

ons bestyrelse, Lise Dalmeijer,

ldalmei-

[email protected]

og direktør

Tim H. Fog,

timhfog@tandplejeinforma-

tion.dk.

Omsorgstandpleje.org/

Seniortandpleje.org

Omsorgstandpleje.org

Seniortand-

pleje.org

er to forskellige indgange

til en hjemmeside om forebyggende

tandpleje og tandbehandling for æl-

dre og personer, der er visiteret til om-

sorgstandplejeordningen.

På hjemmesiden, der henvender

sig til ældre borgere, omsorgstand-

plejepatienter, pårørende, social- og

sundhedspersonale og tandplejeperso-

nale, findes der omfattende informa-

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

tion om alle aspekter af tandpleje for

ældre samt instruktioner og videoer

om, hvordan man kan hjælpe andre

med den daglige tandpleje. Alle kan

gratis tilmelde sig hjemmesidens ny-

hedsbrev, som udkommer flere gange

om året med uddybende information

om ældres tandhygiejne. Desuden kan

der stilles spørgsmål om alt om tand-

pleje for ældre og omsorgstandpleje-

patienter til følgende adresse:

brevkas-

[email protected].

programmet er et tæt samarbejde

mellem tandpleje- og plejeperso-

nale med regelmæssig kontrol og

justering af beboernes mundhygi-

ejne.

SOC-programmet

udrulles fra 2012

på alle Københavns Kommunes

plejehjem. En række andre kom-

muner arbejder i forskelligt omfang

med programmet, fx Lyngby-Taar-

bæk, Ikast-Brande og Gribskov

Kommune.



Fagligt Forum

for Omsorgstandpleje

Fagligt Forum for Omsorgstandple-

je er et digitalt fagligt fællesskab for

medarbejdere i tandplejen, der arbej-

der med bl.a. omsorgstandpleje. For

mere information se en introdukti-

onsvideo:

https://www.youtube.com/

watch?v=iF20eXN_s_c,

eller kontakt

Tandplejeinformation OPP på

info@

tandplejeinformation.dk.

Kurser, programmer

og materiale

Tandplejeinformation tilbyder en

række kurser, programmer og materia-

ler, som overvejende bygger på kurser

m.m., der er udviklet af Voksentand-

plejen Københavns Kommune og den

private virksomhed HjemmeTandlæ-

gen.



Det Store Tandplejeprojekt

er et ti

måneders program, som henvender

sig til alt plejepersonale samt de

øvrige medarbejdere inden for en

kommunes ældreområde.

Udover at formidle viden og fær-

digheder om tandpleje er projek-

tets formål at ændre personalets

adfærd, arbejdsrutiner og kultur i

forhold til ældres tandpleje.

Det Store Tandplejeprojekt

er blevet

gennemført i Favrskov Kommune

og lanceres i efteråret 2016 i Varde

Kommune.

E-learning om tandpleje for ældre

borgere. Der er udarbejdet et e-

learningsmateriale, som bruges i

en række kommuner. For tiden vi-

dereudvikles dette materiale i tæt

samarbejde med Aarhus Social- og

Sundhedsskole og FOA.



SOC – Shared Oral Care

– er et

permanent forebyggelsesprogram

for plejehjemsbeboere. Kernen i

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Delpakken mund- og tand-

hygiejne under projektet

I sikre hænder

Formålet med forbedringsprojektet

sikre hænder

er at give borgere omfat-

tet af ældrepleje og i botilbud en me-

re sikker pleje og behandling. Dansk

Selskab for Patientsikkerhed, Sund-

heds-og Ældreministeriet og KL står

bag projektet

I sikre hænder,

som løber

frem til udgangen af 2016. Projektet

består af fire indsatsområder: tryksår,

medicin, fald og infektioner.

I april 2015 er der udsendt en in-

fektionspakke, som består af tre del-

pakker om blærekatetre, håndhygi-

ejne samt mund- og tandhygiejne.

Infektionspakken skal nu afprøves på

udvalgte plejehjem i de fem deltager-

kommuner, som er Frederiksberg, Lol-

land, Sønderborg, Thisted og Viborg

Kommune.

Delpakken mund- og tandhygiejne

er inspireret af Københavns Kommu-

nes forebyggelsesprogram

Shared Oral

Care.

Målet med delpakken er at re-

ducere antallet af borgere med blød-

ning på grund af tandkødsbetændelse

med 50 % og mindske lungebetæn-

delse med 25 %.

Delpakken beskriver den bedste

kliniske praksis på området og består

af følgende tre elementer:



Udarbejdelse af plan for patienter,

der har behov for hjælp til mund-,

tand- og protesehygiejne.

Planen for mund-, tand- og prote-

sehygiejne gennemføres.



Beboere, der vurderes at have be-

hov for det, visiteres til kommunens

omsorgstandpleje, som eventuelt ud-

fører behandling og kommer med an-

visninger til plejepersonalet om den

daglige mund-, tand- og protesehygi-

ejne for de enkelte beboere. Anvis-

ningerne indarbejdes i plejeplanen.

For nye beboere udarbejdes planen –

herunder eventuel henvisning til om-

sorgstandplejen – inden 14 dage fra

indflytningen.

Kontaktperson er projektleder i

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Tina Lynge,

tina.lynge@patientsikker-

hed.dk.

For mere information se projektets

hjemmeside:

www.isikrehaender.dk.

Kommunale

projekter

Alle kommuner er forpligtet til at til-

byde omsorgstandpleje til svækkede

og ikke selvhjulpne ældre. Det er dog

i praksis meget forskelligt, hvor man-

ge ældre der er visiteret til ordningen,

og hvordan omsorgstandplejen er or-

ganiseret i de enkelte kommuner. En

række kommuner har afsluttet eller er

i gang med projekter om at forbedre

Vurdering af behov for hjælp til

tandbørstning, mund- og tandhygi-

ejne samt eventuelt protesepleje.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

forebyggelse og behandling af tand-

skader hos svækkede og ikke selv-

hjulpne ældre.

Københavns Kommune:

SOC – Shared Oral Care

SOC-forebyggelsesprogrammet

sup-

plerer Københavns Kommunes almin-

delige tilbud om omsorgstandpleje.

Erfaringer viste, at omsorgstandplejen

ikke alene kunne sikre, at ældre pleje-

hjemsbeboere bevarede deres tænder

og undgik sygdom pga. dårlig mund-

hygiejne. Derfor startede Voksentand-

plejen Københavns Kommune i 2010

et pilotprojekt om forebyggelse, som

i 2011 blev afprøvet i større skala. En

videnskabelig evaluering af projektet

viste en væsentlig forbedring af bebo-

ernes mundhygiejne. I 2012 blev det

derfor besluttet, at programmet, der

fik navnet

SOC – Shared Oral Care,

skal rulles ud til samtlige København-

ske plejehjemcentre med ca. 3.600

beboere.

Formålet med

SOC – Shared Oral

Care

er at forhindre, at ældre og ikke

selvhjulpne plejehjemsbeboere får

tand- og mundskader og infektioner i

kroppen på grund af dårlig mundhygi-

ejne. Kernen i programmet er et tæt

samarbejde mellem omsorgstandple-

jen og personalet på de enkelte pleje-

hjem om beboernes daglige mundhy-

giejne.

Programmet baserer sig på såkaldt

situeret læring, hvor dertil uddan-

nede klinikassistenter underviser ple-

jepersonale i god mundpleje. Indled-

ningsvis vurderes og registreres alle

beboeres mundhygiejne og behand-

lingsbehov samt deres evne til at va-

retage egen tandpleje. Resultaterne

dokumenteres i en handleplan for

tand- og mundpleje. Formålet med

handleplanen er, via daglig, strukture-

ret tandbørstning og/eller protesepleje

at forebygge eller stoppe igangvæ-

rende tandkødsbetændelse, som igen

kan føre til sygdom og tab af naturlige

tænder.

Programmet bliver igangsat over

ni måneder. I de første tre måneder

besøger klinikassistenten beboerne

ugentligt. Ved hvert besøg vurderes

beboernes mundhygiejne, og der afta-

les eventuelle justeringer i mundple-

jen med plejepersonalet og beboeren.

Efter tre, seks og ni måneder gentages

registrering af beboernes mundhygiej-

ne samtidig med, at klinikassistentens

besøg efter tre måneder afkortes til

hver 14. dag og til hver tredje uge i de

sidste to intervaller.

Kontaktperson i Voksentandplejen

Københavns Kommune er den pro-

gramansvarlige tandplejer Johan Poul-

sen,

[email protected].

Mere information om Københavns

Kommunes forebyggelsesprogram

samt et link til den nævnte evalu-

ering findes på: www.voksentandplejen.

dk.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Favrskov Kommune:

Sunde tænder og god mundhygiejne

I Favrskov Kommune har man siden

2012 arbejdet med

Det Store Tandple-

jeprojekt

under titlen:

Sunde tænder og

god mundhygiejne.

Projektet fokusere-

de på tandsundheden hos kommunens

ældre borgere både på plejecentrene

og i hjemmeplejen. Projektet resulte-

rede i, at markant flere ældre fik regi-

streret deres tandstatus og behov for

hjælp til den daglige tandpleje, hvad

der igen førte til korrekt daglig tand-

pleje og regelmæssige tandlægebesøg.

Efter afslutning af projektperioden

bliver projektet videreført ved bl.a.

regelmæssige basiskurser for nye med-

arbejdere på ældreområdet.

Formålet med

Det Store Tandpleje-

projekt

er at ændre personalets moti-

vation, adfærd, arbejdsrutiner og kul-

tur i forhold til ældres tandpleje. Den

primære målgruppe for projektet er

social- og sundhedspersonale og der-

næst de øvrige medarbejdere inden

for kommunens ældre- og sundheds-

område.

Projektforløbet strækker sig over

10 måneder, hvor personalet kompe-

tenceudvikles individuelt og i grupper,

ved hjælp af følgende seks elementer:

basiskursus, stamdata, døgnrytmeplan,

tandplejemidler, e-learning og tand-

plejemappe. Sideløbende indsamles

data om de ældre borgeres tandsund-

hed før og efter kompetenceudvikling,

så resultaterne kan måles.

Det Store Tandplejeprojekt

styres af

en projektgruppe, der består af repræ-

sentanter for kommunens ældre- og

sundhedsområde, den kommunale

tandpleje og Tandplejeinformation

OPP. Dette sikrer, at projektet forank-

res lokalt og også lever videre i kom-

munen efter endt forløb.

Kontaktperson i Favrskov Kommu-

ne er overtandlæge Jørgen Kjær,

jkj@

favrskov.dk.

Randers Kommune:

Videreuddannelse af social- og

sundhedsassistenter

Randers Kommunale Tandpleje har

en aftale med Randers Byråd om i

2014 og 2015 at gennemføre et ud-

dannelsesforløb for ca. 1000 sosu-assi-

stenter. Målet med forløbet er, at æl-

dre bevarer deres tandstatus så længe

som muligt med alt, hvad det betyder

for deres ernæringstilstand, helbred,

fysiske og psykiske velvære og sociale

liv. Målgruppen for et generelt løft af

mundsundheden er alle beboere på

plejehjem i Randers Kommune, også

dem, der ikke er tilknyttet den kom-

munale omsorgstandpleje.

Uddannelsesforløbet består af tre

timers undervisning og tre timers si-

demandsoplæring. Igennem undervis-

ningen forbedres desuden den kom-

munale tandplejes samarbejde med

plejepersonalet, og tandplejen bliver

mere synlig for borgerne. Der er plan-

lagt en opfølgning af projektet med

hjælp fra Tandlægeskolen.

Som første skridt er Randers Kom-

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

munale Tandpleje i 2014 begyndt med

pilotprojektet:

Forbedring af ældres

tandsundhed

på et stort plejehjem med

105 beboere og et mindre med 30 be-

boere. Personalet blev undervist i bl.a.

praktisk mundpleje, kost og sammen-

hæng mellem sygdom i munden og

almen tilstand. Der blev også talt om,

hvordan man overbeviser ældre om,

at de har brug for hjælp til tandpleje.

Desuden fik plejehjemspersonalet ud-

leveret

Manual i mundhygiejne om op-

retholdelse af tilstrækkelig mundhygiejne,

udarbejdet af Randers Kommunes

Omsorgstandpleje.

Den efterfølgende mundtlige eva-

luering viste, at ledere og personale

på plejehjem var meget positive og

ønskede at bibeholde sidemandsoplæ-

ring, mens den kommunale tandpleje

oplevede bedre kommunikation med

de to plejehjem. Det er planlagt, at de

øvrige plejehjem gennemgår et tilsva-

rende uddannelsesforløb.

Kontaktpersoner i Randers Kom-

munale Tandpleje er overtandlæge

Lars Høvenhoff,

lars.hoevenhoff@ran-

ders.dk

og klinikassistent Marianne

Høj Madsen,

[email protected].

Kolding Kommune:

En tand bedre

– mundhygiejne for ældre

på plejecentre

Kolding Kommune påbegyndte i 2014

et projekt under titlen:

En tand bedre

– mundhygiejne for ældre på plejecentre.

Projektets mål er at forbedre mundhy-

giejnen og derigennem formindske til-

fælde af tandkødsbetændelse og lun-

gebetændelse blandt ældre på to ple-

jecentre i Kolding Kommune.

Projektet består af to indsatser:

Dels udarbejdes der en mundstatus

og en individuel handleplan for be-

boerne, som bliver dokumenteret i

plejeplanen/døgnrytmeplanen. Dels

opkvalificerer Omsorgstandplejen ple-

jehjemspersonalet, primært via side-

mandsoplæring.

Målet med at opkvalificere perso-

nalet – både ledere og medarbejdere

– er at sætte dem i stand til bedre at

håndtere mundpleje hos plejecen-

trenes beboere. Personalet bliver un-

dervist i at vurdere, om den enkelte

beboer har behov for hjælp til mund-

pleje samt i korrekt pleje af naturlige

tænder og proteser.

Projektet omfatter i alt tre kontrol-

besøg inden for det første år efter den

oprindelige mundstatus blev konsta-

teret i de to plejehjem. Ved første be-

søg var mundhygiejnen hos de 50 del-

tagende beboere på begge plejehjem

bedre end landsgennemsnittet. Alli-

gevel havde 41 % af beboerne dårlig

mundhygiejne. Andet kontrolbesøg

viste en generel forbedring af mund-

hygiejnen og markant færre tilfælde

af tandkødsbetændelse.

Efter tredje og sidste kontrolbesøg

(planlagt gennemført i august 2015)

tages der stilling til, om der skal ud-

arbejdes retningslinjer/procedurer for

mundhygiejne, når nye beboere flytter

på plejecenter. Når projektets samle-

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

de resultat foreligger, overvejer kom-

munen at udbrede indsatsen til andre

plejecentre.

Kontaktperson er funktionsleder

for plejecentre, aktivitet og køkken-

området i Kolding Kommunes Senior-

og Socialforvaltning, Gitte Meyer

Larsen,

[email protected].

Skive Kommune:

Styrket indsats rettet mod

tandsundheden hos ældre borgere

og borgere visiteret til

omsorgstandpleje

I 2012/2013 gennemførte Skive Kom-

munes tandpleje projektet

Styrket

indsats rettet mod tandsundheden hos

ældre borgere og borgere visiteret til om-

sorgstandplejen.

Baggrunden for pro-

jektet var, at mange ældre, når de

blev visiteret til omsorgstandpleje,

havde mistet regelmæssig tilknyt-

ning til tandplejesystemet, og at de-

res tandstatus ofte var så ringe, at

det var for sent at opretholde en god

tandsundhed.

Projektet henvendte sig til både

plejepersonale og medarbejdere med

tilknytning til de forebyggende hjem-

mebesøg hos ældre. Ca. 485 medar-

bejdere fra 23 ældrecentre samt 50

medarbejdere i visitationsafdelingen

deltog i orienterende møder og un-

dervisning. Undervisningen bestod af

information om og udfordringer i for-

bindelse med at bevare et sundt tand-

sæt samt af praktisk træning i tand-

børstning for plejepersonalet.

For de forebyggende medarbej-

dere blev der afholdt orienteringsmø-

der med råd og vejledning om ældres

tandsundhed generelt, og hvordan

ældre kan fastholdes i det almindelige

tandplejesystem. Andre emner var til-

skud til tandbehandling og ældres vi-

sitation til omsorgstandpleje.

Kontaktperson i Skive Kommune

er overtandlæge Rita Kaae,

rika@ski-

vekommune.dk.

Aalborg Kommune:

E-læringsmodul

I 2012 viste en mindre spørgeskema-

undersøgelse, som blev gennemført på

kommunens plejehjem, at plejeper-

sonalet manglede viden om tandpleje

for ældre. Da de kommunale pleje-

hjem i forvejen havde adgang til en

e-læringsportal, valgte Aalborg Kom-

munale Tandpleje i samarbejde med

firmaet Kvalicare at udvikle et nyt e-

læringsmodul:

Mund- og tandpleje til

ældre i hjemmepleje og plejebolig.

Kurset er frit tilgængeligt for alle

medarbejdere og tænkt som et grund-

kursus og supplement til de regelmæs-

sige personalekurser, der afholdes af

omsorgstandplejen. I november 2014

havde knap halvdelen af de i alt ca.

3.000 ansatte på ældreområdet gen-

nemført kurset.

Kontaktperson i Aalborg Kom-

mune er teamleder i Specialcenter for

voksentandpleje og projektleder bag

e-læringsprojektet Line Gøtz Hart-

mann,

[email protected].

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Bedste skal ha’

børstet tænder

Fra november 2013 til marts 2014

gennemførte organisationen DOFT,

De Offentlige Tandlæger, og fagfor-

eningen FOA projektet

Bedste skal

ha’ børstet tænder.

Målet med projek-

tet var at øge fokus på mundsundhed

blandt landets plejehjemsbeboere og

samtidig at forbedre tandsundheden

mærkbart.

Projektet bestod af to dele, nemlig

af undervisningsmateriale til social-

og sundhedspersonalet og materiale til

at gennemføre målinger for blødnin-

ger hos beboerne før og efter under-

visningen, så fremskridt i mundhygi-

ejnen kunne måles.

Alle kommuner med en kommu-

nal tandpleje fik tilbudt materialerne,

og plejehjem i 19 kommuner valgte

at deltage i kampagnen. En del andre

kommuner brugte undervisningsmate-

rialet, men havde ikke ressourcer til at

foretage målingerne.

Kontaktperson er direktør for De

Offentlige Tandlæger Lars Holsaae,

[email protected].

i daglig pleje og omsorg. Målet med

kurset er, at deltagerne bliver i stand

til at vurdere, observere og udføre

forebyggende tandpleje hos borgere

med fysiske eller psykiske funktions-

nedsættelser.

I de seneste år er kurset kun ble-

vet gennemført med et hold per år på

landsplan.

Mere information om kursets ind-

hold findes på Uddannelsesguiden:

www.ug.dk,

og på EPOS’, Efteruddan-

nelsesudvalget for det Pædagogiske

Område og Social- og Sundhedsområ-

dets hjemmeside:

www.epos-amu.dk.

AMU-kurser

Social- og sundhedsskoler tilbyder to

dages kurset

Forebyggende voksentand-

pleje i omsorgsarbejdet,

der retter sig

mod alle medarbejdere, som deltager

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Yderligere

læsning

Udover litteratur nævnt i noterne,

henvises der til udvalgte rapporter og

artikler om følgende emner:



from Scottish Health Survey,

British

Medical Journal, 2010, May 27,

340

Tandsundhed

og demens

B. Ellefsen, P. Holm-Pedersen, D.

E. Morse, M. Schroll, B. B. An-

dersen,

Caries prevalence in older

persons with and without dementia,

Journal of the American Geriatric

Society, 2008 Jan, 56 (1)

Ældres tandsundhed

og omsorgstandpleje



Tandstatus hos ældre,

Sundhed.dk

Tandstatus – tandsundhed objektivt

og subjektivt vurderet,

Dansk Sund-

hedsinstitut, Rapport 2012. 02

Rapport om serviceeftersyn af sund-

hedslovens krav til indholdet af

omsorgstandplejen,

Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, marts

2014

Tandsundhed

og sundhed



Nationalt Videnscenter for Demens

har i samarbejde med tandlæge, ph.d.

Birita Ellefsen udarbejdet to korte pje-

cer om tandsundhed og demens. Pje-

cerne kan downloades på hjemmesi-

den:

www.videnscenterfordemens.dk



B. Lamster, E. Lalia, W.

S.Borgnakke, G. W. Taylor,

The

relationship between oral health and

diabetes mellitus,

Journal of the

American Dental Association,

2008, oct, 139

Lars Lønstrup:

Sygdomme i mund og

hjerte hænger sammen,

De Offent-

lige Tandlæger, Nr. 11, juni 2011

C. de Olivera, R. Watt, M. Hamer,

Toothbrushing, inflammation, and

risk of cardiovascular disease: results

Pjecen

Information om tandsundhed

hos patienter med demens

retter sig

mod praktiserende læger og andet

sundhedsfagligt personale, der skal

rådgive patienter og pårørende om

demens og tandsundhed.

Pjecen

Bevar smilet, glem ikke tæn-

derne! – vejledning i god tandsundhed

hos patienter med demens

retter sig

mod pårørende og plejepersonale,

der i det daglige skal varetage tand-

børstning og mundhygiejne hos

patienter med demens.



SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Noter til faktabokse

Tandstatus hos ældre,

Sundhed.dk.

Smag, Skønne måltider til alle gamle, Hvidbog om

nærende måltider med kulinarisk kvalitet til ældre,

januar 2015. Se også hjemmesiden Madkultu-

ren.dk.

Vær opmærksom på fejlsynkning,

Nyhedsbrev

for borgere, pårørende og plejepersonale om

omsorgstandpleje og tandpleje for seniorer, nr.

7, 2014; P. Sjögren, E. Nilsson, M. Forsell, O.

Johansson, J. Hoogstraate,

A systematic review

of the preventive effect of oral hygiene on pneumo-

nia and respiratory tract infection in elderly people

in hospitals and nursing homes: effect estimates

and methodological quality of randomized control-

led trials,

Journal of the American Geriatric

Society, 2008, Nov, 56 (11).

Rapport om serviceeftersyn af sundhedslovens krav

til indholdet af omsorgstandplejen,

Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, marts 2014.

5 Merete Valentinus:

Ældre, kost og tænder,

Tandplejeren, 3, 2009.

Tandstatus – tandsundhed objektivt og subjektivt

vurderet,

Dansk Sundhedsinstitut,

Rapport 2012. 02.

7 Lisa Bøge Christensen, Børge Hede, Ellen Nie-

len:

A cross-sectional study of oral health and oral

health-related quality of life among frail elderly

persons on admission to a special oral health care

programme in Copenhagen City, Denmark,

Gero-

dontology 2011.

8 Marianne Forsell, Petteri Sjögren, Olle Johans-

son,

Need of Assistance with Daily Oral Hygiene

Measures Among Nursing Home Resident Elderly

Versus the Actual Assistance Received from the

Staff,

The Open Dentistry Journal, 3, 2009.

9 Overtandlæge, lektor, ph.d. Børge Hede og

programleder, tandplejer Johan Poulsen, begge

Voksentandplejen Københavns Kommune.

10 Majbritt Lund,

Dårlig tandsundhed hos demente,

Tandlægebladet 4. 10. 2007.

11 Tril Willumsen, Line Karlsen, Richard Næss,

Sissel Bjørntvedt,

Are the barriers to good oral

hygiene in nursing homes within the nurses or the

patients?

Gerodontology 2012 June, 29 (2).

Personalet foretrak el-tandbørste,

Nyhedsbrev for

borgere, pårørende og plejepersonale om om-

sorgstandpleje og tandpleje for seniorer, nr.3,

2014; K.G. Fjeld, M. Mowe, H. Eide, T. Wil-

lumsen,

Effect of electric toothbrush on residents’

oral hygiene: a randomized clinical trial in nursing

homes,

European Journal of Oral Science,

2014, april, 122 (2).

Effektiv forebyggelse,

Nyhedsbrev for borgere,

pårørende og plejepersonale om omsorgstand-

pleje og tandpleje for seniorer, nr. 1, 2014;

K.R. Ekstrand, J.E. Poulsen, B. Hede, S.

Twetman, V. Qvist, R. Ellwood,

A Randomized

Clinical Trial of the Anti-Caries Efficacy of 5000

compared to 1450 ppm Fluoridated Toothpaste on

Root Caries Lesions in Elderly Disabled Nursing

Home Residents,

Caries Research 2013, 47 (5).

Svært at vurdere tandsundhed for ikke-fagfolk,

Nyhedsbrev for borgere, pårørende og pleje-

personale om omsorgstandpleje og tandpleje

forseniorer, nr. 4, 2014; Marianne Forsell,

Petteri Sjögren, Olle Johansson,

Need of Assi-

stance with Daily Oral Hygiene Measures Among

Nursing Home Resident Elderly Versus the Actual

Assistance Received from the Staff,

The Open

Dentistry Journal, 3, 2009.

Rapport om serviceeftersyn af sundhedslovens krav

til indholdet af omsorgstandplejen,

Ministeriet for

Sundhed of Forebyggelse, marts 2014.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

ldreForum er et statsligt, uafhængigt råd under Sundheds- og Ældremini-

steriet, som skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle livets områ-

der. Rådet skal desuden bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og til at nu-

ancere billedet af ældre og aldring. Forskere, fagpersoner, organisationer, kom-

muner, regioner, ældreråd og mange andre inddrages løbende i rådets arbejde.

Se mere om ÆldreForum og læs nyheder om ældre på

www.aeldreforum.dk.

ÆldreForum udsender løbende publikationer med information, inspiration og

debatskabende stof om tilværelsen som ældre, iværksætter undersøgelser og ar-

rangerer konferencer m.m.

Rådet har udgivet publikationer om bl.a. aldringsforskning, forholdet mellem

generationer, sprog, omsorg for svækkede ældre, ældre på arbejdsmarkedet, na-

turmedicin, kost, ældres seksualitet, psykisk sygdom hos ældre, ældre etniske

minoriteter, vedligeholdelse af køreevner og fornyelse af kørekort, frivilligt ar-

bejde og inspiration til fysisk aktivitet der forebygger sygdom og vedligeholder

funktionsevnen.

ÆldreForums publikationerne kan ses på

www.aeldreforum.dk

og bestilles gratis

på hjemmesiden eller på telefon: 9359 0181.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Pjecer fra ÆldreForum om ældres tand- og mundsundhed

Edisonsvej 18, 1.sal

5000 Odense C

Tlf. 7242 3990

9359 0181

E-mail:

aef@ aeldreforum.dk

Internet:

www.aeldreforum.dk

Dagli

g tand

fremm

pleje

foreby er helbred

gger s

ygdom