SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 77: Status for handlingsplan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Dato 08-12-2014

Sagsnr. 4-1010-60/1

ANWS/SBRO

[email protected]

Vedr. regionernes praksis for igangsættelse af fødsler.

1. Indledning

Efter anmodning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse afleverede Sundhedsstyrelsen i

august 2013 en handlingsplan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til

igangsættelse af fødsler. Det fremgår af handlingsplanens pkt. 3.1.1, 3.1.2 og 3.4.1, at Sund-

hedsstyrelsen gennemfører en undersøgelse af regionernes praksis vedrørende igangsættelse af

fødsler, herunder omfanget af anvendelsen af lægemidler til igangsættelse, samt en kortlægning

af den patientrettede information vedr. medicinsk igangsættelse og undervisning af personalet

på fødeafdelingerne. Sidstnævnte punkt skal ligeledes omhandle brug af lokale instrukser og

retningslinjer og fungere som et udgangspunkt for en samlet drøftelse med Danske Regioner,

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Jordemoderforeningen. På den bag-

grund blev regionerne i november 2013 anmodet om at redegøre for deres praksis på området,

herunder om anvendelse og valg af lægemidler til igangsættelse af fødsler, praksis for ambulant

igangsættelse og selvmedicinering ved hjemsendelse, information til de gravide samt informa-

tion og instrukser til personale på fødeafdelingerne. Et eksempel på den indledende henvendelse

til regionerne er vedlagt som bilag 1 og 2.

Sundhedsstyrelsen modtog i april 2014 materiale fra regionerne baseret på redegørelser fra i alt

21 sygehusafdelinger med fødsler fordelt på i alt 23 sygehusmatrikler. Der er ikke modtaget

redegørelser vedr. fødsler i hjemmet eller på private fødeklinikker, hvor igangsættelse ikke er

relevant. Sundhedsstyrelsen bad efterfølgende regionerne om en sammenfatning af materialet,

som Sundhedsstyrelsen modtog ultimo juni 2014, og som udgør grundlaget for nærværende

notat. De regionale bidrag er vedlagt som bilag 3-7. Det skal understreges, at Sundhedsstyrelsen

ved gennemgangen af det af regionerne indsendte materiale ikke har foretaget konkrete faglige

eller forvaltningsmæssige vurderinger af regionernes varetagelse af fødeområdet, men alene

har brugt materialet som udgangspunkt for en generel beskrivelse af området.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 77: Status for handlingsplan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler, fra sundheds- og ældreministeren

1.1 Afgrænsning

Nærværende notat sammenfatter praksis for igangsættelse af fødsler på sygehuse i Danmark på

baggrund af regionernes bidrag. Notatet er inddelt efter de temaer, som Sundhedsstyrelsen har

bedt regionerne belyse, men med særligt fokus på hvilke metoder, der benyttes til igangsættelse

af fødsler. Notatet vil især omhandle den medicinske igangsættelse af fødsler. Omfanget og

brug af mekaniske metoder til igangsættelse af fødsler nævnes i det indledende afsnit, men der

redegøres ikke for de forskelige mekaniske igangsættelsesmetoder samt rammerne for disses

anvendelse på landets fødeafdelinger. Notatet giver således et overordnet indblik i området,

men vil samtidig fremhæve de steder, hvor praksis synes at adskille sig på tværs af fødeafde-

linger og regionerne.

2. Præparater til medicinsk igangsættelse

Ved medicinsk igangsættelse af fødsler anvendes lægemidler af typen prostaglandin (miso-

prostol og dinoproston) eller syntetisk hypofysehormon (oxytocin). Oxytocin gives som drop

og anvendes primært til igangsættelse, hvor fostervandet er gået, men kvinden ikke har fået

veer eller som vestimulation, når fødslen er i gang. Prostaglandiner kan indtages gennem

munden (peroral administration) eller indføres i skeden (vaginal administration).

Misoprostol er godkendt til markedsføring i Danmark under handelsnavnene Cytotec® og Mi-

sodel®. Den godkendte indikation for Misodel® er induktion af fødsel hos kvinder med umo-

den cervix, fra uge 36 i svangerskabet, hvor induktion er klinisk indiceret. Misodel® fik mar-

kedsføringstilladelse i Danmark den 16. december 2013. Cytotec® er alene godkendt til fore-

byggelse af mavesår (ventrikelulcus) forårsaget af smertestillende medicin af typen NSAID

hos patienter med særlig risiko for at udvikle mavesår, f.eks. ældre og patienter med tidligere

mavesårssygdom. Cytotec® markedsføres som tabletter i styrken 0,2 mg.

Misoprostol har i en årrække tillige været anvendt i Danmark til igangsættelse af fødsler samt

til behandling af blødning i efterbyrdsperioden og ifm. medicinsk abort. Da dosering af miso-

prostol ved igangsættelse af fødsler er lavere (25 - 50 µg) end den markedsførte dosis, har Cy-

totec® været anvendt som grundlag for magistrel fremstilling på sygehusapoteker af kapsler

til peroral eller vaginal brug ved igangsættelse af fødsler.

Angusta® er et præparat fremstillet i Indien, som indeholder 25 µg misoprostol i tabletter til

peroral anvendelse. I henhold til lægemiddellovens § 29 anvendes Angusta® på baggrund af

en særlig udleveringstilladelse på en række fødeafdelinger i Danmark.

Dinoproston markedsføres under handelsnavnet Minprostin® som vagitorier á 3 mg godkendt

til igangsættelse af fødsel samt under handelsnavnet Propess® som vaginalindlæg indehol-

dende 10 mg til modning af cervix som led i igangsætning af fødsel.

Oxytocin markedsføres under handelsnavnet Syntocinon® som injektionsvæske godkendt til

igangsættelse af fødsel, samt til vestimulation og blødning i efterbyrdsperioden. Derudover

markedsføres Syntocinon® som en næsespray til brystspænding, hvor diegivning ønskes op-

retholdt. Næsesprayen anvendes ikke ved igangsættelse af fødsler.

3. Sammenfatning af praksis

Nedenfor gives et samlet overblik over antal fødsler samt antal og andel af igangsættelser i

2013. Tabelen er udarbejdet på baggrund af udtræk fra Fødselsregisteret. I de regionale rede-

gørelser fremhæves vanskeligheder ved at bruge Fødselsregisteret til at få lokale opgørelser af

igangsættelser, herunder med fordeling af igangsættelser på medicinske hhv. mekaniske meto-

der og angivelse af primær metode.

Sygehusfødsler 2013

Antal fødsler Antal igangsættelser

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Total

19.615

6.014

10.816

13.118

4.699

54.262

4.427

1.527

2.803

3.370

1.181

13.308

Andel af alle

fødsler

22,6 %

25,4 %

25.9 %

25,7 %

25,1 %

24,5 %

Kilde: Fødselsregisteret, Statens Serum Institut, opdateret 10. juni 2014

Flere regioner har suppleret deres redegørelser med udtræk fra e-sundhed og med egne hånd-

optalte opgørelser efter gennemgang af fødselsoptegnelser m.v., hvilket vanskeliggør evt. sam-

menligninger på tværs af regionerne. I tabellen er andelene af igangsættelse af fødsler inden for

den enkelte region derfor trukket fra Fødselsregisteret i juni 2014. Dette kan betyde, at der kan

forekomme nogle mindre afvigelser mellem regionernes egne opgørelser og ovenstående ud-

træk. Danske Regioner har dog oplyst, at der er en betydelig forskel for Region Hovedstaden,

idet regionen selv har opgjort andelen af igangsatte fødsler til 26,7%.

Generelt viser regionernes redegørelser, at prostaglandiner anvendes som primær igangsættel-

sesmetode ved omkring 2/3 af de igangsatte fødsler, mens hindesprængning (amniotomi) an-

vendes ved omkring 1/4 af de igangsatte fødsler, og resten fordeler sig på ballonkateter og

syntocinondrop. Der tages dog forbehold for variationer i opgørelsesmetoder.

Igangsættelse af fødsler kan foretages ved hjælp af enten medicinske eller mekaniske frem-

gangsmetoder, eller kan involvere brug af flere igangsættelsesmetoder og dermed også en

kombination af både medicinske og mekaniske metoder. Regionerne har ikke opgjort disse

forhold ensartede, således at nogle regioner kun redegør for fordelingen på primær metode,

andre vælger at angive fordeling på begge metoder uden angivelse af kombinationer, mens det

for enkelte fødesteder er angivet i gensidigt udelukkende kategorier.

3.1 Indikationer for igangsættelse af fødsel

De indikationer for igangsættelse af en fødsel, der rapporteres fra regionerne, er meget sam-

menfaldende på tværs af fødeafdelingerne i Danmark. Generelt anføres efterlevelse af lands-

dækkende retningslinjer på området, herunder retningslinjer fra DSOG.

Graviditetslængde anføres generelt som den hyppigste indikation på igangsættelse, og af de

regionale redegørelser fremgår det, at fødestederne følger DSOG’s retningslinjer vedr. gravi-

ditet efter termin, der anbefaler igangsættelse ved gestationsalder 41+2 til 41+5, således at det

tilstræbes, at fødslen har fundet sted før gestationsalder 42+0.

Andre årsager, der angives, omfatter blandt andet svangerskabsforgiftning (præeklampsi), for-

højet blodtryk (hypertension), vandafgang uden ledsagende ve-aktivitet (PROM), vandafgang

før termin (PPROM), sukkersyge (diabetes), leverbetinget graviditetskløe og psykosociale in-

dikationer (molimina).

På baggrund af indrapporteringerne fra regionerne er det ikke muligt at angive en detaljeret

fordeling af de forskellige indikationer for igangsættelse, ligesom det heller ikke er muligt at

lave en sammenligning på tværs af fødeafdelingerne, da detaljeniveauet er meget varierende

på tværs af materialet.

3.2 Lægelig delegation ved igangsættelse af fødsel

Rammerne for delegation af lægelige opgaver og for jordemoderens ansvar er bl.a. fastsat i

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriseredes sundhedsper-

soners benyttelse af medhjælp, samt i vejledning nr. 151 af 8. august 2001 om jordemødres

virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.

Af de regionale redegørelser ses en nogenlunde ensartet praksis vedrørende ansvarsfordelin-

gen mellem sundhedspersonale i forbindelse med igangsættelse af en fødsel. Det fremgår af

de indsendte redegørelser, at det generelt er læger, der ordinerer igangsættelse af fødsler.

Flere fødesteder anfører dog, at ved udvalgte indikationer, som f.eks. overbåren graviditet hos

en rask gravid, kan beslutningen om igangsættelse være delegeret til udvalgte jordemødre.

Det fremgår ligeledes som et generelt forhold, at valg og administration af lægemiddel ved

igangsættelse af fødsel varetages af jordemødre efter rammedelegation, som fastsætter ram-

mer for jordemoderens vurdering af behovet for behandling af den gravide og gennemførelse

heraf, uden at lægen forinden i det konkrete tilfælde har taget stilling til, om behandling skal

iværksættes.

Hindesprængning foretages generelt af jordemødre, mens oplægning af ballonkateter ifm. me-

kanisk igangsættelse generelt varetages af læger. Det fremgår derudover, at fødestederne ge-

nerelt har retningslinjer for involvering af læger f.eks. hvis der forekommer forandringer i fo-

sterets hjerteaktivitet og vemønsteret som målt ved cardiotocografi (CTG), eller hvis igang-

sættelsen i øvrigt ikke forløber efter hensigten.

3.3 Valg af lægemidler til igangsættelse af fødsler

På baggrund af indrapporteringerne kan det konkluderes, at valg af lægemidler ved medicinsk

igangsættelse varierer på tværs af regionerne, og i mindre grad på tværs af fødeafdelingerne

inden for de enkelte regioner.

Generelt anfører regionerne, at man i løbet af 2013 er ophørt med anvendelse af magistrelt

fremstillet misoprostol til igangsættelse af fødsler, og er overgået til at bruge enten Angusta®

eller Minprostin® som førstevalg. Hverken Propess® eller Misodel® anvendes rutinemæs-

sigt.

I det følgende beskrives anvendelsen af oxytocin ikke nærmere, idet der fokuseres på valg af

prostaglandin-præparater.

For

Region Hovedstadens

fødesteder anføres generelt, at misoprostol benyttes i hovedparten

af de medicinske igangsættelser med dosering 50 µg peroralt 2-3 gange i døgnet med mindst 4

timers interval. I udvalgte tilfælde, som f.eks. tvillingegraviditet (gemelli) er førstevalget di-

noproston, med dosering 3 mg vaginalt 2-3 gange i døgnet med mindst 6 timers interval. Hos

gravide med tidligere kejsersnit (sectio) anvendes generelt ballonkateter som førstevalg ved

igangsættelse.

Samtlige fødeafdelinger i

Region Sjælland

angiver, at man i 2013 ophørte med at anvende

misoprostol og aktuelt anvender vaginal dinoproston som primær metode. Der er dog nogle

fødeafdelinger, der har udleveringstilladelse til Angusta®, men denne anvendes ikke pt.

Region Syddanmark

anvender alle fødesteder dinoproston med dosering 3 mg vaginalt 2

gange dagligt med mindst 6 timers interval.

Region Midtjylland

angiver, at fødestederne medio 2013 er overgået fra vaginalt doseret ma-

gistrelt fremstillet misoprostol til at bruge Angusta®. Førstevalget er således misoprostol med

dosering 50 µg peroralt 2 gange i døgnet med mindst 4 timers interval den første dag, med

mulighed for 100 µg peroralt 2 gange i døgnet på anden igangsættelsesdag.

Region Nordjyllands

fødesteder anvender dinoproston med dosering 3 mg vaginalt 2 gange

dagligt med mindst 6 timers interval som den primære medicinske igangsættelsesmetode. Re-

gionen anfører, at man har udleveringstilladelser til Angusta®, som dog pt. ikke anvendes idet

man afventer nærmere afklaring på nationalt plan jfr. det igangværende arbejde i Rådet for

Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

3.4 Rammerne for igangsættelse af fødsler

Det anføres generelt, at de regionale fødeafdelinger har den praksis, at den gravide indled-

ningsvist undersøges af en jordemoder, som bl.a. løbende foretager CTG før, under og efter

evt. igangsættelse af fødslen. Ved forhold eller situationer, hvor mor og/eller barn er truet, fo-

regår igangsættelse under indlæggelse. Hvis undersøgelser af mor og barn derimod viser nor-

male forhold, er der mulighed for at foretage en ambulant igangsættelse og her ses forskellig

praksis for, hvorvidt dette forekommer og om der udleveres medicin til selvadministration i

hjemmet.

Fødeafdelingerne anfører generelt, at de er opmærksomme på at fastlægge igangsættelsesme-

toden i samråd med den gravide, samt videregive information om, hvor hun skal henvende sig

i tilfælde af uro, vandafgang, smerter, blødning eller ve-aktivitet. Derudover anføres det for

flere fødesteder, at der bliver aftalt tid og sted for de opfølgende undersøgelser, inden den gra-

vide forlader afdelingen. Det gælder ligeledes for fødeafdelingerne, at der som udgangspunkt

ordineres igangsættende lægemidler for én dag af gangen. Hvis der ikke ses en fremgang i

fødslen efter to dage med igangsættende metoder, lægges en individuel plan i samarbejde med

flere fagpersoner.

For at illustrere eventuelle forskelle i praksis er den nedenstående gennemgang opdelt på regi-

onsniveau og i nogle tilfælde på sygehusniveau.

Region Hovedstaden

For

Nordsjællands Hospital

i Hillerød anføres det, at ordination af misoprostol skal forudgåes

af normal CTG. Ved PROM og ukomplicerede tilstande hos mor og barn, er der mulighed for,

at der kan medgives én dosis misoprostol til selvadministration i hjemmet. Ved igangsættelse

med dinoproston anvendes vagitorier som indføres på afdelingen.

På

Rigshospitalet

er praksis, at den gravide indtager første dosis á 50 µg misoprostol på afde-

lingen, hvorefter hun – hvis alt er normalt – kan hjemsendes med tre pilleglas á 50 µg miso-

prostol, som skal indtages den følgende dag på aftalte tidspunkter. Efter indtagelse af de udle-

verede tabletter ses kvinden på fødemodtagelsen, hvor der køres CTG og hvis muligt udføres

hindesprængning. Den gravide informeres om at henvende sig på fødegangen, hvis der kom-

mer vandafgang, blødning, veer eller andre smerter. Ved kompliceret graviditet er udgangs-

punktet, at kvinden forbliver på sygehuset.

På

Hvidovre Hospital

er udgangspunktet, at den gravide har mulighed for at gå hjem mellem

behandlingerne med misoprostol, som gives på fødeafdelingen. Ved indikationen PROM er

proceduren dog, at den gravide indtager den første dosis misoprostol på fødeafdelingen og

derefter får yderligere to doser misoprostol med hjem til selvadministration.

På

Herlev Hospital

kan igangsættelser af normalt forløbende graviditeter foregå ambulant,

hvorimod igangsættelse under komplicerede forhold sker under indlæggelse. Det fremgår, at

misoprostol indtages på fødeafdelingen, således at kvinden kan gå hjem mellem doseringerne.

Bornholms Hospital

angiver ligeledes muligheden for at hjemsende den gravide mellem be-

handlinger med misoprostol peroralt, forudsat at CTG er normal og graviditeten er ukompli-

ceret. Fødeafdelingen udleverer dermed ikke selvadministrerende medicin til igangsættelse.

Ved øvrige igangsættelsesmetoder indlægges den gravide på afdelingen.

Region Sjælland

Praksis for udlevering af igangsættende lægemidler til selvadministration i hjemmet samt valg

af lægemiddel synes ensartet på tværs af fødeafdelingerne i Region Sjælland. Samtlige afde-

linger (Holbæk

Sygehus, Næstved Sygehus, Roskilde Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus)

anfører, at så længe CTG er normal og der ikke er anden indikation for observation, kan den

gravide tage hjem mellem den medicinske igangsættelsesmetode, som foregår ved brug af di-

noproston vagitorier á 3 mg på afdelingen. Denne praksis er forudsat, at forholdene er ukom-

plicerede og at hendes bopæl ligger forholdsvis tæt på afdelingen (inden for 30 min.). Frem-

gangsmåden gælder både for første og eventuelt anden igangsættelsesdag.

Region Syddanmark

For regionens fødeafdelinger (Sygehus

Lillebælt

i Vejle,

Sydvestjysk Sygehus

i Esbjerg,

Syge-

hus Sønderjylland

i Sønderborg

og Odense Universitetshospital)

gælder det, at kvinder med

en ukompliceret graviditet kan igangsættes ambulant og dermed opholde sig i hjemmet mel-

lem indtagelse af medicin til igangsættelse. Dette sker på baggrund af en konkret, individuel

vurdering. Behandlingen med dinoproston vagitorier gives på afdelingen, hvorfor der ikke fo-

rekommer hjemsendelse med medicin til selvadministration.

Region Midtjylland

Det fremgår af materialet fra

Aarhus Universitetshospital,

at der ikke medgives medicin til

selvadministration ved ambulant igangsættelse på andre indikationer end PROM. Ved PROM

og i øvrigt ukomplicerede forhold kan den gravide medgives én dosis misoprostol til indta-

gelse i hjemmet. På anden igangsættelsesdag øges dosis af peroral misoprostol, og kvinden

forbliver derefter på fødegangen indtil fødsel.

På

Regionshospitalet Randers

kan kvinden gå hjem imellem behandlingerne med misoprostol,

der foregår på fødeafdelingen.

På

Hospitalsenheden Vest

med fødsler i Herning og Holstebro kan kvinden ved igangsættelse

på indikationen PROM gå hjem efter første administration af misoprostol, og hun kan medgi-

ves yderligere én dosis misoprostol til peroral indtagelse 4 timer efter første administration,

forudgået af telefonkontakt til jordemoder på fødegangen, som sikrer sig, at der ikke er be-

gyndende ve-arbejde. Hvis hun yderligere 4 timer efter anden dosis ikke har debut af egne

veer kommer kvinden til fødegangen, hvor yderligere misoprostol kan ordineres, forudsat in-

gen veer og forudgået af normal CTG. Kvinden bliver da på afdelingen til fortsat observation

og behandling. Tilsvarende procedure anvendes på

Hospitalsenheden Horsens

og på

Hospi-

talsenheden Midt

i Viborg.

Region Nordjylland

På regionens fødeafdelinger ved

Aalborg Universitetshospital, Sygehus Thy-Mors

i Thisted og

Sygehus Vendsyssel

i Hjørring er der mulighed for ambulante forløb for kvinder med normal

CTG, et ukompliceret forløb og som igangsættes ved brug af vaginalt dinoproston. Hvorvidt

kvinden kan gå hjem mellem behandlingerne vurderes tillige ud fra hensyn til kvindens bo-

pæl, sociale forhold m.v. I situationer hvor enten mor eller barnets tilstand kræver observa-

tion, vil igangsættelsesmetoden foregå under indlæggelse.

3.5 Information og retningslinjer

Patientinformation

Alle regioner anfører, at den gravide informeres både mundtligt og skriftligt vedr. beslutnin-

gen om igangsættelse af fødslen. Den skriftlige patientinformation er ofte i form af pjecer, der

er udarbejdet lokalt eller regionalt og som udleveres til den gravide. Som supplement hertil

gives mundtlig information tilpasset den enkeltes behov og situation, eksempelvis kan gravide

i særlige risikogrupper have brug for yderligere information omkring risici. Derudover henvi-

ses der til yderligere information på sygehusets hjemmeside, hvis relevant.

Personaleinformation

Der er udarbejdet retningslinjer og instrukser vedr. igangsættelse af fødsler af enten det på-

gældende sygehus eller regionen. Af Region Syddanmarks og Region Sjællands materiale

fremgår det, at der udarbejdes instrukser på det specifikke sygehus, mens fødeafdelingerne i

Region Midtjylland arbejder efter ensartede og regionale faglige retningslinjer og procedurer.

Disse regionale instrukser tilpasses herefter til lokale, logistiske forhold.

Region Nordjylland anfører, at der anvendes retningslinjer, der er udarbejdet i afdelingen med

udgangspunkt i bl.a. DSOG’s landsdækkende retningslinjer. Derudover har regionen en fælles

platform, hvor guidelines lægges ud for at motivere til, at alle ensretter praksis. Af Region

Hovedstadens materiale fremgår det, at der er både regionale fællesretningslinjer, som er im-

plementeret på fødeafdelinger, ligesom der udarbejdes specifikke retningslinjer på de enkelte

fødeafdelinger.

Regionerne anfører, at personalet løbende orienteres om revisioner eller ny viden på området,

f.eks. via udsendelse af nyhedsbreve samt ved orientering på personalemøder. Ved større æn-

dringer i gældende retningslinjer og instrukser anføres, at der kan tilbydes undervisning til per-

sonalet. Udbuddet af undervisning synes dog meget varierende på tværs af landet, og det frem-

går ikke, at der er en systematisk og ensartet tilgang til undervisning i medicinsk igangsættelse

af fødsler. Således synes enkelte, større sygehuse at tilbyde løbende undervisning for jorde-

mødre og læger om procedurer i forbindelse med igangsættelse af fødsler, mens der på andre

sygehuse ikke er formaliseret undervisning.

Som overordnet kommentar har Danske Regioner anført, at selvom det ikke specifikt fremgår,

at der f.eks. er beskrevet instruks for undervisning af personale, så skal det ikke opfattes som,

at personale ikke undervises, idet undervisning og oplæring er en integreret del af måden, der ar-

bejdes på et sygehus.

I flere af regionernes oversigter fremgår det, at der i forbindelse med daglige obstetriske kon-

ferencer gennemgås konkrete patientforløb, hvor der drøftes indikationer for igangsættelse

med henblik på læring. Disse konferencer benyttes ligeledes som en platform til vidensdeling

og orientering om de seneste udgaver af afdelingens retningslinjer. Derudover fremgår det, at

nyansatte informeres om afdelingens retningslinjer og praksis på området.

4. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter

Nærværende gennemgang viser, at medicinsk igangsættelse af fødsler er en væsentlig aktivitet

på de danske fødeafdelinger. Omkring hver fjerde fødsel er igangsat, og ved disse anvendes

prostaglandiner i to ud af tre igangsættelser.

Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der er en ensartet praksis på tværs af landet ift. hvilke indi-

kationer, der anvendes ved tilbud om igangsættelse af fødsler, og generelt følger landets føde-

steder de landsdækkende retningslinjer på området. Der synes også at være ensartet praksis

vedr. anvendelse af lægelig delegation og dokumentation af rammerne for dette på baggrund

af det indsendte materiale. Endvidere synes der at være en ensartet praksis for så vidt angår

rammerne for skriftlig og mundtlig information til den gravide forud for igangsættelsen af

fødslen.

Der ses i stedet en variation på tværs af regionerne ift. valg af prostaglandin-præparat ved

igangsættelse af fødsler. Generelt anfører regionerne, at man er ophørt med anvendelse af ma-

gistrelt fremstillet misoprostol til igangsættelse af fødsler. Men regionerne deler sig herefter,

idet Region Hovedstaden og Region Midtjylland er overgået til at bruge Angusta®, mens Re-

gion Syddanmark, Region Nordjylland og til dels Region Sjælland herefter har anvendt Min-

prostin® som førstevalg. Inden for disse to valg er der mindre variationer i praksis ift. hvilke

doser og intervaller, der anvendes på den enkelte fødeafdeling.

Det fremgår af redegørelsen, at de fleste regionale fødesteder har fået udleveringstilladelse til

Angusta®, men at flere ikke anvender denne mulighed, idet man afventer nærmere afklaring

på tværregionalt plan, jfr. det igangværende arbejde i RADS.

Der er en tilsvarende variation på tværs af regionerne ift. om medicin udleveres til selvadmi-

nistration i hjemmet, idet praksis i alt væsentlighed følger valget af peroral misoprostol (som

under visse forhold tillader selvadministration i hjemmet) hhv. vaginal dinoproston (som kun

vanskeligt muliggør selvadministration). Variationen i praksis kunne tyde på, at der er behov

for tværregionale anbefalinger for præparatvalg, herunder administrationsform, dosering og

intervaller, hvorefter regionerne vil kunne etablere en tilsvarende ensartet praksis ift. ram-

merne for igangsættelser, herunder forhold vedr. ambulant igangsættelse, overvågning af

fødslen selvadministration af medicin m.v.

Gennemgangen viser endvidere en varierende tilgang til undervisning om medicinsk igang-

sættelse henvendt til personalet på landets fødeafdelinger, herunder hvordan der videregives

ny information og hvor ofte dette foretages. Der kan med fordel overvejes at etablere en mere

systematisk og ensartet tilgang til undervisning i medicinsk igangsættelse af fødsler, f.eks.

gennem udarbejdelse af tværregionale undervisningsmateriale og undervisningsprogrammer.

Endelig konstaterer Sundhedsstyrelsen, at det er en udfordring at få retvisende data på områ-

det, og gennemgangen viser, at monitoreringen kan styrkes, således at det bliver muligt for

myndigheder, regioner og fødesteder at få ensartede, valide og sammenlignelige opgørelser

vedr. fødselsigangsættelser, herunder data vedr. indikation(er), igangsættelsesmetoder (både

primære og sekundære), forløsningsmetoder, kvalitetsindikatorer, komplikationer m.v.