Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 74
Offentligt
1548963_0001.png
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Busk Hansen
Quit Diabetes konceptet
Home:
www.quitdiabetes.dk
E:
[email protected]
23. juli 2015
Kopi til:
Dansk Endokrinologisk Selskab
Dansk Selskab for Almen Medicin
Dansk Selskab for Fysioterapi
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Sygeplejeselskab
Dansk Socialrådgiverforening
Diabetesforeningen
Foreningen Quit Diabetes
Foreningen af Kliniske Diætister
Kost & Ernæringsforbundet
Danske Regioner
Kommunernes Landsforening
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Folketingets Sundhedsudvalg
Kommentarer til national klinisk retningslinje af 7. juli 2015 for udvalgte
sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes.
Resumé og formål:
Den 7. juli 2015 udsendte Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer for behandling af patienter med type
2 diabetes.
Efter at have dokumenteret, at der er fordele ved en lavkulhydrat kost i forhold til en kost med mange
kulhydrater, når Sundhedsstyrelsen frem til at anbefale, at diabetikere på trods af evidensen fortsat
skal anbefales en kost med mange kulhydrater svarende til anbefalingerne til ikke-diabetikere.
Begrundelsen er, at der efter Sundhedsstyrelsens opfattelse mangler et større evidensgrundlag til en
endelig afklaring eventuelle ulemper på længere sigt.
Sundhedsstyrelsen oplyser intet om hvilke langsigtede ulemper/risici, de har i tankerne.
Et kvalificeret gæt kunne være bekymring for, at en lavkulhydrat kost på længere sigt kan skade
nyrerne, øge risikoen for hjertekarsygdomme og resultere i øget overdødelighed for diabetikere.
Der findes flere kontrollerede undersøgelser af disse forhold.
Formålet med denne skrivelse er at belyse kendte langsigtede fordele og ulemper på de tre områder
for at kunne afgøre, om der er grundlag for bekymring.
1
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
Hvis der ikke er nogen langsigte ulemper/risici men lutte fordele, bør anbefalingen til type 2
diabetikere snarest ændres til en faseopdelt lavkulhydrat kost med et kulhydratindhold på mellem 20
og 40 E%.
1. Energifordeling i kosten:
I de nye retningslinjer for diæt til type 2 diabetikere ”opfordres
der til at overveje at tilbyde
diætbehandling baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger (kulhydrat 45-60 %, protein
10-20 % fedt <35 %) frem for diætbehandling baseret på relativt lav kulhydratindtagelse (<45
%) …”
Opfordringen er markeret med symboler for, at det er svag/betinget anbefaling, og for at Sundheds-
styrelsen kun er moderat sikker på den estimerede effekt.
I rapportens afsnit 5, der handler om betydningen af kulhydratindholdet i kosten, er henvist til 10
videnskabelige undersøgelser, hvoraf 6 specifikt handler om effekten af en kost med færre
kulhydrater. I alle 6 undersøgelser er påvist fordele ved at skifte til en lavkulhydrat kost.
Ud over de 10 medtagne videnskabelige undersøgelser har jeg gennemgået følgende undersøgelser:
Undersøgelse af 363 overvægtige patienter
(1)
,
hvoraf 102 havde type 2 diabetes.
Undersøgelsen viste, at både en lavkulhydrat kost og en lavkalorie kost havde gunstig virkning
på alle de parametre, der blev undersøgt, men at resultaterne var bedre og mere markante på
den gruppe, der fulgte en lavkulhydrat kost.
Reduktionen i blodsukkeret for gruppen med lavkulhydrat kost var så markant, at det var
nødvendigt for patienter under diabetesmedicinering med insulin og sulfonylurinstof at
reducere eller ophøre med medicinering for at undgå hypoglykæmi.
En forskergruppe har i flere år gennemført en omfattende og systematisk undersøgelse af
effekten på kroppens funktioner af varierende mængde og type af protein, kulhydrat og fedt i
kosten
(2)
.
Forskerne var specielt interesseret i diæter til patienter med type 2 diabetes.
Målet for forskerne var at nå frem til en diæt, som kan sikre et velreguleret blodsukker uden
diabetestabletter eller insulin, og uden at det forudsatte vægttab.
Forskergruppen testede effektiviteten af flere diæter med varierende forhold mellem
protein:kulhydrat:fedt på personer med ubehandlet type 2 diabetes. Kontrolgruppen fik en
kost med forholdet 15:55:30 og forsøgsgrupperne fik kost med henholdsvis 30:40:30 og
30:20:50.
Gruppen med 30:40:30 fik en moderat men signifikant forbedring, mens en 30:20:50 diæt
resulterede i en reduktion af det fastende blodsukker til næsten det normale for ikke-
diabetikere.
En forskergruppe ledet af den kendte diabetesforsker Eric C. Westman undersøgte effekten
på type 2 diabetikere af en lavkulhydrat diæt (<20 gram kulhydrat dagligt) sammenlignet med
en lavkalorie diæt (500 kcal/dag)
(3).
Der var 49 deltagere, der fuldførte undersøgelsen. Begge grupper fik forbedrede blodsukkertal
og vægttab, men gruppen, der fulgte lavkulhydratdiæten fik den største forbedring af
blodsukkertal (A1c), og gruppens medicinering blev reduceret eller elimineret for 95.2 % af
gruppen medlemmer.
2
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
1548963_0003.png
Forskerne konkluderede, at en diæt med lavt indhold af kulhydrater er mest effektiv til
regulering og normalisering af blodsukkeret.
Flere undersøgelser har vist, at diabetikere taber sig med en kost med mere fedt og færre
kulhydrater. I den forbindelse kan kort nævnes en svensk undersøgelse offentliggjort i
Nutrition & Metabolism 2008
(4).
Undersøgelsen omfattede 23 overvægtige patienter (BMI
> 30) med t2 diabetes. Ved at reducere indholdet af kulhydrater opnåede patienterne efter 44
måneder et vægttab på i snit ca. 7 %. Ved undersøgelsens start vejede de i gennemsnit 100,6
kg og efter 44 måneder 93,1 kg.
Ved starten var blodsukkeret (HbA1c) i gennemsnit 8,0. Blodsukkeret faldt hurtigt til
normalen og HbA1c var efter 44 måneder i gennemsnit 6,8.
Flere blev helt fri for diabetes, og for de øvrige var der tale om en betydelig reduktion i
medicineringen. Derudover var der et betydeligt fald i antallet af hjertekarsygdomme.
Forsøget viste, at overvægtige type 2 diabetikere, der ikke tidligere havde været i stand til at
tabe sig, oplevede mindre sult og større vægttab efter at have skiftet til diæten med færre
kulhydrater og mere fedt, og at sulten vendte tilbage, når andelen af kulhydrater igen blev
øget.
Referencerne til de overfor refererede undersøgelser er indsat nederst.
Sammenfattende kan konkluderes, at alle videnskabelige undersøgelser af, om type 2 diabetikere skal
følge en lavkulhydrat kost eller en kost med mange kulhydrater (45 – 60 E%) viser, at der er fordele
ved at følge en lavkulhydrat kost.
Der er også budskabet i de 26 diabeteseksperters (heraf 2 danske) artikel i tidskriftet Nutrition i januar
2015
(5)
.
Forskerne dokumenterede, at der er væsentlige fordele ved at vælge en kost med færre
kulhydrater og mere fedt. De fleste type 2 diabetikere kan ifølge forskerne på den måde opnå en
væsentlig forbedring af helbredet med bl.a. normalisering af blodsukker, varigt vægttab, lavere
blodtryk og bedre triglyceridtal.
Der findes som nævnt ingen undersøgelser, der for diabetikere indikerer fordele ved en kost med
mange kulhydrater. De nuværende generelle retningslinjer blev som påpeget af den amerikansk/
engelske forsker Zoê Harcombe og hendes medarbejdere
(15)
gennemført i begyndelsen af 1980’erne
uden et videnskabeligt grundlag, og på trods af viden om, at det for diabetikere ville give problemer.
2. Langsigtede fordele og ulemper ved en kost med relativt få kulhydrater:
I det følgende belyses fordele og ulemper forbundet med en lavkulhydrat kost på længere sigt med
fokus på mulig skadevirkning på nyrerne, øget risikoen for hjertekarsygdomme og risiko for øget
overdødelighed.
Det er netop for disse sygdomsrisici, der efter Diabetesforeningens opfattelse mangler et langsigtet
evidensgrundlag, for at en lavkulhydratdiæt kan anbefales ved behandling af diabetikere. Det
fremgår af foreningens seneste medlemsblad i en
omtale af kulhydrater side 42 til 45.
Ad skade på nyrerne:
3
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
1548963_0004.png
Flere undersøgelser viser, at et reduceret indtag af kulhydrater og et væsentligt højere indtag af
proteiner kun kan være et problem for personer med en i forvejen svækket nyrefunktion.
Det fremgår bl.a. af undersøgelsen af nyrefunktionen for 1.624 kvinder i Nurses’ Health Study
(6)
. For personer med en normal nyrefunktion er der ifølge undersøgelsen ikke problemer i at
spise flere proteiner og færre kulhydrater og mere fedt.
En australsk/newzealandsk undersøgelse fra 2013
(7)
viser tilsvarende, at et højt indtag af
protein ikke skader nyrefunktionen, og at der ikke er grundlag for at fraråde diabetikere at
spise en proteinrig kost. Undersøgelsen viste, at et vægttab (som for de fleste diabetikere
opnås ved at spise færre kulhydrater) forbedrer nyrefunktionen.
For diabetikere er den største trussel mod nyrerne et væsentligt forhøjet blodsukker, hvor det
overskydende glukose skal udledes gennem nyrerne. Derfor er den hurtige og vedvarende reduktion
af blodsukkeret, som kan opnås ved kost med færre kulhydrater, det bedste værn mod nyreproblemer.
Eftersom svær overvægt er skadeligt for nyrerne, vil det vægttab som de fleste overvægtige
diabetikere oplever efter at have skiftet til en lavkulhydratdiæt have en gunstig virkning på
nyrefunktionen.
Der kan derfor ikke være tale om en langsigtet risiko for skade på nyrerne ved en kost med
færre kulhydrater – tværtimod kan der forventes en forbedret nyrefunktion.
Ad
risikoen for hjertekarsygdomme:
Der er gennemført mange kontrollerede kliniske undersøgelser af, om en kost med færre kulhydrater
kan øge risikoen for hjertekarsygdomme og andre sygdomme, herunder kræft.
Omfattende undersøgelser, herunder Framingham Heart Study, har ikke kunnet påvise en langsigtet
relation mellem en fedtholdig kost, kolesteroltal og risiko for hjertekarsygdomme. I 1961 efter den
første follow-up annoncerede forskerne bag projektet ganske vist, at der var konstateret en
sammenhæng mellem højt indtag af fedt, kolesteroltal og risikoen for hjertekarsygdomme, og at et
højt kolesteroltal kunne betragtes som en sikker indikator for risikoen for hjertekarsygdomme.
Den 30-årige follow-up i 1991viste imidlertid et helt andet billede. Den viste, at der ved spisning af
mere fedt og et kolesteroltal på mellem 205 og 264 mg/dL ikke kunne påvises relation mellem
kolesteroltal og risiko for hjertekarsygdomme, og at mænd mellem 48 og 75 år med en fedtholdig
kost og et relativt højt kolesterol havde mindre risiko for at dø af hjertesygdom end mænd med et
lavere kolesteroltal.
Den amerikanske sundhedsstyrelse (NIH) var meget tilbageholdende med at offentliggøre resultatet.
(Kilde: Nina Teicholz, The Big Fat Surprise, 2014, p64-68.)
En anden stor undersøgelse fandt sted i 1990’erne - cirka 15 år efter, at sundhedsmyndighederne i
den vestlige verden havde bestemt, at alle skulle spise fedtfattigt og spare på kød, æg, smør,
salatdressing og andre fede fødevarer. Det var The Women’s Health Initiative (WHI) som omfattede
test af 48.835 kvinder. På trods af at testgruppen fulgte en sundere livsstil, herunder mere motion,
kunne der efter 8 års follow-up ikke konstateres positiv effekt af at spise mange kulhydrater og spare
på fedtet – hverken på risikoen for udvikling af kræft eller hjertekarsygdomme.
Blandt nyere undersøgelser med type 2 diabetikere kan nævnes:
4
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
I en randomiseret svensk undersøgelse af 61 personer med type 2 diabetes fra 2012
(8)
blev
konkluderet, at en kost med få kulhydrater var gavnlig sammenlignet med en fedtfattig kost,
og at en kost, hvor kun 20 % af energien kommer fra kulhydrater har en varig gunstig effekt
på kropsvægten og på regulering af blodsukkeret.
I behandlingsgruppen blev konstateret 2 tilfælde af hjertekarsygdomme, mens 4 ud af 6 i
kontrolgruppen blev udsat for hjertekarsygdomme.
I en randomiseret svensk undersøgelse fra 2008 af 61 type 2 diabetikere blev effekten af en
kost med lavt indhold af kulhydrater (LCD) sammenlignet med en kost med lavt indhold af
fedt (LFD)
(9).
Der viste sig ikke nævneværdig forskel på vægten mellem forsøgsgruppen og kontrolgruppen,
men behovet for medicinering i LCD gruppen blev reduceret signifikant.
Forskerne konkluderede, at en diabetesbehandling med en kost med 20 E% fra kulhydrater er
sikker med hensyn til hjertekarsygdomme, og at det skal være en godkendt alternativ
behandling.
Forskere hos Harvard School of Public Health har i 2012 gennemgået flere undersøgelser af
effekten af kost med lavt indhold af kulhydrater
(10),
og er nået frem til, at der er evidens for,
at en diæt med færre kulhydrater kan hjælpe til vægttab og til at fastholde vægttab, - samtidig
med at risikoen for hjertekarsygdomme og udvikling af diabetes reduceres.
Forskerne hos Harvard henviser bl.a. til en 20-årig prospektiv undersøgelse af 82.802 kvinder
(11)
, hvor relationen mellem lavkulhydrat diæter og hjertekarsygdomme blev undersøgt.
Kvinder som spiste en lavkulhydrat kost baseret på vegetabilske produkter havde en 30
procent mindre risiko for hjertekarsygdom og en 20 procent mindre risiko for udvikling af
diabetes sammenlignet med kvinder, der spiste en fedtfattig kost med mange kulhydrater.
Forskerne hos Harvard henviser desuden til den randomiseret undersøgelse OmniHeart
(12)
,
som ligeledes punkterer den gængse opfattelse af, at et reduceret indtag af fedt reducerer
risikoen for hjertekarsygdomme. Ved at erstatte en del af kulhydraterne med protein eller fedt
blev opnået et lavere blodtryk og lavere LDL kolesterol.
Den ovenfor nævnte svenske undersøgelse offentliggjort i Nutrition & Metabolism 2008 (4)
viste efter 44 måneders follow-up, at en lavkulhydratdiæt til overvægtige diabetikere ud over
et reduceret blodsukker resulterede i et betydeligt fald i antallet af hjertekarsygdomme.
I Sverige har LCHF-diæter vundet stor udbredelse i de seneste 10 år.
Det har givet anledning til bekymring hos de svenske sundhedsmyndigheder, da en væsentlig
stigning i indtaget af kød og dyrisk fedt i henhold til de officielle kostråd og den officielle
sundhedsopfattelse vil kunne resultere i flere hjertekarsygdomme.
Svenskernes ændrede spisevaner kan bl.a. ses på forbruget af smør, som er næsten fordoblet
siden 2004/2005, hvor LCHF-udviklingen startede. I samme periode er antallet af akutte
blodpropper i hjertet faldet med næsten 50 % og antallet af behandlingskrævende type 2
diabetikere er faldende og er i dag det laveste i Europa.
I nedenstående diagram er vist udvikling i forbrug af smør og antallet af blodpropper per
100.000 svenskere.
5
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
1548963_0006.png
De ovenfor refererede undersøgelser godtgør, at der ikke kan være tale om en langsigtet risiko
for en stigning i antallet af tilfælde af hjertekarsygdomme ved en kost med færre kulhydrater
– tværtimod kan der for type 2 diabetiker forventes væsentlig færre tilfælde.
Ad
risikoen for større dødelighed:
Der er gennemført flere undersøgelser af, om en proteinrig kost med færre kulhydrater og mere fedt
påvirker dødeligheden.
I en japanske observationsundersøgelse
(13)
, at der blevet konstateret større samlet dødelighed
i grupperne, som spiste en kost med få kulhydrater. Analysen giver ingen årsagsforklaring –
resultatet kan skyldes andre forhold end få kulhydrater, herunder at der er tale om samkøring
af data fra 17 ret forskellige undersøgelser. Undersøgelsen viste i øvrigt, at en kost med få
kulhydrater ikke påvirker risikoen for hjertekarsygdomme.
En undersøgelse fra 2010 fra Harvard School of Public Health af 85.168 kvinder og 44.548
mænd i en længere årrække viste
(14),
at dem der fulgte en kost med få kulhydrater baseret på
animalske produkter havde en samlet lidt højere dødelighed, mens en kost med få kulhydrater
baseret på flere vegetabilske produkter var relateret til en lavere samlet dødelighed samt en
lavere dødelighed grundet hjertekarsygdomme.
6
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
Når en del af kulhydraterne udskiftes med vegetabilsk fedt f.eks. olivenolie kan følgelig
generelt forventes en reduktion af overdødeligheden.
Ingen af undersøgelserne omfattede diabetikere.
På grund af, at en kost med mange kulhydrater for diabetikere resulterer i forhøjet blodsukker, i
overvægt, i forhøjet blodtryk og for mange diabetikere i alvorlige og under tiden dødelige
senkomplikationer, er dødelighed for diabetikere væsentlig højere end for ikke-diabetikere.
I 2012 blev overdødeligheden for diabetikere i Danmark opgjort til 49 %.
De diabetikere, som opnår et normalt blodsukker og varigt får symptomerne på diabetes til at
forsvinde ved at skifte til en kost med færre kulhydrater, og hvor en del af kulhydraterne erstattes
med vegetabilsk fedt som f.eks. olivenolie, kan til gengæld forventes at få samme eller næsten samme
dødelighed som ikke-diabetikere.
Derfor vil et skift til en lavkulhydrat kost for diabetikere resultere i en væsentlig lavere
overdødelighed.
3. Sammenfatning af de langsigtede fordele og ulemper
Af det foregående fremgår, at der er dokumenterede markante langsigtede fordele ved anvendelsen
af en kost med relativt lavt kulhydratindhold. Der er ikke kun tale om kortsigtede fordele, og
Sundhedsstyrelsens påstand om, at der ikke er gennemført undersøgelser af de langsigtede effekter er
ikke korrekt.
Eksempelvis var der i The Framingham Heaet Study follow-up efter 30 år, i WHI undersøgelse efter
8 år, i undersøgelsen (8) blev konstateret stabil forbedring af kropsvægt og blodsukker samt væsentlig
færre tilfælde af hjertekarsygdomme ved en 44 måneders follow-up, og i undersøgelsen (11) blev
fordelene konstateret over en 20-årig periode.
Der kan som påvist for diabetikerne forventes en langsigtede forbedret nyrefunktion, færre tilfælde
af hjertekarsygdomme samt en væsentlig lavere overdødelighed.
Der er som dokumenteret i (8), (9) og (11) intet usundt i, at diabetikere i få uger eller endda i nogle
måneder spiser en kost med kun 20 E% kulhydrater for at få blodsukkeret helt under kontrol og for
at få insulinresistensen og leptinresistensen nedbragt.
Når blodsukkeret har været normaliseret i nogle få måneder, kan diabetikere spise næsten normalt.
De skal følge principperne i Quit Diabetes manualen, herunder spise mere grønt salat, bruge mere
vegetabilsk olie f.eks. olivenolie, så vidt muligt undgå fruktoseholdige drikke og fødevarer, undgå
fødevarer med kunstige sødemidler og nøjes med 3 måltider om dagen, uden mellemmåltider.
De kortsigtede og de langsigtede fordele taget i betragtning er det svært at forestille sig, at der
eksisterer upåagtede langsigtede ulemper, der kan retfærdiggøre, at diabetikere skal pålægges
at spise mange kulhydrater, som gør dem mere syge, og som nødvendiggør daglig livslang
medicinering.
7
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
4. Lavkulhydrat diæter som slankekure for ikke-diabetikere
Siden Dr. Atkins dage har det været kendt, at man kan opnå vægttab ved at skære kraftigt ned på
kulhydrater for i stedet at spise bacon, mayonnaise og smør.
Det bør frarådes, dels fordi det i det lange løb er usundt, og dels fordi verdens fødevareressourcer
ikke er tilstrækkelige til, at den stor del af menneskeheden kan leve på den måde. Det er ikke og må
aldrig blive svaret på verdens fedmeepidemi. Det samme gælder mange af de svenske LCHF-
forskrifter.
De fleste overvægtige ikke-diabetiker vil med en normal kulhydratrig kost kunne tabe de fleste af de
overflødige kilo ved at følge de grundlæggende principper i Quit Diabetes konceptet. De skal blot
spise lidt færre kulhydrater som kartofler, ris og pasta, spise mere meget mere grønt salat, spise mere
fedt, også gerne mejeriprodukter, og især bruge mere vegetabilsk olie f.eks. olivenolie, skære kraftig
ned på indtaget af fruktoseholdige drikke og fødevarer, undgå fødevarer med kunstige sødemidler og
nøjes med 3 måltider om dagen -helt uden mellemmåltider.
5. Konklusioner
Som dokumenteret er der klare fordele ved en lavkulhydratdiæt med mere protein og mere fedt til
diabetikere - både på kort og lang sigt.
Guidelines for type 2 diabetes bør ændres
I dag skal den praktiserende læge inden for 3 måneder efter konstatering af type 2 diabetes som 1.
valg ordinere metformin til regulering af blodsukkeret uden at afvente resultatet af livsstilsændringer
– og de livsstilsændringer, der anbefales, inkluderer ud over motion en fedtfattig kost med mange
kulhydrater.
Guideline bør ændres til, at 1. valg skal være en livsstilsændring med mere motion samt en proteinrig
kost med færre kulhydrater og mere fedt, - og kun hvis det skulle vise sig at være utilstrækkeligt til
at opnå et velreguleret blodsukker suppleres med en farmakologisk behandling til nedbringelse af
blodsukkeret.
Ernæringseksperters fordomme om fedt
Mange ernæringseksperter indtager fastlåste positioner med hensyn til en fedtholdig kost med få
kulhydrater. De er dybt bekymret over bølgen af lavkulhydratdiæter.
Disse holdninger kan have sin berettigelse for ikke-diabetikere, men ikke for type 2 diabetikere – og
specielt ikke, hvis overgangen til en lavkulhydratdiæt sket faseopdelt, så der kun bliver tale om en
diæt med et meget lavt indhold af kulhydrater i få uger/måneder.
Opblødning af de nuværende skarpe synspunkter er en forudsætning for det paradigmeskifte, der er
nødvendig for at få nedbragt antallet af behandlingskrævende diabetikere, og for at diabetikerne kan
genvinde et godt liv.
8
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
1548963_0009.png
Ernæringseksperters nuværende kampagner mod spisning af fedt og for genindførelse af fedtskat bør
stoppes, da det medvirker til et for højt indtag af kulhydrater, herunder ikke mindst for mange
fruktoseholdige fødevarer. Resultatet er et stigende antal overvægtige og et stærkt stigende antal
diabetikere.
6. Afsluttende bemærkning
Jeg ser frem til at modtage en komplet specifikation af de langsigtede ulemper, der afholder
Sundhedsstyrelsen fra at anbefale en ændring af de nuværende anbefalinger til type 2 diabetikere.
I og med at retningslinjerne af 7. juli 2015 ikke nævner hvilke forhold, der giver anledning til den
langsigtet bekymring, kan der være tale om hensyn, der ikke er afdækket i det foregående.
Alternativt bør der foretages en radikal ændring af anbefalingerne og af Guidelines.
Med venlig hilsen
Busk Hansen
Quit Diabetes konceptet
Home:
http://www.quitdiabetes.dk/
E-mail:
[email protected]
Testimonials:
http://www.quitdiabetes.dk/ErfaringDK.html
Tlf.: 20 62 06 88
Referencer:
1)
Nutrition.
2012 Oct;28(10):1016-21. doi: 10.1016/j.nut.2012.01.016. Epub 2012 Jun 5.
Effect of low-calorie versus low-carbohydrate ketogenic diet in type 2 diabetes.
2)
Gannon, M.C. and Nuttall, F.Q.
Control of blood glucose in type 2 diabetes without weight
loss by modification of diet composition.
Nutr Metab (Lond).
2006; 3: 16
3)
Nutr Metab (Lond).
2008 Dec 19;5:36. doi: 10.1186/1743-7075-5-36.
The effect of a low-carbohydrate, ketogenic diet versus a low-glycemic index diet on
glycemic control in type 2 diabetes mellitus.
4)
Low-carbohydrate diet in type 2 diabetes – Nutrition & Metabolism 2008. , 5:14.
5) Richard D. Feinman, Thure Krarup, Arne Astrup et al. 2015 January, Volume 31, Issue 1,
Pages 1-13
Dietary carbohydrate restriction as the first approach in diabetes management: Critical
review and evidence base.
6) Ann Intern Med.
2003 Mar 18;138(6):460-7.
9
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 24/9-15 Foreningen Quiot Diabetes vedr. diabetesbehandling
1548963_0010.png
The impact of protein intake on renal function decline in women with normal renal function
or mild renal insufficiency.
7) J Clin Nutr. 2013 Aug;98(2):494-501. doi: 10.3945/ajcn.113.060889. Epub 2013 May 29.
Weight-loss diets in people with type 2 diabetes and renal disease:
a randomized controlled trial of the effect of different dietary protein amounts.
8) Nutrition & Metabolism 2008,
5:14
doi:10.1186/1743-7075-5-14
Low-carbohydrate diet in type 2 diabetes: stable improvement of bodyweight and glycemic
control during 44 months follow-up.
9) Diabetologia. 2012 Aug;55(8):2118-27. doi: 10.1007/s00125-012-2567-4. Epub 2012 May.
In type 2 diabetes, randomisation to advice to follow a low-carbohydrate diet transiently
improves glycaemic control compared with advice to follow a low-fat diet producing a
similar weight loss
10)
Harvard School of Public Health:
The Nutrition Source: Low-Carbohydrate Diets
11) N Engl J Med 2006; 355:1991-2002 November 9, 2006 DOI: 10.1056/NEJMoa055317
Low-Carbohydrate-Diet Score and the Risk of Coronary Heart Disease in Women
12) Appel LJ, Sacks FM, Carey VJ, et al.
Effects of protein, monounsaturated fat, and carbohydrate intake on blood pressure and
serum lipids: results of the OmniHeart randomized trial.
13)
Horshi Noto m.fl.: PLOS One (2013):
Low-Carbohydrate Diets and All-Cause Mortality
.
14)
Ann Intern Med. 2010
Sep 7;153(5):289-98. doi: 10.7326/0003-4819-153-5-201009070-00003.
Low-carbohydrate diets and all-cause and cause-specific mortality:
two cohort studies.
15)
Zoë
Harcombe m.fl.
Evidence from randomised controlled trials did not support the introduction of dietary fat
guidelines in 1977 and 1983: a systematic review and meta-analysis
10