Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 74
Offentligt
Åbent brev.
Foreningen Quit Diabetes
Ringridervej 8
6400 Sønderborg
5.
juni 2015
Til: Diabetesforeningen
Formand Truels Schultz
Direktør Henrik Nedergaard
Kommunikationschef Morten Jakobsen
Redaktør Helen H. Heidemann
Kopi til:
Overlæge dr.med. Thure Krarup
Professor dr.med. Arne Astrup
Professor dr.med. Sten Madsbad
Overlæge dr.med. Steen Haugaard
Professor dr.med. Kjeld Hermansen
I Diabetesforeningens medlemsblad Diabetes fra maj 2015 er i artiklen om kulhydrater bragt en
kortfattet fremhævet omtale af Quit Diabetes konceptet.
Der anføres, at mange både vil tabe sig og få et bedre blodsukker ved at følge Quit Diabetes koncept.
Det er korrekt, da det i praksis har vist sig, at de fleste får et normalt blodsukker, og at de i løbet af få
måneder taber de overflødige kilo og at vægttabet for langt de fleste er varigt.
Det er derimod ikke korrekt, når der videre anføres, at det er naturligt, når man indtager færre kalorier.
Quit Diabetes konceptet indeholder ikke nogen opfordring til at indtage færre kalorier, men alene en
opfordring til undgå overspisning. Der er ikke nogen lavkalorie slankekur. Vægttabet skyldes
primært, at den naturlig mæthedsfølelse indtræder på et tidligere tidspunkt end tidligere.
Faseopdelingen i konceptet bevirker, at insulinresistensen og leptinresistens hurtigt reduceres, og at
kroppen derved bliver forsynet med mere energi. Energiforbruget øges, og den træthedsfølelse, som
de fleste type 2 diabetikere lider af forsvinder som dug for solen.
I artiklen frarådes Quit Diabetes konceptet begrundet med, at langtidseffekterne ikke er kendte, når
man spiser så få kulhydrater.
(I fase I er der tale om cirka 20 E%, i fase 2 cirka 30 E% og i fase 3 er der tale om cirka 40 E%.).
Uden videnskabelig dokumentation anføres, at det er muligt, at en sådan diæt både kan skade nyrerne
og øge risikoen for hjertekarsygdomme.