SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 70
Offentligt

Erhvervsrettet rehabilitering

Forebyggelse, fastholdelse

og inklusion på arbejdsmarkedet

med ergoterapeutisk intervention

Notat udarbejdet af

Ergoterapeutforeningen 2010

i samarbejde med:

Fastholdelsesergoterapeut Annette Sandvig

TTA-koordinator, ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Klinisk psykiatrisk ergoterapeutunderviser Kim Johansen

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

Indholdsfortegnelse:

INDLEDNING .............................................................................................................. 3

ORMÅL

.................................................................................................................................. 3

FGRÆNSNING

.......................................................................................................................... 4

YGEFRAVÆR OG

ILBAGE TIL ARBEJDE

(TTA) ...................................................................................... 4

RGOTERAPEUTISK INTERVENTION

..................................................................................................... 5

FOREBYGGELSE AF SYGEFRAVÆR PÅ ARBEJDSPLADSEN ............................................ 6

ARBEJDSFASTHOLDELSE AF LANGTIDSSYGEMELDTE, DER STADIG HAR EN

TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET ...................................................................... 7

RGOTERAPEUTISK INTERVENTION OG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE VED BEVÆGEAPPARATSPROBLEMER

........................ 8

RGOTERAPEUTISK INTERVENTION OG TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE VED PSYKISK SYGDOM

...................................... 9

INKLUSION AF MENNESKER, DER IKKE HAR EN FAST TILKNYTNING TIL

ARBEJDSMARKEDET ................................................................................................. 10

KILDER ..................................................................................................................... 14

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

Indledning

Der har i de senere år været et tiltagende politisk fokus på sygefravær. Det samlede sy-

gefravær på det danske arbejdsmarked anslås til 142.000 fuldtidsmedarbejdere, hvilket

medfører, at der bliver brugt 37 milliarder kroner om året på løn under sygdom og syge-

dagpenge (2006-tal). Udfordringen er det stigende antal langtidssygemeldte og ikke

dem, der er syge et par dage eller en uge.

Der findes ikke en samlet statistik for sygefraværets udvikling i Danmark – og de kilder

der er (DA, Personalestyrelsen, Arbejdskraftundersøgelserne og Danmarks statistik over

udbetalte dagpenge) har alle betydelige begrænsninger. Men Danmarks statistik over ud-

betalte dagpenge viser, at antallet af udbetalte dagpengeuger har svinget meget og er

steget siden starten af 1990’erne, samt at sygefravær over 15 dage er steget fra 6,5 til

7,5 pct. fra 2000 til 2006. En ny undersøgelse fra AKF viser, at antallet af danskere der

gik på sygedagpenge steg med 50% i perioden fra 1997 til 2006 uden at chancen for at

vende tilbage er vokset tilsvarende.

Sygdom er et grundvilkår for mennesket (Lund 2003). Men det er svært at danne sig et

fuldstændigt overblik over de konkrete årsager til langvarigt sygefravær. Psykiske lidelser

og sygdomme i bevægeapparatet tegner sig for langt den overvejende del af de langvari-

ge sygdomsforløb.

Der er dog dokumentation for, at 20 pct. af lønmodtagerne står for 80 pct. af sygefravæ-

ret, og disse 20 pct. har en 2,5 gang større risiko for senere i livet at ende på førtidspen-

sion. Flere forskere har konkluderet, at længerevarende sygefravær begrænser mulighe-

derne for tilbagevenden til arbejde og øger risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet

(Drews, 2006; Fleten et al., 2004; Labriola, 2006; Yan-wen & Chetwyn, 2007). Således

indebærer det at være langtidssygemeldt foruden en helbredsmæssig risiko også en øget

risiko for at miste arbejdet.

Årsagsforklaringer og forståelsen af længerevarende sygefravær udgør derfor et mange-

sidet kompleks med økonomisk og social implikation for såvel den enkelte som for sam-

fundet. Derfor er beskæftigelses- og helbredsrelaterede faktorer centrale i den langtids-

syges kontekst og en tværprofessionel tilgang oplagt og nødvendig for at reducere syge-

fraværet for den enkelte.

Formål

Formålet med dette notat er at rette opmærksomhed mod og dokumentere, på hvilken

måde ergoterapeuter har de relevante kompetencer i forhold til at medvirke:

Ved tilvejebringelse af de muligheder for forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer på

arbejdspladsen, som den ergoterapeutiske intervention kan bidrage til.

I den tværfaglige indsats, der skal til for at koordinere indsatsen i tilbage til arbejde-

projekter i forbindelse med sygefravær.

Til at rette opmærksomhed på nødvendigheden af en øget inklusion på arbejdsmar-

kedet, med henblik på at også svagere grupper i samfundet får mulighed for at bi-

drage til fællesskabet.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

Afgrænsning

Med dette notat ønsker Ergoterapeutforeningen at sætte fokus på mulighederne for ergo-

terapeutisk intervention i forbindelse med forebyggelse, fastholdelse og inklusion i forhold

til mennesker på arbejdsmarkedet i bred forstand.

Notatet er på den baggrund fremstillet med en indledning, der er fælles for hvert af de

tre afsnit. Notatet kan læses i sin fulde udstrækning, eller i uddrag som eksemplificeret i

ovenstående.

Den ergoterapeutiske intervention i forhold til forebyggelse, fastholdelse og inklusion på

arbejdsmarkedet beskrives og forankres indenfor tre kategorier:

1. Forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen.

2. Arbejdsfastholdelse af langtidssygemeldte, der stadig har en tilknytning til arbejds-

markedet.

3. Inklusion af mennesker med psykiske lidelser, der ikke har en fast tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Således vil vi beskrive, på hvilken måde ergoterapeuter i flere sammenhænge har igang-

sat eller er tilknyttet projekter, hvor der arbejdes med inklusion af allerede marginalise-

rede borgere i forhold til arbejdsmarkedet.

Sygefravær og tilbage til arbejde (TTA)

Regeringen har formuleret et mål om at nedsætte sygefraværet med 20 pct. frem til år

2015. Folketinget vedtog i november 2008 den aftale om sygefravær, som arbejdsmar-

kedets parter blev enige om i oktober 2008. Aftalen indebærer kort fortalt, at der bliver

sat 39 nye initiativer i værk for at nedbringe det stigende sygefravær på arbejdsmarke-

det. I maj 2009 vedtog Folketinget et lovforslag, der skal styrke den beskæftigelsesrette-

de indsats over for sygemeldte borgere.

Forslag 37 i denne aftale omhandler iværksættelse af et større TTA projekt med op til 20

projektkommuner. Projektet bygger på erfaringerne fra forskellige mindre danske og

udenlandske TTA forsøg, hvor særligt tre tiltag har vist sig at have en effekt i forhold til

en hurtigere tilbagevenden til arbejdet:

En tværfaglig afklaring

En øget koordinering

En tidlig indsats

Sygefravær og TTA er et nyere forskningsfelt i Danmark, og det meste af den internatio-

nale forskning omhandler mennesker med bevægeapparatsbesvær. Nyere systematiske

reviews konkluderer, at der er moderat evidens for, at såkaldte multidisciplinære inter-

ventioner kan fremme en tidlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt medarbejdere

sygemeldt med bevægeapparatsbesvær, særligt lænderygsbesvær. Der er imidlertid næ-

sten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer TTA for personer med

stress-relaterede sygdomme eller dårligt mentalt helbred.

I en undersøgelse af værdien af tilbage til arbejde-initiativer (Franche 2007) kunne kon-

kluderes, at deltagernes hyppigste begrundelse for ikke at imødekomme tilbud om jobtil-

pasning på arbejdspladsen var oplevelsen af manglende fysisk parathed. Andre studier

kan dokumentere, at deltagernes oplevelse af værdien af delelementer var afgørende for

den samlede TTA-proces (Fleten, 2004; Heymans, 2006). Disse studier understreger be

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

tydningen af en aktiv og individuel deltagerinvolvering i TTA-processen. Den værdi delta-

gerne tillagde arbejdet blev beskrevet i et kvalitativt studie fra Canada 2002 (Shaw,

2002), hvor sygefraværets varighed og længde blev afspejlet i den identitet, arbejdet

medførte. Denne betydning var af såvel emotionel som social karakter. Motivationen for

TTA-processen i denne undersøgelse reflekterede de værdier, deltagerne oplevede arbej-

det i.

Ergoterapeutisk intervention

Det er en ergoterapeutisk spidskompetence at fokusere på muligheder og potentialer i en

klientcentreret praksis med løsningsmodeller, der tager udgangspunkt i den aktuelle

praksis.

Ergoterapeuter er således oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene i relation til ar-

bejdsfastholdelse. Den ergoterapeutiske grunduddannelse er forudsætningen herfor, men

også kerneydelser indenfor ergonomirådgivning og hjælpemidler giver ergoterapeuter en

unik kompetenceprofil i relation til opgaverammen og/eller TTA-koordination. Derfor kan

ergoterapeuter med fordel indgå i udarbejdelsen af detaljerede arbejdsevnevurderinger

og arbejdsmarkedsrehabilitering ud fra standardiserede undersøgelsesredskaber.

Funktionsvurdering ved sygefravær, rehabilitering og førtidspension er en vurdering af

misforholdet mellem arbejdstagerens personlige forudsætninger og de opgavekrav, ar-

bejdet stiller.

De ergoterapeutiske arbejdsprocesser målrettes:

Udgående funktioner som særlig rettes mod arbejdspladsen

Vejledning af/sparring i forhold til kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbe-

handlere

Vurdering af arbejdsmiljøkrav

Vejledning i forhold til arbejdsgiver vedr. omkostninger i forbindelse med eventuelle

arbejdspladsændringer

Vejledning og afprøvning af hjælpemidler

Beskrivelse af borgers/arbejdstagers funktionsevneniveau

Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger

Fremme af menneskelig aktivitet sætter mennesker i stand til at vælge, tilrettelægge og

udføre de aktiviteter, de finder nyttige eller meningsfulde i deres miljø. Midler og mulig-

heder for involvering i egen problemløsning opnås bl.a. gennem støtte, vejledning, træ-

ning og undervisning. Ergoterapeuter sætter aktivitet, aktivitetsudøvelse og aktivitets-

fremme i fokus i en klientcentreret praksis.

Ergoterapeuter har grundlæggende viden og kompetencer i forhold til at analysere den

langtidssyges funktionsniveau og aktivitetsformåen i den samlede livssituation. Når disse

kompetencer samtidig kombineres med erfaringer indenfor ergonomi og rehabilitering

udgør ergoterapeuter oplagte samarbejdspartnere i de tværfaglige projektteams. Uden-

landske erfaringer fra for eksempel Canada viser også, at ergoterapeuter i stor stil til-

knyttes TTA- opgaver og -projekter.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

Forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen

I den danske arbejdsstyrke er risiko for langtidssygefravær associeret med køn, alder,

uddannelsesniveau og ansættelse i det offentlige. Det ses at daginstitutionspersonale,

sundhedspersonale, køkkenpersonale, rengøringspersonale og ejendoms- og ufaglært

personale har signifikant højere risiko end gennemsnittet af øvrige erhvervsgrupper.

Dette betyder, at erhvervsgrupper med lavt uddannelsesniveau eller personale fra pleje-

og omsorgssektoren dominerer i det længerevarende sygefravær. Men da sygdom er et

livsvilkår, kan alle arbejdsduelige personer komme i en situation med langvarigt sygefra-

vær. Der er således belæg for, at arbejdspladserne har sygefravær som et fokusområde.

Forebyggelse af negative arbejdsmiljøfaktorer har vist sig at kunne udgøre et betydeligt

element i en succesfuld tilbage til arbejde indsats. Sygefravær eller ej, så bør arbejdsgi-

ver generelt sørge for at reducere negative arbejdsmiljøpåvirkninger.

Den ergoterapeutiske intervention som primær forebyggelse af sygefravær retter sig mod

den indsats på arbejdspladsen, der har til formål at optimere arbejdsmiljøet, og dermed

være med til at forebygge det længerevarende sygefravær.

Ergoterapeuter har et solidt fundament af sundhedsfaglige, pædagogiske og analytiske

kompetencer, der kan danne afsæt i forebyggelse af sygefravær på arbejdspladsen.

Dette kan dreje sig om forebyggelse af faktorer i det fysiske arbejdsmiljø og kan indehol-

de konkrete anbefalinger, men også vejledning, supervision og eller undervisning i for

eksempel forflytning og løfteteknik. Konkrete forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø kan

også være ergonomiske justeringer eller ændringer.

Eksempel:

Aalborg Sygehus arbejdede i tre år med tiltag, der havde til formål at nedbringe sygefra-

været blandt medarbejderne. Den ergoterapeutiske intervention med en målrettet klient-

centreret tilgang og fokus på ergonomiske forbedringer førte til en halvering af sygefra-

været blandt medarbejderne i rengøringen. (Ergoterapeuten, juni 2009).

I forhold til forbedring af arbejdsmiljøet bør der arbejdes med faktorer, der kan forebygge

sygefravær i bred forstand. Der kan i en vis udstrækning fokuseres på individorienterede

faktorer som motion og sund mad. Der er dog en tendens til, at denne betydning over-

vurderes i almene forklaringsmodeller af årsager til det længerevarende sygefravær.

Forskningsresultater konkluderer, at såvel fysiske som psykiske arbejdsmiljøfaktorer har

en væsentlig og afgørende betydning i relation til sygefraværskomponenterne. Påvirkning

og ændring af arbejdsmiljøfaktorer bør derfor udgøre et væsentligt element i de tiltag,

der skal være med til at forebygge sygefraværet på den enkelte arbejdsplads.

Det er imidlertid også væsentligt, at aktørernes rolle lokalt på virksomhederne tydeliggø-

res. Det kan for eksempel dokumenteres, at forholdet mellem nærmeste leder og medar-

bejderen har stor betydning i såvel forklaringen af, som løsningen på det længerevarende

sygefravær. Der bør derfor arbejdes målrettet med sygefraværspolitik i de kollektive or-

ganer som MED eller SU.

På individniveau bør der arbejdes med at styrke de interpersonelle relationer i forhold til

kollegiale initiativer, som har betydning i fastholdelsesprocessen.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

Sygefraværet kan i en vis udstrækning beskrives som et udtryk for medarbejderens co-

ping strategi i forhold til at håndtere en reduceret arbejdsevne. Sygefravær kan afspejle

en adfærdsform, hvor medarbejderen forsøger at tackle en række ofte modsatrettede

krav. De mange komponenter i sygefraværsproblematikken fordrer en tværgående ind-

sats i bestræbelserne på at udvikle løsningsmodeller.

Som private aktører arbejder nogle ergoterapeuter også målrettet med interventioner,

der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø i forhold til for eksempel trivsel og medarbej-

derudvikling. Dette kan dreje sig om jobudvikling og stresspolitik på arbejdspladsen.

Aktørerne på virksomhederne er ofte ikke målrettede nok over for de arbejdstagere, der

er særlig udsatte. Også her har ergoterapeuter central viden om social ulighed i sundhed

og handlekompetencer. Nedbringelse af sygefravær er en proces, der netop ikke kan re-

duceres til enkelte indsatsområder, men nødvendiggør en systematisk koordinering af ar-

bejdslivsproblemstillingen.

Arbejdsfastholdelse af langtidssygemeldte, der stadig har en til-

knytning til arbejdsmarkedet

Når en medarbejder er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, er der mange

gode grunde til at sætte ind:

At fastholde en kompetent medarbejder

At forebygge og minimere sygefravær

At minimere risikoen for permanent udstødning fra arbejdsmarkedet

Flere forskere vurderer, at en tidlig indsats (efter 4-12 uger) og seriøs udredning er vig-

tigt for, at medarbejdere kan vende tilbage til arbejde efter en langtidssygemelding. Tid-

lig indgriben er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig tilbagevenden, men bør

betyde tidlig kontakt, udredning og udarbejdelse af plan for tilbagevenden.

Der er både samfundsmæssige problemstillinger og strukturelle elementer i relation til

sygefravær. Canadisk forskning på området (Sherbrooke-studiet) har ført til et paradig-

meskifte væk fra en ren biomedicinsk tilgang mod en helhedsorienteret tværfaglig og

tværsektoriel indsats. Disse resultater har fået tiltagende opmærksomhed i de danske

TTA-projekter og udgør et fundament i indsatsen (Gensby, 2007).

Norske studier viser, at der er mange årsager til sygefravær. Diagnosebaserede kriterier

og sygdomsfokuseret rehabilitering kan på den baggrund have svært ved at imødekom-

me de udfordringer, som vurdering af erhvervsevne efter langtidssygefravær fordrer, og

derfor giver TTA-projekterne nye og formentlig bedre muligheder for at muliggøre en ak-

tiv arbejdsfastholdelse. Klientcentreringen eller borgerinddragelsen er imidlertid afgøren-

de for, om den langtidssyge oplever motivation og aktiv deltagelse i TTA, hvilket bør have

fuld opmærksomhed i den samlede arbejdsfastholdelsesindsats.

Konsekvenserne og betydningen af sygefraværet for den langtidssyge skal for TTA-

medarbejderne ses i et flerdimensionelt perspektiv med fysisk, social, psykologisk og

økonomisk implikation for den enkelte langtidssyge. Men initiativerne i tilbage til arbejde

bør komplementere ønsket om deltagernes autonomi for at sikre engagement.

Kompliance i processen bør ses i forhold til deltagernes holdninger og værdier for at finde

den bedste løsning. Loisel et al. (2005) beskriver betydningen af et formuleret fælles

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

værdigrundlag i TTA-projekter, idet de rehabiliterende medarbejdere ellers kan have et

højere fokus på objektivt målbare værdier og mindre på udvikling af deltagernes ressour-

cer. Således kan deltagerne uden individuelt engagement overbevises til at mene, at til-

bagevenden til arbejdet er den optimale løsning. Denne tilgang kan forstærke en negativ

holdning over for TTA (Loisel, 2006).

Særligt har forskningsresultaterne peget på, at samarbejdet med den sygemeldtes ar-

bejdsplads er vigtigt i forhold til de interventioner, der skal fremme tilbagevenden til ar-

bejdet. Incitamentet til en målrettet tværsektoriel og tværfaglig indsats i forhold til ar-

bejdsfastholdelse også indbefattende langtidssygefravær er i Danmark overvejende for-

ankret i Jobcentrene.

Det generelle formål defineres primært til:

fastholde borgeren/arbejdstageren på arbejdsmarkedet

vejlede ergoterapeutisk ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet

afklare borgerens/arbejdstagerens funktions- og arbejdsevne

medvirke til sundhedsfremme og forebyggelse af bevægelsesapparatproblemer

Ergoterapeutisk intervention og tilbagevenden til arbejde ved bevæge-

apparatsproblemer

Ergoterapeutiske kvalifikationer og kompetencer giver nogle gode forudsætninger for at

intervenere i arbejdsfastholdelsesprocessen. De ergoterapeutiske kernekompetencer in-

denfor aktivitet og deltagelse betyder, at arbejdstagerens totale aktivitetssituation bliver

perspektiveret i fastholdelsesprocessen.

Ergoterapeuter har praktiske og analytiske redskaber til at kunne undersøge og analysere

borgerens funktions- og arbejdsevne. På baggrund heraf afklares hvilke strategiske ind-

satser der skal igangsættes indenfor arbejdstagerens virksomhed og eget hjem. Herudfra

udarbejdes en skriftlig ergonomisk vurdering. Funktions- og arbejdsevne samt god etik

danner grundlaget for vurderingen af, om borgeren/arbejdstageren skal støttes i nuvæ-

rende arbejdssituation, eller om der skal findes andre løsninger.

Flere ergoterapeuter har også valgt et afsæt i sygefravær og TTA proces, for deres ph.d.-

projekter. Aktuelt er der igangsat et tværsektorielt TTA projekt på Århus Sygehus i for-

hold til patienter, der har fået foretaget en stivgørende rygoperation. Titlen på ph.d-

projektet er ”Effekten af moderne rehabiliteringsstrategier til patienter, der får foretaget

en stivgørende rygoperation” af ergoterapeut, cand.scient.san Lisa Gregersen Øster-

gaard. Men også sygefravær i den kommunale hjemmepleje i Horsens Kommune med af-

dækning af arbejdskulturens betydning for fravær er udgangspunktet for en antropolo-

gisk analyse af arbejdsmiljøet i ældreplejen. Titlen på erhvers-ph.d.-projektet er ”Kryds-

pres og arbejdets meningsfuldhed i den offentlige plejesektor” af ergoterapeut, master i

Sundhedsantropologi Kim Bartholomæussen.

Nedbringelse af sygefravær er en proces, der ikke kan reduceres til enkelte indsatsområ-

der, men nødvendiggør en systematisk koordinering. Det er en arbejdslivsproblemstilling,

der nødvendiggør en såvel fysisk som social rehabilitering. Koordination af TTA-indsatsen

stiller derfor krav om medarbejderkompetencer, der ikke kun retter sig mod sundheds-

fremme, forebyggelse og fastholdelse, men også indenfor betydningen af aktivitetsfor-

måen og den langtidssyges aktive deltagelse og motivation for TTA. Ergoterapi samler

dette.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

Case

En 54-årig kvindelig produktionsmedarbejder fik tiltagende skulderproblemer. Hun blev

sygemeldt og indstillet til operation. Før operationen kontaktede arbejdsgiver Jobcenter

xx for tidlig fastholdelsesindsats, - herunder ergoterapeutisk intervention. Der blev af-

holdt fællesmøde og gennemgang på virksomheden. Efter operationen samt nogle ugers

genoptræning, gennemgik ergoterapeuten og den sygemeldte medarbejder arbejdsplad-

sen og arbejdsfunktionerne. Efterfølgende blev arbejdsgiver inddraget, og der blev lavet

aftaler for omplacering af arbejdsrutiner, afprøvning og indkøb af nyt løfteudstyr, indfø-

ring af nye arbejdsteknikker samt dato for opstart og delvis raskmelding. Efter to måne-

ders delvis raskmelding kunne kvinden igen genoptage arbejdet på fuld tid, og hun er

fortsat i gang.

Case

Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret angående en 32-årig kvindes lange sygemeldings

perioder. Kvinden havde en mellemlang videregående uddannelse og ansat i fast job. Sy-

gemeldingerne var forårsaget af leddegigt samt en depression. Kvinden ønskede at gen-

optage arbejdet, og arbejdsgiver ønskede hjælp til at stabilisere arbejdsforholdet. Job-

centerets virksomhedskonsulent samt fastholdelses-ergoterapeut deltog i et møde, hvor

der blev lagt en plan for tilbagevenden til arbejdet. Der var behov for ændring af ar-

bejdsopgaver, definering af psykiske og fysiske skånehensyn, nedsat timetal samt af-

prøvning og indkøb af hjælpemidler. Planen blev iværksat og justeret med en måneds in-

terval over en længere periode. Kvindens helbredssituation blev diagnosticeret til svær og

irreversibel og med udgangspunkt i dette, samt afprøvning på arbejdspladsen, blev kvin-

den indstillet til fleksjob på virksomheden. Dette var muligt på grund af en konstruktiv

dialog mellem jobcenteret og en rummelig og fleksibel arbejdsplads.

Ergoterapeutisk intervention og tilbagevenden til arbejde ved psykisk sygdom

Der er næsten ingen forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer sundheds-

mæssig forsvarlig tilbagevenden til arbejde efter sygefravær for personer med stressrela-

terede sygdomme og dårligt mentalt helbred. Men erfaringer fra konkrete projekter viser,

at folk kommer hurtigere over en depression og har mindre risiko for tilbagefald, hvis de

bevarer en tilknytning til arbejdspladsen – og gradvist kan komme tilbage til jobbet i takt

med, at de får det bedre.

Etablering af TTA-koordination som en del af behandlingen af psykisk syge er endnu kun

forsøgsvis afprøvet. Der er meget lidt dokumentation for hvilken indsats, der kan mulig-

gøre arbejdsmarkedsfastholdelse af psykisk syge. Der mangler endvidere forskning, der

kan belyse, hvad der skal til, for at en arbejdsgiver i det hele taget vil overveje at ansæt-

te en sindslidende i sin virksomhed (Johansen, 2009).

Det kan synes nærliggende at have den forestilling, at en TTA-konference vil give sindsli-

dende et godt fundament for tilbagevenden til jobbet, men der er barrierer, som er i ve-

jen for, at dette kan ske. Disse barrierer findes indenfor såvel personorienterede, organi-

satoriske, sygdomsmæssige og strukturelle forhold. Med henblik på en ligeværdig be-

handling af mennesker på arbejdsmarkedet bør fastholdelsestilbud til mennesker med

sindslidelser udvikles og tilpasses, og derefter indgå som en del af en generel TTA-

indsats.

Case

En 43-årig kvinde fik efter en sportsskade tiltagende symptomer på stress/depression.

Den fysiske skade helede, men kvindens fremmøde var fortsat ustabilt med kortere sy-

gemeldingsperioder. Kvinden kom i medicinsk behandling for depression og sygemeldt tre

uger, arbejdsgiver blev orienteret. Arbejdsgiver kontaktede Jobcenteret for fælles møde

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

vedrørende plan for kvindens tilbagevenden til jobbet. Der blev afholdt fælles møde med

kvinden, arbejdsgiver, virksomhedskonsulent samt ergoterapeut. Der blev lavet aftaler

for delvis raskmelding, optrapning af timetal mm. Ergoterapeuten og kvinden mødtes ef-

terfølgende på arbejdspladsen. Arbejdsopgaverne blev gennemgået, og der blev dels ud-

valgt opgaver samt lavet aftaler for skånehensyn. Arbejdsgiver blev inddraget, og kolle-

gerne blev orienteret om kvindens opstart, skånehensyn mv. Planen blev afprøvet og er-

goterapeuten mødtes med kvinden på virksomheden med tre – fem ugers interval for at

følge og justere processen regelmæssigt. Efter otte måneder var kvinden tilbage på fuld

tid i sit ordinære job.

På trods af de flere indbyggede modsætningsforhold, som casen illustrerer, understreges

også, at kravet til TTA-koordinator fordrer kompetencer, der kan sætte patienten i cen-

trum. Men også at arbejdsgiver kan være uvant med nuancerede løsningsmodeller, og at

der ikke foreligger en målrettet fastholdelsesplan. Imidlertid synes der at være en tilta-

gende interesse i danske virksomheder for at engagere sig socialt, om end dette enga-

gement primært retter sig mod virksomhedernes sociale kapital på et overordnet plan og

særligt mod forskellige projekter udenfor virksomheden, der evt. ville kunne tilføre virk-

somheden en tilvækst i dens værdisætning.

Inklusion af mennesker, der ikke har en fast tilknytning til ar-

bejdsmarkedet

Psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at mennesker må forlade eller aldrig kommer ind

på det danske arbejdsmarked. Mange borgere med psykiske lidelser kan dog få, genop-

rette eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet, hvis deres behov for tilpasning, støtte

og kompensation bliver imødekommet.

Der er de senere år sket en stigning i antallet af personer, der må forlade arbejdsmarke-

det og eksempelvis tilkendes en førtidspension, som følge af en psykisk lidelse. Det er

særligt antallet af personer med ikke-psykotiske lidelser som depression og angst, der er

kommet flere af.

Tilkendelse af for eksempel førtidspension kan uden tvivl være en lettelse for mange,

men kan også være en social og arbejdsmarkedsderoute, der på flere niveauer kan føre

til marginalisering i samfundet. Vi vil derfor også fremhæve projekter, der efter Ergotera-

peutforeningens opfattelse kan være med til at knække denne kurve i positiv retning. Til

dette kan tilføjes, at for eksempel svenske erfaringer har kunnet pege på, at arbejdsmar-

kedsrehabilitering selv efter mange år på førtidspension er mulig. Opmærksomheden på

mulighederne i det rummelige arbejdsmarked, mener Ergoterapeutforeningen er blevet

tiltagende nedprioriteret politisk til trods for den åbenbare generelle samfundsmæssige

betydning dette kunne have.

Fleksibilitet nævnes som et tilbagevendende væsentligt tema. Der er her både tale om

fleksibilitet i forhold til arbejdstid og i forhold til opgaver. Fleksibilitet indebærer også, at

udfordringer og arbejdstempo doseres med respekt for, at dagsformen skifter, da der kan

være perioder, hvor man kan meget og perioder, hvor man kan langt mindre (Jensen

m.fl., 2008).

Der er tendens til at opfatte psykiske lidelser som kroniske lidelser, men studier viser, at

60 pct. af dem der rammes af psykisk sygdom, har mulighed for at kommer sig, men det

kræver noget særligt af den enkelte og af omgivelserne (Topor, 2002). Psykisk sygdom

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

er altså ikke altid kronisk, men kan være blivende, midlertidig, periodisk eller situations-

bestemt.

Det vides ikke, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom, men Danske Regi-

oner anslår, at op imod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikke-psykotisk

karakter i løbet af et år, det anslås at omkring halvdelen aldrig diagnosticeres (Danske

Regioner m.fl., 2009). Mens det i en rapport fra Videnscenter for Socialpsykiatri anslås,

at omkring 20 pct. af den danske befolkning før eller siden kommer i kontakt med psykia-

trien (Juliussen, 2008).

Det at blive ramt af en psykisk lidelse har store konsekvenser for det enkelte menneskes

deltagelse i samfunds- og arbejdsliv. Samtidig har psykiske lidelser store samfundsøko-

nomiske konsekvenser i form af for eksempel tabt arbejdsevne, afbrudte uddannelsesfor-

løb, udbetaling af sygedagpenge, tildeling af pensioner, øget forekomst af somatiske li-

delser, tabte leveår.

Det at have et arbejde har betydning for ens fysiske og psykiske tilstand, ligesom det har

betydning socialt og i forhold til identitet og ens status og placering i samfundet. Der er

altså mange grunde til at beskæftige sig med en arbejdsmarkedsrehabilitering af menne-

sker med psykiske og fysiske handicap.

Samtidig peger en undersøgelse fra SFI på, at det danske arbejdsmarkedet er blevet dår-

ligere til at rumme mennesker med fysiske eller psykiske lidelser, selvom de selv ønsker

at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dette kan hænge sammen med, at arbejdsmarkedet er blevet et mere belastet sted at

være. Når de almindelige medarbejdere må løbe stadig stærkere og stærkere, bliver det

sværere at rumme mennesker med nedsat arbejdsevne (Larsen og Høgelund, 2009).

Undersøgelsen viser, at der er sket en stigning fra 25 pct. til 48 pct. i antallet af ansatte i

virksomheder, der opfatter personer med nedsat arbejdsevne som en belastning. Under-

søgelsen viser også, at det særligt er mennesker med psykiske lidelser, der opfattes som

en belastning (Larsen og Høgelund, 2009).

Det er komplekse problemstillinger, der forhindrer mennesker med psykiske lidelser i at

etablere eller fastholde kontakt til arbejdsmarkedet. Den ergoterapeutiske intervention

med forankring i et aktivitets- og deltagelsesperspektiv handler i den forbindelse om ar-

bejdsfastholdelse, erhvervsrettet rehabilitering og revalidering. I det tværfaglige samar-

bejde omkring borgere med psykiske lidelser bidrager ergoterapeuter med at give støtte,

information og vejledning, der kan gøre mennesker med psykiske lidelser aktivt delta-

gende i egen arbejdslivssituation. Ergoterapeuter bidrager endvidere positivt i det tvær-

faglige samarbejde, da udgangspunktet for den ergoterapeutiske intervention er den en-

keltes ressourcer og aktivitetspotentialer frem for begrænsninger. Ergoterapeuter udar-

bejder analyser af person, aktivitet og omgivelser.

For mennesker med psykiske lidelser, der for eksempel har fået tilkendt en førtidspension

eller på anden måde har befundet sig i det sociale system, er der behov for et skift i blik-

ket på den enkelte fra, hvad kan man ikke, til hvilke ressourcer har den enkelte i forhold

til et arbejdsliv.

En undersøgelse gennemført af LAP peger på, at særlige aktivitets- og deltagelsesbe-

grænsninger i forhold til arbejdslivet for mennesker med psykiske lidelser bl.a. handler

om, at de er særligt følsomme over for stress, forandringer og omorganiseringer på ar-

bejdspladsen, samt at de er usikre i forhold til det uformelle sociale samvær på arbejds

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

pladsen. Undersøgelsen peger desuden på, at særlige belastninger for mennesker med

psykiske lidelser bl.a. er mangel på forudsigelighed og gennemsigtighed, uklar kommuni-

kation, konflikter og modsatrettede forventninger (Jensen m.fl., 2008).

Den ergoterapeutiske intervention henvender sig til borgere med en psykisk lidelse, der

påvirker deres funktionsevne i en sådan grad, at fast tilknytning til arbejdsmarkedet ikke

er en umiddelbar mulighed. I den forbindelse kan ergoterapi målrette sig borgere:

Der har behov for at blive vurderet i forhold til arbejdsfunktionsevne

Der har brug for en afklaring af ønsker og muligheder for at vende tilbage til eller

træde ind på arbejdsmarkedet

Der har fået tilkendt førtidspension, men har en restarbejdsevne, som de gerne vil

bruge eller lære at bruge

Målet med den ergoterapeutiske intervention er, at mennesker med psykiske lidelser kan

opnå varig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Det er en forudsætning for at ud-

vikle nye kompetencer, at man tager udgangspunkt i de kompetencer, man allerede har.

Mennesker med psykiske lidelser har både ressourcer, der muliggør, og sartheder, der

vanskeliggør, at de kan udnytte deres faglige kompetencer på det ordinære arbejdsmar-

ked.

Ergoterapeuter bidrager i forbindelse med arbejdsmarkedsrehabiliterings- og revalidering

til, at mennesker med psykiske lidelser:

Får afprøvet og udviklet deres kompetencer i forhold til at kunne træde ind på det or-

dinære arbejdsmarked

Får oparbejdet kompetencer til at skabe arbejdspladser/tilrettelægge arbejdsforhold,

der giver handicappede borgere mulighed for at have et arbejde

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

5. Kilder

Arbejdsmarkedskommissionen: Arbejdsmarkedskommissions slutrapport: Velfærd

kræver arbejde. Schultz Distribution. 2009.

Danske Regioner m.fl.: Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. Debatoplæg. Danske

Regioner. 2009.

Drews Birgit; Sygefravær, Deskriptive studier og forebyggende interventioner;

Ph.d.-afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 2006.

Fleten Nils, Johnsen Roar, Førde Olav Helge; Length of sick leave - Why not ask the

sick-listed? Sick-listed individuals predict their length of sick leave more accurately

than professionals; BMC Public Health 2004, 4:46.

Franche Renèe-Louise, Corbière Marc et al; The Readiness for Return-to-Work

(RRTW) scale: Development and Validation of a Self-report Staging Scale in Lost-

time Claimants with Musculoskeletal Disorders; Journal of Occupational Rehabilita-

tion 10.1007/s 10926-007-9097-9, 2007.

Franche Renèe-Louise, Krause Niklas; Readiness for Return to Work Following Injury

or Illness: Conceptualizing the Interpersonal Impact of Health Care, Workplace, and

Insurance Factors; Journal of Occupational Rehabilitation, Vol. 12, No 4, December

2002.

Franche Renèe-Louise, Pole Jason D et al; The Impact of Work-Related Muscu-

loskeletal Disorders on Workers` Caregiving Activities; Am. J. Ind. Med. 49:780-

790, 2006.

Franche Renèe-Louise, Severin Colette N et al; The Impact of Early Workplace-Based

Return-to-Work Strategies on Work Absence Duration: A 6-Month Longitudinal Study

Following an Occupational Musculoskeletal Injury; J Occup Environ Med. 2007; 49:

960-974.

Gensby Ulrik, Labriola Merete; Arbejdsnotat NFA, Oversigt over Tilbage Til Arbejde

(TTA) initiativer; Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2007.

Heymans W Martijn, Vet Henrica C W de et al; Workers Beliefs and Expectations Af-

fect Return to Work Over 12 Months; J Occup Rehabil ( 2006) 16:685-695.

Jensen, Pernille m.fl.: Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske li-

delser - en udfordring for arbejdsmarkedet. LAP – Landsforeningen af nuværende og

tidligere Psykiatribrugere. 2008.

Juliussen, Finn Blickfeldt: En anderledes brik? Medarbejdere med brugererfaring – en

aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2008.

Johansen Kim; Tilbage til Arbejde – Pligt eller sund fornuft, Masteropgave SDU 2009

Labriola Merete; Status på projekt Tilbage til arbejdet - TTA. Effektiv arbejdsfasthol-

delse efter langtidssygemelding pga en lidelse i bevægeapparatet; Det Nationale

forskningscenter for arbejdsmiljø 2007.

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven

NOTAT OM ERHVERVSRETTET REHABILITERING

Labriola Merete, Lund Thomas, Christensen Karl Bang; Resultater af sygefraværs-

forskning 2003-2007; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København

2007.

Labriola Merete; Work environment factors associated with long-term sickness ab-

sence and return to work; Ph.D. Thesis National Institute of Occupational Health Co-

penhagen, Denmark 2006.

Larsen, Brian og Høgelund, Jan: Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem

2002 og 2008. SFI-rapport 09:05. 2009

Loisel Patrick, Falardeau Marlene et al; The values underlying team decision-making

in work rehabilitation for musculoskeletal disorders; Disability and Rehabilitation,

2005; 27 (10): 561-569.

Loisel Patrick, Durand Marie-Josè et al; Disability Prevention, New Paradigm for the

Management of Occupational Back Pain; Dis Manage Health Outcomes 2001: 9(7):

351-360.

Lund Thomas; Tilbagevenden Til Arbejde; November 2003, Enheden for forskning I

fravær og arbejdsophør, AMI.

Mortensen Ole Steen, Bang John, Ebbehøj Niels; ”Arbejdsfastholdelse gennem øget

samarbejde mellem virksomheder, socialforvaltning og læge”; Arbejdsmedicinsk Kli-

nik Bispebjerg hospital 2007.

Regeringen juni 2008; Sygefravær – en fælles udfordring, Regeringens handlings-

plan for at nedbringe sygefraværet.

Rosenkvist Susanne, Arbejdstagere ramt af arbejdsbetinget stress og TTA; Diplom-

opgave CVU 2008

Shaw Lynn, Segal Ruth et al; Understanding return to work behaviors: promoting

the importance of individual perceptions in the study of return to work; Disability

and Rehabilitation, 2002; vol. 24, no. 4, 185-195.

Topor, Alain: At komme sig: et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psy-

kisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri, 2002.

Xu Yan-wen, Chan Chetwyn C H; Rehabilitation of injured Workers with Chronic

Pain: A Stage of Change Phenomenon; j Occup Rehabl ( 2007) 17:727-742.