Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Generelle kommentarer til udviklingen i 2011 (Sundhedslovens
genoptræning)
Fortsat stigning i antallet af almene genoptræningsplaner
Det samlede antal genoptræningsplaner er steget i forhold til sidste år (2010) med 12,8 %, hvilket er 3,2 %
mere end stigningen mellem 2009 og 2010 (9,6 %)
Fortsat nedgang i antallet af specialiserede genoptræningsplaner
Det samlede antal specialiserede genoptræningsplaner er faldet 7,5 % i forhold til 2010. Fordelingen mellem
specialiserede og almene planer er nu nede på 20,1 % – 79,9 %. Fordelingen lå forrige år på 23,5 % - 76,5
%.
Klar tendens omkring spidsbelastningsperioderne
Aktivitetsniveauet henover året er ikke jævn (almene planer). I 1. og 4. kvartal ligger antallet af almene
genoptræningsplaner højere end i 2. og 3. kvartal. Denne tendens var den samme i 2009 og 2010 og til dels
i 2008. Brugen af de privat praktiserende har været mindre i 2011 end i 2010.
Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner er illustreret i nedenstående figur:
Figur 1. Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner
Udviklingen indenfor diagnosegrupperne og hospitalerne
I sammenligning med 2010 ses især en stigning i antallet af almene genoptræningsplaner indenfor
diagnoserne: Apopleksi (18 %), brud (18 %), Geriatri (17 %), håndkirurgi (37 %), rygområdet (konservative)
(17 %), leddys/smerte (40 %) og børneområdet (særlige behov) (80 %). Sidstnævnte skyldes, at København
hjemtog opgaven sidste år.
I sammenligning med 2010 ses et fald indenfor diagnoserne: Amputationer (16 %), neu-kirurgisk
rygoperation (19 %) og hoftenær fraktur (22 %). Kan sidstnævnte skyldes faldforbyggelse?
Der ses generelt en stigning på alle hospitaler indenfor de almene planer og et tilsvarende fald indenfor de
specialiserede planer på nær Rigshospitalet og privathospitalerne.