Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 70
Offentligt
1
Slutevaluering af Projekt Bevar Mestringsevnen – aktiv
træning
Slutevaluering pr. 30. september 2010
Udarbejdet af leder af Træningssektionen Hanne Jensen, Team Mestring og
sektionen for økonomi, IT og administration
Indhold:
0. Nedlæggelse af projektet og indførelse af mestringspakke i kvalitetsstandarden for § 86
1. Fakta om projektet
1.1. Formål
1.2. Organisering
1.3. Projektets målgruppe og udvidelse af målgruppe
1.4. Teamets indsats og arbejdsmetoder
2. Evaluering – om succeskriterier og målemetoder
2.1. Beskrivelse af den økonomiske evaluering
2.2. Beskrivelse af den sundhedsfaglige evaluering
3. Konklusioner
3.1. Økonomisk evaluering
3.2. Evaluering i forhold til fysisk formåen - SFT
3.3. Evaluering i forhold til oplevet mestring – COPM
3.4. Evaluering i forhold til pakkeniveau (ydelsesniveau)
3.4.1. Støttestrømper
3.4.2. Bad
3.4.3. Rengøring
3.4.4. Tøjvask
4. Afslutning
0. Nedlæggelse af projektet og indførelse af mestringspakke i
kvalitetsstandarden for § 86
Grundet en meget positiv udvikling i projektet besluttede Ældre- og Sundhedsudvalget i august
2010 at indføre en generel
mestringspakke
som bevilget ydelse efter § 86 samtidig med en
omfattende ændring af ydelseskataloget. Hermed lukkede projektet reelt ned pr. d. 30.
september 2010.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
2
1. Fakta om projektet
1.1. Formålet med projektet
har været, at deltagere oplever en øget livskvalitet gennem
-
at fastholde og styrke den fysiske, kognitive og sociale mestringsevne, så deltageren
mestrer eget liv længst muligt
at nedsætte forbruget af kompenserende pleje og hjælp
at servicelovens bestemmelser om hjælp til selvhjælp efterleves i videst mulige omfang
hensigten med projektet er desuden at skabe evidens for, at aktiv træning samtidig er
sundhedsøkonomisk fordelagtig
på længere sigt:
opprioritere midlertidige eller varige aktiverende ydelser på bekostning
af kompenserende hjemmehjælpsydelser og hjælpemidler, fx gennem muligheden for
at afsætte den fornødne tid til at genoptræne deltagernes evne til at mestre en opgave
selv
-
-
-
-
1.2. Organisering omkring projektet
Projektgruppen
– har bestået af projektleder Hanne Jensen, som er leder af
Træningssektionen, Team Mestring, tre repræsentanter fra visitationen, en gruppeleder fra
hjælpemiddelafdelingen samt repræsentanter fra sektionen for Økonomi, IT og Administration.
Projektgruppen har været den arbejdende gruppe omkring projektet.
Team Mestring
Der blev ansat 4 projektmedarbejdere i en 3 årig periode: 1fysioterapeut, 1 social- og
sundhedsassistent og 2 ergoterapeuter. 2 har været på fuldtid og 2 på deltid. Med
nedlæggelse af projektet efter 1 år overgår medarbejderne til at arbejde med
Mestringspakken. Den ene ergoterapeut har fungeret som tovholder på projektet, samtidig
med at hun ligeledes tog del i træning med deltagere, som de øvrige i teamet. Teamet har til
huse i Borgergade 151, sammen med sagsbehandlende terapeuter og trænende terapeuter, og
kører ud derfra til træning i deltagernes eget hjem.
Styregruppen
– har bestået af Lederforum. Styregruppen har været involveret ved
beslutninger af ændringer, fx udvidelse af målgruppe.
Følgegruppen
– har bestået af de vigtigste interessenter fra Sundheds- og Omsorgsområdet og
øvrige samarbejdspartnere. Der er i projektperioden blevet afholdt 3 møder og et afsluttende
er blevet afholdt i november 2010. Følgegruppens rolle har været at levere behovsafklaring,
give accept af og sparring på løsninger, samt sikre produktets kvalitet.
1.3. Projektets målgruppe og udvidelse af målgruppe
Deltagere er blevet henvist til projektet via visitationen. Målgruppen var fra starten
nyvisiterede borgere indenfor de 4 ydelser: ”Rengøring”, ”Tøjvask”, ”Bad” og ”Støttestrømpe
på- og aftagning”, hvor der fra visitationen blev vurderet behov for varig hjælp.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
1548321_0003.png
3
Det blev tidligt i forløbet klart, at der var ekstra gevinster at hente ved at udvide målgruppen,
da der ikke var henvist så mange deltagere til projektet som forventet fra starten.
Den 15. december 2009 godkendte styregruppen en udvidelse af målgruppen:
•
Borgere, som i forvejen har en bevilling på varig hjælp til en ydelse, men som bliver
bevilget en
ny
ydelse indenfor projektets fire ydelser; rengøring, bad, tøjvask og på-
/aftagning af støttestrømper.
•
De borgere, som revurderes på de 4 ydelser rengøring, bad, tøjvask og på-/aftagning af
støttestrømper, og som bevilges varig hjemmehjælp igen, tilbydes træning i projektet.
•
De borgere, som allerede har hjemmehjælp til på/aftagning af støttestrømper, tilbydes
at deltage i projektet. De omtales i det efterfølgende som deltagere fra den opsøgende
liste.
1.4. Teamets indsats og arbejdsmetoder
Teamet har ydet hverdagsrehabilitering til deltagere med sigte på den/de visiterede ydelser,
som deltageren har problemer med at mestre. Det vil sige, at der er blevet givet praktisk
træning i daglige færdigheder (visiterede ydelser), og støtte til tilpasning af arbejdsforhold. I
nogle sager blev der også givet støtte og vejledning i kompenserende metoder og ændrede
rutiner, som især kan hjælpe deltagere med kognitive problemer, så som at huske, strukturere
og holde overblik. Desuden er der arbejdet med den motiverende samtale som støtte til
deltageren i hjælp til selvhjælp. Ved behov blev inddraget afprøvning af hjælpemidler eller
forbrugsgoder.
Der er også blevet trænet med siderelaterede aktiviteter, hvor det har givet mening for
deltageren i forhold til at mestre den visiterede ydelse, fx instruktion i fysiske øvelser,
motivere til yderligere træning i andet regi, støtte til fysisk aktivitet så som gåture m.m.,
støtte til socialt samvær, støtte til sociale aktiviteter lokalt, støtte til deltagelse i
selvhjælpsgruppe m.m. Da dette er siderelaterede aktiviteter, har tidsforbruget hertil dog
været begrænset.
Der var i projektets udformning budgetteret med 10 timers ATA-tid pr. deltager. Da mange af
de gennemførte sager var sager vedr. støttestrømper som ofte tog kort tid, blev der dog brugt
gennemsnitligt færre end 10 timers ATA hos deltageren.
Ved træningsstart og afslutning er der blevet udført faglige tests (COPM og SFT), som har
indgået i vurdering af deltagerens funktionsniveau; fysisk, kognitivt, psykisk og socialt.
Forløbene er blevet dokumenteres i ICF skema i journalen i Care på ICF-niveau:
Kropsfunktion/Aktivitet/Deltagelse. (ICF = International Klassifikation af Funktionsevne,
Funktionsnedsættelses og Helbredstilstand)
Der er blevet udført en opfølgningssamtale 4 uger efter afslutningen af træningen.
2. Evaluering – om succeskriterier og målemetoder
Der evalueres i forhold til de opstillede succeskriterier:
1a. Deltagerne får øget mestring efter deltagelse i projektet målt ved fx Senior Fitness Test. Succeskriteriet er, at
deltagerne scorer bedre på testen som følge af træningen og herigennem oplever større fysisk formåen.
1b. Deltagernes egenvurdering af mestringsevne stiger efter deltagelse i projektet fx målt ved COPM.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
1548321_0004.png
4
2a. Der er en senere entré i hjemmeplejen – 1 år ældre i løbet af projektets 3 år.
2b. Andelen af borgere der henvises til træningskorpset er støt stigende gennem de tre år.
2c. Tilgangen til personlig og praktisk hjælp er 20 færre borgere pr. år end fremskrevet niveau for 2008.
2d. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til bad som kompenserende ydelse skal falde.
2e. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til rengøring som kompenserende ydelse skal falde.
2f. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til på- og aftagning af støttestrømper som kompenserende ydelse skal
falde.
2g. Andelen af borgere 60+ der modtager hjælp til tøjvask som kompenserende ydelse skal falde.
3. Metodikken som ligger bag Fælles Sprog II er implementeret (ligger udover projektperioden og evalueres ikke i
projektet).
4. Sundhedsøkonomisk analyse viser, at træningsindsatsen reducerer behovet for hjemmehjælp hos de borgere der
deltager i projektet, således at de faste årlige udgifter modsvares af, at der ikke bevilges kompenserende ydelser i
mindst samme målestok.
Evalueringen består således af den økonomiske del (succeskriterium 4) og en mere faglig del,
der måler ændringer i borgerens fysiske formåen, oplevet evne til at udføre de konkrete
opgaver og den oplevede tilfredshed hermed (1a og 1b). Succeskriterium 2a til 2g indgik ikke i
første delevaluering, og der kan kun med forbehold konkluderes herpå på nuværende
tidspunkt. Rapporter er trukket i Care eller registreret manuelt i excel-ark i edh-systemet
Acadre.
2.1. Beskrivelse af den økonomiske evaluering
Den økonomiske evaluering relaterer sig til succeskriterium nr. 4. Succeskriteriet er, at
projektet på sigt skal kunne overgå i drift og være selvfinansieret, idet projektudgifterne
mindst skal modsvares af et tilsvarende fald i udgifter til hjemmehjælp.
Økonomisk evaluering af projektet er udarbejdet ved at sammenstille de faktiske udgifter ved
projektet (udgifter direkte på projektet, udgifter til hjælpemidler og overheadudgifter) med de
beregnede besparelser på hjemmehjælp i projektperioden og efterfølgende i perioden frem til
evaluering. Besparelserne er blevet beregnet ved at udregne omkostningen ved den pakke,
deltageren ville have været bevilget i den tid han/hun deltog i projektet og derfor ikke modtog
en hjemmehjælpsydelse og i perioden efter ophør med hjemmehjælp, som følge af at
deltageren blev gjort selvhjulpen.
Hertil skal knyttes nogle kommentarer til støttestrømpesager: For det første ses påtagning og
aftagning som to adskilte ydelser og deltageren kan derfor blive selvhjulpen på påtagning,
men ikke aftagning eller omvendt og da opgøres besparelsen kun på den ene ydelse. Hjælpen
til de to aktiviteter indgår i pakken for personlig pleje, og der er derfor en hel pakke der
bortfalder, såfremt deltageren bliver selvhjulpen. Det er en del af forklaringen på, at
besparelsespotentialet udgør ca. 85.000 kr. om året, såfremt hjælpen til støttestrømper og
dermed hjælpen til plejepakken bortfalder. Såfremt der blev visiteret hjælp til støttestrømper
som en enkeltydelse ville den afsatte tid alt andet lige være mindre, og besparelsen ved at
gøre deltageren selvhjulpen tilsvarende lavere – sagt med andre ord, er besparelsen i
Silkeborg Kommune ikke mulig at matche i en kommune, hvor det afsatte minuttal til hjælpen
som en enkeltydelse i udgangspunktet er mindre.
Såfremt en deltager på et senere tidspunkt blev visiteres igen til den pågældende ydelse,
bortfaldt besparelsen med virkning fra denne dag. Besparelserne er blevet udregnet ved at
tage pakkeprisen, såfremt pakken bortfaldt. De sager, hvor det kun var dele af en pakke der
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
5
bortfaldt, fx rengøring på nær støvsugning, er der ikke indregnet en besparelse, da pakken
ikke bortfalder.
2.2. Beskrivelse af den sundhedsfaglige evaluering
Succeskriterierne er, at deltagerne har en bedre score på faglig test af fysisk test og af oplevet
mestring (succeskriterium 1a og 1b).
SFT
(Senior Fitness Test) er en fysisk test til ældre. Den består af 6 deltests, som tester
styrke, udholdenhed, smidighed og den ældres funktionelle mobilitet. Hvert enkelt del-resultat
siger noget om deltagerens funktionsniveau sat i forhold til deltagerens biologiske alder. Der er
fire kategorier:
A. Risiko for at miste funktionel mobilitet
B. Under gennemsnittet
C. Normal området
D. Over gennemsnittet.
COPM
(Canadian Occupational Performance Measure) er en interview undersøgelse, der
anvendes til at måle deltagerens egen oplevelse af, hvor god han eller hun kan udføre den
opgave, som der er i fokus, og hvor tilfreds deltageren er med, hvor godt han/hun kan udføre
den. Deltageren bedømmer sin udførelse og tilfredshed på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det
bedste. Ved at anvende undersøgelsen ved opstart og ved afslutning af træningen fås et tal for
deltagernes opfattelse af ændret mestringsevne. I evalueringen anvendes dette tal på
aggregeret niveau.
3. Konklusioner
Indledningsvis skal det nævnes, at der har været henvist 141 deltagere i alt til projektet, 113
har deltaget i projektet, og 94 af deltagerne er blevet helt eller delvis selvhjulpne på en eller
flere ydelser. Der har tegnet sig et klart billede af succes, dels i den økonomiske evaluering og
i forhold til oplevet mestring.
3.1. Økonomisk evaluering
Der er i projektbeskrivelsen kalkuleret med, at projektet kan være halvt egenfinansieret efter
det første år og tre fjerdedele egenfinansieret efter 2 år, hvorefter det er fuldt egenfinansieret
efter 3 år.
Der har været lønudgifter på projektet siden medarbejderne blev ansat 1. oktober 2009. De
første deltagere blev visiteret ind 1. november 2009.
Der har i forbindelse med planlægning og igangsætning været en række udgifter til
støttefunktioner, fx projektledelse, it-konsulent bistand til tilretning af Care, visitationens tid til
projektgruppemøder og udformning af afgørelsesbreve mv. I perioden frem til og med oktober
2009 er dette anslået til 200.000 kr. Der er anslået et månedligt beløb på 15.000 kr. hertil
frem til og med april 2010 og herefter 10.000 kr. månedligt.
Udgifter til hjælpemidler har vist sig at være begrænsede til trods for, at det ofte var
hjælpemidler, som afgjorde om en deltager blev selvhjulpen i støttestrømpesager. Udgifter har
i alt været 21.900 kr. Projektets medarbejdere hentede selv hjælpemidler på
hjælpemiddeldepotet og bragte dem ud til deltagerne.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
1548321_0006.png
6
De konterede udgifter, udgifter til hjælpemidler og udgifter til støttefunktioner var samlet set
på knap 2 mio. kr. pr. 30. september 2010, hvilket var lidt under budgettet. Årsagen hertil
var, at der var budgetlagt med en temadag, som ikke er blevet afholdt og at to af
medarbejderne i projektet har været ansat på nedsat tid.
I det første år var de beregnede sparede udgifter på godt 2.850.000 kr., dvs. at projektet har
haft en beregnet besparelse på knap 900.000 kr. De månedlige ikke-afholdte udgifter har
været stigende gennem hele perioden.
Af figuren ses, at besparelsen på § 83-ydelser blev større end udgifterne i marts måned,
hvilket var en tendens, der blev stærkere de efterfølgende måneder i takt med, at flere
deltagere blev afsluttet i projektet. I forbindelse med evalueringen er det blevet kontrolleret,
at de pågældende deltagere ikke er blevet genvisiteret til den ydelse, de blev selvhjulpne i.
Projekt Bevar Mestringsevnen pr. 30.09.2010
Samlede udgifter
Udgifter på bevilling 73
Beregnede ikke afholdte udgifter på § 83
600.000
500.000
400.000
Kr.
300.000
200.000
100.000
-
Figuren viser, at den månedlige beregnede besparelse er større fra marts 2010 end de faktiske
udgifter. Pr. d. 30. september 2010 er der en beregnet netto-besparelse på projektet på knap
900.000 kr.
3.2. Evaluering i forhold til fysisk formåen – Senior Fitness Test (succeskriterium 1a)
Det vurderes, at SFT testen i flere tilfælde har fungeret som en øjenåbner og har været en
motivationsskabende faktor for deltagerne. For dem der får at vide, at de klarer sig godt i
testen og ligger over gennemsnittet, var det en motivation til at vedblive med at være aktiv.
ok
t- 0
de 9
c-
09
fe
b-
1
ap 0
r-1
0
ju
n-
1
au 0
g-
10
ok
t- 1
de 0
c-
10
fe
b-
1
ap 1
r-1
ju 1
n-
1
au 1
g-
11
ok
t- 1
de 1
c-
11
fe
b-
1
ap 2
r-1
ju 2
n-
1
au 2
g-
12
Periode
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
1548321_0007.png
7
For en deltager, der får et dårligt resultat, kan det være en motivation for at blive mere aktiv.
Dog skal der tages forbehold for anvendelse af SFT i støttestrømpesager, da de som regel er
meget korte forløb, hvor effekten af fysisk træning ikke kan måles.
Generelt kan vi sige, at der er flere starttests end sluttests, dette skyldes flere ting;
-
Der har været et vist frafald i projektet.
-
Når første test blev gennemført med smerter, blev 2. test i nogle tilfælde fravalgt for
ikke at fremprovokere tilsvarende ubehag.
-
Der er deltagere, som blev selvhjulpne allerede ved 2. besøg, og testen blev derfor ikke
gentaget.
Med forbehold for ovenstående betragtninger vedr. anvendelse af SFT viser evalueringen, at
deltagerne generelt forbedrede deres fysiske formåen i forbindelse med projektdeltagelse –
dog i særlig grad i forhold til deltestene ”rejse-sætte sig” og ”armfleksion”.
Rejse-sætte sig
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
-
A. Risiko f or t ab af
f unkt ionel mobilit et
B. Under gennemsnit
C. Normalområde
D. Over gennemsnit
Antal borgere i %
Start
Slut
Risikozone
Armflektion
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
-
A. Risiko for t ab af
f unktionel mobilit et
B. Under gennemsnit
C. Normalområde
D. Over gennemsnit
Antal borgere i %
Start
Slut
Risikozone
Figurerne viser, at der er færre borgere i risikozonen (dvs. i Risiko for tab af funktionel
mobilitet) ved afslutning på deltagerens mestringsforløb end på starttidspunktet.
Forklaringerne herpå kan være:
-
at deltagerne har forbedret sig, fordi de blev mere aktive ved dagligdagsaktiviteter
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
8
-
-
forbedret fysisk form pga. daglige styrketræningsydelser (en mindre gruppe af
deltagerne)
at deltagerne kendte testen ved revurderingen og derfor udførte den mere optimalt
Vi kan således ikke konkludere, at der var en direkte sammenhæng med vores tilstedeværelse
og den fysiske forbedring, vi observerede. Dog har vi oplevet, at enkelte deltagere havde
forbedret sig meget markant, anden gang de blev testet. Her antager vi, at der var en klar
sammenhæng med den træning, deltageren har gennemført.
I de øvrige deltests ses der ikke en klar sammenhæng, derfor har vi valgt ikke at afbillede dem
i figurer og kommenterer ikke specifikt på dem.
Vi har observeret, at der ikke er en klar sammenhæng, mellem hvor godt deltageren scorede i
testen, og om deltageren blev selvhjulpen – dvs. at en deltager eksempelvis kunne lære at
tage støttestrømper på selv, på trods af at deltageren indenfor en eller flere af deltestene
scorer ”under gennemsnittet” eller er i ”risiko for tab af funktionel mobilitet”.
3.3. Evaluering i forhold til oplevet mestring – COPM (succeskriterium 1b)
COPM undersøgelsen har vist, at deltagere, som via et træningsforløb blev selvhjulpen i
ydelsen, generelt tildelte sig selv en bedre score ved afslutningen af træningsindsatsen. Det
fortæller, at deltagerens egenvurdering har flyttet sig, og at deltageren oplever øget
mestringsevne og øget livskvalitet.
Teamet har en tydelig opfattelse af, at det er positivt, at deltagerne havde en stor deltagelse i
og ejerskab til processen. Det skete dels via borgerens medvirken i COPM-undersøgelsen, og
dels ved teamets måde at involvere deltageren i aktiviteten. Dette har bevirket, at deltageren
oplevede aktiviteten som meningsfuld og praktisk håndterbar i hverdagen.
Enkelte deltagere havde svært ved at sætte ord/tal på deres aktivitetsproblemer, og derfor
blev der ikke gennemført en COPM med dem. Ved enkelte sager blev der kun udført COPM ved
start. Dette skyldes, at træningen blev afbrudt, enten fordi deltageren enten var for dårlig til at
gennemføre et træningsforløb, eller fordi han/hun ikke var motiveret for at fortsætte forløbet.
3.4. Evaluering i forhold til pakkeniveau (ydelsesniveau)
3.4.1. Støttestrømper
Der er blevet gennemført mange støttestrømpesager med succes. 69 deltagere er blevet
afsluttet som selvhjulpne i både på- og aftagning af støttestrømper, og yderligere 18 deltagere
er afsluttet som delvis selvhjulpne. Heraf er de 12 deltagere blevet selvhjulpne i at tage
støttestrømper på om morgenen, men har hjælp til aftagning om aftenen, og 6 deltagere er
blevet selvhjulpne i at tage støttestrømperne af om aftenen, men har fortsat behov for hjælp
om morgenen til påtagning.
I starten af år 2010 havde vi fokus på at være opsøgende på deltagere, som i forvejen havde
hjemmehjælp til på- og aftagning af støttestrømper, men var motiverede til at deltage i et
træningsforløb. Dette gav positivt resultat for 12 deltagere, som blev helt eller delvis
selvhjulpne.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
1548321_0009.png
9
Støttestrømper - Gennemsnitlig COPM-resultat
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
-
Udførsel
Tilfredshed
1. vurdering
2. vurdering
Af ovenstående figur ses, at deltagere i støttestrømpesager generelt har et stort ændringstal
fra 1. til 2. vurdering i COPM undersøgelsen. På- og aftagning af støttestrømper er en
hverdagsaktivitet, hvor deltageren meget tydelig mærker, at de nu mestrer at tage
støttestrømper på og af, og de er meget tilfredse med deres formåen ved afslutningen af
træningen. Det bør bemærkes, at på- og aftagning er to handlinger. Det er muligt, at det kan
påvirke deltagerens vurdering negativt i COPM undersøgelsen, hvis de fx kun er blevet
selvhjulpne i den ene handling. Derfor er det endnu mere positivt her, at deltagerens
egenvurdering generelt ændres så meget fra 1. til 2. vurdering.
I støttestrømpesager var det typisk afprøvning af et eller flere hjælpemidler, der sammen med
den intensive aktivitetstræning var udslagsgivende, i forhold til om deltageren blev
selvhjulpen. Hjælpemidlerne bevilges af kommunen. Der er fortrinsvis blevet bevilget
genbrugshjælpemidler.
For hver deltager, der har været selvhjulpen ét år med støttestrømper og som følge deraf ikke
skal have den lille plejepakke, spares der ca. 85.000 kr. i på- og aftagning af støttestrømper.
3.4.2. Bad
9 deltagere har gennemført et træningsforløb og blev afsluttet som selvhjulpne i aktiviteten
bad. Deltageres egenvurdering i COPM undersøgelsen af evne til at udføre aktiviteten og
tilfredsheden med udførelsen viste ligeledes et positiv ændringstal fra 1. til 2. vurdering, som
det ses i nedenstående figur.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
1548321_0010.png
10
Bad - Gennemsnitlig COPM-resultat
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
-
Udførsel
Tilfredshed
1. vurdering
2. vurdering
I badesagerne vurderer vi, at det særligt var vejledning og støtte til deltageren i ændrede
arbejdsforhold og rutiner omkring badesituationen, der hjalp deltageren til at mestre badet
igen. Gentagelsen af aktiviteten over flere gange gav de utrygge deltagere tryghed i at kunne
mestre badet selvstændigt. Deltagere, som oplevede, at deres praktiske mestring af
aktiviteten ændredes positivt, fik selvtillid og oplevede på den måde forløbet som
meningsfuldt. Vi vurderer, at det var det, der var udslagsgivende for, at deltageren blev
selvhjulpen.
Enkelte deltagere har haft gavn af vejledning i brug af et hjælpemiddel/redskab til at mestre
badesituationen selv, fx en badebørste, men det har ikke været det udslagsgivende. Deltagere
med behov for en badebænk havde allerede fået den bevilget tidligere.
3.4.3. Rengøring
Der var 4 deltagere, der via et træningsforløb blev selvhjulpne i aktiviteten rengøring.
Yderligere 2 deltagere blev delvis selvhjulpne, idet de har lært at klare dele af rengøringen
selv, mens hjemmeplejen nu kommer og kun klarer fx støvsugningen for dem. Disse tæller
dog ikke som besparelse i den økonomiske evaluering.
Det skal nævnes, at visitationskravene er blevet skærpet vedr. bevilling af hjælp til rengøring
lige før opstart af projektet, hvilket betyder at der har været færre visiteringer til Team
Mestring på denne ydelse end først forventet.
I rengøringsaktiviteterne ses det i nedenstående figurer, at der ligeledes er et positivt
ændringstal i deltagernes egenvurdering fra 1. til 2. vurdering.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 70: Materiale fra Mathias Jensens foretræde den 22. september 2015 om ergoterapeuter og sundhedsloven
1548321_0011.png
11
Rengøring - Gennemsnitlig COPM-resultat
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
-
Udførsel
Tilfredshed
1. vurdering
2. vurdering
I forhold til rengøring har det særligt været afprøvning af alternative rengøringsredskaber,
vejledning i andre arbejdsteknikker og arbejdsstillinger, der har hjulpet deltagerne til at
genvinde mestringsevnen. Med nye rengøringsredskaber fx afprøvning af en gulvmoppe, fik
deltageren en oplevelse af øget håndterbarhed og dermed at kunne mere igen. Disse
redskaber er forbrugsgoder, som deltageren ikke kan få bevilget. Det opleves dog ikke som et
problem for deltagerne, som var motiveret for at genvinde mestringsevnen, selv at afholde
udgiften til de rengøringsredskaber, som de kunne se mening med, og som hjalp dem i
rengøringsopgaverne.
3.4.4. Tøjvask
Der har kun været henvist 5 deltagere til mestringsforløb i ydelsen tøjvask, hvilket var færre
end forventet. 2 ud af de 5 deltagere blev selvhjulpne i aktiviteten tøjvask. Antallet er for lille
til, at der vil blive konkluderet herpå. Besparelsespotentialet er imidlertid meget lavere ved
tøjvask (ca. 7.000 kr./året) end ved støttestrømper, og derfor har projektgruppe og
styregruppe besluttet, at fokusere på støttestrømpesagerne.
4. Afslutning
Vi kan konkludere, at der generelt har været en meget positiv udvikling i projektet. Målet var,
at projektet økonomisk skulle hvile i sig selv efter 3 år, hvilket det gjorde inden for det første
projektår. De faglige tests har samtidig vist, at deltagerne oplever større mestringsevne og
tilfredshed efter deltagelse i projektet. Vi mener, at en stor årsag til succesen er arbejdet med
at involvere deltagerne og benytte motiverende teknikker i dialogen med deltageren.
Som anført i indledningen har Ældre- og Sundhedsudvalget indført en ydelse
(Mestringspakken) med virkning fra 10. august 2010. De gode resultater og de ændrede
forudsætninger medfører, at projektet nedlukkes med udgangen af 2010. Projektets
medarbejdere overgår til at arbejde med borgerforløb i relation til den nye mestringspakke.
Det er oplagt at arbejde videre på at udbrede mestringstankegangen i hele organisationen.
I løbet af projektperioden har der været flere forespørgsler om mestringsforløb vedr.
sygeplejeydelser, hvilket ikke har været i fokus, da målgruppen har været borgere med
hjemmehjælpsydelser. Vi mener, at der med fordel kunne laves tiltag på sygeplejeydelser.