Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1548222_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22. september 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1503774
Dok. nr.: 1779000
Pr. 1. juni 2015 etablerede regionerne én afdeling i hver region, som har en særlig rol-
le i forhold til udredning og behandling af patienter med uklare symptomer, hvor der
kan være mistanke om bivirkninger ved HPV-vaccinen. For at sikre, at initiativet lige
fra starten blev den hjælp til patienterne, som de efterspørger og har krav på, blev
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (nu Sundheds- og Ældreudvalget) lovet en sta-
tus for initiativets resultater efter et kvartal, det vil sige pr. 1. september 2015.
./.
Jeg har den 21. september 2015 fra Danske Regioner modtaget ”Statusrapport for af-
delinger med særligt ansvar for patienter med uklare symptomer”, som oversendes
til udvalgets orientering.
Overordnet finder jeg det positivt, at statusrapporten viser, at alle regioner nu har ta-
get hul på opgaven, og er i gang med at udrede og behandle en patientgruppe, hvor
mange tidligere har haft oplevelsen af selv at skulle finde vej mellem specialerne.
Der er tale om en vanskelig opgave med meget komplekse symptombilleder.
Ikke desto mindre finder jeg det utilfredsstillende, at statusrapporten viser, at vente-
tiden på udredning i næsten alle regioner er meget lang. Forhåbentlig skal ventetiden
ses som et udtryk for en pukkel, der er opstået forud for initiativets iværksættelse, og
jeg forventer, at regionerne sikrer, at ventetiden er mindsket markant efter 2. kvartal
2015.
Jeg har noteret mig, at Danske Regioner i statusrapporten giver udtryk for, at det vil
være hensigtsmæssigt, at Sundhedsstyrelsen indgår i processen omkring den faglige
udvikling på området og den nødvendige underliggende vidensopbygning.
For mig er det væsentligt, at patienterne oplever, at de modtager en ensartet be-
handling af høj kvalitet, uanset hvor i sundhedsvæsenet, de henvender sig. Jeg ser
derfor gerne nærmere på, hvordan der fra centralt hold kan bakkes op om arbejdet i
regionerne med udredning og behandling af denne patientgruppe.
Jeg vil drøfte statusrapporten og det fremadrettede sigte på et møde med formanden
for Danske Regioner, Bent Hansen, snarest muligt.
./.
Til udvalgets orientering vedlægger jeg status for Sundhedsstyrelsens initiativer inden
for overvågning, udredning og behandling af mulige bivirkninger ved HPV-vaccinen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Camilla Rosengaard Villumsen