Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1548219_0001.png
SEPTEMBER 2015
SEPTEMBER 2015
SEPTEMBER 2015
SYGDOMSBYRDEN II DANMARK
SYGDOMSBYRDEN IDANMARK
SYGDOMSBYRDEN DANMARK
■
Sygdomme
■■
Sygdomme
Sygdomme
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0002.png
SYGDOMSBYRDEN I DANMARK – SYGDOMME
© Sundhedsstyrelsen, 2015.
Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Publikationen citeres således: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB,
Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folke-
sundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark –
sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
sundhedsstyrelsen.dk
Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved
Esben Meulengracht Flachs, Louise Eriksen, Mette Bjerrum Koch,
Julie Thorning Ryd, Emily Dibba, Lise Skov-Ettrup og Knud Juel.
Emneord
Sygdomsbyrde, folkesundhed, Danmark, prævalens, incidens,
dødelighed, dødsfald, leveår, middellevetid, indlæggelser,
ambulant, skadestue, primærsektor, førtidspension, sygedage,
sundhedsøkonomi, medicin, hjemmehjælp, produktionstab,
social ulighed
Sprog
Dansk
Version
1.0
Versionsdato
12.08.2015
Oplag
1500
Tryk
Rosendahls - Schultz Grafisk
ISBN Elektronisk
978-87-7104-604-5
ISBN Trykt
978-87-7104-605-2
Udgivet af
Sundhedsstyrelsen, september 2015.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
FAGLIG FØLGEGRUPPE.................................................................................................................................... 11
REVIEWERE ........................................................................................................................................................ 12
FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER.................................................................................................... 13
1
SAMMENFATNING ...................................................................................................................................... 15
1.1
1.2
2
Byrdemål
............................................................................................................................................. 15
Social ulighed
...................................................................................................................................... 30
BAGGRUND ................................................................................................................................................. 47
2.1
2.2
2.3
2.4
Formål
................................................................................................................................................. 47
De udvalgte sygdomme
....................................................................................................................... 48
De udvalgte sygdomsbyrdemål
........................................................................................................... 50
Referencer
........................................................................................................................................... 51
3
DATAKILDER ............................................................................................................................................... 53
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
3.10
3.11
3.12
3.13
3.14
3.15
Det Centrale Personregister
................................................................................................................ 53
Landspatientregisteret
......................................................................................................................... 53
Dødsårsagsregisteret
.......................................................................................................................... 53
Sygesikringsregisteret
......................................................................................................................... 53
Cancerregisteret
.................................................................................................................................. 54
Det Nationale Diabetesregister
............................................................................................................ 54
Lægemiddelstatistikregisteret
.............................................................................................................. 54
Førtidspensionsstatistikken
................................................................................................................. 54
Sygedagpengeregisteret
..................................................................................................................... 54
Ældredokumentation
........................................................................................................................... 55
Den Nationale Sundhedsprofil 2010
.................................................................................................... 55
Uddannelsesregistret
........................................................................................................................... 55
Indkomststatistikregistret
..................................................................................................................... 55
Andre datakilder
.................................................................................................................................. 55
Referencer
........................................................................................................................................... 57
4
METODE ....................................................................................................................................................... 59
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
Udvalgte sygdomme
............................................................................................................................ 59
Periode og befolkning
.......................................................................................................................... 61
Sygdomsbyrdemål
............................................................................................................................... 61
Social ulighed
...................................................................................................................................... 69
Referencer
........................................................................................................................................... 71
5
LUNGEKRÆFT ............................................................................................................................................. 73
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Indledning
............................................................................................................................................ 73
Forekomst af lungekræft
...................................................................................................................... 74
Lungekræft og dødelighed
................................................................................................................... 75
Lungekræft og indlæggelser
................................................................................................................ 76
Lungekræft og ambulante hospitalsbesøg
........................................................................................... 77
3
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
5.6
5.7
5.8
5.9
5.10
5.11
5.12
5.13
6
Lungekræft og primærsektor
............................................................................................................... 78
Lungekræft og førtidspensioner
........................................................................................................... 79
Lungekræft og sygedage
..................................................................................................................... 80
Lungekræft og sundhedsøkonomi
....................................................................................................... 81
Lungekræft og produktionstab
............................................................................................................. 82
Kommentarer til resultater
................................................................................................................... 83
Metode
................................................................................................................................................ 84
Referencer
........................................................................................................................................... 86
TYK- OG ENDETARMSKRÆFT ................................................................................................................... 87
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
6.8
6.9
6.10
6.11
6.12
6.13
Indledning
............................................................................................................................................ 87
Forekomst af tyk- og endetarmskræft
.................................................................................................. 88
Tyk- og endetarmskræft og dødelighed
............................................................................................... 89
Tyk- og endetarmskræft og indlæggelser
............................................................................................ 91
Tyk- og endetarmskræft og ambulante hospitalsbesøg
....................................................................... 92
Tyk- og endetarmskræft og primærsektor
........................................................................................... 93
Tyk- og endetarmskræft og førtidspensioner
....................................................................................... 94
Tyk- og endetarmskræft og sygedage
................................................................................................. 94
Tyk- og endetarmskræft og sundhedsøkonomi
................................................................................... 95
Tyk- og endetarmskræft og produktionstab
......................................................................................... 96
Kommentarer til resultater
................................................................................................................... 97
Metode
................................................................................................................................................ 98
Referencer
........................................................................................................................................ 100
7
BRYSTKRÆFT ........................................................................................................................................... 101
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
7.7
7.8
7.9
7.10
7.11
7.12
7.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af brystkræft
....................................................................................................................
Brystkræft og dødelighed
.................................................................................................................
Brystkræft og indlæggelser
...............................................................................................................
Brystkræft og ambulante hospitalsbesøg
.........................................................................................
Brystkræft og primærsektor
..............................................................................................................
Brystkræft og førtidspensioner
..........................................................................................................
Brystkræft og sygedage
....................................................................................................................
Brystkræft og sundhedsøkonomi
......................................................................................................
Brystkræft og produktionstab
............................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
101
102
103
104
105
106
107
108
108
109
110
111
113
8
PROSTATAKRÆFT ................................................................................................................................... 115
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
8.7
8.8
8.9
8.10
8.11
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af prostatakræft
...............................................................................................................
Prostatakræft og dødelighed
............................................................................................................
Prostatakræft og indlæggelser
..........................................................................................................
Prostatakræft og ambulante hospitalsbesøg
....................................................................................
Prostatakræft og primærsektor
.........................................................................................................
Prostatakræft og førtidspensioner
....................................................................................................
Prostatakræft og sygedage
..............................................................................................................
Prostatakræft og sundhedsøkonomi
.................................................................................................
Prostatakræft og produktionstab
.......................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
115
116
117
118
119
120
121
122
122
123
124
4
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
8.12
8.13
9
Metode
............................................................................................................................................. 125
Referencer
........................................................................................................................................ 127
DIABETES .................................................................................................................................................. 129
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
9.11
9.12
9.13
9.14
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af diabetes
......................................................................................................................
Diabetes og dødelighed
....................................................................................................................
Diabetes og indlæggelser
.................................................................................................................
Diabetes og ambulante hospitalsbesøg
............................................................................................
Diabetes og skadestuebesøg
...........................................................................................................
Diabetes og primærsektor
................................................................................................................
Diabetes og førtidspensioner
............................................................................................................
Diabetes og sygedage
......................................................................................................................
Diabetes og sundhedsøkonomi
........................................................................................................
Diabetes og produktionstab
..............................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
129
130
131
133
134
135
136
138
139
139
140
141
142
144
10 MISBRUG ................................................................................................................................................... 145
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
10.6
10.7
10.8
10.9
10.10
10.11
10.12
10.13
10.14
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af misbrug
.......................................................................................................................
Misbrug og dødelighed
.....................................................................................................................
Misbrug og indlæggelser
..................................................................................................................
Misbrug og ambulante hospitalsbesøg
.............................................................................................
Misbrug og skadestuebesøg
.............................................................................................................
Misbrug og primærsektor
..................................................................................................................
Misbrug og førtidspensioner
.............................................................................................................
Misbrug og sygedage
.......................................................................................................................
Misbrug og sundhedsøkonomi
..........................................................................................................
Misbrug og produktionstab
...............................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
145
146
148
149
151
152
154
155
156
157
158
159
160
162
11 DEPRESSION ............................................................................................................................................. 163
11.1
11.2
11.3
11.4
11.5
11.6
11.7
11.8
11.9
11.10
11.11
11.12
11.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af depression
..................................................................................................................
Depression og indlæggelser
.............................................................................................................
Depression og ambulante hospitalsbesøg
........................................................................................
Depression og skadestuebesøg
.......................................................................................................
Depression og primærsektor
............................................................................................................
Depression og førtidspensioner
........................................................................................................
Depression og sygedage
..................................................................................................................
Depression og sundhedsøkonomi
....................................................................................................
Depression og produktionstab
..........................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
163
164
165
166
167
168
170
171
171
173
173
175
176
5
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
12 ALZHEIMERS OG ANDEN DEMENSSYGDOM ......................................................................................... 177
12.1
12.2
12.3
12.4
12.5
12.6
12.7
12.8
12.9
12.10
12.11
12.12
12.13
12.14
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af Alzheimers og anden demenssygdom
........................................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og dødelighed
......................................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og indlæggelser
...................................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og ambulante hospitalsbesøg
..............................................
Alzheimers og anden demenssygdom og skadestuebesøg
.............................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og primærsektor
...................................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og førtidspensioner
..............................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og sygedage
........................................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og sundhedsøkonomi
..........................................................
Alzheimers og anden demenssygdom og produktionstab
................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
178
178
179
181
182
184
185
186
187
188
189
190
191
193
13 ANGST ........................................................................................................................................................ 195
13.1
13.2
13.3
13.4
13.5
13.6
13.7
13.8
13.9
13.10
13.11
13.12
13.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af angst
...........................................................................................................................
Angst og indlæggelser
......................................................................................................................
Angst og ambulante hospitalsbesøg
.................................................................................................
Angst og skadestuebesøg
................................................................................................................
Angst og primærsektor
.....................................................................................................................
Angst og førtidspensioner
.................................................................................................................
Angst og sygedage
...........................................................................................................................
Angst og sundhedsøkonomi
.............................................................................................................
Angst og produktionstab
...................................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
195
196
197
198
200
201
203
204
204
206
206
207
209
14 SKIZOFRENI............................................................................................................................................... 211
14.1
14.2
14.3
14.4
14.5
14.6
14.7
14.8
14.9
14.10
14.11
14.12
14.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af skizofreni
....................................................................................................................
Skizofreni og indlæggelser
...............................................................................................................
Skizofreni og ambulante hospitalsbesøg
..........................................................................................
Skizofreni og skadestuebesøg
..........................................................................................................
Skizofreni og primærsektor
...............................................................................................................
Skizofreni og førtidspensioner
..........................................................................................................
Skizofreni og sygedage
....................................................................................................................
Skizofreni og sundhedsøkonomi
.......................................................................................................
Skizofreni og produktionstab
............................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
224
15 MIGRÆNE .................................................................................................................................................. 225
15.1
15.2
15.3
Indledning
......................................................................................................................................... 225
Forekomst af migræne
..................................................................................................................... 226
Migræne og indlæggelser
................................................................................................................. 227
6
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
15.4
15.5
15.6
15.7
15.8
15.9
15.10
15.11
15.12
15.13
Migræne og ambulante hospitalsbesøg
............................................................................................
Migræne og skadestuebesøg
...........................................................................................................
Migræne og primærsektor
................................................................................................................
Migræne og førtidspensioner
............................................................................................................
Migræne og sygedage
......................................................................................................................
Migræne og sundhedsøkonomi
........................................................................................................
Migræne og produktionstab
..............................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
227
228
229
230
231
231
232
233
234
236
16 ISKÆMISK HJERTESYGDOM ................................................................................................................... 237
16.1
16.2
16.3
16.4
16.5
16.6
16.7
16.8
16.9
16.10
16.11
16.12
16.13
16.14
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af iskæmisk hjertesygdom
..............................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed
............................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og indlæggelser
.........................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og ambulante hospitalsbesøg
....................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og skadestuebesøg
....................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og primærsektor
.........................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og førtidspensioner
....................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og sygedage
..............................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og sundhedsøkonomi
.................................................................................
Iskæmisk hjertesygdom og produktionstab
......................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
237
238
239
241
242
243
244
245
246
246
248
248
249
251
17 APOPLEKSI................................................................................................................................................ 253
17.1
17.2
17.3
17.4
17.5
17.6
17.7
17.8
17.9
17.10
17.11
17.12
17.13
17.14
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af apopleksi
....................................................................................................................
Apopleksi og dødelighed
..................................................................................................................
Apopleksi og indlæggelser
...............................................................................................................
Apopleksi og ambulante hospitalsbesøg
..........................................................................................
Apopleksi og skadestuebesøg
..........................................................................................................
Apopleksi og primærsektor
...............................................................................................................
Apopleksi og førtidspensioner
..........................................................................................................
Apopleksi og sygedage
....................................................................................................................
Apopleksi og sundhedsøkonomi
.......................................................................................................
Apopleksi og produktionstab
.............................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
253
254
255
257
258
259
260
261
262
262
263
264
265
267
18 KOL ............................................................................................................................................................. 269
18.1
18.2
18.3
18.4
18.5
18.6
18.7
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af KOL
............................................................................................................................
KOL og dødelighed
...........................................................................................................................
KOL og indlæggelser
........................................................................................................................
KOL og ambulante hospitalsbesøg
...................................................................................................
KOL og skadestuebesøg
..................................................................................................................
KOL og primærsektor
.......................................................................................................................
269
270
271
273
274
275
276
7
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
18.8
18.9
18.10
18.11
18.12
18.13
18.14
KOL og førtidspensioner
...................................................................................................................
KOL og sygedage
.............................................................................................................................
KOL og sundhedsøkonomi
...............................................................................................................
KOL og produktionstab
.....................................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
277
278
278
280
280
282
283
19 NEDRE LUFTVEJSINFEKTIONER ............................................................................................................ 285
19.1
19.2
19.3
19.4
19.5
19.6
19.7
19.8
19.9
19.10
Indledning
.........................................................................................................................................
Nedre luftvejsinfektioner og dødelighed
...........................................................................................
Nedre luftvejsinfektioner og indlæggelser
.........................................................................................
Nedre luftvejsinfektioner og ambulante hospitalsbesøg
...................................................................
Nedre luftvejsinfektioner og skadestuebesøg
...................................................................................
Nedre luftvejsinfektioner og sundhedsøkonomi
................................................................................
Nedre luftvejsinfektioner og produktionstab
......................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
285
286
287
288
289
290
291
292
293
295
20 ASTMA........................................................................................................................................................ 297
20.1
20.2
20.3
20.4
20.5
20.6
20.7
20.8
20.1
20.9
20.10
20.11
20.12
20.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af astma
..........................................................................................................................
Astma og dødelighed
........................................................................................................................
Astma og indlæggelser
.....................................................................................................................
Astma og ambulante hospitalsbesøg
................................................................................................
Astma og skadestuebesøg
...............................................................................................................
Astma og primærsektor
....................................................................................................................
Astma og førtidspensioner
................................................................................................................
Astma og sygedage
..........................................................................................................................
Astma og sundhedsøkonomi
............................................................................................................
Astma og produktionstab
..................................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
297
298
299
300
301
302
303
304
304
305
306
307
308
310
21 KRONISK LEVERSYGDOM ....................................................................................................................... 311
21.1
21.2
21.3
21.4
21.5
21.6
21.7
21.8
21.9
21.10
21.11
21.12
21.13
21.14
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af kronisk leversygdom
...................................................................................................
Kronisk leversygdom og dødelighed
.................................................................................................
Kronisk leversygdom og indlæggelser
..............................................................................................
Kronisk leversygdom og ambulante hospitalsbesøg
.........................................................................
Kronisk leversygdom og skadestuebesøg
........................................................................................
Kronisk leversygdom og primærsektor
.............................................................................................
Kronisk leversygdom og førtidspensioner
.........................................................................................
Kronisk leversygdom og sygedage
...................................................................................................
Kronisk leversygdom og sundhedsøkonomi
.....................................................................................
Kronisk leversygdom og produktionstab
...........................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
311
312
314
315
316
317
318
319
320
320
322
322
323
325
8
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
22 LÆNDERYGSMERTER .............................................................................................................................. 327
22.1
22.2
22.3
22.4
22.5
22.6
22.7
22.8
22.9
22.10
22.11
22.12
22.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af lænderygsmerter
.........................................................................................................
Lænderygsmerter og indlæggelser
...................................................................................................
Lænderygsmerter og ambulante hospitalsbesøg
..............................................................................
Lænderygsmerter og skadestuebesøg
.............................................................................................
Lænderygsmerter og primærsektor
..................................................................................................
Lænderygsmerter og førtidspensioner
..............................................................................................
Lænderygsmerter og sygedage
........................................................................................................
Lænderygsmerter og sundhedsøkonomi
..........................................................................................
Lænderygsmerter og produktionstab
................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
340
23 NAKKESMERTER ...................................................................................................................................... 343
23.1
23.2
23.3
23.4
23.5
23.6
23.7
23.8
23.9
23.10
23.11
23.12
23.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af nakkesmerter
..............................................................................................................
Nakkesmerter og indlæggelser
.........................................................................................................
Nakkesmerter og ambulante hospitalsbesøg
...................................................................................
Nakkesmerter og skadestuebesøg
...................................................................................................
Nakkesmerter og primærsektor
........................................................................................................
Nakkesmerter og førtidspensioner
....................................................................................................
Nakkesmerter og sygedage
..............................................................................................................
Nakkesmerter og sundhedsøkonomi
................................................................................................
Nakkesmerter og produktionstab
......................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
343
344
345
345
346
347
348
349
349
351
351
352
354
24 ARTROSE ................................................................................................................................................... 355
24.1
24.2
24.3
24.4
24.5
24.6
24.7
24.8
24.9
24.10
24.11
24.12
24.13
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af artrose
........................................................................................................................
Artrose og indlæggelser
...................................................................................................................
Artrose og ambulante hospitalsbesøg
..............................................................................................
Artrose og skadestuebesøg
..............................................................................................................
Artrose og primærsektor
...................................................................................................................
Artrose og førtidspensioner
..............................................................................................................
Artrose og sygedage
........................................................................................................................
Artrose og sundhedsøkonomi
...........................................................................................................
Artrose og produktionstab
................................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
355
356
357
357
358
359
360
361
362
363
364
364
366
25 OSTEOPOROSE ........................................................................................................................................ 367
25.1
25.2
25.3
25.4
Indledning
.........................................................................................................................................
Forekomst af osteoporose
................................................................................................................
Osteoporose og dødelighed
.............................................................................................................
Osteoporose og primærsektor
..........................................................................................................
367
368
368
369
9
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Indholdsfortegnelse
25.5
25.6
25.7
25.8
25.9
25.10
25.11
Osteoporose og førtidspensioner
.....................................................................................................
Osteoporose og sygedage
...............................................................................................................
Osteoporose og sundhedsøkonomi
..................................................................................................
Osteoporose og produktionstab
........................................................................................................
Kommentarer til resultater
................................................................................................................
Metode
.............................................................................................................................................
Referencer
........................................................................................................................................
370
371
371
372
373
374
376
26 DALYs......................................................................................................................................................... 377
26.1
26.2
26.3
Global Burden of Disease Study: Sygdomsbyrdeestimater for Danmark
......................................... 377
Disability-Adjusted Life Years (DALYs)
............................................................................................ 377
Referencer
........................................................................................................................................ 382
10
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Faglig følgegruppe
FAGLIG FØLGEGRUPPE
Allan Krasnik
Professor, centerleder, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Elsa Bach
Forskningschef, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Finn Diderichsen
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Inge Tetens
Professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet
Jan Sørensen
Professor, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syd-
dansk Universitet
Jes Søgaard
Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, adjungeret professor, Health, Aarhus Universitet
Janus Laust Thomsen
Direktør, Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed, lektor, ph.d., Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk
Universitet.
Lars Iversen
Professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Merete Nordentoft
Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Morten Grønbæk
Direktør, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Steffen Loft
Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
11
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Reviewere
REVIEWERE
Ann-Dorthe Zwisler
Professor, overlæge, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Odense Universitetshospital og Syddansk Uni-
versitet
Ewa M. Roos
Professor, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik,
Syddansk Universitet
Jan Hartvigsen
Professor, Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Jes Olesen
Klinisk professor, Neurologisk Afdeling, Region Hovedstaden
Jørgen Vestbo
Professor, Manchester Academic Health Science Centre, University Hospital South Manchester
Karen Søgaard
Professor, Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet, Institut for Idræt og Biomekanik,
Syddansk Universitet
Marit Eika Jørgensen
Forskningsleder, overlæge, Steno Diabetes Center, adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syd-
dansk Universitet
Merete Nordentoft
Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Pernille Hermann
Specialeansvarlig overlæge, lektor, Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital
Thomas Benfield
Professor, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital/Købehavns Universitet
Ulrik Becker
Professor, overlæge, dr.med., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og
Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Vibeke Backer
Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Bispebjerg Hospital
12
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Forkortelser og ordforklaringer
FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER
Forkortelser
ATC
BMI
CCI
COI
DAGS
DALY
DANCOS
DRG
GBD 2010
ICD-10
IHME
KOL
WHO
YLD
YLL
Anatomical Therapeutic Chemical (Classification System)
Body Mass Index
Charlson Comorbidity Index
Cost-of-illness
Dansk Ambulant Grupperingssystem
Disability-Adjusted Life Year
Danish National Cohort Study
Diagnosis Related Groups
Global Burden of Disease Study 2010
International Classification of Disease (10. udgave)
Institute for Health Metrics and Evaluation
Kronisk obstruktiv lungesygdom
World Health Organization
Years Lived with Disability
Years of Life Lost
Ordforklaringer
Incidens
Nye tilfælde af en sygdom i løbet af en periode. For eksempel antallet af
personer, der i løbet af et år får lungekræft, blandt personer, der ikke allerede
har sygdommen i forvejen. I nærværende rapport opgøres incidens både som
det absolutte antal nye personer, der får lungekræft i løbet af et år, og som en
rate i forhold til antallet af personår i befolkningen i løbet af et år.
Personer, der på et givent tidspunkt har en given sygdom, for eksempel personer
med lungekræft d. 1. januar 2010. Opgøres enten som et absolut antal eller som
en rate i forhold til befolkningsstørrelsen.
I nærværende rapport tales om social ulighed, når der for et givent sygdomsbyr-
demål er en forholdsvis stor sygdomsbyrde i grupperne grundskoleuddannelse
og kort uddannelse i forhold til gruppen med mellemlang/lang uddannelse.
Prævalens
Social ulighed
13
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Forkortelser og ordforklaringer
Omvendt social ulighed
I nærværende rapport tales om omvendt social ulighed, når der for et givent
sygdomsbyrdemål er en forholdsvis stor sygdomsbyrde i gruppen med mellem-
lang/lang uddannelse i forhold til grupperne med grundskoleuddannelse og kort
uddannelse.
I nærværende rapport tales om gradient, når den sociale ulighed for et givent
sygdomsbyrdemål stiger gradvist i takt med, at den sociale position, målt ved
uddannelsesniveau, falder eller stiger.
Det, som tilhører kroppen (i modsætning til psykisk- det, der tilhører sindet). I
nærværende rapport brugt om den del af sygehusvæsenet, der ikke er psykiatri-
ske afdelinger. Opdelingen bruges i forhold til, hvor i sygehusvæsenet en aktivi-
tet foregår, og er foretaget på baggrund af behandlende afdeling.
Personer, der har flere sygdomme/tilstande på samme tid. Symptomerne kan
ofte være overlappende.
Gradient
Somatisk
Komorbiditet
14
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 1
Sammenfatning
1
SAMMENFATNING
I rapporten er en lang række sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambu-
lante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren, førtidspensioner, sygedage, sundhedsøkonomi
og produktionstab belyst for 21 udvalgte sygdomme. Endvidere belyses den sociale ulighed i sygdomsbyrdemå-
lene ved at se på forskelle mellem uddannelsesgrupper. Rapportens resultater vil i det følgende blive sammenfat-
tet dels med udgangspunkt i sygdomsbyrdemålene og dels med udgangspunkt i de 21 sygdomme. Således er det
ved en rangordning af sygdommene inden for de enkelte byrdemål muligt at sammenligne sygdommene. Det vil
her kunne ses, at betydningen af den enkelte sygdom afhænger af, hvilket byrdemål, der anvendes. For hvert
byrdemål illustreres endvidere den sociale ulighed for de enkelte sygdomme. Det vil her kunne ses, hvilke syg-
domme der eksempelvis er forbundet med størst eller mindst social ulighed i de enkelte byrdemål, og hvorledes
den sociale ulighed i byrdemålene rangerer inden for de enkelte sygdomme.
1.1
Byrdemål
Her gives en oversigt over de 21 sygdommes placering på hver af sygdomsbyrdemålene fordelt på mænd og
kvinder. Ikke alle sygdomme optræder under alle sygdomsbyrdemål, idet visse sygdomme ikke er relateret til for
eksempel dødelighed, eller tallene er så små, at der vil være stor usikkerhed på opgørelserne. Det ses, at place-
ringen af den enkelte sygdom afhænger af byrdemålet. Således er diabetes den sygdom med flest nye årlige
tilfælde og ambulante hospitalsbesøg, mens lænderygsmerter er den mest prævalente sygdom samtidig med, at
den er årsag til flest lægebesøg og sygedage. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til flest dødsfald, mens lungekræft
tegner sig for flest tabte leveår. Nedre luftvejsinfektioner er årsag til flest indlæggelser, mens misbrug er årsag til
flest skadestuebesøg. Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og de største omkostninger til tabt
produktion. Endelig er skizofreni årsag til de største omkostninger til behandling og pleje.
15
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0016.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Incidens
Incidensen (antallet af nye tilfælde) af en given sygdom i et givent år er opgjort som antallet af personer, der i
løbet af det givne år blev registreret med en aktionsdiagnose for den pågældende sygdom i Landspatientregiste-
ret, Det Nationale Diabetesregister eller Cancerregisteret, eller med den pågældende sygdom som dødsårsag i
Dødsårsagsregisteret. Personer som i en forudgående periode allerede var registreret indgår ikke.
Det ses af figur 1.1.1, at de sygdomme, der har den højeste incidens, er diabetes, iskæmisk hjertesygdom, angst
og apopleksi. Disse sygdomme er årsag til 15.000-29.000 nye tilfælde årligt, når tilfælde for mænd og kvinder
lægges sammen.
Depression, KOL, misbrug, astma og Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til 7.700-11.000 årlige nye
tilfælde. De resterende sygdomme er årsag til mindre end 5.000 nye tilfælde om året.
For nogle sygdomme er der betydelige kønsforskelle. Der ses flere nye tilfælde af diabetes, iskæmisk hjertesyg-
dom, misbrug og kronisk leversygdom blandt mænd end blandt kvinder. Derimod ses der blandt kvinder flere nye
tilfælde af angst, depression og Alzheimers og anden demenssygdom end blandt mænd. To sygdomme prostata-
og brystkræft er kønsspecifikke. Blandt de resterende inkluderede sygdomme er der ingen nævneværdige køns-
forskelle.
Figur 1.1.1 Incidens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
Angst
Apopleksi
Depression
KOL
Misbrug
Astma
Alzheimers og anden demenssygdom
Brystkræft
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Prostatakræft
Skizofreni
Kronisk leversygdom
0
Mænd
Kvinder
2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000
Antal incidente tilfælde
16
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0017.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Prævalens
For sygdommene migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose er prævalensen (antallet af
personer, der lever med den pågældende sygdom) opgjort ved hjælp af selvrapporterede oplysninger fra Den
Nationale Sundhedsprofil 2010. Denne inkluderer kun personer fra det fyldte 16. år, hvorfor der ikke er beregnet
prævalens for personer under 16 år. Særligt for migræne, lænderygsmerter og nakkesmerter, der også rammer
børn, er prævalensen for disse sygdomme derfor underestimeret. For de øvrige sygdomme er prævalensopgø-
relsen foretaget ved at identificere alle personer, der er registreret med en aktionsdiagnose for den pågældende
sygdom over en given periode i Landspatientregisteret, Det Nationale Diabetesregister eller Cancerregisteret.
Det ses af figur 1.1.2, at de mest prævalente sygdomme er lænderygsmerter, artrose, migræne og nakkesmerter
med 570.000-890.000 tilfælde, når tilfælde for mænd og kvinder lægges sammen. Herefter følger diabetes, is-
kæmisk hjertesygdom, angst og osteoporose med 130.000-250.000 tilfælde. Astma, misbrug, apopleksi, depres-
sion, KOL og skizofreni har en prævalens på 42.000-120.000. Der er mindre end 33.000 tilfælde af hver af de
resterende sygdomme.
Der ses betydelige kønsforskelle i prævalensen for en del af de udvalgte sygdomme. Prævalensen af osteopo-
rose er fem gange så høj blandt kvinder som blandt mænd, og prævalensen af migræne, depression og Alzhei-
mers og anden demenssygdom er omtrent dobbelt så høj blandt kvinder som blandt mænd. Også lænderygsmer-
ter, artrose, nakkesmerter og angst er mere prævalente blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er der flere
mænd end kvinder, som lever med iskæmisk hjertesygdom og misbrug. Blandt de resterende sygdomme er der
ingen nævneværdige kønsforskelle.
Figur 1.1.2 Prævalens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Lænderygsmerter
Artrose
Migræne
Nakkesmerter
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
Angst
Osteoporose
Astma
Misbrug
Apopleksi
Depression
KOL
Skizofreni
Alzheimers og anden demenssygdom
Brystkræft
Prostatakræft
Tyk- og endetarmskræft
Kronisk leversygdom
Lungekræft
Mænd
Kvinder
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
Antal personer som lever med den pågældende sygdom
17
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0018.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Dødsfald
Dødsfald er opgjort på baggrund af Dødsårsagsregisteret, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er anvendt. Der
er omtrent 53.000 dødsfald om året i Danmark i perioden 2010-2012, og de udvalgte sygdomme i denne rapport
er årsag til halvdelen af disse. Det ses af figur 1.1.3, at de fem hyppigste dødsårsager af de inkluderede syg-
domme er iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, apopleksi, KOL og Alzheimers og anden demenssygdom. Disse
fem sygdomme er årsag til 3.000-4.700 dødsfald årligt, når dødsfald for mænd og kvinder lægges sammen, eller
6-9 % af alle dødsfald.
Tyk- og endetarmskræft, nedre luftvejsinfektioner, diabetes, prostatakræft, brystkræft, kronisk leversygdom og
misbrug er årsag til 740-2.000 årlige dødsfald. Astma er årligt årsag til 61 dødsfald.
I Danmark er der stort set lige mange dødsfald blandt mænd og kvinder, mens kønsfordelingen for de enkelte
dødsårsager varierer en del. Blandt kvinder ses dobbelt så mange dødsfald på grund af Alzheimers og anden
demenssygdom og astma sammenlignet med mænd. Ydermere er apopleksi og KOL årsag til flere dødsfald
blandt kvinder end blandt mænd. Blandt mænd er der tre gange så mange dødsfald på grund af misbrug og dob-
belt så mange dødsfald på grund af kronisk leversygdom sammenlignet med kvinder. Endvidere er iskæmisk
hjertesygdom og diabetes årsag til flere dødsfald blandt mænd sammenlignet med kvinder. Kønsfordelingen for
prostata- og brystkræft er selvsagt skæv. Blandt de resterende inkluderede sygdomme er der ingen nævneværdi-
ge kønsforskelle.
Figur 1.1.3 Dødsfald i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Iskæmisk hjertesygdom
Lungekræft
Apopleksi
KOL
Alzheimers og anden demenssygdom
Tyk- og endetarmskræft
Nedre luftvejsinfektioner
Diabetes
Prostatakræft
Brystkræft
Kronisk leversygdom
Misbrug
Astma
0
500
1.000
1.500
2.000
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
2.500
3.000
18
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0019.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabte leveår
Antallet af tabte leveår for en person beregnes som det antal år, der mistes før alder 75.
De inkluderede sygdomme er tilsammen årsag til godt 100.000 tabte leveår årligt. Det ses af figur 1.1.4, at lunge-
kræft med knap 22.000 årlige tabte leveår, når tabte leveår for mænd og kvinder lægges sammen, er den syg-
dom, der resulterer i flest årlige tabte leveår i Danmark både totalt set, og når tallene betragtes kønsopdelt. Blandt
mænd efterfølges lungekræft af iskæmisk hjertesygdom som den sygdom, der forårsager flest tabte leveår, og for
kvinder er det brystkræft.
Iskæmisk hjertesygdom, kronisk leversygdom og misbrug er årligt årsag til 11.000-14.000 tabte leveår, tyk- og
endetarmskræft, brystkræft, apopleksi, KOL og diabetes bidrager med 5.600-8.900 tabte leveår årligt. Nedre
luftvejsinfektioner, prostatakræft, Alzheimers og anden demenssygdom og skizofreni er årsag til mellem 650 og
2.800 tabte leveår hvert år.
For de inkluderede sygdomme er der totalt set flere tabte leveår blandt mænd (61.000) end blandt kvinder
(43.000). Der ses endvidere markante kønsforskelle i antallet af tabte leveår for de enkelte sygdomme. Blandt
mænd er der næsten fire gange så mange tabte leveår på grund af misbrug og iskæmisk hjertesygdom og mere
end dobbelt så mange på grund af diabetes og kronisk leversygdom sammenlignet med kvinder. Der ses ligele-
des flere tabte leveår på grund af tyk- og endetarmskræft og apopleksi blandt mænd end blandt kvinder. Antallet
af tabte leveår på grund af lungekræft, KOL og Alzheimers og anden demenssygdom fordeler sig ligeligt blandt
mænd og kvinder.
Figur 1.1.4 Tabte leveår i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Lungekræft
Iskæmisk hjertesygdom
Kronisk leversygdom
Misbrug
Tyk- og endetarmskræft
Brystkræft
Apopleksi
KOL
Diabetes
Nedre luftvejsinfektioner
Mænd
Kvinder
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
Prostatakræft
Alzheimers og anden demenssygdom
Antal tabte leveår
19
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0020.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Indlæggelser
Indlæggelser er delt op efter, om det er en somatisk eller en psykiatrisk afdeling. Der er opgjort somatiske ind-
læggelser for alle sygdomme og psykiatriske indlæggelser for fem af de inkluderede sygdomme. Børn i alderen 0-
15 år indgår for diabetes, astma, angst, misbrug, depression, skizofreni og nedre luftvejsinfektioner. Opgørelser af
indlæggelser er baseret på aktionsdiagnoser specificeret i tabel 4.1.1.
Der er årligt omtrent 1,1 mio. somatiske og 51.000 psykiatriske indlæggelser i Danmark, og indlæggelser på
grund af de 21 udvalgte sygdomme udgør en femtedel af alle somatiske indlæggelser, mens indlæggelser på
grund af de fem psykiske sygdomme udgør tre fjerdedele af alle psykiatriske indlæggelser. Det ses af figur 1.1.5,
at nedre luftvejsinfektioner og iskæmisk hjertesygdom er årsag til flest årlige indlæggelser blandt de 21 sygdom-
me. De bidrager med henholdsvis 41.000 og 30.000 årlige indlæggelser, når indlæggelser for mænd og kvinder
lægges sammen. Det svarer til henholdsvis 4 % og 3 % af alle somatiske indlæggelser. Artrose, misbrug, KOL,
skizofreni og apopleksi er årligt årsag til 15.000-21.000 indlæggelser, mens lænderygsmerter, brystkræft, tyk- og
endetarmskræft, depression, diabetes, angst, lungekræft, astma og prostatakræft bidrager med 4.300-11.000
indlæggelser. Kronisk leversygdom, Alzheimers og anden demenssygdom, nakkesmerter og migræne er hver
årsag til mindre end 4.000 indlæggelser hvert år. Skizofreni er den sygdom, der er årsag til flest psykiatriske ind-
læggelser.
I Danmark er der stort set lige mange indlæggelser blandt mænd og kvinder, både hvad angår somatiske og psy-
kiatriske indlæggelser. Fordelt på sygdomme ses der dog flere markante kønsforskelle. Der er omtrent dobbelt så
mange indlæggelser blandt mænd sammenlignet med kvinder på grund af iskæmisk hjertesygdom, kronisk lever-
sygdom og misbrug, mens der er betydeligt flere indlæggelser på grund af depression, migræne og artrose blandt
kvinder end blandt mænd.
Figur 1.1.5 Somatiske og psykiatriske indlæggelser i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Nedre luftvejsinfektioner
Iskæmisk hjertesygdom
Artrose
Misbrug
Skizofreni
KOL
Apopleksi
Lænderygsmerter
Brystkræft
Depression
Tyk- og endetarmskræft
Diabetes
Angst
Lungekræft
Astma
Prostatakræft
Kronisk leversygdom
Alzheimers og anden demenssygdom
Nakkesmerter
Migræne
0
5.000
10.000
15.000
Antal indlæggelser
Mænd, somatiske
Mænd, psykiatriske
Kvinder, somatiske
Kvinder, psykiatriske
20.000
25.000
20
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0021.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Ambulante hospitalsbesøg
Ambulante hospitalsbesøg er delt op efter, om det er på en somatisk eller på en psykiatrisk afdeling. Der er op-
gjort somatiske ambulante hospitalsbesøg for alle de inkluderede sygdomme og psykiatriske ambulante hospi-
talsbesøg for fem af de inkluderede sygdomme. Børn i alderen 0-15 år indgår i opgørelserne af ambulante hospi-
talsbesøg for diabetes, angst, skizofreni, astma, misbrug, depression og nedre luftvejsinfektioner. Opgørelser af
ambulante hospitalsbesøg er baseret på aktionsdiagnoser specificeret i tabel 4.1.1.
Der er totalt set omtrent 9,1 mio. somatiske og 930.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg årligt i Danmark,
og de inkluderede sygdomme er årsag til 15 % af alle de somatiske, mens de fem psykiske sygdomme er årsag til
61 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Det ses af figur 1.1.6, at diabetes, skizofreni og brystkræft er
årsag til flest ambulante hospitalsbesøg. Disse tre sygdomme bidrager årligt med 260.000-340.000 besøg, når
besøg for mænd og kvinder lægges sammen. Depression, angst, artrose og prostatakræft er årligt årsag til
100.000-140.000 besøg, mens iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, tyk- og endetarmskræft, lænderygsmerter,
KOL, astma og Alzheimers og anden demenssygdom bidrager med 41.000-89.000 besøg årligt. Apopleksi, nedre
luftvejsinfektioner, kronisk leversygdom, nakkesmerter, misbrug og migræne er hver årsag til mindre end 23.000
besøg årligt.
I Danmark er der totalt set flere ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder end blandt mænd, og det gælder både
somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Fordelt på sygdomme ses der flere markante kønsforskelle.
Blandt mænd er der mere end dobbelt så mange besøg på grund af iskæmisk hjertesygdom som blandt kvinder.
Ligeledes er der blandt mænd flere besøg på grund af diabetes, skizofreni, tyk- og endetarmskræft og apopleksi
end blandt kvinder. Blandt kvinder er der fire gange så mange ambulante hospitalsbesøg på grund af migræne og
mere end dobbelt så mange på grund af depression og angst sammenlignet med mænd. Ambulante hospitalsbe-
søg på grund af artrose og Alzheimers og anden demenssygdom ses ligeledes i væsentligt højere antal blandt
kvinder end blandt mænd.
Figur 1.1.6 Somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt
mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Diabetes
Skizofreni
Brystkræft
Depression
Angst
Artrose
Prostatakræft
Iskæmisk hjertesygdom
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Lænderygsmerter
KOL
Astma
Alzheimers og anden demenssygdom
Apopleksi
Nedre luftvejsinfektioner
Kronisk leversygdom
Nakkesmerter
Misbrug
Migræne
0
50.000
Mænd, somatiske
Mænd, psykiatriske
Kvinder, somatiske
Kvinder, psykiatriske
100.000 150.000 200.000 250.000 300.000
Antal ambulante hospitalsbesøg
21
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0022.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Skadestuebesøg
Skadestuebesøg er delt op i somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Der er opgjort somatiske skadestuebe-
søg for alle inkluderede sygdomme og psykiatriske skadestuebesøg for fem af de inkluderede sygdomme. Børn i
alderen 0-15 år indgår i opgørelserne for diabetes, misbrug, depression, skizofreni, angst, nedre luftvejsinfektio-
ner og astma. Opgørelser af skadestuebesøg er baseret på aktionsdiagnoser specificeret i tabel 4.1.1.
Der er omtrent 890.000 somatiske og 83.000 psykiatriske skadestuebesøg hvert år i Danmark, og de 21 inklude-
rede sygdomme er årsag til 3 % af alle somatiske skadestuebesøg, mens de fem psykiske sygdomme udgør 70
% af alle psykiatriske skadestuebesøg. Misbrug, angst, skizofreni og depression er årsag til 10.000-21.000 ska-
destuebesøg hvert år, når skadestuebesøg for mænd og kvinder lægges sammen (figur 1.1.7). En betydelig del af
skadestuebesøgene på grund af misbrug er somatiske skadestuebesøg, mens angst, skizofreni og depression
hovedsageligt er årsag til psykiatriske skadestuebesøg. Lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner, KOL og is-
kæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 3.100-4.200 somatiske skadestuebesøg, mens apopleksi og astma er
årsag til 1.400-2.500 skadestuebesøg. Diabetes, migræne, Alzheimers og anden demenssygdom, artrose, nak-
kesmerter og kronisk leversygdom bidrager hver med mindre end 700 skadestuebesøg årligt.
I Danmark er der generelt lidt flere somatiske såvel som psykiatriske skadestuebesøg blandt mænd end blandt
kvinder. Kønsfordelingen varierer dog sygdommene imellem. Der er dobbelt så mange skadestuebesøg blandt
mænd sammenlignet med kvinder på grund af misbrug. Ydermere er antallet af skadestuebesøg på grund af
iskæmisk hjertesygdom, diabetes og skizofreni en anelse højere blandt mænd sammenlignet med kvinder. Der-
imod er antallet af skadestuebesøg på grund af angst, depression, astma og migræne højest blandt kvinder. Der
er ingen bemærkelsesværdige kønsforskelle i skadestuebesøg for de resterende sygdomme.
Figur 1.1.7 Somatiske og psykiatriske skadestuebesøg i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvin-
der. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Misbrug
Angst
Skizofreni
Depression
Lænderygsmerter
Nedre luftvejsinfektioner
KOL
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
Astma
Diabetes
Migræne
Mænd, somatiske
Mænd, psykiatriske
Kvinder, somatiske
Alzheimers og anden demenssygdom
Artrose
Nakkesmerter
Kronisk leversygdom
0
2.000
4.000
Kvinder, psykiatriske
6.000
8.000 10.000
Antal skadestuebesøg
12.000
14.000
22
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0023.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Besøg hos alment praktiserende læge
Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som merforbrug i gruppen af personer med den pågældende
sygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling samt ens sygelighed
fraset den pågældende sygdom. Det antages derfor, at det beregnede antal ekstra besøg skyldes den pågælden-
de sygdom.
Der er omtrent 73 mio. besøg hos praktiserende læge om året i Danmark, og de udvalgte sygdomme er årsag til
21 % af disse. Det ses af figur 1.1.8, at de fire hyppigste årsager til besøg af de udvalgte sygdomme er lænderyg-
smerter, artrose, nakkesmerter og migræne. Disse fire sygdomme er årligt årsag til 1,7-3,3 mio. besøg når tal for
mænd og kvinder lægges sammen, svarende til 2-5 % af alle besøg. Iskæmisk hjertesygdom, angst og depressi-
on er årsag til 600.000-800.000 årlige besøg, mens misbrug, KOL, osteoporose, apopleksi, diabetes, skizofreni,
astma og Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til 150.000-510.000 besøg. De resterende sygdomme er
hver årsag til mindre end 40.000 besøg.
Generelt er antallet af besøg højere blandt kvinder end blandt mænd for de fleste sygdomme. Kvinder har omtrent
dobbelt så mange besøg i forhold til mænd på grund af lænderygsmerter, artrose, nakkesmerter, migræne, angst,
depression og astma og mere end tre gange så mange besøg som mænd på grund af osteoporose. Antallet af
besøg er højere blandt mænd end blandt kvinder for iskæmisk hjertesygdom og misbrug. Kønsfordelingen varie-
rer ikke nævneværdigt for de resterende sygdomme.
Figur 1.1.8 Besøg hos alment praktiserende læge i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Lænderygsmerter
Artrose
Nakkesmerter
Migræne
Iskæmisk hjertesygdom
Angst
Depression
Misbrug
KOL
Osteoporose
Apopleksi
Diabetes
Skizofreni
Astma
Alzheimers og anden demenssygdom
Lungekræft
Prostatakræft
Kronisk leversygdom
Tyk- og endetarmskræft
Brystkræft
0
500.000
1.000.000
1.500.000
Mænd
Kvinder
2.000.000
2.500.000
Antal lægebesøg
23
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0024.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Førtidspensioner
Opgørelserne af helbredsbetinget førtidspension laves på baggrund af Ankestyrelsens register for nytilkendelser,
der er registreret diagnosespecifikt. Opgørelserne af antal førtidspensioner omfatter personer i alderen 16-64 år.
Der har i perioden 2010 til 2012 i gennemsnit været næsten 16.000 nytilkendelser årligt, og de udvalgte sygdom-
me er årsag til halvdelen af alle nytilkendelser. Det skal bemærkes, at der i 2013 trådte en reform af førtidspensi-
onsområdet i kraft, hvis formål blandt andet var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres. Det medfør-
te mere end en halvering af førtidspensioner i 2013 i forhold til året før.
Angst er klart den betydeligste årsag til førtidspensioner med godt 1.900 nytilkendelser årligt, når nytilkendelser
for mænd og kvinder lægges sammen, svarende til hver ottende nytilkendelse (figur 1.1.9). Skizofreni, lænderyg-
smerter, depression, apopleksi, misbrug og artrose er årsag til 510-900 nytilkendelser. KOL, nakkesmerter, Alz-
heimers og anden demenssygdom, iskæmisk hjertesygdom, brystkræft, diabetes og lungekræft er årsag til 120-
380 nytilkendte førtidspensioner årligt, mens de resterende sygdomme hver er årsag til mindre end 90 nytilken-
delser.
I Danmark er der stort set lige mange mænd og kvinder, der får tilkendt førtidspension. Der ses dog betydelige
kønsforskelle, når man ser på de enkelte årsager til tilkendelserne. Der er tre gange så mange mænd som kvin-
der, der bliver tilkendt førtidspension på grund af misbrug og iskæmisk hjertesygdom. Derudover er der betydeligt
flere mænd end kvinder, der bliver tilkendt førtidspension på grund af skizofreni, apopleksi, KOL, Alzheimers og
anden demenssygdom, diabetes og kronisk leversygdom, mens der er betydelig flere kvinder end mænd, der
tilkendes førtidspension på grund af depression, angst, artrose, migræne og osteoporose. Der er ingen nævne-
værdige kønsforskelle for de øvrige sygdomme.
Figur 1.1.9 Førtidspensioner i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Angst
Skizofreni
Lænderygsmerter
Depression
Apopleksi
Misbrug
Artrose
KOL
Nakkesmerter
Alzheimers og anden demenssygdom
Iskæmisk hjertesygdom
Brystkræft
Diabetes
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Migræne
Kronisk leversygdom
Osteoporose
Astma
Prostatakræft
0
200
400
600
800
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
1.000
1.200
24
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0025.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af en given sygdom beregnes som de ekstra sygedage blandt personer
med den givne sygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling samt ens
sygelighed fraset den givne sygdom. Det antages derfor, at sygedagene kan henføres til den pågældende syg-
dom. Da sygemeldinger med varighed kortere end 21/30 dage ikke inkluderes i registeret, er kortere sygefravær
ikke en del af opgørelserne for personer i arbejde. Nedre luftvejsinfektioner, der typisk vil være forbundet med
kortere sygefravær, er derfor ikke inkluderet i opgørelserne. Sygefraværet for mindre alvorlige og typisk ikke-
kroniske sygdomme (eksempelvis lettere rygsmerter) antages dermed at være underestimeret i opgørelsen.
Der er godt 55 mio. registrerede sygedage i Danmark om året i den erhvervsaktive del af befolkningen, og de her
udvalgte sygdomme er årsag til 43 % af disse. Det ses af figur 1.1.10, at de fire hyppigste årsager til sygedage
blandt erhvervsaktive personer er lænderygsmerter, nakkesmerter, migræne og artrose. Disse fire sygdomme er
årligt årsag til 3,3-5,5 mio. sygedage, når sygedage for mænd og kvinder lægges sammen, svarende til 6-10 % af
alle sygedage. Angst og depression er årligt årsag til 1,6-1,9 mio. sygedage. Misbrug, iskæmisk hjertesygdom,
apopleksi, skizofreni, astma, osteoporose, brystkræft, diabetes og KOL er årsag til 170.000-770.000 sygedage.
De resterende udvalgte sygdomme er hver årsag til mindre end 80.000 sygedage om året.
I Danmark er der samlet set langt flere sygedage blandt erhvervsaktive kvinder end blandt erhvervsaktive mænd,
men det gælder ikke for alle sygdomme. Kvinder har mere end dobbelt så mange sygedage i forhold til mænd på
grund af migræne og osteoporose. Også antallet af sygedage på grund af lænderygsmerter, nakkesmerter,
artrose, angst og depression er højere blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er antallet af sygedage dobbelt
så højt blandt mænd som blandt kvinder for iskæmisk hjertesygdom og kronisk leversygdom. Antallet af sygedage
på grund af misbrug, apopleksi og skizofreni er ligeledes højere blandt mænd end blandt kvinder. Blandt de reste-
rende udvalgte sygdomme er der ingen nævneværdige kønsforskelle med hensyn til antal sygedage.
Figur 1.1.10 Sygedage i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Migræne
Artrose
Angst
Depression
Misbrug
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
Skizofreni
Astma
Osteoporose
Brystkræft
Diabetes
KOL
Tyk- og endetarmskræft
Kronisk leversygdom
Lungekræft
Alzheimers og anden demenssygdom
Prostatakræft
0
1.000.000
2.000.000
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
3.000.000
25
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0026.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Sundhedsøkonomi
Sundhedsøkonomi er opgjort som omkostninger til behandling (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skade-
stuebesøg, primærsektor og receptpligtig medicin) samt pleje (hjemmehjælp/praktisk hjælp). De totale omkost-
ninger til behandling og pleje af de udvalgte sygdomme er 24,7 mia. kr. om året. På grund af data og/eller meto-
debegrænsninger er der for migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose, osteoporose og nedre luftvejsin-
fektioner ikke opgjort omkostninger ved hjemmehjælp/praktisk hjælp, og endvidere for nedre luftvejsinfektioner er
der ikke opgjort omkostninger ved primærsektor og medicin, mens der for osteoporose kun er opgjort omkostnin-
ger ved primærsektor og medicin. Sammenligningerne mellem sygdomme skal derfor foretages med forsigtighed.
Det ses af figur 1.1.11, at de tre sygdomme med største omkostninger er skizofreni, artrose og apopleksi, som er
årsag til omkostninger på 2.000-2.600 mio. kr. om året, når omkostninger for mænd og kvinder lægges sammen.
Lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner, iskæmisk hjertesygdom, brystkræft, KOL, depression, tyk- og ende-
tarmskræft og diabetes er årligt årsag til 1.000-1.900 mio. kr., mens angst, nakkesmerter, misbrug, Alzheimers og
anden demenssygdom, lungekræft og prostatakræft er årsag til omkostninger på 650-950 mio. kr. De resterende
udvalgte sygdomme er hver årsag til omkostninger på under 520 mio. kr.
Der er stort set lige store omkostninger til behandling og pleje blandt mænd som blandt kvinder, om end kønsfor-
delingen for de enkelte sygdomme varierer en del. Artrose, lænderygsmerter, KOL, depression, angst og Alzhei-
mers og anden demenssygdom er årsag til større omkostninger blandt kvinder end blandt mænd, og mere end
dobbelt så store omkostninger ses blandt kvinder på grund af nakkesmerter og migræne. Blandt mænd er iskæ-
misk hjertesygdom årsag til mere end dobbelt så store omkostninger end blandt kvinder. Endvidere er skizofreni,
tyk- og endetarmskræft, misbrug og kronisk leversygdom årsag til større omkostninger blandt mænd end blandt
kvinder. For prostata- og brystkræft er kønsfordelingen selvsagt skæv. For de resterende udvalgte sygdomme er
der ingen nævneværdige kønsforskelle med hensyn til omkostninger til behandling og pleje.
Figur 1.1.11 Omkostninger til behandling og pleje i Danmark for udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Skizofreni
Artrose*
Apopleksi
Lænderygsmerter*
Nedre luftvejsinfektioner*
Iskæmisk hjertesygdom
Brystkræft
KOL
Depression
Tyk- og endetarmskræft
Diabetes
Angst
Nakkesmerter*
Misbrug
Alzheimers og anden demenssygdom
Lungekræft
Prostatakræft
Astma
Migræne*
Kronisk leversygdom
0
200
400
600
800
Mænd
Kvinder
1.000 1.200 1.400 1.600 1.800
Behandling og pleje, omkostninger (mio. 2012-kr.)
*Der er ikke opgjort omkostninger ved hjemmehjælp/praktisk hjælp for artrose, lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner, nakkesmerter og
migræne. For nedre luftvejsinfektioner er desuden ikke opgjort omkostninger ved primærsektor og medicin.
26
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0027.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Det sparede fremtidige sundhedskonsum opstår, når en person dør tidligt. Det sparede sundhedskonsum er op-
gjort ved antallet af sygdomsspecifikke dødsfald og det aldersspecifikke samlede forbrug i hospitalssektoren,
primærsektoren, til receptpligtig medicin samt omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp, vægtet med sandsyn-
ligheden for at være i live frem til alder 100 år for hver aldersgruppe. Det sparede fremtidige sundhedskonsum for
de udvalgte sygdomme er 11,1 mia. kr. om året.
Det ses af figur 1.1.12, at det årlige sparede sundhedskonsum for astma er på under 25 mio. kr., når tal for mænd
og kvinder lægges sammen, hvilket er det laveste for de udvalgte sygdomme. Nedre luftvejsinfektioner, misbrug,
kronisk leversygdom, prostatakræft, diabetes, brystkræft og tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til sparet sund-
hedskonsum på 330-880 mio. kr. Alzheimers og anden demenssygdom, apopleksi og KOL er årligt årsag til et
sparet sundhedskonsum på 1.000-1.500 mio. kr. Lungekræft og iskæmisk hjertesygdom er begge årligt årsag til
et sparet sundhedskonsum på 1.800 mio. kr.
Kønsfordelingen af sparet sundhedskonsum for de enkelte sygdomme varierer en del. Det sparede sundheds-
konsum for misbrug er tre gange så højt blandt mænd som blandt kvinder. Også for iskæmisk hjertesygdom,
diabetes og kronisk leversygdom er det sparede sundhedskonsum højere blandt mænd end blandt kvinder. Det
sparede sundhedskonsum for Alzheimers og anden demenssygdom er dobbelt så højt for kvinder som for mænd.
Ligeledes er det sparede sundhedskonsum for KOL og apopleksi højere blandt kvinder end blandt mænd.
Figur 1.1.12 Sparet fremtidige sundhedskonsum i Danmark for udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Astma
Nedre luftvejsinfektioner
Misbrug
Kronisk leversygdom
Prostatakræft
Diabetes
Brystkræft
Tyk- og endetarmskræft
Alzheimers og anden demenssygdom
Apopleksi
KOL
Lungekræft
Iskæmisk hjertesygdom
Mænd
Kvinder
0
200
400
600
800
1.000
1.200
Sparet fremtidig sundhedskonsum grundet tidlig død (mio. 2012-kr)
27
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0028.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Produktionstab
Produktionstabet er opgjort som omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og
tidlig død. Produktionstabet for de udvalgte sygdomme er på 45,6 mia. kr. om året. Det ses af figur 1.1.13, at de
fem sygdomme med størst omkostninger ved produktionstab er angst, skizofreni, lænderygsmerter, misbrug og
depression. Disse fem sygdomme er årligt årsag til omkostninger ved tabt produktion på 3.100-8.700 mio. kr.
hver, når omkostninger for mænd og kvinder lægges sammen. Apopleksi, artrose, nakkesmerter, lungekræft og
iskæmisk hjertesygdom er årsag til et produktionstab på 1.800-2.700 mio. kr., mens kronisk leversygdom, bryst-
kræft, migræne, KOL, diabetes, tyk- og endetarmskræft og Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til et
produktionstab på 630-1.500 mio. kr. De resterende udvalgte sygdomme er hver årsag til et produktionstab på
under 180 mio. kr.
Kønsfordelingen for produktionstabet for de enkelte sygdomme varierer en del. Blandt mænd er produktionstabet
for misbrug og iskæmisk hjertesygdom omtrent fire gange så stort som blandt kvinder, knap tre gange så stort for
kronisk leversygdom, diabetes og Alzheimers og anden demenssygdom samt dobbelt så stort på grund af skizo-
freni. Ydermere er lænderygsmerter, apopleksi, lungekræft, KOL, tyk- og endetarmskræft årsag til større produk-
tionstab blandt mænd end blandt kvinder. Blandt kvinder er produktionstabet på grund af migræne dobbelt så
stort som blandt mænd. Endvidere ses et større produktionstab blandt kvinder end blandt mænd for angst, de-
pression, artrose, nakkesmerter, astma og osteoporose. Blandt de resterende sygdomme er der ingen nævne-
værdige kønsforskelle i produktionstabet.
Figur 1.1.13 Produktionstabsomkostninger i Danmark for udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Angst
Skizofreni
Lænderygsmerter
Misbrug
Depression
Apopleksi
Artrose
Nakkesmerter
Lungekræft
Iskæmisk hjertesygdom
Kronisk leversygdom
Brystkræft
Migræne
KOL
Diabetes
Tyk- og endetarmskræft
Alzheimers og anden demenssygdom
Astma
Prostatakræft
Osteoporose
Mænd
Kvinder
0
1.000
2.000
3.000
4.000
Omkostninger ved tabt produktion (mio. 2012-kr.)
5.000
28
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0029.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Det sparede fremtidige konsum opstår, når en person dør tidligt. Dette repræsenterer en besparelse i det private
forbrug såsom fødevarer, transport og bolig samt i det gennemsnitlige individuelle offentlige forbrug såsom fritid,
kultur og social beskyttelse (eksklusive sundhedskonsum). Det årlige konsum vægtes med sandsynligheden for at
være i live frem til alder 100 år for hver aldersgruppe. Det samlede sparede fremtidige konsum for de udvalgte
sygdomme er på 38,0 mia. kr. om året.
Det ses af figur 1.1.14, at det årlige sparede konsum på grund af tidlig død for osteoporose er på 75 mio. kr., når
tal for mænd og kvinder lægges sammen, hvorimod prostatakræft, misbrug, kronisk leversygdom og diabetes
årligt er årsag til et sparet konsum på 1.400-1.900 mio. kr. Brystkræft, Alzheimers og anden demenssygdom og
tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til et sparet konsum på 2.100-3.100 mio. kr., og apopleksi, KOL, iskæmisk
hjertesygdom og lungekræft er årligt årsag til sparet konsum på 4.200-6.500 mio. kr. på grund af tidlig død.
Kønsfordelingen for sparet konsum for de enkelte sygdomme varierer en anelse. Blandt mænd ses et højere
sparet konsum end blandt kvinder for iskæmisk hjertesygdom og diabetes, dobbelt så højt sparet konsum for
kronisk leversygdom samt tre gange så højt sparet konsum for misbrug. Blandt kvinder ses derimod et højere
sparet konsum for KOL og dobbelt så højt for Alzheimers og anden demenssygdom. For de resterende sygdom-
me er der ingen nævneværdige kønsforskelle i det sparede konsum.
Figur 1.1.14 Sparet fremtidig konsum på grund af tidlig død for udvalgte sygdomme fordelt efter køn. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Osteoporose
Prostatakræft
Misbrug
Kronisk leversygdom
Diabetes
Brystkræft
Alzheimers og anden demenssygdom
Tyk- og endetarmskræft
Apopleksi
Mænd
Kvinder
KOL
Iskæmisk hjertesygdom
Lungekræft
0
1.000
2.000
3.000
4.000
Sparet fremtidig konsum på grund af tidlig død (mio. 2012-kr.)
29
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2
Social ulighed
Social ulighed er for byrdemålene incidens eller prævalens, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hos-
pitalsbesøg, skadestuebesøg, primærsektor opgjort for personer i alderen 30-84 år og for førtidspensioner opgjort
for personer i alderen 30-64 år. For nogle sygdomme er der ingen opgørelser af social ulighed i visse byrdemål,
enten fordi byrdemålene ikke er relevante, eller fordi der er relativt få tilfælde og derfor også stor usikkerhed på
estimaterne.
På baggrund af sygdomsbyrden for personer med mellemlang/lang uddannelse er den forventede sygdomsbyrde
i de to øvrige uddannelsesgrupper (grundskoleuddannelse og kort uddannelse) beregnet. Differencen mellem den
observerede og den forventede sygdomsbyrde er således den ekstra sygdomsbyrde, der findes i grupperne
grundskoleuddannelse og kort uddannelse, i forhold til en situation, hvor alle uddannelsesgrupper havde samme
sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. I næste afsnit illustreres for hvert byrdemål,
hvor stor en andel den ekstra sygdomsbyrde udgør af den samlede sygdomsbyrde for hele befolkningen mellem
30 og 84 år. Disse beregninger er foretaget for alle personer med oplyst uddannelsesniveau, og det er omtrent
93 % af befolkningen i aldersgruppen 30-84 år.
For sygdomme med en tidlig debutalder, såsom skizofreni, misbrug, angst og depression, er det sandsynligt, at
den sociale ulighed kan skyldes, at sygdommen er medvirkende til, at en uddannelse aldrig påbegyndes eller
fuldføres, mens den fundne sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sygdomsbyrdemål for andre sygdom-
me ofte kan forklares ved, at personer med kort uddannelse i højere grad har en uhensigtsmæssig sundhedsad-
færd i form af eksempelvis rygning end personer med lang uddannelse. Dermed vil der naturligvis ses stor social
ulighed i sygdomme såsom KOL og lungekræft, der langt hen ad vejen kan forklares ved den sociale ulighed i
risikofaktorerne. Kort uddannelse kan også være relateret til en lang række andre risikofaktorer såsom belastende
arbejdsmiljø og dårligt boligmiljø, som kan indvirke på sygdomsbyrden.
Overordnet set er den sociale ulighed særlig markant for lungekræft, diabetes, KOL, kronisk leversygdom, mis-
brug (særligt mænd) og skizofreni. Således ville byrden for disse sygdomme være betydeligt mindre, hvis perso-
ner med kortere uddannelse (grundskole og kort uddannelse) havde samme sygdomsmønster som personer med
mellemlang/lang uddannelse.
Seks af de 21 sygdomme (tyk- og endetarmskræft, brystkræft, prostatakræft, Alzheimers og anden demenssyg-
dom (mænd), astma og migræne) er kendetegnet ved, at der ses omvendt social ulighed, om end uligheden ikke
er påfaldende stor. For disse sygdomme ligger den ekstra sygdomsbyrde i nogle af byrdemålene således blandt
gruppen med mellemlang/lang uddannelse og ikke i gruppen med kortere uddannelse. Det er særligt for ambulan-
te hospitalsbesøg, at der ses omvendt social ulighed. For brystkræft og prostatakræft ses der omvendt social
ulighed for incidens og indlæggelser samt primærsektor for brystkræft. For en række af de øvrige sygdomme ses
en tendens til, at den sociale ulighed i ambulante hospitalsbesøg er mindre markant end den sociale ulighed for
mange af de øvrige byrdemål.
For en række sygdomme ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulighed i næsten alle sygdomsbyrdemål. For
misbrug, kronisk leversygdom, angst, skizofreni, nakkesmerter, lænderygsmerter og artrose gælder det, at den
sociale ulighed er mere udtalt blandt mænd end blandt kvinder, mens den sociale ulighed er mest udtalt blandt
kvinder for Alzheimers og anden demenssygdom i nogle sygdomsbyrdemål.
30
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0031.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2.1
Social ulighed i byrdemål
Her gives for alle byrdemål en oversigt over placeringen af den sociale ulighed for hver af de 21 sygdomme for-
delt på mænd og kvinder.
Social ulighed i incidente tilfælde
I figur 1.2.1 er angivet den andel af incidente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i al-
dersgruppen 30-84 år havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den
sociale ulighed i incidente tilfælde er størst for KOL og lungekræft, efterfulgt af skizofreni, kronisk leversygdom,
misbrug og diabetes. Antallet af incidente tilfælde ville således for disse sygdomme have været mindsket med 31-
51 % afhængig af sygdom og køn, hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som personer med
mellemlang/lang uddannelse. Incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, angst, apopleksi, depression og Alz-
heimers og anden demenssygdom (kvinder) ville være mindsket med 14-30 %, mens der for de resterende syg-
domme ikke ses nogen stor social ulighed. Det skal bemærkes, at den sociale ulighed for brystkræft og prostata-
kræft, omend lille, er omvendt, fordi incidensen for disse to sygdomme er højest i gruppen med mellemlang/lang
uddannelse.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulighed i incidente tilfælde for enkelte af sygdommene. For kronisk
leversygdom, misbrug og angst er den sociale ulighed mere markant blandt mænd end blandt kvinder. Og blandt
kvinder er den sociale ulighed i incidensen af Alzheimers og anden demenssygdom m mere markant end blandt
mænd. For de resterende sygdomme er kønsforskellen i den sociale ulighed i incidente tilfælde ikke stor.
Figur 1.2.1 Andel (%) af incidente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme syg-
domsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennem-
snit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
KOL
Lungekræft
Skizofreni
Kronisk leversygdom
Misbrug
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
Angst
Apopleksi
Depression
Alzheimers og anden demenssygdom
Tyk- og endetarmskræft
Astma
Brystkræft
Mænd
Kvinder
-20
0
20
40
%
60
80
100
Prostatakræft
31
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0032.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i prævalens
For en række sygdomme har det ikke været muligt at beregne incidensen, og for disse sygdomme er den sociale
ulighed derfor beregnet ud fra prævalensen. Prævalensen af nakkesmerter, lænderygsmerter, migræne, artrose
og osteoporose er opgjort på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2010. I figur 1.2.2 er angivet den andel
af prævalente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i aldersgruppen 30-84 år havde
samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i prævalente til-
fælde af de udvalgte sygdomme er størst for nakkesmerter efterfulgt af lænderygsmerter, migræne, artrose og
osteoporose.
Den sociale ulighed er mere markant blandt mænd end blandt kvinder. Antallet af prævalente tilfælde ville såle-
des for mænd have været mindsket med 27-37 % og for kvinder med 7-25 % afhængig af sygdom, hvis hele
befolkningen havde haft samme sygdomsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse.
Figur 1.2.2 Andel (%) af prævalente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme syg-
domsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennem-
snit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Nakkesmerter
Lænderygsmerter
Migræne
Artrose
Osteoporose
0
20
40
%
60
80
100
Mænd
Kvinder
32
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0033.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i dødsfald
Social ulighed i dødsfald er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra dødsfald som differencen
mellem det aktuelle antal dødsfald i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og det antal
dødsfald, uddannelsesgrupperne ville have haft, hvis de havde samme dødelighed som gruppen med mellem-
lang/lang uddannelse.
I figur 1.2.3 er angivet den andel af dødsfaldene, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i alders-
gruppen 30-84 år, havde haft samme dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale
ulighed i dødsfald er størst for astma efterfulgt af KOL, diabetes, lungekræft, kronisk leversygdom (mænd) og
misbrug (mænd). Antallet af dødsfald på grund af disse sygdomme ville således havde været mindsket med 44-
74 % afhængig af sygdom og køn, hvis hele befolkningen havde samme dødelighede som personer med mellem-
lang/lang uddannelse. Dødeligheden for kronisk leversygdom (kvinder), iskæmisk hjertesygdom og osteoporose
(kvinder) ville have været mindsket med 37-42 %, mens den for nedre luftvejsinfektioner, misbrug (kvinder), apo-
pleksi, Alzheimers og anden demenssygdom (kvinder) ville have været mindsket med 20-30 %. For de øvrige
sygdomme er den sociale ulighed i dødsfald ikke markant.
Der ses markante kønsforskelle i den sociale ulighed for enkelte af sygdommene. For misbrug og kronisk lever-
sygdom er den sociale ulighed mere udtalt for mænd, mens den for Alzheimers og anden demenssygdom er
mere udtalt for kvinder.
Figur 1.2.3 Andel (%) af dødsfald, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde haft samme mønster for
dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Astma
KOL
Diabetes
Lungekræft
Kronisk leversygdom
Misbrug
Iskæmisk hjertesygdom
Nedre luftvejsinfektioner
Apopleksi
Alzheimers og anden demenssygdom
Tyk- og endetarmskræft
Brystkræft
Prostatakræft
0
10
20
30
40
50
%
60
70
80
90
100
Mænd
Kvinder
33
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0034.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i tabte leveår
Social ulighed i tabte leveår er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra tabte leveår som diffe-
rencen mellem det aktuelle antal tabte leveår i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og
det antal tabte leveår, uddannelsesgrupperne ville have, hvis den havde samme dødelighed på grund af syg-
dommen som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.
I figur 1.2.4 er angivet den andel af tabte leveår, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i alders-
gruppen 30-84 år, havde samme dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed
i tabte leveår er størst for KOL efterfulgt af astma, misbrug, nedre luftvejsinfektioner, diabetes, kronisk leversyg-
dom, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft og apopleksi. Hvis hele befolkningen havde samme dødelighed som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af tabte leveår være mindsket med 41-74 % afhængig af
køn og sygdom. Tabte leveår for Alzheimers og anden demenssygdom ville have været mindsket med 20 % for
kvinder og 28 % for mænd. For de øvrige sygdomme er den sociale ulighed i tabte leveår ikke stor.
Der ses kønsforskelle i den sociale ulighed i tabte leveår for astma og Alzheimers og anden demenssygdom, hvor
den sociale ulighed er mere udtalt blandt kvinder end blandt mænd. For de resterende sygdomme er der ingen
stor kønsforskel i den sociale ulighed.
Figur 1.2.4 Andel (%) af tabte leveår, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme mønster for
dødelighed som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
KOL
Astma
Misbrug
Nedre luftvejsinfektioner
Diabetes
Kronisk leversygdom
Iskæmisk hjertesygdom
Lungekræft
Apopleksi
Alzheimers og anden demenssygdom
Tyk- og endetarmskræft
Prostatakræft
Brystkræft
0
10
20
30
40
50
%
60
70
80
90
100
Mænd
Kvinder
34
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0035.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra indlæggelser som diffe-
rencen mellem det aktuelle antal indlæggelser i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og
det antal indlæggelser, uddannelsesgrupperne ville have haft, hvis de havde samme mønster for indlæggelser på
grund af sygdommen som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.
I figur 1.2.5 er angivet den andel af indlæggelser, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i alders-
gruppen 30-84 år, havde samme indlæggelsesmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den
sociale ulighed i indlæggelser er størst for KOL og skizofreni, efterfulgt af diabetes, angst (mænd), kronisk lever-
sygdom og misbrug (mænd). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for indlæggelser som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af indlæggelser for disse sygdomme være mindsket med 45-67 %.
Indlæggelser for angst (kvinder), kronisk leversygdom (kvinder), misbrug (kvinder), lungekræft, nedre luftvejsin-
fektioner, astma, iskæmisk hjertesygdom, nakkesmerter, lænderygsmerter, apopleksi og artrose (mænd) ville
være mindsket med 20-38 %, mens den for depression, artrose (kvinder), migræne og Alzheimers og anden de-
menssygdom ville være mindsket med mindre end 19 %. For bryst- og prostatakræft er den sociale ulighed om-
vendt. Således ville antallet af indlæggelser være steget med henholdsvis 9 % og 16 %, hvis hele befolkningen
havde samme mønster for indlæggelser som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulighed i indlæggelser for nogle af sygdommene. For artrose er der
ulighed blandt mænd, men ikke blandt kvinder. For angst, misbrug og lænderygsmerter er den sociale ulighed
betydeligt større blandt mænd end blandt kvinder, mens den sociale ulighed er større blandt kvinder for astma og
depression end blandt mænd. For de resterende sygdomme er der enten ingen eller kun en mindre kønsforskel i
den sociale ulighed i indlæggelser.
Figur 1.2.5 Andel (%) af indlæggelser, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme indlæggelses-
mønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
KOL
Skizofreni
Diabetes
Angst
Kronisk leversygdom
Misbrug
Lungekræft
Nedre luftvejsinfektioner
Astma
Iskæmisk hjertesygdom
Nakkesmerter
Lænderygsmerter
Apopleksi
Depression
Artrose
Migræne
Alzheimers og anden demenssygdom
Tyk- og endetarmskræft
Brystkræft
Prostatakræft
-20
0
20
40
%
60
Mænd
Kvinder
80
100
35
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0036.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i ambulante hospitalsbesøg
Social ulighed i ambulante hospitalsbesøg er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra ambulante
hospitalsbesøg som differencen mellem det aktuelle antal ambulante hospitalsbesøg i grupperne med grundsko-
leuddannelse eller kort uddannelse og det antal ambulante hospitalsbesøg, uddannelsesgrupperne ville have
haft, hvis de havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af sygdommen som gruppen med
mellemlang/lang uddannelse.
I figur 1.2.6 er angivet den andel af ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolk-
ningen i aldersgruppen 30-84 år, havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg som gruppen med mel-
lemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i ambulante hospitalsbesøg er størst for skizofreni, KOL og mis-
brug (mænd). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af ambulante hospitalsbesøg være mindsket med 41-61 % afhængig af
sygdom. Ambulante hospitalsbesøg for kronisk leversygdom, diabetes, lungekræft, nakkesmerter, angst, lænde-
rygsmerter, iskæmisk hjertesygdom, misbrug (kvinder), nedre luftvejsinfektioner og artrose (mænd) ville være
mindsket med 15-36 %, mens depression, artrose (kvinder), apopleksi og Alzheimers og anden demenssygdom
(kvinder) ville være mindsket med mindre end 13 %. For Alzheimers og anden demenssygdom (mænd), astma,
brystkræft, migræne og prostatakræft er den sociale ulighed omvendt. Således ville antallet af ambulante hospi-
talsbesøg være steget med 9-20 %, hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg
som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.
Der ses udtalte kønsforskelle i den sociale ulighed i ambulante hospitalsbesøg for en række af sygdommene. For
misbrug, nakkesmerter, lænderygsmerter, artrose, astma og migræne er den sociale ulighed betydeligt større
blandt mænd end blandt kvinder. For Alzheimers er den sociale ulighed ikke stor, men uligheden går i hver sin
retning for mænd og kvinder (omvendt social ulighed for mænd).
Figur 1.2.6 Andel (%) af ambulante hospitalsbesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme
mønster for ambulante hospitalsbesøg som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte
sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Skizofreni
KOL
Misbrug
Lungekræft
Kronisk leversygdom
Diabetes
Nakkesmerter
Angst
Lænderygsmerter
Iskæmisk hjertesygdom
Nedre luftvejsinfektioner
Depression
Artrose
Apopleksi
Alzheimers og anden demenssygdom
Tyk- og endetarmskræft
Astma
Brystkræft
Migræne
Prostatakræft
Mænd
Kvinder
-20
0
20
40
%
60
80
100
36
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0037.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i skadestuebesøg
Social ulighed i skadestuebesøg er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra skadestuebesøg
som differencen mellem det aktuelle antal skadestuebesøg i grupperne med grundskoleuddannelse eller kort
uddannelse og det antal skadestuebesøg, uddannelsesgrupperne ville have haft, hvis de havde samme mønster
for skadestuebesøg på grund af sygdommen som gruppen med mellemlang/lang uddannelse.
I figur 1.2.7 er angivet den andel af skadestuebesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen i al-
dersgruppen 30-84 år, havde samme besøgsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Den socia-
le ulighed i skadestuebesøg er størst for KOL, skizofreni og diabetes. Hvis hele befolkningen havde samme møn-
ster for skadestuebesøg som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville antallet af skadestuebesøg være
mindsket med 45-63 % afhængig af sygdom. Skadestuebesøg for astma, misbrug (mænd), angst, migræne
(mænd) og lænderygsmerter (mænd) ville være mindsket med 27-44 %, mens antallet af skadestuebesøg for de
resterende udvalgte sygdomme ville være mindsket med mindre end 24 %.
For de fleste sygdomme er den sociale ulighed større blandt mænd end blandt kvinder, og særlig udtalt er køns-
forskellen for misbrug, migræne og iskæmisk hjertesygdom. Kun for Alzheimers og anden demenssygdom er
uligheden betydelig større blandt kvinder end blandt mænd.
Figur 1.2.7 Andel (%) af skadestuebesøg, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme besøgs-
mønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
KOL
Skizofreni
Diabetes
Astma
Misbrug
Angst
Migræne
Lænderygsmerter
Nedre luftvejsinfektioner
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
Depression
Alzheimers og anden demenssygdom
0
10
20
30
40
50
%
60
70
80
Mænd
Kvinder
90
100
37
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0038.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i besøg hos alment praktiserende læge
Social ulighed i besøg hos alment praktiserende læge er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra
besøg. Ekstra besøg er opgjort ved differencen mellem det aktuelle antal besøg i grupperne med grundskoleud-
dannelse eller kort uddannelse og det antal besøg hos alment praktiserende læge, som uddannelsesgruppen ville
have, hvis den havde samme mønster for besøg på grund af sygdommen som gruppen med mellemlang/lang
uddannelse.
I figur 1.2.8 er angivet den andel af besøg hos alment praktiserende læge, der ville have været undgået, hvis hele
befolkningen i aldersgruppen 30-84 år, havde samme besøgsmønster som gruppen med mellemlang/lang ud-
dannelse. Den sociale ulighed i besøg er størst for skizofreni, KOL, lungekræft (mænd), migræne (mænd), mis-
brug (mænd), artrose (mænd), lænderygsmerter (mænd), nakkesmerter (mænd) og osteoporose (mænd). Hvis
hele befolkningen havde samme mønster for besøg som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville antallet
af besøg være mindsket med 39-53 % afhængig af sygdom. For lungekræft (kvinder), migræne (kvinder), misbrug
(kvinder), diabetes, angst, iskæmisk hjertesygdom og kronisk leversygdom ville antallet af besøg være mindsket
med 29-37 %, mens for artrose (kvinder), nakkesmerter (kvinder), lænderygsmerter (kvinder), astma, depression,
apopleksi og tyk- og endetarmskræft ville være mindsket med 9-25 %. Den sociale ulighed for brystkræft og Alz-
heimers og anden demenssygdom (mænd) er, omend lille, omvendt. Således ville antallet af besøg være steget
med henholdsvis 14 % og 7 %, hvis hele befolkningen havde samme mønster for besøg som gruppen med mel-
lemlang/lang uddannelse. For de resterende sygdomme ses ingen nævneværdig social ulighed.
Der ses kønsforskelle i den sociale ulighed i besøg for en række af sygdommene. Uligheden er generelt større
blandt mænd end blandt kvinder, og særlig markant er kønsforskellen for artrose, nakkesmerter, lænderygsmerter
og osteoporose.
Figur 1.2.8 Andel (%) af besøg hos alment praktiserende læge, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen
havde samme besøgsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme.
Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Skizofreni
KOL
Lungekræft
Migræne
Misbrug
Diabetes
Angst
Artrose
Iskæmisk hjertesygdom
Nakkesmerter
Kronisk leversygdom
Lænderygsmerter
Osteoporose
Astma
Depression
Apopleksi
Tyk- og endetarmskræft
Prostatakræft
Alzheimers og anden demenssygdom
Brystkræft
-20
0
20
40
%
60
Mænd
Kvinder
80
100
38
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0039.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Social ulighed i førtidspensioner
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner er opgjort for hver sygdom ved at beregne antallet af ekstra nytil-
kendte førtidspensioner som differencen mellem det aktuelle antal nytilkendte førtidspensioner i grupperne med
grundskoleuddannelse eller kort uddannelse og det antal nytilkendte førtidspensioner, uddannelsesgruppen ville
have haft, hvis den havde samme mønster for nytilkendte førtidspensioner som gruppen med mellemlang/lang
uddannelse. For prostatakræft, tyk- og endetarmskræft, migræne, astma og osteoporose er antallet af førtidspen-
sioner lavt, og der er derfor ikke foretaget beregninger af den sociale ulighed. For de resterende sygdomme er
der også nogen usikkerhed i estimaterne, da antallet af førtidspensioner er langt mindre end for eksempel antallet
af indlæggelser.
I figur 1.2.9 er angivet den andel af nytilkendte førtidspensioner, der ville have været undgået, hvis hele befolk-
ningen i aldersgruppen 30-64 år, havde samme mønster for nytilkendte førtidspensioner som gruppen med mel-
lemlang/lang uddannelse. Den sociale ulighed i nytilkendte førtidspensioner er markant for de fleste sygdomme.
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for nytilkendte førtidspensioner som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, villeantallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af sygdommene være mindsket med
19-90 % afhængig af sygdom. Der er generelt større social ulighed bland mænd end blandt kvinder med undta-
gelse af skizofreni.
Figur 1.2.9 Andel (%) af nytilkendte førtidspensioner, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde sam-
me mønster for nytilkendte førtidspensioner som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalg-
te sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64 år for 2010-2012
KOL
Misbrug
Artrose
Nakkesmerter
Lænderygsmerter
Iskæmisk hjertesygdom
Kronisk leversygdom
Diabetes
Skizofreni
Lungekræft
Apopleksi
Angst
Alzheimers og anden demenssygdom
Depression
Brystkræft
0
10
20
30
40
50
%
60
70
80
90
100
Mænd
Kvinder
39
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0040.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2.2
Social ulighed i byrdemål fordelt efter sygdom
Den sociale ulighed i byrdemålene er i det følgende grupperet efter sygdom.
KOL
Der ses markant social ulighed i alle de
udvalgte byrdemål for KOL. Hvis hele
befolkningen havde samme sygdoms-
mønster som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville de udvalgte
byrdemål årligt være 48-90 % mindre for
mænd og 41-73 % mindre for kvinder.
Figur 1.2.10 Social ulighed i KOL
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Skizofreni
Der ses markant social ulighed i alle de
udvalgte byrdemål for skizofreni. Hvis
hele befolkningen havde samme syg-
domsmønster som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville de udvalgte
byrdemål årligt være 43-66 % mindre for
mænd og 35-60 % mindre for kvinder.
Figur 1.2.11 Social ulighed i skizofreni
Incidens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Diabetes
Der ses markant social ulighed i alle de
udvalgte byrdemål for diabetes. Hvis hele
befolkningen havde samme sygdoms-
mønster som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville de udvalgte
byrdemål årligt være 26-70 % mindre for
mænd og 24-58 % mindre for kvinder.
Figur 1.2.12 Social ulighed i diabetes
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
0%
20%
40%
60%
Mænd
Kvinder
80%
100%
Misbrug
Der ses markant social ulighed i alle de
udvalgte byrdemål for misbrug, særlig
udtalt for mænd. Hvis hele befolkningen
havde samme sygdomsmønster som
personer med mellemlang/lang uddannel-
se, ville de udvalgte byrdemål årligt være
43-83 % mindre for mænd og 20-72 %
mindre for kvinder.
Figur 1.2.13 Social ulighed i misbrug
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
40
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0041.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Lungekræft
Der ses markant social ulighed i alle de
udvalgte byrdemål for lungekræft. Hvis
hele befolkningen havde samme syg-
domsmønster som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville de udvalgte
byrdemål årligt være 31-63 % mindre for
mænd og 32-48 % mindre for kvinder.
Figur 1.2.14 Social ulighed i lungekræft
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kronisk leversygdom
Der ses markant social ulighed i alle de
udvalgte byrdemål for kronisk lever-
sygdom. Hvis hele befolkningen havde
samme sygdomsmønster som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville de
udvalgte byrdemål årligt være 29-68 %
mindre for mænd og 29-59 % mindre for
kvinder.
Figur 1.2.15 Social ulighed i kronisk leversygdom
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Iskæmisk hjertesygdom
Der ses betydelig social ulighed i næsten
alle de udvalgte byrdemål for iskæmisk
hjertesygdom. Hvis hele befolkningen
havde samme sygdomsmønster som
personer med mellemlang/lang uddannel-
se, ville de udvalgte byrdemål årligt være
20-73 % mindre for mænd og 8-61 %
mindre for kvinder.
Figur 1.2.16 Social ulighed i iskæmisk hjertesygdom
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Angst
Der ses social ulighed i alle de udvalgte
byrdemål for angst. Hvis hele befolknin-
gen havde samme sygdomsmønster som
personer med mellemlang/lang uddannel-
se, ville de udvalgte byrdemål årligt være
26-52 % mindre for mænd og 15-33 %
mindre for kvinder.
Figur 1.2.17 Social ulighed i angst
Incidens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Førtidspension
41
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0042.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Apopleksi
Der ses social ulighed i de fleste udvalgte
byrdemål for apopleksi. Hvis hele befolk-
ningen havde samme sygdomsmønster
som personer med mellemlang/lang ud-
dannelse, ville incidens, dødsfald, tabte
leveår, indlæggelser, skadestuebesøg,
primærsektor og førtidspension årligt
være 13-48 % mindre for både mænd og
kvinder. Der ses en mindre social ulighed
for ambulante hospitalsbesøg for apo-
pleksi.
Figur 1.2.18 Social ulighed i apopleksi
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Lænderygsmerter
Der ses social ulighed i alle de udvalgte
byrdemål for lænderygsmerter, mest
udtalt for mænd. Hvis hele befolkningen
havde samme sygdomsmønster som
personer med mellemlang/lang uddannel-
se, ville førtidspensioner årligt være 85 %
og 57 % mindre for henholdsvis mænd og
kvinder, mens de resterende udvalgte
byrdemål årligt ville være 27-40 % mindre
for mænd og 16-22 % mindre for kvinder.
Figur 1.2.19 Social ulighed i lænderygsmerter
Prævalens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Mænd
Primærsektor
Førtidspension
0%
20%
40%
60%
Kvinder
80%
100%
Nakkesmerter
Der ses social ulighed i alle de udvalgte
byrdemål for nakkesmerter, mest udtalt
for mænd. Hvis hele befolkningen havde
samme sygdomsmønster som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville
førtidspensioner årligt være 88 % og 63 %
mindre for henholdsvis mænd og kvinder,
mens de resterende udvalgte byrdemål
årligt ville være 32-40 % mindre for mænd
og 16-25 % mindre for kvinder.
Figur 1.2.20 Social ulighed i nakkesmerter
Prævalens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Primærsektor
Førtidspension
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Mænd
Kvinder
Nedre luftvejsinfektioner
Der ses social ulighed i alle de udvalgte
byrdemål for nedre luftvejsinfektioner.
Hvis hele befolkningen havde samme
sygdomsmønster som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville døds-
fald, indlæggelser, ambulante hospitals-
besøg og skadestuebesøg årligt være 18-
33 % mindre for mænd og 14-31 % min-
dre for kvinder, mens tabte leveår årligt
ville være 64 % og 55 % mindre for hen-
holdsvis mænd og kvinder.
Figur 1.2.21 Social ulighed i nedre luftvejsinfektioner
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
42
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0043.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Artrose
Der ses social ulighed i de fleste udvalgte
byrdemål for artrose, mest udtalt for
mænd, og uligheden er mere markant
blandt mænd end blandt kvinder. Hvis
hele befolkningen havde samme syg-
domsmønster som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville førtids-
pensioner årligt være 86 % og 67 % min-
dre for henholdsvis mænd og kvinder,
mens de resterende udvalgte byrdemål
årligt ville være 19-43 % mindre for
mænd. Der ses ingen nævneværdig soci-
al ulighed for indlæggelser og ambulante
besøg på grund af artrose blandt kvinder
.
Figur 1.2.22 Social ulighed i artrose
Prævalens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Depression
Der ses en lille social ulighed i alle de
udvalgte byrdemål for depression. Hvis
hele befolkningen havde samme syg-
domsmønster som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville førtidspension
årligt være 31 % mindre for mænd og
19 % mindre for kvinder, mens de reste-
rende udvalgte byrdemål årligt ville være
10-23 % mindre.
Figur 1.2.23 Social ulighed i depression
Incidens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Brystkræft
Der ses en lille social ulighed i næsten
alle de udvalgte byrdemål for brystkræft,
men, men det er forskelligt hvilke uddan-
nelsesgrupper, der har den største byrde.
Hvis alle kvinder havde samme syg-
domsmønster som kvinder med mellem-
lang/lang uddannelse, ville incidente
tilfælde, indlæggelser, ambulante hospi-
talsbesøg og primærsektoren årligt være
9-14 % større, mens, tabte leveår og
førtidspension årligt ville være 7-22 %
mindre. Der ses ingen nævneværdig
social ulighed i dødsfald.
Figur 1.2.24 Social ulighed i brystkræft
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Primærsektor
Førtidspension
Kvinder
-20%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Prostatakræft
Der ses en lille omvendt social ulighed i
incidens, indlæggelser og ambulante
besøg for prostatakræft. Hvis alle mænd
havde samme sygdomsmønster som
mænd med mellemlang/lang uddannelse,
ville antallet af incidente tilfælde, ind-
læggelser og ambulante hospitalsbesøg
årligt være 12-17 % større. Der ses ingen
nævneværdig social ulighed i primærsek-
toren, dødsfald og tabte leveår.
Figur 1.2.25 Social ulighed i prostatakræft
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Primærsektor
Mænd
-20%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
43
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0044.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tyk- og endetarmskræft
Der ses en lille social ulighed i de fleste
udvalgte byrdemål for tyk- og endetarms-
kræft. Hvis hele befolkningen havde
samme sygdomsmønster som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville
incidente tilfælde, dødsfald, tabte leveår
og primærsektor årligt være 9-18 % min-
dre. Den sociale ulighed i ambulante
hospitalsbesøg for kvinder er, om end den
er lille, omvendt.
Figur 1.2.26 Social ulighed i tyk- og endetarmskræft
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Primærsektor
Mænd
Kvinder
-20%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Alzheimers og anden demens-
sygdom
Der ses social ulighed i de fleste byrde-
mål for Alzheimers og anden de-
menssygdom, men med forskellig retning
for mænd. Hvis hele befolkningen havde
samme sygdomsmønster som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville
incidente tilfælde, dødsfald, tabte leveår
og førtidspensioner årligt være 9-27 %
mindre for mænd og 22-32 % mindre for
kvinder, mens ambulante hospitalsbesøg
og primærsektor årligt ville være hen-
holdsvis 7 % og 10 % større for mænd.
Figur 1.2.27 Social ulighed i Alzheimers og anden demenssygdom
Incidens
Dødsfald
Tabte leveår
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Førtidspension
-20%
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Migræne
Der ses social ulighed i alle de udvalgte
byrdemål for migræne. Hvis hele befolk-
ningen havde samme sygdomsmønster
som personer med mellemlang/lang ud-
dannelse, ville ambulante hospitalsbesøg
årligt være 20 % og 11 % større for hen-
holdsvis mænd og kvinder, mens de re-
sterende udvalgte byrdemål årligt ville
være 12-43 % mindre for mænd og
11-34 % mindre for kvinder.
Figur 1.2.28 Social ulighed i migræne
Prævalens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
-20%
0%
20%
40%
60%
Mænd
Kvinder
80%
100%
Astma
Der er social ulighed i indlæggelser, ska-
destuebesøg og primærsektor, mens der
er omvendt social ulighed for ambulante
hospitalsbesøg. Hvis hele befolkningen
havde samme sygdomsmønster som
personer med mellemlang/lang uddannel-
se, ville ambulante hospitalsbesøg årligt
være 18 % og 9 % større for henholdsvis
mænd og kvinder, mens indlæggelser,
skadestuebesøg og primærsektoren årligt
ville være 24-42 % mindre for mænd og
19-38 % mindre for kvinder. For incidens
ses en mindre social ulighed.
Figur 1.2.29 Social ulighed i astma
Incidens
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Primærsektor
Mænd
Kvinder
0%
20%
40%
60%
80%
100%
-20%
44
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0045.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Osteoporose
Der ses social ulighed i prævalens og
primærsektor for osteoporose blandt
mænd. Hvis hele befolkningen havde
samme sygdomsmønster som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville
prævalens og primærsektor årligt være
27-46 % mindre for mænd. Blandt kvinder
er uligheden i prævalens lang mindre ud-
talt, og der er ingen ulighed i primærsek-
tor.
Figur 1.2.30 Social ulighed i osteoporose
Prævalens
Primærsektor
-20%
0%
20%
40%
60%
Mænd
Kvinder
80%
100%
45
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
46
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 2
Baggrund
2
BAGGRUND
I 2012 blev hovedresultater fra det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 publiceret i The Lancet (1), og i 2013
udkom overordnede rapporter med sygdomsbyrdemål for hvert af de 187 inkluderede lande, herunder Danmark
(2). I GBD estimeres sygdomsbyrden målt ved Disability Adjusted Life Years (DALYs) for 291 forskellige syg-
domstilstande og ulykkesårsager samt 69 risikofaktorer på globalt, regionalt og nationalt niveau. GBD 2010 er et
partnerskab mellem WHO og universitetsmiljøer i USA, England og Australien. Analyserne i GBD 2010 bygger på
tidligere GBD-studier, nye data fra nationale registre samt opdaterede metaanalyser med beregning af risikofakto-
rernes relative risici. GBD-studiernes datakvalitet og beregningsmetoder er optimeret gennem tiden, men der er
fortsat begrænsninger typisk på grund af manglende nationale data.
I Danmark giver de unikke danske registre på sundhedsområdet og Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013
(3, 4) gode muligheder for at udvide beregninger og resultater fra GBD-studiet til at omfatte andre sygdomsbyr-
demål end DALYs, der kun måler på dødelighed i form af tabte leveår og levetid med sygdom. Det er på grund af
de detaljerede danske data også muligt at betragte sygdomsforekomst, brug af både primær-, hospitals- og pleje-
sektoren, fravær fra arbejdsmarkedet og de afledte sundhedsøkonomiske konsekvenser for alle disse mål for
sygdomsbyrden. Endvidere er det muligt at lave estimater på samme måde for alle sygdomme, således at det
bliver muligt umiddelbart at sammenligne disse.
I Danmark findes der markant social ulighed i flere sundhedsmæssige indikatorer: Risikofaktorer, sygdoms-
forekomst, brug af sundhedsvæsenet og dødelighed. På trods af de veldokumenterede sociale forskelle, mangler
der viden om fordelingen af sygdomsbyrden grundet social ulighed. Tværgående ulighedsberegninger for alle
sygdomsbyrdeanalyser indgår derfor som en central del af rapportens beregninger af, hvorledes sygdomsbyrden
fordeler sig i befolkningen som supplement til demografiske fordelinger efter køn og alder. De unikke danske
registre og Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 giver mulighed for at udvide GBD-beregningerne og
dermed tilføje et helt nyt perspektiv på sygdomsbyrdeestimater, herunder specielt potentialet i at koble data om
social position med sygelighed.
2.1
Formål
Dette er den første af tre rapporter om sygdomsbyrden i Danmark. Rapporten beskriver, hvorledes sygdomsbyr-
den for 21 markante folkesygdomme fordeler sig i befolkningen efter køn og alder. Sygdomsbyrden spænder over
en bred vifte af forskellige sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødelighed, behandling i både primær- og se-
kundærsektoren, fravær fra arbejdsmarkedet og sundhedsøkonomiske konsekvenser. Der er derudover lavet
beregninger af social ulighed i sygdomsbyrden. Den anden rapport beskriver sygdomsbyrden ved ulykker og
selvmord, mens den tredje rapport beskriver udvalgte risikofaktorers bidrag til sygdomsbyrden.
Formålet med første del af det danske sygdomsbyrdestudie er at levere sygdomsbyrdeestimater for 21 udvalgte
sygdomme, der alle belaster folkesundheden i Danmark markant. Styrken ved at udføre et nationalt studie i for-
længelse af det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 er, at det er muligt at opgøre sygdomsbyrden på flere
forskellige måder (forekomst, dødelighed, brug af sundhedsvæsenet og sundhedsøkonomiske konsekvenser) og
på den måde skabe en bred viden omkring sygdomsbyrden af de forskellige sygdomme. Et meget stærkt element
og en unik mulighed i et samlet dansk sygdomsbyrdestudie er, at der kan laves tværgående opgørelser af social
ulighed i sundhed for alle de forskellige mål for sygdomsbyrde.
Nærværende rapport er dermed første del af et bidrag til et opdateret beslutningsgrundlag for prioritering, plan-
lægning, forskning og uddannelse på sundhedsområdet. Intentionen er, at dette danske sygdomsbyrdestudie vil
kunne fungere som et centralt planlægningsredskab i sundhedsmyndighedernes arbejde både i stat, regioner og
kommuner. Et sådant systematisk arbejde vil kunne danne grundlag for fremtidige sammenligninger, hvor udvik-
lingen i sygdomsbyrden kan følges over tid.
47
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 2
Baggrund
Der er lagt vægt på, at resultaterne kan sammenlignes meningsfuldt og kan anvendes af beslutningstagere og
planlæggere både i kommuner, i regioner og nationalt, og altså tilgodese brug på disse forskellige administrative
niveauer.
Sygdomsbyrdeestimaterne er beregnet for sygdomskategorier, der belaster folkesundheden i Danmark markant,
og udvalget af sygdomme har i udgangspunktet sigtet mod at dække de i GBD 2010 mest byrdefulde sygdomme.
Udvalget er endeligt fastlagt i samarbejde med sygdomsbyrdestudiets faglige følgegruppe, således at det er sik-
ret, at de udvalgte sygdomme er dækkende for både sygdomsbyrden og for specifikke danske forhold, herunder
at der i reglen er et vist forebyggelsespotentiale, og således at forskellige sygdomsgrupper, herunder somatiske
og psykiatriske, samt sygdomme med høj og lav dødelighed, alle er repræsenteret.
Formålet med denne rapport har ikke været at gentage de beregninger, der allerede foreligger i GBD 2010, men
snarere at supplere disse med yderligere mål for sygdomsbyrden i Danmark og dennes fordeling i befolkningen
på tværs af demografiske og sociale faktorer. Der er derfor ikke inkluderet DALY-beregninger direkte i rapporten,
men DALY-opgørelserne fra GBD 2010-studiet er præsenteret i kapitel 26, således at det er muligt at læse resul-
taterne i sammenhæng.
2.2
De udvalgte sygdomme
Nærværende rapport opgør sygdomsbyrden ved en række forskellige sygdomsbyrdemål for 21 udvalgte syg-
domsgrupper (herefter benævnt sygdomme). De er valgt på baggrund af tre kriterier:
1)
2)
3)
En betydelig vægt ifølge opgørelsen for Danmark i det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010
Et vist forebyggelsespotentiale
Mulighed for register- eller spørgeskemabaseret opgørelse af sygdomsbyrden, således at det er muligt
at identificere individer i befolkningen med en given sygdom og lade opgørelserne tage udgangspunkt i
disse
I forhold til opgørelsen af sygdomsbyrden for Danmark præsenteret i GBD 2010, er der taget udgangspunkt i de
mest byrdefulde sygdomme opgjort ved DALYs, som er et samlet mål for tabte leveår og år levet med sygdom.
Derefter er der foretaget en udvælgelse, således at kræft i bugspytkirtlen er udeladt fra opgørelserne på grund af
begrænset forebyggelsespotentiale, mens sygdomsgruppen anden hjertekar- eller kredsløbssygdom er udeladt,
da den indeholder en lang række sygdomme, der kan karakteriseres som en slags restgrupper inden for hjerte-
og kredsløbssygdomme. Andre muskel- og skeletsygdomme indeholder ligeledes en række ”restsygdomme”,
herunder osteoporose, som er inkluderet særskilt i opgørelserne. Fald, trafikulykker og selvmord er ekskluderet
fra denne første rapport, men indgår i den anden rapport omhandlende ulykker. Endelig er tandsygdomme ude-
ladt på grund af manglende muligheder for opgørelser på basis af registeroplysninger.
I forhold til udvalget i GBD 2010 er beslægtede sygdomme slået sammen, således at de to sygdomme alkohol-
misbrug og stofmisbrug er slået sammen til én sygdom, ”misbrug”. Misbrug benyttes i denne rapport som en sam-
let betegnelse for et bredt spektrum af tilstande, som er forårsagede af et skadeligt forbrug af et eller flere rusmid-
ler. Derudover er GBD 2010-sygdommen ”levercirrose” udvidet til at omfatte en skare kroniske leversygdomme
for ikke at identificere sygdommen direkte med konsekvenser af risikofaktoren alkohol, som vil blive opgjort i den
tredje og sidste rapport om risikofaktorer.
Det endelige udvalg af sygdomme til denne rapport er vist i tabel 2.2.1.
48
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0049.png
Kapitel 2
Baggrund
Tabel 2.2.1 Oversigt over de 21 udvalgte sygdomme
Sygdomme
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Brystkræft
Prostatakræft
Diabetes
Misbrug
Depression
Alzheimers og anden demenssygdom
Angst
Skizofreni
Migræne
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
KOL
Nedre luftvejsinfektioner
Astma
Kronisk leversygdom
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Artrose
Osteoporose
49
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0050.png
Kapitel 2
Baggrund
2.3
De udvalgte sygdomsbyrdemål
Sygdomsbyrden ved 21 sygdomme opgøres ved hjælp af en række forskellige sygdomsbyrdemål, som fremgår af
tabel 2.3.1.
Tabel 2.3.1 Oversigt over de udvalgte sygdomsbyrdemål
Sygdomsbyrdemål
Forekomst
Incidens
Prævalens
Dødelighed
Dødsfald
Tab i middellevetid
Tabte leveår indtil det 75. år
Kontakt til hospitalsektoren
Indlæggelser på somatiske og psykiatriske hospitaler
Ambulante besøg på somatiske og psykiatriske hospitaler
Skadestuebesøg på somatiske og psykiatriske hospitaler
Kontakt til primærsektoren
Alment praktiserende læge
Fysioterapeut og kiropraktor
Psykolog og psykiater
Fodterapeut
Øjenlæge
Fravær fra arbejdsmarkedet
Sygedage
Førtidspensioner
Sundhedsøkonomiske konsekvenser i form af omkostninger til:
Hospitalssektoren
Primærsektoren
Receptpligtig medicin
Hjemmehjælp
Sparet sundhedskonsum på grund af tidlig død
Produktionstab ved fravær fra arbejdsmarkedet på grund af:
Sygedage
Førtidspensioner
Tidlig død
Sparet konsum på grund af tidlig død
Sygdomsbyrden er opgjort for den danske befolkning – primært personer på 16 år eller derover, men børn ind-
drages, hvor det er relevant og muligt – inddelt efter køn og alder samt uddannelsesniveau, således at det er
muligt at danne sig et indtryk af den sociale ulighed i sygdomsbyrden. En nærmere beskrivelse af rapportens
datakilder findes i Kapitel 3 og af sygdomsbyrdemålene i kapitel 4.
50
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 2
Baggrund
2.4
1.
Referencer
Murray CJ, Vos T, Lozano R, Naghavi M, Flaxman AD, Michaud C, et al. Disability-adjusted life years
(DALYs) for 291 diseases and injuries in 21 regions, 1990-2010: a systematic analysis for the Global
Burden of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2197-223.
Institute for Health Metrics and Evaluation. GBD Profile: Denmark. Global burden of diseases, injuries,
and risk factors study 2010. 2013.
Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det? København: 2011.
Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: 2014.
2.
3.
4.
51
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
52
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 3
Datakilder
3
DATAKILDER
Sygdomsbyrdemålene i denne rapport bygger på opgørelser og beregninger lavet på baggrund af oplysninger i
en række administrative registre, dels på sundhedsområdet (Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og
Lægemiddelstatistikregisteret), og dels på det sociale område (Indkomststatistikregistret, Sygedagpengeregiste-
ret, Uddannelsesregistret og Førtidspensionsstatistikken). Dertil er benyttet et antal forskningsdatabaser (Den
Nationale Sundhedsprofil 2010 / DANCOS, Cancerregisteret og Det Nationale Diabetesregister). For alle databa-
serne gælder, at oplysninger om personer på 16 år eller derover er behandlet via DANCOS-databasen ved Dan-
marks Statistiks forskningsservice, mens oplysninger om børn under 16 år er behandlet via Statens Serum Insti-
tut. Da tilgangen til databaserne og dermed strukturering og opgørelsestidspunkt varierer for personer under og
over 16 år, kan der være mindre metodeforskelle mellem opgørelserne for disse aldersgrupper. Det er for de
enkelte sygdomme og sygdomsbyrdemål angivet, hvis der er metodeforskelle. Det vurderes ikke, at disse meto-
deforskelle giver anledning til diskrepans i rapportens resultater for personer under og over 16 år.
3.1
Det Centrale Personregister
Det Centrale Personregister tildeler alle personer med bopæl i Danmark et unikt personnummer og kan dermed
bruges som nøgle til at sammenstille oplysninger fra alle de øvrige databaser. Derudover indeholder Det Centrale
Personregister oplysninger om ind- og udvandring og eventuel dødsdato (1).
3.2
Landspatientregisteret
Landspatientregisteret indeholder sygehuskontakter på danske offentlige såvel som private hospitaler, både på
somatiske (siden 1977) og psykiatriske afdelinger (siden 1995). I denne rapport er der opgjort både skade-
stuekontakter, ambulante hospitalskontakter og indlæggelser. Registret er anvendt således, at alle kontakter, der
har været aktive i perioden fra år 2000 til 2012, er medtaget, ligesom der er medtaget besøg fra både afsluttede
og uafsluttede kontakter (2). Desuden benyttes afregningsdatasættene for perioden 2010 til 2012, som tager
udgangspunkt i kontakter i Landspatientregisteret og knytter afregningstakster til de enkelte behandlinger. Til ind-
læggelser tilknyttes DRG-takster (DRG står for diagnoserelaterede grupper), og til ambulante besøg og skade-
stuebesøgene tilknyttes DAGS-takster (DAGS står for Dansk Ambulant Grupperingssystem). Både DRG- og
DAGS-taksterne er en beregning af sygehusenes gennemsnitlige omkostninger fordelt på forskellige diagnose-
grupper (3).
3.3
Dødsårsagsregisteret
Dødsårsagsregisteret rummer i dets nærværende form alle dødsfald i Danmark siden 1970. Der er for hvert døds-
fald angivet identifikation af personen, dødsdato, en tilgrundliggende dødsårsag og eventuelt medvirkende døds-
årsager. I denne rapport anvendes dødsfald registreret i perioden fra 2010 til 2012, og der anvendes udelukkende
den tilgrundliggende dødsårsag. De supplerende dødsårsager anvendes af to årsager ikke, dels er de kun opgjort
i varierende grad, og dels skal de samlede dødsfald opdeles i dødsfald efter sygdom, således at et enkelt døds-
fald optræder netop én gang i rapporten (4).
3.4
Sygesikringsregisteret
Sygesikringsregisteret indeholder registrering af alle ydelser fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger,
tandlæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter m.fl., så længe ydelserne foregår i regi af den
53
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 3
Datakilder
offentlige sygesikring. Registret indeholder alle kontakter siden 1990, men der er i denne rapport kun benyttet
kontakter for årene 2010-2012. Til kontakterne er knyttet oplysninger om blandt andet yderens speciale, modtage-
rens personnummer, tidspunkt for ydelse og yderens honorar. Der er ikke registreret oplysninger om årsagen til
ydelsen eller diagnosen for den tilgrundliggende sygdom (5).
3.5
Cancerregisteret
Cancerregisteret indeholder oplysninger om alle kræftdiagnoser (ondartede tumorer og i nogen grad også godar-
tede tumorer) stillet siden 1943, og indberetning har været obligatorisk siden 1987. Registret er en sammenstilling
af oplysninger fra en række kilder, der efterfølgende verificeres, og registret er dermed en samlet indgang til op-
lysninger om kræfttilfælde i den danske befolkning. Registret indeholder blandt andet oplysninger om person-
nummer og dato for kræftdiagnose (6). Cancerregisteret er kun benyttet for personer på 16 år eller derover.
3.6
Det Nationale Diabetesregister
Det Nationale Diabetesregister indeholder oplysninger om alle personer med diabetes siden 1996. Registret byg-
ger på oplysninger fra en rækkeforskellige kilder (Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret og Lægemiddel-
statistikregisteret), og registret er dermed en samlet indgang til oplysninger om diabetestilfælde i den danske
befolkning. Registret indeholder blandt andet oplysninger om personnummer og dato for diabetesdiagnose (7).
Diabetesregisteret er kun benyttet for personer på 16 år eller derover.
3.7
Lægemiddelstatistikregisteret
Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysninger om alle indløste recepter på danske apoteker. Registret
dækker perioden fra 1995 og fremefter. I denne rapport er anvendt data fra årene 2010-2012. For hver indløst
recept er der tilknyttet oplysninger om blandt andet typen af medicin (efter ATC-kodesystemet) (8), dosis, person-
nummer for modtager, dato for indløsning og pris (9). Lægemiddelstatistikregisteret er kun benyttet for personer
på 16 år eller derover.
3.8
Førtidspensionsstatistikken
Registret indeholder oplysninger om kommunernes afgørelser om førtidspension fra 1998 og frem og baseres på
kommunernes indberetninger til Ankestyrelsen. Til den enkelte afgørelse er knyttet oplysninger om blandt andet
ansøgers personnummer, afgørelse om førtidspension (tilkendelse, afslag, frakendelse eller opretholdelse), dato
for afgørelse samt hoveddiagnose samt eventuelle bidiagnoser. I nærværende rapport er der kun anvendt nytil-
kendte førtidspensioner i perioden fra 2010 til 2012, og udelukkende hoveddiagnosen anvendes (10).
3.9
Sygedagpengeregisteret
I det kommunale sygedagpengeregister registreres personer, hvor der er foretaget en refusion af sygedagpenge,
enten til den sygemeldte selv eller til arbejdsgiver. For personer i arbejde er den første periode af en sygemelding
arbejdsgiverens ansvar, hvorefter der kan søges om refusion for sygedagpengene. Længden af perioden var i
2010 og 2011 på 21 dage, den 1. januar 2012 ændredes arbejdsgiverperioden til 30 dage. Sygemeldinger med
varighed kortere end 21/30 dage inkluderes ikke i Sygedagpengeregisteret, og kortsigtet sygefravær er derfor
ikke en del af opgørelserne for personer i arbejde. Fra Sygedagpengeregisteret benyttes oplysninger om dato for
sygemelding og dato for sidste dagpengedag (11, 12).
54
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 3
Datakilder
3.10
Ældredokumentation
I nærværende rapport benyttes den del af Ældredokumentationen, der indeholder oplysninger om leveret hjem-
mehjælp og leveret praktisk hjælp. Ældredokumentationen består af data, der dannes ud fra kommunernes må-
nedlige indberetninger af leverede ydelser. Data fra Ældredokumentationen dækker fra 2011 og frem. Fra regi-
stret benyttes variablen for den gennemsnitlige leverede hjemmehjælp per uge i minutter, samt den gennemsnit-
lige leverede praktiske hjælp per uge i minutter og hændelsesmåneden for den leverede hjemmehjælp og prakti-
ske hjælp (13).
3.11
Den Nationale Sundhedsprofil 2010
Den Nationale Sundhedsprofil 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings sundhed og
sygelighed gennemført i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, de fem danske regioner og Statens Institut for
Folkesundhed ved Syddansk Universitet. I undersøgelserne er der indsamlet data om sundhed og sygelighed
samt forhold af betydning herfor. Det vil sige data, som ikke er tilgængelige i de nationale danske registre på
sundhedsområdet og derfor supplerer Den Nationale Sundhedsprofil 2010 med viden om den ikke-
institutionsbehandlede sygelighed, dødelighed og sociale begivenheder. Den Nationale Sundhedsprofil 2010
omfatter 298.550 borgere, udtrukket repræsentativt således at der kan laves opgørelser både på nationalt, regi-
onalt og kommunalt niveau, hvoraf 59,5 % besvarede spørgeskemaet. Idet personer, der vælger ikke at svare,
ikke fordeler sig jævnt i befolkningen, er der for at sikre repræsentativiteten af opgørelserne på baggrund af Den
Nationale Sundhedsprofil 2010 foretaget en opregning, der er udarbejdet af Dataindsamling og Metode ved Dan-
marks Statistik – en såkaldt vægtning for non-response (14). Undersøgelsen er finansieret af de fem regioner,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Data er
indsamlet af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed.
3.12
Uddannelsesregistret
Uddannelsesregistret indeholder oplysninger om befolkningens påbegyndte og afsluttede uddannelser per 1.
oktober hvert år. Registret dækker perioden 1977 og frem. I denne rapport benyttes variablen for højest fuldførte
uddannelse, som grupperes i tre uddannelseskategorier: grundskole, kort uddannelse og mellemlang/lang videre-
gående uddannelse (15).
3.13
Indkomststatistikregistret
I Indkomststatistikregistret registreres alle oplysninger om beskæftigelse og indkomst i den danske befolkning.
Registret dækker perioden 1977 og fremefter. Variable for beskæftigelsesstatus benyttes i denne rapport til at
opgøre den erhvervsaktive del af befolkningen til brug for opgørelserne vedrørende produktionstab (16).
3.14
Andre datakilder
Udover de beskrevne registre og spørgeskemadata benyttes data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken). Der
benyttes køns- og aldersspecifikke erhvervsfrekvenser for 2012 fra tabel RAS110, køns- og aldersspecifik løn for
2012 fra tabel SLON50 samt gennemsnitligt husstandsforbrug og individuelt offentligt forbrug fra tabel FU5 og
OFF24. Fra tabel PRIS7 benyttes prisindeks fordelt på varegruppe for årene 2010-2011 til beregning af 2012-
priser til brug for de sundhedsøkonomiske opgørelser. Desuden udtrækkes overlevelsestavler fra tabel HISB9 til
brug for de sundshedsøkonomiske opgørelser af tabt produktion og sparet konsum.
Af Sygesikringsregisteret fremgår den del af yderens bruttohonorar, der er finansieret gennem den offentlige
sygesikring. Behandlinger ved alment praktiserende læge er vederlagsfri, i modsætning til andre behandlinger,
såsom kiropraktor, psykolog m.fl. For at kunne prissætte behandlinger, der ikke er vederlagsfri, benyttes tilskuds-
55
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 3
Datakilder
procenter for fysioterapi (40 %), kiropraktik (20 % normalt tilskud, 25 % til kronikere), fodterapi (60 % for patienter
med sukkersyge) og psykologhjælp (60 %) (17), således at den benyttede pris udgør de fulde omkostninger og
ikke kun den tilskudsberettigede del. Fra Fritvalgsdatabasen (18) er priser på praktisk hjælp og priser på personlig
pleje inden for hjemmehjælpsområdet hentet. Der er udtrukket priser per 1. januar 2012 for alle kommuner. Et
kommunalt gennemsnit er beregnet med udgangspunkt i de kommunale priser vægtet med antallet af borgere
over 65 år i hver kommune. Prisen på leveret praktisk hjælp er beregnet til 410 kr. per time, og prisen på leveret
personlig pleje er beregnet til 525 kr. per time.
56
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 3
Datakilder
3.15
1.
2.
3.
Referencer
Pedersen CB. The Danish Civil Registration System. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):22-5.
Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National Patient Register. Scand J Public Health.
2011;39(7 Suppl):30-3.
Statens Serum Institut. Sundhedsøkonomi og DRG. 2015 [16-03-2015].
www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsokonomi%20og%20-
finansiering/Sundhedsoekonomi%20og%20DRG.aspx.
Helweg-Larsen K. The Danish Register of Causes of Death. Scand J Public Health. 2011;39(7
Suppl):26-9.
Andersen JS, de Fine Olivarius F, Krasnik A. The Danish National Health Service Register. Scand J
Public Health. 2011;39(7 Suppl):34-7.
Gjerstorff M. The Danish Cancer Registry. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):42-5.
Carstensen B, Kristensen J, Marcussen M, Borch-Johnsen K. The National Diabetes Register. Scand J
Public Health. 2011;39(7 Suppl):58-61.
WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology. Structure and principles. 2011 [10-03-2015].
www.whocc.no/atc/structure_and_principles/.
Kildemoes HW, Sørensen HT, Hallas J. The Danish National Prescription Registry. Scand J Public
Health. 2011;39(7 Suppl):38-41.
Ankestyrelsen. Databeskrivelse af statistikker i Ankestyrelsen. 2014 [10-03-2015]. ast.dk/tal-og-
undersogelser/statistik/databeskrivelse-af-ankestyrelsens-statistikker.
Pedersen J, Villadsen E, Burr H, Martin M, Nielsen MBD, Meinertz L. Register over Sygedagpenge og
Sociale ydelser i Danmark. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2011.
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge, § 30. Afsnit III, Kapitel 10 (2015).
Danmarks Statistik. Ældredokumentation [16-03-2015].
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/aeldredokumentation.aspx.
Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det? København: 2011.
Jensen VM, Rasmussen AW. Danish Education Registers. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):91-
4.
Baadsgaard M, Quitzau J. Danish registers on personal income and transfer payments. Scand J Public
Health. 2011;39(7 Suppl):103-5.
Sundhed.dk. Gratis behandling og tilskud. www.sundhed.dk/borger/behandling-og-
rettigheder/sygesikring-og-laegevalg/gratis-behandling-og-tilskud/.
Socialstyrelsen. Fritvalgsdatabasen. [18-03-2015]. www.fritvalgsdatabasen.dk/kommunereport.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
57
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
58
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 4
Metode
4
METODE
4.1
Udvalgte sygdomme
Nærværende rapport opgør sygdomsbyrden ved en række forskellige sygdomsbyrdemål for 21 udvalgte syg-
domsgrupper (herefter benævnt sygdomme). De er valgt på baggrund af fire kriterier:
1)
2)
3)
4)
En betydelig vægt ifølge opgørelsen for Danmark af det internationale sygdomsbyrdeprojekt GBD 2010
Et vist forebyggelsespotentiale
En rimelig sammenstilling af beslægtede sygdomme
Mulighed for registerbaseret opgørelse af sygdomsbyrden
Der er i udvælgelsen af sygdommene taget udgangspunkt i de sygdomme, som figurerer som de mest byrdefulde
i GBD 2010 for Danmark, opgjort som et samlet mål for tabte leveår og år levet med sygdom – DALYs (Disability
Adjusted Life Years). Sygdomsgruppen ”andre hjertekarsygdomme” er ikke inkluderet, fordi sygdomsgruppen
udgøres af en lang række ”restgrupper” af hjertesygdomme, mens osteoporose er medtaget i stedet for den brede
sygdomsgruppe ”andre muskel- og skeletsygdomme”, som osteoporose er en del af. Fald, trafikulykker og selv-
mord indgår ikke sammen med de udvalgte sygdomme i denne første rapport, men indgår i rapport nummer to
omhandlende ulykker og selvmord. De 21 sygdomme fremgår af tabel 4.1.1.
59
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0060.png
Kapitel 4
Metode
Tabel 4.1.1 Oversigt over sygdomme, ICD-10 koder, registre til identifikation af personer med sygdom og latenstid til
beregning af prævalens
Sygdomme
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Brystkræft
Prostatakræft
Diabetes*
Misbrug
ICD-10 koder
C33-C34
C18-C21
C50
C61
E10-E14
F10-F19
Register/survey
Cancerregisteret
Cancerregisteret
Cancerregisteret
Cancerregisteret
Diabetesregisteret
Dødsårsagsregisteret,
Landspatientregisteret (somatik
og psykiatri)
Landspatientregisteret (somatik
og psykiatri)
Dødsårsagsregisteret,
Landspatientregisteret (somatik
og psykiatri)
Landspatientregisteret (somatik
og psykiatri)
Landspatientregisteret (somatik
og psykiatri)
Den Nationale Sundhedsprofil
2010
Dødsårsagsregisteret,
Landspatientregisteret (somatik)
Dødsårsagsregisteret,
Landspatientregisteret (somatik)
Dødsårsagsregisteret,
Landspatientregisteret (somatik)
Dødsårsagsregisteret,
Landspatientregisteret (somatik)
Dødsårsagsregisteret,
Landspatientregisteret (somatik)
Den Nationale Sundhedsprofil
2010
Den Nationale Sundhedsprofil
2010
Den Nationale Sundhedsprofil
2010
Den Nationale Sundhedsprofil
2010
Latenstid
5 år
5 år
5 år
5 år
siden 1996**
5 år
Depression
Alzheimers og anden
demenssygdom
Angst
Skizofreni
Migræne
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
KOL
F32-F33
F00-F03, G30-G31
5 år
5 år
F40-F44
F20-F29
G43
I20-I25
I60-I69
J40-J44, J47
5 år
5 år
-
10 år
10 år
10 år
-
10 år
10 år
-
Nedre luftvejsinfektioner*** J09-J22
Astma
Kronisk leversygdom
Lænderygsmerter
J45-J46
K70, K73-K74
M51, M53.3-M53.9,
M54.0, M54.1, M54.3-
M54.9
M50, M53.0-M53.2,
M54.2
M15-M19
M80-M81
Nakkesmerter
Artrose
Osteoporose
-
-
-
* Opgørelserne for børn under 16 år er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret med en latenstid på 10 år.
** De incidente tilfælde fra Det Nationale Diabetesregister i perioden 1996 til 2012.
*** For nedre luftvejsinfektioner har det ikke været muligt at opgøre sygdomsforekomst.
60
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0061.png
Kapitel 4
Metode
4.2
Periode og befolkning
I beregningerne er der taget udgangspunkt i alle personer med et dansk personnummer, der var i live og havde
bopæl i en dansk kommune i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012. Der er således inkluderet både
personer med fast bopæl i Danmark og personer, der har bopæl i Danmark i en kortere periode i løbet af årene
fra 2010 til 2012. Til beregninger, der kræver opgørelse af tid under risiko, er den samlede risikotid i befolkningen
beregnet ved at benytte oplysninger om ind- og udvandring samt dødsfald. Tabel 4.2.1 viser, hvorledes befolknin-
gen fordeler sig efter køn og aldersgrupper.
Opgørelser for børn i aldersgruppen 0-15 år er kun foretaget, hvis sygdommene rammer denne aldersgruppe. Der
er derfor helt set bort fra aldersgruppen ved opgørelserne af sygdommene lungekræft, tyk- og endetarmskræft,
brystkræft, prostatakræft, Alzheimers og anden demenssygdom, iskæmisk hjertesygdom, KOL og kronisk lever-
sygdom. For migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose, hvor Den Nationale Sundheds-
profil 2010 ligger til grund for opgørelserne af forekomsten, er børn i aldersgruppen 0-15 år helt udeladt, da disse
ikke indgår i sundhedsprofilen. For de resterende sygdomme indgår børn i aldersgruppen 0-15 år på samme
måde som resten af befolkningen.
Tabel 4.2.1 Den danske befolkning fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Antal
Andel (%)
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
546.002
317.390
329.263
398.163
392.552
354.934
262.329
120.449
34.466
2.755.548
Kvinder
519.869
303.691
326.834
391.724
385.157
358.142
280.607
160.083
76.974
2.803.080
Mænd
20
12
12
14
14
13
10
4
1
100
Kvinder
19
11
12
14
14
13
10
6
3
100
4.3
Sygdomsbyrdemål
De 21 udvalgte sygdomme dækker tilsammen et væsentligt udsnit af de sygdomme, den danske befolkning ram-
mes af, og dækker både sygdomme, hvor dødeligheden er høj (for eksempel lungekræft), og derfor er en betyde-
lig byrde, og sygdomme, hvor dødeligheden er meget lav, men forløbet til gengæld er langvarigt (for eksempel
angst), og byrden derfor er betydelig, når andre sygdomsbyrdemål, såsom ambulante hospitalsbesøg, førtidspen-
sioner eller sygedage, betragtes. Sygdomsbyrden for de 21 sygdomme er derfor belyst ved en række forskellige
mål, der tilsammen kan give et detaljeret billede af, hvorledes sygdomsbyrden i Danmark fordeler sig. Sygdoms-
byrdemålene omfatter forekomsten målt som nye sygdomstilfælde (incidens) og antal tilfælde i alt (prævalens), tre
dødelighedsmål (antal dødsfald, middellevetidstab og antal tabte leveår), en række mål for belastningen af sund-
hedsvæsenet (indlæggelser, ambulante besøg, skadestuebesøg og besøg i primærsektoren), mål for arbejds-
markedskonsekvenser (sygedage og førtidspensioner), en serie samfundsøkonomiske mål i form af sundheds-
økonomi (omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsenet, hjemmehjælp/praktisk hjælp og udgifter til
medicin) og produktionstab (omkostninger til tabt produktion på grund af sygefravær, førtidspension og tidlig død).
For nogle sygdomme er visse sygdomsbyrdemål udeladt på grund af meget små antal og dertilhørende stor usik-
kerhed i beregningerne.
61
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 4
Metode
4.3.1
Forekomst: Incidens og prævalens
Opgørelserne af incidens og prævalens er baseret på data fra både administrative og forskningsbaserede registre
på sundhedsområdet samt Den Nationale Sundhedsprofil 2010 (se kapitel 3) for de sygdomme, hvor registrene
ikke kan antages at have en rimelig dækningsgrad. Tabel 4.1.1 indeholder en oversigt over, hvilke datakilder der
er benyttet til at opgøre incidens og prævalens af de inkluderede sygdomme.
Opgørelsen af prævalens er foretaget ved at identificere alle personer, der er registreret med en given sygdom
over en passende periode før det valgte år (latenstid i tabel 4.1.1). Kombineret med information om død og ud- og
indvandring i perioden er antallet af prævalente personer med den givne sygdom opgjort per 1. januar det pågæl-
dende år. Ved sammenligning med befolkningstallet 1. januar det pågældende år er rater per 100.000 personer
derefter blevet beregnet. For eksempel er prævalensen af iskæmisk hjertesygdom 1. januar 2010 opgjort således,
at alle personer registreret med aktionsdiagnosen iskæmisk hjertesygdom i Landspatientregisteret i perioden 1.
januar 2000 til 31. december 2009, der stadig var i live og bosiddende i Danmark per 1. januar 2010, er inklude-
ret.
For sygdommene migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose er der til prævalens-
opgørelser benyttet oplysninger fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010. Denne inkluderer kun personer fra det
fyldte 16. år, hvorfor der ikke er beregnet prævalens for personer under 16 år. Særligt for migræne, lænderyg-
smerter og nakkesmerter, der også rammer børn, vil den totale prævalens derfor være underestimeret. Den Nati-
onale Sundhedsprofil 2010 indeholder kun oplysninger om den aktuelle sygdomsstatus og ingen oplysninger om
sygdommens varighed eller begyndelsestidspunkt, hvorfor det ikke er muligt at opgøre incidens på baggrund af
denne. Der anvendes tal fra 2010 og ikke de nyeste fra 2013, sådan at det er muligt at følge personerne i regi-
strene.
Antallet af incidente tilfælde med en given sygdom i et givent år er opgjort som antallet af personer, der i løbet af
det givne år blev registreret med den pågældende sygdom, fraset de personer som i den forudgående periode
(latenstiden) allerede var registreret. Ved sammenligning med befolkningen i løbet af året og det antal dage, hver
person har haft bopælsadresse i Danmark i løbet af det givne år, er raten af nye tilfælde per 100.000 personår
beregnet. Således er antallet af incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom i 2010 opgjort som antallet af perso-
ner, der i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 er registreret med aktionsdiagnosen iskæmisk hjertesyg-
dom i Landspatientregisteret eller dødsårsagen iskæmisk hjertesygdom i Dødsårsagsregisteret og ikke samtidigt
er registreret i den forudgående tiårsperiode fra 1. januar 2000 til 31. december 2009. Som incidensdato for inci-
dente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom er benyttet indlæggelsesdatoen fra Landspatientregisteret eller, hvis en
forudgående indlæggelse ikke havde fundet sted, statusdatoen fra Dødsårsagsregisteret.
Til nogle af opgørelserne i rapporten er det nødvendigt at beregne den sygdomsspecifikke byrde ved at konstru-
ere to undergrupper af befolkningen: En sygdomsgruppe, der rummer alle personer med en given sygdom, det vil
sige både dem som tæller med i prævalente tilfælde, og dem som tæller med som incidente tilfælde, samt en
kontrolgruppe, der rummer tre tilfældigt udtrukne personer per person i sygdomsgruppen udvalgt efter fire kriteri-
er: 1) samme køn; 2) samme alder; 3) i live og bosat i Danmark på tidspunktet for identifikation af den tilsvarende
person i sygdomsgruppen. Tidspunktet for identifikation er for alle i sygdomsgruppen sat til den 1. i måneden for
at begrænse antallet af beregninger. 4) Samme sygelighed udover den aktuelle sygdom hos personerne i syg-
domsgruppen på identifikationstidspunktet. Sygeligheden er beregnet med en let modificeret udgave af Charlson
Comorbidity Index (CCI) (se nedenfor).
For langt de fleste sygdomme kan denne konstruktion foregå på baggrund af hele befolkningen, men for de fem
sygdomme, hvor oplysninger fra Den Nationale Sundhedsprofil anvendes (migræne, lænderygsmerter, nakke-
smerter, artrose og osteoporose), er konstruktionen foretaget således, at sygdomstilfælde omfatter alle personer,
der er identificeret med den pågældende sygdom, og kontrolgruppen er udtrukket tilfældigt blandt deltagere i
Sundhedsprofilen 2010, der ikke har indikeret at have den pågældende sygdom.
Sygdomsbyrden er derefter beregnet som differencen i forbruget blandt sygdomsgruppen og blandt kontrol-
gruppen. Idet de to grupper antages at have samme sygelighed af alle andre årsager end den pågældende syg-
62
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 4
Metode
dom i sygdomstilfældegruppen, kan det antages, at det beregnede merforbrug netop har den pågældende syg-
dom som årsag.
Charlson Comorbidity Index (CCI) er benyttet til at sikre, at de to undergrupper af befolkningen har samme syge-
lighed af alle andre årsager end den sygdom, der laves beregninger for. CCI er oprindeligt udviklet til at forudsige
1-årsdødeligheden for patienter og inkluderer derfor en række af alvorlige somatiske sygdomme med forøget
dødelighed til følge: Blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbssygdomme (perifer karsygdom og hjernekarsygdom),
demens, kronisk lungesygdom, bindevævssygdom, mavesår, diabetes, halvsidig lammelse, nyresygdom, tumorer
med eller uden metastaser, leukemi, lymfekræft, kronisk leversygdom og AIDS (1). CCI tager dermed højde for
eventuel komorbiditet mellem somatiske sygdomme, men tager ikke højde for eventuel komorbiditet grundet psy-
kiatriske sygdomme. CCI er velafprøvet internationalt og også på specifikt danske forhold (2).
Til brug i rapporten er CCI beregnet særskilt for både sygdomstilfælde og kontrolgruppe for hver sygdom, således
at den aktuelle sygdom ikke indgår i beregningen, ligesom CCI er beregnet med 10 års opsamlingstid for syg-
domme til den første i hver måned for nye tilfælde og til d. 1. januar for de allerede forekommende tilfælde. Krite-
riet for udvælgelse af kontrolgruppen er gjort med udgangspunkt i følgende fem grupperinger af CCI: CCI=0,
CCI=1, CCI=2, CCI=3 og CCI≥4.
CCI er ikke benyttet for de sygdomme, hvor der er lavet beregninger for personer under 16 år, da de sygdomme,
der indgår i CCI, sjældent forekommer i denne aldersgruppe.
4.3.2 Dødelighed: Dødsfald, middellevetidstab og tabte leveår
Til beregning af dødsfald anvendes Dødsårsagsregisteret, hvor den tilgrundliggende dødsårsag anvendes. Med-
virkende dødsårsager anvendes ikke. Det årlige antal dødsfald er beregnet som et gennemsnit af de tre år 2010,
2011 og 2012.
Middellevetidstabet for en given sygdom er beregnet via den aktuariske metode, således at det antages, at døde-
ligheden grundet den pågældende sygdom ikke påvirker dødeligheden af alle andre årsager.
Antallet af tabte leveår på grund af en given sygdom er beregnet ud fra antallet af årlige dødsfald på grund af den
pågældende sygdom, alderen på dødstidspunktet og en antagelse om, at alle personer lever indtil det fyldte 75.
år. Antallet af tabte leveår for en person er differencen i år mellem alder ved død og alder 75 år. Det samlede
årlige antal tabte leveår i befolkningen er derfor summen af tabte leveår for personer døde af den pågældende
sygdom i et givent år. Ved valget af 75 år som skæringspunkt bliver dødsfald, der sker i en ung alder, vægtet
højere end dødsfald, der hovedsageligt sker i en høj alder.
4.3.3
Indlæggelser
Indlæggelser opgøres i rapporten med udgangspunkt i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele for
årene 2010-2012. Indlæggelser på somatiske afdelinger opgøres for alle sygdomme. Indlæggelser på psykiatri-
ske afdelinger opgøres kun for misbrug, depression, Alzheimers og anden demenssygdom, angst og skizofreni.
Indlæggelser på privathospitaler er medtaget i analyserne.
Antallet af indlæggelser opgøres ved at udtrække alle indlæggelser med aktionsdiagnoserne som specificeret i
tabel 4.1.1. Der beregnes foruden antallet af indlæggelser for den enkelte sygdom en andel af det samlede antal
indlæggelser. Der fokuseres kun på indlæggelser grundet sygdom, og derfor er indlæggelser af rask ledsager,
indlæggelser grundet normal fødsel og sterilisation ekskluderet fra beregningerne. Hvis en person er blevet ud-
skrevet og indlagt igen samme dag under samme diagnosegruppering (diagnosegrupperingen fra Tabel 4.1.1)
tæller det kun som én indlæggelse. Det kan eksempelvis være i forbindelse med en overflytning mellem afdelin-
ger.
4.3.4
Ambulante hospitalsbesøg
Ambulante hospitalsbesøg opgøres i rapporten med udgangspunkt i Landspatientregisterets somatiske og psyki-
atriske dele for årene 2010-2012. Ambulante hospitalsbesøg på somatiske afdelinger opgøres for alle sygdomme,
63
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 4
Metode
hvorimod ambulante hospitalsbesøg på psykiatriske afdelinger kun opgøres for misbrug, depression, Alzheimers
og anden demenssygdom, angst og skizofreni. Ambulante besøg på privathospitaler er medtaget i analyserne.
Antallet af ambulante hospitalsbesøg opgøres ved at udtrække alle ambulante hospitalsbesøg med aktions-
diagnoserne som specificeret i tabel 4.1.1. Der beregnes foruden antallet af ambulante hospitalsbesøg for den
enkelte sygdom en andel af de samlede antal ambulante hospitalsbesøg.
4.3.5
Skadestuebesøg
Skadestuebesøg opgøres i rapporten med udgangspunkt i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele
for årene 2010-2012. Skadestuebesøg på somatiske afdelinger opgøres for alle sygdomme, hvorimod besøg på
psykiatrisk skadestue kun opgøres for misbrug, depression, Alzheimers og anden demenssygdom, angst og ski-
zofreni.
Antallet af skadestuebesøg opgøres ved at udtrække alle skadestuebesøg med aktionsdiagnoserne som specifi-
ceret i tabel 4.1.1. Der beregnes foruden antallet af skadestuebesøg for den enkelte sygdom en andel af det
samlede antal skadestuebesøg.
4.3.6
Primærsektor
For alle sygdomme er merforbruget af ydelser hos alment praktiserende læge beregnet for årene 2010-2012, med
undtagelse af de fem sygdomme som opgøres på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, hvor der
udelukkende er opgjort for år 2010. For udvalgte sygdomme er der ligeledes beregnet merforbrug af andre rele-
vante ydelser i primærsektoren, såsom kiropraktik og fysioterapi (for muskel- og skeletsygdomme), psykolog- og
psykiaterhjælp (for de psykiske sygdomme) samt fodterapi og øjenlæge (for diabetes). Da der ikke bliver registre-
ret diagnoser ved kontakter i primærsektoren, har det ikke været muligt at udtrække merforbruget for en specifik
sygdom direkte af registret. Ved beregning af sygdomsspecifikt merforbrug i primærsektoren er der, som beskre-
vet i afsnit 4.3.1, benyttet to undergrupper af befolkningen: En sygdomsgruppe og en kontrolgruppe, således at
differencen mellem disse gruppers forbrug af ydelser i primærsektoren udgør merforbruget. Idet de to grupper
antages at have samme sygelighed af alle andre årsager end den pågældende sygdom i sygdomsgruppen, kan
det antages, at det beregnede merforbrug netop har den pågældende sygdom som årsag. Et negativt merforbrug
kan forekomme af flere årsager:
1)
2)
Der er kun få personer med sygdommen, typisk i yngre aldersgrupper, og dermed stor usikkerhed i be-
regningerne. Her vil det negative forbrug være meget lille.
Personer med sygdommen har et reelt nedsat forbrug i primærsektoren, for eksempel på grund af lang-
varige hospitalsindlæggelser, og dermed mindre mulighed eller behov for besøg i primærsektoren.
4.3.7
Førtidspension
Opgørelserne af helbredsbetinget førtidspension laves på baggrund af Ankestyrelsens register for nytilkendelser i
perioden fra 2010 til 2012. Den primære årsag til tilkendelsen førtidspension registreres med brug af diagnose-
koder (ICD-10), og det er dermed muligt at opgøre de sygdomsspecifikke førtidspensioner direkte på baggrund af
registret. Der registreres yderligere et antal supplerende årsager til førtidspension, disse er ikke benyttet i nær-
værende rapport, idet det er et selvstændigt formål at kunne opdele sygdomsbyrden entydigt efter sygdomme.
Den 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspensionsområdet i kraft. Reformens formål var blandt andet, at
personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres (3). I 2013 sås således en halvering af antallet af nytilkendte
førtidspensioner fra året før (4). Den fulde effekt af førtidspensionsreformen kan dog endnu ikke vurderes, da de
nye regler har afledt en del forsinkelse i afgørelserne. Denne ændring i førtidspensionslovgivningen vil kunne
forventes at have en effekt på antallet af førtidspensioner, som især vil være betydende for de sygdomme, hvor
der ses en tidlig debut.
4.3.8
Sygedage
Til opgørelsen af sygedage benyttes Sygedagpengeregisteret (se kapitel 3) for årene 2010-2012. For de fem
sygdomme, der er opgjort på baggrund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 (migræne, lænderyg-
64
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 4
Metode
smerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose) er der kun anvendt data fra 2010. Fra registret opgøres antallet
af sygedage som differencen mellem dato for sygemelding og dato for sidste dagpengedag. Ligesom det er tilfæl-
det med primærsektoren, fremgår der ikke diagnoser i forbindelse med registreringen af sygedage i Sygedagpen-
geregisteret, og det er derfor ikke muligt at udtrække sygedage for en specifik sygdom direkte af registret. Ved
beregning af sygdomsspecifikt antal sygedage er der, som beskrevet i afsnit 4.3.1, benyttet to undergrupper af
befolkningen: En sygdomsgruppe og en kontrolgruppe, således at differencen mellem disse gruppers sygedage
udgør de sygdomsspecifikke sygedage. I beregningerne indgår kun den erhvervsaktive del af befolkningen mel-
lem 16 og 65 år, således at personer, der varigt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, ikke er en del af op-
gørelserne. Til at bestemme personernes beskæftigelsesstatus benyttes Indkomsstatistiktregistret. Idet opgørel-
serne laves med udgangspunkt i Sygedagpengeregisteret, har det kun været muligt at opgøre sygedage for de
sygemeldinger, der registreres i Sygedagpengeregisteret. For personer i arbejde er den første periode af en sy-
gemelding arbejdsgiverens ansvar, hvorefter der kan søges om refusion for sygedagpengene. Længden af perio-
den var i årene 2010 og 2011 på 21 dage, den 1. januar 2012 ændredes arbejdsgiverperioden til 30 dage. Syge-
meldinger med varighed kortere end 21/30 dage inkluderes ikke i Sygedagpengeregisteret, og kortsigtet sygefra-
vær er derfor ikke en del af opgørelserne for personer i arbejde. Sygefraværet for mindre alvorlige og typisk ikke-
kroniske sygdomme (for eksempel lettere rygsmerter og influenza) vil dermed forventes at være undervurderet i
opgørelserne af sygedage. Ligesom for besøg hos alment praktiserende læge vil der kunne forekomme et nega-
tivt antal sygedage af de samme årsager.
4.3.9
Samfundsøkonomi
En opgørelse af omkostningerne ved sygdom kaldes en cost-of-illness (COI)-analyse. En COI har til formål at
opgøre alle omkostninger, der kan forbindes med, at en person bliver syg. I COI-analyser opgøres der normalt tre
typer af omkostninger: 1) direkte omkostninger, 2) indirekte omkostninger, og 3) uhåndgribelige omkostninger. De
direkte omkostninger indeholder typisk omkostninger til behandling og pleje, transportudgifter eller andre udgifter,
der direkte kan kobles til den pågældende sygdom. Der måles kun omkostninger, hvor der ligger en egentlig pro-
duktion bag, og transfereringer, såsom overførsler og moms, medregnes ikke. De indirekte omkostninger er om-
kostninger, der ikke er direkte målbare, og som opgøres oftest som det tab i samfundsproduktionen, der finder
sted på grund af sygdom og dertilhørende fravær fra arbejdsmarkedet. De uhåndgribelige omkostninger dækker
over de menneskelige konsekvenser, såsom smerter eller bekymring for den syge eller deres pårørende (5).
Disse omkostninger er svære at måle og gøre op i monetære enheder og er derfor udeladt fra denne analyse.
Ved COI-analyser af sygdomme, som er dødelige, vil det tillige være relevant at beregne det fremtidige sparede
konsum ved tidlig død. Hvis en person dør af lungekræft i den erhvervsaktive alder, vil denne ikke bidrage med
produktion, men vil omvendt heller ikke have noget konsum – hverken privat eller offentligt. Opgørelsen af pro-
duktionstab skal derfor inkludere både den tabte produktion, men også den besparelse i konsum, der er ved tidlig
død (6).
4.3.9.1
Sundhedsøkonomi
De sundhedsøkonomiske konsekvenser er opgjort som de samlede omkostninger i både primærsektor og hospi-
talssektor, omkostninger til receptpligtig medicin samt omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp. Desuden
opgøres det sparede sundhedskonsum i forbindelse med tidlig død.
Omkostningerne til indlæggelser på somatiske afdelinger opgøres ved brug af DRG-takster fra Landspatient-
registerets afregningsdatasæt. Der fremgår diagnoser ved hver afregning, og det er derfor muligt direkte at op-
gøre forbruget diagnosespecifikt. Da et indlæggelsesforløb kan involvere forskellige afdelinger, er afregnings-
systemet konstrueret således, at kun den afdeling, der udfører behandlingen med den højeste afregningstakst i
indlæggelsesforløbet, afregnes. I beregningerne i denne rapport benyttes prisen for den samlede indlæggelse, og
DRG-taksten for de enkelte behandlinger under hver indlæggelse benyttes som vægt for omkostninger til be-
handling på de forskellige afdelinger. Omkostningerne til indlæggelser på psykiatriske afdelinger opgøres ved
brug af sengedagstaksten fra 2012 (3.374 kr. per dag) samt antallet af sengedage ved den enkelte indlæggelse.
Ved opgørelserne af omkostninger til ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg benyttes DAGS-takster,
ligeledes fra Landspatientregisterets afregningsdatasæt. Der fremgår diagnoser ved hver afregning, og det er
derfor muligt direkte at opgøre forbruget diagnosespecifikt. Der sker ikke afregning af skadestuebesøg eller am-
bulante hospitalsbesøg, der ligger umiddelbart før en indlæggelse. Desuden afregnes der ikke for ambulante
65
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0066.png
Kapitel 4
Metode
hospitalsbesøg, der finder sted under en indlæggelse. Disse omkostninger vil dog tælle med under indlæggelsen.
DRG- og DAGS-takster er gennemsnitstakster, der ikke omfatter faste omkostninger til bygninger m.m., ved brug
af takster i beregningerne er de reelle omkostninger derfor undervurderet.
Ved beregning af omkostninger til ydelser i primærsektoren benyttes bruttohonoraret, som fremgår af Sygesik-
ringsregisteret. Der benyttes samme metode ved beregning af omkostninger i primærsektoren som ved opgørel-
ser af besøg i primærsektoren, idet der igen udvælges to undergrupper af befolkningen, hvis difference i omkost-
ninger udgør meromkostningen. Besøg hos alment praktiserende læge og øjenlæge er vederlagsfri, og derfor
betragtes bruttohonoraret som den rene merudgift for sygdommen. Fysioterapi, kiropraktik, fodterapi samt psykia-
ter- og psykologhjælp er ikke vederlagsfri, og derfor vægtes bruttohonoraret med tilskudsprocenten, således at
det ikke kun er den del af udgiften, sundhedsvæsenet afholder, der medregnes (tilskudsprocenten fremgår af
kapitel 3).
Opgørelser af meromkostninger i form af udgifter til receptpligtig medicin for de enkelte sygdomme baseres på
ekspeditionsprisen på lægemidler fra Lægemiddelstatistikregisteret. For hver sygdom udtrækkes de koder fra
ATC-systemet, som benyttes i forbindelse med behandlingen af den givne sygdom (se ATC-koderne i kapitel 4
under de enkelte sygdomme). Idet ATC-koderne sjældent er sygdomsspecifikke, benyttes igen metoden med
differencen i forbruget mellem gruppen af personer med en given sygdom og en kontrolgruppe, der ikke har den
pågældende sygdom, til opgørelse af meromkostninger ved forbrug af receptpligtig medicin. Der fratrækkes
moms i beregningerne. Da det udelukkende er lægemidler, der er indløst på recept, der er koblet til cpr-nummer,
er det ikke muligt at medregne ikke-receptpligtig medicin i opgørelserne.
Til opgørelser af omkostninger ved forbruget af hjemmehjælp/praktisk hjælp benyttes Ældredokumentationen,
hvor tidsforbruget af hjemmehjælp/praktisk hjælp er registeret. Tidsforbruget vægtes med en gennemsnitspris for
leveret personlig pleje og leveret praktisk hjælp fra Fritvalgsdatabasen (se kapitel 3). Da begrundelse for den
leverede hjælp ikke fremgår, benyttes også her metoden, der finder merforbruget af hjemmehjælp/praktisk hjælp i
gruppen med den specifikke sygdom sammenlignet med en gruppe uden sygdom, dog med samme køn, alder og
sygelighed.
Da Ældredokumentationen kun findes fra år 2011 og frem, er det i rapporten ikke muligt at opgøre omkostnin-
gerne til hjemmehjælp/praktisk hjælp for de fem sygdomme, der er opgjort på baggrund af data fra Den Nationale
Sundhedsprofil fra 2010 (migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose).
Derudover opgøres det sparede forbrug til behandling og pleje på grund af tidlig død. Der tages udgangspunkt i
antallet af sygdomsspecifikke dødsfald, og det aldersspecifikke samlede forbrug i hospitalssektoren, primærsekto-
ren, til receptpligtig medicin samt omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp. Det aldersspecifikke forbrug væg-
tes med sandsynligheden for at være i live frem til alder 100 år for hver aldersgruppe. Derefter beregnes nutids-
værdien af det sparede sundhedskonsum ved brug af en diskonteringsfaktor på 4 %, som anvendes af Finansmi-
nisteriet (7). Formlen for beregning af sparet konsum ses nedenfor, og i figur 4.3.1 ses en illustration af de samle-
de omkostninger per personår til behandling og pleje fordelt efter køn og alder.
100
������������������������ ����������������ℎ������������������������������������
����
= ∑
����=����
����
����
����
����
(1 + ����)
����−����
a
= alder
O
i
= overlevelsessandsynlighed
S
i
= sundhedskonsum
r
= diskonteringsrate
66
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0067.png
Kapitel 4
Metode
Figur 4.3.1 Samlede omkostninger per personår til behandling og pleje fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Mænd
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
15
20
25
30
35
40
45
50
55
Kvinder
60
65
70
75
80
85
90
95
Alder
4.3.9.2
Produktionstab
Ved beregning af produktionstab betragtes mennesket som en produktionsfaktor, og et fravær fra arbejdsmarke-
det betragtes som et tab af potentiel produktion. I denne rapport benyttes humankapitaltilgangen, som er en me-
tode, der betragter tabt produktion fra den dag, personen påbegynder fraværet fra arbejdsmarkedet (på grund af
eksempelvis førtidspension), og frem til pensionsalderen (65 år i denne rapport). Ved beregning af det sygdoms-
specifikke produktionstab opgøres dermed den produktion, en person ville have kunnet bidrage med, hvis perso-
nen ikke havde haft eksempelvis lungekræft, som gør personen ikke-produktiv i en kortere eller længere periode
før alder 65 år. I denne rapport opgøres både kortsigtet produktionstab på grund af sygedage og langsigtet (va-
rigt) produktionstab, der tager udgangspunkt i personer, der varigt trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Det lang-
sigtede produktionstab er opgjort for personer, der enten førtidspensioneres eller dør. Hele den fremtidige produk-
tion afskrives det år, personen trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den 1. januar 2013 trådte en reform af
førtidspensionsområdet i kraft. Reformens formål var blandt andet, at personer under 40 år ikke skal førtidspensi-
oneres (3). I 2013 sås således en halvering af antallet af nytilkendte førtidspensioner fra året før (4). Den fulde
effekt af førtidspensionsreformen kan dog endnu ikke vurderes, da de nye regler har afledt en del forsinkelse i
afgørelserne. Hvis man fremover ikke benytter andre kilder end førtidspensioner, vil denne ændring i førtidspen-
sionslovgivningen kunne forventes at have en effekt på produktionstabets størrelse, især for de sygdomme, hvor
der ses en tidlig debut. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at benytte andre datakilder til opgørelser af produk-
tionstab fremover.
67
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0068.png
Kapitel 4
Metode
Til produktionstabsberegningen betragtes den køns- og aldersspecifikke lønindkomst som den potentielle produk-
tion, en person vil kunne bidrage med, hvis personen var tilknyttet arbejdsmarkedet. Desuden vægtes det poten-
tielle tab af fremtidig produktion med sandsynligheden for at være i beskæftigelse i de forskellige køns- og alders-
grupper (beskæftigelsesfrekvensen), ligesom den køns- og aldersspecifikke overlevelsessandsynlighed også
benyttes i beregningen. Nutidsværdien af den fremtidige produktion tilbagediskonteres ved brug af en diskonte-
ringsfaktor på 4 %. Formlen for beregning af produktionstab ses nedenfor.
65
��������������������������������������������������������
����
= ∑
����=����
����
����
����
����
����
����
(1 + ����)
����−����
a
= alder
Oi
= overlevelsessandsynlighed
Bi
= beskæftigelsesfrekvens
Ii
= indkomst
r
= diskonteringsrate
Beregningen af sparet konsum i denne rapport omfatter det gennemsnitlige privatforbrug såsom fødevarer, trans-
port og bolig, samt det gennemsnitlige individuelle offentlige forbrug, såsom fritid, kultur og social beskyttelse. Det
individuelle offentlige forbrug til uddannelse er ikke taget med i beregningerne af sparet konsum, da det ikke har
været muligt at beregne de individuelle offentlige udgifter på aldersgrupper. Forbrugsudgiften til uddannelse er
koncentreret blandt de yngste aldersgrupper og et gennemsnit genover aldersgrupper er ikke retvisende for be-
regningerne. I beregningerne af sparet konsum er sundhedskonsum ikke en del af beregningerne af det fremtidi-
ge sparede konsum, da sundhedskonsumet er lavet som beregning for sig selv.
I alt bruger den gennemsnitlige dansker 168.000 kr. årligt på privat og individuelt offentligt forbrug. Beløbet be-
tragtes som en årlig annuitet, som løber frem til personen er fyldt 100 år, det vil sige også efter den fastsatte pen-
sionsalder, der benyttes i rapporten. Dermed vil det fremtidige sparede konsum overstige produktionstabet i høje-
re grad, des tættere på alder 65 år personen dør, hvorimod en sygdom, man dør meget tidligt af, formodentlig vil
give et produktionstab grundet død, der overstiger det fremtidige sparede konsum. Sparet konsum er derfor vigtig
at holde op imod den tabte produktion for at få et retvisende billede af de samfundsmæssige omkostninger ved
tidlig tilbagetrækning og død. Det årlige konsum vægtes med sandsynligheden for at være i live frem til alder 100
år for hver aldersgruppe. Derefter beregnes nutidsværdien af det fremtidige sparede konsum ved brug af en dis-
konteringsfaktor på 4 %, som anvendes af Finansministeriet. Formlen for beregning af sparet konsum ses ne-
denfor, og i figur 4.3.2 ses en illustration af samlet produktion (lønindkomst vægtet med beskæftigelsesfrekvens)
for mænd og kvinder samt det gennemsnitlige årlige private og individuelle offentlige konsum per personår fordelt
efter alder.
100
������������������������ ������������������������
����
= ∑
����=����
����
����
∗ 168.000
(1 + ����)
����−����
a
= alder
Oi
= overlevelsessandsynlighed
r
= diskonteringsrate
68
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0069.png
Kapitel 4
Metode
Figur 4.3.2 Samlet produktion (lønindkomst vægtet med beskæftigelsesfrekvens) for mænd og kvinder samt det gen-
nemsnitlige årlige private og individuelle offentlige konsum per personår fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Produktion, mænd
500.000
450.000
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
15
20
25
30
35
40
45
Produktion, kvinder
konsum
50
55
Alder
60
65
70
75
80
85
90
95
4.4
Social ulighed
Beregningerne af fordelingen af sygdomsbyrden i befolkningen inddelt efter social position benytter en opdeling af
befolkningen i tre uddannelsesgrupper efter højst fuldførte uddannelse:
1)
2)
3)
Grundskole
Kort uddannelse:
Almen eller erhvervsgymnasial uddannelse, erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
samt kort videregående uddannelse.
Mellemlang/lang uddannelse:
Mellemlang videregående uddannelse, bacheloruddannelse, lang vide-
regående uddannelse og forskeruddannelse.
For så vidt muligt kun at inkludere personer med afsluttet uddannelsesforløb er udelukkende befolkningen på 30
år eller derover medtaget i beregningerne. Uddannelsesregistret dækker i overvejende grad befolkningen indtil
alder 85 år, hvorfor rapportens beregninger af social ulighed inkluderer personer i aldersgruppen 30-84 år, der det
pågældende år har en oplyst fuldført uddannelse. Tabel 4.4.1 viser, hvorledes befolkningen fordeler sig efter køn,
alder og uddannelse.
Tabel 4.4.1 Den danske befolkning fordelt efter køn og uddannelse for personer i aldersgruppen 30-84 år. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
Uoplyst
I alt
Mænd
408.979
834.036
334.372
122.993
1.700.380
Kvinder
483.139
694.910
453.143
115.762
1.746.954
Mænd
24
49
20
7
100
Kvinder
28
40
26
7
100
69
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 4
Metode
Et givent sygdomsbyrdemål er derefter opgjort separat for de tre uddannelsesgrupper opdelt efter køn og alders-
grupper. I rapporten er kun vist resultater for den samlede sygdomsbyrde opdelt efter uddannelse og ikke efter
alder. På baggrund af sygdomsbyrden i de enkelte køns- og aldersgrupper for gruppen af personer med mellem-
lang/lang uddannelse er den forventede sygdomsbyrde i de to øvrige uddannelsesgrupper beregnet. Differencen
mellem den observerede og den forventede sygdomsbyrde er således den ekstra sygdomsbyrde, der findes i
grupperne grundskoleuddannelse og kort uddannelse, i forhold til en situation, hvor alle uddannelsesgrupper
havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Der er desuden beregnet, hvor
stor en andel den ekstra sygdomsbyrde udgør af den samlede sygdomsbyrde, både i uddannelsesgrupperne og
for den samlede befolkning mellem 30 og 84 år med oplyst uddannelse.
Der er ikke lavet beregninger af ulighed i sygedage i denne rapport. Når vi betragter sygedagene, er der mange
forhold, der gør sig gældende for, om registreringen ender i Sygedagpengeregisteret og dermed i beregningerne
af sygedage i denne rapport. Man skal være en del af arbejdsstyrken for at komme med i beregningerne, og en-
ten arbejdsgiver eller arbejdstager skal have modtaget refusion for sygedagpenge. Det afhænger af branche og
konjunkturer, om personen er en del af arbejdsstyrken og dermed kommer med i Sygedagpengeregisteret. Social
ulighed i sygedage risikerer derfor at blive et udtryk for en ulighed, som ikke skyldes forskelle i sygeligheden, og
beregningen er af denne grund udeladt fra rapporten. Der er derudover ikke lavet ulighedsberegninger for andre
ydelser i primærsektoren (psykolog og psykiater, kiropraktor og fysioterapeut samt fodterapeut), da ydelserne ikke
er vederlagsfri. En eventuel social ulighed i antallet af kontakter til eksempelvis psykolog kan ikke forventes at
afspejle den korrekte sygelighed, da det må forventes, at højtuddannede har større økonomisk råderum og derfor
større sandsynlighed for at benytte ikke-vederlagsfri ydelser i primærsektoren. Yderligere er der ikke lavet opgø-
relser af social ulighed i sundhedsøkonomi og produktionstab, da disse opgørelser er direkte forlængelser af
opgørelserne for brug af hospitalsvæsen, primærsektor, sygedage og førtidspensioner, blot med en anden enhed
(kroner).
For nogle sygdomme er tabellerne for social ulighed udeladt på grund af meget få tilfælde og dertilhørende stor
usikkerhed i beregningerne.
70
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 4
Metode
4.5
1.
2.
Referencer
Charlson ME, Pompei P, Ales KL, MacKenzie CR. A new method of classifying prognostic comorbidity in
longitudinal studies: development and validation. J Chronic Dis. 1987;40(5):373-83.
Thygesen S, Christiansen C, Christensen S, Lash T, Sørensen H. The predictive value of ICD-10
diagnostic coding used to assess Charlson comorbidity index conditions in the population-based Danish
National Registry of Patients. BMC Med Res Methodol. 2011;11:83.
Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].
www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o
g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.
Ankestyrelsen. Førtidspension: Årsstatistik 2013. København: 2014.
Drummond MF, Sculpher MJ, Torrance G, O'Brien B, Stoddart G. Methods for the Economic Evaluation
of Health Care Programmes. 3. udgave. New York: Oxford University Press; 2005.
Kruse M, Sørensen J, Gyrd-Hansen D. Future costs in cost-effectiveness analysis: An empirical
assessment. Eur J Health Econ. 2012;13(1):63-70.
Finansministeriet. Ny og lavere samfundsøkonomisk diskonteringsrente. 2013 [04-05-2015].
www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/faktaark_ny-og-lavere-
samfundsoekonomisk-diskonteringsrente.pdf.
3.
4.
5.
6.
7.
71
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
72
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0073.png
Kapitel 5
Lungekræft
5
LUNGEKRÆFT
I Danmark er der årligt 4.500 nye tilfælde af lungekræft, og 5.600 personer lever med lungekræft, når
opgørelserne baseres på Cancerregistret.
Hvert år dør 3.700 personer på grund af lungekræft. Det svarer til 7 % af alle dødsfald.
Hvert år resulterer lungekræft i 22.000 tabte leveår.
Lungekræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på 10 måneder for mænd og 11 måneder for
kvinder.
Der registreres årligt 6.700 indlæggelser med lungekræft som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 75.000 ambulante hospitalsbesøg med lungekræft som aktionsdiagnose.
Personer med lungekræft har årligt 40.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer
uden lungekræft.
Lungekræft er årligt årsag til 130 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med lungekræft har årligt 55.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden lungekræft.
Hvert år koster lungekræft 770 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af lungekræft resulterer
i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.770 mio. kr.
Hvert år koster lungekræft 1.900 mio. kr. på grund af tabt produktion.
5.1
Indledning
Lungekræft omfatter i denne rapport kræft i én eller begge lunger, kræft i luftrøret og kræft opstået i bronkier.
Lungekræft er en hyppig og alvorlig sygdom, som hyppigst opstår i luftvejene (bronkierne), der forgrener sig fra
luftrøret til begge lunger, men kan i nogle tilfælde opstå længere ude i lungerne (1). Lungekræft er en hurtig-
udviklende sygdom, der oftest først bliver opdaget i et stadie, hvor kræften er spredt, hvorfor det ikke er muligt at
operere (1). Chancen for helbredelse har derfor tidligere ikke været gode, men overlevelsen er i løbet af de sene-
ste år forbedret specielt på grund af udvikling i behandlingsformerne, som er kemoterapi og strålebehandling.
Således er 1-årsoverlevelsen i perioden 1999 til 2012 steget fra 33 % til 45 % blandt kvinder og fra 29 % til 32 %
blandt mænd. Ligeledes er 5-årsoverlevelsen øget i denne periode (2).
I 80-90 % af tilfældene er tobaksrygning årsag til udvikling af lungekræft og er således den klart mest belastende
risikofaktor. Herudover kan kræftfremkaldene stoffer i inde- og udemiljøet, såsom radon, asbest og luftforurening,
føre til lungekræft (1).
73
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0074.png
Kapitel 5
Lungekræft
5.2
Forekomst af lungekræft
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med lungekræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 5-
årsperiode. Antallet af personer, der lever med lungekræft (prævalensen), er opgjort som antallet af personer
registreret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.
Der er årligt 4.532 incidente tilfælde af lungekræft, svarende til en incidensrate på 106 per 100.000 mænd og 97
per 100.000 kvinder (tabel 5.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af lungekræft ses i aldersgruppen 65-74 år.
Tabel 5.2.1 Lungekræft. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
0
1
5
32
144
323
540
398
106
∙
1
1
5
46
144
270
369
167
97
Mænd
∙
1
2
21
125
507
869
657
139
2.321
Antal
Kvinder
∙
2
4
19
180
512
773
592
129
2.211
I alt
∙
3
6
40
305
1.019
1.642
1.249
268
4.532
I Danmark lever 2.673 mænd og 2.888 kvinder med lungekræft (tabel 5.2.2). Prævalensraten er højest i alders-
gruppen 75-84 år for både mænd (556 per 100.000) og kvinder (406 per 100.000), mens det højeste antal perso-
ner med lungekræft findes i aldersgruppen 65-74 år.
Tabel 5.2.2 Lungekræft. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Rate per 100.000
Antal
Alder
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
I alt
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
∙
1
1
6
41
175
416
556
296
121
∙
0
2
9
64
213
392
406
114
126
∙
3
2
24
161
621
1.091
669
102
2.673
∙
1
5
33
248
763
1.101
649
88
2.888
∙
4
7
57
409
1.384
2.192
1.318
190
5.561
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
5.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for lungekræft som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 913 og 850 færre incidente tilfælde af lungekræft blandt henholdsvis
mænd og kvinder, svarende til 44,1 % og 42,1 % af alle incidente tilfælde på grund af lungekræft blandt hen-
74
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0075.png
Kapitel 5
Lungekræft
holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af
ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 5.2.3 Lungekræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
883
982
206
2.071
1.141
663
215
2.019
Antal
Mænd Kvinder
480
433
–
913
613
237
–
850
Andel (%)
Mænd Kvinder
54,4
44,1
–
44,1
53,7
35,7
–
42,1
5.3
Lungekræft og dødelighed
Lungekræft er årligt årsag til 3.680 dødsfald, og to tredjedele ses i aldersgruppen 65-84 årige (tabel 5.3.1). Lun-
gekræft er årsag til 7,0 % af alle dødsfald, hvilket dækker over 7,4 % af alle dødsfald blandt mænd og 6,7 % af
alle dødsfald blandt kvinder. For kvinder i aldersgruppen 25-64 år udgør dødsfald af lungekræft en markant høje-
re andel af alle dødsfald sammenlignet med mænd.
Tabel 5.3.1 Lungekræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
∙
1
1
12
81
347
684
613
170
1.909
∙
0
1
13
111
335
579
546
186
1.771
I alt
∙
1
2
25
192
682
1.263
1.159
356
3.680
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,8
0,5
2,3
5,5
10,1
11,4
7,9
2,7
7,4
∙
0,0
1,1
4,7
11,8
15,1
13,7
7,3
1,6
6,7
∙
0,6
0,7
3,1
7,9
12,1
12,4
7,6
2,0
7,0
De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 5.3.2). Hvis
hele befolkningen havde samme mønster for dødsfald på grund af lungekræft som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.456 færre dødsfald af lungekræft, svarende til 44,9 % og 45,7
% af alle dødsfald på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes
ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.
75
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0076.png
Kapitel 5
Lungekræft
Tabel 5.3.2 Lungekræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
740
774
158
1.672
927
476
143
1.546
Antal
Mænd Kvinder
399
351
–
750
525
181
–
706
Andel (%)
Mænd
Kvinder
54,0
45,0
–
44,9
57,0
38,0
–
45,7
Det estimeres, at middellevetiden i hele befolkningen er 10 måneder kortere for mænd og 11 måneder kortere for
kvinder på grund af lungekræftsdødsfald (tabel 5.3.3). Lungekræft er årligt årsag til i alt 21.667 tabte leveår indtil
alder 75 år i hele befolkningen, fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder.
Tabel 5.3.3 Lungekræft. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden lungekræft, hele befolkningens tab i
middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af lungekræft fordelt efter køn. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
lungekræft
78,5
82,6
Tabte leveår
Tab
0,8
0,9
10.775
10.892
21.667
Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 5.3.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af lungekræft som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 5.496 og 5.015 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 54,3 % og 48,0 % af alle tabte leveår på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med
stigende uddannelsesniveau.
Tabel 5.3.4 Lungekræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
4.221
4.961
948
10.130
5.216
3.890
1.348
10.454
Antal
Mænd Kvinder
2.951
2.545
–
5.496
3.402
1.613
–
5.015
Andel (%)
Mænd Kvinder
69,9
51,3
–
54,3
65,2
41,5
–
48,0
5.4
Lungekræft og indlæggelser
Der registreres årligt 6.668 indlæggelser med lungekræft som aktionsdiagnose, og antallet er stort set ens for
mænd og kvinder (tabel 5.4.1). Det højeste antal indlæggelser ses i aldersgruppen 65-74 år, både for mænd og
kvinder. Der er blandt kvinder flere indlæggelser indtil 65-årsalderen, hvorefter der er flere blandt mænd. Indlæg-
gelser på grund af lungekræft udgør 0,7 % af alle somatiske indlæggelser.
76
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0077.png
Kapitel 5
Lungekræft
Tabel 5.4.1 Lungekræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
8
2
39
239
853
1.392
710
92
3.335
∙
2
12
63
329
951
1.242
642
92
3.333
∙
10
14
102
568
1.804
2.634
1.352
184
6.668
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,1
0,4
1,0
1,3
1,0
0,3
0,8
∙
0,0
0,0
0,1
0,5
1,3
1,4
0,8
0,2
0,7
∙
0,0
0,0
0,1
0,5
1,1
1,4
0,9
0,2
0,7
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 5.4.2).
Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af lungekræft som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.280 færre indlæggelser, svarende til omtrent en tredjedel af
alle somatiske indlæggelser på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed
kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannel-
sesniveau.
Tabel 5.4.2 Lungekræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.216
1.488
353
3.057
1.709
1.048
394
3.151
Antal
Mænd Kvinder
582
557
–
1.139
847
294
–
1.141
Andel (%)
Mænd Kvinder
47,9
37,4
–
37,3
49,6
28,1
–
36,2
5.5
Lungekræft og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 75.153 ambulante hospitalsbesøg med lungekræft som aktionsdiagnose, og antallet er stort
set ens for mænd og kvinder (tabel 5.5.1). Det højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 65-74
år for begge køn. Der er flere ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder indtil 65-årsalderen, hvorefter der er flere
blandt mænd. Ambulante hospitalsbesøg på grund af lungekræft udgør 0,9 % af alle somatiske ambulante hospi-
talsbesøg.
77
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0078.png
Kapitel 5
Lungekræft
Tabel 5.5.1 Lungekræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-
lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
14
42
399
2.683
10.097
16.180
7.568
892
37.875
∙
5
52
440
3.664
11.369
14.956
6.196
596
37.278
∙
19
94
839
6.347
21.466
31.136
13.764
1.488
75.153
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,1
0,5
1,3
1,8
1,5
0,8
1,1
∙
0,0
0,0
0,1
0,5
1,3
1,7
1,2
0,3
0,8
∙
0,0
0,0
0,1
0,5
1,3
1,8
1,3
0,5
0,9
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 5.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af lunge-
kræft som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 23.210 færre ambulante hospi-
talsbesøg, svarende til omtrent en tredjedel af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af lungekræft
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at
andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 5.5.2 Lungekræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante
hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
13.133
17.169
4.419
34.721
17.891
12.980
4.611
35.482
Antal
Mænd Kvinder
5.180
5.515
–
10.695
8.291
4.224
–
12.515
Andel (%)
Mænd Kvinder
39,4
32,1
–
30,8
46,3
32,5
–
35,3
5.6
Lungekræft og primærsektor
For lungekræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-
sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
lungekræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed
fraset lungekræft.
Personer med lungekræft har årligt 39.627 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden lunge-
kræft (tabel 5.6.1). Antallet af besøg er stort ses ens for mænd og kvinder, og de højeste antal besøg ses i alders-
gruppen 65-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med lungekræft udgør 0,1 % af
alle besøg hos alment praktiserende læge.
78
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0079.png
Kapitel 5
Lungekræft
Tabel 5.6.1 Lungekræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
9
20
240
1.184
4.925
7.106
4.980
1.076
19.540
Antal besøg
Kvinder
∙
-8
48
211
2.090
4.669
6.947
5.121
1.009
20.087
I alt
∙
1
68
451
3.274
9.594
14.053
10.101
2.085
39.627
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,3
0,3
0,2
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,1
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 5.6.2). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af lungekræft som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 8.006 og 6.632 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svaren-
de til 46,3 % og 36,9 % af alle besøg på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale
ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddan-
nelsesniveau.
Tabel 5.6.2 Lungekræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang ud-
dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-
2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
7.186
8.416
1.706
17.308
10.145
5.717
2.095
17.957
Antal
Mænd Kvinder
4.057
3.949
–
8.006
5.015
1.617
–
6.632
Andel (%)
Mænd Kvinder
56,5
46,9
–
46,3
49,4
28,3
–
36,9
5.7
Lungekræft og førtidspensioner
Lungekræft er årligt årsag til 126 nytilkendte førtidspensioner, og størstedelen ses blandt kvinder (tabel 5.7.1). De
fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt de 45-64-årige. Lungekræft er årsag til 0,8 % af alle nytilkendelser
og 1,7 % af alle nytilkendelser blandt voksne i alderen 55-64 år.
79
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0080.png
Kapitel 5
Lungekræft
Tabel 5.7.1 Lungekræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af lungekræft og andelen af alle nytilkendte førtids-
pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd Kvinder
I alt
0
1
2
19
34
56
0
0
3
25
42
70
0
1
5
44
76
126
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,1
0,8
1,5
0,7
0,0
0,0
0,2
0,9
1,8
0,8
0,0
0,1
0,2
0,9
1,7
0,8
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 5.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af lungekræft som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 33 og 21 færre nytilkendte førtidspensioner
på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd kvinder, svarende til omtrent to tredjedele og en tredjedel af alle
nytilkendte førtidspensioner på grund af lungekræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed
blandt mænd kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner
falder med stigende uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses også social ulighed, men dog uden en nævneværdig
gradient, idet andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er
ens.
Tabel 5.7.2 Lungekræft. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
22
26
4
52
22
31
13
66
Antal
Mænd Kvinder
17
16
–
33
9
12
–
21
Andel (%)
Mænd Kvinder
77,3
61,5
–
63,5
40,9
38,7
–
31,8
5.8
Lungekræft og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af lungekræft beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med lungekræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens
sygelighed fraset lungekræft.
Erhvervsaktive personer med lungekræft har årligt 55.242 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden lun-
gekræft (tabel 5.8.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt kvinder, og i aldersgruppen 55-64 år både blandt
mænd og blandt kvinder. Sygedagene blandt personer med lungekræft udgør 0,2 % af alle sygedage.
80
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0081.png
Kapitel 5
Lungekræft
Tabel 5.8.1 Lungekræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
24
207
1.458
6.531
14.945
23.165
33
157
1.485
12.546
17.856
32.077
I alt
57
364
2.943
19.077
32.801
55.242
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,1
0,2
0,6
0,2
0,0
0,0
0,0
0,3
0,6
0,2
0,0
0,0
0,0
0,2
0,6
0,2
5.9
Lungekræft og sundhedsøkonomi
Hvert år koster lungekræft 765,0 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 5.9.1 fremgår det, hvordan omkostnin-
gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er
størst i aldersgruppen 65-84 år. Indlæggelser på grund af lungekræft udgør 37 % af de samlede omkostninger
forbundet med behandling og pleje af lungekræft. Omkostninger til ambulante hospitalsbesøg er de største om-
kostninger, og disse udgør 62 % af de samlede omkostninger. Omkostninger til besøg hos alment praktiserende
læge og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør tilsammen kun 1 % de samlede omkostninger. Der er ingen omkost-
ninger forbundet med skadestuebesøg eller brug af receptpligtig medicin.
Tidlig død på grund af lungekræft medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på
1.772,5 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af lungekræft er
-1.007,4 mio. kr. årligt (tabel 5.9.2). Der er negative nettoomkostninger i stort set alle aldersgrupper, men det er
især i aldersgruppen 65-84 år, at det sparede sundhedskonsum er højt.
Tabel 5.9.1 Lungekræft. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
3,2
52,6
81,6
3,9
141,3
281,1
∙
3,5
97,6
132,0
3,4
236,5
475,5
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,6
1,1
0,1
1,8
3,5
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,7
3,0
-0,3
3,4
4,8
∙
2,2
45,2
89,0
3,4
139,8
∙
2,9
81,7
149,6
4,8
239,0
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,5
1,1
0,1
1,7
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,1
1,3
0,0
1,4
Ambulante
besøg
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
Medicin
Hjemme-
hjælp
81
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0082.png
Kapitel 5
Lungekræft
Tabel 5.9.2 Lungekræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt
Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
grundet tidlig død
Alder
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
5,1
127,6
241,0
8,3
382,0
∙
6,8
151,5
217,6
7,1
383,0
765,0
∙
5,7
219,0
593,1
48,5
866,3
∙
6,7
247,0
588,4
64,0
906,1
1.772,5
∙
-0,6
-91,4
-352,1
-40,2
-484,3
∙
0,1
-95,5
-370,8
-56,9
-523,1
-1.007,4
5.10
Lungekræft og produktionstab
Hvert år koster lungekræft 1.896,6 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 5.10.1). Omkostningerne er størst
blandt mænd, og i den ældste aldersgruppe både blandt mænd og blandt kvinder. Lungekræft er årsag til produk-
tionstab på 21,8 mio. kr. på grund af sygedage og 307,2 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden
alder 66 år på grund af lungekræft hvert år koster 1.567,7 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det
samlede produktionstab på grund af lungekræft skyldes altså tidlig død.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 6.417,9 mio. kr.
Tabel 5.10.1 Lungekræft. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
0,8
9,0
9,8
0,7
11,3
12,0
21,8
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
20,6
137,8
158,4
17,2
131,6
148,8
307,2
91,4
758,5
849,9
68,3
649,5
717,8
1.567,7
I alt
112,7
905,3
1.018,0
86,2
792,4
878,6
1.896,6
82
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 5
Lungekræft
5.11
Kommentarer til resultater
Lungekræft er en af de mest udbredte kræftsygdomme i Danmark med omtrent 4.500 incidente tilfælde om året.
Den aldersstandardiserede incidensrate har været stigende siden 1940’erne blandt kvinder og faldende siden
midt 1980’erne blandt mænd (2). Lungekræft har en relativ dårlig overlevelse, hvilket afspejles i de kun små for-
skelle mellem incidens og prævalens af lungekræft.
Lungekræft slår stærkt igennem på byrdemålene dødelighed og tabte leveår. Således er lungekræft årsag til et ud
af 14 dødsfald, og lungekræft er den sygdom, der er årsag til flest tabte leveår. Den markante sygdomsbyrde for
lungekræft i form af dødelighed og tabte leveår er langt hen ad vejen en afspejling af danskernes rygeadfærd i de
sidste mange årtier, idet rygning er den betydeligste risikofaktor for lungekræft og er årsag til omkring 85 % af alle
lungekræfttilfælde (3). I Danmark var rygeprævalensen blandt både mænd og blandt kvinder fra 1970’erne og
frem til midt-1990’erne den højeste sammenlignet med mænd og kvinder i de øvrige nordiske lande. Prævalensen
faldt i denne periode, og faldet er fortsat frem til i dag. Således har prævalensen af lungekræft blandt danske
mænd siden midt-1990’erne ligget på stort set samme niveau som blandt finske og norske mænd, mens præva-
lensen blandt danske kvinder har ligget på samme niveau som blandt norske kvinder (4). De seneste årtiers fort-
sat faldende rygeprævalens i Danmark må formodes at påvirke sygdomsbyrden i en positiv retning på sigt, idet
helbredseffekten af rygning i form af død på grund af lungekræft først kommer til fuldt udtryk med en forsinkelse
på mellem 20 og 30 år (5).
Aldersstandardiserede dødelighedsrater for lungekræft viser, at dødeligheden i befolkningen har været stigende
blandt danske mænd fra 1950’erne og frem til midt-1980’erne. Herefter har dødeligheden været faldende. Døde-
ligheden af lungekræft blandt danske mænd er, og har været, markant højere end blandt mænd i de øvrige nor-
diske lande siden start-1990’erne. Blandt danske kvinder har dødeligheden af lungekræft været stigende fra
1950’erne og frem. Danske og islandske kvinder har siden midt-1960’erne haft en markant højere dødelighed af
lungekræft sammenlignet med kvinder i de øvrige nordiske lande (2). I det globale sygdomsbyrdestudie GBD
2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for lungekræft fra 2010 for Danmark på henholdsvis
45 og 29 per 100.000 for mænd og kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere end i Norge og Sverige for
både mænd og kvinder, og for kvinder er raten den højeste blandt alle europiske lande (6).
Lungekræft er relativt mindre belastende sammenlignet med de øvrige sygdomme i denne rapport med hensyn til
indlæggelser, og der ses ingen skadestuebesøg på grund af lungekræft. Et dansk studie viser, at 98 % af de
personer, der døde af lungekræft i 2010, var indlagt mindst én gang i løbet af de sidste tre år før død, 40 % var
indlagt mere end fem gange (7). De forholdsvist få indlæggelser er altså ikke et udtryk for, at personer med lun-
gekræft ikke bliver indlagt, men derimod er det et udtryk for, at personer med lungekræft sjældent lever længe
med sygdommen.
Et dansk studie viser, at 95 % af de personer, der døde af lungekræft i 2010, havde kontakt med en praktiserende
læge i de sidste tre år før død. Mere end halvdelen havde syv eller flere kontakter i denne periode. Kontakterne
var hyppigere jo tættere på dødstidspunktet, der var tale om (7).
Lungekræft er årsag til knap 1 % af alle nytilkendte førtidspensioner. En norsk og en dansk undersøgelse, der ser
på risikoen for ikke at være i arbejde efter en kræftdiagnose, viser, at for patienter med lungekræft er risikoen
større end for patienter med andre kræftformer, sandsynligvis fordi lungekræft er en aggressiv kræftform (8, 9). I
det norske studie finder man desuden en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og risikoen for ikke at
være i arbejde efter en kræftdiagnose. Denne sammenhæng findes ikke i det danske studie.
Hvert år koster lungekræft knap 770 mio. kr. i behandling og pleje, hvoraf ambulante hospitalsbesøg og indlæg-
gelser tilsammen udgør 99 % af omkostningerne til lungekræft. Tidlig død på grund af lungekræft medfører en
besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.770 mio. kr., hvilket betyder, at netto-
omkostningerne er negative. Lungekræft er dermed den sygdom med de største negative nettoomkostninger
forbundet med behandling og pleje.
83
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0084.png
Kapitel 5
Lungekræft
Produktionstab på grund af lungekræft koster hvert år 1.900 mio. kr., hvoraf produktionstab på grund af tidlig død
udgør 83 %. Produktionstabet overstiges af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige
død, som er beregnet til 6.420 mio. kr.
Overordnet ses ingen markante kønsforskelle i byrdemålene for lungekræft, dog er lungekræftdødeligheden høje-
re blandt kvinder i aldersgruppen 25-64 år sammenlignet med mænd i denne aldersgruppe. Social ulighed slår
voldsomt igennem på alle byrdemål for lungekræft. Konsekvensen af lungekræft er for alle byrdemål således
størst blandt personer med kortere uddannelse sammenlignet med personer med en længerevarende uddannel-
se.
Der ses markant social ulighed i alle byrdemålene for lungekræft. Den sociale ulighed kan langt hen ad vejen
forklares ved den sociale ulighed, der også ses for rygeadfærd (10). Også arbejdsbetinget eksponering for kræft-
fremkaldende stoffer kan have betydning for den sociale ulighed i antal incidente tilfælde af lungekræft (11). An-
dre medvirkende forklaringer kan være, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslængde og sygdoms-
stadie ved diagnose, uddannelseslængde og antal dage fra en person henvises, til en diagnose stilles (12), samt
at ressourcesvage grupper (i form af lavt indkomstniveau) er mindre tilbøjelige til at blive opereret for lungekræft
end de mere ressourcestærke (13). Den sociale gradient, der ses i antal incidente tilfælde af lungekræft per år, er
i overensstemmelse med et tidligere dansk studie, der i tillæg finder en sammenhæng mellem uddannelseslæng-
de og nye lungekræfttilfælde, når der kontrolleres for indkomst (14).
5.12
Metode
I denne rapport er lungekræft defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme
(ICD-10). Koderne fremgår af tabel 5.12.1.
Tabel 5.12.1 Diagnoseklassifikation af
lungekræft
Sygdom
Kræft i luftrør
Kræft i bronkie og lunge
ICD-10
C33
C34
Opgørelserne af incidens og prævalens af lungekræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancerregisteret i 2005-
2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af lungekræft er baseret på Dødsårsags-
registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er lungekræft.
Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af lungekræft er baseret på Landspatient-
registerets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som angivet i tabel
5.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes beregnet. Der er
ingen skadestuebesøg forbundet med lungekræft, derfor er skadestuebesøgene ikke en del af sygdomsbyrde-
målene i dette kapitel.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af lungekræft benyttes Sygesikringsregisteret,
hvor der ikke er knyttet en diagnose til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment
praktiserende læge i gruppen af personer med lungekræft sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har
lungekræft, udvalgt således at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapi-
tel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af lungekræft anvendes sygedage og førtidspensioner.
Antallet af sygedage på grund af lungekræft opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver
årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med lungekræft i forhold til personer uden lunge-
84
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 5
Lungekræft
kræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af lungekræft
er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af
registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af lungekræft benyttes Landspati-
entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyt-
tes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp
fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med lungekræft sammenlignet med
personer uden lungekræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-gruppen L01 er opgjort på baggrund af Læge-
middelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med lungekræft og en udvalgt
gruppe af personer uden lungekræft.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
85
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 5
Lungekræft
5.13
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Referencer
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.
Danaei G, Vander Hoorn S, Lopez AD, Murray CJ, Ezzati M. Causes of cancer in the world: comparative
risk assessment of nine behavioural and environmental risk factors. Lancet. 2005;366(9499):1784-93.
OECD Health Statistics. Non-Medical Determinants of Health. 2014 [25-02-2015]. www.oecd.org.
Lopez AD, Collishaw NE, Piha T. A descriptive model of the cigarette epidemic in developed countries.
Tob Control. 1994;3(3):242.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Husted MG, Kriegbaum M, Kirkegaard N, Lange P. The use of healthcare resources in the last 3 years of
life in patients with COPD and lung cancer in Denmark. A retrospective nationwide study. BMJ Support
Palliat Care. 2014.
Ross L, Petersen MA, Johnsen AT, Lundstrøm LH, Carlsen K, Grønvold M. Factors associated with
Danish cancer patients' return to work. A report from the population-based study 'The Cancer Patient's
World'. Cancer Epidemiol. 2012;36(2):222-9.
Torp S, Nielsen RA, Fossa SD, Gudbergsson SB, Dahl AA. Change in employment status of 5-year
cancer survivors. Eur J Public Health. 2013;23(1):116-22.
Huisman M, Kunst AE, Mackenbach JP. Educational inequalities in smoking among men and women
aged 16 years and older in 11 European countries. Tob Control. 2005;14(2):106-13.
Menvielle G, Boshuizen H, Kunst AE, Vineis P, Dalton SO, Bergmann MM, et al. Occupational
exposures contribute to educational inequalities in lung cancer incidence among men: Evidence from the
EPIC prospective cohort study. Int J Cancer. 2010;126(8):1928-35.
Dalton SO, Frederiksen BL, Jacobsen E, Steding-Jessen M, Østerlind K, Schuz J, et al. Socioeconomic
position, stage of lung cancer and time between referral and diagnosis in Denmark, 2001-2008. Br J
Cancer. 2011;105(7):1042-8.
Kærgaard Starr L, Osler M, Steding-Jessen M, Lidegaard Frederiksen B, Jakobsen E, Østerlind K, et al.
Socioeconomic position and surgery for early-stage non-small-cell lung cancer: A population-based
study in Denmark. Lung Cancer. 2013;79(3):262-9.
Dalton SO, Steding-Jessen M, Engholm G, Schuz J, Olsen JH. Social inequality and incidence of and
survival from lung cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J Cancer.
2008;44(14):1989-95.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
86
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0087.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
6
TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
I Danmark er der årligt 4.500 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft, og 13.000 personer lever med tyk-
og endetarmskræft, når opgørelserne baseres på Cancerregisteret.
Hvert år dør 1.900 personer på grund af tyk- og endetarmskræft. Det svarer til 4 % af alle dødsfald.
Hvert år resulterer tyk- og endetarmskræft i 4.900 og 4.000 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvin-
der.
Tyk- og endetarmskræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fem måneder.
Der registreres årligt 8.300 indlæggelser med tyk- og endetarmskræft som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 75.000 ambulante hospitalsbesøg med tyk- og endetarmskræft som aktionsdiagno-
se.
Personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 27.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end
personer uden tyk- og endetarmskræft.
Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til 90 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 78.000 flere sygedage end erhvervsakti-
ve personer uden tyk- og endetarmskræft.
Hvert år koster tyk- og endetarmskræft 1.130 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af tyk-
og endetarmskræft resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på
870 mio. kr.
Hvert år koster tyk- og endetarmskræft 950 mio. kr. på grund af tabt produktion.
6.1
Indledning
Tyk- og endetarmskræft defineres i denne rapport som kræft, det vil sige som en ondartet svulst, i tyktarm, ende-
tarm, på overgangen mellem tyktarm og endetarm samt i endetarmsåbningen (analkræft). Tyk- og endetarms-
kræft er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark, med en lille overvægt af mænd, der får kræft i endetar-
men, og en lille overvægt af kvinder, der får kræft i tyktarmen (1). Analkræft er en forholdsvis sjælden sygdom,
som oftest rammer kvinder (2). De hyppigste symptomer ved tyk- og endetarmskræft er ændringer i stabilt affø-
ringsmønster, blodig afføring samt følelsen af ikke at kunne tømme tarmen helt ved toiletbesøg. Analkræft har
stigende hyppighed blandt yngre, hvorimod tarmkræft (tyktarm og endetarm) er sjælden før 40 årsalderen (2, 3).
Modificerbare risikofaktorer for tyk- og endetarmskræft inkluderer moderat/højt indtag af alkohol, højt indtag af
rødt kød, rygning og overvægt. Fysisk aktivitet er fundet at være en beskyttende faktor (4). Desuden har personer
87
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0088.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
med diabetes (4, 5) og kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, såsom Chrons sygdom, en øget risiko for udvik-
ling af tyk- og endetarmskræft (6, 7). Endelig spiller alder og arvelighed ind. Risikofaktorer for analkræft er ryg-
ning, analsex, HPV-infektion, HIV/AIDS-infektion og et svækket immunsystem (2).
6.2
Forekomst af tyk- og endetarmskræft
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med tyk- eller endetarmskræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den for-
udgående 5-årsperiode. Antallet af personer, der lever med tyk- eller endetarmskræft (prævalensen), er opgjort
som antallet af personer registreret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.
Der er årligt 4.471 incidente tilfælde af tyk- og endetarmskræft, svarende til en incidensrate på 105 per 100.000
mænd og 95 per 100.000 kvinder (tabel 6.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde ses i aldersgruppen 65-74 år.
Tabel 6.2.1 Tyk- og endetarmskræft. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
1
3
9
40
129
315
521
535
105
∙
1
3
9
42
111
220
392
390
95
Mænd
∙
3
10
36
159
451
841
627
185
2.312
Antal
Kvinder
∙
3
9
36
165
394
629
625
298
2.159
I alt
∙
6
19
72
324
845
1.470
1.252
483
4.471
I Danmark lever 13.456 personer med tyk- og endetarmskræft (tabel 6.2.2). Prævalensraten er højest i alders-
gruppen 75-84 år for både mænd (1.614 per 100.000) og kvinder (1.128 per 100.000), mens det højeste antal
personer med tyk- og endetarmskræft ses i aldersgruppen 65-74 år.
88
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0089.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Tabel 6.2.2 Tyk- og endetarmskræft. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
3
6
30
115
402
972
1.614
1.415
317
∙
4
6
26
120
347
696
1.128
1.102
282
Mænd
∙
9
21
118
453
1.428
2.549
1.944
488
7.010
Antal
Kvinder
∙
11
20
103
462
1.244
1.953
1.805
848
6.446
I alt
∙
20
41
221
915
2.672
4.502
3.749
1.336
13.456
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
6.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for tyk- og endetarmskræft som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været henholdsvis 227 og 166 færre incidente tilfælde af tyk- og
endetarmskræft blandt mænd og kvinder, svarende til11,2 % og 9,3 % af alle incidente tilfælde på grund af tyk- og
endetarmskræft blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i incidente tilfælde for
tyk- og endetarmskræft, dog uden en gradient, idet andelen af ekstra incidente tilfælde i de to grupper med kor-
test uddannelse næsten er ens.
Tabel 6.2.3 Tyk- og endetarmskræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
688
1.016
330
2.034
841
657
294
1.792
Antal
Mænd Kvinder
84
143
–
227
93
73
–
166
Andel (%)
Mænd Kvinder
12,2
14,1
–
11,2
11,1
11,1
–
9,3
6.3
Tyk- og endetarmskræft og dødelighed
Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til 1.931 dødsfald (tabel 6.3.1). Lidt flere mænd end kvinder dør af tyk- og
endetarmskræft, og antallet af dødsfald på grund af tyk- og endetarmskræft stiger indtil 85-årsalderen. Tyk- og
endetarmskræft er årsag til 3,7 % af alle dødsfald.
89
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0090.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Tabel 6.3.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
∙
0
3
8
36
153
312
322
157
991
∙
0
2
10
39
108
233
313
235
940
I alt
∙
0
5
18
75
261
545
635
392
1.931
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
1,6
1,5
2,4
4,5
5,2
4,1
2,5
3,8
∙
0,0
2,3
3,6
4,2
4,9
5,5
4,2
2,1
3,5
∙
0,0
1,8
2,3
3,1
4,6
5,3
4,2
2,2
3,7
De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 6.3.2). Hvis
hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af tyk- og endetarmskræft som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 196 færre dødsfald på grund af tyk- og endetarmskræft, svaren-
de til et ud af otte dødsfald på grund af tyk- og endetarmskræft. Der ses altså en lille social ulighed, men dog
uden en gradient, idet andelen af ekstra dødsfald i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
Tabel 6.3.2 Tyk- og endetarmskræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
295
390
121
806
366
227
93
686
Antal
Mænd Kvinder
40
65
–
105
63
28
–
91
Andel (%)
Mænd Kvinder
14,0
17,0
–
13,0
17,0
12,0
–
13,3
Tyk- og endetarmskræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fem måneder for både mænd og kvin-
der (tabel 6.3.3). Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til i alt 8.886 tabte leveår indtil alder 75 år i hele befolk-
ningen, med flest tabte leveår blandt mænd.
Tabel 6.3.3 Tyk- og endetarmskræft. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden tyk- og endetarmskræft,
hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af tyk- og endetarmskræft
fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
tyk- og endetarmskræft
78,1
82,1
Tabte leveår
Tab
0,4
0,4
4.903
3.983
8.886
Der ses flest tabte leveår blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 6.3.4). Hvis
hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af tyk- og endetarmskræft som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 743 og 679 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og
90
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0091.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
kvinder, svarende til omtrent hvert sjette tabte leveår på grund af tyk- og endetarmskræft. Den sociale ulighed
kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannel-
sesniveau.
Tabel 6.3.4 Tyk- og endetarmskræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.375
2.521
804
4.700
1.384
1.678
797
3.858
Antal
Mænd Kvinder
300
443
–
743
356
323
–
679
Andel (%)
Mænd Kvinder
21,8
17,6
–
15,8
25,7
19,2
–
17,6
6.4
Tyk- og endetarmskræft og indlæggelser
Der registreres årligt 8.305 indlæggelser med tyk-og endetarmskræft som aktionsdiagnose, og det højeste antal
ses blandt mænd (tabel 6.4.1). En tredjedel af alle indlæggelserne på grund af tyk- og endetarmskræft ses i al-
dersgruppen 65-74 år. Indlæggelser på grund af tyk- og endetarmskræft udgør 0,9 % af alle somatiske indlæg-
gelser.
Tabel 6.4.1 Tyk- og endetarmskræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
6
33
84
382
998
1.653
971
238
4.365
∙
8
12
130
372
887
1.223
945
363
3.940
∙
14
45
214
754
1.885
2.876
1.916
601
8.305
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,2
0,6
1,2
1,6
1,3
0,8
1,0
∙
0,0
0,0
0,2
0,6
1,2
1,4
1,2
0,8
0,8
∙
0,0
0,1
0,2
0,6
1,2
1,5
1,3
0,8
0,9
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 6.4.2).
Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for tyk- og endetarmskræft som personer med mel-
lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 32 og 77 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 0,8 % og 2,2 % af alle somatiske indlæggelser på grund af tyk- og endetarmskræft blandt
henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i indlæggelser på grund af tyk- og
endetarmskræft.
91
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0092.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Tabel 6.4.2 Tyk - og endetarmskræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.212
2.014
722
3.948
1.493
1.286
649
3.428
Antal
Mænd Kvinder
-73
105
–
32
33
44
–
77
Andel (%)
Mænd Kvinder
-6,0
5,2
–
0,8
2,2
3,4
–
2,2
6.5
Tyk- og endetarmskræft og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 74.654 ambulante hospitalsbesøg med tyk-og endetarmskræft som aktionsdiagnose, og
højeste antal ses blandt mænd (tabel 6.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 55-
74 år, for begge køn. Ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft udgør 0,9 % af alle somati-
ske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 1,1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt
mænd og 0,7 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.
Tabel 6.5.1 Tyk- og endetarmskræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen
af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
33
217
1.068
3.801
10.314
17.368
7.607
859
41.267
∙
65
118
1.047
3.907
9.269
11.572
6.301
1.108
33.387
∙
98
335
2.115
7.708
19.583
28.940
13.908
1.967
74.654
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,3
0,7
1,3
1,9
1,5
0,8
1,1
∙
0,0
0,0
0,2
0,5
1,1
1,3
1,2
0,6
0,7
∙
0,0
0,0
0,2
0,6
1,2
1,6
1,3
0,7
0,9
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 6.5.2). Hvis personer
med grundskoleuddannelse havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.188 flere ambulante hospitalsbesøg. Hvis personer med kort
uddannelse havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft som per-
soner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 869 færre ambulante hospitalsbesøg. Der ses
en lille omvendt social ulighed blandt kvinder, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra ambu-
lante hospitalsbesøg i de to grupper med længst uddannelse næsten er ens. Der ses ingen nævneværdig social
ulighed i ambulante hospitalsbesøg blandt mænd på grund af tyk- og endetarmskræft.
92
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0093.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Tabel 6.5.2 Tyk- og endetarmskræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra
ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-
nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
11.957
19.516
7.190
38.663
11.716
12.631
6.634
30.981
-736
569
–
-167
-1.452
300
–
-1.152
-6,2
2,9
–
-0,4
-12,4
2,4
–
-3,7
6.6
Tyk- og endetarmskræft og primærsektor
For tyk- og endetarmskræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge base-
ret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af
personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og alders-
fordeling og ens sygelighed fraset tyk- og endetarmskræft.
Personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 26.750 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer
uden tyk- og endetarmskræft (tabel 6.6.1). Antallet af besøg er stort set ens for mænd og kvinder, og de højeste
antal besøg ses i aldersgruppen 65-84 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med
tyk- og endetarmskræft udgør 0,1 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.
Tabel 6.6.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment
praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
0
75
264
1.121
2.952
4.783
3.231
1.181
13.607
Antal besøg
Kvinder
∙
22
89
320
1.002
2.255
3.722
3.878
1.855
13.143
I alt
∙
22
164
584
2.123
5.207
8.505
7.109
3.036
26.750
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,1
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,1
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 6.6.2). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af tyk- og endetarmskræft som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.708 og 976 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 14,5 % og 9,0 % af alle besøg på grund af tyk- og endetarmskræft blandt henholdsvis mænd og kvin-
der. Der ses altså en lille social ulighed, dog uden en gradient, idet andelen af ekstra besøg ikke falder med sti-
gende uddannelsesniveau.
93
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0094.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Tabel 6.6.2 Tyk- og endetarmskræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
3.820
6.124
1.850
11.794
4.855
4.223
1.792
10.870
Antal
Mænd
Kvinder
472
1.236
–
1.708
324
652
–
976
Andel (%)
Mænd Kvinder
12,4
20,2
–
14,5
6,7
15,4
–
9,0
6.7
Tyk- og endetarmskræft og førtidspensioner
Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til 90 nytilkendte førtidspensioner, og antallet er stort set ens for mænd og
kvinder (tabel 6.7.1). Næsten alle nytilkendte førtidspensioner på grund af tyk- og endetarmskræft findes blandt
de 45-64-årige. Tyk- og endetarmskræft er årsag til 0,6 % af alle nytilkendelser og årsag til 1,3 % af alle nytilken-
delser blandt voksne i aldersgruppen 55-64 år.
Tabel 6.7.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af tyk- og endetarmskræft og andelen
af alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
1
1
15
32
49
0
0
2
13
26
41
0
1
3
28
58
90
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,1
0,6
1,4
0,6
0,0
0,0
0,1
0,5
1,1
0,5
0,0
0,1
0,1
0,5
1,3
0,6
6.8
Tyk- og endetarmskræft og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af tyk- og endetarmskræft beregnes som et merforbrug af sygedage for
gruppen af personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns-
og aldersfordeling og ens sygelighed fraset tyk- og endetarmskræft.
Erhvervsaktive personer med tyk- og endetarmskræft har årligt 78.451 flere sygedage end erhvervsaktive perso-
ner uden tyk- og endetarmskræft (tabel 6.8.1). Antallet af sygedage er stort set ens blandt mænd og kvinder, flest
sygedage ses i aldersgruppen 55-64 år både blandt mænd og kvinder. Sygedagene blandt personer med tyk- og
endetarmskræft udgør 0,3 % af alle sygedage.
94
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0095.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Tabel 6.8.1 Tyk- og endetarmskræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
24
965
3.818
13.337
19.709
37.853
63
715
4.408
15.426
19.986
40.598
I alt
87
1.680
8.226
28.763
39.695
78.451
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,1
0,4
0,8
0,3
0,0
0,0
0,1
0,3
0,7
0,3
0,0
0,0
0,1
0,4
0,7
0,3
6.9
Tyk- og endetarmskræft og sundhedsøkonomi
Hvert år koster kræft i tyk- og endetarm 1.126,0 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 6.9.1 fremgår det, hvor-
dan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Om-
kostningerne er størst i aldersgruppen 65-84 år. Indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg udgør tæt på 100 %
af alle omkostninger til behandling og pleje af tyk- og endetarmskræft. Omkostninger til besøg hos alment prakti-
serende læge og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør tilsammen kun 0,4 % af de samlede omkostninger. Der er
ingen omkostninger forbundet med skadestuebesøg eller brug af receptpligtig medicin.
Tidlig død på grund af kræft i tyk- og endetarm medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og
pleje på 873,3 mio. kr. årligt (tabel 6.9.2). Der er negative nettoomkostninger for mænd og kvinder på 85 år eller
derover. De samlede nettoomkostninger forbundet med behandling og pleje af kræft i tyk- og endetarm er 252,6
mio. kr. årligt.
Tabel 6.9.1 Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
6,8
71,2
146,2
26,5
250,7
539,1
∙
9,9
103,3
134,5
4,7
252,4
582,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,3
0,7
0,2
1,2
2,5
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,2
0,2
0,7
1,1
2,4
∙
7,1
82,2
181,8
17,3
288,4
∙
10,3
119,0
195,8
4,6
329,7
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,4
0,8
0,1
1,3
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,6
-0,1
0,8
1,3
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
besøg
Medicin
Hjemme-
hjælp
95
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0096.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Tabel 6.9.2 Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
17,4
202,2
378,2
22,7
620,5
∙
16,8
174,9
281,7
32,1
505,5
1.126,0
∙
4,4
96,8
287,0
42,7
430,9
∙
5,6
81,6
279,4
75,8
442,4
873,3
∙
13,0
105,4
91,2
-20,0
189,6
∙
11,1
93,3
2,3
-43,7
63,0
252,6
6.10
Tyk- og endetarmskræft og produktionstab
Hvert år koster tyk- og endetarmskræft 950,1 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 6.10.1). Omkostningerne
er størst blandt mænd, og størst i den ældste aldersgruppe, for både mænd og kvinder. Tyk- og endetarmskræft
er årsag til produktionstab på 32,8 mio. kr. på grund af sygedage og 225,0 mio. kr. på grund af førtidspensioner,
mens død inden alder 66 år på grund af tyk- og endetarmskræft hvert år koster 692,1 mio. kr. på grund af tabt
produktion. Det meste af det samlede produktionstab på grund af tyk- og endetarmskræft skyldes således tidlig
død.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 3.009,2 mio. kr.
Tabel 6.10.1 Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
2,0
15,0
17,0
1,8
14,0
15,8
32,8
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
16,5
116,4
132,9
16,2
75,9
92,1
225,0
74,1
335,3
409,4
61,6
221,1
282,7
692,1
I alt
92,6
466,7
559,3
79,7
311,1
390,8
950,1
96
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
6.11
Kommentarer til resultater
Tyk- og endetarmskræft er årsag til næsten 4 % af alle dødsfald i Danmark og bidrager med mange tabte leveår.
Endvidere er der relativt mange indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft.
Incidensen af tyk- og endetarmskræft stiger med alderen, og personer under 45 år diagnosticeres sjældent med
sygdommen.
I nærværende rapport findes en årlig prævalens af tyk- og endetarmskræft på godt 13.000 og en incidens på knap
4.500 tilfælde. Antallet af prævalente og incidente tilfælde stiger indtil 75-årsalderen, hvorefter der ses et fald.
Prævalens- og incidensraten stiger ligeledes med alderen, men henholdsvis falder og stagnerer omkring de 85 år.
Antal incidente tilfælde af tyk- og endetarmskræft er steget i 10-årsperioden 2003 til 2012, mens dødeligheden i
samme periode stort set har været konstant (3). Detaljerede data om incidens og prævalens findes i den nordiske
database NORDCAN, som også benytter Cancerregisteret som datakilde.
I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for tyk- og
endetarmskræft fra 2010 for Danmark på 42 per 100.000 personer. Dødeligheden er væsentlig højere i Danmark
end i Norge, Sverige og Finland, og er for kvinder tilmed den højeste blandt de vestlige europæiske lande (8),
men en forskellig registreringspraksis kan spille ind her. Fra 2014 er iværksat et screeningsprogram for personer i
alderen 50-74 år, som har til formål at opdage tidlige stadier af tyk- og endetarmskræft for på den måde at opnå
bedre muligheder for helbredelse og nedsættelse af dødeligheden (9).
Der ses ingen skadestuebesøg på grund af tyk- og endetarmskræft, men derimod er tyk- og endetarmskræft en
betydelig årsag til indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg. Som tilfældet også er for de øvrige kræft-
sygdomme medtaget i denne rapport, udgør besøg hos alment praktiserende læge en ganske lille del af det sam-
lede antal lægebesøg.
Byrdemålet sundhedsøkonomi er næsten udelukkende belastet af ambulante hospitalsbesøg og indlæggelser,
som hver udgør omtrent halvdelen af de samlede omkostninger til behandling og pleje af tyk- og endetarmskræft
på knap 1.130 mio. kr. De mange ambulante hospitalsbesøg afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkost-
ningerne til besøgene er den næststørst. Omkostningerne er størst i aldersgruppen 65-84 år for både mænd og
kvinder. De samlede omkostninger modsvares af sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død på 870 mio.
kr.
I nærværende rapport findes tyk- og endetarmskræft til at være årsag til 0,6 % af alle nytilkendte førtidspensioner
i Danmark. Det forholdsvist lille antal førtidspensioner hænger sammen med den generelt høje alder ved diag-
nose. Et dansk studie, der undersøger risikoen for at blive førtidspensioneret efter diverse kræftdiagnoser, viser
en 1,7 og 1,8 gange forøget relativ risiko blandt henholdsvis mænd og kvinder for at blive førtidspensioneret som
følge af en tyk- og endetarmskræftdiagnose sammenlignet med en kræftfri kontrolgruppe. Tyk- og endetarms-
kræft kategoriseres dermed i en medium risikogruppe for førtidspension sammenlignet med andre kræftformer
(10). To danske studier finder endvidere, at socioøkonomiske faktorer, såsom uddannelse, er associeret med
førtidspensionering efter en tyk- og endetarmskræftdiagnose (11, 12). Kræft er ikke generelt en belastende årsag
til sygedage, og tyk- og endetarmskræft er årsag til 0,3 % af alle sygedage. På grund af generel tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og død medfører tyk- og endetarmskræft et produktions-
tab på 950 mio. kr. og ligger dermed relativt lavt placeret i sammenligning med de øvrige sygdomme. Dette kan
delvist forklares ved den forholdsvis høje alder ved diagnose. Produktionstabet overstiges af en besparelse i
fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død på 3.010 mio. kr.
Det ses overordnet, at forekomsten af tyk- og endetarmskræft er en anelse højere blandt mænd end blandt kvin-
der. Der ses endvidere flere tabte leveår, flere ambulante hospitalsbesøg samt højere produktionstabs- og sund-
hedsøkonomiske omkostninger blandt mænd. Derimod er der flere sygedage på grund af tyk- og endetarmskræft
blandt kvinder. Der er ingen betydelig kønsforskel for de øvrige sygdomsbyrdemål.
For de fleste byrdemål ses kun en mindre social ulighed. Der ses desuden en lille social ulighed i dødelighed og
besøg hos alment praktiserende læge på grund af tyk- og endetarmskræft. Et tidligere dansk studie finder, at der
er socioøkonomisk ulighed i risikoen for at blive diagnosticeret med fjernmetastaser af endetarmskræft, men ikke
97
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0098.png
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
tyktarmskræft (13). Et andet dansk studie finder, at både kort- og langsigtet overlevelse efter tyk- og endetarms-
kræft falder med faldende uddannelsesniveau (14).
6.12
Metode
I denne rapport er tyk- og endetarmskræft defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af
sygdomme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 6.12.1.
Tabel 6.12.1 Diagnoseklassifikation af tyk- og endetarmskræft
Sygdom
Kræft i tyktarm
Kræft på overgangen mellem tyktarm og endetarm
Kræft i endetarmen
Kræft i endetarmsåbningen
ICD-10
C18
C19
C20
C21
Opgørelserne af incidens og prævalens af tyk- og endetarmskræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancer-
registeret i 2005-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af tyk- og endetarmskræft er baseret på
Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er tyk- og
endetarmskræft.
Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af tyk- og endetarmskræft er baseret på
Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som
angivet i tabel 6.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes be-
regnet. Der er ingen skadestuebesøg forbundet med tyk- og endetarmskræft, derfor er skadestuebesøgene ikke
en del af sygdomsbyrdemålene i dette kapitel.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af tyk- og endetarmskræft benyttes Syge-
sikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg
hos alment praktiserende læge i gruppen af personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med en gruppe
af personer, der ikke har tyk- og endetarmskræft, udvalgt således at køns- og aldersfordelingerne og øvrige syge-
lighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af tyk- og endetarmskræft anvendes sygedage og før-
tidspensioner. Antallet af sygedage på grund af tyk- og endetarmskræft opgøres ved hjælp af Sygedagpenge-
registeret, der ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med tyk- og ende-
tarmskræft sammenlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsakti-
ve personer. Tildelingen af førtidspension på grund af tyk- og endetarmskræft er fundet i Ankestyrelsens førtids-
pensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret. Det har ikke været muligt
at opgøre social ulighed i førtidspension for tyk- og endetarmskræft, da antallet af nytilkendelser er for lavt.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af tyk- og endetarmskræft benyt-
tes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret.
Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemme-
hjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med tyk- og ende-
tarmskræft sammenlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-
grupperne: L01 og S01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mel-
lem gruppen af personer med tyk- og endetarmskræft og en udvalgt gruppe af personer uden tyk- og endetarms-
kræft.
98
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
99
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 6
Tyk- og endetarmskræft
6.13
1.
2.
3.
4.
Referencer
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for analkræft. København: 2013.
NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.
Huxley RR, Ansary-Moghaddam A, Clifton P, Czernichow S, Parr CL, Woodward M. The impact of
dietary and lifestyle risk factors on risk of colorectal cancer: a quantitative overview of the
epidemiological evidence. Int J Cancer. 2009;125(1):171-80.
Yuhara H, Steinmaus C, Cohen SE, Corley DA, Tei Y, Buffler PA. Is diabetes mellitus an independent
risk factor for colon cancer and rectal cancer? Am J Gastroenterol. 2011;106(11):1911-21; quiz 22.
Jess T, Horvath-Puho E, Fallingborg J, Rasmussen HH, Jacobsen BA. Cancer risk in inflammatory
bowel disease according to patient phenotype and treatment: a Danish population-based cohort study.
Am J Gastroenterol. 2013;108(12):1869-76.
Bernstein CN, Blanchard JF, Kliewer E, Wajda A. Cancer risk in patients with inflammatory bowel
disease: a population-based study. Cancer. 2001;91(4):854-62.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning. Screening for tyk- og endetarmskræft.
København: 2014.
Carlsen K, Oksbjerg Dalton S, Frederiksen K, Diderichsen F, Johansen C. Cancer and the risk for taking
early retirement pension: a Danish cohort study. Scand J Public Health. 2008;36(2):117-25.
Carlsen K, Harling H, Pedersen J, Christensen K, Osler M. The transition between work, sickness
absence and pension in a cohort of Danish colorectal cancer survivors. BMJ Open. 2013;3(2).
Heinesen E, Kolodziejczyk C. Effects of breast and colorectal cancer on labour market outcomes-
Average effects and educational gradients. J Health Econ. 2013;32(6):1028-42.
Frederiksen B, Osler M, Harling H, Jørgensen T. Social inequalities in stage at diagnosis of rectal but not
in colonic cancer: A nationwide study. Br J Cancer. 2008;98(3):668-73.
Egeberg R, Halkjær J, Rottmann N, Hansen L, Holten I. Social inequality and incidence of and survival
from cancers of the colon and rectum in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J
Cancer. 2008;44(14):1978-88.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
100
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0101.png
Kapitel 7
Brystkræft
7
BRYSTKRÆFT
I Danmark er der årligt 4.800 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder og 21.000 kvinder lever med bryst-
kræft, når opgørelserne baseres på Cancerregisteret.
Hvert år dør 1.200 kvinder på grund af brystkræft. Det svarer til 4 % af alle dødsfald blandt kvinder.
Hvert år resulterer brystkræft i 8.800 tabte leveår for kvinder.
Brystkræft er årsag til et tab i middellevetid på syv måneder for kvinder.
Der registreres årligt 8.500 indlæggelser blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose. Det svarer
til 2 % af alle somatiske indlæggelser blandt kvinder.
Der registreres årligt 260.000 ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiag-
nose. Det svarer til 5 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.
Kvinder med brystkræft har årligt 16.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end kvinder uden
brystkræft.
Brystkræft er årligt årsag til 150 nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder. Det svarer til 2 % af alle
nytilkendelser blandt kvinder.
Erhvervsaktive kvinder med brystkræft har årligt 210.000 flere sygedage end erhvervsaktive kvinder
uden brystkræft. Det svarer til 1 % af alle sygedage blandt kvinder.
Hvert år koster brystkræft 1.600 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af brystkræft resulte-
rer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 560 mio. kr.
Hvert år koster brystkræft 1.270 mio. kr. på grund af tabt produktion.
7.1
Indledning
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark (1), men også globalt i både udviklings-
landene og Vesten (2). Brystkræft rammer kun meget sjældent mænd (20-40 tilfælde i de senere år i Danmark)
(3), og der er derfor udelukkende medtaget brystkræft hos kvinder i denne rapport. Der er tale om brystkræft, når
der findes en ondartet svulst i og eventuelt omkring brystet. Andre symptomer kan desuden være ændringer i
bryst eller brystvorte og forstørrede lymfeknuder i armhulen (1).
Både arvelige forhold, miljø og livsstil kan påvirke udviklingen af brystkræft. Blandt andet er alkohol, overvægt,
fysisk inaktivitet, arvelighed, kvindelige kønshormoner (især østrogen), tidlig pubertet, høj alder ved første fødsel
samt sen alder ved menopause associeret med brystkræft (1, 4-6).
101
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0102.png
Kapitel 7
Brystkræft
7.2
Forekomst af brystkræft
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af kvinder, der i løbet af et år er regi-
streret med brystkræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 5-
årsperiode. Antallet af kvinder, der lever med brystkræft (prævalensen), er opgjort som antallet af kvinder registre-
ret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.
Der er årligt 4.773 incidente tilfælde af brystkræft, svarende til en incidensrate på 212 per 100.000 (tabel 7.2.1).
De højeste antal incidente tilfælde ses i aldersgruppen 55-74 år
.
Tabel 7.2.1 Brystkræft. Incidens, rate per 100.000 kvinder og antal fordelt efter
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
∙
1
21
86
232
363
441
423
383
212
Antal
∙
2
69
335
894
1.270
1.241
670
292
4.773
I Danmark lever 21.122 kvinder med brystkræft (tabel 7.2.2). Prævalensraten er højest i aldersgruppen 65-74 år
(2.198 per 100.000), hvor det højeste antal med brystkræft også findes.
Tabel 7.2.2 Brystkræft. Prævalens, rate per 100.000 kvinder og antal fordelt efter
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
∙
1
46
293
913
1.708
2.198
1.742
1.595
925
Antal
∙
4
151
1.148
3.516
6.119
6.167
2.789
1.228
21.122
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
7.2.3). Hvis hele befolkningens kvinder havde samme sygdomsmønster for brystkræft som kvinder med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 386 flere incidente tilfælde af brystkræft, svarende til 9,1 % af
alle incidente tilfælde på grund af brystkræft blandt kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes
ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde øges med stigende uddannelsesniveau.
102
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0103.png
Kapitel 7
Brystkræft
Tabel 7.2.3 Brystkræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
1.476
1.739
1.035
4.250
-288
-98
–
-386
-19,5
-5,6
–
-9,1
7.3
Brystkræft og dødelighed
Brystkræft er årligt årsag til 1.182 dødsfald (tabel 7.3.1). Der ses flest dødsfald i alderen 55 år og derover. Et ud
af ni dødsfald blandt kvinder i alderen 35-54 år skyldes brystkræft.
Tabel 7.3.1 Brystkræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald blandt kvinder
fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal
∙
0
7
32
111
219
294
287
232
1.182
Dødsfald
Andel (%) af alle dødsfald
∙
0,0
8,0
11,6
11,8
9,9
7,0
3,8
2,0
4,4
De højeste antal dødsfald ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 7.3.2). Hvis
hele befolkningens kvinder havde samme mønster for dødelighed af brystkræft som kvinder med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 38 færre dødsfald af brystkræft, svarende til 4,1 % af alle dødsfald på
grund af brystkræft blandt kvinder. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i dødsfald på grund af bryst-
kræft.
Tabel 7.3.2 Brystkræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter uddan-
nelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
409
347
166
922
13
25
–
38
3,0
7,0
–
4,1
Brystkræft er årsag til et tab i danske kvinders middellevetid på syv måneder (tabel 7.3.3). Brystkræft er årligt
årsag til i alt 8.815 tabte leveår indtil alder 75 år.
103
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0104.png
Kapitel 7
Brystkræft
Tabel 7.3.3 Brystkræft. Kvinders middellevetid og middellevetid uden brystkræft, kvinders tab i middellevetid samt
antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af brystkræft. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Kvinder
81,7
Middellevetid (år)
Kvinder uden brystkræft
82,3
Tabte leveår
Tab
0,6
8.815
De fleste tabte leveår ses blandt kvinder med kort uddannelse (tabel 7.3.4). Hvis hele befolkningens kvinder hav-
de samme mønster for dødelighed af brystkræft som kvinder med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt
have været 607 færre tabte leveår blandt kvinder, svarende til 7,2 % af alle tabte leveår på grund af brystkræft
blandt kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i tabte leveår på grund af brystkræft. Den sociale ulighed er
kendetegnet ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannel-
sesniveau.
Tabel 7.3.4 Brystkræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
2.630
3.664
2.161
8.455
374
233
–
607
14,2
6,4
–
7,2
7.4
Brystkræft og indlæggelser
Der registreres årligt 8.514 indlæggelser blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose, hvoraf tre ud af fire
indlæggelser ses i aldersgruppen 45-74 år (tabel 7.4.1). Brystkræft er årsag til 1,8 % af alle somatiske indlæggel-
ser blandt kvinder.
Tabel 7.4.1 Brystkræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle
indlæggelser blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal
∙
4
140
701
1.768
2.540
2.230
906
225
8.514
Indlæggelser
Andel (%) af alle indlæggelser
∙
0,0
0,3
1,3
2,9
3,4
2,5
1,2
0,5
1,8
De højeste antal indlæggelser ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 7.4.2).
Hvis hele befolkningens kvinder havde samme indlæggelsesmønster for brystkræft som kvinder med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 700 flere indlæggelser, svarende til 8,8 % af alle somatiske ind-
104
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0105.png
Kapitel 7
Brystkræft
læggelser på grund af brystkræft. Der ses altså, om end den er lille, en omvendt social ulighed, dog uden en
gradient, idet andelen af ekstra indlæggelser i de to grupper med længst uddannelse næsten er ens.
Tabel 7.4.2 Brystkræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
2.453
3.488
2.013
7.954
-695
-5
–
-700
-28,3
-0,1
–
-8,8
7.5
Brystkræft og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 260.887 ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose, og
tre ud af fire af de ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 45-74 år (tabel 7.5.1). Brystkræft er årsag til 5,4
% af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.
Tabel 7.5.1 Brystkræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante
hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder fordelt
efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal
∙
136
3.731
23.474
59.472
79.052
67.150
23.611
4.261
260.887
Ambulante besøg
Andel (%) af alle besøg
∙
0,0
0,5
3,6
8,2
9,1
7,7
4,4
2,5
5,4
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 7.5.2). Hvis hele befolkningens kvinder havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af
brystkræft som kvinder med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 35.489 flere ambulante hos-
pitalsbesøg, svarende til 14,5 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft blandt kvin-
der. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra
ambulante hospitalsbesøg øges med stigende uddannelsesniveau.
105
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0106.png
Kapitel 7
Brystkræft
Tabel 7.5.2 Brystkræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante
hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvin-
der i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
72.171
105.438
67.336
244.945
-25.932
-9.557
–
-35.489
-35,9
-9,1
–
-14,5
7.6
Brystkræft og primærsektor
For brystkræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-
sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af kvinder med
brystkræft sammenlignet med en gruppe af kvinder med samme aldersfordeling og ens sygelighed fraset bryst-
kræft.
Kvinder med brystkræft har årligt 16.463 flere besøg hos alment praktiserende læge end kvinder uden brystkræft
(tabel 7.6.1). De højeste antal besøg ses i aldersgruppen 55-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge
blandt kvinder med brystkræft udgør 0,1 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder.
Tabel 7.6.1 Brystkræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af
alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Besøg hos alment praktiserende læge
Antal besøg
Andel (%) af alle besøg
∙
11
220
1.292
2.819
4.057
4.057
2.943
1.064
16.463
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort
uddannelse (tabel 7.6.2). Hvis hele befolkningens kvinder havde samme mønster for besøg på grund af bryst-
kræft som kvinder med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.107 flere besøg, svarende til
hver tiende af alle besøg på grund af brystkræft blandt kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kende-
tegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg øges med stigende uddannelsesniveau.
106
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0107.png
Kapitel 7
Brystkræft
Tabel 7.6.2 Brystkræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
5.120
5.905
3.777
14.802
-1.304
-803
–
-2.107
-25,5
-13,6
–
-14,2
7.7
Brystkræft og førtidspensioner
Brystkræft er årligt årsag til 153 nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder (tabel 7.7.1). Knap halvdelen af før-
tidspensioner ses i aldersgruppen 55-64 år. Brystkræft er årsag til 1,8 % af alle nytilkendelser blandt kvinder og
årsag til 3,1 % af alle nytilkendelser blandt kvinder i aldersgruppen 55-64 år.
Tabel 7.7.1 Brystkræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af brystkræft og
andelen af alle nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Nytilkendte førtidspensioner
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal
0
5
19
59
70
153
Andel (%) af alle førtidspensioner
0,0
0,6
1,0
2,1
3,1
1,8
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt kvinder med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
7.7.2). Hvis hele befolkningens kvinder havde samme mønster for førtidspensionering for brystkræft som kvinder
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 32 færre nytilkendte førtidspensioner, svarende til
21,9 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af brystkræft blandt kvinder. Der ses altså social ulighed, dog
uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner i de to grupper med kortest
uddannelse næsten er ens.
Tabel 7.7.2 Brystkræft. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen 30-64 år for
2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
42
69
35
146
13
19
–
32
31,0
27,5
–
21,9
107
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0108.png
Kapitel 7
Brystkræft
7.8
Brystkræft og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af brystkræft beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
kvinder med brystkræft sammenlignet med en gruppe af kvinder med samme aldersfordeling og ens sygelighed
fraset brystkræft.
Erhvervsaktive kvinder med brystkræft har årligt 205.371 flere sygedage end erhvervsaktive kvinder uden bryst-
kræft (tabel 7.8.1). Sygedagene ses i aldersgruppen 45-54, og den største andel af sygedage ses i aldersgruppen
55-64 år. Sygedagene blandt kvinder med brystkræft udgør 1,3 % af alle sygedage blandt kvinder.
Tabel 7.8.1 Brystkræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage blandt kvinder
fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal
228
7.503
41.999
91.354
64.287
205.371
Sygedage
Andel (%) af alle sygedage
0,0
0,3
0,9
1,9
2,3
1,3
7.9
Brystkræft og sundhedsøkonomi
Hvert år koster brystkræft 1.597,1 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 7.9.1 fremgår det, hvordan omkostnin-
gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er
størst i aldersgruppen 45-64 år. Indlæggelser udgør 19 % af alle omkostninger, imens ambulante behandlinger
udgør den største andel af alle omkostninger forbundet med behandling og pleje af brystkræft (81 %). Indlæggel-
ser og ambulant behandling udgør tilsammen stort set alle omkostninger til behandling og pleje af brystkræft.
Omkostninger til besøg hos alment praktiserende læge og receptpligtig medicin udgør kun 0,1 % alle omkostnin-
gerne. Der er et lille negativt forbrug af hjemmehjælp/praktisk hjælp i gruppen af kvinder med brystkræft sammen-
lignet med kvinder uden brystkræft.
Tidlig død på grund af brystkræft medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på
557,5 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af brystkræft er 1.039,5
mio. kr. årligt (tabel 7.9.2). Det sparede sundhedskonsum er størst i aldersgruppen 65-84 år og negativt i den
ældste aldersgruppe.
108
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0109.png
Kapitel 7
Brystkræft
Tabel 7.9.1 Brystkræft. Omkostninger til behandling og pleje blandt kvinder fordelt efter alder og omkostningstype.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
∙
28,5
153,0
118,0
7,8
307,3
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
besøg
∙
∙
∙
135,2
674,5
455,8
23,9
1.289,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,6
0,6
0,1
1,4
Medicin
∙
∙
0,0
0,1
0,1
0,2
Hjemme-
hjælp
∙
∙
-0,9
-1,0
0,5
-1,4
Tabel 7.9.2 Brystkræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger blandt kvinder
fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
∙
∙
∙
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
163,9
827,2
573,6
32,4
1.597,1
0,0
181,8
301,5
74,2
557,5
163,9
645,3
272,1
-41,8
1.039,5
7.10
Brystkræft og produktionstab
Hvert år koster brystkræft 1.269,6 mio. kr. på grund af tabt produktion, og omkostningerne er størst i den ældste
aldersgruppe (tabel 7.10.1). Brystkræft er årsag til produktionstab på 78,8 mio. kr. på grund af sygedage og 413,6
mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af brystkræft hvert år koster 777,3
mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab på grund af brystkræft skyldes
altså tidlig død.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af kvindernes tidlige død. Dette om-
fatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 2.187,9 mio. kr.
Tabel 7.10.1 Brystkræft. Omkostninger ved tabt produktion blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
16-44
45-65
I alt
Sygedage
18,3
60,5
78,8
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
125,7
287,9
413,6
208,7
568,6
777,3
I alt
352,7
916,9
1.269,6
109
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 7
Brystkræft
7.11
Kommentarer til resultater
Brystkræft ligger højt på næsten alle sygdomsbyrdemål inkluderet i denne rapport, især ved tabte leveår og am-
bulante hospitalsbesøg. Prævalensen af brystkræft er 21.000, og incidensen er 4.800, og størstedelen af de præ-
valente og incidente tilfælde ses i aldersgruppen 55-74 år. Detaljerede data om incidens og prævalens findes i
den nordiske database NORDCAN (3), som også benytter Cancerregisteret som datakilde.
I nærværende rapport findes en markant byrde ved brystkræft i form af dødelighed, især som tabte leveår. Antal-
let af kvinder med diagnosticeret brystkræft har været stigende gennem mange år på grund af det landsdæk-
kende tilbud om mammografiscreening, samt fremskridt inden for behandlingen har medført, at færre dør af syg-
dommen. Således er brystkræft i dag en af de kræftformer med bedst overlevelse (3, 7, 8).
I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for brystkræft
fra 2010 for Danmark på 47 per 100.000 kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere i Danmark end i Finland,
Sverige og Norge og er tilmed den højeste blandt de 22 medtagne vestlige europæiske lande (9). Aldersstandar-
diserede dødelighedsrater for brystkræft viser, at dødeligheden har været svagt stigende fra 1950’erne og frem til
midt-1990’erne, hvorefter der har været et betydeligt fald frem til 2012 (3).
Der ses ingen skadestuebesøg på grund af brystkræft, men derimod er brystkræft en betydelig årsag til indlæg-
gelser og i særdeleshed ambulante hospitalsbesøg. Således er brystkræft årsag til 5 % af alle ambulante hospi-
talsbesøg, og i aldersgruppen 55-64 år udgør ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft 9 % af alle ambu-
lante hospitalsbesøg. Det forholdsvist høje antal ambulante hospitalsbesøg og indlæggelser for brystkræft sam-
menlignet med de øvrige kræftsygdomme er udtryk for den relativt høje overlevelse kombineret med en høj præ-
valens.
På samme måde som de øvrige kræftsygdomme medtaget i denne rapport findes besøg hos alment praktiseren-
de læge på grund af brystkræft at være et mindre belastet sygdomsbyrdemål.
Hvert år koster brystkræft 1.600 mio. kr. i behandling og pleje. Dermed er brystkræft den sygdom blandt kvinder,
der koster mest. De største omkostninger er primært grundet ambulante hospitalsbesøg, som udgør 81 % af de
samlede omkostninger for brystkræft. Dermed er brystkræft i sammenligning med de øvrige sygdomme, den
sygdom med de største omkostninger forbundet med ambulante hospitalsbesøg. Tidlig død på grund af bryst-
kræft medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 560 mio. kr., hvilket betyder,
at nettoomkostninger årligt er 1.040 mio. kr. Nettoomkostninger forbundet med brystkræft ligger ligeledes højt i
sammenligning med de øvrige sygdomme blandt kvinder.
Brystkræft er årsag til 153 af alle nytilkendte førtidspensioner. I et dansk studie, der har undersøgt risikoen for at
være arbejdsløs efter en brystkræftdiagnose, findes, at 81 % stadig var en del af arbejdsmarkedet to år efter
diagnosen, og at 10 % ikke var i arbejde. Hertil findes, at den vigtigste faktor for at være arbejdsløs efter diagno-
sen er at have været arbejdsløs forud for diagnosen (10). Kræft er generelt set ikke en fremtrædende årsag til
sygedage, men brystkræft ligger højt sammenlignet med de øvrige kræftsygdomme medtaget i denne rapport,
idet brystkræft typisk optræder tidligere end andre kræftformer. På grund af generel tilbagetrækning fra arbejds-
markedet i form af sygedage, førtidspension og død medfører brystkræft et produktionstab på knap 1.270 mio. kr.
og ligger dermed forholdsvist højt placeret i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport taget i betragtning af,
at der kun inkluderes kvinder. Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af
kvindernes tidlige død på 2.190 mio. kr.
Der ses en lille social ulighed i de fleste sygdomsbyrdemål for brystkræft, men i modsætning til mange andre
sygdomme ses omvendt social ulighed for de fleste sygdomsbyrdemål, således at de er højere blandt kvinder
med en mellemlang/lang uddannelse end blandt kvinder med en kortere uddannelse. Den omvendte sociale ulig-
hed ses dog ikke i byrdemålene tabte leveår og førtidspensioner, hvor kvinder med kortere uddannelse er mere
belastede end kvinder med en længerevarende uddannelse. Den sociale ulighed, der ses i antal incidente tilfælde
af brystkræft, er i overensstemmelse med et tidligere dansk studie, der undersøger sammenhængen mellem
social ulighed og brystkræft i Danmark. I studiet findes endvidere en signifikant dårligere overlevelse blandt kvin-
der med kortere uddannelse efter fem år (11). Hertil finder et andet dansk studie, at postmenopausale kvinder
110
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0111.png
Kapitel 7
Brystkræft
med kortere uddannelse har en forøget risiko for at blive diagnosticeret med en ”højrisiko” brystkræft. (12). Dette
understøttes af fundene i nærværende rapport, idet dødeligheden i form at tabte leveår og antallet af førtidspen-
sioner er højere blandt kvinder med kortere uddannelse på trods af højere incidens blandt kvinder med længere
uddannelse. Den sociale ulighed i førtidspensioner, der findes i nærværende rapport, understøttes af en dansk
undersøgelse, der finder, at kort uddannelse øger risikoen for tidlig tilbagetrækning (herunder førtidspension) fra
arbejdsmarkedet hos brystkræftpatienter (13). Generelt for kræftsygdom er der fundet sammenhæng mellem
socioøkonomisk status og risikoen for ikke at være i arbejde efter en kræftdiagnose (10, 14).
7.12
Metode
I denne rapport er brystkræft defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).
Koderne fremgår af tabel 7.12.1.
Tabel 7.12.1
Diagnoseklassifikation af brystkræft
Sygdom
Kræft i bryst
ICD-10
C50
Opgørelserne af incidens og prævalens af brystkræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancerregisteret i 2005-
2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring). Opgørelserne af sygdomsbyrden ved brystkræft er ude-
lukkende lavet for kvinder, da antallet af mænd med brystkræft er meget lavt.
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af brystkræft er baseret på Dødsårsags-
registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er brystkræft.
Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft er baseret på Landspatient-
registerets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose angivet i tabel
7.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes beregnet. Der er
ingen skadestuebesøg forbundet med brystkræft, derfor er skadestuebesøg ikke en del af sygdomsbyrdemålene i
dette kapitel.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af brystkræft benyttes Sygesikringsregisteret,
hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Derfor er det ikke muligt at opgøre forbruget direkte. Der
er derfor opgjort et merforbrug af besøg hos alment praktiserende læge i gruppen af kvinder med brystkræft
sammenlignet med en udvalgt gruppe af kvinder, der ikke har brystkræft, udvalgt således at aldersfordelingerne
og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af brystkræft anvendes sygedage og førtidspensioner.
Antallet af sygedage på grund af brystkræft opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsa-
gen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for kvinder med brystkræft sammenlignet med kvinder uden bryst-
kræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive kvinder. Tildelingen af førtidspension på grund af brystkræft er
fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af regi-
stret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af brystkræft benyttes Landspati-
entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyt-
tes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp
fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for kvinder med brystkræft sammenlignet med kvin-
der uden brystkræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne: G03, L02, M05, L01 og L02 er opgjort på
baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af kvinder med brystkræft
og en udvalgt gruppe af kvinder uden brystkræft.
111
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 7
Brystkræft
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
112
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 7
Brystkræft
7.13
1.
2.
3.
4.
Referencer
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
World Health Organization. Breast cancer: prevention and control. 2014 [24-11-2014].
www.who.int/cancer/detection/breastcancer/en/.
NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.
Danaei G, Vander Hoorn S, Lopez AD, Murray CJ, Ezzati M, Comparative Risk Assessment
collaborating group. Causes of cancer in the world: comparative risk assessment of nine behavioural and
environmental risk factors. Lancet. 2005;366(9499):1784-93.
Lacey JV, Jr., Kreimer AR, Buys SS, Marcus PM, Chang SC, Leitzmann MF, et al. Breast cancer
epidemiology according to recognized breast cancer risk factors in the Prostate, Lung, Colorectal and
Ovarian (PLCO) Cancer Screening Trial Cohort. BMC Cancer. 2009;9:84.
Boyle P, Levin B. World cancer report 2008: IARC Press, International Agency for Research on Cancer;
2008.
Jørgensen KJ, Gøtzsche PC. Screening finder brystkræft hos tusinder, men er det godt eller skidt?
Ugeskr Læger. 2014;176(20):1908-9.
Gøtzsche PC, Jørgensen KJ. Screening for breast cancer with mammography. Cochrane Database Syst
Rev. 2013;6(6).
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Carlsen K, Ewertz M, Dalton S, Badsberg J, Osler M. Unemployment among breast cancer survivors.
Scand J Public Health. 2014;42(3):319-28.
Carlsen K, Høybye M, Dalton S, Tjønneland A. Social inequality and incidence of and survival from
breast cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J Cancer. 2008;44(14):1996-
2002.
Dalton S, During M, Ross L, Carlsen K, Mortensen P, Lynch J, et al. The relation between
socioeconomic and demographic factors and tumour stage in women diagnosed with breast cancer in
Denmark, 1983-1999. Br J Cancer. 2006;95(5):653-9.
Damkjær LH, Deltour I, Suppli NP, Christensen J, Kroman NT, Johansen C, et al. Breast cancer and
early retirement: Associations with disease characteristics, treatment, comorbidity, social position and
participation in a six-day rehabilitation course in a register-based study in Denmark. Acta Oncol.
2011;50(2):274-81.
Torp S, Nielsen RA, Fossa SD, Gudbergsson SB, Dahl AA. Change in employment status of 5-year
cancer survivors. Eur J Public Health. 2013;23(1):116-22.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
113
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
114
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0115.png
Kapitel 8
Prostatakræft
8
PROSTATAKRÆFT
I Danmark er der årligt 4.300 nye tilfælde af prostatakræft, og 18.000 mænd lever med prostatakræft, når
opgørelserne baseres på Cancerregisteret.
Hvert år dør 1.200 mænd på grund af prostatakræft. Det svarer til 5 % af alle dødsfald blandt mænd.
Hvert år resulterer prostatakræft i 2.600 tabte leveår for mænd.
Prostatakræft er årsag til et tab i mænds middellevetid på fem måneder.
Der registreres årligt 4.300 indlæggelser blandt mænd med prostatakræft som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 110.000 ambulante hospitalsbesøg med prostatakræft som aktionsdiagnose. Det
svarer til 3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd.
Mænd med prostatakræft har årligt 29.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end mænd uden
prostatakræft.
Prostatakræft er årligt årsag til 18 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd.
Erhvervsaktive mænd med prostatakræft har årligt 21.000 flere sygedage end erhvervsaktive mænd
uden prostatakræft.
Hvert år koster prostatakræft 660 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af prostatakræft
resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 470 mio. kr.
Hvert år koster prostatakræft 150 mio. kr. på grund af tabt produktion.
8.1
Indledning
Kræft i prostata (blærehalskirtlen) er den hyppigste mandlige kræftform (1, 2). I langt de fleste tilfælde vil der
vedvarende være så få kræftceller, at kræften ikke når at udvikle sig i mandens levetid, men i nogle tilfælde kan
kræften være aggressiv og sprede sig til lymfeknuder og knogler. Symptomer på prostatakræft kan være smerter
ved endetarm og mellemkød samt blod i sæden. Ved vandladningsforstyrrelser og urinvejsinfektion er der ofte
tale om godartet forstørrelse af prostata.
Risikoen for prostatakræft er stærkt stigende med alderen og ses sjældent hos mænd under 50 år (1, 2). Årsa-
gerne kendes ikke fuldt ud, men det antages, at op mod 40 % af tilfældene har en arvelig komponent (1, 3). Pro-
statakræft er en langsomt voksende sygdom, som kan være stum i flere årtier og først give sig til kende med
symptomer, når den har spredt sig til knoglerne (1). Screening for prostataspecifikt antigen (PSA) af personer
115
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0116.png
Kapitel 8
Prostatakræft
med familiær disposition for prostatakræft har været en medvirkende faktor til, at incidensen er steget, men det er
uvist, om alle, der får målt forhøjede værdier, vil udvikle fremskreden prostatakræft (2, 4).
8.2
Forekomst af prostatakræft
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af mænd, der i løbet af et år er regi-
streret med prostatakræft i Cancerregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 5-
årsperiode. Antallet af mænd, der lever med prostatakræft (prævalensen), er opgjort som antallet af mænd regi-
streret i Cancerregisteret i en 5-årsperiode før det pågældende år.
Der er årligt 4.289 incidente tilfælde af prostatakræft (tabel 8.2.1). Dette svarer til en incidensrate på 196 per
100.000 mænd. Det højeste antal incidente tilfælde af prostatakræft ses i aldersgruppen 65-74 år.
Tabel 8.2.1 Prostatakræft. Incidens, rate per 100.000 mænd og antal fordelt efter
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
∙
0
0
1
35
288
731
835
731
196
Antal
∙
0
0
5
140
1.005
1.915
977
247
4.289
I Danmark lever 17.633 mænd med prostatakræft (tabel 8.2.2). Prævalensraten er højest i aldersgruppen 75-84
år (4.205 per 100.000), mens det højeste antal med prostatakræft ses i aldersgruppen 65-74 år.
Tabel 8.2.2 Prostatakræft. Prævalens, rate per 100.000 mænd og antal fordelt efter
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
∙
0
0
2
85
911
2.996
4.205
3.286
798
Antal
∙
0
0
9
334
3.235
7.858
5.064
1.133
17.633
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
8.2.3). Hvis hele befolkningens mænd havde samme sygdomsmønster for prostatakræft som mænd med mellem-
116
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0117.png
Kapitel 8
Prostatakræft
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 458 flere incidente tilfælde af prostatakræft blandt mænd, sva-
rende til 11,7 % af alle incidente tilfælde på grund af prostatakræft blandt mænd. Den sociale ulighed er altså
omvendt og kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde øges med
stigende uddannelsesniveau.
Tabel 8.2.3 Prostatakræft. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse for-
delt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
1.191
1.911
799
3.901
-252
-206
–
-458
-21,2
-10,8
–
-11,7
8.3
Prostatakræft og dødelighed
Prostatakræft er årligt årsag til 1.183 dødsfald (tabel 8.3.1). Der ses ingen dødsfald på grund af prostatakræft
indtil 45-årsalderen, og det højeste antal dødsfald ses blandt de 75-84-årige. Prostatakræft er årsag til 4,6 % af
alle dødsfald blandt mænd.
Tabel 8.3.1 Prostatakræft. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald blandt
mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal
∙
0
0
0
6
76
291
476
334
1.183
Dødsfald
Andel (%) af alle dødsfald
∙
0,0
0,0
0,0
0,4
2,2
4,9
6,1
5,3
4,6
De højeste antal dødsfald ses blandt mænd med grundskoleuddannelse og kort uddannelse (tabel 8.3.2). Hvis
hele befolkningens mænd havde samme mønster for dødelighed af prostatakræft som mænd med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 30 færre dødsfald på grund af prostatakræft, svarende til 3,6 %
af alle dødsfald på grund af prostatakræft blandt mænd. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i døds-
fald på grund af prostatakræft.
117
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0118.png
Kapitel 8
Prostatakræft
Tabel 8.3.2 Prostatakræft. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter
uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
324
372
129
825
8
22
–
30
2,0
6,0
–
3,6
Prostatakræft er årsag til et tab i danske mænds middellevetid på fem måneder (tabel 8.3.3), og prostatakræft er
årligt årsag til i alt 2.580 tabte leveår indtil alder 75 år.
Tabel 8.3.3 Prostatakræft. Mænds middellevetid og middellevetid uden prostatakræft, mænds tab i middellevetid samt
antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af prostatakræft. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Mænd
77,7
Middellevetid (år)
Mænd uden prostatakræft
78,1
Tabte leveår
Tab
0,4
2.580
De fleste tabte leveår ses blandt mænd med kort uddannelse (tabel 8.3.4). Hvis hele befolkningens mænd havde
samme mønster for dødelighed af prostatakræft som mænd med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt
have været 218 færre tabte leveår blandt mænd, svarende til 8,8 % af alle tabte leveår på grund af prostatakræft
blandt mænd. Der ses altså social ulighed i ekstra tabte leveår på grund af prostatakræft.
Tabel 8.3.4 Prostatakræft. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
718
1.315
448
2.480
54
164
–
218
7,5
12,5
–
8,8
8.4
Prostatakræft og indlæggelser
Der registreres årligt 4.306 indlæggelser blandt mænd med prostatakræft som aktionsdiagnose, hvoraf langt
størstedelen af indlæggelser ses i aldersgruppen 55-84 år (tabel 8.4.1). Der er meget få indlæggelser på grund af
prostatakræft før 55-årsalderen. Indlæggelser på grund af prostatakræft udgør 1,0 % af alle somatiske indlæggel-
ser blandt mænd.
118
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0119.png
Kapitel 8
Prostatakræft
Tabel 8.4.1 Prostatakræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle
indlæggelser blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal
∙
0
0
3
146
1.002
1.951
938
266
4.306
Indlæggelser
Andel (%) af alle indlæggelser
∙
0,0
0,0
0,0
0,2
1,2
1,9
1,3
0,9
1,0
De højeste antal indlæggelser ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 8.4.2).
Hvis hele befolkningens mænd havde samme indlæggelsesmønster for prostatakræft som mænd med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 630 flere indlæggelser svarende til 16,1 % af alle somatiske
indlæggelser på grund af prostatakræft blandt mænd. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved,
at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser øges med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 8.4.2 Prostatakræft, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
1.139
1.932
834
3.905
-371
-259
–
-630
-32,6
-13,4
–
-16,1
8.5
Prostatakræft og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 109.503 ambulante hospitalsbesøg blandt mænd med prostatakræft som aktionsdiagnose,
og det højeste antal ses i aldersgruppen 65-74 år (tabel 8.5.1). Der er stort set ingen ambulante hospitalsbesøg
før 45-årsalderen. Ambulante hospitalsbesøg på grund af prostatakræft udgør 3,0 % af alle somatiske ambulante
hospitalsbesøg blandt mænd.
119
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0120.png
Kapitel 8
Prostatakræft
Tabel 8.5.1 Prostatakræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante
hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg blandt mænd fordelt
efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal
∙
0
0
56
2.037
19.332
55.010
27.494
5.574
109.503
Ambulante besøg
Andel (%) af alle besøg
∙
0,0
0,0
0,0
0,4
2,5
6,1
5,5
4,9
3,0
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 8.5.2). Hvis hele befolkningens mænd havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af
prostatakræft som mænd med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 17.168 flere ambulante
hospitalsbesøg, svarende til 17,1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af prostatakræft blandt
mænd. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af
ekstra ambulante hospitalsbesøg øges med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 8.5.2 Prostatakræft, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante
hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt
mænd i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
30.912
48.527
21.022
100.461
-9.930
-7.238
–
-17.168
-32,1
-14,9
–
-17,1
8.6
Prostatakræft og primærsektor
For prostatakræft er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på
Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af mænd
med prostatakræft sammenlignet med en gruppe af mænd med samme aldersfordeling og ens sygelighed fraset
prostatakræft.
Mænd med prostatakræft har årligt 29.489 flere besøg hos alment praktiserende læge end mænd uden prostata-
kræft (tabel 8.6.1). De højeste antal besøg ses i aldersgruppen 65-74 år. De flere besøg hos alment praktise-
rende læge blandt mænd med prostatakræft udgør 0,2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt
mænd.
120
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0121.png
Kapitel 8
Prostatakræft
Tabel 8.6.1 Prostatakræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen
af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd fordelt efter alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Besøg hos alment praktiserende læge
Antal besøg
Andel (%) af alle besøg
∙
0
0
75
1.105
7.640
12.148
6.272
2.249
29.489
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,3
0,5
0,4
0,4
0,2
De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt mænd med grundskoleuddannelse eller kort
uddannelse (tabel 8.6.2). Hvis hele befolkningens mænd havde samme besøgsmønster på grund af prostatakræft
som mænd med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 243 flere besøg, svarende til 0,9 % af
alle besøg på grund af prostatakræft blandt mænd. Der er altså ingen nævneværdig social ulighed i besøg hos
alment praktiserende læge blandt mænd på grund af prostatakræft.
Tabel 8.6.2 Prostatakræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang
uddannelse blandt mænd fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Antal
Antal
Andel (%)
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
8.231
13.261
4.910
26.402
-578
335
–
-243
-7,0
2,5
–
-0,9
8.7
Prostatakræft og førtidspensioner
Prostatakræft er årligt årsag til 18 nytilkendte førtidspensioner, og 16 af disse ses i aldersgruppen 55-64 år (tabel
8.7.1). Prostatakræft er årsag til 0,2 % af alle nytilkendelser blandt mænd.
121
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0122.png
Kapitel 8
Prostatakræft
Tabel 8.7.1 Prostatakræft. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af prostatakræft
og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner blandt mænd fordelt efter alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Nytilkendte førtidspensioner
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal
0
0
0
2
16
18
Andel (%) af alle førtidspensioner
0,0
0,0
0,0
0,1
0,7
0,2
8.8
Prostatakræft og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af den mandlige befolkning på baggrund af
Sygedagpengeregisteret. Antallet af sygedage på grund af prostatakræft beregnes som et merforbrug af sygeda-
ge for gruppen af mænd med prostatakræft sammenlignet med en gruppe af mænd med samme aldersfordeling
og ens sygelighed fraset prostatakræft.
Erhvervsaktive mænd med prostatakræft har årligt 21.400 flere sygedage end erhvervsaktive mænd uden pro-
statakræft (tabel 8.8.1). De fleste sygedage ses i aldersgruppen 55-64. Sygedagene blandt mænd med prostata-
kræft udgør 0,2 % af alle sygedage blandt mænd.
Tabel 8.8.1 Prostatakræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage blandt mænd
fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal
0
0
208
2.883
18.309
21.400
Sygedage
Andel (%) af alle sygedage
0,0
0,0
0,0
0,1
0,7
0,2
8.9
Prostatakræft og sundhedsøkonomi
Hvert år koster prostatakræft 657,9 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 8.9.1 fremgår det, hvordan omkost-
ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er
størst i aldersgruppen 65-84 år. Indlæggelser udgør 26 % af alle omkostninger, imens ambulante hospitalsbesøg
udgør 74 % af alle omkostninger forbundet med behandling og pleje af prostatakræft. Indlæggelser og ambulant
behandling udgør tilsammen stort set alle omkostningerne til behandling og pleje af prostatakræft. Omkostninger
til besøg hos alment praktiserende læge udgør 0,4 % alle omkostninger. Der er ingen omkostninger forbundet
med brug af receptpligtig medicin. Der er et lille negativt forbrug af hjemmehjælp/praktisk hjælp i gruppen af
mænd med prostatakræft sammenlignet med mænd uden prostatakræft.
Tidlig død på grund af prostatakræft medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på
469,2 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af prostatakræft er
188,7 mio. kr. årligt (tabel 8.9.2). Det sparede sundhedskonsum er størst i aldersgruppen 65-84 år.
122
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0123.png
Kapitel 8
Prostatakræft
Tabel 8.9.1 Prostatakræft. Omkostninger til behandling og pleje blandt mænd fordelt efter alder og omkostningstype.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
∙
0,2
58,2
104,5
6,6
169,5
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
besøg
∙
∙
∙
0,1
87,3
372,0
30,5
489,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,8
1,8
0,2
2,8
Medicin
∙
∙
0,0
0,1
0,0
0,1
Hjemme-
hjælp
∙
∙
-0,6
-4,2
0,3
-4,5
Tabel 8.9.2 Prostatakræft. Omkostninger i alt, spareder fremtidige omkostninger og nettoomkostninger blandt mænd
fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
∙
∙
∙
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
0,3
145,8
474,1
37,7
657,9
0,0
42,6
336,0
90,6
469,2
0,3
103,2
138,1
-52,9
188,7
8.10
Prostatakræft og produktionstab
Hvert år koster prostatakræft 146,1 mio. kr. på grund af tabt produktion, og optræder udelukkende i den ældste
aldersgruppe (tabel 8.10.1). Prostatakræft er årsag til produktionstab på 9,0 mio. kr. på grund af sygedage og
34,6 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af prostatakræft hvert år koster
102,5 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab på grund af prostatakræft
skyldes altså tidlig død.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af mændenes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 1.496,1 mio. kr.
Tabel 8.10.1 Prostatakræft. Omkostninger ved tabt produktion blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
16-44
45-65
I alt
Sygedage
0,1
8,9
9,0
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
0,0
34,6
34,6
0,0
102,5
102,5
I alt
0,1
146,0
146,1
123
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 8
Prostatakræft
8.11
Kommentarer til resultater
Prostatakræft ligger højt på byrdemålet dødsfald og også relativt højt på ambulante hospitalsbesøg. På de øvrige
byrdemål ligger prostatakræft ikke så højt.
Det findes i denne rapport, at knap 18.000 er registreret med prostatakræft med en stigende prævalensrate indtil
75-84-årsalderen. Der ses stort set ingen tilfælde før 45-årsalderen. Herefter stiger antallet med alderen og topper
blandt de 65-74-årige. Antal årlige nye tilfælde findes til knap 4.300, og førnævnte alderstendens gør sig her
gældende. Detaljerede data om incidens og prævalens findes i den nordiske database NORDCAN, som også
benytter Cancerregisteret som datakilde.
I nærværende rapport findes en markant byrde for prostatakræft i form af antal dødsfald. Imidlertid er byrden i
form af tabte leveår før alder 75 år ikke så markant, hvilket er en afspejling af, at størstedelen af tilfældene er
blandt ældre mænd. Således ses 93 % af dødsfaldene efter alder 64 år. Antallet af incidente tilfælde og incidens-
raten har været voldsomt stigende fra 2003 til 2009, hvorefter der er sket et fald frem til 2012, men alt i alt er an-
tallet af incidente tilfælde i denne 10-årsperiode tæt på at være fordoblet, mest af alt på grund af større diagno-
stisk aktivitet (4, 5). Dødeligheden i form af antal dødsfald har i samme periode været stigende, men i mindre
grad end stigningen i incidente tilfælde. I den aldersstandardiserede dødelighedsrate ses der ingen stigning i
perioden (5). 1-årsoverlevelsen er i perioden 1999 til 2012 steget fra 87 % til 97 %. Ligeledes er 5-
årsoverlevelsen steget voldsomt (5). Stigningerne i overlevelsen skal blandt andet ses i lyset af den større diag-
nostiske aktivitet, der resulterer i stadig flere tilfælde af prostatakræft især i tidligere stadier af sygdommen, som
giver gode overlevelseschancer (2).
I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for prostata-
kræft fra 2010 for Danmark på 46 per 100.000 mænd. Det er den tredjehøjeste dødelighedsrate i Europa kun
overgået af Sverige og Norge (6), men en forskellig registreringspraksis kan spille ind her.
Der ses ingen skadestuebesøg på grund af prostatakræft, men derimod er der mange ambulante hospitalsbesøg.
Således er prostatakræft årsag til 2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg og 6 % af alle somatiske am-
bulante hospitalsbesøg blandt 65-74-årige mænd. Prostatakræft er endvidere årsag til 1 % af alle somatiske ind-
læggelser blandt mænd. Som tilfældet også er med de øvrige kræftsygdomme medtaget i denne rapport, findes
prostatakræft ikke at fylde meget hos alment praktiserende læge.
I nærværende rapport findes prostatakræft til at være årsag til mindre end 1 % af alle nytilkendte førtidspensioner
i Danmark. Det lille antal førtidspensioner skyldes mændenes høje alder ved diagnose. I et dansk studie, der
undersøger risikoen for at blive førtidspensioneret, findes en 4,5 gange forøget relativ risiko for at blive førtids-
pensioneret som følge af en prostatakræftdiagnose sammenlignet med en kræftfri kontrolgruppe (7).
Kræft er generelt ikke en dominerende årsag til sygedage, og prostatakræft er årsag til mindre end 1 % af alle
sygedage. På grund af generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og død
medfører prostatakræft et produktionstab på knap 150 mio. kr. og ligger dermed relativt lavt placeret i forhold til
de øvrige sygdomme. Igen kan dette forklares af mændenes høje alder ved diagnose.
Hvert år koster prostatakræft 660 mio. kr. i behandling og pleje. De ambulante hospitalsbesøgsomkostninger
udgør størstedelen (74 %) af disse omkostninger for prostatakræft, men også indlæggelsesomkostninger udgør
en stor del. Omkostningerne til behandling og pleje på grund af prostatakræft ligger forholdsvist højt, når der sam-
menlignes med omkostninger blandt mænd for de øvrige sygdomme i denne rapport. Tidlig død på grund af pro-
statakræft medfører til gengæld besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 470 mio. kr.,
hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af prostatakræft er 190 mio. kr. årligt.
Der ses en lille social ulighed i de fleste sygdomsbyrdemål for prostatakræft, men i modsætning til de fleste syg-
domme er konsekvensen af prostatakræft for størstedelen af byrdemålene imidlertid størst blandt mænd med en
længere uddannelse sammenlignet med mænd med en kortere uddannelse. For næsten alle sygdomsbyrdemål
ses en gradient i den sociale ulighed, men for sygdomsbyrdemålene incidens, indlæggelser og ambulante hospi-
talsbesøg er denne omvendt, således at andelen af ekstra incidente tilfælde, indlæggelser og ambulante hospi-
124
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0125.png
Kapitel 8
Prostatakræft
talsbesøg stiger med øget uddannelsesniveau. Der er ses ingen nævneværdig social ulighed i dødsfald og besøg
hos alment praktiserende læge for prostatakræft.
Den omvendte sociale ulighed, der ses i antal incidente tilfælde af prostatakræft, er i overensstemmelse med et
tidligere dansk studie, der endvidere finder en sammenhæng mellem 1-års- og 5-årsoverlevelse blandt mænd
med prostatakræft og uddannelsesniveau, således at overlevelsen øges med stigende uddannelsesniveau (8).
8.12
Metode
I denne rapport er prostatakræft defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme
(ICD-10). Koderne fremgår af tabel 8.12.1.
Tabel 8.12.1 Diagnoseklassifikation af
prostatakræft
Sygdom
Kræft i blærehalskirtel
ICD-10
C61
Opgørelserne af incidens og prævalens af prostatakræft er baseret på tilfælde identificeret i Cancerregisteret i
2005-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af prostatakræft er baseret på Dødsår-
sagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er prostatakræft.
Opgørelserne af indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af prostatakræft er baseret på Landspati-
entregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som angivet i
tabel 8.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er ligeledes beregnet. Der
er ingen skadestuebesøg forbundet med prostatakræft, derfor er skadestuebesøgene ikke en del af sygdoms-
byrdemålene i dette kapitel.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af prostatakræft benyttes Sygesikringsregiste-
ret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment
praktiserende læge i gruppen af mænd med prostatakræft sammenlignet med en gruppe af mænd, der ikke har
prostatakræft, udvalgt således at aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og
kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af prostatakræft anvendes sygedage og førtids-
pensioner. Antallet af sygedage på grund af prostatakræft opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der
ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for mænd med prostatakræft sammenlignet med
mænd uden prostatakræft. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive mænd. Tildelingen af førtidspension på
grund af prostatakræft er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for
tildelingen fremgår af registret. Det har ikke været muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for prostata-
kræft, da antallet af nytilkendelser er for lavt.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af prostatakræft benyttes Lands-
patientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden
benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk
hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for mænd med prostatakræft sammenlignet
med mænd uden prostatakræft. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne: G03, L01 og L02 er opgjort på
baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af mænd med prostata-
kræft og en udvalgt gruppe af mænd uden prostatakræft.
125
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 8
Prostatakræft
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
126
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 8
Prostatakræft
8.13
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Referencer
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
Sundhedsstyrelsen. Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007. København: 2009.
Brasso K. Prostatacancer – forekomst og risikofaktorer. Ugeskr Læger. 2007;169(20):1883-6.
Rasmussen LI. Dårlig diagnostik giver forskellige prostatatal - men lige mange dør. Ugeskr Læger.
2012;174(20):1348-9.
NORDCAN. 2014 [01-04-2015]. www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Carlsen K, Oksbjerg Dalton S, Frederiksen K, Diderichsen F, Johansen C. Cancer and the risk for taking
early retirement pension: a Danish cohort study. Scand J Public Health. 2008;36(2):117-25.
Marsa K, Johnsen N, Bidstrup P, Johannesen-Henry C, Friis S. Social inequality and incidence of and
survival from male genital cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003. Eur J Cancer.
2008;44(14):2018-29.
127
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
128
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0129.png
Kapitel 9
Diabetes
9
DIABETES
I Danmark er der årligt 29.000 nye tilfælde af diabetes, og 250.000 lever med diabetes, når opgørelser-
ne baseres på Det Nationale Diabetesregister.
Hvert år dør 1.300 personer på grund af diabetes. Det svarer til 3 % af alle dødsfald.
Hvert år resulterer diabetes i 4.100 og 1.600 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder.
Diabetes er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to måneder for
kvinder.
Der registreres årligt 4.700 indlæggelser blandt mænd og 3.300 blandt kvinder med diabetes som akti-
onsdiagnose.
Der registreres årligt 330.000 ambulante hospitalsbesøg med diabetes som aktionsdiagnose. Det svarer
til 4 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 610 skadestuebesøg med diabetes som aktionsdiagnose.
Personer med diabetes har årligt 390.000 flere besøg hos alment praktiserende læge, 21.000 flere be-
søg hos fodterapeut og 12.000 flere besøg hos øjenlæge end personer uden diabetes.
Diabetes er årligt årsag til 130 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med diabetes har årligt 190.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden diabetes.
Hvert år koster diabetes 1.010 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af diabetes resulterer i
en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 550 mio. kr.
Hvert år koster diabetes 1.050 mio. kr. på grund af tabt produktion.
9.1
Indledning
Diabetes er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved hyperglykæmi (forhøjet blodsukkerniveau i kroppen)
grundet defekter i insulinsekretionen og/eller insulinens virkning (1). De klassiske symptomer på diabetes er tørst,
forøget vandladning, vægttab, kløe i skridtet og træthed (2). Diabetes er forbundet med langtidskomplikationer i
form af skade på forskellige organer, såsom øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar (1). Diabetes inddeles primært i
type1-diabetes og type 2-diabetes, hvoraf personer med type1-diabetes udgør 10 % af den samlede gruppe med
diabetes (3). Blandt børn og unge i Danmark udgør type1-diabetes 99 % af alle diabetestilfælde (4). Type1-
diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, hvilket betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der destruerer
129
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0130.png
Kapitel 9
Diabetes
de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon insulin (5). Insulin gives derfor som medicin ved
type1-diabetes. Type 2-diabetes skyldes, at kroppens følsomhed for insulin er nedsat (insulinresistens) i kombina-
tion med varierende grader af nedsat produktion af insulin, og derved forårsages hyperglykæmi. Risikofaktorerne
for type1-diabetes er uklare (6), mens der for type 2-diabetes findes en lang række velkendte risikofaktorer, så-
som fysisk inaktivitet, svær overvægt, usund kost, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom (7, 8). Der foreligger en
genetisk disposition for udvikling af begge typer af diabetes (6, 8).
Antallet af personer med registreret diabetes er fordoblet fra år 2000 til 2012 i Danmark (9). Stigningen vurderes
at skyldes en kombination af fedmeepidemien, en ældre befolkning, længere overlevelse på grund af bedre be-
handling og tidligere diagnostik af diabetes (10). Det er derudover estimeret, at omtrent 150.000 danskere lever
med uopdaget type 2-diabetes (11).
Det er gennem de anvendte registre i denne rapport ikke muligt at skelne mellem type1-diabetes og type 2-dia-
betes, hvorfor byrdeestimaterne i dette kapitel omfatter begge diabetesformer.
9.2
Forekomst af diabetes
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) blandt voksne på 16 år eller derover opgjort som antallet af
personer, der i løbet af et år er registreret med diabetes i Det Nationale Diabetesregister, med mindre personen
allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med diabetes (prævalen-
sen), er opgjort som antallet af personer registreret som incidente i Det Nationale Diabetesregister siden 1996.
Personer, der har fået konstateret diabetes før 1996, er altså ikke inkluderet i disse opgørelser. Blandt børn i
alderen 0-15 år er incidensen opgjort som antallet af børn, der i løbet af et år er registreret med diabetes i Lands-
patientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 10-
årsperiode, og prævalensen er opgjort som antallet af børn registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode
før det pågældende år.
Der er årligt 28.580 incidente tilfælde af diabetes, svarende til en incidensrate på 574 per 100.000 mænd og 563
per 100.000 kvinder (tabel 9.2.1). Incidensraten stiger med alderen indtil 75-årsalderen for mænd og indtil 85-
årsalderen for kvinder. Det højeste antal incidente tilfælde af diabetes ses i aldersgruppen 55-74 år
.
Tabel 9.2.1 Diabetes. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
28
48
106
288
713
1.328
1.800
1.892
1.538
574
26
80
174
277
506
936
1.322
1.572
1.128
563
Mænd
163
143
346
1.120
2.699
4.247
4.160
1.929
462
15.269
Antal
Kvinder
146
231
562
1.051
1.893
3.109
3.391
2.168
760
13.311
I alt
309
374
908
2.171
4.592
7.356
7.551
4.097
1.222
28.580
I Danmark lever 247.570 personer med diabetes (tabel 9.2.2). Prævalensraten er højest i aldersgruppen 75-84 år
for både mænd og kvinder, mens de højeste antal personer med diabetes findes i aldersgruppen 55-74 år.
130
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0131.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.2.2 Diabetes. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
340
503
719
1.733
4.632
9.521
14.559
16.567
14.085
4.576
334
593
1.126
2.321
3.783
6.845
11.121
14.426
12.889
4.217
Mænd
1.987
1.596
2.367
6.902
18.183
33.795
38.191
19.954
4.855
127.830
Antal
Kvinder
1.857
1.802
3.680
9.094
14.572
24.514
31.207
23.093
9.921
119.740
I alt
3.844
3.398
6.047
15.996
32.755
58.309
69.398
43.047
14.776
247.570
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
9.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for diabetes som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 4.439 og 3.762 færre incidente tilfælde af diabetes blandt henholdsvis
mænd og kvinder, svarende til hver tredje af alle incidente tilfælde på grund af diabetes. Den sociale ulighed er
kendetegnet ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannel-
sesniveau.
Tabel 9.2.3 Diabetes. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
4.652
6.568
1.685
12.905
5.065
4.014
1.502
10.581
Antal
Mænd Kvinder
2.141
2.298
–
4.439
2.408
1.354
–
3.762
Andel (%)
Mænd
Kvinder
46,0
35,0
–
34,4
47,5
33,7
–
35,6
9.3
Diabetes og dødelighed
Diabetes er årligt årsag til 745 og 570 dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder (tabel 9.3.1). Antallet af
dødsfald på grund af diabetes stiger med alderen. Dødsfald på grund af diabetes udgør 2,5 % af alle dødsfald,
hvilket dækker over 2,9 % af alle dødsfald blandt mænd og 2,1 % af alle dødsfald blandt kvinder.
131
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0132.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.3.1 Diabetes. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
0
2
4
14
41
101
199
232
152
745
0
1
1
5
15
41
82
170
255
570
I alt
0
3
5
19
56
142
281
402
407
1.315
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
1,6
2,1
2,7
2,8
2,9
3,3
3,0
2,4
2,9
0,0
1,9
1,1
1,8
1,6
1,8
1,9
2,3
2,2
2,1
0,0
1,7
1,8
2,4
2,3
2,5
2,8
2,6
2,3
2,5
De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 9.3.2). Hvis hele be-
folkningen havde samme mønster for dødelighed af diabetes som personer med mellemlang/lang uddannelse,
ville der årligt have været 430 færre dødsfald af diabetes, svarende til 46,9 % og 55,3 % af alle dødsfald på grund
af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er kendetegnet ved, at der er en gradient,
idet andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 9.3.2 Diabetes. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
272
240
51
563
204
76
20
300
Antal
Mænd Kvinder
160
104
–
264
133
33
–
166
Andel (%)
Mænd Kvinder
59,0
44,0
–
46,9
65,0
44,0
–
55,3
Diabetes er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to måneder for kvinder
(tabel 9.3.3). Diabetes er årligt årsag til 5.672 tabte leveår indtil alder 75 år i hele befolkningen, og størstedelen
ses blandt mænd.
Tabel 9.3.3 Diabetes. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden diabetes, hele befolkningens tab i mid-
dellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af diabetes fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
diabetes
78,0
81,9
Tabte leveår
Tab
0,3
0,2
4.056
1.616
5.672
Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 9.3.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af diabetes som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 2.288 og 864 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder,
132
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0133.png
Kapitel 9
Diabetes
svarende til omtrent tre ud af fem af alle tabte leveår på grund af diabetes. Den sociale ulighed er kendetegnet
ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 9.3.4 Diabetes. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.779
1.747
323
3.848
847
479
158
1.483
Antal
Mænd Kvinder
1.362
926
–
2.288
638
226
–
864
Andel (%)
Mænd Kvinder
76,5
53,0
–
59,4
75,4
47,2
–
58,3
9.4
Diabetes og indlæggelser
Der registreres årligt 8.066 indlæggelser med diabetes som aktionsdiagnose, og totalt set er der flest blandt
mænd (tabel 9.4.1). De fleste indlæggelser blandt mænd ses i alderen 55-84 år og blandt kvinder i alderen 55-84
år. Indlæggelser på grund af diabetes udgør 0,8 % af alle somatiske indlæggelser.
Tabel 9.4.1 Diabetes, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
431
305
290
437
705
850
960
581
162
4.721
462
242
201
275
382
476
554
502
251
3.345
893
547
491
712
1.087
1.326
1.514
1.083
413
8.066
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
0,6
1,3
1,2
1,1
1,2
1,0
0,9
0,8
0,6
0,9
0,8
0,7
0,4
0,5
0,6
0,6
0,6
0,6
0,5
0,6
0,7
1,0
0,7
0,8
0,9
0,8
0,8
0,7
0,5
0,8
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 9.4.2).
Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for diabetes som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 1.627 og 943 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 48,2 % og 45,7 % af alle somatiske indlæggelser på grund af diabetes blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser
falder med stigende uddannelsesniveau.
133
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0134.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.4.2 Diabetes, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.420
1.621
337
3.378
1.098
708
257
2.063
Antal
Mænd Kvinder
880
747
–
1.627
678
265
–
943
Andel (%)
Mænd
Kvinder
62,0
46,1
–
48,2
61,7
37,4
–
45,7
9.5
Diabetes og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 332.333 ambulante hospitalsbesøg med diabetes som aktionsdiagnose, og flest blandt
mænd (tabel 9.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt voksne i alderen 45-74 år. Ambulante
hospitalsbesøg på grund af diabetes udgør 3,7 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker
over 4,9 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og 2,7 % af alle somatiske ambulante hos-
pitalsbesøg blandt kvinder.
Tabel 9.5.1 Diabetes, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-
lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
7.659
6.841
9.804
20.597
35.511
50.628
44.694
15.992
1.875
193.601
7.846
6.381
10.957
16.496
23.577
30.792
27.362
12.776
2.545
138.732
15.505
13.222
20.761
37.093
59.088
81.420
72.056
28.768
4.420
332.333
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
2,4
4,0
4,3
5,6
6,6
6,5
5,0
3,2
1,6
4,9
2,7
2,1
1,5
2,5
3,2
3,5
3,1
2,4
1,5
2,7
2,5
2,8
2,2
3,6
4,7
4,9
4,1
2,8
1,5
3,7
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 9.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af diabe-
tes som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 41.857 og 25.584 færre ambulante
hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver fjerde af alle somatiske ambulante hospi-
talsbesøg på grund af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesni-
veau.
134
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0135.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.5.2 Diabetes, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-
talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt
personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd
Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
53.585
81.312
23.278
158.175
42.891
41.991
20.370
105.252
20.388
21.469
–
41.857
16.384
9.200
–
25.584
38,0
26,4
–
26,5
38,2
21,9
–
24,3
9.6
Diabetes og skadestuebesøg
Der registreres årligt 609 skadestuebesøg med diabetes som aktionsdiagnose, og flest blandt mænd (tabel 9.6.1).
For mænd ses de fleste besøg i aldersgruppen 55-74 år og for kvinder i aldersgruppen 45-84 år. Diabetes er
årsag til en meget lille andel (0,1 %) af alle somatiske skadestuebesøg.
Tabel 9.6.1 Diabetes, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd Kvinder
I alt
6
36
34
47
56
71
72
37
13
372
5
25
21
18
38
33
38
40
19
237
11
61
55
65
94
104
110
77
32
609
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
9.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af diabetes som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 205 færre skadestuebesøg, svarende til 47,2 % og 50,6 % af alle
somatiske skadestuebesøg på grund af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed ken-
detegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannel-
sesniveau.
135
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0136.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.6.2 Diabetes, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
118
123
28
269
88
49
17
154
Antal
Mænd Kvinder
76
51
–
127
58
20
–
78
Andel (%)
Mænd
Kvinder
64,4
41,5
–
47,2
65,9
40,8
–
50,6
9.7
Diabetes og primærsektor
For diabetes er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-
ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
diabetes sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fra-
set diabetes.
Personer med diabetes har årligt 392.105 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden diabe-
tes (tabel 9.7.1). Antallet af besøg i alt er stort ses ens for mænd og kvinder, men der er dog flere besøg blandt
kvinder sammenlignet med mænd indtil alder 35 år og blandt de ældste. De højeste antal besøg ses i alders-
grupperne 55-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med diabetes udgør 1,0 % af
alle besøg hos alment praktiserende læge.
Tabel 9.7.1 Diabetes. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
400
986
3.817
15.078
36.721
58.083
54.921
25.004
5.739
200.749
Antal besøg
Kvinder
612
2.550
8.334
17.099
31.998
46.251
46.813
28.245
9.454
191.356
I alt
1.012
3.536
12.151
32.177
68.719
104.334
101.734
53.249
15.193
392.105
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,3
0,9
1,8
2,3
2,1
1,5
1,0
1,3
0,0
0,1
0,3
0,6
1,0
1,4
1,5
1,2
0,7
0,8
0,0
0,1
0,3
0,7
1,3
1,8
1,7
1,3
0,8
1,0
Personer med diabetes har årligt 20.614 flere besøg hos fodterapeuter end personer uden diabetes (tabel 9.7.2).
Der er flest besøg hos fodterapeuter blandt kvinder, og flest i aldersgruppen 55-74 år for både mænd og kvinder.
De flere besøg hos fodterapeuter blandt personer med diabetes udgør 10,7 % af alle besøg hos fodterapeuter.
136
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0137.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.7.2 Diabetes. Antal besøg hos fodterapeuter og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennem-
snit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
0
23
73
289
1.141
2.810
3.772
1.817
365
10.290
Antal besøg
Kvinder
0
31
73
351
1.033
2.425
3.445
2.178
788
10.324
I alt
0
54
146
640
2.174
5.235
7.217
3.995
1.153
20.614
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
18,5
13,8
12,5
13,4
12,1
10,6
8,9
8,1
10,8
0,0
17,4
11,5
13,4
12,7
11,7
10,8
8,9
8,1
10,5
0,0
17,9
12,6
12,9
13,1
11,9
10,7
8,9
8,1
10,7
Personer med diabetes har årligt 12.182 flere besøg hos øjenlæge end personer uden diabetes (tabel 9.7.3). Der
er flest besøg blandt mænd, og flest i aldersgruppen 55-74 år for både mænd og kvinder. Besøg hos øjenlæge
blandt personer med diabetes udgør 1,2 % af alle besøg hos øjenlæge.
Tabel 9.7.3 Diabetes. Antal besøg hos øjenlæge og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
0
25
59
327
1.125
2.164
2.225
884
90
6.899
Antal besøg
Kvinder
0
30
52
303
826
1.570
1.600
677
225
5.283
I alt
0
55
111
630
1.951
3.734
3.825
1.561
315
12.182
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,2
0,4
1,2
2,5
2,9
2,0
1,1
0,4
1,8
0,0
0,2
0,3
0,7
1,2
1,4
1,0
0,6
0,5
0,9
0,0
0,2
0,3
0,9
1,7
2,0
1,4
0,8
0,5
1,2
De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort
uddannelse (tabel 9.7.4). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af diabetes som perso-
ner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 55.755 og 53.262 færre besøg blandt henholds-
vis mænd og kvinder, svarende til hver tredje af alle besøg på grund af diabetes blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed er kendetegnet ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra besøg falder med
stigende uddannelsesniveau.
137
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0138.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.7.4 Diabetes. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
63.636
86.720
22.456
172.812
76.118
57.098
22.192
155.408
Antal
Mænd Kvinder
27.711
28.044
–
55.755
35.876
17.386
–
53.262
Andel (%)
Mænd Kvinder
43,5
32,3
–
32,3
47,1
30,4
–
34,3
9.8
Diabetes og førtidspensioner
Diabetes er årligt årsag til 129 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt mænd (tabel 9.8.1). Stør-
stedelen af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af diabetes indtræffer i aldersgruppen 45-64 år. Diabetes er
årsag til 0,8 % af alle nytilkendelser, hvilket dækker over 1,0 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 0,6 % af alle
nytilkendelser blandt kvinder.
Tabel 9.8.1 Diabetes. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af diabetes og andelen af alle nytilkendte førtids-
pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd Kvinder
I alt
1
2
12
26
37
78
0
4
8
18
21
51
1
6
20
44
58
129
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
0,3
0,8
1,1
1,6
1,0
0,0
0,5
0,4
0,6
0,9
0,6
0,1
0,4
0,6
0,9
1,3
0,8
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 9.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af diabetes som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 47 og 23 færre nytilkendte førtidspensioner
blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 70,1 % og 54,8 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund
af diabetes blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses endvidere en betydelig social gradient i antallet af nytil-
kendte førtidspensioner på grund af diabetes for både mænd og kvinder, idet andelen af ekstra nytilkendte før-
tidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau. Det skal dog bemærkes, at det totale antal førtidspensio-
ner ikke er stort, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed.
138
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0139.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.8.2 Diabetes. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
28
35
4
67
14
22
6
42
Antal
Mænd Kvinder
23
24
–
47
9
14
–
23
Andel (%)
Mænd Kvinder
82,1
68,6
–
70,1
64,3
63,6
–
54,8
9.9
Diabetes og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af diabetes beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med diabetes sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens
sygelighed fraset diabetes.
Erhvervsaktive personer med diabetes har årligt 194.383 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden dia-
betes (tabel 9.9.1). Total set er der flest sygedage blandt mænd, men blandt de yngste aldersgrupper er der flest
blandt kvinder. Der er flest sygedage i aldersgruppen 45-54 år blandt både mænd og blandt kvinder. Sygedagene
blandt personer med diabetes udgør 0,7 % af alle sygedage.
Tabel 9.9.1 Diabetes. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
901
4.925
21.645
43.815
37.137
108.423
Antal sygedage
Kvinder
1.212
5.650
19.589
35.605
23.904
85.960
I alt
2.113
10.575
41.234
79.420
61.041
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
0,3
0,8
1,3
1,4
1,0
0,2
0,2
0,4
0,7
0,9
0,5
0,2
0,2
0,6
1,0
1,1
0,7
194.383
9.10
Diabetes og sundhedsøkonomi
Hvert år koster diabetes 1.012,2 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 9.10.1 fremgår det, hvordan omkostnin-
gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er
størst i aldersgruppen 45-64 år, og omkostningerne er størst for mænd. Indlæggelser udgør 27 % af alle omkost-
ninger, mens ambulante behandlinger udgør 57 %. Der er ingen nævneværdige omkostninger forbundet med
skadestuebesøg. Omkostninger i primærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, fodterapeut og øjenlæ-
ge) udgør 5 %, og receptpligtig medicin udgør 7 % af alle omkostninger til behandling og pleje af diabetes. Hjem-
mehjælp/praktisk hjælp udgør 3 % af alle omkostninger til behandling og pleje af diabetes.
Tidlig død på grund af diabetes medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på
553,5 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af diabetes totalt set er
456,0 mio. kr. årligt (tabel 9.10.2). Nettoomkostningerne er negative for personer på 65 år eller derover blandt
mænd og for personer på 85 år eller derover blandt kvinder.
139
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0140.png
Kapitel 9
Diabetes
Tabel 9.10.1 Diabetes. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennem-
snit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
33,8
17,9
23,6
30,9
8,4
114,6
277,7
29,8
26,7
49,9
51,0
5,7
163,1
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Primær-
besøg
besøg
sektor
19,4
64,2
144,1
103,8
3,6
335,1
20,4
59,0
92,6
68,8
5,1
245,9
581,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2,5
13,1
12,2
0,8
28,6
0,0
3,3
10,4
11,0
1,3
26,0
54,6
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
0,6
3,1
10,6
1,7
16,0
∙
2,0
3,3
7,1
-0,7
11,7
27,7
4,6
4,8
19,1
13,4
0,5
42,4
2,1
3,4
11,2
10,9
0,8
28,4
70,8
Tabel 9.10.2 Diabetes. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
53,8
98,8
229,4
191,0
12,4
585,4
56,3
85,5
141,3
128,7
15,0
426,8
1.012,2
0,0
7,8
72,1
193,6
40,4
313,9
0,0
3,5
30,9
126,0
79,2
239,6
553,5
53,8
91,0
157,4
-2,6
-28,0
271,5
56,3
82,0
110,3
2,8
-64,2
187,2
458,7
9.11
Diabetes og produktionstab
Hvert år koster diabetes 1.050,8 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 9.11.1). Omkostningerne er størst
blandt mænd, og klart størst i den ældste aldersgruppe. Diabetes er årsag til produktionstab på 53,4 mio. kr. på
140
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0141.png
Kapitel 9
Diabetes
grund af sygedage og 430,0 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af diabe-
tes hvert år koster 567,4 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab på
grund af diabetes skyldes altså tidlig død.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 1.884,6 mio. kr.
Tabel 9.11.1 Diabetes. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
6,0
25,9
31,9
5,4
16,1
21,5
53,4
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
101,3
176,0
277,3
66,7
85,9
152,6
430,0
132,1
309,2
441,3
39,1
87,0
126,1
567,4
I alt
239,5
511,1
750,6
111,2
189,0
300,2
1.050,8
9.12
Kommentarer til resultater
Særligt sygdomsbyrdemålet ambulante hospitalsbesøg og omkostningerne hertil er belastet af diabetes. Diabetes
er årsag til næsten 4 % af alle ambulante hospitalsbesøg i Danmark og er dermed den sygdom, der totalt set
ligger højest på dette sygdomsbyrdemål i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport. Blandt kvinder er der
dog flere ambulante hospitalsbesøg på grund af brystkræft end på grund af diabetes.
I nærværende rapport findes en prævalens af diabetes på næsten 250.000 personer. Prævalensen er opgjort ved
hjælp af Det Nationale Diabetesregister, som indeholder data tilbage til 1996. Personer, der eksempelvis er regi-
streret i Landspatientregisteret med diabetes forud for denne periode og stadig var i live i perioden 2010-2012, er
altså ikke inkluderet i opgørelserne. Statens Serum Institut angiver, at der i 2012 var omtrent 320.000 personer i
Danmark med en diabetesdiagnose (12). Udviklingen i incidensen har siden Det Nationale Diabetesregisters start
i 1996 været støt stigende fra 15.000 til 32.000 i 2011. I 2012 faldt incidensen dog til 26.000 (9). Incidensen er på
grund af de anvendte kriterier for forhøjet glukose i blodet i Det Nationale Diabetesregister formentlig overestime-
ret. Sundhedsstyrelsen kom i 2012 med nye anbefalinger vedrørende diagnosticering, hvilket sandsynligvis kan
forklare faldet siden 2012 (13). Der skelnes i Det Nationale Diabetesregister ikke mellem type1- og type 2-
diabetes, men et svensk studie har opgjort fordelingen af nye diabetestilfælde på aldersgrupper efter diabetesty-
pe. Alt efter, om der er tale om type1- eller type 2-diabetes, er fordelingen meget forskellig. For type1-diabetes er
incidensen højest blandt børn og blandt ældre, mens incidensen stiger med alderen for type 2-diabetes (14).
I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for diabetes
fra 2010 for Danmark på 25 per 100.000 personer. Dødeligheden er højere i Danmark end i Norge, Sverige, Fin-
land og Island (15). I et dansk studie er det fundet, at dødeligheden blandt personer med kompliceret diabetes har
været faldende i perioden 2002 til 2010, og blandt mænd med kompliceret diabetes har dette fald i dødeligheden
været mere stejlt end dødeligheden i den danske befolkning. Faldet forklares med et fald i død af hjerte-kar-
sygdom (16).
Opgørelser af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af diabetes er, som for de
øvrige sygdomme i denne rapport, baseret udelukkende på aktionsdiagnoser. Hvis de anvendte diagnoser for
141
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0142.png
Kapitel 9
Diabetes
diabetes i tabel 1.13.1 ikke anvendes som aktionsdiagnose ved et hospitalsbesøg, men derimod for eksempel en
diagnose for en komplikation til diabetes, såsom hypoglykæmi (lavt blodsukker), hjertekarsygdom, øjensygdom,
nyresvigt og amputation, er de derfor ikke indregnet i opgørelserne. Disse tilfælde vil således heller ikke være
afspejlet i omkostninger til behandling i denne rapport. Hvis omkostninger relateret til behandling af komplikatio-
ner af diabetes var medregnet, ville det derfor have resulteret i en voldsom forøgelse af omkostningerne.
Diabetes koster hvert år 1.012 mio. kr. i behandling og pleje. De mange ambulante hospitalsbesøg på grund af
diabetes afspejler sig også i omkostningerne, idet de tegner sig for langt størstedelen af de samlede omkostnin-
ger til behandling og pleje af diabetes. Diabetes er således den sygdom med den tredje største omkostning til
ambulante hospitalsbesøg i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport. Tidlig død på grund af diabetes resul-
terer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 550 mio. kr., og de årlige nettoom-
kostninger for diabetes er således 460 mio. kr. Hvert år koster diabetes endvidere 1.050 mio. kr. på grund af tabt
produktion, som modsvares af årlige besparelser i det fremtidige konsum på 1.880 mio. kr. som følge af kortere
levetid.
For næsten alle sygdomsbyrdemål for diabetes er mænd mere belastet end kvinder. Der er totalt set flere nye
årlige tilfælde af diabetes blandt mænd sammenlignet med kvinder, dog er der flere nye tilfælde blandt kvinder
sammenlignet med mænd i aldersgruppen 16-34 år. For sygdomsbyrdemålene besøg hos alment praktiserende
læge og fodterapeut er der ingen betydelig forskel mellem mænd og kvinder.
Personer med grundskole og kort uddannelse får oftere diabetes end personer med længere uddannelse. Den
sociale ulighed går igen på alle de undersøgte sygdomsbyrdemål. Havde det været muligt at opgøre den sociale
ulighed for type 2-diabetes alene, havde den fundne sociale ulighed sandsynligvis været mere markant, idet der
ikke ses social ulighed i type1-diabetes. Et nyligt dansk studie finder betydelig social ulighed i udvikling af diabe-
tes, når den sociale komponent udover uddannelsesniveau også indeholder typen af arbejde (17). Desuden
fremgår det af et review, at grupper med lav socioøkonomisk status, målt ved hjælp af uddannelse, indkomst eller
profession, er i forøget risiko for udvikling af type 2-diabetes i højindkomstlande (18). Den sociale ulighed er
blandt de opgjorte byrdemål i denne rapport mindst markant i ambulante hospitalsbesøg. I et dansk studie angi-
ves en mulig forklaring på den mindre markante sociale ulighed for ambulante besøg. I studiet findes, at personer
med kort uddannelse har relativt flere besøg hos alment praktiserende læge året efter diagnosen er stillet end
personer med lang uddannelse. En mulig forklaring er, at personer med kort uddannelse har flere komplikationer
på dette tidspunkt, mens det også til dels kan forklares ved, at personer med længere uddannelse i højere grad
går til kontrol i hospitalsambulatorier end hos praktiserende læge (19).
9.13
Metode
I denne rapport er opgørelserne af incidens og prævalens af diabetes for personer på 16 år eller derover baseret
på tilfælde identificeret i Det Nationale Diabetesregister i 1996-2012. Opgørelserne for børn under 16 år er base-
ret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret i 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4
for yderligere forklaring).
Til opgørelser af dødelighed, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er diabetes defineret
ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 9.13.1.
Tabel 9.13.1 Diagnoseklassifikation af diabetes
Sygdom
Insulinkrævende sukkersyge (IDDM)
Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM)
Sukkersyge betinget af underernæring
Anden form for sukkersyge
Sukkersyge uden specifikation
ICD-10
E10
E11
E12
E13
E14
142
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 9
Diabetes
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af diabetes er baseret på Dødsårsags-
registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er diabetes.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af diabetes er baseret på
Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som
angivet i tabel 9.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg
er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fodterapeut og øjenlæge på grund af diabetes benyttes
Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af
besøg hos alment praktiserende læge, samt besøg hos fodterapeut i gruppen af personer med diabetes sammen-
lignet med en gruppe af personer, der ikke har diabetes, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og
øvrige sygelighed også er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af diabetes anvendes sygedage og førtidspensioner.
Antallet af sygedage på grund af diabetes opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregistret, der ikke angiver årsagen
til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med diabetes i forhold til personer uden diabetes. Der er
kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af diabetes er fundet i An-
kestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registeret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af diabetes benyttes Landspatient-
registerets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes
registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp
fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp for personer med diabetes sammenlignet med personer uden dia-
betes. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne A10, B01, C02, C03, C07, C08, C09 og C10 er opgjort på
baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med diabetes
og en udvalgt gruppe af personer uden diabetes. Medicinudgifterne er udelukkende udtrukket for personer over
16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne aldersgruppe. Der er dog
beregnet medicinudgifter for børn med diabetes ved at benytte forekomsten i aldersgruppen 0-15 år og estimatet
for meromkostningen for de 16-24- årige.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
143
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 9
Diabetes
9.14
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Referencer
American Diabetes Association. Diagnosis and classification of diabetes mellitus. Diabetes Care.
2014;37 Suppl 1:S81-90.
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
Diabetesforeningen. Diabetes kort fortalt. 2014 [25-11-2014]. diabetes.dk/presse/diabetes-kort-
fortalt.aspx.
Dansk Register for Børne- og Ungdoms Diabetes. Landsdækkende klinisk database for børn og unge
med diabetes under 18 år. Årsrapport 2009/2010. 2011.
Diabetesforeningen. Om diabetes 1. Diabetesforeningen; 2014 [25-11-2014]. diabetes.dk/diabetes-
1/fakta-om-diabetes-1/om-diabetes-1.aspx.
Maahs DM, West NA, Lawrence JM, Mayer-Davis EJ. Epidemiology of type 1 diabetes. Endocrinol
Metab Clin North Am. 2010;39(3):481-97.
Beck-Nielsen H, Henriksen JH. Type 2-diabetes i Danmark. Ugeskr Læger. 2012;174(37):7.
Chen L, Magliano DJ, Zimmet PZ. The worldwide epidemiology of type 2 diabetes mellitus-present and
future perspectives. Nat Rev Endocrinol. 2012;8(4):228-36.
Statens Serum Institut. Tal på diabetes 1996-2012. 2014 [26-11-2014].
www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal/Specifikke%20omraader/Diabetes.aspx.
Vaag A. Type 2-diabetes - en heterogen sygdom med kim i fostertilstanden. Ugeskr Læger.
2012;174(37):2138.
Sundhedsstyrelsen. Diabetes. 2015 [02-06-2015].
www.sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/diabetes.
Statens Serum Institut. Diabetesregisteret (NDR). 2014 [03-06-2015].
www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre%20og%20kliniske%20databaser/De%20nationale%20sundheds
registre/Sygdomme%20leagemidler%20behandlinger/Diabetesregisteret.aspx.
Sundhedsstyrelsen. Notat vedrørende diagnostik af diabetes mellitus med hba1c. 2012 [01-06-2015].
www.sundhedsstyrelsen.dk/~/media/2A3178A6D31B428FA888E39AA46B0B4E.ashx.
Thunander M, Petersson C, Jonzon K, Fornander J, Ossiansson B, Torn C, et al. Incidence of type 1 and
type 2 diabetes in adults and children in Kronoberg, Sweden. Diabetes Res Clin Pract. 2008;82(2):247-
55.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Færch K, Carstensen B, Almdal TP, Jørgensen ME. Improved survival among patients with complicated
type 2 diabetes in Denmark: a prospective study (2002-2010). J Clin Endocrinol Metab.
2014;99(4):E642-6.
Poulsen K, Cleal B, Willaing I. Diabetes and work: 12-year national follow-up study of the association of
diabetes incidence with socioeconomic group, age, gender and country of origin. Scand J Public Health.
2014.
Agardh E, Allebeck P, Hallqvist J, Moradi T, Sidorchuk A. Type 2 diabetes incidence and socio-economic
position: a systematic review and meta-analysis. Int J Epidemiol. 2011;40(3):804-18.
Dalsgaard EM, Vedsted P, Fenger-Grøn M, Sandbæk A, Vestergaard M. Socioeconomic position and
contact to general practice among persons with diabetes. Prim Care Diabetes. 2012;6(4):313-8.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
144
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0145.png
Kapitel 10
Misbrug
10 MISBRUG
I Danmark er der årligt 8.700 nye tilfælde af misbrug, og 61.000 mænd og 35.000 kvinder lever med et
misbrug, når opgørelserne baseres på Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret.
Hvert år dør 740 personer på grund af et misbrug. Det svarer til 1 % af alle dødsfald.
Hvert år resulterer misbrug i 8.800 og 2.300 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder.
Misbrug er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og én måned for kvin-
der.
Der registreres årligt 6.900 psykiatriske indlæggelser og 9.900 somatiske indlæggelser med misbrug
som aktionsdiagnose. Misbrug er årsag til 14 % af alle psykiatriske indlæggelser.
Der registreres årligt 13.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 1.900 somatiske ambulante hos-
pitalsbesøg med misbrug som aktionsdiagnose. Misbrug er årsag til 1 % af alle psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 14.000 psykiatriske skadestuebesøg og 6.300 somatiske skadestuebesøg med
misbrug som aktionsdiagnose. Misbrug er årsag til 17 % af alle psykiatriske skadestuebesøg.
Personer med misbrug har årligt 500.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 34.000 flere
besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden misbrug. Det svarer til 1 % af alle besøg og 4 %
af alle besøg hos psykiater eller psykolog.
Misbrug er årligt årsag til 410 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og 140 blandt kvinder. Det sva-
rer til 3 % af alle nytilkendelser.
Erhvervsaktive personer med misbrug har årligt 770.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden misbrug. Det svarer til 3 % af alle sygedage.
Hvert år koster misbrug 790 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af misbrug resulterer i en
årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 370 mio. kr.
Hvert år koster misbrug 3.800 mio. kr. på grund af tabt produktion.
10.1
Indledning
Misbrug benyttes i denne rapport som en samlet betegnelse for et bredt spektrum af tilstande, som har det tilfæl-
les, at de er forårsagede af et skadeligt forbrug af et eller flere rusmidler (1). Alkoholmisbrug er det mest alminde-
lige misbrug i Danmark (2). De øvrige rusmidler kan groft inddeles efter deres virkning. Hash er eksempelvis med
145
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 10
Misbrug
i gruppen af rusmidler med beroligende virkning. I samme gruppe inkluderes opioider, der virker smertestillende
på centralnervesystemet (for eksempel opium, morfin og heroin) og psykofarmaka, der gives for søvnproblemer,
angst og uro (særligt kendte er benzodiazepiner). En anden gruppe af rusmidler virker stimulerende på central-
nervesystemet med en opstemmende virkning. Herunder findes blandt andet kokain, amfetamin og ecstasy. Des-
uden kan nævnes gruppen af hallucinogene rusmidler (for eksempel LSD) og flygtige opløsningsmidler (for ek-
sempel inhalation af lightergas) (1, 2).
Der er således forskellige virkningsmekanismer for diverse rusmidler og forskellige faktorer som afhængighed,
toleransudvikling (for at rusen opnås, skal større og større mængder til), kontroltab og komplikationer, der påvir-
ker skadevirkningerne. WHO stadieinddeler misbruget til diagnosticering af de psykiske lidelser og adfærds-
mæssige forstyrrelser, alt efter hvordan misbruget karakteriseres. Der skelnes mellem akut forgiftning (oftest ikke
alvorlig, men afhænger af rusmiddel og indtagelse), misbrug skadeligt for helbredet, afhængighedssyndrom med
psykisk trang til rusmidlet (craving), abstinenser med eventuelle krampeanfald, abstinenstilstand med delirium,
psykose (bl.a. med hallucinationer) og amnetisk tilstand (hukommelsestab) (1).
Der er stor individuel biologisk variation i reaktionen på diverse rusmidler, hvilket bevirker, at nogle mennesker
bliver hurtigere afhængige end andre, således er det især de personer, der har en meget positiv effekt af rusmid-
let, der har risiko for at udvikle en psykisk afhængighed. For alkohol gælder det, at personer, der er startet tidligt i
livet med at drikke, personer med større tolerance over for alkohol, samt personer der desuden ikke døjer med
tømmermænd, har større risiko for at udvikle afhængighed (2). Det er således både arvelige og miljømæssige
forhold, der gør nogle mennesker mere disponible for at udvikle alkoholafhængighed. De arvelige forhold er ikke
klarlagte, men kommer til udtryk i adoptionsstudier, hvor der ses en forøget risiko blandt børn med alkoholiske
fædre (2). Ydre påvirkninger, såsom stress, kan ligeledes medføre forøget brug af alkohol eller selvmedicinering
med blandt andet beroligende og smertestillende midler. Således kan psykiske problemer i sig selv føre til et
misbrug.
10.2
Forekomst af misbrug
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med et misbrug i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele eller Dødsårsagsregisteret, med
mindre personen allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med et
misbrug (prævalensen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og
psykiatriske dele i en 10-årsperiode før det pågældende år. Dermed består opgørelserne kun af de forholdsvist
alvorlige tilfælde af misbrug. Mindre alvorlige tilfælde, der eksempelvis udelukkende foranlediger kontakt til pri-
mærsektoren, indgår således ikke.
Der er årligt 8.740 incidente tilfælde af misbrug, svarende til en incidensrate på 207 per 100.000 mænd og 111
per 100.000 kvinder (tabel 10.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af misbrug ses i aldersgruppen 16-24 år
.
146
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0147.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.2.1 Misbrug. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
34
525
232
190
229
244
195
141
71
207
30
355
101
83
117
109
104
75
45
111
Mænd
197
1.550
736
733
878
834
515
170
25
5.638
Antal
Kvinder
168
1.010
324
320
448
382
296
119
35
3.102
I alt
365
2.560
1.060
1.053
1.326
1.216
811
289
60
8.740
I Danmark lever 60.707 mænd og 35.324 kvinder med et forholdsvist alvorligt misbrug (tabel 10.2.2). Prævalens-
raten er højest i aldersgruppen 25-34 år for både mænd (3.380 per 100.000) og kvinder (1.855 per 100.000),
mens det højeste antal personer med misbrug findes i aldersgruppen 45-54 år.
Tabel 10.2.2 Misbrug. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
587
2.363
3.380
2.485
3.069
2.847
1.907
1.154
607
2.173
572
1.679
1.855
1.052
1.617
1.598
1.233
707
408
1.244
Mænd
3.428
7.501
11.128
9.896
12.047
10.105
5.003
1.390
209
60.707
Antal
Kvinder
3.183
5.098
6.062
4.123
6.229
5.724
3.459
1.132
314
35.324
I alt
6.611
12.599
17.190
14.019
18.276
15.829
8.462
2.522
523
96.031
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
10.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for misbrug som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 1.311 og 452 færre incidente tilfælde af misbrug blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til 45,6 % og 30,9 % af alle incidente tilfælde på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd
og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente
tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
147
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0148.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.2.3 Misbrug. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.211
1.343
318
2.872
626
590
245
1.461
Antal
Mænd Kvinder
782
529
–
1.311
275
177
–
452
Andel (%)
Mænd Kvinder
64,6
39,4
–
45,6
43,9
30,0
–
30,9
10.3
Misbrug og dødelighed
Misbrug er årligt årsag til 742 dødsfald (tabel 10.3.1). Antallet af mænd, der dør af misbrug, er mere end tre gan-
ge så højt som antallet af kvinder, og flest dør i aldersgruppen 55-64 år. Dødsfald forårsaget af misbrug udgør
samlet set 2,2 % og 0,6 % af alle dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder. Misbrug er årsag til 8,9 % af
dødsfald blandt mænd i aldersgruppen 35-54 år.
Tabel 10.3.1 Misbrug. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
0
1
9
43
132
204
130
45
9
573
0
0
2
4
41
53
46
14
9
169
I alt
0
1
11
47
173
257
176
59
18
742
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,8
4,8
8,3
8,9
5,9
2,2
0,6
0,1
2,2
0,0
0,0
2,3
1,4
4,4
2,4
1,1
0,2
0,1
0,6
0,0
0,6
4,0
5,9
7,2
4,5
1,7
0,4
0,1
1,4
De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 10.3.2). Hvis hele
befolkningen havde samme mønster for dødelighed på grund af misbrug som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 278 og 46 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende
til halvdelen og hver tredje af alle dødsfald på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale
ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af de ekstra dødsfald falder med stigende
uddannelsesniveau, og den sociale gradient er mere markant for mænd end for kvinder.
148
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0149.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.3.2 Misbrug. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
236
248
49
533
75
58
20
153
Antal
Mænd Kvinder
159
119
–
278
29
17
–
46
Andel (%)
Mænd
Kvinder
67,0
48,0
–
52,2
38,0
30,0
–
30,1
Misbrug er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og én måned for kvinder (tabel
10.3.3). Misbrug er årligt årsag til i alt 11.110 tabte leveår indtil alder 75 år i hele befolkningen, og størstedelen
ses blandt mænd.
Tabel 10.3.3 Misbrug. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden misbrug, hele befolkningens tab i mid-
dellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af misbrug fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
misbrug
78,0
81,8
Tabte leveår
Tab
0,3
0,1
8.794
2.316
11.110
Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 10.3.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed på grund af misbrug som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 5.400 og 1.239 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 64,8 % og 56,6 % af alle tabte leveår på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår
falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 10.3.4 Misbrug. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
3.899
3.828
611
8.338
1.137
814
237
2.188
Antal
Mænd Kvinder
3.157
2.244
–
5.400
844
394
–
1.239
Andel (%)
Mænd Kvinder
81,0
58,6
–
64,8
74,3
48,4
–
56,6
10.4
Misbrug og indlæggelser
Der registreres årligt 4.880 psykiatriske indlæggelser blandt mænd og 2.016 blandt kvinder med misbrug som
aktionsdiagnose (tabel 10.4.1). De fleste misbrug ses blandt voksne i alderen 35-54 år. Indlæggelser på grund af
149
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0150.png
Kapitel 10
Misbrug
misbrug udgør 13,5 % af alle psykiatriske indlæggelser, hvilket dækker over 19,3 % af alle psykiatriske indlæg-
gelser blandt mænd og 7,8 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder.
Tabel 10.4.1 Misbrug, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
4
475
700
1.174
1.483
808
213
23
0
4.880
3
152
198
419
651
403
167
20
3
2.016
7
627
898
1.593
2.134
1.211
380
43
3
6.896
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
1,2
14,9
15,0
19,7
26,8
24,8
14,0
3,5
0,0
19,3
0,5
3,5
4,7
8,9
14,2
13,2
7,5
1,4
0,5
7,8
0,7
8,3
10,1
14,9
21,1
19,2
10,2
2,1
0,4
13,5
Der registreres årligt 9.937 somatiske indlæggelser med misbrug som aktionsdiagnose, og to tredjedele ses
blandt mænd (tabel 10.4.2). De fleste misbrug ses blandt unge i alderen 16-24 år og blandt voksne i alderen 35-
64 år. Indlæggelser på grund af misbrug udgør 1,3 % af alle somatiske indlæggelser blandt mænd og 0,6 % af
alle somatiske indlæggelser blandt kvinder.
Tabel 10.4.2 Misbrug, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
114
631
547
1.174
2.123
1.503
608
141
15
6.856
90
397
205
503
825
651
304
93
13
3.081
204
1.028
752
1.677
2.948
2.154
912
234
28
9.937
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
0,2
2,7
2,2
3,0
3,6
1,8
0,6
0,2
0,1
1,3
0,2
1,2
0,4
0,9
1,3
0,9
0,3
0,1
0,0
0,6
0,2
1,8
1,0
1,8
2,4
1,3
0,5
0,2
0,0
0,9
De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 10.4.3). Hvis
hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for misbrug som personer med mellemlang/lang uddan-
nelse, ville der årligt have været 4.469 og 1.068 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-
rende til halvdelen og hver fjerde af alle indlæggelser på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med
stigende uddannelsesniveau.
150
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0151.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.4.3 Misbrug, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
4.223
3.992
976
9.191
1.622
1.549
773
3.944
Antal
Mænd Kvinder
2.999
1.470
–
4.469
757
311
–
1.068
Andel (%)
Mænd Kvinder
71,0
36,8
–
48,6
46,7
20,1
–
27,1
10.5
Misbrug og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 12.561 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med misbrug som aktionsdiagnose, og de
fleste ses blandt mænd (tabel 10.5.1). De fleste ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 16-54 år blandt
både mænd og kvinder. Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af misbrug udgør 1,3 % af alle psykiatri-
ske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 2,2 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt
mænd og 0,7 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.
Tabel 10.5.1 Misbrug, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-
lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
45
1.879
1.614
1.771
1.679
878
549
81
13
8.509
46
790
635
668
974
387
382
131
39
4.052
91
2.669
2.249
2.439
2.653
1.265
931
212
52
12.561
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
3,3
2,1
2,3
2,5
2,5
3,7
0,9
0,4
2,2
0,1
0,7
0,5
0,6
1,3
0,9
1,7
0,8
0,4
0,7
0,1
1,6
1,1
1,4
1,9
1,7
2,5
0,8
0,4
1,3
Der registreres årligt 1.911 somatiske ambulante hospitalsbesøg med misbrug som aktionsdiagnose, og største-
delen ses blandt mænd (tabel 10.5.2). Der er flere somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder end blandt
mænd indtil 35-årsalderen, hvorefter der er flere somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd end blandt
kvinder efter 35-årsalderen. De højeste antal somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af misbrug ses
blandt personer i aldersgruppen 55-64 år. Ambulante hospitalsbesøg på grund af misbrug udgør en forsvindende
andel af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
151
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0152.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.5.2 Misbrug, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-
lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
10
31
46
105
294
338
256
56
7
1.143
14
131
102
68
117
152
138
41
5
768
24
162
148
173
411
490
394
97
12
1.911
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 10.5.3). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af mis-
brug som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.529 og 622 færre ambulante
hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 57,9 % og 19,7 % af alle ambulante hospitals-
besøg på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt mænd kendetegnes
ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannel-
sesniveau, mens der blandt kvinder ikke ses en gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg i de to
grupper med længst uddannelse næsten er ens.
Tabel 10.5.3 Misbrug, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra
ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-
nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
2.903
2.654
535
6.092
1.390
1.075
686
3.151
Antal
Mænd Kvinder
2.224
1.305
–
3.529
644
-22
–
622
Andel (%)
Mænd Kvinder
76,6
49,2
–
57,9
46,3
-2,0
–
19,7
10.6
Misbrug og skadestuebesøg
Der registreres årligt 13.751 psykiatriske skadestuebesøg med misbrug som aktionsdiagnose, og højeste antal
ses blandt mænd (tabel 10.6.1). For både mænd og kvinder stiger antallet af besøg indtil 55-årsalderen, hvorefter
antallet af besøg er faldende. Misbrug er årsag til knap hvert fjerde og hvert tiende af alle psykiatriske skadestue-
besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder.
152
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0153.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.6.1 Misbrug, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
00-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
9
788
1.306
2.410
3.092
1.704
422
33
1
9.765
9
243
368
823
1.382
824
300
35
2
3.986
18
1.031
1.674
3.233
4.474
2.528
722
68
3
13.751
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
1,9
12,4
16,2
24,0
31,6
31,6
21,8
5,6
0,6
22,8
1,0
2,7
5,0
11,1
19,5
18,4
12,0
3,1
0,5
9,9
1,3
6,7
10,8
18,5
26,5
25,6
16,3
3,9
0,5
16,5
Der registreres årligt 4.214 somatiske skadestuebesøg blandt mænd og 2.127 blandt kvinder med misbrug som
aktionsdiagnose (tabel 10.6.2). For mænd ses flest af besøgene i aldersgruppen 45-54 år og dernæst i alders-
gruppen 16-24 år. For kvinder ses der flest besøg i aldersgruppen 16-24 år og dernæst i aldersgruppen 45-54 år.
Misbrug er årsag til 0,7 % af alle somatiske skadestuebesøg.
Tabel 10.6.2 Misbrug, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
104
811
458
684
1.086
706
293
67
5
4.214
88
690
228
281
418
264
121
32
5
2.127
192
1.501
686
965
1.504
970
414
99
10
6.341
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
1,0
0,8
1,2
2,0
1,6
0,8
0,3
0,0
0,9
0,1
1,2
0,5
0,7
1,0
0,7
0,3
0,1
0,0
0,5
0,1
1,1
0,7
1,0
1,5
1,1
0,6
0,2
0,0
0,7
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
10.6.3). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af misbrug som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.616 og 916 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til 43,9 % og 20,7 % af alle skadestuebesøg på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd
og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestue-
besøg falder med stigende uddannelsesniveau.
153
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0154.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.6.3 Misbrug, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i for-
hold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i alders-
gruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
4.891
4.389
1.239
10.519
1.782
1.678
973
4.433
Antal
Mænd Kvinder
3.408
1.208
–
4.616
759
157
–
916
Andel (%)
Mænd Kvinder
69,7
27,5
–
43,9
42,6
9,4
–
20,7
10.7
Misbrug og primærsektor
For misbrug er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-
ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som merforbrug i gruppen af personer med mis-
brug sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset
misbrug.
Personer med misbrug har årligt 502.545 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden misbrug
(tabel 10.7.1). Der er næsten lige mange besøg blandt mænd og blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses i
aldersgruppen 45-64 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge udgør 1,3 % af alle besøg hos alment
praktiserende læge, hvilket dækker over 1,8 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 1,0
% af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder. Andelen af besøg er større blandt mænd i forhold
til andelen af besøg blandt kvinder for personer på 64 år eller derunder.
Tabel 10.7.1 Misbrug. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
0
16.599
34.683
54.401
74.407
62.735
25.990
4.139
317
273.271
Antal besøg
Kvinder
0
20.096
24.667
32.671
57.850
57.038
29.754
6.346
852
229.274
I alt
0
36.695
59.350
87.072
132.257
119.773
55.744
10.485
1.169
502.545
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
1,8
3,1
3,3
3,6
2,5
1,0
0,2
0,1
1,8
0,0
1,0
0,9
1,1
1,8
1,8
0,9
0,3
0,1
1,0
0,0
1,2
1,5
1,8
2,5
2,1
1,0
0,3
0,1
1,3
Personer med misbrug har årligt 34.106 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden misbrug
(tabel 10.7.2). For både mænd og kvinder indtræffer de fleste besøg i aldersgruppen 25-64 år. Besøg hos psykia-
ter eller psykolog blandt personer med misbrug udgør 3,9 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog, hvilket
dækker over 5,9 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog blandt mænd og 2,9 % af alle besøg hos psykiater
eller psykolog blandt kvinder. Andelen af besøg er størst blandt mænd i alle aldersgrupper.
154
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0155.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.7.2 Misbrug. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal besøg
Mænd
Kvinder
0
1.865
3.296
3.803
3.558
3.130
995
164
15
16.826
0
1.917
2.592
2.887
3.916
3.963
1.720
244
41
17.280
I alt
0
3.782
5.888
6.690
7.474
7.093
2.715
408
56
34.106
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
4,4
5,3
6,2
6,9
9,2
7,8
4,7
1,9
5,9
0,0
2,2
1,9
2,1
3,6
5,6
5,7
2,6
1,4
2,9
0,0
2,9
2,9
3,4
4,6
6,8
6,3
3,2
1,5
3,9
De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 10.7.3). Hvis hele
befolkningen havde samme besøgsmønster for misbrug som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der
årligt have været 89.303 og 55.507 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 42,7 % og
31,9 % af alle besøg på grund af misbrug blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes
ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 10.7.3 Misbrug. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
86.887
97.821
24.514
209.222
78.700
65.065
30.004
173.769
Antal
Mænd Kvinder
54.748
34.555
–
89.303
40.021
15.486
–
55.507
Andel (%)
Mænd Kvinder
63,0
35,3
–
42,7
50,9
23,8
–
31,9
10.8
Misbrug og førtidspensioner
Misbrug er årligt årsag til 546 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fire ses blandt mænd (tabel 10.8.1). De
fleste nytilkendte førtidspensioner på grund af misbrug ses i aldersgruppen 45-54 år. Misbrug er årsag til 3,4 % af
alle nytilkendelser, hvilket dækker over 5,4 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 1,7 % af alle nytilkendelser
blandt kvinder.
Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer
under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal
nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (3).
155
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0156.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.8.1 Misbrug. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af misbrug og andelen af alle nytilkendte førtids-
pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd Kvinder
I alt
2
28
89
165
123
407
3
7
31
59
39
139
5
35
120
224
162
546
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,3
3,7
6,2
7,0
5,5
5,4
0,5
0,9
1,6
2,1
1,7
1,7
0,4
2,3
3,6
4,3
3,6
3,4
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 10.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspension for misbrug som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 303 og 88 færre nytilkendte førtidspensioner blandt hen-
holdsvis mænd og kvinder, svarende til 83,2 % og 71,5 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af misbrug
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at
andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 10.8.2 Misbrug. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
197
154
13
364
78
35
10
123
Antal
Mænd Kvinder
182
121
–
303
68
20
–
88
Andel (%)
Mænd Kvinder
92,4
78,6
–
83,2
87,2
57,1
–
71,5
10.9
Misbrug og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af misbrug beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med misbrug sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens
sygelighed fraset misbrug.
Erhvervsaktive personer med misbrug har årligt 768.690 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden mis-
brug (tabel 10.9.1). To ud af tre sygedage ses blandt mænd, og flest sygedage ses i aldersgruppen 45-54 år. Den
største andel af sygedage på grund af misbrug ses blandt de 16-34-årige. Sygedagene blandt personer med
misbrug udgør 2,9 % af alle sygedage, hvilket dækker over 4,5 % og 1,7 % af alle sygedage blandt henholdsvis
mænd og kvinder.
156
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0157.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.9.1 Misbrug. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
30.957
107.345
125.485
150.692
84.745
499.224
22.782
55.755
55.362
92.265
43.302
269.466
I alt
53.739
163.100
180.847
242.957
128.047
768.690
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
4,9
5,8
4,5
4,5
3,3
4,5
3,2
1,9
1,2
1,9
1,6
1,7
4,0
3,5
2,4
3,0
2,4
2,9
10.10
Misbrug og sundhedsøkonomi
Hvert år koster misbrug 785,3 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 10.10.1 fremgår det, hvordan omkostnin-
gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er
størst i aldersgruppen 45-64 år for både mænd og kvinder, og størstedelen (65 %) af de samlede omkostninger
ses blandt mænd. Omkostninger til indlæggelser på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør den største om-
kostning blandt mænd (39 %), hvorimod det er omkostninger til hjemmehjælp/praktisk hjælp, der udgør den stør-
ste omkostning blandt kvinder (31 %). Skadestuebesøg og ambulante hospitalsbesøg på somatiske og psykiatri-
ske afdelinger udgør tilsammen 5 % af omkostningerne. Primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge,
psykolog og psykiater) udgør 7 % af alle omkostninger. Omkostninger til receptpligtig medicin udgør 25 % af de
samlede omkostninger. Hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør 28 % af alle omkostninger til behandling og pleje af
misbrug.
Tidlig død på grund af misbrug medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 367,9
mio. kr. (tabel 10.10.2). Det sparede sundhedskonsum er meget større blandt mænd end blandt kvinder. Der ses
ikke negative nettoomkostninger i nogen aldersgrupper. De samlede nettoomkostninger forbundet med behand-
ling og pleje af misbrug er 417,4 mio. kr. årligt.
157
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0158.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.10.1 Misbrug. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
2,5
29,1
36,1
10,6
0,4
78,7
275,7
3,2
92,2
87,3
14,0
0,3
197,0
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Primær-
besøg
besøg
sektor
0,1
9,9
5,5
1,8
0,0
17,3
0,2
4,3
3,1
1,3
0,1
9,0
26,3
0,2
5,6
5,7
0,7
0,0
12,2
0,2
2,2
2,6
0,4
0,0
5,4
17,6
0,0
13,1
14,2
2,5
0,0
29,8
0,0
10,1
11,6
3,0
0,1
24,8
54,6
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
5,1
59,1
62,5
3,2
129,9
∙
0,9
32,5
51,3
2,7
87,4
217,3
5,6
63,1
43,6
6,6
0,2
119,1
5,1
28,4
32,1
8,6
0,4
74,6
193,7
Tabel 10.10.2 Misbrug. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
9,1
189,0
215,5
88,1
3,7
505,4
8,1
74,9
118,0
75,2
3,6
279,8
785,3
0,0
21,7
168,7
84,8
2,6
277,8
0,0
3,1
51,1
33,0
2,9
90,1
367,9
9,1
167,3
46,9
3,2
1,1
227,6
8,1
71,9
66,9
42,2
0,7
189,8
417,4
10.11
Misbrug og produktionstab
Hvert år koster misbrug 3.795,6 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 10.11.1). Omkostningerne er langt
større blandt mænd end blandt kvinder og størst i den ældste aldersgruppe for både mænd og kvinder. Misbrug
158
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0159.png
Kapitel 10
Misbrug
er årsag til produktionstab på 143,3 mio. kr. på grund af sygedage, 2.208,1 mio. kr. på grund af førtidspensioner,
og død inden alder 66 år på grund af misbrug koster 1.444,1 mio. kr. hvert år på grund af tabt produktion. Stør-
stedelen af det samlede produktionstab på grund af misbrug skyldes altså førtidspensioner.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 1.341,5 mio. kr. for mænd og 406,9 mio. kr. for kvinder.
Tabel 10.11.1 Misbrug. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
46,2
48,3
94,5
21,7
27,1
48,8
143,3
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
801,8
943,1
1.744,9
217,0
246,2
463,2
2.208,1
348,1
866,5
1.214,6
33,8
195,7
229,5
1.444,1
I alt
1.196,1
1.857,9
3.054,0
272,6
469,0
741,6
3.795,6
10.12
Kommentarer til resultater
Misbrug ligger højt for de fleste sygdomsbyrdemål i denne rapport. Prævalensen af misbrug findes til at være
omtrent 96.000 med højeste rate blandt de 25-34-årige og med højeste antal blandt de 45-54-årige for både
mænd og kvinder. Personer med misbrug debuterer som unge, hvilket tydeligt ses af de høje rater for incidens og
antal incidente tilfælde blandt især de 16-24-årige.
Prævalens af misbrug er i denne rapport estimeret ved personer identificeret i Landspatientregisterets somatiske
og psykiatriske dele, som har været på skadestue, i ambulatorie eller indlagt på grund af misbrug. Således er det
kun personer, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet og dermed formodentligt har et forholdsvist svært
tilfælde af misbrug, der er medtaget (4). Prævalens opgjort ved hjælp af selvudfyldte spørgeskemaer eller andre
befolkningsundersøgelser må forventes at give anledning til væsentlig højere prævalens, fordi man her også
identificerer personer uden for hospitalssektoren. Sådanne tilfælde opdages ikke med den her benyttede metode,
hvorfor prævalensen må antages at være underestimeret.
Misbrug er ikke årsag til flest dødsfald, men ses der på antallet af tabte leveår, rangerer misbrug relativt højt –
særligt blandt mænd. Dette er en afspejling af, at der er relativt mange dødsfald blandt de unge, som har mange
leveår at miste, hvilket også giver sig til udtryk i den høje dødelighedsandel på knap 9 % blandt de 35-54-årige
mænd. I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for
misbrugslidelser fra 2010 for Danmark på 25 og 7 per 100.000 for henholdsvis mænd og kvinder. Dødelighedsra-
ten er væsentlig højere end i Finland, Norge og Sverige for både mænd og kvinder (5). Imidlertid må det nævnes,
at det globale sygdomsbyrdestudie har en bredere definition af misbrugslidelser, end hvad misbrug dækker over i
denne rapport. Således er der i det globale studie inkluderet enkelte koder for utilsigtede forgiftninger med diverse
psykoaktive stoffer inklusive alkohol samt medfødt alkoholsyndrom. Dette burde dog ikke have den store indvirk-
ning på det overordnede billede for de nordiske lande.
Der er for misbrug forholdsvis mange registreringer fra både den psykiatriske og den somatiske del af Landspati-
entregisteret. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer misbrug hver syvende indlæggelse og
hvert sjette skadestuebesøg, og er dermed en væsentlig kontaktårsag i psykiatrien. På trods af, at misbrug defi-
neres som en psykisk sygdom, er der også relativt mange somatiske indlæggelser på grund af misbrug. Desuden
159
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 10
Misbrug
skal man være opmærksom på, at mange personer med misbrug vil blive registreret med en ulykkesdiagnose i
forbindelse med et skadestuebesøg. Disse tilfælde vil således ikke fremgå af skadestueopgørelsen for misbrug i
denne rapport.
Personer med misbrug er i relativ hyppig kontakt med primærsektoren. Således har personer med misbrug hen-
holdsvis 500.000 og 34.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og psykiater/psykolog sammenlignet med
personer uden misbrug.
Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 35 % af de samlede omkostninger
til behandling og pleje af misbrug på knap 790 mio. kr. Foruden de store omkostninger forbundet med indlæg-
gelser er hjemmehjælp/praktisk hjælp og receptpligtig medicin ligeledes tunge økonomiske byrder, som udgør
henholdsvis 28 % og 25 % af de samlede omkostninger forbundet med misbrug. Omkostningerne er størst for
både mænd og kvinder i alderen 45-64 år, men også blandt de 16-44-årige mænd er de store. De forholdsvis
mange skadestuebesøg på grund af misbrug afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkostningen til besø-
gene er den tredje største blandt alle sygdommene i denne rapport. De samlede omkostninger modsvares af
sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død på knap 370 mio. kr.
Psykisk sygdom er årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner. Misbrug i sig selv er årsag til godt 5 %,
hvoraf tre ud af fire nytilkendte førtidspensioner er blandt mænd. Da et formål med ændringen i førtidspensions-
lovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt, at det især er
nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet misbrug, der siden 2013 er faldet betydeligt
i antal. Sygedage på grund af misbrug er også hyppige, med 4 % af alle sygedage blandt mænd. På grund af
generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og tidlig død medfører misbrug et
produktionstab på 3.800 mio. kr. og ligger dermed højt placeret sammen med de øvrige psykiske sygdomme.
Misbrug er således anledning til en tung samfundsøkonomisk byrde, især på grund af den forholdsvis tidlige de-
but, som i mange tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Omkostningerne i forbindelse med
tabt produktion modsvares af årlige besparelser i det fremtidige konsum på 1.750 mio. kr. som følge af kortere
levetid.
I modsætning til de fleste psykiske sygdomme er flere mænd end kvinder belastet af misbrug. Således udtrykker
det globale sygdomsbyrdestudie, at misbrugslidelser er næsten syv gange mere hyppig blandt mænd end blandt
kvinder (6). I denne rapport synes forskellen ikke så voldsom, men en markant kønsforskel i prævalensen ses
dog, hvor godt tre ud af fem tilfælde er mænd. Hertil udgør sygdomsbyrden blandt mænd størstedelen af byrden
for alle sygdomsbyrdemål. Merforbruget af læge- og psykolog-/psykiaterbesøg er nogenlunde ens for mænd og
kvinder på trods af mænds overrepræsentation blandt de prævalente tilfælde.
Social ulighed slår igennem på alle sygdomsbyrdemål for misbrug, og der ses en tydelig social gradient i stort set
alle mål, således at sygdomsbyrden er højere med aftagende uddannelsesniveau. Årsagssammenhængen er dog
ikke klar. Det er muligt, at adfærd relateret til uddannelsesniveau er forklaringen på, at sygdomsbyrdemål for mis-
brug er højere blandt de kortest uddannede, men det er også en mulighed, at den høje incidens af psykiske lidel-
ser på grund af misbrug i de yngre aldersgrupper bevirker, at mange ikke starter eller gennemfører en uddan-
nelse, og der kan derfor være tale om omvendt årsagssammenhæng.
10.13
Metode
I denne rapport er misbrug defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10). De
specifikke koder fremgår af tabel 10.13.1.
Opgørelsen af incidens og prævalens af misbrug er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets
somatiske og psykiatriske dele samt Dødsårsagsregisteret i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for
yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af misbrug er baseret på Dødsårsags-
registeret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er misbrug.
160
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0161.png
Kapitel 10
Misbrug
Tabel 10.13.1 Diagnoseklassifikation af misbrug
Sygdom
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af:
alkoholbrug
opiatbrug
cannabismisbrug
sedativa- eller hypnotikabrug
kokainmisbrug
misbrug af andre centralstimulerende stoffer (inkl. koffein)
hallucinogenmisbrug
misbrug af flygtige opløsningsmidler
brug af psykoaktive stoffer
F10
F11
F12
F13
F14
F15
F16
F18
F19
ICD-10
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af misbrug er baseret på
Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en akti-
onsdiagnose som angivet i tabel 10.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg
og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af misbrug benyttes
Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af
besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med misbrug sammenlignet
med en gruppe af personer, der ikke har misbrug, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige
sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af misbrug anvendes sygedage, førtidspensioner og døds-
fald. Antallet af sygedage på grund af misbrug opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver
årsagen til sygefravær. Der er opgjort sygedage for personer med misbrug i forhold til personer uden misbrug.
Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af misbrug er fundet i
Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af misbrug benyttes Landspatient-
registerets afregningsdata (DRG og DAGS) – igen både den somatiske og psykiatriske del – samt bruttohonora-
rer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger
til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for per-
soner med misbrug sammenlignet med personer uden misbrug. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne
N03, N05-N07 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem grup-
pen af personer med misbrug og en udvalgt gruppe af personer uden misbrug. Medicinudgifterne er udelukkende
udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne
aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med misbrug ved at benytte forekomsten i alders-
gruppen 0-15 år og estimatet for meromkostningen for de 16-24-årige.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
161
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 10
Misbrug
10.14
1.
2.
3.
Referencer
World Health Organization. ICD-10 Version: 2015. [09-12-2014].
apps.who.int/classifications/icd10/browse/2015/en.
Rindom H. Rusmidlernes biologi: om hjernen, sprut og stoffer: Sundhedsstyrelsen; 1999.
Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].
www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o
g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.
Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public
Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Mathers C, Fat DM, Boerma JT. The global burden of disease: 2004 update. Geneva: World Health
Organization, 2008.
4.
5.
6.
162
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0163.png
Kapitel 11
Depression
11 DEPRESSION
I Danmark er der årligt 11.000 nye tilfælde af depression, og 32.000 mænd og 59.000 kvinder lever med
depression, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret.
Der registreres årligt 2.800 og 4.800 psykiatriske indlæggelser med depression som aktionsdiagnose
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Det svarer til 11 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd
og 19 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder.
Der registreres årligt 130.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med depression som aktionsdiag-
nose. Det svarer til 14 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 4.200 og 6.200 psykiatriske skadestuebesøg med depression som aktionsdiagnose
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Det svarer til 10 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt
mænd og 15 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt kvinder.
Personer med depression har årligt 610.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 100.000 flere
besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden depression. Det svarer til 2 % af alle besøg hos
alment praktiserende læge og 12 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog.
Depression er årligt årsag til 230 og 520 nytilkendte førtidspensioner blandt henholdsvis mænd og kvin-
der. Det svarer til 3 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 6 % af alle nytilkendelser blandt kvinder.
Erhvervsaktive personer med depression har årligt 1,7 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden depression. Det svarer til 6 % af alle sygedage.
Hvert år koster depression 1.220 mio. kr. i behandling og pleje.
Hvert år koster depression 3.110 mio. kr. på grund af tabt produktion.
11.1
Indledning
Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark og i verden. Overordnet findes der to
former for depression; den bipolare (tidligere kaldet maniodepressiv) og den unipolare depression. I denne rap-
port henvises til den unipolare depression, som enten kan være enkeltepisoder eller periodisk depression med
eller uden psykosesymptomer. Depression kan karakteriseres som let, moderat eller svær, alt efter funktionsni-
veau og symptomer som blandt andre dyb tristhed, tab af livslyst, skyldfølelse, lavt selvværd, søvnbesvær (1, 2).
Årsagerne til depression er et komplekst samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer. Blandt andet
kan stressende livsbegivenheder være med til at udløse en depression. Derudover er der sammenhæng mellem
somatiske og psykiske sygdomme, som kan forstærke eller føre til hinanden (2, 3).
163
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0164.png
Kapitel 11
Depression
Psykiske lidelser, inklusive depression, er yderst belastende og rangerer højt, når det kommer til antal år, der
leves med funktionsevnenedsættelse
,
og WHO forudser, at unipolar depression vil være en af de to mest bela-
stende sygdomme i 2020 (1, 2, 4). Depressioner starter ofte i 20-30-årsalderen, men også mange helt unge, især
piger, og ældre oplever depression for første gang (5). Det menes ikke, at den generelle prævalens af depression
i befolkningen er steget i perioden 2001 til 2011 (6). Dette på trods af at 460.000 danskere i 2011 købte antide-
pressiv medicin, hvilket er en fordobling over 10 år. Det skal dog tages i betragtning, at medicinen ikke ude-
lukkende benyttes til behandling af depression (7). Størstedelen af personer, der tidligere har oplevet en depres-
sion, vil på et senere tidspunkt opleve endnu en depressiv episode (8).
11.2
Forekomst af depression
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med depression i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, med mindre personen allerede
var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med depression (prævalensen), er
opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-
årsperiode før det pågældende år. Dermed består opgørelserne kun af de forholdsvist alvorlige tilfælde af de-
pression. Mindre alvorlige tilfælde, der eksempelvis udelukkende foranlediger kontakt til primærsektoren, indgår
således ikke.
Der er årligt 10.535 incidente tilfælde af depression, svarende til en incidensrate på 146 per 100.000 mænd og
235 per 100.000 kvinder (tabel 11.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af depression ses i aldersgruppen 35-
44 år blandt mænd og i aldersgruppen 16-24 år blandt kvinder
.
Tabel 11.2.1 Depression. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
24
202
201
191
181
139
116
220
316
146
48
471
366
281
237
158
158
325
404
235
Mænd
141
607
651
741
705
484
309
265
108
4.011
Antal
Kvinder
266
1.339
1.154
1.062
896
550
447
510
300
6.524
I alt
407
1.946
1.805
1.803
1.601
1.034
756
775
408
10.535
I Danmark lever 32.209 mænd og 59.005 kvinder med forholdsvis alvorlig depression (tabel 11.2.2). Prævalensra-
ten er højest blandt personer på 85 år eller derover for både mænd (2.280 per 100.000) og kvinder (4.151 per
100.000), mens antallet er højest blandt mænd i alderen 35-54 år og blandt kvinder i alderen 25-44 år.
164
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0165.png
Kapitel 11
Depression
Tabel 11.2.2 Depression. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
161
687
1.517
1.633
1.675
1.505
1.168
1.515
2.280
1.153
340
1.754
3.270
2.818
2.531
2.085
1.834
2.814
4.151
2.078
Mænd
941
2.179
4.996
6.503
6.574
5.341
3.064
1.825
786
32.209
Antal
Kvinder
1.889
5.328
10.689
11.038
9.749
7.467
5.145
4.505
3.195
59.005
I alt
2.830
7.507
15.685
17.541
16.323
12.808
8.209
6.330
3.981
91.214
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
11.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for depression som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 436 og 510 færre incidente tilfælde af depression blandt hen-
holdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,6 % og 16,3 % af alle incidente tilfælde på grund af depression blandt
henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af
ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 11.2.3 Depression. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
751
1.112
367
2.230
1.213
1.236
685
3.134
Antal
Mænd Kvinder
263
173
–
436
377
133
–
510
Andel (%)
Mænd Kvinder
35,0
15,6
–
19,6
31,1
10,8
–
16,3
11.3
Depression og indlæggelser
Der registreres årligt 671 somatiske indlæggelser og 7.643 psykiatriske indlæggelser med depression som akti-
onsdiagnose. De somatiske indlæggelser udgør dermed en meget lille del af de samlede indlæggelser på grund
af depression. Der ses langt flere psykiatriske indlæggelser blandt kvinder (tabel 11.3.1). Antallet af indlæggelser
på grund af depression stiger med alderen indtil 55-årsalderen, hvorefter det falder. Størstedelen af indlæggel-
serne ses blandt personer i alderen 35-54 år, men alle aldersgrupper er repræsenteret. Indlæggelser på grund af
depression udgør 14,9 % af alle psykiatriske indlæggelser, hvilket dækker over 11,1 % af alle psykiatriske ind-
læggelser blandt mænd og 18,7 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder.
165
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0166.png
Kapitel 11
Depression
Tabel 11.3.1 Depression, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
32
220
349
545
582
460
376
188
54
2.806
84
515
614
741
728
604
653
572
326
4.837
116
735
963
1.286
1.310
1.064
1.029
760
380
7.643
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
9,5
6,9
7,5
9,1
10,5
14,1
24,7
28,3
29,0
11,1
13,3
11,8
14,6
15,7
15,9
19,7
29,4
40,9
52,2
18,7
12,0
9,7
10,8
12,1
12,9
16,8
27,5
36,8
46,9
14,9
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
11.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af depression som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 274 og 679 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til 11,8 % og 18,3 % af alle indlæggelser på grund af depression blandt henholdsvis mænd
og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggel-
ser falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 11.3.2 Depression, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
740
1.171
416
2.327
1.580
1.402
732
3.714
Antal
Mænd Kvinder
170
104
–
274
484
195
–
679
Andel (%)
Mænd
Kvinder
23,0
8,9
–
11,8
30,6
13,9
–
18,3
11.4
Depression og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 3.577 somatiske ambulante hospitalsbesøg og 133.680 psykiatriske ambulante hospitalsbe-
søg med depression som aktionsdiagnose, og de somatiske ambulante hospitalsbesøg udgør dermed en meget
lille del af de samlede ambulante hospitalsbesøg på grund af depression. Blandt de psykiatriske ambulante hospi-
talsbesøg er syv ud af ti blandt kvinder (tabel 11.4.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt
personer i alderen 35-44 år. Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af depression udgør 14,3 % af alle
psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 9,9 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg
blandt mænd og 17,3 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.
166
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0167.png
Kapitel 11
Depression
Tabel 11.4.1 Depression, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle
ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
1.496
3.930
5.871
8.579
8.360
5.310
2.658
1.596
534
38.334
2.908
13.639
19.724
21.393
17.163
8.872
4.950
4.503
2.194
95.346
4.404
17.569
25.595
29.972
25.523
14.182
7.608
6.099
2.728
133.680
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
3,0
6,9
7,7
11,1
12,6
15,3
17,8
18,1
15,0
9,9
7,5
11,9
15,7
20,7
22,8
21,6
21,8
25,8
20,6
17,3
5,0
10,2
12,7
16,6
18,0
18,7
20,2
23,2
19,2
14,3
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 11.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af de-
pression som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.203 og 7.753 færre ambu-
lante hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til11,5 % og 12,0 % af alle ambulante hospi-
talsbesøg på grund af depression blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesni-
veau.
Tabel 11.4.2 Depression, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og eks-
tra ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt
gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
8.340
14.337
5.217
27.894
18.740
28.967
17.033
64.740
Antal
Mænd Kvinder
1.948
1.255
–
3.203
3.570
4.183
–
7.753
Andel (%)
Mænd Kvinder
23,4
8,8
–
11,5
19,1
14,4
–
12,0
11.5
Depression og skadestuebesøg
Der registreres årligt 186 somatiske skadestuebesøg og 10.350 psykiatriske skadestuebesøg med depression
som aktionsdiagnose, og de somatiske skadestuebesøg udgør dermed en meget lille del af de samlede skade-
stuebesøg på grund af depression. Blandt de psykiatriske skadestuebesøg ses flest blandt kvinder (tabel 11.5.1).
For mænd er antallet af besøg stigende indtil 45-årsalderen, mens antallet af besøg for kvinder topper blandt de
16-24-årige og derefter falder. Depression er årsag til 9,7 % og 15,3 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt
henholdsvis mænd og kvinder. Blandt de ældre aldersgrupper er depression årsag til en væsentlig større andel af
de psykiatriske skadestuebesøg i forhold til de yngre aldersgrupper.
167
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0168.png
Kapitel 11
Depression
Tabel 11.5.1 Depression, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
00-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
38
585
743
885
772
577
356
161
43
4.160
83
1.272
1.137
987
941
676
577
401
116
6.190
121
1.857
1.880
1.872
1.713
1.253
933
562
159
10.350
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
8,2
9,2
9,2
8,8
7,9
10,7
18,4
27,4
26,5
9,7
9,5
14,1
15,4
13,3
13,3
15,1
23,1
35,2
29,5
15,3
9,0
12,1
12,2
10,7
10,1
12,7
21,0
32,5
28,6
12,4
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
11.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for depression som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 312 og 398 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til hver tiende af alle skadestuebesøg på grund af depression. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 11.5.2 Depression, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i
forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i
aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
888
1.450
550
2.888
1.309
1.618
928
3.855
Antal
Mænd Kvinder
234
78
–
312
215
183
–
398
Andel (%)
Mænd Kvinder
26,4
5,4
–
10,8
16,4
11,3
–
10,3
11.6
Depression og primærsektor
For depression er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-
sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
depression sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed
fraset depression.
Personer med depression har årligt 607.090 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden de-
pression (tabel 11.6.1). Der er flere end dobbelt så mange besøg blandt kvinder end blandt mænd, og de højeste
antal besøg ses i aldersgruppen 35-54 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med
depression udgør 1,7 % af alle besøg hos alment praktiserende læge. Andelen af besøg er større blandt kvinder
end blandt til mænd i alle aldersgrupper.
168
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0169.png
Kapitel 11
Depression
Tabel 11.6.1 Depression. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
604
10.833
25.258
38.977
43.267
37.642
22.426
12.469
4.476
195.952
Antal besøg
Kvinder
1.336
37.568
62.678
75.703
75.927
61.558
45.360
34.179
16.829
411.138
I alt
1.940
48.401
87.936
114.680
119.194
99.200
67.786
46.648
21.305
607.090
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
1,2
2,2
2,4
2,1
1,5
0,8
0,7
0,7
1,3
0,1
1,8
2,2
2,5
2,4
1,9
1,4
1,4
1,2
1,8
0,1
1,6
2,2
2,4
2,3
1,7
1,2
1,1
1,1
1,6
Personer med depression har årligt 103.665 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden depres-
sion (tabel 11.6.2). Antallet af besøg hos psykiater eller psykolog er højest blandt kvinder og højest i aldersgrup-
pen 35-44 år for både mænd og kvinder. Besøg hos psykiater eller psykolog blandt personer med depression
udgør 11,7 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog, hvilket dækker over 11,1 % af alle besøg hos psykiater
eller psykolog blandt mænd og 12,0 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog blandt kvinder. Andelen af be-
søg er størst blandt kvinder på 44 år eller derunder og størst blandt mænd på 55 år eller derover.
Tabel 11.6.2 Depression. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
127
2.979
6.069
7.052
6.926
5.327
2.514
722
175
31.891
Antal besøg
Kvinder
75
8.000
15.973
16.109
14.535
9.819
5.066
1.813
384
71.774
I alt
202
10.979
22.042
23.161
21.461
15.146
7.580
2.535
559
103.665
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,7
7,0
9,8
11,5
13,4
15,7
19,7
20,6
21,7
11,1
0,6
9,2
11,6
11,8
13,3
13,9
16,8
19,3
13,1
12,0
0,6
8,5
11,0
11,7
13,3
14,5
17,6
19,6
15,0
11,7
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 11.6.3). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster for depression som personer med mellemlang/lang uddannelse,
ville der årligt have været 34.218 og 49.877 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 22,8
% og 17,1 % af alle besøg på grund af depression blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed
kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddan-
nelsesniveau.
169
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0170.png
Kapitel 11
Depression
Tabel 11.6.3 Depression. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang ud-
dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-
2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
49.514
76.873
23.813
150.200
108.801
120.272
63.200
292.273
Antal
Mænd
Kvinder
18.217
16.001
–
34.218
30.431
19.446
–
49.877
Andel (%)
Mænd Kvinder
36,8
20,8
–
22,8
28,0
16,2
–
17,1
11.7
Depression og førtidspensioner
Depression er årligt årsag til 751 nytilkendte førtidspensioner, heraf ses flere end dobbelt så mange blandt kvin-
der som blandt mænd (tabel 11.7.1). Langt størstedelen af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af depressi-
on ses i aldersgruppen 35-64 år. Depression er årsag til 4,7 % af alle nytilkendelser, 5,4 % af alle nytilkendelser i
aldersgruppen 35-44 år og 5,6 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 45-54 år.
Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer
under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal
nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (9).
Tabel 11.7.1 Depression. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af depression og andelen af alle nytilkendte før-
tidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
2
14
48
89
74
227
3
36
130
203
152
524
5
50
178
292
226
751
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,3
1,8
3,4
3,8
3,3
3,0
0,5
4,5
6,9
7,2
6,6
6,3
0,4
3,2
5,4
5,6
5,0
4,7
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 11.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af depression som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 56 og 85 færre nytilkendte førtidspensioner
blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 31,5 % og 19,1 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund
af depression blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient,
således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.
170
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0171.png
Kapitel 11
Depression
Tabel 11.7.2 Depression. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
65
87
26
178
135
200
110
445
Antal
Mænd Kvinder
36
20
–
56
46
39
–
85
Andel (%)
Mænd
Kvinder
55,4
23,0
–
31,5
34,1
19,5
–
19,1
11.8
Depression og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af depression beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med depression sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens
sygelighed fraset depression.
Erhvervsaktive personer med depression har årligt 1,7 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden
depression (tabel 11.8.1). To ud af tre sygedage ses blandt kvinder, og det højeste antal sygedage ses i alders-
gruppen 35-44 år. Blandt kvinder i alderen 16-24 år udgør sygedage på grund af depression mere end hver nien-
de af alle sygedage. Sygedagene blandt personer med depression udgør 6,2 % af alle sygedage, hvilket dækker
over 5,4 % af alle sygedage blandt mænd og 6,7 % af alle sygedage blandt kvinder.
Tabel 11.8.1 Depression. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
32.078
124.206
192.307
173.578
84.056
606.225
Antal sygedage
Kvinder
81.906
282.809
329.637
262.398
94.304
1.051.054
I alt
113.984
407.015
521.944
435.976
178.360
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
5,1
6,7
6,9
5,2
3,3
5,4
11,7
9,9
7,1
5,5
3,4
6,7
8,5
8,6
7,0
5,4
3,3
6,2
1.657.279
11.9
Depression og sundhedsøkonomi
Hvert år koster depression 1.218,1 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 11.9.1 fremgår det, hvordan omkost-
ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostninger
forbundet med depression er størst blandt kvinder. De største omkostninger ses i aldersgruppen 16-64 år blandt
mænd og 16-44 år blandt kvinder. Omkostninger til indlæggelser på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør
46 % af alle omkostninger, imens skadestuebesøg og ambulante hospitalsbesøg på somatiske og psykiatriske
afdelinger tilsammen udgør 23 % af alle omkostninger. Primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge,
psykolog og psykiater) udgør 8 % af alle omkostninger. Receptpligtig medicin udgør 9 %, og hjemme-
hjælp/praktisk hjælp udgør 14 % af alle omkostninger forbundet med depression.
171
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0172.png
Kapitel 11
Depression
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor depression er anført som den tilgrundliggende dødsår-
sag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne
er derfor lig de samlede omkostninger (tabel 11.9.2).
Tabel 11.9.1 Depression. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
0,7
124,5
99,4
101,9
21,5
348,0
562,9
0,3
78,9
80,9
49,2
5,6
214,9
Ambulante
besøg
4,5
33,6
24,8
8,6
1,3
72,8
8,5
99,1
47,4
18,6
4,8
178,4
251,2
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Skadestue-
Primær-
besøg
sektor
3,9
2,3
1,4
0,6
0,0
8,2
11,8
3,5
1,7
1,0
0,1
18,1
26,3
0,2
14,5
12,3
3,8
0,4
31,2
0,2
34,2
21,7
8,1
1,2
65,4
96,6
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
1,8
12,0
37,0
9,3
60,1
∙
3,4
19,3
80,6
11,3
114,6
174,7
0,8
15,0
12,1
6,3
1,2
35,4
1,8
29,6
21,6
13,9
3,9
70,8
106,2
Tabel 11.9.2 Depression. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
9,8
146,1
143,5
105,5
17,8
422,7
23,1
294,3
211,0
224,1
42,9
795,4
1.218,1
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
9,8
146,1
143,5
105,5
17,8
422,7
23,1
294,3
211,0
224,1
42,9
795,4
1.218,1
172
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0173.png
Kapitel 11
Depression
11.10
Depression og produktionstab
Hvert år koster depression 3.105,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 11.10.1). Omkostningerne er langt
større blandt kvinder end blandt mænd, mens omkostningerne stort set er ens for de to aldersgrupper 16-44 år og
45-65 år. Depression er årsag til produktionstab på 350,9 mio. kr. på grund af sygedage og 2.754,5 mio. kr. på
grund af førtidspensioner, og dermed udgør omkostningerne til førtidspensioner langt størstedelen af det samlede
produktionstab på grund af depression. Der ses næsten dobbelt så mange omkostninger ved førtidspensioner på
grund af depression blandt kvinder sammenlignet med mænd. Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald,
hvor depression er anført som den tilgrundliggende dødsårsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige
sundhedskonsum grundet tidlig død.
Tabel 11.10.1 Depression. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
71,0
70,2
141,2
125,0
84,7
209,7
350,9
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
418,9
516,6
935,5
918,8
900,2
1.819,0
2.754,5
I alt
489,9
586,8
1.076,7
1.043,9
984,9
2.028,8
3.105,5
11.11
Kommentarer til resultater
Depression ligger relativt højt for næsten alle byrdemål. Prævalensen af depression baseret på registeropgørelser
findes til at være godt 91.000, med højest antal blandt de yngre aldersgrupper, men med højest prævalensrate
blandt personer ældre end 84 år, hvilket til dels er en afspejling af, at man lever længe med depression. Inciden-
sen findes til knap 11.000, og det ses, at antal incidente tilfælde og incidensraten er størst blandt kvinder i alders-
gruppen 16-24 år, selvom incidensraten blandt de ældste kvinder ligeledes er høj. Det samme mønster gælder for
mænd; den største incidensrate ses blandt de yngre (16-34 år) og de ældste (75 år eller derover), selvom forskel-
lene aldersgrupperne imellem ikke er så markante som for kvinder.
I en undersøgelse foretaget i den danske befolkning findes en prævalens af depression på 3-4 %, og Psykiatrifon-
den anslår, at 100.000-200.000 danskere lider af en depression i mild, moderat eller svær grad (10, 11). Hertil
angiver Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression (2007), at risikoen for at få en depression
på et tidspunkt i livet er 17-18 % (12). I en nordisk undersøgelse fra 2006 blev det blandt 302 danske lægeprak-
sisser fundet, at 12-14 % af patienterne havde moderat til svær depression (13), hvilket kan siges at være høje
mål i forhold til de 3-4 % fra den danske befolkningsundersøgelse (10). De danske prævalenser lå desuden høje-
re end prævalenser for både Sverige, Norge og Finland (13).
Forskelle på estimater af prævalens og incidens er en afspejling af definition og afgrænsning af sygdommen samt
forskellige anvendte metoder til belysning af prævalensen. Prævalens og incidens af depression er i denne rap-
port estimeret ved personer identificeret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, som har været
på skadestue, i ambulatorier eller indlagt på grund af depression. Således er det kun personer, der har været i
kontakt med hospitalsvæsenet og dermed formodentligt har et forholdsvist svært tilfælde af depression, der er
medtaget (14). Prævalens opgjort ved hjælp af selvudfyldte spørgeskemaer giver anledning til væsentlig højere
prævalens, fordi man her fanger personer uden for hospitalssektoren med symptomer på depression (10). Som
eksempel herpå anslår Psykiatrifonden, at omtrent 75.000 personer har lettere depressioner, som oftest kan
173
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 11
Depression
håndteres uden for hospitalssektoren (15). Sådanne tilfælde nås ikke med metoden benyttet i denne rapport,
hvorfor prævalensen og incidensen kan antages at være underestimeret i denne rapport.
Dødelighed er ikke medtaget som et byrdemål for depression, idet der er meget få dødsfald med depression som
tilgrundliggende dødsårsag. Der er dog en overdødelighed blandt personer med depression hovedsageligt på
grund af selvmord. Således finder et svensk studie, at mænd og kvinder med en unipolar depression er hen-
holdsvis 21 og 27 gange mere tilbøjelige til at begå selvmord i forhold til mænd og kvinder i den generelle befolk-
ning (16). Sådanne dødsfald vil dog blive registreret med selvmord som tilgrundliggende dødsårsag, så i fald
dødsfald på grund af depression var inkluderet i denne rapport, ville selvmord ikke høre herunder og derfor ikke
figurere som dødsfald på grund af depression.
Der er forventeligt langt flere registreringer af depression fra den psykiatriske del af Landspatientregisteret end i
den somatiske del. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer depression hver syvende indlæggel-
se, hvert syvende ambulante hospitalsbesøg og hvert ottende skadestuebesøg. Hertil er personer med depressi-
on i relativ hyppig kontakt med primærsektoren. Således har personer med depression henholdsvis 610.000 og
100.000 ekstra besøg hos alment praktiserende læge og psykiater/psykolog i forhold til personer uden depressi-
on, især blandt kvinder.
Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 46 % af de samlede omkostninger
til behandling og pleje af depression på knap 1.220 mio. kr. Foruden de store omkostninger forbundet med ind-
læggelser er ambulante hospitalsbesøg og hjemmehjælp/praktisk hjælp ligeledes tunge økonomiske byrder, som
udgør henholdsvis 21 % og 14 % af de samlede omkostninger forbundet med depression. De forholdsvis mange
skadestuebesøg afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkostningen til besøgene er den anden største i
denne rapport. De samlede omkostninger er størst blandt de 16-44-årige kvinder og 16-64-årige mænd.
Depression kan føre til nedsat arbejdsevne og forringede sociale færdigheder, som foruden personlige konse-
kvenser også kan have økonomiske konsekvenser for arbejdsgiver og samfund, blandt andet på grund af syge-
dage og førtidspensioner (17). Psykisk sygdom er generelt årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner.
Depression i sig selv er årsag til 5 %, hvoraf dobbelt så mange er blandt kvinder. Da et formål med ændringen i
førtidspensionslovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt,
at det især er nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet depression, der siden 2013
er faldet betydeligt i antal. Sygedage på grund af depression er også hyppige, med knap 6 % af alle sygedage. På
grund af generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af ekstra sygedage og førtidspension medfører de-
pression et produktionstab på knap 3.110 mio. kr. og ligger dermed højt placeret sammen med de øvrige psykiske
sygdomme og lænderygsmerter. Depression er således en tung samfundsøkonomisk byrde, især på grund af den
forholdsvis tidlige debut, som i en del tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Depression er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd, og der ses markante kønsforskelle i alle byrdemål
for depression. Det er tidligere fundet, at prævalensen af depression er dobbelt så høj for kvinder som for mænd
(18), hvilket overordnet stemmer godt overens med de fundne prævalenser på
59.000 for kvinder og 32.000 for
mænd. Dog findes i den tidligere nævnte danske befolkningsundersøgelse (10), at kønsforskellene forsvinder i
takt med alvorligheden af depressionstilstanden, hvilket forklares ved, at mænd muligvis undertrykker sympto-
merne ved lettere depressioner, men ikke er i stand til det, når sværhedsgraden øges (19). Hvis dette er tilfældet,
kan kønsforskellene i denne rapport synes underestimeret, da det er sandsynligt, at de letteste depressioner ikke
fanges ved den anvendte metode. Dog kan der, ud fra tallene i denne rapport, ikke siges noget konkret herom, da
der ikke differentieres mellem sværhedsgraderne af depression. Der er flere end dobbelt så mange ambulante
hospitalsbesøg,
psykolog- og besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder end blandt mænd.
Der ses en lille social ulighed i alle byrdemål, der inkluderer et social ulighedsmål, og der ses en tydelig social
gradient i uligheden, således at byrdemålsestimaterne falder med stigende uddannelsesniveau. En rapport fra
2014 udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder tilsvarende, at prævalensen af depression falder
med stigende uddannelsesniveau (20). Det er ikke entydigt, hvorfor denne ulighed findes, men der kan være tale
om psykosociale årsager. Da depression ofte opstår forholdsvist tidligt i livet, er det i forbindelse med social ulig-
hed vigtigt at overveje muligheden for omvendt årsagssammenhæng. Det er ikke nødvendigvis således, at ens
174
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0175.png
Kapitel 11
Depression
uddannelsesniveau påvirker udviklingen af depression, men det er også tænkeligt, at depression er medvirkende
til, at en uddannelse ikke bliver startet eller gennemført.
11.12
Metode
I denne rapport er depression defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10). De
specifikke koder fremgår af tabel 11.12.1.
Tabel 11.12.1 Diagnoseklassifikation af depression
Sygdom
Depressiv enkeltepisode
Periodisk depression
ICD-10
F32
F33
Opgørelserne af incidens og prævalens af depression er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets
somatiske og psykiatriske dele i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af depression er baseret
på Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en
aktionsdiagnose som angivet i tabel 11.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitals-
besøg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af depression benyttes
Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af
besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med depression sammenlig-
net med en gruppe af personer, der ikke har depression, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og
øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af depression anvendes sygedage og førtidspensioner. Antal-
let af sygedage på grund af depression opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen
til sygefravær. Der er opgjort sygedage for personer med depression i forhold til personer uden depression. Der
er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af depression er fundet i
Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af depression benyttes Landspati-
entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) – den somatiske og psykiatriske del – samt bruttohonorarer fra
Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til
pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for perso-
ner med depression sammenlignet med personer uden depression. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-gruppen
N06 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af per-
soner med depression og en udvalgt gruppe af personer uden depression. Medicinudgifterne er udelukkende
udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne
aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med depression ved at benytte forekomsten i alders-
gruppen 0-15 år og estimatet for meromkostninger for de 16-24-årige.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-
regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
175
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 11
Depression
11.13
1.
Referencer
Marcus M, Taghi Yasamy M, van Ommeren M, Chisholm D, Saxena S. Depression: A Global Public
Health Concern. World Federation for Mental Health, WHO Department of Mental Health and Substance
Abuse; 2012.
World Health Organization. Depression. 2012 [27-11-2014].
www.who.int/mediacentre/factsheets/fs369/en/.
Kessing L, Drachmann Bukh J. Depression. Ugeskr Læger. 2014;176(16):1470-3.
World Health Organization. Gender and women's mental health. [01-11-2014].
www.who.int/mental_health/prevention/genderwomen/en/.
Psykiatrifonden. Depression: mere viden. [01-06-2015]. www.psykiatrifonden.dk/mental-health-first-aid-
site/yd-psykisk-foerstehjaelp/depression/depression-mere-viden.aspx.
Regeringens Udvalg om Psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med
psykiske lidelser. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013.
Engelbrecht AST. Forbruget af Antidepressiva 2001–2011. København: Statens Serum Institut,
Dataleverancer og Lægemiddelstatistik, 2012.
Regeringens Udvalg om Psykiatri. Arbejdsgruppe 2. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser -
udvikling i diagnoser og behandling: Bilagsrapport 2. København: Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, 2013.
Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].
www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o
g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.
Olsen L, Mortensen E, Bech P. Prevalence of major depression and stress indicators in the Danish
general population. Acta Psychiatr Scand. 2004;109(2):96-103.
Psykiatrifonden. Depression er en folkesygdom - især for kvinder. [28-11-2014].
www.psykiatrifonden.dk/guides/tema-depression/depression-er-en-folkesygdom.aspx.
Videbech P, Bonde A, Damsbo N, Deleuran A, Gormsen K, Holm M, et al. Referenceprogram for
unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.
Munk-Jørgensen P, Allgulander C, Dahl A, Foldager L, Holm M, Rasmussen I, et al. Prevalence of
generalized anxiety disorder in general practice in Denmark, Finland, Norway, and Sweden. Psychiatr
Serv. 2006;57(12):1738-44.
Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public
Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.
Psykiatrifonden. Depression. [28-11-2014]. www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/depression.aspx.
Osby U, Brandt L, Correia N, Ekbom A, Sparen P. Excess mortality in bipolar and unipolar disorder in
Sweden. Arch Gen Psychiatry. 2001;58(9):844-50.
Lepine JP, Briley M. The increasing burden of depression. Neuropsychiatr Dis Treat. 2011;7(Suppl 1):3-
7.
Mathers C, Fat DM, Boerma JT. The global burden of disease: 2004 update. Geneva: World Health
Organization, 2008.
Olsen L. Forekomsten af depression i Danmark. Ugeskr Læger. 2007;169(16):1425.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed
– kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
176
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0177.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
12 ALZHEIMERS OG ANDEN DEMENSSYGDOM
I Danmark er der årligt 7.700 nye tilfælde af Alzheimers og anden demenssygdom, og 12.000 mænd og
20.000 kvinder lever med Alzheimers og anden demenssygdom, når opgørelserne baseres på Dødsår-
sagsregisteret og Landspatientregisteret.
Hvert år dør 1.000 mænd og 2.100 kvinder på grund af Alzheimers og anden demenssygdom. Det sva-
rer til 4 % og 8 % af alle dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Hvert år resulterer Alzheimers og anden demenssygdom i 1.300 tabte leveår.
Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder
for mænd og syv måneder for kvinder.
Der registreres årligt 650 psykiatriske indlæggelser og 1.400 somatiske indlæggelser med Alzheimers
og anden demenssygdom som aktionsdiagnose. Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til 1 %
af alle de psykiatriske indlæggelser.
Der registreres årligt 25.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 16.000 somatiske ambulante
hospitalsbesøg med Alzheimers og anden demenssygdom som aktionsdiagnose. Alzheimers og anden
demenssygdom er årsag til 3 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 400 psykiatriske skadestuebesøg med Alzheimers og anden demenssygdom som
aktionsdiagnose.
Personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 160.000 flere besøg hos alment praktise-
rende læge og 3.700 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden Alzheimers og anden
demenssygdom.
Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til 210 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 1
% af alle nytilkendelser.
Erhvervsaktive personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 22.000 flere sygedage
end erhvervsaktive personer uden Alzheimers og anden demenssygdom.
Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 780 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på
grund af Alzheimers og anden demenssygdom resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostnin-
ger til behandling og pleje på 1.060 mio. kr.
Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 630 mio. kr. på grund af tabt produktion.
177
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0178.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
12.1
Indledning
Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, der karakteriseres ved vedvarende og progressiv
svækkelse af de kognitive funktioner, herunder hukommelse, intelligens, personlighed og følelsesliv (1). En lang
række sygdomme kan føre til demens, heraf er Alzheimers sygdom den mest udbredte og udgør 60-70 % af de-
menstilfældene i Danmark (2). Alzheimers er en neurodegenerativ sygdom, hvor hjernen og dens funktioner ned-
brydes – ofte langsomt. Alzheimers skyldes proteinaflejringer i hjernen, hvorved neuronerne tager skade. Efter-
hånden formindskes hjernevævet, og først sent i forløbet opstår de første tegn på hukommelsesbesvær.
Foruden Alzheimers findes en række andre degenererende og irreversible demenssygdomme i hjernen. Demens
ved Huntingtons og Parkinsons sygdom er eksempler herpå og karakteriseres ofte først ved bevægeforstyrrelser
(1). Frontotemporal demens, også kaldet Picks sygdom, er en fællesbetegnelse for flere neurodegenerative syg-
domme, som i højere grad karakteriseres på baggrund af personligheds- og adfærdsforstyrrelser end hukom-
melsesproblemer (1, 2). Vaskulær demens er en anden type demens, der skyldes, at blodforsyningen i hjernen
forstyrres af enten mange små blodpropper, blødninger eller forsnævringer. En sjælden form for demens, hvis
forløb ikke kan sidestilles med de førnævnte, er Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Sygdommen formodes forårsaget
ved smitte gennem føden og medfører hurtigt demens i en så svær grad, at den fører til død inden for få år (1).
Foruden høj alder og genetiske sammenhænge er der stærk evidens for, at risikofaktorer for hjertekarsygdom
også påvirker risikoen for udvikling af Alzheimers og anden demenssygdom. Således er faktorer, der har en på-
vist sammenhæng med demens, blandt andre forhøjet blodtryk og kolesterol, diabetes, fysisk inaktivitet, usund
kost og muligvis rygning og alkoholindtag (3, 4).
12.2
Forekomst af Alzheimers og anden demenssygdom
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med Alzheimers og anden demenssygdom i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele eller
Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af
personer, der lever med Alzheimers og anden demenssygdom (prævalensen), er opgjort som antallet af personer
registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-årsperiode før det pågældende år.
Der er årligt 7.704 incidente tilfælde af Alzheimers og anden demenssygdom, svarende til en incidensrate på 109
per 100.000 mænd og 167 per 100.000 kvinder (tabel 12.2.1). De fleste incidente tilfælde ses blandt personer på
75 år eller derover
.
Tabel 12.2.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
1
1
5
17
60
237
1.091
2.457
109
∙
1
1
3
16
40
220
1.236
2.772
167
Mænd
∙
4
5
19
68
210
632
1.284
798
3.020
Antal
Kvinder
∙
2
4
13
61
143
628
1.902
1.931
4.684
I alt
∙
6
9
32
129
353
1.260
3.186
2.729
7.704
178
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0179.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
I Danmark lever 12.084 mænd og 20.289 kvinder med Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.2.2). Præ-
valensraten af Alzheimers og anden demenssygdom stiger med alderen.
Tabel 12.2.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
6
15
27
103
323
1.007
4.096
8.086
433
∙
3
9
20
72
240
929
4.927
11.096
715
Mænd
∙
18
50
106
404
1.145
2.641
4.933
2.787
12.084
Antal
Kvinder
∙
9
30
78
278
859
2.607
7.887
8.541
20.289
I alt
∙
27
80
184
682
2.004
5.248
12.820
11.328
32.373
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
12.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for Alzheimers og anden demenssygdom
som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 192 og 580 færre incidente tilfælde af
Alzheimers og anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 9,0 % og 21,8 % af alle
incidente tilfælde på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den
sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde falder med
stigende uddannelsesniveau.
Tabel 12.2.3 Alzheimers og anden demenssygdom. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
883
924
318
2.125
1.657
730
276
2.663
Antal
Mænd Kvinder
136
56
–
192
502
78
–
580
Andel (%)
Mænd Kvinder
15,4
6,1
–
9,0
30,3
10,7
–
21,8
12.3
Alzheimers og anden demenssygdom og dødelighed
Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til 3.075 dødsfald, dobbelt så mange kvinder som mænd
(tabel 12.3.1). Der er stort set ingen dødsfald i de yngre aldersgrupper, men antallet stiger meget med alderen.
Dødsfald forårsaget af Alzheimers og anden demenssygdom udgør 3,9 % af alle dødsfald blandt mænd og 7,8 %
af alle dødsfald blandt kvinder. Blandt personer på 85 år og derover er Alzheimers og anden demenssygdom
årsag til et ud af ni dødsfald.
179
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0180.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.3.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
0
0
0
3
16
86
380
514
999
Antal dødsfald
Kvinder
∙
0
0
0
3
15
96
538
1.424
2.076
I alt
∙
0
0
0
6
31
182
918
1.938
3.075
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,2
0,5
1,4
4,9
8,2
3,9
∙
0,0
0,0
0,0
0,3
0,7
2,3
7,2
12,6
7,8
∙
0,0
0,0
0,0
0,2
0,5
1,8
6,0
11,0
5,9
De fleste dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 12.3.2). Hvis hele befolknin-
gen havde samme mønster for dødelighed af Alzheimers og anden demenssygdom som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 150 og 51 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 10,8 % og 23,5 % af alle dødsfald på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt hen-
holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af de
ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 12.3.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang ud-
dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-
2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
216
194
64
474
412
174
52
638
Antal
Mænd Kvinder
33
18
–
51
111
39
–
150
Andel (%)
Mænd Kvinder
15,0
9,0
–
10,8
27,0
22,0
–
23,5
Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd
og syv måneder for kvinder (tabel 12.3.3). Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til i alt 1.268 tabte
leveår indtil alder 75 år i hele befolkningen, og antallet er stort set ens for mænd og kvinder.
Tabel 12.3.3 Alzheimers og anden demenssygdom. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden Alzheimers
og anden demenssygdom, hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund
af Alzheimers og anden demenssygdom fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Hele befolkningen
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
Alzheimers og anden
demenssygdom
78,0
82,3
Tabte leveår
Tab
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
0,3
0,6
629
638
1.268
180
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0181.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 12.3.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af Alzheimers og anden demenssygdom som per-
soner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 119 og 169 færre tabte leveår blandt hen-
holdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,7 % og 27,8 % af alle tabte leveår på grund af Alzheimers og anden
demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau. Der ses
ingen nævneværdig gradient i den sociale ulighed blandt mænd, idet andelen af ekstra tabte leveår i de to grup-
per med længst uddannelse næsten er ens.
Tabel 12.3.4 Alzheimers og anden demenssygdom. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
274
238
93
605
301
219
88
608
Antal
Mænd Kvinder
121
-2
–
119
121
48
–
169
Andel (%)
Mænd Kvinder
44,3
-0,8
–
19,7
40,1
22,1
–
27,8
12.4
Alzheimers og anden demenssygdom og indlæggelser
Der registreres årligt 653 psykiatriske indlæggelser med Alzheimers og anden demenssygdom som aktionsdiag-
nose, og antallet er stort set ens for mænd og kvinder (tabel 12.4.1). Syv ud af otte af de psykiatriske indlæggel-
ser på grund af Alzheimers og anden demenssygdom ses i alderen 65 år eller derover. Indlæggelser på grund af
Alzheimers og anden demenssygdom udgør 1,3 % af alle psykiatriske indlæggelser, 15,8 % af alle psykiatriske
indlæggelser blandt personer på 85 år eller derover og 12,3 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt personer i
aldersgruppen 75-84 år.
Tabel 12.4.1 Alzheimers og anden demenssygdom, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle
indlæggelser fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
1
0
9
7
45
95
124
52
333
∙
0
0
2
8
29
76
129
76
320
∙
1
0
11
15
74
171
253
128
653
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,2
0,1
1,4
6,3
18,6
28,0
1,3
∙
0,0
0,0
0,0
0,2
0,9
3,4
9,2
12,2
1,3
∙
0,0
0,0
0,1
0,1
1,2
4,6
12,3
15,8
1,3
Der registreres årligt 1.400 somatiske indlæggelser med Alzheimers og anden demenssygdom som aktionsdiag-
nose, og flest ses blandt mænd (tabel 12.4.2). Tre ud af fire af indlæggelserne ses i alderen 75 år eller derover.
Indlæggelser på grund af Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,2 % af alle somatiske indlæggelser.
181
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0182.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.4.2 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle ind-
læggelser fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0
0
5
21
59
125
249
166
625
∙
0
1
2
10
40
94
281
347
775
∙
0
1
7
31
99
219
530
513
1.400
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,6
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,4
0,7
0,2
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,4
0,7
0,2
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
12.4.3). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af Alzheimers og anden demens-
sygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 48 færre indlæggelser, sva-
rende til 3,4 % og 3,7 % af alle indlæggelser på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt henholds-
vis mænd og kvinder. Der ses altså ingen nævneværdig social ulighed i indlæggelser på grund af Alzheimers og
anden demenssygdom.
Tabel 12.4.3 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra
indlæggelser i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt
personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
289
299
111
699
362
203
84
649
Antal
Mænd Kvinder
25
-1
–
24
16
8
–
24
Andel (%)
Mænd Kvinder
8,7
-0,3
–
3,4
4,4
3,9
–
3,7
12.5
Alzheimers og anden demenssygdom og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 25.250 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med Alzheimers og anden demenssygdom
som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder (tabel 12.5.1). De fleste psykiatriske ambulante hospi-
talsbesøg ses i aldersgruppen 75-84 år. Ambulante hospitalsbesøg på grund af Alzheimers og anden demens-
sygdom udgør 3,0 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.
182
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0183.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.5.1 Alzheimers og anden demenssygdom, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitals-
besøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
1
3
50
60
440
2.028
4.479
2.243
9.304
∙
0
1
19
114
402
2.465
7.070
5.875
15.946
∙
1
4
69
174
842
4.493
11.549
8.118
25.250
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,1
0,1
1,3
13,6
50,8
63,2
2,7
∙
0,0
0,0
0,0
0,2
1,0
10,9
40,5
55,1
3,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
1,1
11,9
44,0
57,1
3,0
Der registreres årligt 16.416 somatiske ambulante hospitalsbesøg med Alzheimers og anden demenssygdom
som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder (tabel 12.5.2). Ni ud af ti af de somatiske ambulante
hospitalsbesøg ses i alderen 65 år eller derover. Ambulante hospitalsbesøg på grund af Alzheimers og anden
demenssygdom udgør 0,2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Tabel 12.5.2 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitals-
besøg og andelen af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
8
20
48
206
843
2.036
2.715
1.091
6.967
∙
5
6
35
233
664
1.924
3.986
2.596
9.449
∙
13
26
83
439
1.507
3.960
6.701
3.687
16.416
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,5
1,0
0,2
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,7
1,5
0,2
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,6
1,3
0,2
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 12.5.3). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af Alz-
heimers og anden demenssygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været
1.292 flere ambulante hospitalsbesøg blandt mænd, svarende til 10,4 % af alle ambulante hospitalsbesøg på
grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt mænd og 1.369 færre ambulante hospitalsbesøg på grund
af Alzheimers blandt kvinder, svarende til 8,3 % af alle ambulante hospitalsbesøg på grund af Alzheimers og
anden demenssygdom blandt kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i ekstra ambulante hospitalsbesøg
både blandt mænd og blandt kvinder, dog er den sociale ulighed omvendt for mænd.
183
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0184.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.5.3 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambu-
lante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
4.629
5.517
2.294
12.440
9.505
4.939
2.012
16.456
Antal
Mænd Kvinder
-621
-671
–
-1.292
1.153
216
–
1.369
Andel (%)
Mænd Kvinder
-13,4
-12,2
–
-10,4
12,1
4,4
–
8,3
12.6
Alzheimers og anden demenssygdom og skadestuebesøg
Der registreres årligt 100 somatiske skadestuebesøg og 395 psykiatriske skadestuebesøg med Alzheimers og
anden demenssygdom som aktionsdiagnose. Blandt de psykiatriske skadestuebesøg ses flest mænd (tabel
12.6.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende til og med aldersgruppen 75-84 år, og næsten ni
ud af ti af besøgene ses blandt personer på 65 år eller derover. Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til
en meget lille del (0,5 %) af alle psykiatriske skadestuebesøg både blandt mænd og blandt kvinder.
Tabel 12.6.1 Alzheimers og anden demenssygdom, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af
alle skadestuebesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
00-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
1
2
3
3
26
60
79
31
205
∙
0
0
0
5
14
43
75
53
190
∙
1
2
3
8
40
103
154
84
395
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,5
3,1
13,4
19,1
0,5
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,3
1,7
6,6
13,5
0,5
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,4
2,3
8,9
15,1
0,5
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
12.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af Alzheimers og anden demenssygdom
som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4 og 29 færre skadestuebesøg blandt
henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 2,1 % og 18,0 % af alle skadestuebesøg på grund af Alzheimers og
anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed blandt kvinder, dog
uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra skadestuebesøg i de to grupper med kortest uddannelse
næsten er ens. Der ses ingen betydelig social ulighed blandt mænd.
184
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0185.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.6.2 Alzheimers og anden demenssygdom, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og
ekstra skadestuebesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennem-
snit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
68
91
32
191
86
55
20
161
Antal
Mænd Kvinder
-3
7
–
4
19
10
–
29
Andel (%)
Mænd Kvinder
-4,4
7,7
–
2,1
22,1
18,2
–
18,0
12.7
Alzheimers og anden demenssygdom og primærsektor
For Alzheimers og anden demenssygdom er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktise-
rende læge baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merfor-
brug i gruppen af personer med Alzheimers og anden demenssygdom sammenlignet med en gruppe af personer
med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset Alzheimers og anden demenssygdom.
Personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 157.432 flere besøg hos alment praktiserende
læge end personer uden Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.7.1). Antallet af besøg er stort set ens
for mænd og kvinder og det højeste antal besøg ses i aldersgruppen 75-84 år. De flere besøg hos alment prakti-
serende læge blandt personer med Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,5 % af alle besøg hos alment
praktiserende læge.
Tabel 12.7.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg
hos alment praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
53
276
825
2.580
7.459
18.161
29.271
14.247
72.872
Antal besøg
Kvinder
∙
15
156
587
2.112
5.828
17.976
33.702
24.184
84.560
I alt
∙
68
432
1.412
4.692
13.287
36.137
62.973
38.431
157.432
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
∙
∙
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,7
1,7
2,4
0,5
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,6
1,4
1,8
0,4
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,6
1,5
2,0
0,5
Personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 3.654 flere besøg hos psykiater eller psykolog end
personer uden Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.7.2). Antallet af besøg hos psykiater eller psykolog
stiger med alderen og er højest blandt personer på 75 år eller derover. Besøg hos psykiater eller psykolog blandt
personer med Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,4 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog, men
hvert fjerde blandt personer på 85 år eller derover.
185
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0186.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.7.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
8
9
45
106
272
424
375
237
1.476
Antal besøg
Kvinder
∙
0
16
63
122
199
417
620
741
2.178
I alt
∙
8
25
108
228
471
841
995
978
3.654
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,1
0,2
0,8
3,3
10,7
29,3
0,5
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,3
1,4
6,6
25,3
0,4
∙
0,0
0,0
0,1
0,1
0,5
2,0
7,7
26,2
0,4
De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 12.7.3). Hvis hele
befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af Alzheimers og anden demenssygdom som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.935 flere besøg blandt mænd, svarende til 7,1 %
af alle besøg på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt mænd og 1.076 færre besøg blandt kvin-
der, svarende til 1,9 % af alle besøg på grund af Alzheimers og anden demenssygdom blandt kvinder. Den socia-
le ulighed er, om end den er lille, omvendt for mænd og kortuddannede kvinder.
Tabel 12.7.3 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold
til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgrup-
pen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
21.442
24.283
9.758
55.483
32.783
16.699
7.777
57.259
Antal
Mænd Kvinder
-1.751
-2.184
–
-3.935
2.315
-1.239
–
1.076
Andel (%)
Mænd Kvinder
-8,2
-9,0
–
-7,1
7,1
-7,4
–
1,9
12.8
Alzheimers og anden demenssygdom og førtidspensioner
Alzheimers og anden demenssygdom er årligt årsag til 214 nytilkendte førtidspensioner (tabel 12.8.1). I alders-
gruppen 45-64 år er der flest nytilkendte førtidspensioner blandt både mænd og kvinder.
Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer
under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal
nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (5).
186
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0187.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.8.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af Alzheimers og anden
demenssygdom og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
1
1
9
46
81
138
1
1
7
22
45
76
2
2
16
68
126
214
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
0,1
0,6
2,0
3,6
1,8
0,2
0,1
0,4
0,8
2,0
0,9
0,2
0,1
0,5
1,3
2,8
1,3
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 12.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af Alzheimers og
anden demenssygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 53 og 20 færre
nytilkendte førtidspensioner, svarende til 41,7 % og 30,3 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af Alz-
heimers og anden demenssygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved,
at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelses-
niveau.
Tabel 12.8.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtids-
pensioner i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt
personer i aldersgruppen 30-64 år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
42
69
16
127
24
29
13
66
Antal
Mænd Kvinder
24
29
–
53
11
9
–
20
Andel (%)
Mænd Kvinder
57,1
42,0
–
41,7
45,8
31,0
–
30,3
12.9
Alzheimers og anden demenssygdom og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af Alzheimers og anden demenssygdom beregnes som et merforbrug af
sygedage for gruppen af personer med Alzheimers og anden demenssygdom sammenlignet med en gruppe af
personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset Alzheimers og anden demenssygdom.
Erhvervsaktive personer med Alzheimers og anden demenssygdom har årligt 22.220 flere sygedage end er-
hvervsaktive personer uden Alzheimers og anden demenssygdom (tabel 12.9.1). Størstedelen af sygedagene ses
blandt mænd og stiger med alderen. Halvdelen af sygedagene ses i aldersgruppen 55-64 år. Sygedagene blandt
personer med Alzheimers og anden demenssygdom udgør 0,1 % af alle sygedage. Det skal bemærkes, at antal-
let af sygedage ikke er stort i de yngste aldersgrupper, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed.
187
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0188.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.9.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
-11
448
1.429
3.941
6.886
12.693
Antal sygedage
Kvinder
-12
580
1.243
3.077
4.639
9.527
I alt
-23
1.028
2.672
7.018
11.525
22.220
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,1
12.10
Alzheimers og anden demenssygdom og sundhedsøkonomi
Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 778,1 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 12.10.1
fremgår det, hvordan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemme-
hjælp/praktisk hjælp. Omkostninger forbundet med Alzheimers og anden demenssygdom er størst blandt kvinder.
De største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år blandt både mænd og kvinder. Omkostninger til indlæggel-
ser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør tilsammen 26
% af alle omkostninger. Omkostninger til primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psy-
kiater) udgør 1 % af alle omkostninger, og receptpligtig medicin udgør 19 % af alle omkostningerne. Den største
omkostning er hjemmehjælp/praktisk hjælp, der udgør 55 % af alle omkostninger forbundet med Alzheimers og
anden demenssygdom.
Tidlig død på grund af Alzheimers og anden demenssygdom medfører besparelse af fremtidige omkostninger til
behandling og pleje på 1.064,4 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostninger forbundet med behandling og pleje
af Alzheimers og anden demenssygdom er -286,4 mio. kr. årligt (tabel 12.10.2). Der er negative nettoomkostnin-
ger blandt personer på 85 år eller derover for begge køn.
188
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0189.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.10.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og
omkostningstype. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
0,2
4,8
32,0
21,0
58,0
108,5
∙
1,1
8,5
30,3
10,6
50,5
Ambulante
besøg
∙
0,3
3,7
24,5
7,1
35,6
∙
0,2
3,3
32,8
17,8
54,1
89,8
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Skadestue-
Primær-
besøg
sektor
∙
0,0
0,0
0,2
0,0
0,2
∙
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,5
∙
0,1
0,9
3,0
0,8
4,8
∙
0,1
0,6
2,8
1,3
4,8
9,6
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
0,8
14,8
142,3
34,4
192,3
∙
1,4
10,4
177,2
42,9
231,9
424,2
∙
0,2
3,5
36,0
13,1
52,8
∙
0,1
3,6
52,0
36,8
92,5
145,3
Tabel 12.10.2 Alzheimers og anden demenssygdom. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoom-
kostninger fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
2,5
31,5
236,3
66,2
336,5
∙
2,0
22,8
296,9
119,9
441,6
778,1
∙
0,0
9,4
190,9
133,4
333,7
∙
0,0
9,8
303,0
417,9
730,7
1.064,4
∙
2,5
22,1
45,4
-67,2
2,8
∙
2,0
12,9
-6,1
-298,0
-289,2
-286,4
12.11
Alzheimers og anden demenssygdom og produktionstab
Hvert år koster Alzheimers og anden demenssygdom 633,4 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 12.11.1).
Størstedelen af omkostningerne er blandt mænd og generelt blandt den ældre aldersgruppe. Alzheimers og an-
den demenssygdom er årsag til produktionstab på 5,3 mio. kr. på grund af sygedage og 578,9 mio. kr. på grund
af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år hvert år koster 49,1 mio. kr. på grund af tabt produktion. Langt
189
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0190.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
størstedelen af det samlede produktionstab på grund af Alzheimers og anden demenssygdom skyldes altså før-
tidspensioner.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 2.800,7 mio. kr.
Tabel 12.11.1 Alzheimers og anden demenssygdom. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
0,0
3,0
3,0
0,0
2,3
2,3
5,3
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
79,0
326,5
405,5
48,2
125,2
173,4
578,9
0,0
29,3
29,3
0,0
19,9
19,9
49,1
I alt
79,0
358,8
437,8
48,2
147,4
195,6
633,4
12.12
Kommentarer til resultater
Alzheimers og anden demenssygdom ligger højt på byrdemålet dødsfald, særligt for kvinder, men også relativt
højt på førtidspensioneringer og produktionstab. Derimod ligger Alzheimers og anden demenssygdom ikke i top-
pen, hvad angår de øvrige byrdemål.
Prævalensen af Alzheimers og anden demenssygdom findes i denne rapport til at være knap 30.000, og præva-
lensraten stiger med alderen. På samme måde stiger antallet ligeledes med alderen, men topper for mænd blandt
de 75-84-årige og således tidligere end for kvinder, hvilket hænger sammen med kvinders længere levetid. Inci-
densen findes til 7.000, og samme aldersmønster gør sig her gældende.
Der skelnes ofte mellem Alzheimers med tidlig eller sen debut, hvor Alzheimers før alder 65 år betegnes som den
tidligt indsættende variant og er ofte af den arvelige form, som ifølge Nationalt Videnscenter for Demens kun ses
hos 2-3 % af tilfældene (6). I nærværende rapport ses det, at 93 % af de incidente tilfælde af Alzheimers og an-
den demenssygdom sker efter alder 64 år.
På baggrund af befolkningsundersøgelser findes der en væsentlig højere prævalens af demenssygdom (85-
90.000), (7), end der findes i nærværende rapport, hvor prævalensen (30.000) er opgjort ud fra Landspatient-
registerets somatiske og psykiatriske dele i form af indlæggelser, ambulatorie- eller skadestuebesøg. Opgørelser
ud fra Landspatientregisteret alene fanger mere alvorlige tilfælde og vil normalt være lavere end opgørelser base-
ret på befolkningsundersøgelser (8). Derudover kan der være tale om forskellige definitioner og afgrænsninger af
sygdommen. Det forventes på grund af forøgelse i middellevetid og dermed vækst af ældrebefolkningen, at præ-
valensen i år 2030 vil stige til omtrent 130.000 (når der opgøres ved befolkningsundersøgelser) (2). Endvidere er
incidensen opgjort til årligt at være 15.000 og forventes at stige tilsvarende (2).
Den markante byrde ved Alzheimers og anden demenssygdom i form af dødsfald, men ikke tabte leveår, skyldes,
at dødsfaldene sker i en forholdsvis sen alder. Således ses 93 % af dødsfaldene efter alder 74 år. Alzheimers og
anden demenssygdom resulterer derfor ikke i et højt antal tabte leveår. I det globale sygdomsbyrdestudie GBD
2010 præsenteres en aldersstandardiseret dødelighedsrate for Alzheimers og anden demenssygdoms fra 2010
for Danmark på 27 og 46 per 100.000 for henholdsvis mænd og kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere i
190
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Finland, Sverige og Norge end i Danmark for både mænd og kvinder (9), men en forskellig registreringspraksis
kan spille ind her.
Alzheimers og anden demenssygdom udgør ikke en markant andel af det samlede antal indlæggelser, ambulante
hospitalsbesøg eller skadestuebesøg. Der er dobbelt så mange indlæggelser registreret i den somatiske del,
mens tre ud af fem ambulante hospitalsbesøg og fire ud af fem skadestuebesøg er registreret i den psykiatriske
del. Det må forventes, at sygdomstilfælde fra Landspatientregisterets somatiske del vil være af en anden karakter
end tilfælde fra Landspatientregisterets psykiatriske del.
Endvidere er Alzheimers og anden demenssygdom ikke en hyppig årsag til besøg hos praktiserende læge eller
hos psykiater/psykolog sammenlignet med de øvrige sygdomme. Da disse patienter i langt de fleste tilfælde er
ældre mennesker, og da ældre mennesker generelt går meget til lægen, forventes et stort antal ekstra besøg hos
alment praktiserende læge sammenlignet med sygdomme med tidlig debut derfor ikke.
Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af hjemmehjælp/praktisk hjælp, som udgør 55 % af de samlede
omkostninger til behandling og pleje af Alzheimers og anden demenssygdom på knap 780 mio. kr. Dermed er
Alzheimers og anden demenssygdom i sammenligning med de øvrige sygdomme i denne rapport den sygdom
med næsthøjeste omkostninger (efter apopleksi) forbundet med hjemmehjælp/praktisk hjælp. Foruden den store
omkostning forbundet med hjemmehjælp/praktisk hjælp er receptpligtig medicin og indlæggelser ligeledes tunge
økonomiske byrder, som udgør henholdsvis 19 % og 14 % af de samlede omkostninger forbundet med Alzhei-
mers og anden demenssygdom. Omkostningerne er størst for både mænd og kvinder i alderen 65-84 år, men
også blandt kvinder ældre end 84 år er de store. De samlede omkostninger overstiges af sparede fremtidige om-
kostninger grundet tidlig død på knap 1.060 mio. kr., hvorfor nettoomkostningerne bliver negative.
Psykisk sygdom er årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner, men Alzheimers og anden demenssygdom
er i sig selv kun årsag til 1 % af alle nytilkendte førtidspensioner, og antallet af sygedage på grund af Alzheimers
og anden demenssygdom er ikke markant sammenlignet med de øvrige inkluderede sygdomme. På grund af
generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af sygedage, førtidspension og tidlig død medfører Alzheimers
og anden demenssygdom et produktionstab på 630 mio. kr., hvilket overstiges af årlige besparelser i det fremtidi-
ge konsum på 2.800 mio. kr. som følge af kortere levetid. Generelt er der en senere debut sammenlignet med de
øvrige psykiske sygdomme medtaget i denne rapport, hvilket er en medvirkende faktor til, at byrdemålene førtids-
pension og sygedage ikke er markante for Alzheimers og anden demenssygdom.
Alzheimers og anden demenssygdom er overordnet set mere udbredt blandt kvinder. Blandt yngre og midald-
rende voksne er forekomsten dog størst blandt mænd. Der ses endvidere markante kønsforskelle i mange af de
øvrige byrdemål for Alzheimers og anden demenssygdom, hvor kvinder er mere belastet end mænd med hensyn
til dødelighed, ambulante hospitalsbesøg og sundhedsøkonomi, mens antal sygedage er højest blandt mænd,
sandsynligvis fordi forekomsten af Alzheimers og anden demenssygdom blandt personer i den erhvervsaktive
alder er størst blandt mænd. Mænd og kvinder fordeler sig ligeligt på de øvrige byrdemål.
Personer med kortere uddannelse er mere belastet end personer med længere uddannelse inden for næsten alle
byrdemål. Den sociale ulighed i byrdemålene er mest udtalt for kvinder. I en rapport udgivet af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse i 2014, hvor sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og forekomsten af
demens undersøges, ses der en svag tendens til social ulighed blandt kvinder, mens der blandt mænd ikke ses
samme tendens (10). Der er dog i rapporten kun inkluderet personer under 85 år ved ulighedsberegningerne,
hvorfor en stor del af personer med Alzheimers og anden demenssygdom ikke er inkluderet.
12.13
Metode
I denne rapport er Alzheimers og anden demenssygdom defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation
af sygdomme (ICD-10). De specifikke koder fremgår af tabel 12.13.1.
191
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0192.png
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
Tabel 12.13.1 Diagnoseklassifikation af Alzheimers og anden demenssygdom
Sygdom
Demens ved Alzheimers sygdom
Vaskulær demens
Demen ved andre sygdomme klassificeret andetsteds
Demens uden specifikation
Alzheimers sygdom
Andre degenerative sygdomme i nervesystemet ikke klassificeret andetsteds
ICD-10
F00
F01
F02
F03
G30
G31
Opgørelserne af incidens og prævalens af Alzheimers og anden demenssygdom er baseret på tilfælde identifice-
ret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og Dødsårsagsregisteret i perioden 2010-2012 (se
kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af Alzheimers og anden demenssygdom er
baseret på Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag
er Alzheimers og anden demenssygdom.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af Alzheimers og anden
demenssygdom er baseret på Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at ud-
trække alle kontakter med en aktionsdiagnose som angivet i tabel 12.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæg-
gelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af Alzheimers og an-
den demenssygdom benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt.
Det er derfor ikke muligt at opgøre forbruget direkte. Derfor er der opgjort et merforbrug af besøg hos alment
praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med Alzheimers og anden demenssygdom
sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har Alzheimers og anden demenssygdom, udvalgt således, at
køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere
forklaring).
Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af Alzheimers og anden demenssygdom anvendes syge-
dage, førtidspensioner og dødsfald. Antallet af ekstra sygedage på grund af Alzheimers og anden demens-
sygdom opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til sygefravær. Der er opgjort
sygedage for personer med Alzheimers og anden demenssygdom i forhold til personer uden Alzheimers og an-
den demenssygdom. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund
af Alzheimers og anden demenssygdom er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundlig-
gende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af Alzheimers og anden demens-
sygdom benyttes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) – den somatiske og psykiatriske del –
samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørel-
se af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemme-
hjælp/praktisk hjælp for personer med Alzheimers og anden demenssygdom sammenlignet med personer uden
Alzheimers og anden demenssygdom. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-gruppen N06 er opgjort på baggrund
af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med Alzheimers og an-
den demenssygdom og en udvalgt gruppe af personer uden Alzheimers og anden demenssygdom.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
192
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 12
Alzheimers og anden demenssygdom
12.14
1.
2.
3.
4.
5.
Referencer
World Health Organization. ICD-10 Version: 2015. [09-12-2014].
apps.who.int/classifications/icd10/browse/2015/en.
Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens. København:
2013.
Alzheimer's disease International, WHO. Dementia: a public health priority. Geneva: 2012.
Imtiaz B, Tolppanen AM, Kivipelto M, Soininen H. Future directions in Alzheimer's disease from risk
factors to prevention. Biochem Pharmacol. 2014;88(4):661-70.
Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].
www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o
g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.
Nationalt Videnscenter for Demens. Demenssygdomme. 2014 [09-12-2014].
www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme.
Jørgensen K, Waldemar G. Prævalens af demens i Danmark. Ugeskr Læger. 2014;201;176:V06140325.
Phung TK, Waltoft BL, Kessing LV, Mortensen PB, Waldemar G. Time trend in diagnosing dementia in
secondary care. Dement Geriatr Cogn Disord. 2010;29(2):146-53.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed
– kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.
6.
7.
8.
9.
10.
193
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
194
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0195.png
Kapitel 13
Angst
13 ANGST
I Danmark er der årligt 17.000 nye tilfælde af angst, og 52.000 mænd og 84.000 kvinder lever med
angst, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret.
Der registreres årligt 6.200 psykiatriske indlæggelser og 1.200 somatiske indlæggelser med angst som
aktionsdiagnose. Angst er årsag til 12 % af alle psykiatriske indlæggelser.
Der registreres årligt 120.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 8.300 somatiske ambulante
hospitalsbesøg med angst som aktionsdiagnose. Angst er årsag til 13 % af alle psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 17.000 psykiatriske skadestuebesøg og 950 somatiske skadestuebesøg med angst
som aktionsdiagnose. Angst er årsag til 20 % af alle psykiatriske skadestuebesøg.
Personer med angst har årligt 780.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 120.000 flere be-
søg hos psykiater eller psykolog end personer uden angst. Det svarer til 2 % af alle besøg hos alment
praktiserende læge og 13 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog.
Angst er årligt årsag til 1.900 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 12 % af alle nytilkendelser.
Erhvervsaktive personer med angst har årligt 1,9 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden
angst. Det svarer til 7 % af alle sygedage.
Hvert år koster angst 950 mio. kr. i behandling og pleje.
Hvert år koster angst 8.610 mio. kr. på grund af tabt produktion.
13.1
Indledning
Angst er en invaliderende og udbredt psykisk lidelse i Danmark, der udløser voldsomme reaktioner på begiven-
heder, der for andre ikke synes faretruende. Angst defineres i denne rapport som en række neurotiske (nervøse)
og stressrelaterede tilstande, som ikke er psykotiske. Heri inkluderes fobiske angsttilstande, såsom agorafobi
(angst for åbne pladser og/eller steder hvor mange mennesker er til stede), socialfobi (angst for sociale situatio-
ner) og enkelfobi (blandt andre klaustrofobi eller højdeskræk), andre angsttilstande, såsom panikangst (pludselige
angstanfald) og generaliseret angst (konstant angst der ikke er specifik), obsessiv kompulsiv tilstand, OCD
(tvangstanker og -handlinger), tilpasnings- og stressreaktioner (såsom posttraumatisk stress) samt dissociative
tilstande (såsom hukommelsestab af bl.a. traumatiske hændelser).
Ved angst, som ved mange andre psykiske tilstande, kendes de specifikke årsager til udviklingen af sygdommen
ikke, men er derimod et komplekst samspil mellem sociale, psykiske og biologiske faktorer. Årsagerne er til dels
afhængige af typen af angst, således at angsttilstande har arvelige komponenter, hvorimod det i højere grad
antages at være ydre forhold, der betinger de stressrelaterede tilstande.
195
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0196.png
Kapitel 13
Angst
13.2
Forekomst af angst
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med angst i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, med mindre personen allerede var
registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med angst (prævalensen), er opgjort
som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-årsperiode før
det pågældende år. Dermed består opgørelserne kun af de forholdsvist alvorlige tilfælde af angst. Mindre alvorli-
ge tilfælde, der eksempelvis udelukkende foranlediger kontakt til primærsektoren, indgår således ikke.
Der er årligt 16.889 incidente tilfælde af angst, svarende til en incidensrate på 254 per 100.000 mænd og 360 per
100.000 kvinder (tabel 13.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af angst ses i aldersgruppen 16-24 år og er
derefter faldende. Specielt blandt kvinder er der mange tilfælde af angst i aldersgruppen 16-24 år.
Tabel 13.2.1 Angst. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
133
492
398
350
295
164
90
102
112
254
209
871
560
474
368
212
137
152
137
360
Mænd
775
1.465
1.268
1.341
1.137
569
240
124
39
6.958
Antal
Kvinder
1.160
2.440
1.727
1.763
1.374
734
387
241
105
9.931
I alt
1.935
3.905
2.995
3.104
2.511
1.303
627
365
144
16.889
I Danmark lever 51.597 mænd og 83.561 kvinder med forholdsvis alvorlig angst (tabel 13.2.2). Prævalensraten er
højest i aldersgruppen 25-34 år, mens det højeste antal personer med angst findes i aldersgruppen 25-54 år.
Tabel 13.2.2 Angst. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
955
1.593
3.064
2.938
2.594
1.636
854
615
609
1.847
1.551
3.354
5.315
4.368
3.766
2.583
1.380
1.139
1.060
2.943
Mænd
5.575
5.056
10.088
11.697
10.183
5.807
2.240
741
210
51.597
Antal
Kvinder
8.628
10.185
17.371
17.109
14.506
9.250
3.873
1.823
816
83.561
I alt
14.203
15.241
27.459
28.806
24.689
15.057
6.113
2.564
1.026
135.158
196
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0197.png
Kapitel 13
Angst
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
13.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for angst som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 828 og 579 færre incidente tilfælde af angst blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 29,4 % og 14,9 % af alle incidente tilfælde på grund af angst blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfæl-
de falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 13.2.3 Angst. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter
køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
965
1.424
425
2.814
1.276
1.626
971
3.873
Antal
Mænd Kvinder
475
353
–
828
423
156
–
579
Andel (%)
Mænd Kvinder
49,2
24,8
–
29,4
33,2
9,6
–
14,9
13.3
Angst og indlæggelser
Der registreres årligt 6.189 psykiatriske indlæggelser med angst som aktionsdiagnose, og der er flere end dobbelt
så mange blandt kvinder som blandt mænd (tabel 13.3.1). De fleste indlæggelser ses blandt personer i alders-
gruppen 16-54 år. Angst er årsag til 12,1 % af alle psykiatriske indlæggelser, 11,0 % af alle psykiatriske indlæg-
gelser blandt mænd, 13,2 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder og 20,8 % af alle psykiatriske ind-
læggelser blandt børn.
Tabel 13.3.1 Angst, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
55
475
552
677
582
276
106
45
14
2.782
147
745
655
718
578
308
153
77
26
3.407
202
1.220
1.207
1.395
1.160
584
259
122
40
6.189
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
16,3
14,9
11,8
11,4
10,5
8,5
7,0
6,8
7,5
11,0
23,3
17,0
15,5
15,3
12,6
10,1
6,9
5,5
4,2
13,2
20,8
16,2
13,6
13,1
11,5
9,2
6,9
5,9
4,9
12,1
Der registreres årligt 398 somatiske indlæggelser blandt mænd og 849 blandt kvinder med angst som aktionsdi-
agnose (tabel 13.3.2). Det højeste antal indlæggelser ses blandt piger i alderen 0-15 år. Angst er årsag til 0,1 %
af alle somatiske indlæggelser, 0,4 % af alle somatiske indlæggelser blandt kvinder i alderen 16-24 år og 0,2 % af
alle somatiske indlæggelser blandt børn.
197
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0198.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.3.2 Angst, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
56
47
49
62
68
54
33
21
8
398
145
128
101
118
113
89
70
56
29
849
201
175
150
180
181
143
103
77
37
1.247
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,4
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,1
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
13.3.3). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for angst som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.005 og 787 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til halvdelen og hver tredje af alle indlæggelser på grund af angst blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser
falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 13.3.3 Angst, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mel-
lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-
84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
813
935
202
1.950
982
949
488
2.419
Antal
Mænd Kvinder
579
426
–
1.005
552
235
–
787
Andel (%)
Mænd Kvinder
71,2
45,6
–
51,5
56,2
24,8
–
32,5
13.4
Angst og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 118.431 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med angst som aktionsdiagnose, og langt
størstedelen ses blandt kvinder (tabel 13.4.1). Det højeste antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg ses i
aldersgruppen 25-44 år. Angst er årsag til 12,6 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, 10,6 % af alle
psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og 14,1 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg
blandt kvinder.
198
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0199.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.4.1 Angst, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulan-
te hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
4.083
6.809
8.750
9.975
7.881
2.536
526
289
94
40.943
6.158
16.036
18.940
18.005
11.584
4.395
1.374
731
265
77.488
10.241
22.845
27.690
27.980
19.465
6.931
1.900
1.020
359
118.431
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
8,3
12,0
11,4
12,9
11,9
7,3
3,5
3,3
2,6
10,6
15,8
13,9
15,1
17,4
15,4
10,7
6,1
4,2
2,5
14,1
11,6
13,3
13,7
15,5
13,8
9,2
5,1
3,9
2,5
12,6
Der registreres årligt 8.276 somatiske ambulante hospitalsbesøg med angst som aktionsdiagnose, og flere end
dobbelt så mange af besøgene ses blandt kvinder (tabel 13.4.2). De fleste somatiske ambulante hospitalsbesøg
ses blandt børn i alderen 0-15 år og i aldersgruppen 35-54 år. Angst er årsag til 0,1 % af alle somatiske ambulan-
te hospitalsbesøg.
Tabel 13.4.2 Angst, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante
hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
911
127
230
462
598
228
112
45
8
2.721
1.203
359
746
1.183
1.235
582
176
43
28
5.555
2.114
486
976
1.645
1.833
810
288
88
36
8.276
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,3
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,4
0,1
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,3
0,1
0,1
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
13.4.3). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg for angst som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.694 og 8.529 færre ambulante hospitalsbesøg
blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver fjerde og hver femte af alle ambulante hospitalsbesøg på
grund af angst blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient,
således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
199
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0200.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.4.3 Angst, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra
ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-
nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
6.046
9.081
3.023
18.150
11.611
18.144
10.741
40.496
Antal
Mænd Kvinder
2.999
1.695
–
4.694
5.024
3.505
–
8.529
Andel (%)
Mænd Kvinder
49,6
18,7
–
25,9
43,3
19,3
–
21,1
13.5
Angst og skadestuebesøg
Der registreres årligt 16.687 psykiatriske skadestuebesøg med angst som aktionsdiagnose, og de fleste ses
blandt kvinder (tabel 13.5.1). For både mænd og kvinder er der flest besøg i aldersgruppen 16-24 år. Angst er
årsag til 17,0 % og 23,3 % af alle psykiatriske skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder. Angst
blandt børn er årsag til næsten halvdelen af alle psykiatriske skadestuebesøg for denne aldersgruppe (48,1 %).
Tabel 13.5.1 Angst, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
00-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
205
1.658
1.617
1.645
1.212
610
235
71
26
7.279
439
2.630
1.901
1.756
1.322
731
408
169
52
9.408
644
4.288
3.518
3.401
2.534
1.341
643
240
78
16.687
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
44,4
26,1
20,1
16,4
12,4
11,3
12,1
12,1
16,0
17,0
50,0
29,2
25,7
23,6
18,6
16,3
16,3
14,8
13,2
23,3
48,1
27,9
22,8
19,5
15,0
13,6
14,5
13,9
14,1
20,1
Der registreres årligt 947 somatiske skadestuebesøg med angst som aktionsdiagnose, og de fleste ses blandt
kvinder (tabel 13.5.2). For både mænd og kvinder ses flest besøg i aldersgruppen 16-24 år, med næsten lige så
mange op til og med aldersgruppen 45-54 år. Angst er årsag til en meget lille andel (0,1 %) af alle somatiske
skadestuebesøg både blandt mænd og blandt kvinder.
200
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0201.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.5.2 Angst, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd Kvinder
I alt
7
81
74
77
71
51
14
9
2
386
15
109
87
104
99
69
44
23
11
561
22
190
161
181
170
120
58
32
13
947
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,0
0,1
De fleste skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 13.5.3).
Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for angst som personer med mellemlang/lang uddannelse,
ville der årligt have været 1.542 og 1.386 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende
til 36,4 % og 27,4 % af alle skadestuebesøg på grund af angst blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale
ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigen-
de uddannelsesniveau.
Tabel 13.5.3 Angst, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i for-
hold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i alders-
gruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.680
1.963
594
4.237
1.839
2.070
1.153
5.062
Antal
Mænd Kvinder
1.041
501
–
1.542
958
428
–
1.386
Andel (%)
Mænd Kvinder
62,0
25,5
–
36,4
52,1
20,7
–
27,4
13.6
Angst og primærsektor
For angst er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-
sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
angst sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset
angst.
Personer med angst har årligt 776.495 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden angst
(tabel 13.6.1). To ud af tre besøg ses blandt kvinder, og de fleste besøg ses i aldersgruppen 25-54 år. De flere
besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med angst udgør 2,0 % af alle besøg hos alment praktise-
rende læge, hvilket dækker over 1,7 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 2,2 % af
alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder. Andelen af besøg hos alment praktiserende læge er
generelt større blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper.
201
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0202.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.6.1 Angst. Antal besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med angst og andelen af alle besøg hos
alment praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
3.381
21.535
45.746
62.288
59.028
39.668
17.696
5.277
1.522
256.141
Antal besøg
Kvinder
7.413
67.136
96.502
110.519
105.593
73.419
37.062
17.963
4.747
520.354
I alt
10.794
88.671
142.248
172.807
164.621
113.087
54.758
23.240
6.269
776.495
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,2
2,3
4,1
3,8
2,8
1,6
0,7
0,3
0,3
1,7
0,4
3,3
3,3
3,6
3,4
2,3
1,2
0,7
0,3
2,2
0,3
3,0
3,5
3,7
3,2
2,0
0,9
0,6
0,3
2,0
Personer med angst har årligt 115.352 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden angst (tabel
13.6.2). Antallet af besøg hos psykiater eller psykolog på grund af angst er dobbelt så højt blandt kvinder som
blandt mænd og højest i aldersgruppen 25-54 år for både mænd og kvinder. Besøg hos psykiater eller psykolog
blandt personer med angst udgør 13,0 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog.
Tabel 13.6.2 Angst. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
43
4.585
8.660
9.186
7.692
4.114
1.328
283
41
35.932
Antal besøg
Kvinder
145
10.550
18.965
19.713
15.513
9.574
3.638
1.151
171
79.420
I alt
188
15.135
27.625
28.899
23.205
13.688
4.966
1.434
212
115.352
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,2
10,7
14,0
15,0
14,8
12,1
10,4
8,1
5,1
12,5
1,1
12,2
13,8
14,4
14,2
13,5
12,0
12,2
5,8
13,3
0,6
11,7
13,8
14,6
14,4
13,1
11,6
11,1
5,7
13,0
De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 13.6.3). Hvis hele
befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af angst som personer med mellemlang/lang uddannelse,
ville der årligt have været 60.239 og 98.816 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 35,1
% og 29,0 % af alle besøg på grund af angst blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kende-
tegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.
202
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0203.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.6.3 Angst. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannel-
se fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
66.435
81.437
23.743
171.615
130.591
138.722
70.925
340.238
Antal
Mænd
Kvinder
38.576
21.663
–
60.239
66.005
32.811
–
98.816
Andel (%)
Mænd Kvinder
58,1
26,6
–
35,1
50,5
23,7
–
29,0
13.7
Angst og førtidspensioner
Angst er årligt årsag til 1.935 nytilkendte førtidspensioner, og flest ses blandt kvinder (tabel 13.7.1). Størstedelen
af nytilkendte førtidspensioner på grund af angst er i aldersgruppen 35-54 år. Angst er årsag til 12,2 % af alle
nytilkendelser og årsag til 18,0 % af alle nytilkendelser blandt personer i aldersgruppen 35-44 år.
Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer
under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal
nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (1).
Tabel 13.7.1 Angst. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af angst og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
9
67
252
317
158
803
7
95
344
441
245
1.132
16
162
596
758
403
1.935
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
1,2
8,8
17,6
13,4
7,0
10,6
1,3
12,0
18,2
15,7
10,7
13,6
1,2
10,4
18,0
14,7
8,9
12,2
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 13.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af angst som per-
soner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 180 og 185 færre nytilkendte førtidspensioner,
svarende til halvdelen og hver fjerde af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af angst blandt henholdsvis
mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytil-
kendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.
203
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0204.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.7.2 Angst. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
150
166
36
352
264
257
150
671
Antal
Mænd Kvinder
109
71
–
180
144
41
–
185
Andel (%)
Mænd Kvinder
72,7
42,8
–
51,1
54,5
16,0
–
27,6
13.8
Angst og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af angst beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af perso-
ner med angst sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed
fraset angst.
Erhvervsaktive personer med angst har årligt 1,9 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden angst
(tabel 13.8.1). Tre ud af fem af alle sygedage ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i aldersgruppen 35-44 år.
Den største andel af sygedage på grund af angst ses blandt de 16-34-årige. Sygedagene blandt personer med
angst udgør 7,0 % af alle sygedage, hvilket dækker over 6,4 % af alle sygedage blandt mænd og 7,5 % af alle
sygedage blandt kvinder.
Tabel 13.8.1 Angst. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
47.076
169.221
234.257
192.842
71.467
714.863
91.464
314.692
369.448
294.232
113.088
1.182.924
I alt
138.540
483.913
603.705
487.074
184.555
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
7,4
9,1
8,5
5,7
2,8
6,4
13,0
11,0
8,0
6,2
4,1
7,5
10,4
10,2
8,1
6,0
3,5
7,0
1.897.787
13.9
Angst og sundhedsøkonomi
Hvert år koster angst 948,7 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 13.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne
fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostninger forbundet
med angst er størst blandt kvinder (62 % af de samlede omkostninger til angst). De største omkostninger ses i
aldersgruppen 16-44 år blandt både mænd og kvinder. Omkostninger til indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg
og skadestuebesøg på psykiatriske og somatiske afdelinger udgør henholdsvis 25 %, 21 % og 2 % af de samlede
omkostninger. Omkostninger til primærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater)
udgør 12 % af de samlede omkostninger. Den største enkeltomkostning forbundet med angst er omkostninger til
receptpligtig medicin (28 %). Hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør 11 % af alle omkostninger forbundet med angst.
204
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0205.png
Kapitel 13
Angst
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor angst er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,
beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er
derfor lig de samlede omkostninger (tabel 13.9.2).
Tabel 13.9.1 Angst. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
9,6
81,2
36,9
12,1
1,4
141,2
240,5
3,7
59,8
30,2
5,1
0,5
99,3
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Primær-
besøg
besøg
sektor
1,2
45,3
19,6
1,6
0,2
67,9
1,5
96,5
32,6
4,0
0,5
135,1
203,0
0,0
5,1
2,0
0,3
0,0
7,4
0,0
6,7
2,2
0,6
0,1
9,6
17,0
0,3
22,1
13,9
2,3
0,1
38,7
0,7
47,3
25,5
5,6
0,4
79,5
118,2
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
5,1
14,7
18,2
2,0
40,0
∙
7,5
25,2
32,8
3,0
68,5
108,5
9,6
56,8
30,9
5,8
0,3
103,4
12,7
79,7
51,4
12,6
1,3
157,7
261,1
Tabel 13.9.2 Angst. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
14,8
194,2
111,4
33,3
3,2
356,9
24,5
318,9
173,9
67,8
6,7
591,8
948,7
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
14,8
194,2
111,4
33,3
3,2
356,9
0,0
24,5
318,9
173,9
67,8
6,7
591,8
948,7
205
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0206.png
Kapitel 13
Angst
13.10
Angst og produktionstab
Hvert år koster angst 8.606,6 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 13.10.1). Angst er årsag til produktionstab
på 398,4 mio. kr. på grund af sygedage og 8.208,4 mio. kr. på grund af førtidspensioner, og dermed udgør om-
kostningerne til førtidspensioner langt størstedelen af det samlede produktionstab på grund af angst. Da der ikke
eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor angst er anført som den tilgrundliggende dødsårsag, beregnes der
ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.
Tabel 13.10.1 Angst. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
89,0
66,5
155,5
145,0
97,9
242,9
398,4
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
2.203,9
1.711,9
3.915,8
2.416,6
1.876,0
4.292,6
8.208,4
I alt
2.292,9
1.778,4
4.071,3
2.561,5
1.973,8
4.535,3
8.606,6
13.11
Kommentarer til resultater
Angst er en sygdom med en betydelig sygdomsbyrde i den danske befolkning og ligger højt for flere sygdoms-
byrdemål inkluderet i denne rapport.
Prævalensen af angst findes i denne rapport til at være omtrent 140.000 personer, og for både mænd og kvinder
stiger prævalensraten indtil 34-årsalderen, hvorefter der ses et fald. For incidensen ses højeste antal og rate
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen 16-24 år. I en rapport, der vurderer udviklingen i psykiske lidelser i
Danmark fra 2001-2011, findes en stigning i antallet af børn og voksne med angst, og det anslås, at prævalensen
er 6-15 % af befolkningen, svarende til 340.000-840.000 personer (2). Hertil angives livstidsrisikoen for at få angst
til 13-29 % (3).
Forskelle på estimater af prævalensen er en afspejling af definition og afgrænsning af sygdommen samt forskel-
lige anvendte metoder til belysning af prævalensen. Den anvendte metode i nærværende rapport undervurderer
formentlig udbredelsen af angst, da mange personer med angst ikke får behandling i den regionale psykiatri (4).
En stor del bliver behandlet i praksissektoren, og nogle forbliver ubehandlet og registreres ikke (2). Forekomsten
af angst er i denne rapport estimeret ud fra personer identificeret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatri-
ske dele, det vil sige personer, der har været på skadestue, i ambulatorie eller indlagt på hospital. Således er det
kun muligt at medtage de personer, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet og dermed formodentligt har et
sværere tilfælde af angst (5). Imidlertid vurderes antal incidente tilfælde med angst ud fra DAMD (Dansk Almen-
Medicinsk Database), som er data fra alment praktiserende læge, til årligt at være 4.700 voksne personer (2).
Antal incidente tilfælde findes i denne rapport til knap 17.000, og selvom børn er inkluderet i dette antal, synes
DAMD-tallet meget lavt i sammenligning hermed, især når prævalens og antal incidente tilfælde formodes under-
estimeret i nærværende rapport.
Dødelighed er ikke medtaget som et byrdemål for angst, idet der ikke er registreret dødsfald med angst som til-
grundliggende dødsårsag. Der er dog i flere undersøgelser fundet en øget selvmordsadfærd blandt personer med
angsttilstande (3).
206
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 13
Angst
Der er for angst langt flere tilfælde registreret i den psykiatriske del af Landspatientregisteret end i den somatiske
del. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer angst hver ottende psykiatriske indlæggelse, hvert
ottende psykiatriske ambulante hospitalsbesøg samt hvert femte psykiatriske skadestuebesøg, og fylder derved
meget i den regionale psykiatri. Det er fundet, at der blandt ambulante hospitalsbesøg har været en stigning af
voksne med angst fra 2001-2011 (2).
Angst er en relativt hyppig årsag til besøg hos praktiserende læge med omtrent 780.000 besøg og hos psykia-
ter/psykolog med omtrent 120.000 besøg. Sammenlignet med de øvrige psykiske sygdomme medtaget i denne
rapport ligger angst højest rangeret med hensyn til besøg i primærsektoren, særligt kvinderne ligger højt. Pri-
mærsektoren varetager behandling af en stor del af patienter med lette til moderate angstlidelser. Imidlertid er der
er mistanke om underdiagnosticering af psykiske lidelser i almen praksis, da nogle patienter henvender sig med
somatiske symptomer, og de psykiske problemer således ikke erkendes (2).
Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af receptpligtig medicin, som udgør 28 % af de samlede om-
kostninger til behandling og pleje af angst på 950 mio. kr. Foruden den store omkostning forbundet med medicin
er indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg ligeledes tunge økonomiske byrder, som udgør henholdsvis 25 %
og 21 % af de samlede omkostninger forbundet med angst. Omkostningerne er størst blandt de 16-44-årige for
både mænd og kvinder.
Psykisk sygdom er årsag til en stor del af nytilkendte førtidspensioner. Angst i sig selv er årsag til hver ottende,
hvoraf tre ud af fem er blandt kvinder. Da et formål med ændringen i førtidspensionslovgivningen i 2013 var, at
personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt, at det især er nytilkendelser på grund af
sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet angst, der siden 2013 er faldet betydeligt i antal. Sygedage på grund
af angst er også hyppige, med knap 7 % af alle sygedage. På grund af fravær fra arbejdsmarkedet i form af eks-
tra sygedage og førtidspension medfører angst et produktionstab på 8.610 mio. kr. og ligger dermed klart højest
placeret i forhold til de øvrige sygdomme inkluderet i denne rapport. Angst er således en tung samfundsøkono-
misk byrde, især på grund af den forholdsvis tidlige debut, som i en del tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet.
Angst er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd, og der ses markante kønsforskelle i alle sygdomsbyrde-
mål for angst. Det er tidligere fundet, at angstprævalensen er dobbelt så høj for kvinder som for mænd, dette især
for panikangst, enkelfobi og posttraumatisk stress (3). I denne rapport findes en kønsfordeling i prævalensen på
5:3 for henholdsvis kvinder og mænd.
Social ulighed slår igennem på alle sygdomsbyrdemål, og der ses en tydelig social gradient i alle mål, således at
sygdomsbyrden er lavere med stigende uddannelsesniveau. Dette er i overensstemmelse med resultater fra Den
Nationale Sundhedsprofil 2010 (6). Da angst opstår forholdsvist tidligt i livet, er det i forbindelse med social ulig-
hed vigtigt at overveje muligheden for omvendt årsagssammenhæng. Det kan således være på grund af angst, at
det ikke er muligt at gennemføre en uddannelse og ikke omvendt. Dermed vil der ikke nødvendigvis være grund-
læggende forskellig tilbøjelighed til angst mellem de forskellige uddannelsesgrupper.
13.12
Metode
I denne rapport er angst defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10). De spe-
cifikke koder fremgår af tabel 13.12.1.
207
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0208.png
Kapitel 13
Angst
Tabel 13.12.1 Diagnoseklassifikation af angst
Sygdom
Fobiske angsttilstande
Andre angsttilstande
Obsessiv-kompulsiv tilstand
Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner
Dissociative tilstande eller forstyrrelser (konversionstilstande)
ICD-10
F40
F41
F42
F43
F44
Opgørelserne af incidens og prævalens er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets somatiske og
psykiatriske dele i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af angst er baseret på
Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en akti-
onsdiagnose som angivet i tabel 13.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg
og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af angst benyttes Sy-
gesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af
besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med angst sammenlignet
med en gruppe af personer, der ikke har angst, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige syge-
lighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af angst anvendes sygedage og førtidspensioner. Antallet af
sygedage på grund af angst opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til syge-
fravær. Der er opgjort sygedage for personer med angst i forhold til personer uden angst. Der er kun talt sygeda-
ge for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af angst er fundet i Ankestyrelsens førtids-
pensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelser af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af angst benyttes Landspatientregi-
sterets afregningsdata (DRG og DAGS) – igen både den somatiske og psykiatriske del – samt bruttohonorarer fra
Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til
pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for perso-
ner med angst sammenlignet med personer uden angst. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne N03,
N05, N06 og C07 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem
gruppen af personer med angst og en udvalgt gruppe af personer uden angst. Medicinudgifterne er udelukkende
udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne
aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med angst ved at benytte forekomsten i aldersgrup-
pen 0-15 år og estimatet for meromkostningen for de 16-24-årige.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-
regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
208
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 13
Angst
13.13
1.
Referencer
Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].
www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o
g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.
Regeringens Udvalg om Psykiatri. Arbejdsgruppe 2. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser -
udvikling i diagnoser og behandling: Bilagsrapport 2. København: Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, 2013.
Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer – SfR. Referenceprogram for
angstlidelser hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.
Regeringens Udvalg om Psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med
psykiske lidelser. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013.
Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public
Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.
Koch MB, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden
1987. København: Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed, 2012.
2.
3.
4.
5.
6.
209
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
210
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0211.png
Kapitel 14
Skizofreni
14 SKIZOFRENI
I Danmark er der årligt 3.500 nye tilfælde af skizofreni, og 43.000 personer lever med skizofreni, når
opgørelserne baseres på Landspatientregisteret.
Der registreres årligt 16.000 psykiatriske indlæggelser med skizofreni som aktionsdiagnose. Det svarer
til 32 % af alle psykiatriske indlæggelser.
Der registreres årligt 280.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med skizofreni som aktionsdiagno-
se. Det svarer til 30 % af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 17.000 psykiatriske skadestuebesøg med skizofreni som aktionsdiagnose. Det
svarer til 21 % af alle psykiatriske skadestuebesøg.
Personer med skizofreni har årligt 260.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 23.000 flere
besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden skizofreni. Det svarer til 1 % af alle besøg hos
alment praktiserende læge og 3 % af alle besøg hos psykiater og psykolog.
Skizofreni er årligt årsag til 560 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og 340 blandt kvinder. Det
svarer til 6 % af alle nytilkendelser.
Erhvervsaktive personer med skizofreni har årligt 280.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden skizofreni. Det svarer til 1 % af alle sygedage.
Hvert år koster skizofreni 2.610 mio. kr. i behandling og pleje.
Hvert år koster skizofreni 5.650 mio. kr. på grund af tabt produktion.
14.1
Indledning
Skizofreni er en alvorlig og invaliderende psykisk sygdom, der er karakteriseret ved forvrænget virkelighedsop-
fattelse ofte i form af vrangforestillinger (oftest forestillinger om forfølgelse) og hallucinationer (ofte i form at hørel-
seshallucinationer) (1). Skizofreni er ikke blot én diagnose, men kan give sig til udtryk i flere former med sympto-
mer af forskellig sværhedsgrad. Ud over de forskellige former for skizofreni dækker betegnelsen skizofreni i den-
ne rapport endvidere over en række psykotiske tilstande, der ligner skizofreni, men som er mindre alvorlige (tabel
14.12.1).
Skizofreni debuterer ofte i ungdommen og kan i nogle tilfælde udløses af stofmisbrug, traumatiske oplevelser eller
stress. En stor del af forklaringen på, hvorfor skizofreni opstår, ligger i generne, men også psykiske, sociale og
miljømæssige påvirkninger har en betydning, såsom infektioner under graviditet og sociale belastninger. Færre
kvinder end mænd får skizofreni, den gennemsnitlige debutalder er højere hos kvinder, og forløbet er ofte mildere
hos kvinder (1, 2).
211
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0212.png
Kapitel 14
Skizofreni
14.2
Forekomst af skizofreni
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med skizofreni i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele, med mindre personen allerede var
registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med skizofreni (prævalensen), er
opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele i en 10-
årsperiode før det pågældende år.
Der er årligt 3.509 incidente tilfælde af skizofreni, svarende til en incidensrate på 68 per 100.000 mænd og 58 per
100.000 kvinder (tabel 14.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af skizofreni, omtrent en tredjedel af alle tilfæl-
de, ses i aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder.
Tabel 14.2.1 Skizofreni. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
11
208
127
76
58
33
27
38
69
68
19
168
80
50
47
38
39
58
94
58
Mænd
63
625
412
295
226
115
72
47
24
1.879
Antal
Kvinder
108
482
259
192
180
134
111
92
72
1.630
I alt
171
1.107
671
487
406
249
183
139
96
3.509
I Danmark lever 22.904 mænd og 19.948 kvinder med skizofreni (tabel 14.2.2). Prævalensraten er højest i al-
dersgruppen 25-54 år blandt både mænd og kvinder. For de 16-54-årige er raten højest blandt mænd, mens raten
er højest blandt kvinder for de øvrige aldersgrupper.
Tabel 14.2.2 Skizofreni. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
111
646
1.433
1.411
1.286
882
464
289
357
820
139
604
964
905
1.019
903
686
619
738
703
Mænd
650
2.050
4.718
5.617
5.048
3.132
1.218
348
123
22.904
Antal
Kvinder
772
1.835
3.150
3.545
3.925
3.235
1.926
992
568
19.948
I alt
1.422
3.885
7.868
9.162
8.973
6.367
3.144
1.340
691
42.852
212
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0213.png
Kapitel 14
Skizofreni
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
14.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for skizofreni som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 262 og 212 færre incidente tilfælde af skizofreni blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til 43,0 % og 34,9 % af alle incidente tilfælde på grund af skizofreni blandt henholdsvis
mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra inci-
dente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 14.2.3 Skizofreni. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
289
247
73
609
302
208
98
608
Antal
Mænd Kvinder
199
63
–
262
167
45
–
212
Andel (%)
Mænd Kvinder
68,9
25,5
–
43,0
55,3
21,6
–
34,9
14.3
Skizofreni og indlæggelser
Der registreres årligt 307 somatiske indlæggelser og 16.306 psykiatriske indlæggelser med skizofreni som akti-
onsdiagnose, og de somatiske indlæggelser udgør dermed en meget lille del af de samlede indlæggelser på
grund af skizofreni. Blandt de psykiatriske indlæggelser ses de fleste blandt mænd (tabel 14.3.1). De fleste ind-
læggelser blandt mænd ses i aldersgruppen 25-54 år og blandt kvinder i aldersgruppen 16-54 år. Skizofreni er
årsag til 31,9 % af alle psykiatriske indlæggelser, 34,8 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd, 29,1 % af
alle psykiatriske indlæggelser blandt kvinder og 42,9 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt mænd i alders-
gruppen 25-34 år.
Tabel 14.3.1 Skizofreni, psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
37
1.125
2.010
2.347
1.895
1.006
316
53
9
8.798
94
1.228
1.339
1.512
1.618
978
475
206
58
7.508
131
2.353
3.349
3.859
3.513
1.984
791
259
67
16.306
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
10,9
35,4
42,9
39,4
34,3
30,9
20,8
8,0
4,8
34,8
14,9
28,1
31,8
32,1
35,3
31,9
21,4
14,7
9,3
29,1
13,5
31,2
37,6
36,2
34,7
31,4
21,1
12,5
8,3
31,9
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
14.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for skizofreni som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.898 og 2.679 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 66,3 % og 53,1 % af alle indlæggelser på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser
falder med stigende uddannelsesniveau.
213
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0214.png
Kapitel 14
Skizofreni
Tabel 14.3.2 Skizofreni, somatiske og psykiatriske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
3.472
1.973
433
5.878
2.679
1.723
647
5.049
Antal
Mænd Kvinder
3.000
898
–
3.898
1.961
718
–
2.679
Andel (%)
Mænd Kvinder
86,4
45,5
–
66,3
73,2
41,7
–
53,1
14.4
Skizofreni og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 380 somatiske ambulante hospitalsbesøg og 283.541 psykiatriske ambulante hospi-
talsbesøg med skizofreni som aktionsdiagnose, og de somatiske ambulante hospitalsbesøg udgør dermed en
meget lille del af de samlede ambulante hospitalsbesøg på grund af skizofreni. Blandt de psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg ses de fleste blandt mænd (tabel 14.4.1). Skizofreni er årsag til 30,2 % af alle psykiatriske ambu-
lante hospitalsbesøg, 40,5 % af de psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd og 23,0 % af de psykia-
triske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder. Der ses flest psykiatriske ambulante hospitalsbesøg på grund af
skizofreni blandt mænd i aldersgruppen 25-54 år.
Tabel 14.4.1 Skizofreni, psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle
ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
985
23.229
38.751
37.421
33.074
16.978
5.558
821
100
156.917
1.438
22.750
26.325
26.091
24.862
16.137
6.682
1.763
576
126.624
2.423
45.979
65.076
63.512
57.936
33.115
12.240
2.584
676
283.541
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
2,0
40,9
50,7
48,5
50,0
49,1
37,2
9,3
2,8
40,5
3,7
19,8
20,9
25,2
33,1
39,3
29,5
10,1
5,4
23,0
2,7
26,8
32,2
35,2
41,0
43,7
32,5
9,8
4,8
30,2
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 14.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af skizo-
freni som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 59.676 og 38.135 færre ambu-
lante hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 60,6 % og 48,8 % af alle ambulante hos-
pitalsbesøg på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannel-
sesniveau.
214
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0215.png
Kapitel 14
Skizofreni
Tabel 14.4.2 Skizofreni, somatiske og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra
ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-
nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
52.443
37.492
8.465
98.400
36.935
29.393
11.849
78.177
Antal
Mænd Kvinder
43.140
16.536
–
59.676
26.459
11.676
–
38.135
Andel (%)
Mænd Kvinder
82,3
44,1
–
60,6
71,6
39,7
–
48,8
14.5
Skizofreni og skadestuebesøg
Der registreres årligt 266 somatiske skadestuebesøg og 17.267 psykiatriske skadestuebesøg med skizofreni som
aktionsdiagnose, og de somatiske skadestuebesøg udgør dermed en meget lille del af de samlede indlæggelser
på grund af skizofreni. De fleste psykiatriske skadestuebesøg på grund af skizofreni ses blandt mænd (tabel
14.5.1). Flere end ni ud af ti af besøgene er i aldersgruppen 16-64 år, og for både mænd og kvinder er der flest
besøg i aldersgruppen 35-44 år. Skizofreni er årsag til hvert femte af alle psykiatriske skadestuebesøg.
Tabel 14.5.1 Skizofreni, psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
00-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd Kvinder
I alt
14
1.273
2.162
2.678
2.272
1.141
312
46
9
9.907
36
1.376
1.374
1.606
1.511
974
328
116
39
7.360
50
2.649
3.536
4.284
3.783
2.115
640
162
48
17.267
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
3,0
20,0
26,8
26,7
23,2
21,1
16,1
7,8
5,6
23,2
4,1
15,3
18,6
21,6
21,3
21,7
13,1
10,2
9,9
18,2
3,7
17,2
22,9
24,5
22,4
21,4
14,4
9,4
8,6
20,8
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
14.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for skizofreni som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 4.134 og 2.195 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvin-
der, svarende til62,4 % og 45,8 % af alle skadestuebesøg på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skade-
stuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
215
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0216.png
Kapitel 14
Skizofreni
Tabel 14.5.2 Skizofreni, somatiske og psykiatriske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i
forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i
aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
3.864
2.212
554
6.630
2.266
1.772
754
4.792
Antal
Mænd Kvinder
3.279
855
–
4.134
1.553
642
–
2.195
Andel (%)
Mænd Kvinder
84,9
38,7
–
62,4
68,5
36,2
–
45,8
14.6
Skizofreni og primærsektor
For skizofreni er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-
sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
skizofreni sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed
fraset skizofreni.
Personer med skizofreni har årligt 258.202 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden skizo-
freni (tabel 14.6.1). Antallet af besøg er lidt højere blandt kvinder end blandt mænd, og de fleste besøg ses i al-
dersgruppen 35-64 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med skizofreni udgør 0,7
% af alle besøg hos alment praktiserende læge.
Tabel 14.6.1 Skizofreni. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal besøg
Mænd
Kvinder
291
8.323
18.645
28.155
31.046
22.189
8.179
1.863
496
119.187
477
10.912
18.053
25.016
32.591
29.644
15.092
5.521
1.709
139.015
I alt
768
19.235
36.698
53.171
63.637
51.833
23.271
7.384
2.205
258.202
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,9
1,7
1,7
1,5
0,9
0,3
0,1
0,1
0,8
0,0
0,5
0,6
0,8
1,0
0,9
0,5
0,2
0,1
0,6
0,0
0,6
0,9
1,1
1,2
0,9
0,4
0,2
0,1
0,7
Personer med skizofreni har årligt 23.392 flere besøg hos psykiater eller psykolog end personer uden skizofreni
(tabel 14.6.2). Antallet af besøg er stort set ens blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 25-64 år. De flere besøg
hos psykiater eller psykolog blandt personer med skizofreni udgør 2,6 % af alle besøg hos psykiater eller psyko-
log, 3,7 % af alle besøg hos psykiater eller psykolog blandt mænd og 2,1 % af alle besøg hos psykiater eller psy-
kolog blandt kvinder.
216
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0217.png
Kapitel 14
Skizofreni
Tabel 14.6.2 Skizofreni. Antal besøg hos psykiater eller psykolog og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
40
1.224
2.181
2.851
2.170
1.457
561
112
11
10.607
Antal besøg
Kvinder
62
1.287
1.938
2.547
3.196
2.361
935
388
71
12.785
I alt
102
2.511
4.119
5.398
5.366
3.818
1.496
500
82
23.392
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,2
2,9
3,5
4,7
4,2
4,3
4,4
3,2
1,4
3,7
0,5
1,5
1,4
1,9
2,9
3,3
3,1
4,1
2,4
2,1
0,3
1,9
2,1
2,7
3,3
3,6
3,5
3,9
2,2
2,6
De fleste besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 14.6.3). Hvis hele
befolkningen havde samme besøgsmønster for skizofreni som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville
der årligt have været 43.019 og 44.269 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 52,6 % og
44,1 % af alle besøg på grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendeteg-
nes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 14.6.3 Skizofreni. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
40.842
32.679
8.242
81.763
52.188
33.833
14.475
100.496
Antal
Mænd
Kvinder
31.185
11.834
–
43.019
33.951
10.318
–
44.269
Andel (%)
Mænd Kvinder
76,4
36,2
–
52,6
65,1
30,5
–
44,1
14.7
Skizofreni og førtidspensioner
Skizofreni er årligt årsag til 900 nytilkendte førtidspensioner, og to ud af tre af disse ses blandt mænd (tabel
14.7.1). Tre ud af fire af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af skizofreni er i aldersgruppen 16-44 år. Skizo-
freni er årsag til 5,7 % af alle nytilkendelser og 18,4 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 25-34 år.
Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer
under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal
nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (3).
217
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0218.png
Kapitel 14
Skizofreni
Tabel 14.7.1 Skizofreni. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af skizofreni og andelen af alle nytilkendte førtids-
pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
92
193
150
95
30
560
62
93
94
63
28
340
154
286
244
158
58
900
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
11,9
25,4
10,5
4,0
1,3
7,4
11,2
11,7
5,0
2,2
1,2
4,1
11,6
18,4
7,4
3,1
1,3
5,7
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 14.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af skizofreni som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 161 og 100 færre nytilkendte førtidspensi-
oner blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 55,5 % og 59,5 % af alle nytilkendte førtidspensioner på
grund af skizofreni blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gra-
dient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 14.7.2 Skizofreni. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
143
118
29
290
66
79
23
168
Antal
Mænd Kvinder
114
47
–
161
52
48
–
100
Andel (%)
Mænd Kvinder
79,7
39,8
–
55,5
78,8
60,8
–
59,5
14.8
Skizofreni og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af skizofreni beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med skizofreni sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens
sygelighed fraset skizofreni.
Erhvervsaktive personer med skizofreni har årligt 275.808 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden
skizofreni (tabel 14.8.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt mænd, og flest sygedage ses i aldersgruppen
25-44 år. Den største andel af sygedage på grund af skizofreni ses blandt de 16-24-årige. Sygedagene blandt
personer med skizofreni udgør 1,0 % af alle sygedage, hvilket dækker over 1,4 % af alle sygedage blandt mænd
og 0,8 % af alle sygedage blandt kvinder.
218
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0219.png
Kapitel 14
Skizofreni
Tabel 14.8.1 Skizofreni. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
20.774
53.025
46.591
25.935
7.232
153.557
Antal sygedage
Kvinder
18.494
37.650
35.536
22.067
8.504
122.251
I alt
39.268
90.675
82.127
48.002
15.736
275.808
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
3,3
2,9
1,7
0,8
0,3
1,4
2,6
1,3
0,8
0,5
0,3
0,8
2,9
1,9
1,1
0,6
0,3
1,0
14.9
Skizofreni og sundhedsøkonomi
Hvert år koster skizofreni 2.612,6 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 14.9.1 fremgår det, hvordan omkost-
ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostninger
forbundet med skizofreni er lidt større blandt mænd end blandt kvinder. De største omkostninger ses i alders-
gruppen 16-44 år blandt både mænd og kvinder. Omkostninger til indlæggelser på psykiatriske og somatiske
afdelinger udgør de største omkostninger (60 % af alle omkostninger). Ambulante hospitalsbesøg og skadestue-
besøg på somatiske og psykiatriske afdelinger udgør henholdsvis 19 % og 2 % af alle omkostningerne. Omkost-
ninger til primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater) udgør 1 % af alle omkost-
ninger. Omkostninger til receptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør henholdsvis 14 % og 5 % af
alle omkostninger forbundet med skizofreni.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor skizofreni er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,
beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er
derfor lig de samlede omkostninger (tabel 14.9.2).
Tabel 14.9.1 Skizofreni. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
0,3
362,5
219,1
62,1
5,0
649,0
1.569,2
0,2
626,1
264,3
28,9
0,7
920,2
Ambulante
besøg
3,8
169,4
85,6
10,9
0,2
269,9
5,1
128,7
69,7
14,7
1,0
219,2
489,1
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Skadestue-
Primær-
besøg
sektor
6,8
6,1
3,6
0,4
0,0
16,9
20,8
4,4
2,6
0,5
0,0
28,3
45,2
0,1
7,4
5,6
0,9
0,0
14,0
0,0
6,8
6,6
1,6
0,1
15,1
29,1
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
5,9
27,2
18,0
0,8
51,9
∙
3,9
27,9
37,6
-0,5
68,9
120,8
3,5
102,2
77,9
10,6
0,3
194,5
4,8
72,6
68,2
17,8
1,6
165,0
359,5
219
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0220.png
Kapitel 14
Skizofreni
Tabel 14.9.2 Skizofreni. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
14,3
917,1
464,2
69,7
2,0
1.467,3
30,9
578,9
394,1
134,2
7,2
1.145,3
2.612,6
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
14,3
917,1
464,2
69,7
2,0
1.467,3
0,0
30,9
578,9
394,1
134,2
7,2
1.145,3
2.612,6
14.10
Skizofreni og produktionstab
Hvert år koster skizofreni 5.646,9 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 14.10.1). Omkostningerne er langt
større blandt mænd end blandt kvinder og størst blandt den yngre aldersgruppe for begge køn. Skizofreni er år-
sag til produktionstab på 313,8 mio. kr. på grund af sygedage og 5.333,0 mio. kr. på grund af førtidspensioner, og
dermed udgør omkostningerne til førtidspensioner langt størstedelen af det samlede produktionstab på grund af
skizofreni.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor skizofreni er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,
beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.
Tabel 14.10.1 Skizofreni. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Sygedage
Førtidspension
I alt
81,9
69,2
151,1
87,1
75,6
162,7
313,8
3.131,7
487,5
3.619,2
1.449,5
264,3
1.713,8
5.333,0
3.213,6
556,8
3.770,4
1.536,6
339,9
1.876,5
5.646,9
220
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 14
Skizofreni
14.11
Kommentarer til resultater
Skizofreni er en sygdom med en betydelig sygdomsbyrde i den danske befolkning og ligger højt for næsten alle
sygdomsbyrdemål inkluderet i denne rapport. Karakteristisk for skizofreni er, at det er de yngre og midaldrende
aldersgrupper, der er særligt belastet.
Skizofreni debuterer tidligt, og det ses, at både antallet af incidente tilfælde og incidensraten er klart størst i al-
dersgruppen 16-24 år blandt både mænd og kvinder. Herefter falder incidensraten indtil 75-årsalderen. Med de i
denne rapport anvendte metoder beregnes det, at omtrent 43.000 personer lever med skizofreni i Danmark. Fo-
rekomsten af skizofreni i Danmark er i en rapport fra regeringens udvalg om psykiatri estimeret til at være omtrent
0,5 % af befolkningen, svarende til 25-30.000 personer (4). Hertil estimeres livstidsrisikoen for at være i behand-
ling for skizofreni og relaterede lidelser til knap 4 % ud fra et dansk nationalt studie (5). Prævalensen i denne
rapport er en 10 års-prævalens og er derved mellem punkt- og livstidsprævalensen. Ud fra Dansk Al-
menMedicinsk Database (DAMD), som er data fra alment praktiserende læge, er antallet af incidente tilfælde af
skizofreni blandt voksne estimeret til årligt at være 2.800 (6). Antal incidente tilfælde findes i denne rapport til at
være 3.500, hvori også børn indgår.
Forskellene på estimater af prævalenser og incidenser er en afspejling af definition og afgrænsning af sygdom-
men samt den anvendte metode til bestemmelse af prævalensen. Således er inkluderet det bredest mulige spek-
trum af skizofrene lidelser. Størstedelen af skizofrenibehandling foregår i den regionale psykiatri, hvorfor præva-
lenser og incidenser af skizofreni i denne rapport er estimeret ved personer identificeret i Landspatientregisterets
somatiske og psykiatriske dele, som har været på skadestue, i ambulatorier eller indlagt på grund af skizofreni
(7). Således er ikke inkluderet personer, der har ubehandlet skizofreni eller kun behandles hos alment praktise-
rende læge eller praktiserende speciallæge. Ifølge Sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni drejer det
sig om 3.000-4.000 personer (8).
Dødelighed er ikke medtaget som et byrdemål for skizofreni, idet der er meget få dødsfald, hvor skizofreni er
anført som tilgrundliggende dødsårsag. Der er dog en markant overdødelighed blandt personer med skizofreni,
hovedsageligt på grund af hjertekarsygdom og selvmord. Således finder en dansk follow-up-undersøgelse abso-
lutte risikoestimater på 4-6 % for at begå selvmord efter første hospitalskontakt på grund af skizofreni og relate-
rede lidelser (9).
Der er for skizofreni langt flere tilfælde registreret i den psykiatriske del af Landspatientregisteret end i den soma-
tiske del. Ses der kun på de psykiatriske kontakter, repræsenterer skizofreni hver tredje psykiatriske indlæggelse,
hvert tredje psykiatriske ambulante hospitalsbesøg samt hvert femte psykiatriske skadestuebesøg, og skizofreni
fylder dermed meget i den regionale psykiatri. Hertil er skizofreni i sammenligning med de øvrige sygdomme i
denne rapport årsag til det næsthøjeste antal ambulante hospitalsbesøg og tredjehøjeste antal skadestuebesøg.
I en rapport, der vurderer udviklingen i psykiske lidelser i Danmark fra 2001-2011, findes antallet af indlagte voks-
ne med skizofreni over 18 år til at være mellem 4.500 og godt 4.800 og stigende gennem hele perioden. Hertil var
der 107 børn og unge indlagt med skizofreni i 2011 (6). I denne rapport findes godt 16.000 psykiatriske indlæg-
gelser, men heri indgår også genindlæggelser.
Blandt sygdommene i denne rapport har skizofreni de største sundhedsøkonomiske omkostninger. Omkostninger
til indlæggelser udgør 60 % af de samlede omkostninger til behandling og pleje af skizofreni på godt 2.610 mio.
kr., og skizofreni rangerer dermed anden højest på omkostninger til indlæggelser i forhold til de øvrige syg-
domme. Ud over de mange indlæggelser på grund af skizofreni skyldes de store omkostninger sandsynligvis
også forholdsvist mange sengedage på grund af lange indlæggelser. Skizofreni rangerer endvidere anden højest
på omkostninger til receptpligtig medicin og højest på omkostninger til skadestuebesøg i forhold til de øvrige syg-
domme. De sundhedsøkonomiske omkostninger på grund af skizofreni er størst i aldersgruppen 16-44 år for både
mænd og kvinder.
Psykisk sygdom er årsag til en stor del af alle nytilkendte førtidspensioner. Skizofreni er i sig selv årsag til 6 % af
disse og er af de inkluderede sygdomme kun overgået af angst. Blandt mænd i alderen 25-34 år er skizofreni
årsag til mere end en ud af fire af alle nytilkendte førtidspensioner i denne aldersgruppe, og tre ud af fire nytil-
221
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0222.png
Kapitel 14
Skizofreni
kendte førtidspensioner på grund af skizofreni er blandt personer under 45 år. Til sammenligning er godt 60 % af
alle førtidspensioner i Danmark blandt personer ældre end 44 år. Da et formål med ændringen i førtidspensions-
lovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensioneres, er det sandsynligt, at det især er
nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet skizofreni, der siden 2013 er faldet betyde-
ligt i antal. På grund af generel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, i særdeleshed i form af førtidspension, med-
fører skizofreni et produktionstab på knap 5.650 mio. kr. og ligger dermed højt placeret sammen med de øvrige
psykiske sygdomme inkluderet i denne rapport. Skizofreni er således en tung samfundsøkonomisk byrde, især på
grund af den forholdsvis tidlige debut, som i flere tilfælde fører til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Overordnet set er mænd mere belastet på alle byrdemål for skizofreni med undtagelse af primærsektoren i form
af læge- og psykolog-/psykiaterbesøg på grund af skizofreni, hvor størstedelen af besøgene ses blandt kvinder.
Social ulighed slår voldsomt igennem på alle byrdemål for skizofreni med en markant social gradient, således at
byrdemålene falder med stigende uddannelsesniveau. En sammenhæng mellem forekomst af skizofreni og ud-
dannelsesniveau er også fundet i en rapport fra 2014 udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (10). De
høje forekomster blandt personer med kort uddannelse forklares delvist ved den tidlige debutalder for skizofreni,
som kan influere på gennemførelsen af en uddannelse (10). Der kan altså for sygdomme med tidlig debutalder
være tale om en omvendt årsagssammenhæng, hvor sygdommen har betydning for, om en uddannelse bliver
påbegyndt eller gennemført, hvor det for andre sygdomme vil være mere naturligt, at sammenhængen med ud-
dannelsesniveau eksempelvis skyldes, at en sundhedsadfærd, der er knyttet til et bestemt uddannelsesniveau,
influerer på udviklingen af sygdommen.
14.12
Metode
I denne rapport er skizofreni defineret ud fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10). De
specifikke koder fremgår af tabel 14.12.1.
Tabel 14.12.1 Diagnoseklassifikation af skizofreni
Sygdom
Skizofreni
Skizotypisk sindslidelse
Paranoide kroniske psykoser
Akutte og forbigående psykoser
Induceret paranoid psykose
Skizoaffektive psykoser
Anden ikke-organisk psykose
Ikke-organisk psykose uden specifikation
ICD-10
F20
F21
F22
F23
F24
F25
F28
F29
Opgørelserne af incidens og prævalens for skizofreni er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisterets
somatiske og psykiatriske dele i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af skizofreni er baseret
på Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske dele og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en
aktionsdiagnose som angivet i tabel 14.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbe-
søg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater på grund af skizofreni benyttes
Sygesikringsstatistikregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merfor-
brug af besøg hos alment praktiserende læge, psykolog og psykiater i gruppen af personer med skizofreni sam-
menlignet med en gruppe af personer, der ikke har skizofreni, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og
øvrige sygelighed også er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
222
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 14
Skizofreni
Til opgørelserne af arbejdsmarkedsfravær på grund af skizofreni anvendes sygedage, førtidspensioner og døds-
fald. Antallet af sygedage på grund af skizofreni opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver
årsagen til sygefravær. Der er opgjort sygedage for personer med skizofreni i forhold til personer uden skizofreni.
Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af skizofreni er fun-
det i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af skizofreni benyttes Landspati-
entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) – igen både den somatiske og psykiatriske del – samt brutto-
honorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af om-
kostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk
hjælp for personer med skizofreni sammenlignet med personer uden skizofreni. Ekstra medicinudgifter inden for
ATC-gruppe N05 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem
gruppen af personer med skizofreni og en udvalgt gruppe af personer uden skizofreni. Medicinudgifterne er ude-
lukkende udtrukket for personer over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til
denne aldersgruppe. Der er dog beregnet medicinudgifter for børn med skizofreni ved at benytte forekomsten i
aldersgruppen 0-15 år og estimatet for meromkostningen for de 16-24-årige.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-
regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
223
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 14
Skizofreni
14.13
1.
2.
Referencer
Laursen TM, Nordentoft M, Mortensen PB. Excess early mortality in schizophrenia. Annu Rev Clin
Psychol. 2014;10:425-48.
van der Werf M, Hanssen M, Kohler S, Verkaaik M, Verhey FR, van Winkel R, et al. Systematic review
and collaborative recalculation of 133,693 incident cases of schizophrenia. Psychol Med. 2014;44(1):9-
16.
Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].
www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o
g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.
Regeringens Udvalg om Psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med
psykiske lidelser. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013.
Pedersen C, Mors O, Bertelsen A, LindumWaltoft B, Agerbo E, McGrath J, et al. A comprehensive
nationwide study of the incidence rate and lifetime risk for treated mental disorders. JAMA Psychiatry.
2014;71(5):573-81.
Regeringens Udvalg om Psykiatri. Arbejdsgruppe 2. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser -
udvikling i diagnoser og behandling: Bilagsrapport 2. København: Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, 2013.
Mors O, Perto G, Mortensen P. The Danish Psychiatric Central Research Register. Scand J Public
Health. 2011;39(7 Suppl):54-7.
Harder S. Referenceprogram for skizofreni. København: Sundhedsstyrelsen, 2004.
Nordentoft M, Pedersen C, Mortensen P. Absolute risk of suicide following first hospital contact with
mental disorder. Schizophr Res. 2012;136:S73-S4.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed
– kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
224
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0225.png
Kapitel 15
Migræne
15 MIGRÆNE
I Danmark er der 640.000 personer med migræne, når opgørelserne baseres på Den Nationale Sund-
hedsprofil 2010.
Der registreres årligt 320 indlæggelser blandt mænd og 920 blandt kvinder med migræne som aktions-
diagnose.
Der registreres årligt 6.500 ambulante hospitalsbesøg med migræne som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 510 skadestuebesøg på grund af migræne med migræne som aktionsdiagnose.
Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer
uden migræne. Det svarer til 5 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.
Migræne er årligt årsag til 73 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden migræne. Det svarer til 14 % af alle sygedage.
Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling.
Hvert år koster migræne 1.210 mio. kr. på grund af tabt produktion.
15.1
Indledning
Migræne er en udbredt lidelse i befolkningen og er forbundet med betydelig nedsættelse af funktionsevne (1),
som kan medføre nedsat livskvalitet (2) og arbejdsfravær (3).
I denne rapport er der for nogle sygdomsbyrdemål inkluderet opgørelser af både migræne og hyppig hovedpine
baseret på selvrapporterede data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, mens andre udelukkende er baseret på
tilfælde af registerbaserede migrænediagnoser.
Migræne adskiller sig fra almindelig spændingshovedpine ved at opstå i tilbagevendende anfald. Overordnet
opdeles migrænen efter, om den er med eller uden aura. Migræne uden aura er karakteriseret ved at vare fra 4 til
72 timer og er ledsaget af kvalme og/eller lyd- eller lysoverfølsomhed. Hovedpinen er kraftig, sædvanligvis ensidig
og pulserende. Migræne med aura er især synsforstyrrelser, men kan også give sig til kende ved føleforstyrrelser
eller talebesvær. Migræne uden aura er den almindeligste form og forekommer hos godt to ud af tre af de migræ-
neramte. Anfaldene er længere og forekommer hyppigere end ved migræne med aura (4, 5).
De første anfald starter ofte i barndom eller ungdom, hos piger ofte i puberteten (6). Risikofaktorer for migræne
inkluderer køn, alder, familiær disposition, høj arbejdsbelastning og hyppig spændingshovedpine (7, 8), mens
225
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0226.png
Kapitel 15
Migræne
risikofaktorer for spændingshovedpine omfatter dårligt selvvurderet helbred, manglende evne til at slappe af efter
arbejde og søvnunderskud (7).
15.2
Forekomst af migræne
Antallet af prævalente tilfælde af migræne er opgjort ved personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har
angivet, at de har eller har haft migræne eller hyppig hovedpine, og at de stadig har eftervirkninger. Baseret på
disse opgørelser er der i Danmark 200.844 mænd og 440.509 kvinder med migræne (tabel 15.2.1). For både
mænd og kvinder stiger raten indtil 55-årsalderen, hvorefter den falder. Det højeste antal personer med migræne
ses i aldersgruppen 35-54 år.
Tabel 15.2.1 Migræne. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
7.750
8.456
11.979
13.203
10.321
6.724
6.449
5.030
9.850
∙
21.618
23.421
28.108
26.671
18.492
12.530
10.261
8.253
21.549
Mænd
∙
22.930
26.953
46.376
48.057
34.238
14.853
6.239
1.198
200.844
Antal
Kvinder
∙
61.149
74.129
106.612
94.914
59.923
27.889
12.456
3.437
440.509
I alt
∙
84.079
101.082
152.988
142.971
94.161
42.742
18.695
4.635
641.353
Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 15.2.2). Hvis
hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for migræne som personer med mellemlang/lang uddannelse,
ville der årligt have været 37.627 og 45.248 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-
rende til 28,6 % og 16,5 % af alle prævalente tilfælde på grund af migræne blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af de ekstra prævalente tilfælde
falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 15.2.2 Migræne. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra prævalens
Prævalens
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
38.362
71.063
22.165
131.590
75.977
126.917
71.373
274.267
Antal
Mænd Kvinder
17.684
19.943
–
37.627
23.486
21.762
–
45.248
Andel (%)
Mænd Kvinder
46,1
28,1
–
28,6
30,9
17,1
–
16,5
226
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0227.png
Kapitel 15
Migræne
15.3
Migræne og indlæggelser
Der registreres årligt 323 indlæggelser blandt mænd og 920 blandt kvinder med migræne som aktionsdiagnose,
og langt størstedelen af indlæggelser ses blandt personer på 54 år eller derunder (tabel 15.3.1). Migræne er år-
sag til 0,1 % af alle somatiske indlæggelser.
Tabel 15.3.1 Migræne, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
46
75
73
70
32
21
6
0
323
∙
139
225
225
174
86
48
17
6
920
∙
185
300
298
244
118
69
23
6
1.243
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,2
0,3
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
∙
0,4
0,5
0,4
0,3
0,1
0,1
0,0
0,0
0,2
∙
0,3
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
De fleste indlæggelser ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 15.3.2). Hvis hele befolkningen havde
samme indlæggelsesmønster for migræne som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have
været 27 og 67 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver ottende af alle somati-
ske indlæggelser på grund af migræne. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at
andelen af de ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 15.3.2 Migræne, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
56
122
43
221
160
267
173
600
Antal
Mænd Kvinder
10
17
–
27
39
28
–
67
Andel (%)
Mænd Kvinder
17,9
13,9
–
12,2
24,4
10,5
–
11,2
15.4
Migræne og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 6.495 ambulante hospitalsbesøg med migræne som aktionsdiagnose, og tre ud af fire er
blandt kvinder (tabel 15.4.1). Størstedelen af ambulante hospitalsbesøg ses blandt kvinder i aldersgruppen 25-54
år. Migræne er årsag til 0,1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
227
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0228.png
Kapitel 15
Migræne
Tabel 15.4.1 Migræne, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-
lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
145
215
293
308
168
81
20
1
1.231
∙
730
1.108
1.548
1.211
494
135
32
6
5.264
∙
875
1.323
1.841
1.519
662
216
52
7
6.495
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,2
0,2
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
∙
0,2
0,1
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 15.4.2). Hvis hele befolknin-
gen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg for migræne som personer med mellemlang/lang ud-
dannelse, ville der årligt have været 177 og 402 flere ambulante hospitalsbesøg på grund af migræne blandt
henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,5 % og 11,1 % af alle somatiske besøg på grund af migræne
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes ved, at der er en
gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg øges med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 15.4.2 Migræne, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante
hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
206
472
229
907
637
1.662
1.309
3.608
Antal
Mænd Kvinder
-70
-107
–
-177
-240
-162
–
-402
Andel (%)
Mænd Kvinder
-34,0
-22,7
–
-19,5
-37,7
-9,7
–
-11,1
15.5
Migræne og skadestuebesøg
Der registreres årligt 508 skadestuebesøg med migræne som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvin-
der (tabel 15.5.1). For både mænd og kvinder er der flest besøg i aldersgruppen 25-34 år, hvorefter antallet falder
med alderen. Migræne er årsag til en meget lille andel (0,1 %) af alle somatiske skadestuebesøg både blandt
mænd og kvinder.
228
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0229.png
Kapitel 15
Migræne
Tabel 15.5.1 Migræne, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
28
48
30
26
11
5
1
0
149
∙
75
93
88
59
25
12
5
2
359
∙
103
141
118
85
36
17
6
2
508
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,1
0,2
0,2
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
∙
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
15.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for migræne som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 25 og 31 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 32,9 % og 17,5 % af alle somatiske skadestuebesøg på grund af migræne blandt henholdsvis mænd
og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra skadestuebesøg
falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 15.5.2 Migræne, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
23
41
12
76
48
82
47
177
Antal
Mænd Kvinder
12
13
–
25
15
16
–
31
Andel (%)
Mænd Kvinder
52,2
31,7
–
32,9
31,3
19,5
–
17,5
15.6
Migræne og primærsektor
For migræne er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge. Besøg hos alment
praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med migræne sammenlignet med en
gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset migræne.
Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden mi-
græne (tabel 15.6.1). Langt størstedelen af besøgene ses blandt kvinder, og de fleste ses i aldersgruppen 45-54
år blandt mænd og i aldersgruppen 35-44 år blandt kvinder. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt
personer med migræne udgør 4,9 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, svarende til 3,4 % af alle be-
søg hos alment praktiserende læge på grund af migræne blandt mænd og 5,9 % af alle besøg hos alment prakti-
serende læge på grund af migræne blandt kvinder. Andelen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af
migræne er større blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper.
229
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0230.png
Kapitel 15
Migræne
Tabel 15.6.1 Migræne. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
24.103
43.157
89.392
118.581
98.950
51.578
14.923
6.251
446.935
Antal besøg
Kvinder
∙
115.432
194.592
287.582
275.687
201.957
117.873
50.523
9.785
1.253.431
I alt
∙
139.535
237.749
376.974
394.268
300.907
169.451
65.446
16.036
1.700.366
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
∙
∙
2,7
3,8
5,4
5,7
3,8
2,0
0,9
1,1
3,4
5,7
6,6
9,1
8,9
6,2
3,8
2,1
0,7
5,9
4,8
5,9
7,8
7,6
5,1
3,0
1,6
0,8
4,9
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 15.6.2). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af migræne som personer med mellemlang/lang ud-
dannelse, ville der årligt have været 47.149 og 104.568 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-
rende til 42,5 % og 34,1 % af alle besøg på grund af migræne blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale
ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, idet andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesni-
veau.
Tabel 15.6.2 Migræne. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
36.040
61.360
13.535
110.935
101.761
144.827
59.911
306.499
Antal
Mænd Kvinder
20.445
48.464
26.704
56.104
–
–
47.149 104.568
Andel (%)
Mænd Kvinder
56,7
43,5
–
42,5
47,6
38,7
–
34,1
15.7
Migræne og førtidspensioner
Migræne er årligt årsag til 73 nytilkendte førtidspensioner, og to tredjedele ses blandt kvinder (tabel 15.7.1). Antal-
let af nytilkendte førtidspensioner på grund af migræne stiger med alderen. Migræne er årsag til 0,5 % af alle
nytilkendelser.
230
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0231.png
Kapitel 15
Migræne
Tabel 15.7.1 Migræne. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af migræne og andelen af alle nytilkendte førtids-
pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
2
3
9
13
27
1
2
7
16
20
46
1
4
10
25
33
73
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,3
0,2
0,4
0,6
0,4
0,2
0,3
0,4
0,6
0,9
0,6
0,1
0,3
0,3
0,5
0,7
0,5
15.8
Migræne og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af migræne beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med migræne sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens
sygelighed fraset migræne.
Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden mi-
græne (tabel 15.8.1). To ud af tre sygedage ses blandt kvinder og flest i aldersgruppen 35-54 år. Sygedagene
blandt personer med migræne udgør 13,5 % af alle sygedage, hvilket dækker over 10,2 % af alle sygedage
blandt mænd og 15,9 % af alle sygedage blandt kvinder.
Tabel 15.8.1 Migræne. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
65.551
214.417
278.090
448.847
182.928
1.189.833
130.145
609.381
850.513
808.810
190.755
2.589.604
I alt
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
9,4
10,7
9,4
13,2
7,0
10,2
16,8
20,2
17,6
16,8
4,0
15,9
14,6
17,4
15,2
15,5
7,0
13,5
195.696
823.798
1.128.603
1.257.657
373.683
3.779.437
15.9
Migræne og sundhedsøkonomi
Hvert år koster migræne 419,2 mio. kr. i behandling, og af tabel 15.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne
fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostninger forbundet med migræne er størst blandt kvin-
der sammenlignet med mænd. Omkostningerne er størst i aldersgruppen 45-64 år for både mænd og kvinder.
Indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg på grund af migræne udgør henholdsvis 5 % og 4 % af alle omkost-
ninger til behandling. Omkostninger til skadestuebesøg tegner sig for en meget lille del. Besøg hos alment prakti-
serende læge udgør 35 % af de samlede omkostninger, imens receptpligtig medicin tegner sig for størstedelen
(56 %) af de samlede omkostninger forbundet med migræne.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor migræne er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,
beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er
derfor lig de samlede omkostninger (tabel 15.9.2).
231
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0232.png
Kapitel 15
Migræne
Tabel 15.9.1 Migræne. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for
2010-2012*
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
9,8
4,3
1,1
0,1
15,3
20,7
∙
8,9
4,6
0,5
0,0
14,0
17,6
∙
0,2
0,1
0,0
0,0
0,3
0,4
∙
54,9
38,7
12,6
0,8
107,0
146,3
∙
45,0
84,5
25,2
2,7
157,4
234,0
∙
3,2
1,7
0,5
0,0
5,4
∙
2,0
1,3
0,3
0,0
3,6
∙
0,1
0,0
0,0
0,0
0,1
∙
15,3
19,0
4,7
0,3
39,3
∙
20,8
39,9
15,2
0,7
76,6
Indlæggelser
Ambulante besøg
Skadestuebesøg
Lægebesøg
Medicin
*Lægebesøg og medicin er opgjort for år 2010
Tabel 15.9.2 Migræne. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
41,4
62,0
20,7
1,0
125,1
∙
118,8
132,1
39,5
3,7
294,1
419,2
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
41,4
62,0
20,7
1,0
125,1
0,0
∙
118,8
132,1
39,5
3,7
294,1
419,2
15.10
Migræne og produktionstab
Hvert år koster migræne 1.213,8 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 15.10.1). Omkostningerne er større
blandt kvinder end blandt mænd og størst i den ældste aldersgruppe, både blandt mænd og blandt kvinder. Mi-
græne er årsag til produktionstab på 997,3 mio. kr. på grund af sygedage og 216,6 mio. kr. på grund af førtids-
232
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0233.png
Kapitel 15
Migræne
pensioner, og dermed udgør omkostningerne til sygedage langt størstedelen af det samlede produktionstab på
grund af migræne.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor migræne er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,
beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.
Tabel 15.10.1 Migræne. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.
Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Sygedage
Førtidspension
142,7
168,0
310,7
412,3
274,2
686,5
997,3
31,7
55,3
87,0
48,7
80,9
129,6
216,6
I alt
174,4
223,3
397,7
461,0
355,1
816,1
1.213,8
15.11
Kommentarer til resultater
Migræne fylder især meget på sygdomsbyrdemålene forekomst, besøg hos alment praktiserende læge og syge-
dage set i sammenligning med de øvrige sygdomme i nærværende rapport.
Prævalensen af migræne i dette studie er opgjort ud fra selvrapporterede spørgeskemadata, og i opgørelsen
inkluderes alle, der angiver at have eller har haft migræne eller hyppig hovedpine og samtidig har eftervirkninger.
Tallene reflekterer således den gruppe, der aktuelt er plaget af migræne, hyppig hovedpine eller eftervirkninger i
et eller andet omfang. Der er store forskelle på, hvordan migræne defineres, og de fleste andre studier har bereg-
net en prævalens baseret på det seneste år eller en livstidsprævalens (9, 10), hvilket kan gøre sammenligning
vanskelig. I de vestlige lande er der fundet prævalenser i intervallet 4- 10 % for mænd og 11-25 % for kvinder
(10). Livstidsprævalenser i tre danske studier er fundet til at ligge i intervallet 24-32 % for kvinder og 5-17 % for
mænd (11-13), og selvrapporterede 1-årsprævalenser i et af studierne angives til 7 % for mænd og 17 % for kvin-
der (11).
Migræne er en meget hyppig årsag til besøg i primærsektoren. Det skyldes, at behandlingen først og fremmest
varetages af en alment praktiserende læge og kun sjældent på sygehus (4). De hyppige besøg hos alment prakti-
serende læger afspejles også i byrdemålet sundhedsøkonomi, hvor besøg hos alment praktiserende læge udgør
35 % af de samlede omkostninger til behandling af migræne på knap 420 mio. kr. De største omkostninger er
receptpligtig medicin, som udgør 56 % af de samlede omkostninger forbundet med migræne. Omkostningerne er
størst i aldersgruppen 45-64 år for både mænd og kvinder. Et dansk studie har fundet, at antallet af hovedpinere-
laterede konsultationer både hos praktiserende læger og speciallæger var steget i perioden 1989 til 2001. Det
samme gjaldt forbruget af receptpligtig medicin til behandling af hovedpine. Studiet fandt ingen ændring i sygefra-
vær relateret til hovedpine i perioden (3).
I alt 13,5 % af alle sygedage kan tilskrives migræne. Det betyder, at migræne er blandt de tre sygdomme, der er
årsag til flest sygedage. Det høje antal sygedage afspejler sig i produktionstabene, hvor sygedage i forhold til
førtidspension resulterer i langt de største omkostninger. I et review er det anslået, at personer med migræne
årligt har to til fire sygedage som følge af sygdommen, og dertil kommer, at sygdommen også kan være årsag til
en reduceret produktivitet på arbejdet (10).
233
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0234.png
Kapitel 15
Migræne
I nærværende rapport er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd, der angiver at have migræne eller
hyppig hovedpine. Denne kønsforskel er velkendt, men årsagen hertil er uklar. Det vides dog, at hormonelle for-
hold er af betydning (9, 14). En endnu mere udpræget kønsforskel gør sig gældende for indlæggelser, ambulante
hospitalsbesøg og skadestuebesøg, hvor opgørelserne er baseret på den registrerede diagnose. Også for de
øvrige sygdomsbyrdemål er kvinder mere belastet end mænd.
Social ulighed slår igennem på de fleste sygdomsbyrdemål for migræne, således at gruppen med mellem-
lang/lang uddannelse er mindst belastet. Der ses en social gradient, idet migræne fylder mere på byrdemålene jo
kortere uddannelse. Ambulante hospitalsbesøg er dog en undtagelse. Her ses omvendt social ulighed, idet grup-
pen med mellemlang/lang uddannelse har forholdsvist flere ambulante hospitalsbesøg end grupperne med
grundskoleuddannelse eller kort uddannelse. Den sociale ulighed er mest udtalt blandt mænd på alle byrdemål
med undtagelse af indlæggelser. I litteraturen er sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og migræne
ikke entydig. Et dansk studie har fundet en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomst af migræne
(uden aura) (15), og en række studier har fundet en højere forekomst blandt grupper med lav indkomst. Der er
dog uklarhed omkring årsagssammenhængen. Det er sandsynligt, at migræne har betydning for, hvordan man
klarer sig uddannelses-, erhvervs- og indkomstmæssigt. Andre foreslåede forklaringer omhandler socioøkonomi-
ske forskelle i livsstil, adgang til sundhedsydelser og stress (9, 14, 15).
15.12
Metode
I denne rapport er migræne, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra den 10.
version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10) eller ud fra et spørgsmål om migræne fra Den Nationale
Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 15.12.1.
Tabel 15.12.1 Diagnoseklassifikation af migræne samt spørgsmål
angående migræne fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010
Sygdom
Migræne
Spørgsmål
Har du migræne eller hyppig hovedpine?
ICD-10
G43
Opgørelserne af prævalens af migræne er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har
svaret ”ja, det har jeg nu”, eller ”ja, det har jeg haft tidligere”, og samtidig har svaret, at de stadig har eftervirknin-
ger til spørgsmålet om hvorvidt de har migræne eller hyppig hovedpine. Spørgsmålet er formuleret i tabel 15.12.1
(se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Der er ikke registreret dødsfald på grund af migræne og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af døds-
fald, tab i middellevetid og tabte leveår.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af migræne er baseret på
Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose angi-
vet i tabel 15.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er
ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af migræne benyttes Sygesikringsregisteret,
hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment prakti-
serende læge i gruppen af personer med migræne sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har mi-
græne, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3
og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af migræne anvendes sygedage og førtidspensioner.
Antallet af sygedage på grund af migræne opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsa-
234
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 15
Migræne
gen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med migræne i forhold til personer uden migræne. Der
er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af migræne er fundet i
Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret. Det
har ikke været muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for migræne, da antallet af nytilkendelser er for lavt.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af migræne benyttes Landspati-
entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra medicin-
udgifter inden for ATC-grupperne A03, A04, C07, M01, M03, N02, N03, N05 og N07 er opgjort på baggrund af
Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med migræne og en ud-
valgt gruppe af personer uden migræne.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-
regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
235
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 15
Migræne
15.13
1.
Referencer
Vos T, Flaxman AD, Naghavi M, Lozano R, Michaud C, Ezzati M, et al. Years lived with disability (YLDs)
for 1160 sequelae of 289 diseases and injuries 1990-2010: a systematic analysis for the Global Burden
of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2163-96.
Stovner LJ, Zwart JA, Hagen K, Terwindt GM, Pascual J. Epidemiology of headache in Europe. Eur J
Neurol. 2006;13(4):333-45.
Lyngberg AC, Rasmussen BK, Jørgensen T, Jensen R. Secular changes in health care utilization and
work absence for migraine and tension-type headache: a population based study. Eur J Epidemiol.
2005;20(12):1007-14.
Jensen RH. Hovedpine. Ugeskr Læger. 2006;168(20).
Headache Classification Committee of the International Headache Society. The International
Classification of Headache Disorders, 3rd edition (beta version). Cephalalgia. 2013;33(9):629-808.
Modvig S. Migræne. Sundhedsguiden; 2006 [06-01-2015]. www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-
temaer/hovedpine-og-migraene/migraene/.
Jensen R, Stovner LJ. Epidemiology and comorbidity of headache. Lancet Neurol. 2008;7(4):354-61.
Merikangas KR. Contributions of epidemiology to our understanding of migraine. Headache.
2013;53(2):230-46.
Lipton RB, Stewart WF, Scher AI. Epidemiology and economic impact of migraine. Curr Med Res Opin.
2001;17 Suppl 1:s4-12.
Leonardi M, Steiner TJ, Scher AT, Lipton RB. The global burden of migraine: measuring disability in
headache disorders with WHO's Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). J Headache
Pain. 2005;6(6):429-40.
Le H, Tfelt-Hansen P, Skytthe A, Kyvik KO, Olesen J. Increase in self-reported migraine prevalence in
the Danish adult population: a prospective longitudinal population-based study. BMJ Open. 2012;2(4).
Rasmussen BK, Olesen J. Migraine with aura and migraine without aura: an epidemiological study.
Cephalalgia. 1992;12(4):221-8; discussion 186.
Russell M, Rasmussen B, Thorvaldsen P, Olesen J. Prevalence and sex-ratio of the subtypes of
migraine. Int J Epidemiol. 1995;24(3):612-8.
Bigal ME, Lipton RB, Stewart WF. The epidemiology and impact of migraine. Curr Neurol Neurosci Rep.
2004;4(2):98-104.
Le H, Tfelt-Hansen P, Skytthe A, Kyvik KO, Olesen J. Association between migraine, lifestyle and
socioeconomic factors: a population-based cross-sectional study. J Headache Pain. 2011;12(2):157-72.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
236
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0237.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
16 ISKÆMISK HJERTESYGDOM
I Danmark er der årligt 21.000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, og 100.000 mænd og 65.000
kvinder lever med iskæmisk hjertesygdom, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret og
Dødsårsagsregisteret.
Hvert år dør 4.700 personer på grund af iskæmisk hjertesygdom. Det svarer til 9 % af alle dødsfald.
Hvert år resulterer iskæmisk hjertesygdom i 11.000 og 3.000 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvin-
der.
Iskæmisk hjertesygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for mænd
og otte måneder for kvinder.
Der registreres årligt 19.000 indlæggelser blandt mænd og 10.000 blandt kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom som aktionsdiagnose. Det svarer til 4 % og 2 % af alle somatiske indlæggelser blandt henholds-
vis mænd og kvinder.
Der registreres årligt 88.000 ambulante hospitalsbesøg med iskæmisk hjertesygdom som aktionsdiagno-
se. Det svarer til 1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 1.900 skadestuebesøg blandt mænd og 1.300 blandt kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom som aktionsdiagnose.
Personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 790.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end
personer uden iskæmisk hjertesygdom. Det svarer til 2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.
Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 170 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 520.000 flere sygedage end erhvervs-
aktive personer uden iskæmisk hjertesygdom. Det svarer til 2 % af alle sygedage.
Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.760 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af is-
kæmisk hjertesygdom resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje
på 1.830 mio. kr.
Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.870 mio. kr. på grund af tabt produktion.
16.1
Indledning
Iskæmisk hjertesygdom er den mest udbredte hjertekarsygdom og skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer
(1). Iskæmisk hjertesygdom er i denne rapport defineret bredt og omfatter akut myokardieinfarkt, blodprop i hjertet
237
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0238.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
og angina pectoris (hjertekramper). De væsentligste risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom er rygning, fysisk
inaktivitet, usund kost, stort alkoholindtag, overvægt, forhøjet blodtryk og kolesterol samt diabetes. Alder, køn og
genetisk disposition er tillige vigtige men ikke-modificerbare risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom. Derudover
har også kort uddannelse, stress og depression betydning for udviklingen af iskæmisk hjertesygdom (1).
16.2
Forekomst af iskæmisk hjertesygdom
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med iskæmisk hjertesygdom i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen
allerede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med iskæmisk hjertesyg-
dom (prævalensen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før
det pågældende år.
Der er årligt 21.341 incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, svarende til en incidensrate på 585 per 100.000
mænd og 410 per 100.000 kvinder (tabel 16.2.1). De højeste antal incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom
ses blandt personer på 55 år eller derover.
Tabel 16.2.1 Iskæmisk hjertesygdom. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
15
40
185
508
923
1.402
2.130
3.206
585
∙
7
25
105
293
509
782
1.319
2.394
410
Mænd
∙
45
132
722
1.950
3.018
3.324
2.153
937
12.281
Antal
Kvinder
∙
20
82
406
1.120
1.742
2.106
1.918
1.666
9.060
I alt
∙
65
214
1.128
3.070
4.760
5.430
4.071
2.603
21.341
I Danmark lever 103.620 mænd og 65.479 kvinder med iskæmisk hjertesygdom (tabel 16.2.2). Prævalensraten af
iskæmisk hjertesygdom stiger med alderen, dog med et lille fald blandt de ældste mænd.
238
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0239.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.2.2 Iskæmisk hjertesygdom. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
45
208
943
3.237
7.456
12.465
17.675
17.043
4.690
∙
20
116
500
1.765
3.839
6.543
9.966
10.681
2.868
Mænd
∙
144
685
3.755
12.707
26.465
32.700
21.290
5.874
103.620
Antal
Kvinder
∙
61
379
1.957
6.797
13.749
18.361
15.954
8.221
65.479
I alt
∙
205
1.064
5.712
19.504
40.214
51.061
37.244
14.095
169.099
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
16.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for iskæmisk hjertesygdom som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.479 og 1.449 færre incidente tilfælde blandt henholds-
vis mænd og kvinder, svarende til 24,0 % og 21,3 % af alle incidente tilfælde på grund af iskæmisk hjertesygdom
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at
andelen af ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 16.2.3 Iskæmisk hjertesygdom. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang ud-
dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-
2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
3.634
5.169
1.529
10.332
3.276
2.429
1.102
6.807
Antal
Mænd Kvinder
1.232
1.247
–
2.479
1.056
393
–
1.449
Andel (%)
Mænd Kvinder
33,9
24,1
–
24,0
32,2
16,2
–
21,3
16.3
Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed
Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 4.681 dødsfald, lidt flere blandt mænd end blandt kvinder (tabel 16.3.1).
Antallet af dødsfald stiger med alderen, med et lille fald blandt de ældste mænd. Iskæmisk hjertesygdom er årsag
til 8,9 % af alle dødsfald. Jo højere alder, jo større andel udgør dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom af
alle dødsfald.
239
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0240.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.3.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
∙
1
2
29
113
291
568
822
727
2.553
∙
1
1
6
26
80
228
591
1.195
2.128
I alt
∙
2
3
35
139
371
796
1.413
1.922
4.681
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,8
1,1
5,6
7,6
8,5
9,5
10,6
11,6
9,9
∙
1,9
1,1
2,2
2,8
3,6
5,4
7,9
10,5
8,0
∙
1,1
1,1
4,4
5,8
6,6
7,8
9,3
10,9
8,9
De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 16.3.2). Hvis hele
befolkningen havde samme mønster for dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 733 og 365 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 41,8 % og 40,3 % af alle dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder
med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 16.3.2 Iskæmisk hjertesygdom. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
809
775
171
1.755
604
234
68
906
Antal
Mænd Kvinder
420
313
–
733
293
72
–
365
Andel (%)
Mænd Kvinder
52,0
40,0
–
41,8
49,0
31,0
–
40,3
Iskæmisk hjertesygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for mænd og otte
måneder for kvinder (tabel 16.3.3). Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 13.628 tabte leveår indtil alder 75 år i
hele befolkningen, og heraf ses et betydeligt større tab i leveår blandt mænd end blandt kvinder.
Tabel 16.3.3 Iskæmisk hjertesygdom. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden iskæmisk hjertesygdom,
hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af iskæmisk hjertesygdom
fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
iskæmisk hjertesygdom
82,6
82,4
Tabte leveår
Tab
1,1
0,7
10.613
3.015
13.628
Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 16.3.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af iskæmisk hjertesygdom som personer med mel-
240
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0241.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 5.114 og 1.495 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til halvdelen af alle dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom. Den sociale ulighed ken-
detegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelses-
niveau.
Tabel 16.3.4 Iskæmisk hjertesygdom. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
4.083
4.918
1.000
10.001
1.603
948
322
2.873
Antal
Mænd Kvinder
2.775
2.340
–
5.114
1.121
374
–
1.495
Andel (%)
Mænd Kvinder
67,9
47,6
–
51,1
69,9
39,5
–
52,0
16.4
Iskæmisk hjertesygdom og indlæggelser
Der registreres årligt 19.176 indlæggelser blandt mænd og 10.092 blandt kvinder med iskæmisk hjertesygdom
som aktionsdiagnose (tabel 16.4.1). Antallet af indlæggelser stiger indtil 75-årsalderen. Tre ud af fire somatiske
indlæggelser på grund af iskæmisk hjertesygdom er blandt de 45-84-årige. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til
3,2 % af alle somatiske indlæggelser, hvilket dækker over 4,4 % af alle somatiske indlæggelser blandt mænd og
2,1 % af alle somatiske indlæggelser blandt kvinder.
Tabel 16.4.1 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
20
81
714
2.661
4.919
5.984
3.713
1.084
19.176
∙
6
43
335
1.057
1.922
2.711
2.608
1.410
10.092
∙
26
124
1.049
3.718
6.841
8.695
6.321
2.494
29.268
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,1
0,3
1,8
4,5
5,7
5,8
5,0
3,8
4,4
∙
0,0
0,1
0,6
1,7
2,6
3,1
3,4
2,9
2,1
∙
0,0
0,2
1,1
3,1
4,3
4,5
4,2
3,3
3,2
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
16.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for iskæmisk hjertesygdom som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.837 og 2.234 færre indlæggelser blandt henholds-
vis mænd og kvinder, svarende til 29,2 % og 27,6 % af alle somatiske indlæggelser på grund af iskæmisk hjerte-
sygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, såle-
des at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.
241
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0242.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.4.2 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
6.185
8.190
2.197
16.572
4.289
2.698
1.097
8.084
Antal
Mænd Kvinder
2.439
2.398
–
4.837
1.670
564
–
2.234
Andel (%)
Mænd Kvinder
39,4
29,3
–
29,2
38,9
20,9
–
27,6
16.5
Iskæmisk hjertesygdom og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 88.311 ambulante hospitalsbesøg med iskæmisk hjertesygdom som aktionsdiagnose, og
flere end dobbelt så mange ses blandt mænd som blandt kvinder (tabel 16.5.1). Antallet af somatiske ambulante
hospitalsbesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom stiger indtil 75-årsalderen. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til
1,0 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg, hvilket dækker over 1,7 % af alle somatiske ambulante hospi-
talsbesøg blandt mænd og 0,6 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.
Tabel 16.5.1 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen
af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
42
192
2.210
8.955
17.624
20.641
9.592
1.318
60.574
∙
13
153
1.061
3.846
7.025
8.416
5.982
1.241
27.737
∙
55
345
3.271
12.801
24.649
29.057
15.574
2.559
88.311
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,6
1,7
2,3
2,3
1,9
1,2
1,7
∙
0,0
0,0
0,2
0,5
0,8
1,0
1,1
0,7
0,6
∙
0,0
0,0
0,3
1,0
1,5
1,6
1,5
0,9
1,0
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 16.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af iskæ-
misk hjertesygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 11.930 og 5.313
færre ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til hver femte af alle somatiske
ambulante hospitalsbesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom. Der ses altså social ulighed i ambulante hospi-
talsbesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom både blandt mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder
kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med sti-
gende uddannelsesniveau.
242
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0243.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.5.2 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra
ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-
nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
18.142
28.433
8.071
54.646
11.877
9.010
3.893
24.780
4.721
7.209
–
11.930
3.645
1.668
–
5.313
26,0
25,4
–
21,8
30,7
18,5
–
21,4
16.6
Iskæmisk hjertesygdom og skadestuebesøg
Der registreres årligt 3.143 skadestuebesøg med iskæmisk hjertesygdom som aktionsdiagnose, og det højeste
antal ses blandt mænd (tabel 16.6.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende indtil 75-årsalderen,
hvorefter antallet er faldende. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til en meget lille andel (0,5 %) af alle somatiske
skadestuebesøg.
Tabel 16.6.1 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebe-
søg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
12
36
154
334
439
457
319
125
1.876
∙
6
22
79
192
248
267
264
189
1.267
∙
18
58
233
526
687
724
583
314
3.143
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,3
0,6
1,0
1,2
1,2
1,0
0,5
∙
0,0
0,1
0,2
0,4
0,6
0,7
0,8
0,8
0,4
∙
0,0
0,1
0,2
0,5
0,8
1,0
1,0
0,8
0,5
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
16.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af iskæmisk hjertesygdom som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 301 og 77 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis
mænd og kvinder, svarende til 19,7 % og 7,9 % af alle skadestuebesøg på grund af iskæmisk hjertesygdom
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at
andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
243
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0244.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.6.2 Iskæmisk hjertesygdom, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i
forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i
aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
557
736
232
1.525
419
367
185
971
Antal
Mænd Kvinder
176
125
–
301
48
29
–
77
Andel (%)
Mænd Kvinder
31,6
17,0
–
19,7
11,5
7,9
–
7,9
16.7
Iskæmisk hjertesygdom og primærsektor
For iskæmisk hjertesygdom er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge ba-
seret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af
personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og alders-
fordeling og ens sygelighed fraset iskæmisk hjertesygdom.
Personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 790.497 flere besøg hos alment praktiserende læge end perso-
ner uden iskæmisk hjertesygdom (tabel 16.7.1). Størstedelen af besøg ses blandt mænd, og de højeste antal
besøg ses i aldersgruppen 55-84 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med iskæ-
misk hjertesygdom udgør 2,3 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 3,3 % af alle
besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 1,6 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt
kvinder. Andelen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af iskæmisk hjertesygdom er generelt større
blandt mænd i alle aldersgrupper.
Tabel 16.7.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment
praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
510
3.125
19.237
59.589
112.973
137.597
87.580
22.497
443.108
Antal besøg
Kvinder
∙
409
2.498
13.750
42.553
76.430
95.308
77.661
38.780
347.389
I alt
∙
919
5.623
32.987
102.142
189.403
232.905
165.241
61.277
790.497
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
∙
∙
0,1
0,3
1,2
2,9
4,4
5,2
5,1
3,8
3,3
0,0
0,1
0,4
1,4
2,4
3,0
3,2
2,8
1,6
0,0
0,1
0,7
2,0
3,3
4,0
4,0
3,1
2,3
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 16.7.2). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster for iskæmisk hjertesygdom som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 117.097 og 90.340 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til hver tredje af alle besøg på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med sti-
gende uddannelsesniveau.
244
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0245.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.7.2 Iskæmisk hjertesygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
142.382
185.666
48.173
376.221
147.656
93.740
36.104
277.500
Antal
Mænd Kvinder
58.741
58.356
–
117.097
65.729
24.611
–
90.340
Andel (%)
Mænd Kvinder
41,3
31,4
–
31,1
44,5
26,3
–
32,6
16.8
Iskæmisk hjertesygdom og førtidspensioner
Iskæmisk hjertesygdom er årligt årsag til 171 nytilkendte førtidspensioner (tabel 16.8.1). Antallet af mænd med
nytilkendte førtidspensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom er mere end tre gange så højt som antallet af
kvinder. Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom stiger med alderen. Iskæmisk
hjertesygdom er årsag til 1,1 % af alle nytilkendelser og 2,2 % af alle nytilkendelser blandt personer i aldersgrup-
pen 55-64 år.
Tabel 16.8.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom og andelen
af alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
1
7
42
81
131
0
1
6
13
20
40
0
2
13
55
101
171
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,5
1,8
3,6
1,7
0,0
0,1
0,3
0,5
0,9
0,5
0,0
0,1
0,4
1,1
2,2
1,1
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 16.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af iskæmisk hjerte-
sygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 80 og 22 færre nytilkendte
førtidspensioner blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 73,4 % og 61,1 % af alle nytilkendte førtids-
pensioner på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kende-
tegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende
uddannelsesniveau.
245
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0246.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.8.2 Iskæmisk hjertesygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold
til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgrup-
pen 30-64 år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
44
59
6
109
18
14
4
36
Antal
Mænd Kvinder
37
43
–
80
14
8
–
22
Andel (%)
Mænd Kvinder
84,1
72,9
–
73,4
77,8
57,1
–
61,1
16.9
Iskæmisk hjertesygdom og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af iskæmisk hjertesygdom beregnes som et merforbrug af sygedage for
gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns-
og aldersfordeling og ens sygelighed fraset iskæmisk hjertesygdom.
Erhvervsaktive personer med iskæmisk hjertesygdom har årligt 518.645 flere sygedage end erhvervsaktive per-
soner uden iskæmisk hjertesygdom (tabel 16.9.1). To ud af tre sygedage ses blandt mænd, og antallet af syge-
dage stiger med alderen. De højeste antal sygedage ses i aldersgruppen 45-64 år. Sygedagene blandt personer
med iskæmisk hjertesygdom udgør 1,9 % af alle sygedage, hvilket dækker over 3,1 % af alle sygedage blandt
mænd og 1,1 % af alle sygedage blandt kvinder.
Tabel 16.9.1 Iskæmisk hjertesygdom. Antal sygedage blandt personer med iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle
sygedage for alle erhvervsaktive fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
755
8.577
52.526
137.476
147.670
347.004
Antal sygedage
Kvinder
791
6.541
29.816
70.382
64.111
171.641
I alt
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
0,5
1,9
4,1
5,8
3,1
0,1
0,2
0,6
1,5
2,3
1,1
0,1
0,3
1,1
2,6
4,0
1,9
1.546
15.118
82.342
207.858
211.781
518.645
16.10
Iskæmisk hjertesygdom og sundhedsøkonomi
Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.762,9 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 16.10.2 fremgår det,
hvordan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp.
Omkostninger forbundet med iskæmisk hjertesygdom er større blandt mænd end blandt kvinder og udgør 70 % af
de samlede omkostninger. Omkostningerne er størst i aldersgruppen 65-84 år både for mænd og kvinder. Ind-
læggelser udgør den største omkostning (80 % af de samlede omkostninger), ambulante behandling udgør 9 %,
og der er stort set ikke omkostninger forbundet med skadestuebesøg. Omkostninger til besøg hos alment prakti-
serende læge og receptpligtig medicin udgør henholdsvis 4 % og 12 % af alle omkostninger. Der er et lille nega-
tivt forbrug af hjemmehjælp/praktisk hjælp i gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med
personer uden iskæmisk hjertesygdom.
246
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0247.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tidlig død på grund af iskæmisk hjertesygdom medfører en besparelse af fremtidige omkostninger til behandling
og pleje på 1.833,1 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af iskæ-
misk hjertesygdom er -70,0 mio. kr. årligt (tabel 16.10.2). Det største sparede sundhedskonsum ses i aldersgrup-
pen 65-84 år for både mænd og kvinder. Nettoomkostningerne er negative for mænd på 85 år eller derover og
blandt kvinder på 65 år eller derover.
Tabel 16.10.1 Iskæmisk hjertesygdom. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningsty-
pe. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
13,8
114,8
224,8
39,3
392,7
1.416,5
∙
34,9
419,6
535,5
33,8
1.023,8
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
besøg
∙
5,4
47,4
50,3
2,2
105,3
∙
2,9
23,7
28,1
2,1
56,8
162,1
∙
0,0
0,2
0,1
0,0
0,3
∙
0,0
0,1
0,1
0,0
0,2
0,5
∙
2,2
16,3
21,5
2,1
42,1
∙
1,5
10,7
15,8
3,5
31,5
73,6
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
-1,1
-15,5
-45,7
-10,5
-72,8
∙
0,9
3,1
-16,9
-7,3
-20,2
-93,0
∙
3,6
53,8
64,5
5,0
126,9
∙
1,5
23,7
43,4
7,7
76,3
203,2
Tabel 16.10.2 Iskæmisk hjertesygdom. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
45,0
521,7
626,2
32,6
1.225,5
∙
20,7
176,1
295,4
45,2
537,4
1.762,9
∙
13,3
204,9
612,1
190,2
1.020,5
∙
3,7
58,3
406,3
344,3
812,6
1.833,1
∙
31,7
316,8
14,1
-157,6
205,0
∙
17,0
117,9
-110,9
-299,0
-275,0
-70,0
247
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0248.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
16.11
Iskæmisk hjertesygdom og produktionstab
Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.869,0 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 16.11.1). Omkostnin-
gerne er langt større blandt mænd og klart størst i den ældste aldersgruppe. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til
produktionstab på 173,5 mio. kr. på grund af sygedage og 461,9 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død
inden alder 66 år på grund af iskæmisk hjertesygdom hvert år koster 1.233,6 mio. kr. på grund af tabt produktion.
Langt størstedelen af det samlede produktionstab på grund af iskæmisk hjertesygdom skyldes altså tidlig død.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 3.509,9 mio. kr. for mænd og 2.306,8 mio. kr. for kvinder.
Tabel 16.11.1 Iskæmisk hjertesygdom. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
18,3
104,2
122,5
8,9
42,1
51,0
173,5
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
50,3
314,4
364,7
31,8
65,4
97,2
461,9
205,1
837,8
1.042,9
40,7
150,0
190,7
1.233,6
I alt
273,7
1.256,4
1.530,1
81,4
257,5
338,9
1.869,0
16.12
Kommentarer til resultater
Iskæmisk hjertesygdom slår stærkt igennem på byrdemålene dødelighed, tabte leveår og indlæggelser. Således
er iskæmisk hjertesygdom årsag til hvert 11. dødsfald i befolkningen og er dermed den sygdom, der forårsager
flest dødsfald i Danmark blandt både mænd og kvinder. Blandt de inkluderede sygdomme i denne rapport giver
iskæmisk hjertesygdom desuden anledning til næstflest indlæggelser.
Et studie af udviklingen i dødelighed af forskellige sygdomme blandt de 40-70-årige i de nordiske lande viser, at
dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom blandt danske mænd har været på omtrent samme niveau som for
mænd i de øvrige nordiske lande fra slut 1950’erne og frem til 2007, med undtagelse af Finland, der har ligget
højere. Blandt danske kvinder har dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom ligget på omtrent samme niveau som
for kvinder i de øvrige nordiske lande med undtagelse af Finland, der har ligget højere indtil slut 1980’erne (2).
I opgørelserne af prævalens er det af betydning for resultatet, hvor langt tilbage i tiden sygdomsforekomst medta-
ges i beregningen. I denne rapport indgår udelukkende sygdomsforekomst, der er registreret inden for en 10-årig
periode. Prævalens af iskæmisk hjertesygdom er derfor lavere end i rapporten ”Hjertekarsygdomme i 2011” (3),
hvor beregningerne tager udgangspunkt i en 20-årig periode.
Antallet af incidente tilfælde af iskæmisk hjertesygdom har været faldende i perioden 2000 til 2011, mens præva-
lensen har været stigende grundet den demografiske udvikling og faldende dødelighed (3, 4). Den aldersstandar-
diserede dødelighed af iskæmisk hjertesygdom har været faldende siden midt 1960’erne (3, 5), men til trods for
dette fald er iskæmisk hjertesygdom stadig en af de væsentligste årsager til død i Danmark. Faldet i dødelighed
forklares dels ved forebyggelsesindsatser med positiv effekt på rygeophør, blodtryk og kolesteroltal i befolkningen
og dels ved bedre behandling af blodpropper, angina pectoris og hjerteinsufficiens samt den forebyggende medi-
cinske behandling efter en blodprop i hjertet (6).
248
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 80 % af de samlede omkostninger
til behandling og pleje af iskæmisk hjertesygdom på 1.760 mio. kr. Dermed er iskæmisk hjertesygdom i sammen-
ligning med de øvrige sygdomme i denne rapport den sygdom med tredje største omkostninger forbundet med
indlæggelser. Omkostningerne er størst for både mænd og kvinder i alderen 65-84 år, men også blandt de 45-64-
årige er de store. De samlede omkostninger overstiges af sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død,
hvorfor nettoomkostningerne bliver negative (-70 mio.kr.).
Hvert år koster iskæmisk hjertesygdom 1.870 mio. kr. på grund af tabt produktion, hvilket overstiges betydeligt af
årlige besparelser i det fremtidige konsum på 5.820 mio. kr. som følge af kortere levetid.
Der ses markante kønsforskelle i byrdemålene for iskæmisk hjertesygdom, således er samtlige byrdemål højest
for mænd. Den højere forekomst af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd afspejler i stort omfang, at sygdommen
typisk debuterer 7 til 10 år senere blandt kvinder. Kvinders symptombillede er derudover anderledes end mænds.
Symptomerne er mindre karakteristiske, og sygdommen kan således være vanskeligere at diagnosticere (7).
Kønsforskellen i det totale antal dødsfald er ikke så udtalt som for antal incidente tilfælde og prævalens. Antallet
af dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd under 75 år er dog næsten tre gange så højt som
blandt kvinder under 75 år, og dette afspejles i de næsten fire gange så mange tabte leveår på grund af iskæmisk
hjertesygdom før alder 75 år blandt mænd sammenlignet med kvinder. Med knap 11.000 tabte leveår før alder 75
år på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd ligger iskæmisk hjertesygdom for mænds vedkommende
næsten på niveau med lungekræft, som er den sygdom, der resulterer i det største antal tabte leveår. Det høje
antal tabte leveår på grund af iskæmisk hjertesygdom blandt mænd medfører, at produktionstabet på grund af
tidlig død er særligt høje for iskæmisk hjertesygdom.
Resultaterne i denne undersøgelse tegner derudover et klart billede af, at iskæmisk hjertesygdom især belaster
grupper med kort uddannelse. Der ses en tydelig social gradient for alle byrdemål, og en sociale ulighed er sær-
ligt markant for dødsfald, tabte leveår og førtidspensioner. Tidligere danske undersøgelser har også fundet bety-
delige forskelle i forekomst, indlæggelser og dødelighed i forhold til uddannelsesniveau (3, 5). Et dansk studie har
ligeledes fundet, at personer med kort uddannelse og lav indkomst har en højere dødelighed efter tilfælde af akut
myokardieinfakt, der er en undergruppe af iskæmisk hjertesygdom (8).
Rygning er en af de væsentligste risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom (9), og en del af den sociale ulighed i
forekomsten af iskæmisk hjertesygdom kan forklares af forskelle i rygning. Selvom hyppigheden af rygning er
faldende i Danmark og i den vestlige verden i øvrigt, sker dette fald ikke med samme hastighed i alle sociale
grupper. Både i Danmark og Norge er der evidens for, at den sociale gradient i rygning er blevet større siden
1980’erne (10, 11). En nyere dansk undersøgelse har set på uddannelsesmæssige forskelle i flere kardiovasku-
lære risikofaktorer, herunder rygning, over en periode fra 1978 til 2006 og fandt ligeledes, at den sociale gradient
var blevet større, særligt blandt kvinder (12). Dette indikerer, at social ulighed fortsat vil være en væsentlig udfor-
dring i forhold til forebyggelse og behandling af iskæmisk hjertesygdom.
16.13
Metode
I denne rapport er iskæmisk hjertesygdom defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af
sygdomme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 16.13.1.
249
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0250.png
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
Tabel 16.13.1 Diagnoseklassifikation af iskæmisk hjertesygdom
Sygdom
Brystkrampe
Akut hjerteinfarkt
Tilbagevendende akut hjerteinfarkt
Visse akutte komplikationer i efterforløb af akut hjerteinfarkt
Andre former for akut iskæmisk hjertesygdom
Kronisk iskæmisk hjertesygdom
ICD-10
I20
I21
I22
I23
I24
I25
Opgørelserne af incidens og prævalen af iskæmisk hjertesygdom er baseret på tilfælde identificeret i Landspati-
entregisteret og Dødsårsagsregisteret i 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af iskæmisk hjertesygdom er baseret på
Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er iskæ-
misk hjertesygdom.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af iskæmisk hjertesyg-
dom er baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en
aktionsdiagnose som angivet i tabel 16.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbe-
søg og skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af iskæmisk hjertesygdom benyttes Sygesik-
ringsstatistikregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er derfor opgjort et merfor-
brug af besøg hos alment praktiserende læge i gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet
med en gruppe af personer, der ikke har iskæmisk hjertesygdom, udvalgt således, at køns- og aldersfordelinger-
ne og øvrige sygelighed også er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af iskæmisk hjertesygdom anvendes sygedage og før-
tidspensioner. Antallet af sygedage på grund af iskæmisk hjertesygdom opgøres ved hjælp af Sygedagpengere-
gisteret, der ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med iskæmisk hjerte-
sygdom i forhold til personer uden iskæmisk hjertesygdom. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer.
Tildelingen af førtidspension på grund af iskæmisk hjertesygdom er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstati-
stik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af iskæmisk hjertesygdom benyt-
tes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret.
Desuden benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemme-
hjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med iskæmisk
hjertesygdom sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-
grupperne B01, C01, C03 og C07-C10 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i
forbruget mellem gruppen af personer med iskæmisk hjertesygdom og en udvalgt gruppe af personer uden is-
kæmisk hjertesygdom.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
250
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 16
Iskæmisk hjertesygdom
16.14
1.
Referencer
Mendis S, Puska P, Norrving B. Global atlas on cardiovascular disease prevention and control. Geneva:
World Health Organization in collaboration with the World Heart Federation and the World Stroke
Organization, 2011.
Vollset SE. Risk and causes of death between 40 and 70 years of age in the Nordic countries 1951-
2010. Scand J Public Health. 2013;41:644-51.
Koch MB, Johnsen NF, Davidsen M, Juel K. Hjertekarsygdomme i 2011 - Incidens, prævalens og
dødelighed samt udviklingen siden 2002. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet, 2014.
Koch MB, Davidsen M, Andersen LV, Juel K, Jensen GB. Increasing prevalence despite decreasing
incidence of ischaemic heart disease and myocardial infarction. A national register based perspective in
Denmark, 1980-2009. Eur J Prev Cardiol. 2015;22(2):189-95.
Videbæk J, Andersen LV, Bentzen J. Dansk hjertestatistik 2010. København: Hjerteforeningen i
samarbejde med Statens Institut for Folksundhed, Syddansk Universitet, 2011.
Hjerteforeningen. Fakta om hjertekarsygdom i Danmark. 2014 [10-11-2014].
www.hjerteforeningen.dk/hjertesygdomme/fakta/fakta_om_hjertekarsygdomme/.
Jensen J. Kønsforskelle ved iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr Læger. 2007;169(25).
Rasmussen JN, Rasmussen S, Gislason GH, Buch P, Abildstrom SZ, Køber L, et al. Mortality after acute
myocardial infarction according to income and education. J Epidemiol Community Health.
2006;60(4):351-6.
Tolstrup JS, Hvidtfeldt UA, Flachs EM, Spiegelman D, Heitmann BL, Balter K, et al. Smoking and risk of
coronary heart disease in younger, middle-aged, and older adults. Am J Public Health. 2014;104(1):96-
102.
Ernstsen L, Strand BH, Nilsen SM, Espnes GA, Krokstad S. Trends in absolute and relative educational
inequalities in four modifiable ischaemic heart disease risk factors: repeated cross-sectional surveys
from the Nord-Trondelag Health Study (HUNT) 1984-2008. BMC Public Health. 2012;12:266.
Osler M, Gerdes LU, Davidsen M, Brønnum-Hansen H, Madsen M, Jørgensen T, et al. Socioeconomic
status and trends in risk factors for cardiovascular diseases in the Danish MONICA population, 1982-
1992. J Epidemiol Community Health. 2000;54(2):108-13.
Olsen GS, Holm AS, Jørgensen T, Borglykke A. Distribution of ideal cardiovascular health by
educational levels from 1978 to 2006: a time trend study from the capital region of Denmark. Eur J Prev
Cardiol. 2014;21(9):1145-52.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
251
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
252
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0253.png
Kapitel 17
Apopleksi
17 APOPLEKSI
I Danmark er der årligt 15.000 nye tilfælde af apopleksi, og 93.000 personer er i live efter et apopleksitil-
fælde, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.
Hvert år dør 3.600 personer på grund af apopleksi. Det svarer til 7 % af alle dødsfald.
Apopleksi resulterer hvert år i henholdsvis 5.000 og 3.600 tabte leveår for mænd og kvinder.
Apopleksi er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på syv måneder for mænd og otte måneder for
kvinder.
Der registreres årligt 16.000 indlæggelser med apopleksi som aktionsdiagnose. Det svarer til 2 % af alle
somatiske indlæggelser.
Der registreres årligt 23.000 ambulante hospitalsbesøg med apopleksi som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 2.500 skadestuebesøg med apopleksi som aktionsdiagnose.
Personer med apopleksi har årligt 450.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer
uden apopleksi.
Apopleksi er årligt årsag til 600 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 4 % af alle nytilkendelser.
Erhvervsaktive personer med apopleksi har årligt 500.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden apopleksi. Det svarer til 2 % af alle sygedage.
Hvert år koster apopleksi 2.030 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af apopleksi resulterer
i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.390 mio. kr.
Hvert år koster apopleksi 2.630 mio. kr. på grund af tabt produktion.
17.1
Indledning
Apopleksi (slagtilfælde) er en fællesbetegnelse for blodprop i hjernen (infarkt) og hjerneblødning
.
Infarkt er klart
hyppigere (85-90 %) end hjerneblødning.
Symptomer på apopleksi og alvorligheden af disse afhænger af, hvilke områder af hjernen, der rammes. Typiske
symptomer er ensidige lammelser i arme og ben, hængende mundvig, synkebesvær, besvær ved sætningsdan-
nelse og taleforståelse, koordinations- og balanceproblemer samt hovedpine. Konsekvenser efter apopleksi kan
være halvsidig lammelse eller kraftnedsættelse og taleforstyrrelser. Hos nogle aftager symptomerne gradvist over
tid og andre undgår fuldstændig senfølger.
253
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0254.png
Kapitel 17
Apopleksi
Årsager til apopleksi afhænger i høj grad af en persons alder. Således ses apopleksi hyppigst hos ældre, da
blodårerne bliver mere forkalkede med alderen. Dette medfører, at forhøjet blodtryk og forkammerflimmer er de
langt vigtigste årsager til apopleksi hos ældre mennesker. Hos unge skyldes apopleksien imidlertid ofte en med-
født hjertekarlidelse og hos midaldrende er det især rygning, usund levevis og genetiske faktorer, der gør sig
gældende (1).
17.2
Forekomst af apopleksi
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med apopleksi i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var
registreret i en forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der er i live efter et apopleksitilfælde (prævalen-
sen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det pågælden-
de år.
Der er årligt 15.160 incidente tilfælde af apopleksi, svarende til en incidensrate på 359 per 100.000 mænd og 333
per 100.000 kvinder (tabel 17.2.1). Incidensraten af apopleksi stiger med alderen, og højeste antal incidente til-
fælde ses blandt personer på 75 år eller derover
.
Tabel 17.2.1 Apopleksi. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
0
18
33
77
210
452
845
1.679
2.814
359
0
20
35
79
169
276
558
1.304
2.622
333
Mænd
0
54
107
303
820
1.548
2.152
1.864
872
7.720
Antal
Kvinder
0
57
115
304
651
963
1.548
1.960
1.842
7.440
I alt
0
111
222
607
1.471
2.511
3.700
3.824
2.714
15.160
I Danmark er der 93.266 personer, som er i live efter et apopleksitilfælde, og størstedelen ses blandt mænd (tabel
17.2.2). Prævalensraten af apopleksi stiger med alderen.
254
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0255.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.2.2 Apopleksi. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
0
53
181
442
1.240
3.058
5.797
9.680
12.383
2.235
0
63
222
508
1.143
2.002
3.668
7.074
10.123
1.922
Mænd
0
168
597
1.759
4.866
10.854
15.208
11.660
4.268
49.380
Antal
Kvinder
0
190
724
1.988
4.403
7.171
10.294
11.324
7.792
43.886
I alt
0
358
1.321
3.747
9.269
18.025
25.502
22.984
12.060
93.266
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
17.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for apopleksi som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 1.277 og 972 færre incidente tilfælde blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 20,1 % og 18,7 % af alle incidente tilfælde på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvin-
der. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra incidente tilfælde
falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 17.2.3 Apopleksi. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
2.372
3.043
930
6.345
2.634
1.803
764
5.201
Antal
Mænd Kvinder
682
595
–
1.277
678
294
–
972
Andel (%)
Mænd Kvinder
28,8
19,6
–
20,1
25,7
16,3
–
18,7
17.3
Apopleksi og dødelighed
Apopleksi er årligt årsag til 3.562 dødsfald (tabel 17.3.1). Flere kvinder end mænd dør af apopleksi, og antallet af
dødsfald stiger med alderen. Apopleksi er årsag til 6,8 % af alle dødsfald. Jo højere alder, jo større andel af alle
dødsfald udgør dødsfald på grund af apopleksi.
255
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0256.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.3.1 Apopleksi. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
0
1
3
11
48
130
319
561
487
1.560
0
1
2
14
35
85
201
603
1.061
2.002
I alt
0
2
5
25
83
215
520
1.164
1.548
3.562
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,8
1,6
2,1
3,2
3,8
5,3
7,2
7,8
6,0
0,0
1,9
2,3
5,1
3,7
3,8
4,8
8,1
9,4
7,5
0,0
1,1
1,8
3,1
3,4
3,8
5,1
7,6
8,8
6,8
De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 17.3.2). Hvis hele
befolkningen havde samme mønster for dødelighed for apopleksi som personer med mellemlang/lang uddannel-
se, ville der årligt have været 305 og 187 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 29,5
% og 20,4 % af alle dødsfald på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed
kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelses-
niveau.
Tabel 17.3.2 Apopleksi. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
484
431
118
1.033
589
236
90
915
Antal
Mænd Kvinder
193
112
–
305
165
22
–
187
Andel (%)
Mænd
Kvinder
40,0
26,0
–
29,5
28,0
9,0
–
20,4
Det estimeres, at middellevetiden i hele befolkningen er syv måneder kortere for mænd og otte måneder kortere
for kvinder på grund af dødsfald af apopleksi (tabel 17.3.3). Apopleksi er årligt årsag til i 8.559 tabte leveår indtil
alder 75 år i hele befolkningen, og størstedelen ses blandt mænd.
Tabel 17.3.3 Apopleksi. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden apopleksi, hele befolkningens tab i
middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af apopleksi fordelt efter køn. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
apopleksi
78,3
82,4
Tabte leveår
Tab
0,6
0,7
4.996
3.563
8.559
Tabte leveår på ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 17.3.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af apopleksi som personer med mellemlang/lang
256
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0257.png
Kapitel 17
Apopleksi
uddannelse, ville der årligt have været 1.965 og 1.592 færre tabte leveår, svarende til 41,4 % og 46,9 % af alle
tabte leveår på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 17.3.4 Apopleksi. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.881
2.293
572
4.745
1.631
1.297
467
3.394
Antal
Mænd Kvinder
1.140
825
–
1.965
1.065
527
–
1.592
Andel (%)
Mænd Kvinder
60,6
36,0
–
41,4
65,3
40,7
–
46,9
17.4
Apopleksi og indlæggelser
Der registreres årligt 15.844 indlæggelser med apopleksi som aktionsdiagnose (tabel 17.4.1). Der er markant
flere indlæggelser på grund af apopleksi blandt mænd end blandt kvinder i aldersgruppen 55-74 år. Apopleksi
udgør 1,5 % af alle somatiske indlæggelser og 3,4 % af alle somatiske indlæggelser for personer over 85 år.
Tabel 17.4.1 Apopleksi, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
0
33
82
272
814
1.666
2.431
2.089
900
8.287
0
48
100
276
640
1.017
1.661
2.082
1.733
7.557
0
81
182
548
1.454
2.683
4.092
4.171
2.633
15.844
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,3
0,7
1,4
1,9
2,3
2,8
3,2
1,6
0,0
0,1
0,2
0,5
1,0
1,4
1,9
2,7
3,6
1,4
0,0
0,1
0,3
0,6
1,2
1,7
2,1
2,8
3,4
1,5
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
17.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for apopleksi som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.603 og 1.173 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 23,0 % og 21,3 % af alle somatiske indlæggelser på grund af apopleksi blandt henholdsvis
mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ind-
læggelser falder med stigende uddannelsesniveau.
257
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0258.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.4.2 Apopleksi, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
2.651
3.368
962
6.981
2.836
1.912
760
5.508
Antal
Mænd Kvinder
798
805
–
1.603
785
388
–
1.173
Andel (%)
Mænd Kvinder
30,1
23,9
–
23,0
27,7
20,3
–
21,3
17.5
Apopleksi og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 22.773 ambulante hospitalsbesøg med apopleksi som aktionsdiagnose, og det højeste antal
ses blandt mænd (tabel 17.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg på grund af apopleksi ses i alders-
gruppen 55-84 år. Apopleksi udgør 0,3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Tabel 17.5.1 Apopleksi, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambu-
lante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0
99
199
781
2.012
3.404
3.591
2.219
592
12.897
0
122
321
758
1.536
1.840
2.301
2.090
908
9.876
0
221
520
1.539
3.548
5.244
5.892
4.309
1.500
22.773
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,1
0,2
0,4
0,4
0,4
0,4
0,5
0,3
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,2
0,3
0,4
0,5
0,2
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,3
0,3
0,4
0,5
0,3
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 17.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg af apopleksi som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 242 og 770 færre ambulante hospitalsbe-
søg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 2,1 % og 9,3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbe-
søg på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså en lille social ulighed i ambulante
hospitalsbesøg på grund af apopleksi blandt kvinder, men ingen nævneværdig social ulighed blandt mænd.
258
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0259.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.5.2 Apopleksi, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante
hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
3.514
5.872
2.147
11.533
3.270
3.437
1.595
8.302
-3
245
–
242
231
539
–
770
-0,1
4,2
–
2,1
7,1
15,7
–
9,3
17.6
Apopleksi og skadestuebesøg
Der registreres årligt 2.498 skadestuebesøg med apopleksi som aktionsdiagnose, og antallet er stort set ens for
mænd og kvinder (tabel 17.6.1). For mænd er antal skadestuebesøg stigende indtil 75-årsalderen og for kvinder
indtil 85-årsalderen, hvorefter antallet er faldende. Apopleksi er årsag til en meget lille andel (0,3 %) af alle soma-
tiske skadestuebesøg både blandt mænd og blandt kvinder.
Tabel 17.6.1 Apopleksi, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd Kvinder
I alt
0
19
32
66
165
259
345
266
117
1.269
0
16
34
73
129
170
234
303
270
1.229
0
35
66
139
294
429
579
569
387
2.498
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,6
0,9
1,0
1,0
0,3
0,0
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,6
0,9
1,1
0,3
0,0
0,0
0,1
0,1
0,3
0,5
0,8
1,0
1,0
0,3
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
17.6.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster for apopleksi som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 140 og 114 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til en ottendedel af alle somatiske skadestuebesøg på grund af apopleksi blandt mænd og blandt kvin-
der. Der ses altså social ulighed, som for mænd kendetegnes ved, at der er en social gradient, idet andelen af
ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau. For kvinder ses der ingen gradient, idet andelen af
ekstra besøg i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
259
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0260.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.6.2 Apopleksi, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mel-
lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-
84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
382
493
165
1.040
403
319
140
862
Antal
Mænd Kvinder
83
57
–
140
66
48
–
114
Andel (%)
Mænd Kvinder
21,7
11,6
–
13,5
16,4
15,0
–
13,2
17.7
Apopleksi og primærsektor
For apopleksi er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Syge-
sikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
apopleksi sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed
fraset apopleksi.
Personer med apopleksi har årligt 448.637 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden apo-
pleksi (tabel 17.7.1). Antallet af besøg er stort set ens for mænd og kvinder, og der ses flest besøg i aldersgrup-
pen 65-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med apopleksi udgør 1,2 % af alle
besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 1,5 % af alle besøg hos alment praktiserende læge
blandt mænd og 1,0 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder. Andelen af besøg er større
blandt mænd i alle aldersgrupper.
Tabel 17.7.1 Apopleksi. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal besøg
Mænd
Kvinder
0
545
2.670
8.215
27.411
53.098
70.575
48.464
15.665
226.643
0
1.140
3.718
10.247
25.710
39.155
56.809
52.531
32.684
221.994
I alt
0
1.685
6.388
18.462
53.121
92.253
127.384
100.995
48.349
448.637
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,2
0,5
1,3
2,1
2,6
2,8
2,6
1,5
0,0
0,1
0,1
0,3
0,8
1,2
1,8
2,2
2,4
1,0
0,0
0,1
0,2
0,4
1,0
1,6
2,2
2,4
2,5
1,2
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 17.7.2). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster for apopleksi som personer med mellemlang/lang uddannelse,
ville der årligt have været 39.678 og 23.627 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 20,3
% og 13,7 % af alle besøg hos alment praktiserende læge på grund af apopleksi blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Der ses altså en social ulighed, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra besøg i de to
grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
260
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0261.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.7.2 Apopleksi. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang ud-
dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-
2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
68.304
98.891
28.498
195.693
83.671
61.896
26.648
172.215
Antal
Mænd
Kvinder
16.322
23.356
–
39.678
14.802
8.825
–
23.627
Andel (%)
Mænd Kvinder
23,9
23,6
–
20,3
17,7
14,3
–
13,7
17.8
Apopleksi og førtidspensioner
Apopleksi er årligt årsag til 599 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt mænd (tabel 17.8.1).
Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af apopleksi stiger med alderen. Størstedelen af alle nytilkendte
førtidspensioner ses i aldersgruppen 55-64 år. Apopleksi er årsag til 3,8 % af alle nytilkendelser, hvilket dækker
over 4,6 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 3,0 % af alle nytilkendelser blandt kvinder.
Tabel 17.8.1 Apopleksi. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af apopleksi og andelen af alle nytilkendte førtids-
pensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
4
5
27
118
196
350
1
7
33
96
112
249
5
12
60
214
308
599
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,5
0,7
1,9
5,0
8,7
4,6
0,2
0,9
1,7
3,4
4,9
3,0
0,4
0,8
1,8
4,1
6,8
3,8
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 17.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering for apopleksi som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 152 og 88 færre nytilkendte førtidspensioner blandt
henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 47,6 % og 37,8 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af
apopleksi blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses endvidere en betydelig social gradient i antallet af nytil-
kendte førtidspensioner på grund af apopleksi for både mænd og kvinder, idet andelen af ekstra nytilkendte før-
tidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau.
261
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0262.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.8.2 Apopleksi. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
106
178
35
319
88
101
44
233
Antal
Mænd Kvinder
65
87
–
152
50
38
–
88
Andel (%)
Mænd Kvinder
61,3
48,9
–
47,6
56,8
37,6
–
37,8
17.9
Apopleksi og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af apopleksi beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med apopleksi sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens
sygelighed fraset apopleksi.
Erhvervsaktive personer med apopleksi har årligt 501.412 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden
apopleksi (tabel 17.9.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt mænd. Der er flest sygedage blandt mænd i
aldersgruppen 55-64 år og blandt kvinder i aldersgruppen 45-54 år. Sygedagene blandt personer med apopleksi
udgør 1,9 % af alle sygedage, hvilket dækker over 2,5 % af alle sygedage blandt mænd og 1,4 % af alle sygeda-
ge blandt kvinder.
Tabel 17.9.1 Apopleksi. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
1.961
11.702
39.146
105.510
123.166
281.485
Antal sygedage
Kvinder
1.881
16.605
45.387
90.255
65.799
219.927
I alt
3.842
28.307
84.533
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,3
0,6
1,4
3,1
4,8
2,5
0,3
0,6
1,0
1,9
2,4
1,4
0,3
0,6
1,1
2,4
3,5
1,9
195.765
188.965
501.412
17.10
Apopleksi og sundhedsøkonomi
Hvert år koster apopleksi 2.032,0 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 17.10.1 fremgår det, hvordan omkost-
ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsnet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er
størst i aldersgruppen 65-84 år og stort set ens for mænd og kvinder. Indlæggelser udgør 47 % af de samlede
omkostninger. Ambulante hospitalsbesøg udgør 3 % af de samlede omkostninger, mens der stort set ikke er
omkostninger forbundet med skadestuebesøg. Omkostninger til besøg hos alment praktiserende læge og recept-
pligtig medicin udgør henholdsvis 2 % og 4 % af de samlede omkostninger. De største omkostninger forbundet
med behandling og pleje af apopleksi er hjemmehjælp/praktisk hjælp, som udgør 44 % af alle omkostninger.
Tidlig død på grund af apopleksi medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på
1.394,7 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af apopleksi er 637,3
mio. kr. årligt (tabel 17.10.2). Der er negative nettoomkostninger i den ældste aldersgruppe (85 år eller derover).
262
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0263.png
Kapitel 17
Apopleksi
Tabel 17.10.1 Apopleksi. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
0,0
34,0
123,2
221,7
91,7
470,6
960,8
0,0
27,0
162,7
254,0
46,5
490,2
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
besøg
0,0
3,1
15,7
16,6
1,7
37,1
0,0
3,6
9,9
12,8
2,7
29,0
66,1
0,0
0,0
0,1
0,1
0,0
0,2
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,3
0,5
0,0
1,0
7,0
9,8
1,3
19,1
0,0
1,3
5,4
8,7
2,6
18,2
37,3
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
3,4
85,3
305,4
61,6
455,7
∙
4,1
60,6
260,6
107,4
432,7
888,4
∙
1,0
14,6
23,5
2,7
41,8
∙
1,2
10,6
20,0
4,9
36,7
78,6
Tabel 17.10.2 Apopleksi. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
0,0
35,6
285,4
609,6
113,8
1.044,4
0,0
44,3
209,9
524,0
209,4
987,6
2.032,0
0,0
5,8
90,5
382,0
127,1
605,4
0,0
8,3
65,9
396,6
318,4
789,2
1.394,7
0,0
29,8
194,9
227,6
-13,3
439,0
0,0
36,0
143,9
127,4
-109,0
198,3
637,3
17.11
Apopleksi og produktionstab
Hvert år koster apopleksi 2.628,1 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 17.11.1). Omkostningerne er større
blandt mænd, og klart størst i den ældste aldersgruppe. Apopleksi er årsag til produktionstab på 168,1 mio. kr. på
grund af sygedage og 1.709,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af
263
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0264.png
Kapitel 17
Apopleksi
apopleksi hvert år koster 750,2 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab
på grund af apopleksi skyldes altså førtidspensioner.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 4.283,5 mio. kr.
Tabel 17.11.1 Apopleksi. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
16,2
84,0
100,2
17,0
50,9
67,9
168,1
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
240,5
793,8
1.034,3
223,6
451,9
675,5
1.709,8
95,2
366,3
461,5
92,7
196,1
288,8
750,2
I alt
351,8
1.244,1
1.595,9
333,3
698,9
1.032,2
2.628,1
17.12
Kommentarer til resultater
Apopleksi slår særligt stærkt igennem på byrdemålene dødelighed, indlæggelser og førtidspensioner. Apopleksi
er årsag til knap 7 % af alle dødsfald og er således blandt de sygdomme i Danmark, der er årsag til flest dødsfald.
Derudover er det bemærkelsesværdigt, at sygdommen er årsag til knap 4 % af alle nytilkendte førtidspensioner.
Efter lænderygsmerter er apopleksi dermed den somatiske sygdom, der er årsag til flest førtidspensioner i denne
rapport.
Et studie af udviklingen i dødelighed af forskellige sygdomme blandt de 40-70-årige i de nordiske lande viser, at
dødeligheden af apopleksi i Danmark har været på omtrent samme niveau som de øvrige nordiske lande fra slut-
1950’erne og frem til 2007-2008, dog med undtagelse af Finland, der har ligget højere indtil 1990’erne (2). I Dan-
mark har dødeligheden været faldende i perioden 2002 til 2011. Dette kan dels tilskrives et mindre fald i antallet
af incidente tilfælde af apopleksi (3) men også en stigende overlevelse blandt dem, der har fået sygdommen (4).
Der har endvidere været et beskedent fald i indlæggelser for apopleksi i perioden 1997-2009 (5).
Beregningerne af incidente tilfælde og prævalens i denne rapport er baseret på både indlæggelser og ambulante
hospitalsbesøg på grund af apopleksi. Dette er årsagen til, at tallene for incidente tilfælde og prævalens er højere
i denne rapport end i rapporten ”hjertekarsygdomme i 2011”, hvor beregningen udelukkende tager udgangspunkt i
indlæggelser (3).
Byrdemålet sundhedsøkonomi er særligt belastet af indlæggelser, som udgør 47 % af de samlede omkostninger
til behandling og pleje af apopleksi på godt 2.030 mio. kr. Foruden de store omkostninger forbundet med indlæg-
gelser er hjemmehjælp/praktisk hjælp ligeledes en tung økonomisk byrde, som udgør 44 % af de samlede om-
kostninger forbundet med apopleksi. Dermed er apopleksi i sammenligning med de øvrige sygdomme i denne
rapport den sygdom med de største omkostninger forbundet med hjemmehjælp/praktisk hjælp. De samlede om-
kostninger til behandling og pleje modsvares af sparede fremtidige omkostninger grundet tidlig død på 1.390 mio.
kr.
Hvert år koster apopleksi 2.630 mio. kr. på grund af tabt produktion, hvoraf størstedelen udgøres af omkostninger
forbundet med førtidspensioner. Det samlede produktionstab overstiges af årlige besparelser i det fremtidige
konsum på 4.280 mio. kr. som følge af kortere levetid.
264
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0265.png
Kapitel 17
Apopleksi
Apopleksi er den hyppigste årsag til handicap opstået i voksenalderen. Blandt personer, der overlever apopleksi,
er en stor del af patienterne stadig hæmmet i deres daglige funktioner efter endt rehabilitering (6). Særligt voksne,
der rammes af apopleksi tidligt i livet, er i risiko for følgevirkninger, såsom hukommelses- og søvnproblemer,
angst og depression på lang sigt (7). Konsekvenserne for arbejdsevnen kan således være stor. Deraf følger det
store antal førtidspensioner. Et dansk studie har imidlertid vist, at sandsynligheden for at vende tilbage til ar-
bejdsmarkedet efter apopleksi er blevet betydeligt bedre i perioden 1996 til 2006 (8).
For stort set alle sygdomsbyrdemål for apopleksi er mænd mest belastet. Men i de ældste aldersgrupper er kvin-
derne mest belastet, idet sygdommen debuterer senere og oftere er mere alvorlig blandt kvinder (9), samtidig
med at kvinder lever længere end mænd, og apopleksisygeligheden stiger kraftigt med alderen. Produktionstabet
som følge af sygdommen er også størst blandt mænd, idet de oftere rammes i den arbejdsdygtige alder.
Resultaterne i denne undersøgelse tegner et klart billede af, at apopleksi især belaster grupper med kortere ud-
dannelse. Der ses en tydelig social gradient for alle byrdemål med undtagelse af ambulante hospitalsbesøg.
Særligt markant er andelen af tabte leveår og førtidspensioner i grupper med grundskole og kort uddannelse. Et
dansk studie har fundet, at der ikke er uddannelsesmæssig ulighed i overlevelen efter apopleksi, men derimod
indkomstmæssig ulighed. Uligheden sås dog primært i forhold til overlevelse ud over en måned efter apopleksi
(10). Mulige forklaringer kan være, at patienter med lav indkomst har højere komorbiditet, flere risikofaktorer for
død (10). Endvidere har et andet dansk studie fundet, at personer med lav socioøkonomisk status har mindre
sandsynlighed for at modtage den optimale behandling efter akut apopleksi end personer med høj socioøkono-
misk status (11).
17.13
Metode
I denne rapport er apopleksi defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-
10). Koderne fremgår af tabel 17.13.1.
Tabel 17.13.1 Diagnoseklassifikation af apopleksi
Sygdom
Blødning i hjernehinde
Hjerneblødning
Anden ikke-traumatisk intrakraniel blødning
Hjerneinfarkt
Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt
Tillukning og forsnævring af hjernens tilførende kar uden hjerneinfarkt
ICD-10
I60
I61
I62
I63
I64
I65
Opgørelserne af incidente tilfælde af apopleksi er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og
Dødsårsagsregisteret i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af apopleksi er baseret på Dødsårsagsre-
gisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er apopleksi.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af apopleksi er baseret
på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose
som angivet i tabel 17.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skade-
stuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af apopleksi benyttes Sygesikringsregisteret,
hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment prakti-
serende læge i gruppen af personer med apopleksi sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har apo-
265
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 17
Apopleksi
pleksi, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3
og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af apopleksi anvendes sygedage og førtidspensioner.
Antallet af sygedage på grund af apopleksi opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsa-
gen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med apopleksi i forhold til personer uden apopleksi.
Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af apopleksi er fun-
det i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af apopleksi benyttes Landspati-
entregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyt-
tes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp
fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med apopleksi sammenlignet med
personer uden apopleksi. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne B01, C02, C03, C07, C09 og C10 er
opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med
apopleksi og en udvalgt gruppe af personer uden apopleksi. Medicinudgifterne er udelukkende udtrukket for per-
soner over 16 år, da adgangen til Lægemiddelstatistikregisteret har været begrænset til denne aldersgruppe. Der
er dog beregnet medicinudgifter for børn med apopleksi ved at benytte forekomsten i aldersgruppen 0-15 år og
estimatet for meromkostningerne for de 16-24-årige.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
266
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 17
Apopleksi
17.14
1.
2.
3.
Referencer
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
Vollset SE. Risk and causes of death between 40 and 70 years of age in the Nordic countries 1951-
2010. Scand J Public Health. 2013;41:644-51.
Koch MB, Johnsen NF, Davidsen M, Juel K. Hjertekarsygdomme i 2011 - Incidens, prævalens og
dødelighed samt udviklingen siden 2002. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Universitet, 2014.
Lackland DT, Roccella EJ, Deutsch AF, Fornage M, George MG, Howard G, et al. Factors influencing
the decline in stroke mortality: a statement from the American Heart Association/American Stroke
Association. Stroke. 2014;45(1):315-53.
Demant MN, Andersson C, Ahlehoff O, Charlot M, Olesen JB, Gjesing A, et al. Temporal trends in stroke
admissions in Denmark 1997-2009. BMC Neurol. 2013;13:156.
Jørgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Vive-Larsen J, Støier M, Olsen TS. Outcome and time
course of recovery in stroke. Part I: Outcome. The Copenhagen Stroke Study. Arch Phys Med Rehabil.
1995;76(5):399-405.
Waje-Andreassen U, Thomassen L, Jusufovic M, Power KN, Eide GE, Vedeler CA, et al. Ischaemic
stroke at a young age is a serious event--final results of a population-based long-term follow-up in
Western Norway. Eur J Neurol. 2013;20(5):818-23.
Hannerz H, Mortensen OS, Poulsen OM, Humle F, Pedersen BH, Andersen LL. Time trend analysis of
return to work after stroke in Denmark 1996-2006. Int J Occup Med Environ Health. 2012;25(2):200-4.
Appelros P, Stegmayr B, Terent A. Sex differences in stroke epidemiology: a systematic review. Stroke.
2009;40(4):1082-90.
Andersen KK, Dalton SO, Steding-Jessen M, Olsen TS. Socioeconomic position and survival after stroke
in Denmark 2003 to 2012: nationwide hospital-based study. Stroke. 2014;45(12):3556-60.
Langagergaard V, Palnum KH, Mehnert F, Ingeman A, Krogh BR, Bartels P, et al. Socioeconomic
differences in quality of care and clinical outcome after stroke: a nationwide population-based study.
Stroke. 2011;42(10):2896-902.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
267
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
268
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0269.png
Kapitel 18
KOL
18 KOL
I Danmark er der årligt 10.000 nye tilfælde af KOL, og 65.000 personer lever med KOL, når opgørelser-
ne baseres på Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret
.
Hvert år dør 3.300 personer på grund af KOL. Det svarer til 6 % af alle dødsfald i Danmark.
Hvert år resulterer KOL i 8.300 tabte leveår.
KOL er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på syv måneder for mænd og otte måneder for
kvinder.
Der registreres årligt 17.000 indlæggelser med KOL som aktionsdiagnose. Det svarer til 2 % af alle so-
matiske indlæggelser i Danmark.
Der registreres årligt 65.000 ambulante hospitalsbesøg med KOL som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 3.400 skadestuebesøg med KOL som aktionsdiagnose.
Personer med KOL har årligt 490.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden
KOL.
KOL er årligt årsag til 270 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med KOL har årligt 180.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden
KOL.
Hvert år koster KOL 1.290 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af KOL resulterer i en årlig
besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.440 mio. kr.
Hvert år koster KOL 1.200 mio. kr. på grund af tabt produktion.
18.1
Indledning
KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) er en kronisk og potentielt livstruende sygdom, hvor luftvejene forsnævres
på grund af en kronisk inflammationstilstand. KOL er karakteriseret ved permanent og oftest tiltagende nedsæt-
telse af lungefunktionen og giver sig til udtryk ved åndedrætsbesvær, hoste og slim i luftvejene. KOL udvikler sig
langsomt og opdages som regel først i 40-60-årsalderen. De første symptomer viser sig typisk, når ca. halvdelen
af lungefunktionen er gået tabt (1-7). Personer med KOL vil opleve gode og dårlige dage, og på de dårlige dage
skal der mindre til at udløse et anfald med åndenød end normalt. Når en dårlig dag er usædvanlig slem, eller
fortsætter med flere dårlige dage i træk, er der tale om en forværring i sygdommen (eksacerbation i KOL). For-
værringer vil ofte medføre kontakt til læge, ambulatorium, skadestue eller indlæggelse (8). Man går ud fra, at ca.
269
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0270.png
Kapitel 18
KOL
200.000 danskere har moderat eller svær KOL defineret ud fra kliniske symptomer og lungefunktionsmåling (9),
og mindst 100.000 personer er i medicinsk behandling (10). KOL omfatter i denne rapport bronkitis (vedvarende
luftvejsirritation) samt udvidelse af lunger (emfysem) og bronkier.
I langt de fleste tilfælde (85-90 %) skyldes KOL tobaksrygning inklusive passiv rygning (11), men også indendørs
og udendørs luftforurening samt arbejdsmiljø med støv og kemikalier (røg, dampe og irritationsinducerende stof-
fer) har betydning for udviklingen af sygdommen (5). Det er estimeret, at mindst 25 % af alle rygere vil have ud-
viklet klinisk relevant KOL, og 30-40 % vil have udviklet én eller anden form for KOL efter 25 års rygning (12).
Aldrig-rygere har generelt en mildere form for KOL i sammenligning med rygere og ex-rygere. Aldrig-rygere med
KOL har endvidere en bedre overlevelse end rygere og ex-rygere med KOL (13).
Dødeligheden af KOL er højere i Danmark end i noget andet europæisk land, og dødeligheden i Danmark har
været stigende fra midt-1990’erne og frem til slut-1990’erne. Herefter har der været et fald og en stagnering i
sygdommen frem til 2010 (14). I tillæg til den høje KOL-dødelighed er sygelighedsbyrden i form af et langt forløb
med nedsat funktionsevne og livskvalitet ligeledes betydelig.
18.2
Forekomst af KOL
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med KOL i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var registre-
ret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med KOL (prævalensen), er opgjort som
antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det pågældende år. Dermed består
opgørelserne kun af de forholdsvist svære tilfælde af KOL. Mindre svære tilfælde, der eksempelvis udelukkende
foranlediger kontakt til primærsektoren, er således ikke medregnet.
Der er årligt 10.048 incidente tilfælde af KOL, svarende til en incidensrate på 223 per 100.000 mænd og 232 per
100.000 kvinder (tabel 18.2.1). Incidensraten af KOL stiger med alderen og er højest blandt mænd på 85 år eller
derover og blandt kvinder i aldersgruppen 75-84 år.
Tabel 18.2.1 KOL. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
6
12
39
112
293
521
1.137
1.536
223
∙
9
15
37
127
276
502
973
889
232
Mænd
∙
18
41
154
441
1.016
1.360
1.308
509
4.847
Antal
Kvinder
∙
26
49
143
487
962
1.393
1.479
662
5.201
I alt
∙
44
90
297
928
1.978
2.753
2.787
1.171
10.048
I Danmark lever 64.733 personer med KOL, og størstedelen ses blandt kvinder (tabel 18.2.2). Prævalensraten af
KOL stiger indtil 85-årsalderen, og det højeste antal personer med KOL ses i aldersgruppen 65-74 år.
270
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0271.png
Kapitel 18
KOL
Tabel 18.2.2 KOL. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
24
95
263
736
1.793
3.399
6.253
5.767
1.318
∙
32
108
289
880
2.093
3.769
5.932
3.978
1.560
Mænd
∙
76
312
1.048
2.889
6.364
8.917
7.532
1.988
29.126
Antal
Kvinder
∙
97
353
1.134
3.391
7.496
10.577
9.497
3.062
35.607
I alt
∙
173
665
2.182
6.280
13.860
19.494
17.029
5.050
64.733
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
18.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for KOL som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 2.030 og 1.828 færre incidente tilfælde af KOL blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til halvdelen og to ud af fem af alle incidente tilfælde på grund af KOL blandt henholdsvis
mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra inci-
dente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 18.2.3 KOL. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter
køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.820
1.853
370
4.043
2.496
1.327
451
4.274
Antal
Mænd Kvinder
1.146
884
–
2.030
1.385
443
–
1.828
Andel (%)
Mænd Kvinder
63,0
47,7
–
50,2
55,5
33,4
–
42,8
18.3
KOL og dødelighed
KOL er årligt årsag til 3.330 dødsfald (tabel 18.3.1). Flere kvinder end mænd og flest i aldersgruppen 75-84 år dør
af KOL. KOL er årsag til 6,4 % af alle dødsfald og årsag til 8,0 % og 10,6 % af alle dødsfald blandt henholdsvis
mænd og kvinder i aldersgruppen 75-84 år.
271
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0272.png
Kapitel 18
KOL
Tabel 18.3.1 KOL. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
∙
0
1
2
29
130
327
625
400
1.514
∙
0
0
1
23
136
367
792
497
1.816
I alt
∙
0
1
3
52
266
694
1.417
897
3.330
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,5
0,4
2,0
3,8
5,5
8,0
6,4
5,9
∙
0,0
0,0
0,4
2,5
6,1
8,7
10,6
4,4
6,8
∙
0,0
0,4
0,4
2,2
4,7
6,8
9,3
5,1
6,4
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødsfald på grund af KOL som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 604 og 761 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende
til 56,1 % og 58,8 % af alle dødsfald på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed
kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelses-
niveau.
Tabel 18.3.2 KOL. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og ud-
dannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i alderen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
577
425
75
1.077
914
315
66
1.295
Antal
Mænd Kvinder
382
222
–
604
606
155
–
761
Andel (%)
Mænd Kvinder
66,0
52,0
–
56,1
66,0
49,0
–
58,8
Det estimeres, at middellevetiden i befolkningen er syv måneder kortere for mænd og otte måneder kortere for
kvinder grundet dødsfald på grund af KOL (tabel 18.3.3). KOL er årligt årsag til i 8.338 tabte leveår i befolkningen,
fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder.
Tabel 18.3.3 KOL. Befolkningens middellevetid og middellevetid uden KOL, befolkningens tab i middellevetid samt an-
tallet af tabte leveår på grund af KOL fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden KOL
78,3
82,5
Tabte leveår
Tab
0,6
0,7
4.168
4.169
8.338
De højeste antal tabte leveår ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
18.3.4). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af KOL som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 2.775 og 2.966 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 70,7 % og 73,1 % af alle tabte leveår på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder.
272
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0273.png
Kapitel 18
KOL
Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med
stigende uddannelsesniveau.
Tabel 18.3.4 KOL. Tabte leveår og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.963
1.736
227
3.925
2.716
1.108
233
4.057
Antal
Mænd Kvinder
1.626
1.149
–
2.775
2.295
671
–
2.966
Andel (%)
Mænd Kvinder
82,9
66,2
–
70,7
84,5
60,6
–
73,1
18.4
KOL og indlæggelser
Der registreres årligt 16.580 indlæggelser med KOL som aktionsdiagnose, hvoraf størstedelen ses blandt kvinder
(tabel 18.4.1). Det højeste antal indlæggelser på grund af KOL ses blandt personer på 45 år eller derover. KOL
årsag til 1,8 % af alle somatiske indlæggelser og 3,7 % af alle somatiske indlæggelser i aldersgruppen 75-84 år.
Tabel 18.4.1 KOL, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
9
17
101
483
1.221
2.290
2.486
738
7.345
∙
10
27
99
571
1.594
2.899
3.109
926
9.235
∙
19
44
200
1.054
2.815
5.189
5.595
1.664
16.580
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,3
0,8
1,4
2,2
3,4
2,6
1,7
∙
0,0
0,1
0,2
0,9
2,1
3,3
4,0
1,9
1,9
∙
0,0
0,1
0,2
0,9
1,8
2,7
3,7
2,2
1,8
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
18.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster som personer med mellemlang/lang uddan-
nelse, ville der årligt have været 3.933 og 4.586 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-
rende til 63,1 % og 57,2 % af alle somatiske indlæggelser på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med
stigende uddannelsesniveau.
273
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0274.png
Kapitel 18
KOL
Tabel 18.4.2 KOL, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang ud-
dannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-
2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
3.368
2.469
396
6.233
5.422
2.053
537
8.012
Antal
Mænd Kvinder
2.529
1.404
–
3.933
3.691
895
–
4.586
Andel (%)
Mænd Kvinder
75,1
56,9
–
63,1
68,1
43,6
–
57,2
18.5
KOL og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 65.455 ambulante hospitalsbesøg med KOL som aktionsdiagnose, og højeste antal ses
blandt kvinder (tabel 18.5.1). Det største antal ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL ses i aldersgruppen
65-74 år for både mænd og kvinder. KOL er årsag til 0,8 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Tabel 18.5.1 KOL, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulante
hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd Kvinder
I alt
∙
55
127
535
2.192
6.109
10.476
7.486
1.199
28.179
∙
69
159
632
2.715
8.144
13.443
10.433
1.681
37.276
∙
124
286
1.167
4.907
14.253
23.919
17.919
2.880
65.455
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,1
0,4
0,8
1,2
1,5
1,1
0,8
∙
0,0
0,0
0,1
0,4
0,9
1,5
2,0
1,0
0,8
∙
0,0
0,0
0,1
0,4
0,9
1,4
1,7
1,0
0,8
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 18.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL
som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 12.263 og 14.220 færre ambulante
hospitalsbesøg, svarende til 48,1 % og 41,3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af KOL
blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at
andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
274
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0275.png
Kapitel 18
KOL
Tabel 18.5.2 KOL, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-
talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt
personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd
Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
11.149
11.976
2.392
25.517
19.646
11.191
3.579
34.416
6.630
5.633
–
12.263
10.305
3.915
–
14.220
59,5
47,0
–
48,1
52,5
35,0
–
41,3
18.6
KOL og skadestuebesøg
Der registreres årligt 3.372 skadestuebesøg med KOL som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder
(tabel 18.6.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende indtil 75-årsalderen, hvorefter antallet falder.
KOL er årsag til en meget lille andel (0,5 %) af det samlede antal somatiske skadestuebesøg.
Tabel 18.6.1 KOL, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
3
5
27
116
315
534
482
116
1.598
∙
6
7
22
121
331
576
556
155
1.774
∙
9
12
49
237
646
1.110
1.038
271
3.372
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,2
0,7
1,4
1,9
1,0
0,4
∙
0,0
0,0
0,1
0,3
0,8
1,6
1,7
0,6
0,6
∙
0,0
0,0
0,0
0,2
0,8
1,5
1,8
0,7
0,5
De fleste skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 18.6.2).
Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der
årligt have været 829 og 932 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til tre ud af
fem af alle somatiske skadestuebesøg på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulig-
hed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende
uddannelsesniveau.
275
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0276.png
Kapitel 18
KOL
Tabel 18.6.2 KOL, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
708
563
95
1.366
1.006
439
99
1.544
Antal
Mænd Kvinder
520
309
–
829
703
229
–
932
Andel (%)
Mænd Kvinder
73,4
54,9
–
60,7
69,9
52,2
–
60,4
18.7
KOL og primærsektor
For KOL er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-
ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
KOL sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset
KOL.
Personer med KOL har årligt 485.692 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden KOL (tabel
18.7.1). Størstedelen af besøg ses blandt kvinder, og det højeste antal besøg ses i aldersgruppen 65-74 år. De
flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med KOL udgør 1,4 % af alle besøg hos alment prak-
tiserende læge.
Tabel 18.7.1 KOL. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
187
858
5.628
18.309
42.521
64.045
55.006
14.944
201.498
Antal besøg
Kvinder
∙
268
1.635
8.546
27.626
63.403
88.148
72.754
21.814
284.194
I alt
∙
455
2.493
14.174
45.935
105.924
152.193
127.760
36.758
485.692
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,3
0,9
1,7
2,4
3,2
2,5
1,5
∙
0,0
0,1
0,3
0,9
2,0
2,8
3,0
1,6
1,3
∙
0,0
0,1
0,3
0,9
1,8
2,6
3,1
1,9
1,4
De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort
uddannelse (tabel 18.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af KOL som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 83.499 og 112.781 færre besøg blandt henholdsvis
mænd og kvinder, svarende til 49,0 % og 46,6 % af alle besøg på grund af KOL blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder
med stigende uddannelsesniveau.
276
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0277.png
Kapitel 18
KOL
Tabel 18.7.2 KOL. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
79.892
75.220
15.443
170.555
147.311
71.953
22.523
241.787
Antal
Mænd Kvinder
49.542
86.635
33.957
26.146
–
–
83.499 112.781
Andel (%)
Mænd Kvinder
62,0
45,1
–
49,0
58,8
36,3
–
46,6
18.8
KOL og førtidspensioner
KOL er årligt årsag til 273 nytilkendte førtidspensioner, og flest ses blandt mænd (tabel 18.8.1). Antallet af nytil-
kendte førtidspensioner på grund af KOL stiger med alderen. KOL er årsag til 1,7 % af alle nytilkendelser, hvilket
dækker over 2,1 % af alle nytilkendelser blandt mænd og 1,4 % af alle nytilkendelser blandt kvinder.
Tabel 18.8.1 KOL. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af KOL og andelen af alle nytilkendte førtidspensioner
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
0
7
53
96
156
0
1
9
33
74
117
0
1
16
86
170
273
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,5
2,2
4,3
2,1
0,0
0,1
0,5
1,2
3,2
1,4
0,0
0,1
0,5
1,7
3,7
1,7
Størstedelen af de nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddan-
nelse (tabel 18.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af KOL som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 199 færre nytilkendte førtidspensioner på
grund af KOL, svarende til 90,0 % og 67,6 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af KOL blandt hen-
holdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, men dog uden en nævneværdig gradient blandt mænd,
idet forskellen næsten alene skyldes relativt få førtidspensioner blandt mænd med mellemlang/lang uddannelse.
Der er en social gradient blandt kvinder, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med
stigende uddannelsesniveau.
277
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0278.png
Kapitel 18
KOL
Tabel 18.8.2 KOL. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
73
64
3
140
55
43
10
108
Antal
Mænd Kvinder
70
56
–
126
45
28
–
73
Andel (%)
Mænd Kvinder
95,9
87,5
–
90,0
81,8
65,1
–
67,6
18.9
KOL og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af KOL beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af perso-
ner med KOL sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed
fraset KOL.
Erhvervsaktive personer med KOL har årligt 176.880 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden KOL
(tabel 18.9.1). Antallet af sygedage er stort set ens blandt mænd og kvinder, og antallet stiger med alderen. De
højeste antal sygedage ses i aldersgruppen 55-64 år, både for mænd og kvinder. Sygedagene blandt personer
med KOL udgør 0,7 % af alle sygedage. Det negative antal sygedage blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år
antages at bero på statistisk usikkerhed.
Tabel 18.9.1 KOL. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
316
1.776
9.314
31.965
44.907
88.278
Antal sygedage
Kvinder
-94
2.974
12.200
35.183
38.339
88.602
I alt
222
4.750
21.514
67.148
83.246
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,3
0,9
1,8
0,8
0,0
0,1
0,3
0,7
1,4
0,6
0,0
0,1
0,3
0,8
1,6
0,7
176.880
18.10
KOL og sundhedsøkonomi
Hvert år koster KOL 1.292,9 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 18.10.1 fremgår det, hvordan omkostnin-
gerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er
størst blandt kvinder sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år for både
mænd og kvinder. Indlæggelser udgør den største andel af de samlede omkostninger (38 %). Ambulante hospi-
talsbesøg udgør 11 % af omkostningerne, imens der stort set ikke er omkostninger forbundet med skadestuebe-
søg. Besøg hos alment praktiserende læge udgør 3 % af de samlede omkostninger til behandling og pleje. Re-
ceptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør en stor andel af de samlede omkostninger til behandling
og pleje af KOL, henholdsvis 26 % og 22 %.
278
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0279.png
Kapitel 18
KOL
Tidlig død på grund af KOL medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.441,8
mio. kr. årligt (tabel 18.10.2). Nettoomkostningerne er negative for både mænd og kvinder. De samlede nettoom-
kostninger forbundet med behandling og pleje af KOL er -148,8 mio. kr. årligt. Det største sparede sundhedskon-
sum ses i aldersgruppen 65-84 år, og nettoomkostningerne er negative for personer på 65 år eller derover for
både mænd og kvinder.
Tabel 18.10.1 KOL. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit
for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
3,0
58,8
182,1
26,3
270,2
486,8
∙
3,2
49,7
143,3
20,4
216,6
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
besøg
∙
2,1
20,2
40,4
2,9
65,6
∙
2,3
24,9
50,4
3,8
81,4
147,0
∙
0,0
0,1
0,2
0,0
0,3
∙
0,0
0,1
0,2
0,0
0,3
0,6
∙
0,5
5,1
10,3
1,4
17,3
∙
0,9
7,1
12,6
1,8
22,4
39,7
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
1,2
13,5
58,6
15,1
88,4
∙
1,7
25,8
136,0
33,3
196,8
285,2
∙
3,0
38,8
92,0
10,6
144,4
∙
3,1
53,1
118,8
14,3
189,3
333,7
Tabel 18.10.2 KOL. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
10,1
127,4
344,8
50,3
532,6
∙
10,9
169,8
500,1
79,6
760,4
1.292,9
∙
0,9
81,6
412,6
109,5
604,6
∙
0,3
89,0
583,1
164,8
837,2
1.441,8
∙
9,1
45,8
-67,8
-59,2
-72,1
∙
10,6
80,8
-83,0
-85,2
-76,8
-148,9
279
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0280.png
Kapitel 18
KOL
18.11
KOL og produktionstab
Hvert år koster KOL 1.199,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 18.11.1). Omkostningerne er større blandt
mænd end blandt kvinder og klart størst i den ældste aldersgruppe. KOL er årsag til produktionstab på 44,3 mio.
kr. på grund af sygedage og 679,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år på grund af
KOL hvert år koster 475,4 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede produktionstab på
grund af KOL skyldes altså førtidspensioner.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 4.504,2 mio. kr.
Tabel 18.11.1 KOL. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
2,5
18,6
21,1
3,2
20,0
23,2
44,3
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
49,3
379,8
429,1
54,2
196,5
250,7
679,8
15,8
280,6
296,4
3,3
175,7
179,0
475,4
I alt
67,7
679,0
746,7
60,7
392,1
452,8
1.199,5
18.12
Kommentarer til resultater
Sygdomsbyrden ved KOL er særlig markant på dødelighed, indlæggelser og sundhedsøkonomiske omkostninger.
Således er KOL årsag til godt 6 % af alle dødsfald i Danmark og næsten 2 % af alle indlæggelser, mens KOL er
den sygdom med de tredje største omkostninger til både receptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp i
forhold til de øvrige sygdomme denne rapport.
Prævalens og incidens af KOL er i denne rapport estimeret ved personer, der har været registreret i Landspatient-
registeret og Dødsårsagsregisteret med en KOL-diagnose, og derved indgår kun de forholdsvist svære tilfælde af
KOL i opgørelserne. Opgørelser af prævalenser ved hjælp af spørgeskemadata i den generelle befolkning viser
en prævalenshyppighed, der er omtrent tre gange så høj som i denne rapport (15). Opgørelser af prævalenser
ved hjælp af lungefunktionsmåling (spirometri) i befolkningen giver ligeledes anledning til en væsentlig højere
prævalens (1, 9, 16), fordi man her i tillæg fanger de personer, der har en mere mild form for KOL, og som ikke
allerede er diagnosticeret med KOL. I det ene af disse studier fandt man, at kun 28 % af deltagerne, der blev
diagnosticeret med KOL, kunne findes med en KOL-diagnose i Landspatientregisteret.
Den markante sygdomsbyrde for KOL i form af dødsfald og tabte leveår er langt hen ad vejen en afspejling af
danskernes rygeadfærd, idet rygning er den betydeligste risikofaktor for KOL. Rygere har 10 gange så høj en
risiko for udvikling af KOL i forhold til aldrig-rygere (7). Fra 1970’erne og frem til midt-1990’erne var rygepræva-
lensen blandt både danske mænd og kvinder den højeste sammenlignet med mænd og kvinder i de øvrige nordi-
ske lande. Rygeprævalensen faldt dog i denne periode, og faldet er fortsat frem til i dag. Således har rygepræva-
lensen blandt danske mænd siden midt-1990’erne ligget på stort set samme niveau som blandt finske og norske
mænd, mens rygeprævalensen blandt danske kvinder har ligget på samme niveau som blandt norske kvinder
(17). De seneste mange årtiers fald i rygeprævalensen i Danmark må formodes at påvirke sygdomsbyrden i en
positiv retning på sigt, idet helbredseffekten af rygning først kommer til fuldt udtryk med årtiers forsinkelse.
280
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 18
KOL
I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 præsenteres en aldersstandardiseret KOL-dødelighedsrate fra 2010
for Danmark på henholdsvis 60 og 67 per 100.000 for mænd og kvinder. Dødelighedsraten er væsentlig højere
end i Norge, Sverige og Finland for både danske mænd og kvinder, og for kvinder er raten den højeste blandt de
europæiske lande. Endvidere udgør dødsfald på grund af KOL en større andel af alle dødfald blandt danske kvin-
der sammenlignet med kvinder i de øvrige europæiske lande (14).
Der er forholdsvist mange indlæggelser og skadestuebesøg blandt personer med KOL, hvilket især skyldes de
periodevise forværringer (eksacerbationer), som personer med KOL oplever.
Et nyligt studie viser, at langt størstedelen (90 %) af de personer, der døde af KOL i 2010, havde kontakt med en
praktiserende læge i de sidste tre år før død. Næsten halvdelen havde syv eller flere kontakter i denne periode.
Kontakterne blev, i modsætning til kontakter for personer med lungekræft, ikke hyppigere, jo tættere de kom på
dødstidspunktet (18). Omtrent halvdelen af personer med KOL var visiteret til praktisk hjælp fra den kommunale
hjemmepleje i de sidste to år før død, mens en lidt mindre andel var visiteret til personlig pleje. Til sammenligning
var en langt mindre andel af personer med lungekræft visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje (19).
KOL koster hvert år 1.240 mio. kr. i behandling og pleje, og omkostningerne forbundet med indlæggelser udgør
mere end en tredjedel af de samlede omkostninger til behandling og pleje af KOL. Endvidere er der store om-
kostninger forbundet med receptpligtig medicin og hjemmehjælp/praktisk hjælp, og KOL er dermed den sygdom,
der bidrager med de tredje største omkostninger til hver af disse to poster. Tidlig død på grund af KOL resulterer i
en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 1.440 mio. kr. De årlige nettoomkostnin-
ger for KOL er således -150 mio. kr.
Hvert år koster KOL 1.200 mio. kr. på grund af tabt produktion, hvoraf størstedelen (57 %) skyldes førtidspensio-
ner. Produktionstabet modsvares af årlige besparelser i det fremtidige konsum på 4.500 mio. kr. som følge af
kortere levetid.
Der er ingen betydelige kønsforskelle i hyppigheden af incidente tilfælde af KOL, men flere kvinder end mænd
lever med og dør på grund af KOL. En nylig dansk publikation med opgørelser af blandt andet prævalens af KOL
viser, at der er en større andel af mænd end kvinder, der lever med KOL (20). Forklaringen på denne uoverens-
stemmelse må være, at populationen af personer med KOL er defineret anderledes (ved ICD-10 koden J44, ved
sygdomsspecifik medicin samt ved en mere snæver aldersgruppe) end i denne rapport. I nærværende rapport
ses der endvidere betydelig flere årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og besøg hos alment praktise-
rende læge blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er der blandt mænd sammenlignet med kvinder flere årlige
nytilkendte førtidspensioner på grund af KOL samt højere produktionstab på grund af både sygedage, førtidspen-
sion og tidlig død. De større omkostninger for mænd på grund af tidlig død kan ikke forklares med en højere dø-
delighed af KOL, idet der er stort set lige mange dødfald blandt mænd og kvinder indtil alder 65 år, men derimod
kan forklaringen ligge i mænds gennemsnitlige højere lønninger i forhold til kvinder.
Der er markant social ulighed i alle byrdemål for KOL. I et review, der belyser sammenhængen mellem socioøko-
nomisk status i form af uddannelse eller beskæftigelse og KOL-prævalens, -dødelighed samt -indlæggelser, ses
der ligeledes en markant social ulighed (21). Den sociale ulighed kan langt hen ad vejen, men ikke fuldstændigt,
forklares ved den sociale gradient, der også ses for rygeadfærd (22). En ny dansk rapport viser social ulighed i
prævalensen af KOL, KOL-dødelighed og arbejdsmarkedstilknytning, således at en større andel af personer med
grundskole har KOL, har ringere arbejdsmarkedstilknytning og overdødelighed i forhold til andelen med en lang
uddannelse (20). I et dansk studie blandt personer med allerede udviklet KOL ses der også en sammenhæng
mellem uddannelseslængde og KOL-dødelighed, -indlæggelser og -eksacerbationer (midlertidig forværring af
KOL). Dog er sammenhængen mellem uddannelse ikke længere signifikant, når der kontrolleres for en lang ræk-
ke confoundere (alder, køn, rygestatus, kost, BMI, sygdomsgrad m.fl.). Som årsager til uligheden foreslås, for-
uden rygeadfærd, en kombination af dårligere efterlevelse af anbefalinger vedrørende medicinindtagelse, komor-
biditet, højere arbejdsløshed og mindre gode sociale relationer blandt de kortuddannede personer med KOL (23).
281
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0282.png
Kapitel 18
KOL
18.13
Metode
I denne rapport er KOL defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10).
Koderne fremgår af tabel 18.13.1.
Tabel 18.13.1 Diagnoseklassifikation af KOL
Sygdom
Bronkit uden specifikation
Simpel og mukopurulent kronisk bronkit
Kronisk bronkit uden specifikation
Udvidelse af lunger
Anden kronisk obstruktiv lungesygdom
Udvidelse af bronkier
ICD-10
J40
J41
J42
J43
J44
J47
Opgørelserne af incidens og prævalens af KOL er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og
Dødsårsagsregisteret i 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af KOL er baseret på Dødsårsagsregiste-
ret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er KOL.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af KOL er baseret på
Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose som
angivet i tabel 18.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebe-
søg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af KOL benyttes Sygesikringsregisteret, hvor
der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos alment praktise-
rende læge i gruppen af personer med KOL sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har KOL, udvalgt
således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for
yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af KOL anvendes sygedage og førtidspensioner. Antallet
af sygedage på grund af KOL opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til syge-
fraværet. Der er opgjort sygedage for personer med KOL i forhold til personer uden KOL. Der er kun talt sygeda-
ge for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af KOL er fundet i Ankestyrelsens førtids-
pensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af KOL benyttes Landspatientregi-
sterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes regi-
stret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp fremgår.
Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med KOL sammenlignet med personer uden
KOL. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne H02, J01, R03, R05 og B02 er opgjort på baggrund af
Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med KOL og en udvalgt
gruppe af personer uden KOL.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
282
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 18
KOL
18.14
1.
2.
3.
4.
Referencer
Fabricius P, Løkke A, Marott JL, Vestbo J, Lange P. Prevalence of COPD in Copenhagen. Respir Med.
2011;105(3):410-7.
Lange P. Kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskr Læger. 2013;175(16):1105-8.
Mannino DM, Buist AS. Global burden of COPD: risk factors, prevalence, and future trends. Lancet.
2007;370(9589):765-73.
Nielsen HM, Rødsgaard PA, Weinreich UM. Chronic obstructive pulmonary disease as comorbidity in
patients admitted to a university hospital: a cross-sectional study. The Clinical Respiratory Journal.
2014;8(3):274-80.
World Health Organization. Chronic obstructive pulmonary disease (COPD). 2013 [20-11-2014].
www.who.int/mediacentre/factsheets/fs315/en/.
Viegi G, Pistelli F, Sherrill D, Maio S, Baldacci S, Carrozzi L. Definition, epidemiology and natural history
of COPD. Eur Respir J. 2007;30(5):993-1013.
Juel K, Døssing M. KOL i Danmark - Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. København:
Statens Institut for Folkesundhed, 2003.
Frausing E. Hvad er KOL? Danmarks Lungeforening; 2012 [23-02-2015]. www.lunge.dk/forvaerringer-
ved-kol.
Lange P, Marott J, Dahl M, Ingebrigtsen T, Vestbo J, Nordestgaard B. Substantial need for early
diagnosis, rehabilitation and treatment of chronic obstructive pulmonary disease. Dan Med J. 2012;59(4).
Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. National årsrapport 2013. Aarhus: 2014.
Hendriksen C, Backer V, Carlsson DM, Jørgensen SJ. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Ugeskr
Læger. 2005(167/3):269-72.
Løkke A, Lange P, Scharling H, Fabricius P, Vestbo J. Developing COPD: a 25 year follow up study of
the general population. Thorax. 2006;61(11):935-9.
Thomsen M, Nordestgaard BG, Vestbo J, Lange P. Characteristics and outcomes of chronic obstructive
pulmonary disease in never smokers in Denmark: a prospective population study. Lancet Respir Med.
2013;1(7):543-50.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Danskernes Sundhed –
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. 2014 [05-05-2015]. www.danskernessundhed.dk/.
Hansen JG, Pedersen L, Overvad K, Omland Ø, Jensen HK, Sørensen HT. The Prevalence of chronic
obstructive pulmonary disease among Danes aged 45-84 years: population-based study. COPD.
2008;5(6):347-52.
OECD Health Statistics. Non-Medical Determinants of Health. 2014 [25-02-2015]. www.oecd.org.
Husted MG, Kriegbaum M, Kirkegaard N, Lange P. The use of healthcare resources in the last 3 years of
life in patients with COPD and lung cancer in Denmark. A retrospective nationwide study. BMJ Support
Palliat Care. 2014.
Danmarks Lungeforening, Palliativt Videncenter. Palliativ indsats til KOL-patienter. København: 2013.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed
– kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.
Gershon AS, Dolmage TE, Stephenson A, Jackson B. Chronic Obstructive Pulmonary Disease and
SocioEconomic Status: a Systematic Review. COPD. 2012;9(3):216-26.
Huisman M, Kunst AE, Mackenbach JP. Educational inequalities in smoking among men and women
aged 16 years and older in 11 European countries. Tob Control. 2005;14(2):106-13.
Lange P, Marott JL, Vestbo J, Ingebrigtsen TS, Nordestgaard BG. Socioeconomic Status and Prognosis
of COPD in Denmark. COPD. 2014;11(4):431-7.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
283
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
284
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0285.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
19 NEDRE LUFTVEJSINFEKTIONER
Hvert år dør 1.900 personer på grund af nedre luftvejsinfektioner. Det svarer til 4 % af alle dødsfald.
Hvert år resulterer nedre luftvejsinfektioner i 1.800 og 970 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvin-
der.
Nedre luftvejsinfektioner er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder.
Der registreres årligt 22.000 indlæggelser blandt mænd og 20.000 blandt kvinder med nedre luftvejsin-
fektioner som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 16.000 ambulante hospitalsbesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiag-
nose.
Der registreres årligt 3.500 skadestuebesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose.
Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 1.820 mio. kr. i hospitalsbehandling. Tidlig død på grund af
nedre luftvejsinfektioner resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til hospitalsbehand-
ling på 340 mio. kr.
Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 280 mio. kr. på grund af tabt produktion.
19.1
Indledning
Nedre luftvejsinfektioner omfatter i denne rapport influenza med eller uden påvist influenzavirus, lungebetændelse
forårsaget af bakterier, vira eller andre mikroorganismer samt andre akutte infektioner i de nedre luftveje, såsom
akut bronkitis.
Influenza er en meget almindelig virusinfektion i luftvejene, der forekommer i tre former. Foruden den almindelige
sæsoninfluenza findes der verdensomspændende influenzaepidemier, der kan ramme uden for den forventede
influenzasæson, og fugleinfluenza, der i sjældne tilfælde smitter mennesker (1). Influenzavirus smitter enten via
direkte luftbåren smitte eller ved kontaktsmitte. Efter overført smitte med influenzavirus er inkubationstiden en til
tre dage, før der kommer symptomer med feber, kulderystelser, hovedpine, tør hoste og muskelømhed. I svære
tilfælde kan virus sprede sig fra de øvrige luftveje og bronkier til lungerne (2).
Lungebetændelse er en betændelsestilstand i lungevævet med symptomer i form af feber med hoste, opspyt,
åndenød og stingsmerter. Der skelnes ofte mellem den ikke-hospitalserhvervede og den hospitalserhvervede
lungebetændelse. Den ikke-hospitalserhvervede lungebetændelse er den hyppigste og er oftest forårsaget af
pneumokokbakterier (3).
Akut bronkitis er en hyppigt forekommende infektionssygdom i bronkierne, der ses i alle aldersgrupper. Sympto-
merne er let feber og hoste (4).
285
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0286.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
Hos de fleste er hverken influenza eller lungebetændelse nogen alvorlig sygdom og går over af sig selv eller efter
kort behandlingstid. Hos personer med et svækket immunforsvar kan der imidlertid opstå problemer og i værste
fald død. De ældre er særligt udsatte, da de kan være mere modtagelige for infektioner og have sværere ved at
blive raske igen. Lungebetændelse er fundet at være den udskrivningsdiagnose, der er relateret til flest dødsfald
efter hospitalsindlæggelse (5), og komorbiditet og funktionsniveau er af betydning for prognosen (6).
Influenza forekommer som såkaldt sæsoninfluenza, oftest i vinter- og forårsmånederne fra december til marts.
Denne almindelige type influenza optræder i perioder af fire til otte ugers varighed, hvor antallet af indlæggelser
og dødsfald ofte stiger, primært blandt den ældste del af befolkningen og blandt risikogrupper med visse kroniske
sygdomme. Et par gange i løbet af en tiårig periode kan influenzaforekomsten være markant højere end forventet,
og der er således tale om en egentlig epidemi. Antallet af influenzatilfælde under en epidemi er varierende, men
op til 20 % af befolkningen kan rammes af sygdommen (2).
Det anslås, at omtrent 20.000 personer hvert år indlægges med lungebetændelse, og at antallet af personer, der
behandles hos alment praktiserende læge, er tre til fem gange højere (4). Det er fundet i en dansk undersøgelse,
at incidensen af indlæggelser med aktionsdiagnosen lungebetændelse steg med 44 % i perioden 1997-2011, og
det er især den ældste del af befolkningen, der indlægges med lungebetændelse (7).
Da der ikke foreligger nationale opgørelser over personer med nedre luftvejsinfektioner, er det ikke muligt at dan-
ne en population af personer med nedre luftvejsinfektioner ud fra de tilgængelige datakilder. Således foreligger
der for nedre luftvejsinfektioner ingen opgørelser af sygdomsforekomst, besøg hos alment praktiserende læge,
produktionstab på grund af sygedage samt omkostninger i primærsektoren, til hjemmehjælp/praktisk hjælp eller til
receptpligtig medicin i denne rapport.
19.2
Nedre luftvejsinfektioner og dødelighed
Nedre luftvejsinfektioner er årligt årsag til 1.903 dødsfald, flest blandt kvinder (tabel 19.2.1). Nedre luftvejsinfekti-
oner er årsag til 3,6 % af alle dødsfald og til 6,3 % af alle dødsfald i aldersgruppen 85 år eller derover.
Tabel 19.2.1 Nedre luftvejsinfektioner. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
2
2
2
6
15
46
105
274
420
872
1
1
2
4
6
25
70
234
688
1.031
I alt
3
3
4
10
21
71
175
508
1.108
1.903
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
1,3
1,6
1,1
1,2
1,0
1,3
1,8
3,5
6,7
3,4
0,7
1,9
2,3
1,4
0,6
1,1
1,7
3,1
6,1
3,9
1,0
1,7
1,4
1,3
0,9
1,3
1,7
3,3
6,3
3,6
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed for nedre luftvejsinfektioner som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 210 færre dødsfald, svarende til en fjerdedel og knap en
tredjedel af alle dødsfald på grund af nedre luftvejsinfektioner blandt henholdsvis mænd og kvinder (tabel 19.2.2).
Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med
stigende uddannelsesniveau.
286
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0287.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
Tabel 19.2.2 Nedre luftvejsinfektioner. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse
fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
214
171
50
435
213
91
27
331
Antal
Mænd Kvinder
74
35
–
109
77
24
–
101
Andel (%)
Mænd Kvinder
35,0
20,0
–
25,1
36,0
26,0
–
30,5
Det estimeres, at middellevetiden i hele befolkningen er fire måneder kortere for både mænd og kvinder på grund
af nedre luftvejsinfektioner (tabel 19.2.3). Nedre luftvejsinfektioner er årligt årsag til 2.743 tabte leveår indtil alder
75 år i hele befolkningen. To tredjedele af disse ses blandt mænd.
Tabel 19.2.3 Nedre luftvejsinfektioner. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden nedre luftvejsinfektio-
ner, hele befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af nedre luftvejsinfek-
tioner fordelt efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkning uden
nedre luftvejsinfektioner
(sygdom x)
78,0
82,0
Tabte leveår
Tab
0,3
0,3
1.773
970
2.743
Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 19.2.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af nedre luftvejsinfektioner som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt være 1.072 og 499 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 64,3 % og 54,8 % blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes
ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte leveår falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 19.2.4 Nedre luftvejsinfektioner. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
907
643
118
1.667
531
293
88
912
Antal
Mænd Kvinder
735
336
–
1.072
373
127
–
499
Andel (%)
Mænd Kvinder
81,1
52,3
–
64,3
70,2
43,3
–
54,8
19.3
Nedre luftvejsinfektioner og indlæggelser
Der registreres årligt 41.970 indlæggelser med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose, og højeste antal
ses blandt mænd (tabel 19.3.1). Det højeste antal indlæggelser ses blandt børn i alderen 0-15 år og blandt per-
soner på 55 år eller derover. Indlæggelser på grund af nedre luftvejsinfektioner udgør 4,0 % af alle somatiske
287
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0288.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
indlæggelser. Blandt personer på 85 år og derover skyldes 7,9 % af alle somatiske indlæggelser nedre luftvejsin-
fektioner og blandt børn i alderen 0-15 år er det 6,9 %.
Tabel 19.3.1 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser for-
delt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
5.399
313
482
931
1.298
2.407
4.058
4.701
2.721
22.310
3.780
383
662
900
1.155
2.091
3.237
4.091
3.361
19.660
9.179
696
1.144
1.831
2.453
4.498
7.295
8.792
6.082
41.970
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
7,4
1,4
1,9
2,4
2,2
2,8
3,9
6,4
9,6
4,4
6,3
1,1
1,4
1,7
1,9
2,8
3,6
5,3
7,0
3,6
6,9
1,2
1,6
2,0
2,0
2,8
3,8
5,8
7,9
4,0
De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 19.3.2). Hvis
hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for nedre luftvejsinfektioner som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 7.621 færre indlæggelser, svarende til omtrent en tredjedel af
alle somatiske indlæggelser på grund af nedre luftvejsinfektioner. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er
en gradient, således at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 19.3.2 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
5.593
5.760
1.567
12.920
6.109
3.611
1.532
11.252
Antal
Mænd Kvinder
2.599
1.642
–
4.241
2.626
754
–
3.380
Andel (%)
Mænd Kvinder
46,5
28,5
–
32,8
43,0
20,9
–
30,0
19.4
Nedre luftvejsinfektioner og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 16.094 ambulante hospitalsbesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose, og
antallet er stort set ens for mænd og kvinder (tabel 19.4.1). Størstedelen af de ambulante hospitalsbesøg ses
blandt børn i alderen 0-15 år og blandt voksne i aldersgruppen 55-84 år. Ambulante hospitalsbesøg på grund af
nedre luftvejsinfektioner udgør 0,2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
288
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0289.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
Tabel 19.4.1 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ande-
len af alle ambulante hospitalsbesøg fordelt på køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
2.328
159
235
427
754
1.457
1.515
1.007
297
8.179
1.535
124
553
565
702
1.106
1.617
1.221
492
7.915
3.863
283
788
992
1.456
2.563
3.132
2.228
789
16.094
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,7
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
0,3
0,2
0,5
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,3
0,2
0,6
0,1
0,1
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
0,3
0,2
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 19.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af nedre
luftvejsinfektioner som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.762 færre ambu-
lante hospitalsbesøg, svarende til omtrent hver sjette af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af
nedre luftvejsinfektioner. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra
ambulante hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 19.4.2 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra
ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-
nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
1.653
2.524
777
4.954
2.311
1.932
914
5.157
374
504
–
878
576
308
–
884
22,6
20,0
–
17,7
24,9
15,9
–
17,1
19.5
Nedre luftvejsinfektioner og skadestuebesøg
Der registreres årligt 3.490 skadestuebesøg med nedre luftvejsinfektioner som aktionsdiagnose, og højeste antal
ses blandt mænd (tabel 19.5.1). For både mænd og kvinder er antal af besøg stigende ind til 85-årsalderen. Ska-
destuebesøg på grund af nedre luftvejsinfektioner udgør en meget lille andel (0,4 %) af alle somatiske skadestue-
besøg både blandt mænd og blandt kvinder.
289
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0290.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
Tabel 19.5.1 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestue-
besøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
54
86
115
151
179
274
342
380
234
1.815
51
87
112
139
167
226
268
326
299
1.675
105
173
227
290
346
500
610
706
533
3.490
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
0,1
0,2
0,3
0,3
0,6
0,9
1,5
1,9
0,4
0,1
0,1
0,3
0,3
0,4
0,6
0,7
1,0
1,2
0,4
0,1
0,1
0,2
0,3
0,4
0,6
0,8
1,2
1,4
0,4
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
19.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af nedre luftvejsinfektioner som personer
med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 289 og 150 færre skadestuebesøg blandt henholds-
vis mænd og kvinder, svarende til omtrent hver fjerde og hver syvende af alle somatiske skadestuebesøg på
grund af nedre luftvejsinfektioner blandt henholdsvis mænd og kvinde. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 19.5.2 Nedre luftvejsinfektioner, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i
forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt på køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i al-
dersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
520
532
177
1.229
488
366
191
1.045
Antal
Mænd Kvinder
216
73
–
289
120
30
–
150
Andel (%)
Mænd Kvinder
41,5
13,7
–
23,5
24,6
8,2
–
14,4
19.6
Nedre luftvejsinfektioner og sundhedsøkonomi
Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 1.815,5 mio. kr. i hospitalsbehandling, og af tabel 19.6.1 fremgår det,
hvordan omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. De
største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år for både mænd og kvinder. Næsten alle omkostninger skyldes
indlæggelser (98 %).
Tidlig død på grund af nedre luftvejsinfektioner medfører besparelse af fremtidige omkostninger til hospitalsbe-
handling på 338,1 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med hospitalsbehandling af nedre
luftvejsinfektioner er 1.477,6 mio. kr. årligt (tabel 19.6.2).
290
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0291.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
Tabel 19.6.1 Nedre luftvejsinfektioner. Omkostninger til hospitalsbehandling fordelt efter
køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
Indlæggelser
258,3
56,7
149,4
384,2
114,3
962,9
188,1
54,3
118,5
311,0
139,9
811,8
1.774,7
Ambulante besøg
4,3
2,1
5,7
6,7
0,6
19,4
2,7
3,0
5,2
8,1
1,2
20,2
39,6
Skadestuebesøg
0,0
0,2
0,2
0,1
0,0
0,5
0,0
0,2
0,1
0,1
0,0
0,4
0,9
Tabel 19.6.2 Nedre luftvejsinfektioner. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
262,7
59,0
155,2
391,0
114,9
982,8
190,8
57,5
123,9
319,3
141,2
832,7
1.815,5
0,5
2,8
22,8
102,2
51,7
180,0
0,4
2,0
10,8
74,8
70,1
158,1
338,1
262,2
56,2
132,5
288,9
63,2
803,0
190,5
55,5
113,1
244,4
71,1
674,6
1.477,6
19.7
Nedre luftvejsinfektioner og produktionstab
Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 277,0 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 19.7.1). Omkostningerne
er større blandt mænd end blandt kvinder, og størst i den ældste aldersgruppe, både blandt mænd og blandt
kvinder. Nedre luftvejsinfektioner er årsag til produktionstab på 277,0 mio. kr. på grund af dødsfald inden alder 66
år. Det samlede produktionstab skyldes udelukkende tidlig død, idet det ikke har været muligt at opgøre produkti-
291
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0292.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
onstab på grund af sygedage grundet den manglende mulighed for at opgøre en population med nedre luftvejsin-
fektioner, og fordi nedre luftvejsinfektioner ikke er årsag til førtidspensionstilkendelser. Produktionstabet modsva-
res af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette omfatter det gennemsnitlige
privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige konsum er beregnet til
1.903,8 mio. kr.
Tabel 19.7.1 Nedre luftvejsinfektioner. Omkostninger ved tabt
produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Tidlig død
I alt
78,6
119,7
198,3
37,8
40,9
78,7
277,0
78,6
119,7
198,3
37,8
40,9
78,7
277,0
19.8
Kommentarer til resultater
Nedre luftvejsinfektioner, hovedsageligt i form af influenza og lungebetændelse, er den sygdomsgruppe, der er
årsag til flest indlæggelser blandt de 21 sygdomme i denne rapport. Desuden fylder nedre luftvejsinfektioner me-
get i forhold til de øvrige sygdomme på sygdomsbyrdemålene dødelighed, indlæggelser og sundhedsøkonomi. Til
trods for, at byrdemålene er opgjort som et årligt gennemsnit over tre år, er der risiko for at opgørelserne er enten
over- eller underestimerede, idet forekomsten af nedre luftvejsinfektioner blandt andet afhænger af, om der i op-
gørelsesperioden har været epidemier. Under epidemier ses stigninger i hospitalsindlæggelser og dødsfald.
Egentlige influenzaepidemier optræder to til tre gange i løbet af en periode på 10 år, mens infektion med Myco-
plasma pneumoniae, der kan give et bredt spektrum af øvre og nedre luftvejssymptomer, forekommer i epidemier
hvert fjerde til sjette år i Danmark (1, 8). De seneste influenzaepidemier i Danmark var i 2010/11 og 2012/13 (9),
og den seneste Mycoplasma pneumoniae epidemi strakte sig fra 2010 til 2012 (8). Disse epidemier er altså om-
fattet i opgørelserne i denne rapport.
Fra 2010 til 2012 har der årligt været knap 42.000 indlæggelser på grund af nedre luftvejsinfektioner, der især er
koncentreret i de yngste og de ældste aldersgrupper. Over halvdelen af det samlede antal indlæggelser er blandt
personer over 65 år. De mange indlæggelser afspejles også i sundhedsøkonomien, hvor omkostninger til indlæg-
gelser er den største i denne rapport. Et dansk studie har vist, at antallet af indlæggelser med aktionsdiagnosen
lungebetændelse steg i perioden 1997 til 2011, mest markant i perioden 2009 til 2011. Stigningen kan blandt
andet være relateret til influenzaepidemien i 2009 og den seneste epidemi af Mycoplasma lungebetændelse, der
strakte sig fra 2010 til 2012 (7).
Det er især blandt de ældste, at der ses dødsfald på grund af nedre luftvejsinfektioner. Det er fundet, at blandt
personer indlagt med aktions- eller bidiagnosen lungebetændelse i Danmark er der en 30 dages dødelighed på
13 % (7). Antallet af influenzatilfælde under en epidemi er varierende, men op til 20 % af befolkningen kan ram-
mes af sygdommen (2), og omtrent 1.000 danskere dør (10).
I denne undersøgelse er det ikke muligt at opgøre, hvor mange besøg i primærsektoren, der skyldes nedre luft-
vejsinfektioner. Der er imidlertid ikke tvivl om, at disse infektioner fylder ganske betragteligt i primærsektoren. Det
er ret vanskeligt at skelne mellem de forskellige typer af luftvejsinfektioner baseret på symptomer og uden udførli-
292
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
ge diagnostiske tests i primærsektoren (11), men det er eksempelvis anslået, at 1-2 % af alle kontakter til alment
praktiserende læge vedrører lungebetændelse (12).
Influenza og lungebetændelse er årsag til et betydeligt fravær fra arbejde med deraf følgende omkostninger til
tabt produktion. Men det har i denne rapport ikke været muligt at opgøre antallet af sygedage på grund af nedre
luftvejsinfektioner, fordi det ikke har været muligt at danne en population af personer med nedre luftvejsinfektio-
ner. Derudover er sygemeldinger med varighed længere end 21 dage inkluderet i Sygedagpengeregisteret, hvor-
for det kortvarige sygefravær, som typisk gør sig gældende for nedre luftvejsinfektioner, ikke fanges. Produktions-
tabet på grund af nedre luftvejsinfektioner er mindre end for de fleste andre sygdomme i denne undersøgelse. Ud
over at det ikke har været muligt at opgøre sygedage for nedre luftvejsinfektioner, er en vigtig årsag til det for-
holdsvist lille produktionstab, at dødsfald som følge af nedre luftvejsinfektioner primært ses blandt de ældste, der
ikke er erhvervsaktive.
Opgørelserne af sundhedsøkonomi er ligeledes påvirket af, at det ikke har været muligt at opgøre omkostninger
til besøg hos alment praktiserende læge, som må formodes at være en betydelig omkostning forbundet med
nedre luftvejsinfektioner. Til trods for dette, ligger nedre luftvejsinfektioner højt placeret på det samlede sund-
hedsøkonomiske byrdemål i forhold til de øvrige sygdomme i denne rapport.
Der ses betydelige kønsforskelle i byrdemålene tabte leveår og produktionstab. Nedre luftvejsinfektioner er årsag
til næsten dobbelt så mange tabte leveår blandt mænd, og omkostninger ved tabt produktion på grund af dødsfald
inden alder 66 år er mere end dobbelt så stor blandt mænd. Ligeledes fylder byrdemålene dødsfald, indlæggelser
og økonomiske omkostninger mere blandt mænd end blandt kvinder, om end kønsforskellen ikke er så udtalt.
Nedre luftvejsinfektioner er årsag til flere dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og ska-
destuebesøg blandt personer med grundskole og kort uddannelse end blandt personer med en mellemlang eller
lang uddannelse. Den sociale ulighed kan delvist forklares ved, at flere væsentlige risikofaktorer for nedre luftvejs-
infektioner også rammer uddannelsesmæssigt skævt. Det gælder rygning, at bo tæt sammen samt svær over-
vægt (13).
19.9
Metode
I denne rapport er nedre luftvejsinfektioner defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af
sygdomme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 19.9.1.
Det har ikke har været muligt at danne en population af personer med nedre luftvejsinfektioner ud fra de tilgænge-
lige datakilder, og der er derfor ingen opgørelser af forekomst i denne rapport. Det har af samme årsag heller ikke
været muligt at opgøre besøg hos alment praktiserende læge og sygedage.
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af nedre luftvejsinfektioner er baseret på
Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er nedre
luftvejsinfektioner.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af nedre luftvejsinfektio-
ner er baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en
aktionsdiagnose angivet i tabel 19.9.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og
skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Diagnoseklassifikationskoderne for nedre luftvejsinfektioner fremgår ikke af diagnoselisten, der anvendes ved
tilkendelse af førtidspension. Der er således ingen tilkendelser af førtidspension med nedre luftvejsinfektion som
tilgrundliggende diagnose.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af nedre luftvejsinfektioner benyt-
tes Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS). Det er ikke muligt at opgøre omkostninger i primær-
sektoren, omkostninger til leveret hjemmehjælp/praktisk hjælp eller til receptpligtig medicin.
293
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0294.png
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
Tabel 19.9.1 Diagnoseklassifikation af nedre luftvejsinfektioner
Sygdom
Fugleinfluenza
Influenza med påvist influenzavirus
Influenza uden påvist influenzavirus
Virus-lungebetændelse ikke klassificeret andetsteds
Pneumokok-lungebetændelse
Hæmofilus-lungebetændelse
Bakteriel lungebetændelse ikke klassificeret andetsteds
Lungebetændelse forårsaget af andet infektiøst agens og
ikke klassificeret andetsteds
Lungebetændelse ved sygdomme klassificeret andetsteds
Lungebetændelse, agens ikke specificeret
Akut bronkitis
Akut bronkiolitis
Akut infektion i nedre luftveje uden specifikation
ICD-10
J09
J10
J11
J12
J13
J14
J15
J16
J17
J18
J20
J21
J22
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af dødsfald er beregnet med udgangs-
punkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og aldersspecifikke lønniveauer,
beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
294
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 19
Nedre luftvejsinfektioner
19.10
1.
2.
3.
Referencer
Statens Serum Institut. Tema om influenza. 2013 [22-05-2015].
www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Saesonaktuelle%20temaer/Influenza.aspx.
Statens Serum Institut. Influenza. 2012 [22-05-2015].
www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/I/Influenza.aspx.
Torres A, Blasi F, Peetermans WE, Viegi G, Welte T. The aetiology and antibiotic management of
community-acquired pneumonia in adults in Europe: a literature review. Eur J Clin Microbiol Infect Dis.
2014;33(7):1065-79.
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
Christensen S, Jacobsen J, Bartels P, Nørgaard M. Hospital standardised mortality ratios based on data
from administrative registries. A pilot project. Ugeskr Læger. 2007;169(34):2767-72.
Laut K, Benfield T. Lungeinfektioner er hyppige hos ældre. Ugeskr Læger. 2013;175(47):2864-7.
Søgaard M, Nielsen RB, Schønheyder HC, Nørgaard M, Thomsen RW. Nationwide trends in pneumonia
hospitalization rates and mortality, Denmark 1997-2011. Respir Med. 2014;108(8):1214-22.
Statens Serum Institut. Tema om Mycoplasma pneumoniae. 2013 [27-05-2015].
www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Saesonaktuelle%20temaer/Mycoplasma%20pneumoniae.aspx.
Statens Serum Institut. EPI-NYT. Influenzasæsonen 2014/2015. 2015 [08-06-2015].
www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2015/Uge%2024%20-%202015.aspx.
Sundhedsstyrelsen. Beskyt dig mod almindelig vinter-influenza. 2009 [12-01-2015].
sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/vinterinfluenza/sst_vinterinfluenza_poster_final.pdf.
Woodhead M, Blasi F, Ewig S, Garau J, Huchon G, Ieven M, et al. Guidelines for the management of
adult lower respiratory tract infections - full version. Clin Microbiol Infect. 2011;17 Suppl 6:E1-59.
Danmarks Lungeforening. Lungebetændelse -en overset folkesygdom. Lungenyt. 2011(5).
Thomsen RW, Riis A, Nørgaard M, Jacobsen J, Christensen S, McDonald CJ, et al. Rising incidence
and persistently high mortality of hospitalized pneumonia: a 10-year population-based study in Denmark.
J Intern Med. 2006;259(4):410-7.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
295
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
296
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0297.png
Kapitel 20
Astma
20 ASTMA
I Danmark er der årligt 8.600 nye tilfælde af astma, og 110.000 personer lever med astma, når opgørel-
serne baseres på Landspatientregisteret.
Hvert år registreres 61 dødsfald på grund af astma.
Der registreres årligt 6.300 indlæggelser med astma som aktionsdiagnose, hvoraf langt størstedelen er
blandt børn.
Der registreres årligt 59.000 ambulante hospitalsbesøg med astma som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 1.400 skadestuebesøg med astma som aktionsdiagnose.
Personer med astma har årligt 250.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden
astma.
Astma er årligt årsag til 21 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med astma har årligt 230.000 flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden astma.
Hvert år koster astma 520 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af astma resulterer i en
årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 20 mio. kr.
Hvert år koster astma 180 mio. kr. på grund af tabt produktion.
20.1
Indledning
Astma er den mest almindelige kroniske sygdom blandt børn og unge, men er også udbredt blandt voksne. Hos
unge og unge voksne er det hyppigt kvinder, som lider af astma, mens det hos børn og teenagere ofte er drenge.
Astma karakteriseres ved kronisk inflammation (betændelse) i luftvejene, der hverken skyldes virus eller bakterier.
Inflammationen medfører ophobning af inflammatoriske celler, ødem, fortykket luftvejsslimhinde, ophobning af
slim i hulrummet i luftvejene, og dermed varierende luftvejsobstruktion (forsnævring). Luftvejene bliver desuden
overfølsomme og reagerer på ydre påvirkninger, såsom kold luft, stærke lugte, virusinfektioner, pollen og dyrehår.
Denne såkaldte bronkiale hyperreaktivitet er et fænomen, som ses både ved den form for astma, der er allergisk
betinget, og den ikke-allergiske astma (1, 2). Symptomerne kommer ofte i anfald og omfatter primært hoste, ån-
denød, pibende vejrtrækning, trykken for brystet, opspyt og natlige opvågninger med symptomer (2). De fleste
personer med astma (80 %) kan desuden have symptomer ved anstrengelse (3).
Årsagerne til udvikling af astma er ikke klare og formentlig multifaktorielle, men genetisk disposition spiller ind. De
seneste mange års stigning i astmaforekomsten peger på, at også miljømæssige faktorer spiller ind. Udviklingen
297
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0298.png
Kapitel 20
Astma
af astma blandt børn og unge er associeret med moderens rygeadfærd i graviditeten og udsættelse for passiv
rygning efter fødslen. Også moderens kost, stress og brug af antibiotika under graviditeten samt, efter fødslen,
allergisk sensibilisering, nedsat lungefunktion og brug af antibiotika hos barnet, kan have betydning for udvikling
af astma blandt børn (4). Astma kan re-debutere hos voksne, som har haft astma som børn, men nye tilfælde
opstår også blandt voksne. Astma hos voksne opstår ofte ved/efter infektion samt i relation til vægtøgning, oftest
hos kvinder.
20.2
Forekomst af astma
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med astma i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen allerede var regi-
streret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med astma (prævalensen), er opgjort som
antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det pågældende år. Dermed består
opgørelserne kun af de forholdsvist alvorlige tilfælde af astma. Mindre alvorlige tilfælde, men også de alvorligere
tilfælde, der udelukkende foranlediger kontakt til primærsektoren, er således ikke medregnet.
Der er årligt 8.622 incidente tilfælde af astma, svarende til en incidensrate på 149 per 100.000 mænd og 161 per
100.000 kvinder (tabel 20.2.1). Blandt personer i alderen 16 år og derover ses det højeste antal blandt kvinder,
mens den omvendte kønsforskel gør sig gældende for børn, hvor mere end halvdelen ses hos drenge. Antal
incidente tilfælde er højest blandt børn
.
Tabel 20.2.1 Astma. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
379
97
81
89
92
88
82
85
77
149
249
181
162
143
134
118
119
121
88
161
Mænd
2.213
290
265
347
361
306
218
103
27
4.130
Antal
Kvinder
1.389
518
518
545
512
414
337
192
67
4.492
I alt
3.602
808
783
892
873
720
555
295
94
8.622
I Danmark lever 110.090 personer med forholdsvis alvorlig astma (tabel 20.2.2). Prævalensraten for astma er
størst blandt børn og mindst i aldersgrupperne 16-24 år og 85 år og derover.
298
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0299.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.2.2 Astma. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
5.903
594
1.051
1.127
1.099
1.027
1.049
1.044
693
2.559
3.652
925
1.716
1.650
1.619
1.496
1.442
1.307
781
2.345
Mænd
34.502
1.886
3.461
4.485
4.315
3.645
2.751
1.257
239
56.541
Antal
Kvinder
20.335
2.810
5.609
6.464
6.235
5.357
4.045
2.093
601
53.549
I alt
54.837
4.696
9.070
10.949
10.550
9.002
6.796
3.350
840
110.090
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
20.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for astma som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 52 og 106 færre incidente tilfælde af astma blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 4,3 % og 5,9 % af alle incidente tilfælde på grund af astma blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Der ses altså en lille social ulighed, dog uden gradient, idet andelen af ekstra incidente tilfælde i de to
grupper med længest uddannelse næsten er ens.
Tabel 20.2.3 Astma. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter
køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
352
624
243
1.219
608
735
461
1.804
Antal
Mænd Kvinder
46
6
–
52
100
6
–
106
Andel (%)
Mænd Kvinder
13,1
1,0
–
4,3
16,4
0,8
–
5,9
20.3
Astma og dødelighed
Der registreres årligt 61 dødsfald på grund af astma, og flere blandt kvinder end mænd (tabel 20.3.1). Astma er
årsag til 0,1 % af alle dødsfald.
299
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0300.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.3.1 Astma. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
0
0
0
2
4
1
2
7
5
21
0
0
1
2
2
4
6
8
17
40
I alt
0
0
1
4
6
5
8
15
22
61
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,0
0,4
0,3
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
1,1
0,7
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,4
0,5
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
20.4
Astma og indlæggelser
Der registreres årligt 6.330 indlæggelser med astma som aktionsdiagnose, og det totale antal er stort set ens for
mænd og kvinder (tabel 20.4.1). Der er dog markant flere indlæggelser blandt drenge end blandt piger, og blandt
voksne er kønsforskellen omvendt. Over halvdelen af indlæggelserne på grund af astma ses blandt børn. Astma
er årsag til 0,6 % af alle somatiske indlæggelser og 2,8 % af alle somatiske indlæggelser blandt børn.
Tabel 20.4.1 Astma, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
2.370
121
134
156
163
109
79
46
16
3.194
1.351
316
288
353
345
208
152
90
33
3.136
3.721
437
422
509
508
317
231
136
49
6.330
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
3,2
0,5
0,5
0,4
0,3
0,1
0,1
0,1
0,1
0,6
2,3
0,9
0,6
0,7
0,6
0,3
0,2
0,1
0,1
0,6
2,8
0,8
0,6
0,5
0,4
0,2
0,1
0,1
0,1
0,6
De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 20.4.2). Hvis
hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for astma som personer med mellemlang/lang uddannel-
se, ville der årligt have været 137 og 420 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til en
fjerdedel af alle indlæggelser på grund af astma blandt mænd og lidt over en tredjedel af alle indlæggelser på
grund af astma blandt kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af
ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.
300
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0301.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.4.2 Astma, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
200
255
84
539
483
453
207
1.143
Antal
Mænd Kvinder
93
44
–
137
278
142
–
420
Andel (%)
Mænd
Kvinder
46,5
17,3
–
25,4
57,6
31,3
–
36,7
20.5
Astma og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 59.473 ambulante hospitalsbesøg med astma som aktionsdiagnose, og antallet er stort set
ens for mænd og kvinder (tabel 20.5.1). De fleste ambulante hospitalsbesøg på grund af astma ses blandt børn.
Astma er årsag til 0,7 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg og 3,9 % af alle somatiske ambulante hospi-
talsbesøg blandt børn.
Tabel 20.5.1 Astma, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulan-
te hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
15.037
1.461
1.647
2.547
2.732
2.368
1.604
537
60
27.993
9.279
2.504
3.518
4.742
4.284
3.550
2.521
933
149
31.480
24.316
3.965
5.165
7.289
7.016
5.918
4.125
1.470
209
59.473
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
4,6
0,9
0,7
0,7
0,5
0,3
0,2
0,1
0,1
0,7
3,1
0,8
0,5
0,7
0,6
0,4
0,3
0,2
0,1
0,6
3,9
0,8
0,5
0,7
0,6
0,4
0,2
0,1
0,1
0,7
De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med kort uddannelse (tabel 20.5.2). Hvis hele befolknin-
gen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg for astma som personer med mellemlang/lang uddan-
nelse, ville der årligt have været 3.318 flere besøg på grund af astma, svarende til 17,7 % og 9,4 % af alle besøg
på grund af astma blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er altså omvendt og kendetegnes
blandt mænd ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg øges med sti-
gende uddannelsesniveau.
301
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0302.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.5.2 Astma, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-
talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt
personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra ambulante besøg
Ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
2.282
5.176
2.513
9.971
4.641
6.501
5.352
16.494
Antal
Mænd Kvinder
-705
-1.057
–
-1.762
-186
-1.370
–
-1.556
Andel (%)
Mænd Kvinder
-30,9
-20,4
–
-17,7
-4,0
-21,1
–
-9,4
20.6
Astma og skadestuebesøg
Der registreres årligt 1.439 skadestuebesøg med astma som aktionsdiagnose, og højeste antal ses blandt kvinder
(tabel 20.6.1). For mænd er skadestuebesøg mest udbredt blandt børn under 16 år, hvorefter antallet af besøg er
faldende. For kvinder er besøgene mest udbredte i aldersgruppen 16-24 år og falder derefter. Astma er årsag til
en meget lille andel (0,2 %) af alle somatiske skadestuebesøg.
Tabel 20.6.1 Astma, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
113
97
95
87
83
57
35
16
11
594
67
180
145
150
117
81
60
33
12
845
180
277
240
237
200
138
95
49
23
1.439
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
0,1
0,2
0,1
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,3
0,3
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,0
0,2
0,1
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,2
De højeste antal skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
20.6.2). Hvis befolkningen havde samme mønster for skadestuebesøg på grund af astma som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 105 og 159 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis
mænd og kvinder, svarende til omtrent to ud af fem af alle skadestuebesøg på grund af astma for både mænd og
kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra skadestuebe-
søg falder med stigende uddannelsesniveau.
302
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0303.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.6.2 Astma, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
96
125
32
253
181
161
73
415
Antal
Mænd Kvinder
59
46
–
105
109
50
–
159
Andel (%)
Mænd Kvinder
61,5
36,8
–
41,5
60,2
31,1
–
38,3
20.7
Astma og primærsektor
For astma er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret på Sygesik-
ringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af personer med
astma sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset
astma.
Personer med astma har årligt 245.995 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden astma
(tabel 20.7.1). Der er mere end dobbelt så mange besøg blandt kvinder, og denne kønsforskel ses i alle alders-
grupper. De højeste antal besøg ses i aldersgruppen 35-54 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge
blandt personer med astma udgør 0,6 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.
Tabel 20.7.1 Astma. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
-785
4.774
9.585
15.143
16.529
12.812
10.445
4.144
999
73.646
Antal besøg
Kvinder
9.321
13.720
25.244
32.820
32.508
26.781
20.155
9.199
2.601
172.349
I alt
8.536
18.494
34.829
47.963
49.037
39.593
30.600
13.343
3.600
245.995
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,5
0,9
0,9
0,8
0,5
0,4
0,2
0,2
0,5
0,5
0,7
0,9
1,1
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,7
0,2
0,6
0,9
1,0
0,9
0,7
0,5
0,3
0,2
0,6
De fleste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 20.7.2). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster for astma som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville
der årligt have været 14.003 og 22.774 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 24,4 % og
19,0 % af alle besøg på grund af astma blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes
ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.
303
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0304.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.7.2 Astma. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannel-
se fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
20.213
28.180
9.030
57.423
45.825
46.953
26.890
119.668
Antal
Mænd Kvinder
8.507
5.496
–
14.003
17.108
5.666
–
22.774
Andel (%)
Mænd Kvinder
42,1
19,5
–
24,4
37,3
12,1
–
19,0
20.8
Astma og førtidspensioner
Astma er årligt årsag til 21 nytilkendte førtidspensioner, og to ud af tre ses blandt kvinder (tabel 20.8.1). Astma er
årsag til 0,1 % af alle nytilkendelser.
Tabel 20.8.1 Astma. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af astma og andelen af alle nytilkendte førtidspensio-
ner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
1
1
2
2
6
0
0
3
6
6
15
0
1
4
8
8
21
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,2
0,2
0,3
0,2
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,1
20.1
Astma og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af astma beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af per-
soner med astma sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens syge-
lighed fraset astma.
Erhvervsaktive personer med astma har årligt 229.230 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden astma
(tabel 20.1.1). To ud af tre sygedage ses blandt kvinder og flest ses i aldersgruppen 35-54 år. Sygedagene blandt
personer med astma udgør 0,9 % af alle sygedage.
304
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0305.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.1.1 Astma. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
3.974
17.296
24.803
24.057
9.708
79.838
10.377
30.710
48.446
39.067
20.792
149.392
I alt
14.351
48.006
73.249
63.124
30.500
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,6
0,9
0,9
0,7
0,4
0,7
1,5
1,1
1,0
0,8
0,8
0,9
1,1
1,0
1,0
0,8
0,6
0,9
229.230
20.9
Astma og sundhedsøkonomi
Hvert år koster astma 519,7 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 20.9.1 fremgår det, hvordan omkostninger-
ne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne er størst
blandt børn. Indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg udgør tilsammen 66 % af de samlede omkostninger
forbundet med behandling og pleje af astma, mens omkostninger til henholdsvis medicin og besøg hos alment
praktiserende læge udgør 28 % og 4 %.
Tidlig død på grund af astma medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 24,8 mio.
kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af astma er 495,0 mio. kr. årligt
(tabel 20.9.2).
Tabel 20.9.1 Astma. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennem-
snit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
52,3
12,3
8,4
5,0
0,6
78,6
182,7
89,8
5,7
5,6
2,5
0,5
104,1
Ambulante
besøg
35,4
19,0
15,0
5,9
0,2
75,5
22,1
32,6
23,3
8,9
0,4
87,3
162,8
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
0,1
0,2
0,1
0,0
0,0
0,4
0,0
0,3
0,1
0,0
0,0
0,4
0,8
-0,5
2,6
2,5
1,3
0,1
6,0
0,8
6,4
5,0
2,4
0,2
14,8
20,8
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
1,4
0,2
-1,4
-0,5
-0,3
∙
1,2
1,6
1,9
1,7
6,4
6,1
∙
15,6
25,6
16,8
1,0
59,0
∙
22,4
37,7
25,3
2,3
87,7
146,7
305
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0306.png
Kapitel 20
Astma
Tabel 20.9.2 Astma. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
124,7
44,5
48,8
25,1
1,3
244,4
75,2
75,2
76,1
43,5
5,3
275,3
519,7
0,0
0,8
2,3
3,4
1,4
7,9
0,4
1,3
3,5
6,9
4,8
16,9
24,8
124,7
43,7
46,6
21,7
-0,1
236,6
74,8
73,9
72,6
36,6
0,5
258,4
495,0
20.10
Astma og produktionstab
Hvert år koster astma 177,4 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 20.10.1). Omkostningerne er en anelse
større blandt kvinder, mens de stort set er ens blandt den ældre og yngre aldersgruppe. Førtidspension udgør
med 66,5 mio. kr. den største del af omkostninger ved produktionstabet efterfulgt af sygedage med 56,2 mio. kr.
og død inden alder 66 år med 55,7 mio. kr. Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som
følge af personernes tidlige død. Dette omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug.
De årlige besparelser i det fremtidige konsum er beregnet til 48,0 mio. kr.
Tabel 20.10.1 Astma. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
9,9
9,2
19,1
19,0
18,1
37,1
56,2
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
9,3
14,3
23,6
16,5
26,4
42,9
66,5
13,3
17,2
30,5
14,2
10,0
24,2
54,7
I alt
32,4
40,7
73,1
49,8
54,5
104,3
177,4
306
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 20
Astma
20.11
Kommentarer til resultater
Prævalens og incidens af astma er i denne rapport baseret på registeropgørelser fra Landspatientregisteret samt
Dødsårsagsregisteret, hvorfor de lettere astmatilfælde, der for eksempel kun kræver kontakt med alment praktise-
rende læge eller privat speciallæge, ikke er medregnet. I et
dansk studie er det fundet, at i løbet af et år er mindre
end hver tredje med svær astma i kontakt med en specialist i form af privat speciallæge eller hospitalsambulatori-
um. Der kan derfor være adskillige tilfælde af svær astma, der ikke tæller med i opgørelserne. De vil dog indgå,
hvis de i en 10-årsperiode har været enten indlagt, på skadestue eller på besøg i et hospitalsambulatorium på
grund af astma. I det omtalte danske studie blev forekomsten af astma blandt danskere i alderen 18-44 år identifi-
ceret ved hjælp af Lægemiddelstatistikregisteret i 2010 (5). Der blev identificeret flere end dobbelt så mange
personer med astma i aldersgruppen 16-44 år end i denne rapport. Astmaprævalens opgjort ved hjælp af spørge-
skema i Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 viser endvidere, at der er væsentlig flere personer med astma,
end når der opgøres via registerdata på medicin eller kontakt til sekundærsektoren. Således er andelen, der selv-
rapporteret angiver at have astma, 8 % (6). At prævalensen er yderst metodeafhængig understreges endvidere af
et dansk studie, der har sammenlignet opgørelser af astmaprævalens blandt 7-årige børn ved tre forskellige me-
toder og fandt en 7-årig prævalens på
7 % for astma registreret ved hospitalskontakter, 12 % for forældrerappor-
teret astma og 33 % ved receptdatabasen (7).
Totalt set er der ikke de store kønsforskelle i de forskellige byrdemål for astma, men betragtes børn og voksne
særskilt, ses markante kønsforskelle. Blandt børn under 16 år er incidens og prævalens betydelig højere blandt
drenge end blandt piger, og der er endvidere et større antal indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestue-
besøg, besøg hos alment praktiserende læge samt større omkostninger til behandling blandt drenge. Dette er
ikke nødvendigvis kun en afspejling af, at der er flere drenge end piger med astma, men kan også være udtryk for
forskellig brug af sundhedstjenester blandt drenge og piger. I en norsk rapport er det eksempelvis fundet, at dren-
ge med astma, allergi og eksem oftere end piger med samme sygdomme anvender de specialiserede somatiske
behandlingstilbud i form af sygehusindlæggelser og speciallæge (8). For alle sygdomsbyrdemål for astma er
voksne kvinder mest belastet.
At kønsforskellene i astma er stærkt aldersrelaterede kommer også til udtryk i sundhedsøkonomien, hvor det
store antal indlæggelser blandt drenge medfører, at indlæggelser udgør den største omkostning til behandling og
pleje blandt mænd, mens omkostninger til medicin og ambulante hospitalsbesøg udgør de største omkostninger
blandt kvinder. Omkostninger til astma er fundet at være korreleret med sygdommens sværhedsgrad og graden
af astmakontrol (9). Der er i 2015 etableret en landsdækkende kvalitetsdatabase i Danmark, der skal monitorere
og udvikle kvaliteten af astmabehandlingen, for på den måde at medvirke til bedre astmakontrol og dermed blandt
andet øget livskvalitet, mindre sygefravær samt mindre risiko for alvorlige bivirkninger af astma (10).
Konsekvenser af astma i forhold til arbejdsfravær fremgår i denne rapport af førtidspensioner og sygedage. Antal-
let af førtidspensioner på grund af astma er ikke er stort i forhold til de resterende sygdomme i nærværende rap-
port, hvilket afspejler, at astma sjældent er så alvorlig, at det giver anledning til varig tilbagetrækning fra arbejds-
markedet. Antallet af sygedage hører ikke blandt de højeste – dog heller ikke blandt de laveste – i forhold til de
øvrige sygdomme i denne rapport. Dette skal dog ses i forhold til, at sygemeldinger med varighed kortere end 21,
ikke er inkluderet i Sygedagpengeregisteret, hvorfor det kortsigtede sygefravær, som sandsynligvis i høj grad gør
sig gældende for astma og andre mindre alvorlige sygdomme, ikke er en del af opgørelserne. I omkostningerne til
tabt produktion gør samme metodeproblematik sig gældende. Omkostningerne afspejler altså ikke kortsigtet sy-
gefravær.
I denne rapport er fordelingen af sygdomsbyrden i befolkningen inddelt efter afsluttet uddannelsesforløb, hvorfor
der kun er præsenteret resultater af social ulighed for personer på 30 år eller derover. En eventuel social ulighed i
astma for børn og unge beregnes således ikke. Blandt voksne ses en mindre social ulighed i incidens, der giver
sig til udtryk ved relativt mange incidente tilfælde blandt personer med grundskoleuddannelse i forhold til personer
med en kort uddannelse eller længere. Der ses betydelig gradueret social ulighed i byrdemålene indlæggelser,
skadestuebesøg og besøg hos alment praktiserende læge, således at sygdomsbyrden falder med stigende ud-
dannelsesniveau. For besøg i ambulatorium ses der omvendt social ulighed, idet andelen af ekstra besøg øges
med stigende uddannelsesniveau. Blandt børn er der i danske og norske undersøgelser fundet sammenhæng
307
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0308.png
Kapitel 20
Astma
eller tendens til sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og forekomsten af astma, således at børn
af forældre med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse havde en højere forekomst af astma i forhold til
børn af forældre med længerevarende uddannelse (8, 11-13). I et af disse studier fandt man også sammenhæng
mellem udsættelse for passiv rygning og astmaforekomst (12). I et nordisk studie konkluderes endvidere, at børn
med kronisk sygdom fra familier med højere social status bruger det specialiserede sundhedssystem i højere
grad end børn fra lavere sociale klasser (14).
20.12
Metode
I denne rapport er astma defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-
10). Koderne fremgår af tabel 20.12.1.
Tabel 20.12.1 Diagnoseklassifikation af
Astma
Sygdom
Astma
Status astmaticus
ICD-10
J45
J46
Opgørelserne af incidente tilfælde af astma er baseret på tilfælde identificeret i Landspatientregisteret og Dødsår-
sagsregisteret i 2010-2012, og opgørelser af prævalens af astma er baseret på tilfælde identificeret i Landspati-
entregisteret i perioden 2000-2009 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald på grund af astma er baseret på Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle
dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er astma.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af astma er baseret på
Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdiagnose angi-
vet i tabel 20.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg er
ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af astma benyttes Sygesikringsregisteret, hvor
der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Derfor er det ikke muligt at opgøre forbruget direkte. Der er
derfor opgjort et merforbrug af besøg hos alment praktiserende læge i gruppen af personer med astma sammen-
lignet med en gruppe af personer, der ikke har astma, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige
sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af astma anvendes sygedage og førtidspensioner. Antal-
let af sygedage på grund af astma opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen til
sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med astma i forhold til personer uden astma. Der er kun talt
sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af astma er fundet i Ankestyrelsens
førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret. Det har ikke været
muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for astma, da antallet af nytilkendelser er for lavt.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af astma benyttes Landspatientre-
gisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desuden benyttes
registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemmehjælp/praktisk hjælp
fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med astma sammenlignet med perso-
ner uden astma. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne H02, R03, V01 og V07 er opgjort på baggrund
af Lægemiddelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med astma og en udvalgt
gruppe af personer uden astma.
308
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 20
Astma
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
309
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 20
Astma
20.13
1.
Referencer
Lægehåndbogen. Astma. 2012 [12-01-2015].
www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/lunger/tilstande-og-sygdomme/obstruktive-
lungesygdomme/astma/.
Backer V. Astma er en folkesygdom. Ugeskr Læger. 2011;173(35):2120-3.
Schroeder TV, Schultze S, Hilsted J, Gøtzsche L. Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udgave. København:
Munksgaard; 2013.
Subbarao P, Mandhane PJ, Sears MR. Asthma: epidemiology, etiology and risk factors. CMAJ.
2009;181(9):E181-90.
von Bulow A, Kriegbaum M, Backer V, Porsbjerg C. The prevalence of severe asthma and low asthma
control among Danish adults. J Allergy Clin Immunol Pract. 2014;2(6):759-67.
Christensen A, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen
siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012.
Hansen S, Strøm M, Maslova E, Mortensen EL, Granström C, Olsen SF. A comparison of three methods
to measure asthma in epidemiologic studies: results from the Danish National Birth Cohort. PLoS One.
2012;7(5):e36328.
Holmboe O, van Roy B, Helgeland J, Clench-Aas J, Dahle KA. Sosiale ulikheter i helse og bruk av
helsetjenester blant barn i Akershus. Oslo: Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, 2006.
Bahadori K, Doyle-Waters MM, Marra C, Lynd L, Alasaly K, Swiston J, et al. Economic burden of
asthma: a systematic review. BMC Pulm Med. 2009;9:24.
Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest. Databasen for Astma i Danmark.
2015 [07-07-2015]. www.kcks-vest.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/databasen-for-astma-i-danmark/.
Johansen A, Jespersen L, Davidsen M, Michelsen S, Morgen C, Helweg-Larsen K, et al. Danske børns
sundhed og sygelighed. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2009.
Hermann C, De Fine Olivarius N, Høst A, Begtrup K, Hollnagel H. Prevalence, severity and determinants
of asthma in Danish five-year-olds. Acta Paediatr. 2006;95(10):1182-90.
Hammer-Helmich L, Linneberg A, Thomsen SF, Glümer C. Association between parental socioeconomic
position and prevalence of asthma, atopic eczema and hay fever in children. Scand J Public Health.
2014;42(2):120-7.
Grøholt EK, Stigum H, Nordhagen R, Köhler L. Health service utilization in the Nordic countries in 1996:
Influence of socio-economic factors among children with and without chronic health conditions. Eur J
Public Health. 2003;13(1):30-7.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
310
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0311.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
21 KRONISK LEVERSYGDOM
I Danmark er der årligt 2.000 nye tilfælde af kronisk leversygdom, og 9.500 personer lever med kronisk
leversygdom, når opgørelserne baseres på Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.
Hvert år dør 810 personer på grund af kronisk leversygdom.
Hvert år resulterer kronisk leversygdom i 7.600 og 3.500 tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder.
Kronisk leversygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to
måneder for kvinder.
Der registreres årligt 2.000 indlæggelser blandt mænd og 1.100 blandt kvinder med kronisk leversygdom
som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 14.000 ambulante hospitalsbesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 100 skadestuebesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose.
Personer med kronisk leversygdom har årligt 29.000 flere besøg hos alment praktiserende læge end
personer uden kronisk leversygdom.
Kronisk leversygdom er årligt årsag til 58 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med kronisk leversygdom har årligt 58.000 flere sygedage end erhvervsaktive
personer uden kronisk leversygdom.
Hvert år koster kronisk leversygdom 200 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af kronisk
leversygdom resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 410
mio. kr.
Hvert år koster kronisk leversygdom 1.490 mio. kr. på grund af tabt produktion.
21.1
Indledning
Kronisk leversygdom inkluderer i denne rapport en række forskellige leversygdomme, hvoraf størstedelen opstår
som følge af et kronisk alkoholproblem, mens en mindre del ikke er forbundet med alkohol, men forårsaget af
forskellige former for virusbetinget leverbetændelse, autoimmune sygdomme og sjældne medfødte lidelser (tabel
21.13.1).
Alkoholisk leversygdom er en fællesbetegnelse for en række tilstande af forskellige sværhedsgrad (1). Ved alko-
holisk fedtlever, som mange med alkoholproblemer vil udvikle, er der ophobet fedt i leveren, som derved er for-
311
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
størret. Selve fedtleveren giver ikke klare symptomer, og hvis alkoholindtaget stoppes, er tilstanden reversibel.
Hvis alkoholindtaget ikke stoppes, kan fedtlever progrediere til alkoholisk hepatitis og cirrose (skrumpelever).
Alkoholisk hepatitis er et akut syndrom med betændelsesinfiltration i leveren, hvor symptomer i form af gulsot,
kvalme, feber og mavesmerter pludselig opstår. En del patienter med alkoholisk hepatitis får den neuropsykiatri-
ske tilstand leverbetinget hjernepåvirkning (non-cirrotisk hepatisk encephalopati) bestående af personlighedsæn-
dringer, kognitive forstyrrelser og bevidsthedspåvirkning. Alkoholisk hepatitis kan være en let forbigående tilstand
med få symptomer, men også være en livstruende akut tilstand. I nogle tilfælde og især ved et fortsat alkoholfor-
brug kan tilstanden udvikle sig til fibrose (bindevævsdannelse i leveren) og dernæst cirrose, hvilket også kan ske
på trods af alkoholafholdenhed (1-3). Levercirrose kan udvikles med eller uden tidligere hepatitis og er slutstadiet
i en kronisk leversygdom. Cirrose opstår som følge af leverens forsøg på at reparere sig selv med øget dannelse
af bindevæv, som ændrer leverens normale arkitektur og derved hindrer blodgennemstrømning, og dette er igen
årsagen til mange af komplikationerne ved cirrose. Når dette stadie er nået, kan skaden ikke længere udbedres
og vil ved yderligere alkoholindtag kun forværres (3, 4).
Cirrose giver symptomer på et meget sent tidspunkt, hvor leverens funktion er betydeligt nedsat. Tilstanden er
ofte karakteriseret ved almensymptomer i form af træthed, nedsat muskelkraft og gentagne infektioner. Efterhån-
den opstår komplikationer til den ændrede cirkulation i form af udspilet mave på grund af væske i bughulen (asci-
tes), hævede ben (ødemer), karforandringer på huden og åreknuder (varicer) i spiserøret, som i værste tilfælde
kan give anledning til store maveblødninger. Desuden kan der udvikles hepatisk encefalopati og levercoma. Me-
dianlevetiden efter en diagnose er i Danmark 4-6 år afhængigt af sygdommens årsag, og denne ser ud til at være
stigende på grund af bedre behandlingsmuligheder for sygdommens komplikationer (3).
Alkohol er den vigtigste årsag til cirrose og andre leverskader, som i Danmark formodes at være årsag til 60 % af
tilfælde med levercirrose (5). Foruden mængden af alkohol kan drikkemønsteret være af betydning for udvikling af
alkoholisk leversygdom, og alkoholindtaget i den tidlige voksenalder er muligvis af mindre betydning end alkohol-
indtaget senere i livet (6). Typisk skal der et forbrug af størrelsesordenen 10 genstande dagligt i 10 år eller mere
til for at udvikle skrumpelever, om end med store individuelle variationer.
21.2
Forekomst af kronisk leversygdom
I denne rapport er antallet af nye tilfælde (incidensen) opgjort som antallet af personer, der i løbet af et år er regi-
streret med kronisk leversygdom i Landspatientregisteret eller Dødsårsagsregisteret, med mindre personen alle-
rede var registreret i den forudgående 10-årsperiode. Antallet af personer, der lever med kronisk leversygdom
(prævalensen), er opgjort som antallet af personer registreret i Landspatientregisteret i en 10-årsperiode før det
pågældende år. Kun tilfælde af kronisk leversygdom, der har foranlediget registrering i den sekundære sund-
hedssektor, indgår således i opgørelserne.
Der er årligt 1.957 incidente tilfælde af kronisk leversygdom, svarende til en incidensrate på 56 per 100.000
mænd og 32 per 100.000 kvinder (tabel 21.2.1). Det højeste antal incidente tilfælde af kronisk leversygdom ses i
aldersgruppen 55-64 år
.
312
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0313.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Tabel 21.2.1 Kronisk leversygdom. Incidens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Incidens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
3
6
25
78
126
99
59
27
56
∙
3
6
12
42
68
63
35
20
32
Mænd
∙
9
21
99
306
443
266
72
9
1.225
Antal
Kvinder
∙
8
19
46
163
241
182
57
16
732
I alt
∙
17
40
145
469
684
448
129
25
1.957
I Danmark lever 5.042 mænd og 4.433 kvinder med kronisk leversygdom (tabel 21.2.2). Prævalensraten er højest
i aldersgruppen 55-74 år, og det højeste antal personer med kronisk leversygdom ses i samme aldersgruppe.
Tabel 21.2.2 Kronisk leversygdom. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for 2010-2012
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
13
29
102
333
514
422
200
61
228
∙
16
30
76
223
414
420
243
102
194
Mænd
∙
41
94
408
1.308
1.823
1.107
240
21
5.042
Antal
Kvinder
∙
48
98
298
861
1.481
1.178
390
79
4.433
I alt
∙
89
192
706
2.169
3.304
2.285
630
100
9.475
De højeste antal incidente tilfælde ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
21.2.3). Hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for kronisk leversygdom som personer med mel-
lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 494 og 208 færre incidente tilfælde blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til 44,5 % og 32,4 % af alle incidente tilfælde på grund af kronisk leversygdom blandt hen-
holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af
ekstra incidente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
313
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0314.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Tabel 21.2.3 Kronisk leversygdom. Incidente tilfælde og ekstra incidente tilfælde i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra incidente tilfælde
Incidente tilfælde
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
428
561
122
1.111
293
250
99
642
Antal
Mænd Kvinder
250
244
–
494
131
77
–
208
Andel (%)
Mænd Kvinder
58,4
43,5
–
44,5
44,7
30,8
–
32,4
21.3
Kronisk leversygdom og dødelighed
Kronisk leversygdom er årligt årsag til 810 dødsfald (tabel 21.3.1). Flere mænd end kvinder dør af kronisk lever-
sygdom, og flest i aldersgruppen 55-64 år. Kronisk leversygdom er årsag til 1,5 % af alle dødsfald, og i alders-
gruppen 45-54 år er sygdommen årsag til 7,3 % af alle dødsfald i denne aldersgruppe.
Tabel 21.3.1 Kronisk leversygdom. Antal dødsfald og andelen af alle dødsfald fordelt efter køn og alder. Årligt gennem-
snit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal dødsfald
Mænd
Kvinder
∙
0
3
23
122
201
142
41
6
538
∙
0
1
11
54
96
73
26
11
272
I alt
∙
0
4
34
176
297
215
67
17
810
Andel (%) af alle dødsfald
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
1,6
4,4
8,2
5,9
2,4
0,5
0,1
2,1
∙
0,0
1,1
4,0
5,8
4,3
1,7
0,3
0,1
1,0
∙
0,0
1,4
4,3
7,3
5,3
2,1
0,4
0,1
1,5
De højeste antal dødsfald ses blandt personer med grundskole eller kort uddannelse (tabel 21.3.2). Hvis hele
befolkningen havde samme mønster for dødsfald for kronisk leversygdom som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 243 og 91 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende
til 48,0 % og 36,7 % af alle dødsfald på grund af kronisk leversygdom. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra dødsfald falder med stigende uddannelsesniveau.
314
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0315.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Tabel 21.3.2 Kronisk leversygdom. Antal dødsfald og ekstra dødsfald i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt
efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ekstra dødsfald
Dødsfald
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
215
240
51
506
120
96
32
248
Antal
Mænd Kvinder
137
106
–
243
56
35
–
91
Andel (%)
Mænd Kvinder
64,0
44,0
–
48,0
47,0
37,0
–
36,7
Kronisk leversygdom er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to måneder for
kvinder (tabel 21.3.3). Kronisk leversygdom er årligt årsag til i alt 11.130 tabte leveår indtil alder 75 år i hele be-
folkningen, heraf ses et betydeligt større tab blandt mænd end blandt kvinder.
Tabel 21.3.3 Kronisk leversygdom. Hele befolkningens middellevetid og middellevetid uden kronisk leversygdom, hele
befolkningens tab i middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil alder 75 år på grund af kronisk leversygdom fordelt
efter køn. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Hele befolkningen
Mænd
Kvinder
I alt
77,7
81,7
Middellevetid (år)
Befolkningen uden
kronisk leversygdom
78,0
81,9
Tabte leveår
Tab
0,3
0,2
7.638
3.493
11.130
Tabte leveår ses overvejende blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 21.3.4).
Hvis hele befolkningen havde samme mønster for dødelighed af kronisk leversygdom som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 4.202 og 1.731 færre tabte leveår blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 57,1 % og 51,5 % af alle tabte leveår på grund af kronisk leversygdom blandt henholdsvis
mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra tabte
leveår falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 21.3.4 Kronisk leversygdom. Tabte leveår indtil alder 75 år og ekstra tabte leveår i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra tabte leveår
Tabte leveår
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
3.360
3.330
668
7.358
1.670
1.258
433
3.362
Antal
Mænd Kvinder
2.533
1.669
–
4.202
1.158
573
–
1.731
Andel (%)
Mænd Kvinder
75,4
50,1
–
57,1
69,4
45,5
–
51,5
21.4
Kronisk leversygdom og indlæggelser
Der registreres årligt 1.992 indlæggelser blandt mænd og 1.127 blandt kvinder med kronisk leversygdom som
aktionsdiagnose (tabel 21.4.1). Det højeste antal indlæggelser ses i aldersgruppen 55-64 år. Kronisk leversygdom
er årsag til 0,3 % af alle somatiske indlæggelser.
315
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0316.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Tabel 21.4.1 Kronisk leversygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
13
16
128
546
771
418
96
4
1.992
∙
15
19
81
281
411
239
67
14
1.127
∙
28
35
209
827
1.182
657
163
18
3.119
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,1
0,1
0,3
0,9
0,9
0,4
0,1
0,0
0,5
∙
0,0
0,0
0,2
0,5
0,5
0,3
0,1
0,0
0,2
∙
0,0
0,0
0,2
0,7
0,7
0,3
0,1
0,0
0,3
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
21.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for kronisk leversygdom som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 848 og 375 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til 45,6 % og 36,8 % af alle indlæggelser på grund af kronisk leversygdom blandt henholds-
vis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra
indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 21.4.2 Kronisk leversygdom, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mel-
lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-
84 år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
693
963
202
1.858
462
398
159
1.019
Antal
Mænd Kvinder
411
437
–
848
243
132
–
375
Andel (%)
Mænd Kvinder
59,3
45,4
–
45,6
52,6
33,2
–
36,8
21.5
Kronisk leversygdom og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 14.016 ambulante hospitalsbesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose, og antal-
let er stort ses ens for mænd og kvinder (tabel 21.5.1). De højeste antal ambulante hospitalsbesøg på grund af
kronisk leversygdom ses blandt personer i aldersgruppen 55-64 år. Kronisk leversygdom er årsag til 0,2 % af alle
somatiske ambulante hospitalsbesøg.
316
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0317.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Tabel 21.5.1 Kronisk leversygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af
alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
113
111
456
1.678
2.622
1.610
308
14
6.912
∙
167
275
561
1.411
2.254
1.847
505
84
7.104
∙
280
386
1.017
3.089
4.876
3.457
813
98
14.016
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,1
0,0
0,1
0,3
0,3
0,2
0,1
0,0
0,2
∙
0,1
0,0
0,1
0,2
0,3
0,2
0,1
0,0
0,1
∙
0,1
0,0
0,1
0,2
0,3
0,2
0,1
0,0
0,2
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 21.5.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af kro-
nisk leversygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 3.818 færre ambu-
lante hospitalsbesøg, svarende til tre ud af ti af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg på grund af kronisk
leversygdom. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra ambulan-
te hospitalsbesøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 21.5.2 Kronisk leversygdom, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra
ambulante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gen-
nemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
2.123
3.380
890
6.393
2.593
2.682
1.098
6.373
Antal
Mænd Kvinder
871
1.072
–
1.943
1.032
843
–
1.875
Andel (%)
Mænd Kvinder
41,0
31,7
–
30,4
39,8
31,4
–
29,4
21.6
Kronisk leversygdom og skadestuebesøg
Der registreres årligt 104 skadestuebesøg med kronisk leversygdom som aktionsdiagnose, og højeste antal ses
blandt mænd (tabel 21.6.1). For både mænd og kvinder sker de fleste skadestuebesøg i aldersgruppen 55-64 år.
Kronisk leversygdom er årsag til en meget lille andel af alle somatiske skadestuebesøg for både mænd og kvin-
der.
317
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0318.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Tabel 21.6.1 Kronisk leversygdom, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd Kvinder
I alt
∙
0
1
4
22
26
11
3
0
67
∙
0
0
5
6
17
8
1
0
37
∙
0
1
9
28
43
19
4
0
104
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
21.7
Kronisk leversygdom og primærsektor
For kronisk leversygdom er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge baseret
på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug i gruppen af per-
soner med kronisk leversygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling
og ens sygelighed fraset kronisk leversygdom.
Personer med kronisk leversygdom har årligt 28.516 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer
uden kronisk leversygdom (tabel 21.7.1). Størstedelen af besøg ses blandt mænd, og de højeste antal besøg ses
i aldersgruppen 45-64 år. Det negative antal besøg blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år skyldes sandsynligvis,
at der er få personer i denne aldersgruppe, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed. De flere besøg hos
alment praktiserende læge blandt personer med kronisk leversygdom udgør 0,1 % af alle besøg hos alment prak-
tiserende læge.
Tabel 21.7.1 Kronisk leversygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment
praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
69
198
1.583
6.116
6.282
1.278
213
137
15.876
Antal besøg
Kvinder
∙
-63
146
918
2.976
5.783
2.105
563
212
12.640
I alt
∙
6
344
2.501
9.092
12.065
3.383
776
349
28.516
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,1
0,3
0,2
0,0
0,0
0,0
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,2
0,1
0,0
0,0
0,1
∙
0,0
0,0
0,1
0,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,1
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 21.7.2). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af kronisk leversygdom som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 7.818 færre besøg, svarende til tre ud af ti af alle besøg på grund
318
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0319.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
af kronisk leversygdom. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra
besøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 21.7.2 Kronisk leversygdom. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
4.408
7.667
2.105
14.180
5.137
4.131
2.125
11.393
Antal
Mænd Kvinder
1.905
2.276
–
4.181
2.940
697
–
3.637
Andel (%)
Mænd Kvinder
43,2
29,7
–
29,5
57,2
16,9
–
31,9
21.8
Kronisk leversygdom og førtidspensioner
Kronisk leversygdom er årligt årsag til 58 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt mænd (tabel
21.8.1). Ni ud af ti af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af kronisk leversygdom er i aldersgruppen 45-64
år. Kronisk leversygdom er årsag til 0,4 % af alle nytilkendelser.
Tabel 21.8.1 Kronisk leversygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af kronisk leversygdom og andelen af
alle nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
0
3
18
16
37
1
0
2
10
8
21
1
0
5
28
24
58
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,2
0,8
0,7
0,5
0,2
0,0
0,1
0,4
0,3
0,3
0,1
0,0
0,2
0,5
0,5
0,4
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 21.8.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af kronisk lever-
sygdom som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 33 færre nytilkendte førtids-
pensioner på grund af kronisk leversygdom, svarende til 67,6 % og 58,8 % af alle nytilkendte førtidspensioner på
grund af kronisk leversygdom blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er markant for både
mænd og kvinder, og er for mænd karakteriseret ved en tydelig gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte
førtidspensioner falder med stigende uddannelsesniveau. Det skal dog bemærkes, at det totale antal førtidspen-
sioner ikke er stort, hvorfor tallene er behæftet med en vis usikkerhed.
319
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0320.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Tabel 21.8.2 Kronisk leversygdom. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-64 år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
12
20
2
34
8
7
2
17
Antal
Mænd Kvinder
9
14
–
23
6
4
–
10
Andel (%)
Mænd Kvinder
75,0
70,0
–
67,6
75,0
57,1
–
58,8
21.9
Kronisk leversygdom og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af kronisk leversygdom beregnes som et merforbrug af sygedage for
gruppen af personer med kronisk leversygdom sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og
aldersfordeling og ens sygelighed fraset kronisk leversygdom.
Erhvervsaktive personer med kronisk leversygdom har årligt 58.232 flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden kronisk leversygdom (tabel 21.9.1). To ud af tre sygedage ses blandt mænd, og langt størstedelen af syge-
dagene ses i aldersgruppen 45-64 år. Sygedagene blandt personer med kronisk leversygdom udgør 0,2 % af alle
sygedage. Det negative antal sygedage blandt kvinder i aldersgruppen 25-34 år antages at bero på statistisk
usikkerhed.
Tabel 21.9.1 Kronisk leversygdom. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennem-
snit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
226
352
5.412
16.206
16.224
38.420
Antal sygedage
Kvinder
128
-315
2.867
6.625
10.507
19.812
I alt
354
37
8.279
22.831
26.731
58.232
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,0
0,2
0,5
0,6
0,3
0,0
0,0
0,1
0,1
0,4
0,1
0,0
0,0
0,1
0,3
0,5
0,2
21.10
Kronisk leversygdom og sundhedsøkonomi
Hvert år koster kronisk leversygdom 198,9 mio. kr. i behandling og pleje, og af tabel 21.10.1 fremgår det, hvordan
omkostningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsnet og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostnin-
gerne er størst blandt mænd sammenlignet med kvinder. De største omkostninger ses i aldersgruppen 45-64 år
for både mænd og kvinder. Indlæggelser udgør den største andel af de samlede omkostninger (76 %). Ambulante
hospitalsbesøg udgør 10 %, mens besøg hos alment praktiserende læge og hjemmehjælp/praktisk hjælp udgør
henholdsvis 1 % og 13 % af de samlede omkostninger til behandling og pleje af kronisk leversygdom. Der er stort
set ingen omkostninger i forbindelse med brug af receptpligtig medicin.
Tidlig død på grund af kronisk leversygdom medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og
pleje på 409,3 mio. kr., hvilket betyder, at nettoomkostningerne forbundet med behandling og pleje af kronisk
leversygdom er -210,4 mio. kr. årligt (tabel 21.10.2). Det største sparede sundhedskonsum ses blandt mænd og
320
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0321.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
kvinder i aldersgruppen 45-64 år. Der er negative nettoomkostninger i alle aldersgrupper og blandt både mænd
og kvinder, med undtagelse af kvinder i aldersgruppen 16-44 år.
Tabel 21.10.1 Kronisk leversygdom. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype.
Årligt gennemsnit for 2010-2012
Indlæggelser
Alder
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
5,4
34,9
13,1
0,4
53,8
150,3
∙
7,7
66,0
22,7
0,1
96,5
Ambulante
besøg
∙
1,0
6,3
2,9
0,0
10,2
∙
1,4
5,3
3,4
0,1
10,2
20,4
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Skadestue-
Læge-
besøg
besøg
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,2
0,9
0,0
0,0
1,1
∙
0,1
0,5
0,1
0,0
0,7
1,8
Medicin
Hjemme-
hjælp
∙
0,4
10,5
4,8
0,2
15,9
∙
-0,2
5,5
5,0
-0,5
9,8
25,7
∙
0,1
0,0
-0,1
0,0
0,0
∙
0,2
0,3
0,0
0,0
0,5
0,5
Tabel 21.10.2 Kronisk leversygdom. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
9,4
83,7
30,3
0,3
123,7
∙
6,8
46,6
21,6
0,1
75,1
198,9
∙
11,1
162,5
88,7
1,8
264,1
∙
5,5
82,6
53,3
3,8
145,2
409,3
∙
-1,7
-78,8
-58,4
-1,4
-140,3
∙
1,3
-36,0
-31,7
-3,7
-70,1
-210,4
321
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0322.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
21.11
Kronisk leversygdom og produktionstab
Hvert år koster kronisk leversygdom 1.486,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 21.11.1). Omkostningerne
er langt større blandt mænd, og klart størst i den ældste aldersgruppe. Kronisk leversygdom er årsag til produkti-
onstab på 9,7 mio. kr. på grund af sygedage og 176,3 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder
66 år på grund af kronisk leversygdom hvert år koster over 1.300,6 mio. kr. på grund af tabt produktion. Langt
størstedelen af det samlede produktionstab på grund af kronisk leversygdom skyldes altså tidlig død.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 1.224,5 mio. kr. for mænd og 641,5 mio. kr. for kvinder.
Tabel 21.11.1 Kronisk leversygdom. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
0,6
6,7
7,3
0,6
1,8
2,4
9,7
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
16,2
104,2
120,4
12,9
43,0
55,9
176,3
171,1
803,1
974,2
57,6
268,8
326,4
1.300,6
I alt
187,9
914,0
1.101,9
71,0
313,6
384,6
1.486,5
21.12
Kommentarer til resultater
Kronisk leversygdom er en alvorlig sygdom. I betragtning af, at sygdommen ikke er blandt de hyppigst forekom-
mende af de 21 sygdomme i denne rapport, ligger sygdommen relativt højt på antal dødsfald og indlæggelser,
mens den fylder relativt lidt i primærsektoren.
Et dansk studie har fundet, at incidensen af alkoholisk leversygdom steg blandt kvinder og personer over 65 år,
mens det faldt blandt mænd og yngre aldersgrupper i perioden 2006-2011. Særligt højt var antallet af incidente
tilfælde blandt personer født i årene 1950-1959, altså de store årgange i efterkrigsårene (1). Dette billede finder vi
også i nærværende rapport, hvor både antal incidente tilfælde og prævalens af kronisk leversygdom er højest i
aldersgruppen 55-64 år. Det danske studie finder desuden en incidens for 2011, der er en smule lavere end i
denne rapport (1). Forskellen kan skyldes, at der i nærværende undersøgelse er inkluderet flere diagnoser. Præ-
valens estimeres samtidig en smule højere i det danske studie, hvilket kan skyldes, at sygdomstilfælde tilbage til
1977 er medtaget i beregningen, mens beregningen i nærværende rapport går tilbage til år 2000.
I det globale sygdomsbyrdestudie GBD 2010 er raten af dødeligheden på grund af levercirrose i Danmark betyde-
ligt højere end i Sverige og Norge (7). Dette skyldes i vidt omfang, at danskernes alkoholforbrug er højere end
det, der ses blandt vores svenske og norske naboer (8). I 15 europæiske lande er der tidligere fundet en klar
sammenhæng mellem alkoholforbrug per indbygger og død på grund af levercirrose (9).
Kronisk leversygdom er ikke en dominerende årsag til det samlede antal indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg
eller skadestuebesøg i denne rapport. Imidlertid er det vigtigt at have den anvendte metode in mente, da disse
opgørelser alene er baseret på aktionsdiagnoser, og således ikke bidiagnoser. Personer med kronisk leversyg-
dom, der indlægges med aktionsdiagnoser i form af eksempelvis ascites, lungebetændelse og variceblødning,
322
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0323.png
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
som er hyppige komplikationer til kronisk leversygdom, eller som bliver registreret på skadestuen med eksempel-
vis akut maveblødning, infektioner, ødemer, ascites og beruselse, indgår altså ikke i opgørelserne.
Omkostninger til indlæggelser udgør langt størstedelen (76 %) af de samlede omkostninger til behandling og pleje
af kronisk leversygdom. De samlede omkostninger overstiges imidlertid af de fremtidlige sparede omkostninger
på grund af død, hvilket afspejler, at kronisk leversygdom er forbundet med en stor risiko for tidlig død. Denne
risiko er også årsag til, at størstedelen af det samlede produktionstab som følge af kronisk leversygdom kan til-
skrives tidlig død.
Der ses i denne rapport betydeligt flere incidente tilfælde af kronisk leversygdom blandt mænd. Også prævalen-
sen af kronisk leversygdom og antallet af indlæggelser er højere blandt mænd. En væsentlig årsag til dette er, at
flere mænd end kvinder i Danmark har et højt alkoholforbrug (over 14/21 genstande ugentligt for kvinder/mænd)
(10). Desuden kan forskelle i drikkemønster mellem mænd og kvinder tænkes at spille en rolle. Produktionstab på
grund af kronisk leversygdom er højere blandt mænd end blandt kvinder, hvilket skyldes flere førtidspensionerin-
ger og flere ekstra sygedage på grund af kronisk leversygdom blandt mænd end blandt kvinder.
Der ses en betydelig social ulighed både i incidens, dødelighed, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skade-
stuebesøg, besøg hos alment praktiserende læge og førtidspensioner for begge køn, således at de med kortest
uddannelse har den største byrde. Mekanismerne bag den sociale ulighed i byrdemålene for kronisk leversygdom
er særdeles komplekse og rækker ud over, hvad der alene kan tilskrives sociale forskelle i kendte adfærdsmæs-
sige risikofaktorer. I mange vestlige lande er en lang uddannelse forbundet med et højt alkoholforbrug (11). I
Danmark ses der overordnet ingen markante sammenhænge mellem uddannelse og alkoholindtag i Den Nationa-
le Sundhedsprofil 2010, men i de yngste aldersgrupper er der flere med kort uddannelse, der overskrider Sund-
hedsstyrelsens højrisikogrænse for antal genstande per uge (12). Studier fra andre europæiske lande har samti-
dig peget på, at personer med kort uddannelse oftere har et lejlighedsvist højt indtag af alkohol (binge drinking)
(11, 13). Et svensk studie har endvidere fundet, at lav socioøkonomisk status i barndommen er associeret med
risiko for alkoholrelaterede lidelser senere i livet. (14) Disse sociale mønstre kan være med til at forklare, at kro-
nisk leversygdom i særlig grad ophobes blandt personer med grundskole og kort uddannelse.
21.13
Metode
I denne rapport er kronisk leversygdom defineret ud fra koder fra den 10. version af WHO’s klassifikation af syg-
domme (ICD-10). Koderne fremgår af tabel 21.13.1.
Tabel 21.13.1 Diagnoseklassifikation af kronisk leversygdom
Sygdom
Alkoholisk leversygdom
Kronisk leverbetændelse ikke klassificeret andetsteds
Bindevævsdannelse i lever og skrumpelever
ICD-10
K70
K73
K74
Opgørelserne af incidens og prævalens af kronisk leversygdom er baseret på tilfælde identificeret i Landspatient-
registeret og Dødsårsagsregisteret i perioden 2000-2012 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår på grund af kronisk leversygdom er baseret på
Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inkluderer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er kronisk
leversygdom.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af kronisk leversygdom er
baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdi-
agnose som angivet i tabel 21.13.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og
skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
323
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge på grund af kronisk leversygdom benyttes Sygesikrings-
registeret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug af besøg hos
alment praktiserende læge i gruppen af personer med kronisk leversygdom sammenlignet med en gruppe af
personer, der ikke har kronisk leversygdom, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og øvrige sygelig-
hed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af kronisk leversygdom anvendes sygedage og førtids-
pensioner. Antallet af sygedage på grund af kronisk leversygdom opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret,
der ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med kronisk leversygdom i for-
hold til personer uden kronisk leversygdom. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af
førtidspension på grund af kronisk leversygdom er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den til-
grundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af kronisk leversygdom benyttes
Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Desu-
den benyttes registret over Ældredokumentation til opgørelse af omkostninger til pleje, hvoraf hjemme-
hjælp/praktisk hjælp fremgår. Der er beregnet ekstra hjemmehjælp/praktisk hjælp for personer med kronisk lever-
sygdom sammenlignet med personer uden kronisk leversygdom. Ekstra medicinudgifter inden for ATC-grupperne
A06, C03, C07, C10, H02, J05, J06, L03, L04, N07 og R01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistikregiste-
ret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med kronisk leversygdom og en udvalgt gruppe af
personer uden kronisk leversygdom.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
324
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 21
Kronisk leversygdom
21.14
1.
2.
3.
4.
5.
Referencer
Deleuran T, Vilstrup H, Becker U, Jepsen P. Epidemiology of Alcoholic Liver Disease in Denmark 2006-
2011: A Population-Based Study. Alcohol Alcohol. 2015.
An International Group. Alcoholic liver disease: Morphological manifestations. Lancet.
1981;317(8222):707-11.
Bendtsen F, Larsen FS, Ott P, Vilstrup H. Cirrhosis of the liver. Ugeskr Læger. 2014;176(4).
Pedersen C, Dansk Sygeplejeråd. Medicinske sygdomme: Sydomslære og sygepleje. København: Nyt
Nordisk Forlag; 2005.
Sørensen H, Thulstrup A, Mellemkjar L, Jepsen P, Christensen E, Olsen J, et al. Long-term survival and
cause-specific mortality in patients with cirrhosis of the liver: A nationwide cohort study in Denmark. J
Clin Epidemiol. 2003;56(1):88-93.
Askgaard G, Grønbæk M, Kjær MS, Tjønneland A, Tolstrup JS. Alcohol drinking pattern and risk of
alcoholic liver cirrhosis: A prospective cohort study. J Hepatol. 2015.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Cause Patterns. 2013 [08-01-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-cause-patterns/.
OECD Health Statistics. Non-Medical Determinants of Health. 2014 [25-02-2015]. www.oecd.org.
Ramstedt M. Per capita alcohol consumption and liver cirrhosis mortality in 14 European countries.
Addiction. 2001;96 Suppl 1:S19-33.
Hansen AB, Hvidtfeldt UA, Grønbæk M, Becker U, Nielsen AS, Tolstrup JS. The number of persons with
alcohol problems in the Danish population. Scand J Public Health. 2011;39(2):128-36.
Grittner U, Kuntsche S, Gmel G, Bloomfield K. Alcohol consumption and social inequality at the
individual and country levels–results from an international study. Eur J Public Health. 2013;23(2):332-9.
Sundhedsstyrelsen. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: 2014.
Fone DL, Farewell DM, White J, Lyons RA, Dunstan FD. Socioeconomic patterning of excess alcohol
consumption and binge drinking: a cross-sectional study of multilevel associations with neighbourhood
deprivation. BMJ Open. 2013;3(4).
Gauffin K, Hemmingsson T, Hjern A. The effect of childhood socioeconomic position on alcohol-related
disorders later in life: a Swedish national cohort study. J Epidemiol Community Health. 2013;67(11):932-
8.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
325
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
326
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0327.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
22 LÆNDERYGSMERTER
I Danmark lever 880.000 personer med lænderygsmerter, når opgørelserne baseres på Den Nationale
Sundhedsprofil 2010.
Der registreres årligt 11.000 indlæggelser med lænderygsmerter som aktionsdiagnose. Det svarer til 1
% af alle somatiske indlæggelser.
Der registreres årligt 73.000 ambulante hospitalsbesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 4.200 skadestuebesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose.
Personer med lænderygsmerter har årligt 3,3 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge og 2,3
mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden lænderygsmerter. Det svarer til
10 % af alle besøg hos alment praktiserende læge og 30 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysiotera-
peut.
Lænderygsmerter er årligt årsag til 880 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 6 % af alle nytilken-
delser.
Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive
personer uden lænderygsmerter. Det svarer til 20 % af alle sygedage.
Hvert år koster lænderygsmerter 1.820 mio. kr. i behandling.
Hvert år koster lænderygsmerter 4.840 mio. kr. på grund af tabt produktion.
22.1
Indledning
Lænderygsmerter er et meget udbredt fænomen, som de fleste danskere vil opleve i deres levetid (1). Smerterne
kan stamme fra mange strukturer i ryggen og har oftest flere årsager (2). Når en præcis diagnose kan stilles,
forklarer den endvidere ikke altid forløbet af tilstanden hos den enkelte. I dag opfattes smerter i ryg og lænd derfor
i et biopsykosocialt perspektiv, hvor smerten skal ses i sammenhæng med personens reaktion på smerten og
evne til at håndtere den, samt i omgivelsernes – herunder arbejdspladsens og sundhedsvæsenets – evne til at
tilpasse sig den enkeltes behov for modificeringer i hverdagen; støtte, rådgivning og behandling (3). Har man først
haft en episode af lænderygsmerter, vil de fleste opleve tilbagevendende smerter afbrudt af kortere eller længere
smertefrie intervaller. Således har over 75 % af patienter med nye episoder af lænderygsmerter oplevet tidligere
episoder (4). Samtidig har personer med lænderygsmerter også ofte smerter i andre dele af bevægeapparatet (5).
Lænderygsmerter kan således opfattes som en kronisk recidiverende tilstand, hvilket forklarer den høje forekomst
og de store afledte konsekvenser.
327
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0328.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Der er stor heterogenitet i, hvordan lænderygsmerter opgøres i forskellige studier, både med hensyn til definition
af rygsmerterne, smertevarighed og længde af perioden, inden for hvilken smerterne opgøres. Dette vanskeliggør
identifikationen af risikofaktorer for lænderygsmerter, som typisk opdeles i individuelle, fysiske og psykosociale.
Tidligere lænderygsmerter er en stærk risikofaktor for nye episoder (4, 6). Sandsynligvis er vrid og bøj i kroppen,
helkropsvibration og visse typer (arbejdsrelateret) hårdt fysisk arbejde, såsom hårde løft, risikofaktorer for udvik-
ling af rygsmerter (7-9), mens det ikke lader til, at dét at bære og lettere løfteopgaver i arbejdsmæssig sammen-
hæng fører til rygsmerter (9). Evidensen for en eventuel sammenhæng mellem en stillesiddende livsstil, udsættel-
se for hård belastning af kroppen i forbindelse med sport/træning og lænderygsmerter er ikke klar (8, 10, 11).
Svær overvægt er endvidere fundet at være risikofaktor for udvikling af lænderygsmerter (12, 13). En række psy-
kosociale faktorer, såsom stress, angst og depression samt arbejdspladsrelaterede psykosociale faktorer i form af
jobutilfredshed, monotone arbejdsopgaver, dårlige arbejdsrelationer, mangel på social støtte, høje krav og stres
er associeret med lænderygsmerter. Årsagssammenhængen er dog uklar. Psykosociale faktorer er endvidere
associeret med ændringen fra akutte til kroniske lænderygsmerter (13).
22.2
Forekomst af lænderygsmerter
I denne rapport er antallet af personer, der lever med lænderygsmerter (prævalensen), opgjort ved personer, der i
Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller
lænd de seneste 14 dage, eller at de har diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Baseret på disse opgørelser
lever 392.985 mænd og 488.481 kvinder med lænderygsmerter i Danmark (tabel 22.2.1). For både mænd og
kvinder stiger prævalensraten med alderen, dog med et fald blandt mænd i alderen 65-74 år. Flest personer med
lænderygsmerter ses i aldersgruppen 45-64 år.
Tabel 22.2.1 Lænderygsmerter. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
9.736
12.463
17.813
24.023
25.365
22.810
25.367
27.518
19.176
∙
14.912
16.129
20.071
24.727
27.626
29.066
38.292
44.434
23.446
Mænd
∙
28.676
39.883
69.390
88.089
84.981
50.700
24.755
6.511
392.985
Antal
Kvinder
∙
42.325
51.353
76.688
89.052
91.806
67.094
49.659
20.504
488.481
I alt
∙
71.001
91.236
146.078
177.141
176.787
117.794
74.414
27.015
881.466
Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 22.2.2). Hvis
hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for lænderygsmerter som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 88.317 og 75.473 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 30,6 % og 22,2 % af den samlede prævalens på grund af lænderygsmerter blandt henholds-
vis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra
prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
328
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0329.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.2.2 Lænderygsmerter. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter
køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra prævalens
Prævalens
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
87.878 132.594
156.071 138.725
45.012
69.040
288.961 340.359
Antal
Mænd Kvinder
39.284
49.033
–
88.317
49.222
26.251
–
75.473
Andel (%)
Mænd Kvinder
44,7
31,4
–
30,6
37,1
18,9
–
22,2
22.3
Lænderygsmerter og indlæggelser
Der registreres årligt 10.786 indlæggelser med lænderygsmerter som aktionsdiagnose, og antallet er stort set ens
for mænd og kvinder (tabel 22.3.1). To femtedele af alle indlæggelser ses i aldersgruppen 35-54 år. Lænderyg-
smerter udgør 1,2 % af alle somatiske indlæggelser og 2,5 % af alle somatiske indlæggelser blandt personer i
aldersgruppen 35-44 år.
Tabel 22.3.1 Lænderygsmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
170
594
1.163
1.172
862
649
351
118
5.079
∙
212
625
1.145
1.159
871
774
590
331
5.707
∙
382
1.219
2.308
2.331
1.733
1.423
941
449
10.786
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,7
2,4
3,0
2,0
1,0
0,6
0,5
0,4
1,2
∙
0,6
1,3
2,1
1,9
1,2
0,9
0,8
0,7
1,2
∙
0,7
1,7
2,5
1,9
1,1
0,7
0,6
0,6
1,2
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
22.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for lænderygsmerter som personer med
mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.444 og 956 færre indlæggelser blandt henholdsvis
mænd og kvinder, svarende til en tredjedel og en femtedel af alle somatiske indlæggelser på grund af lænderyg-
smerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, såle-
des at andelen af ekstra indlæggelser falder med stigende uddannelsesniveau.
329
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0330.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.3.2 Lænderygsmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
1.331
2.298
566
4.195
1.673
1.961
941
4.575
Antal
Mænd Kvinder
579
865
–
1.444
496
460
–
956
Andel (%)
Mænd Kvinder
43,5
37,6
–
34,4
29,6
23,5
–
20,9
22.4
Lænderygsmerter og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 73.276 ambulante hospitalsbesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose, lidt flere
blandt kvinder (tabel 22.4.1). De fleste ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 35-64 år. Lænderygsmerter
udgør 0,9 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Tabel 22.4.1 Lænderygsmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af
alle ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
1.538
4.569
8.372
8.590
6.165
3.238
1.135
139
33.746
∙
1.915
5.231
9.566
9.611
6.613
4.362
1.870
362
39.530
∙
3.453
9.800
17.938
18.201
12.778
7.600
3.005
501
73.276
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,9
2,0
2,3
1,6
0,8
0,4
0,2
0,1
0,9
∙
0,6
0,7
1,5
1,3
0,8
0,5
0,4
0,2
0,8
∙
0,7
1,0
1,7
1,4
0,8
0,4
0,3
0,2
0,9
De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
22.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af lænderygsmer-
ter som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 7.582 og 5.065 færre ambulante
hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 27,7 % og 15,8 % af alle somatiske ambulante
hospitalsbesøg på grund af lænderygsmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed,
dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg i de to grupper med kortest
uddannelse næsten er ens.
330
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0331.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.4.2 Lænderygsmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambu-
lante hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd
Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
7.593
15.544
4.190
27.327
9.514
14.943
7.680
32.137
2.519
5.063
–
7.582
1.828
3.237
–
5.065
33,2
32,6
–
27,7
19,2
21,7
–
15,8
22.5
Lænderygsmerter og skadestuebesøg
Der registreres årligt 4.177 skadestuebesøg med lænderygsmerter som aktionsdiagnose, lidt flere blandt mænd
(tabel 22.5.1). For både mænd og kvinder er antallet af besøg stigende indtil 45-årsalderen, hvorefter antallet er
faldende. Lænderygsmerter er årsag til en meget lille andel af alle somatiske skadestuebesøg for både mænd og
kvinder.
Tabel 22.5.1 Lænderygsmerter, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg
fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
263
450
503
423
245
163
100
38
2.185
∙
246
328
372
333
218
194
178
123
1.992
∙
509
778
875
756
463
357
278
161
4.177
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,3
0,7
0,9
0,8
0,5
0,4
0,4
0,3
0,6
∙
0,4
0,8
0,9
0,8
0,5
0,5
0,6
0,5
0,6
∙
0,4
0,8
0,9
0,8
0,5
0,5
0,5
0,4
0,6
De fleste skadestuebesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 22.5.2).
Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af lænderygsmerter som personer med mellem-
lang/lang uddannelse, ville der årligt have været 367 og 199 færre skadestuebesøg blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til 27,0 % og 16,3 % af alle somatiske skadestuebesøg på grund af lænderygsmerter blandt
henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed er kendetegnet ved en gradient blandt mænd, således at
andelen af ekstra skadestuebesøg falder med stigende uddannelsesniveau. Blandt kvinder ses der ingen nævne-
værdig gradient, idet andelen af ekstra skadestuebesøg i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
331
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0332.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.5.2 Lænderygsmerter, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og ekstra skadestuebesøg i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-84 år for 2010-2012
Ekstra skadestuebesøg
Skadestuebesøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
467
680
211
1.358
425
526
269
1.220
Antal
Mænd Kvinder
209
158
–
367
94
105
–
199
Andel (%)
Mænd Kvinder
44,8
23,2
–
27,0
22,1
20,0
–
16,3
22.6
Lænderygsmerter og primærsektor
For lænderygsmerter er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, kiropraktor
og fysioterapeut baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et mer-
forbrug i gruppen af personer med lænderygsmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme
køns- og aldersfordeling og ens sygelighed fraset lænderygsmerter.
Personer med lænderygsmerter har årligt 3,3 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden
lænderygsmerter (tabel 22.6.1). Langt de fleste besøg ses blandt kvinder, og de fleste besøg ses blandt personer
i aldersgruppen 45-74 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med lænderygsmerter
udgør 9,5 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 8,6 % af alle besøg hos alment
praktiserende læge blandt mænd og 10,0 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder.
Tabel 22.6.1 Lænderygsmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment prakti-
serende læge fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
29.594
73.576
146.830
271.137
267.211
196.693
115.047
35.759
1.135.847
Antal besøg
Kvinder
∙
96.357
165.440
280.814
387.729
417.753
393.919
307.913
97.908
2.147.833
I alt
∙
125.951
239.016
427.644
658.866
684.964
590.612
422.960
133.667
3.283.680
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
3,3
6,5
8,8
13,1
10,3
7,7
6,9
6,3
8,6
∙
4,8
5,7
8,9
12,5
12,8
12,8
12,7
7,3
10,0
∙
4,3
5,9
8,9
12,8
11,7
10,5
10,4
7,0
9,5
Personer med lænderygsmerter har årligt 2,3 mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer
uden lænderygsmerter (tabel 22.6.2). To tredjedele af de besøg ses blandt kvinder, og de fleste besøg ses i al-
dersgruppen 45-64 år. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt personer med lænderygsmerter
udgør 30,2 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut. Andelen af besøg hos kiropraktor eller fysiotera-
peut er generelt større blandt kvinder end blandt mænd.
332
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0333.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.6.2 Lænderygsmerter. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter
køn og alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
30.069
64.184
145.168
152.549
175.313
91.005
68.320
5.610
732.218
Antal besøg
Kvinder
∙
60.886
153.332
243.519
371.921
364.597
247.223
129.950
28.306
1.599.734
I alt
∙
90.955
217.516
388.687
524.470
539.910
338.228
198.270
33.916
2.331.952
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
23,5
24,1
30,2
27,6
29,5
18,0
27,1
10,1
25,8
∙
30,2
33,7
31,0
37,4
34,5
29,6
31,2
21,0
32,8
∙
27,6
30,1
30,7
33,9
32,7
25,2
29,7
17,8
30,2
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 22.6.3). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt
have været 121.151 og 103.400 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 39,7 % og 18,7 %
af alle besøg på grund af lænderygsmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendeteg-
nes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 22.6.3 Lænderygsmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Mænd
117.747
150.430
37.173
305.350
Antal
Kvinder
241.868
207.226
104.512
553.606
Antal
Mænd Kvinder
65.741
72.931
55.410
30.469
–
–
121.151 103.400
Andel (%)
Mænd Kvinder
55,8
36,8
–
39,7
30,2
14,7
–
18,7
22.7
Lænderygsmerter og førtidspensioner
Lænderygsmerter er årligt årsag til 883 nytilkendte førtidspensioner, antallet er stort set ens for mænd og kvinder
(tabel 22.7.1). Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af lænderygsmerter er højest i aldersgruppen 45-
64 år. Lænderygsmerter er årsag til 5,5 % af alle nytilkendelser og 7,5 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 45-
54 år.
Det skal bemærkes, at reformen på førtidspensionsområdet fra 2013, hvis formål blandt andet er, at personer
under 40 år ikke skal førtidspensioneres, imidlertid har medført, at der i 2013 ses et kraftigt fald i det totale antal
nytilkendte førtidspensioner på mere end en halvering fra året før (14).
333
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0334.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.7.1 Lænderygsmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af lænderygsmerter og andelen af alle
nytilkendte førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
1
22
96
198
146
463
0
19
100
188
113
420
1
41
196
386
259
883
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,1
2,9
6,7
8,4
6,5
6,1
0,0
2,4
5,3
6,7
4,9
5,0
0,1
2,6
5,9
7,5
5,7
5,5
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 22.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af lænderygsmer-
ter som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 521 færre nytilkendte førtidspensi-
oner på grund af lænderygsmerter, svarende til 84,9 % og 57,0 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af
lænderygsmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog uden en nævneværdig
gradient, idet andelen af ekstra førtidspensioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
Tabel 22.7.2 Lænderygsmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til
mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen
30-64 år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
175
191
12
378
131
173
47
351
Antal
Mænd Kvinder
161
160
–
321
95
105
–
200
Andel (%)
Mænd Kvinder
92,0
83,8
–
84,9
72,5
60,7
–
57,0
22.8
Lænderygsmerter og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af lænderygsmerter beregnes som et merforbrug af sygedage for grup-
pen af personer med lænderygsmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og alders-
fordeling og ens sygelighed fraset lænderygsmerter.
Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden lænderygsmerter (tabel 22.8.1). Størstedelen af sygedage ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i al-
dersgruppen 45-54 år. Sygedagene blandt personer med lænderygsmerter udgør 19,5 % af alle sygedage.
334
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0335.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.8.1 Lænderygsmerter. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
48.827
369.307
674.762
775.013
408.387
2.276.296
123.032
605.874
868.771
1.081.083
497.938
3.176.698
I alt
171.859
975.181
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
7,0
18,4
22,9
22,8
15,7
19,5
15,8
20,1
18,0
22,4
10,3
19,5
12,9
20,6
20,8
22,8
17,0
19,5
1.543.533
1.856.096
906.325
5.452.994
22.9
Lænderygsmerter og sundhedsøkonomi
Hvert år koster lænderygsmerter 1.816,6 mio. kr. i behandling, og af tabel 22.9.1 fremgår det, hvordan omkost-
ningerne fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostningerne er størst blandt kvinder (62 % af
de samlede omkostninger) sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 45-64 år for
både mænd og kvinder. Indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg udgør tilsammen 34 % af
alle omkostningerne. De største omkostninger forbundet med behandling af lænderygsmerter er omkostningerne
til primærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor), der udgør 46 % af de
samlede omkostninger. Omkostninger til receptpligtig medicin udgør 20 %.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor lænderygsmerter er anført som den tilgrundliggende
dødsårsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkost-
ningerne er derfor lig de samlede omkostninger (tabel 22.9.2).
Tabel 22.9.1 Lænderygsmerter. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gen-
nemsnit for 2010-2012*
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
Indlæggelser
∙
72,4
82,3
33,1
2,9
190,7
∙
73,2
89,8
46,9
9,4
219,3
410,0
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante besøg Skadestuebesøg Primærsektor
∙
42,7
42,8
11,6
0,4
97,5
∙
47,6
45,5
17,2
1,0
111,3
208,8
∙
0,9
0,5
0,2
0,0
1,6
∙
0,7
0,4
0,2
0,1
1,4
3,1
∙
82,3
126,7
62,0
3,6
274,6
∙
163,4
241,1
140,6
14,2
559,3
833,9
Medicin
∙
16,1
58,7
43,9
4,4
123,1
∙
23,9
102,9
90,4
20,6
237,8
360,9
*Primærsektor og medicin er opgjort for år 2010
335
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0336.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Tabel 22.9.2 Lænderygsmerter. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
214,4
311,0
150,8
11,2
687,4
∙
308,8
479,7
295,4
45,3
1.129,2
1.816,6
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
214,4
311,0
150,8
11,2
687,4
0,0
∙
308,8
479,7
295,4
45,3
1.129,2
1.816,6
22.10
Lænderygsmerter og produktionstab
Hvert år koster lænderygsmerter 4.836,2 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 22.10.1). Omkostningerne er
større blandt mænd end blandt kvinder, og størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Lænderygsmerter er
årsag til produktionstab på 1.482,6 mio. kr. på grund af sygedage og 3.353,5 mio. kr. på grund af førtidspensio-
ner, og dermed udgør omkostningerne til førtidspensioner størstedelen af det samlede produktionstab på grund af
lænderygsmerter.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor lænderygsmerter er anført som den tilgrundliggende
dødsårsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.
Tabel 22.10.1 Lænderygsmerter. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn
og alder. Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit
for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Sygedage
Førtidspension
293,2
370,5
663,7
375,0
443,9
818,9
1.482,6
786,7
1.131,5
1.918,2
637,7
797,6
1.435,3
3.353,5
I alt
1.079,8
1.502,1
2.581,9
1.012,8
1.241,5
2.254,3
4.836,2
336
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 22
Lænderygsmerter
22.11
Kommentarer til resultater
Lænderygsmerter er en meget hyppigt forekommende lidelse og ligger højt placeret på stort set alle byrdemål.
Dog er det ikke en lidelse, der er forbundet med dødelighed. Den betydelige byrde forbundet med lænderygsmer-
ter ses også globalt, hvor lænderygsmerter er identificeret som den højest rangerende lidelse, når man ser på
byrden i form af år, der leves med nedsættelse af funktionsevne (15).
Sygdommens episodiske natur kan gøre det vanskeligt at opgøre prævalenser, hvorfor der også er store metodi-
ske forskelle i opgørelsen af prævalenser mellem forskellige undersøgelser (4). Baseret på en række internatio-
nale undersøgelser er prævalensen af aktivitetsbegrænsende lænderygsmerter inden for den seneste måned
estimeret til 23 % (16). Blandt ældre danskere i alderen 72 til 102 år er forekomsten af rygsmerter inden for den
seneste måned fundet at være 20 % blandt mænd og 30 % blandt kvinder (17). Vores opgørelser af prævalens
afviger således ikke væsentligt fra den øvrige litteratur, når metodiske forskelle tages i betragtning.
Lænderygsmerter er hyppigst forekommende blandt kvinder. Dette er velkendt fra både danske og internationale
undersøgelser (16-18). Der er uklarhed om årsagen hertil, men forskelle på mænd og kvinders tilbøjelighed til at
rapportere somatiske symptomer i befolkningsundersøgelser kan også spille en rolle (16). I denne rapport ses
denne kønsforskel på alle byrdemål med undtagelse af skadestuebesøg og førtidspensioner, hvor der ses en lille
overhyppighed blandt mænd.
Lænderygsmerter er årsag til næsten 10 % af alle besøg hos alment praktiserende læge og er dermed den syg-
dom, der er årsag til flest besøg hos alment praktiserende læge. Endvidere er lænderygsmerter årsag til 30 % af
alle besøg hos fysioterapeut/kiropraktor. At lænderygsmerter er en hyppig årsag til at opsøge behandling i den
primære sundhedssektor ses også i andre undersøgelser. I en population af ældre danskere i alderen 72-102 år
angav 16 % at have søgt behandling for rygsmerter inden for det seneste år – typisk i form af praktiserende læge
eller fysioterapi (17). De mange læge- og fysioterapeut/kiropraktorbesøg blandt personer med lænderygsmerter
afspejles i sundhedsøkonomien, hvor lænderygsmerter er den sygdom, der bidrager med de største omkostnin-
ger til primærsektoren. Lænderygsmerter er endvidere den sygdom med de største omkostninger til receptpligtig
medicin.
Sygedage på grund af lænderygsmerter udgør næsten 20 % af alle sygedage, og lænderygsmerter er dermed
den sygdom, der er årsag til flest sygedage. Lænderygsmerter er endvidere årsag til knap 6 % af alle nytilkendte
førtidspensioner og ligger dermed i toppen af årsager til førtidspension blandt de somatiske sygdomme. Da et
formål med ændringen i førtidspensionslovgivningen i 2013 var, at personer under 40 år ikke skal førtidspensio-
neres, er det sandsynligt, at det især er nytilkendelser på grund af sygdomme med tidlig debut, heri inkluderet
lænderygsmerter, der siden 2013 er faldet betydeligt i antal. Produktionstabet som følge af sygedage på grund af
lænderygsmerter er det største i sammenligning med de øvrige sygdomme i denne rapport. I lighed med nærvæ-
rende rapport har en svensk undersøgelse fundet, at de indirekte omkostninger, såsom eksempelvis sygedage og
førtidspensioner, overstiger omkostningerne til behandling og pleje (19).
Sammenhængen mellem lænderygsmerter og arbejdsmarkedstilknytning er kompleks. Både fysiske såvel som
sociale og psykologiske faktorer på arbejdspladen er forbundet med forekomst og prognose for lænderygsmerter
(20, 21). Det er vist, at tungt fysisk arbejde er associeret med lænderygsmerter (20, 22), og store krav på ar-
bejdspladsen og en lav grad af indflydelse er desuden væsentlige risikofaktorer for at udvikle lænderygsmerter
(23). En ud af fem ansatte med nakke-/skuldersmerter og lænderygsmerter har været langtidssygemeldte i løbet
af en to-årsperiode (24). Der er nogen evidens for, at interventioner kan reducere fravær fra arbejdsmarkedet i
relation til lænderygsmerter, men de kan være vanskelige at implementere i praksis (21).
Der ses flere indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren samt markant
flere førtidspensioner på grund af lænderygsmerter blandt personer med grundskole og kort uddannelse sam-
menlignet med personer med længere uddannelser. Det er vist i flere studier, at lænderygsmerter forekommer
hyppigere blandt personer med kort uddannelse, ligesom en kort uddannelse også er forbundet med en længere
varighed af sygdomsepisoder og en generelt dårligere prognose (13). Den uddannelsesmæssige gradient er
særligt tydelig for førtidspensioner, hvilket kan skyldes, at personer med grundskole eller kort uddannelse er sær-
337
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0338.png
Kapitel 22
Lænderygsmerter
ligt eksponeret for tungt fysisk arbejde, har en dårligere prognose generelt og dermed kan have sværere ved at
forblive på arbejdsmarkedet.
22.12
Metode
I denne rapport er lænderygsmerter, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra
den 10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10) eller ud fra to spørgsmål om rygsmerter og ryg-
sygdom fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålene fremgår af tabel 22.12.1.
Tabel 22.12.1 Diagnoseklassifikation af lænderygsmerter, samt spørgsmål angående lænderygsmerter fra Den Nationale
Sundhedsprofil 2010
Sygdom
Sygdomme i brusk mellem andre ryghvirvler end halsens
Sygdom i kors- og halebensregionen ikke klassificeret andetsteds
Andre specificerede ryglidelser
Ryglidelse uden specifikation
Pannikulitisi nakken eller ryggen
Sygdomme i lumbale og torakale båndskiver
Ischias
Lændesmerter med ischias
Lændesmerter
Torakale rygsmerter
Andre rygsmerter
Rygsmerter uden specifikation
Spørgsmål
Har du inden for de seneste 14 dage været meget generet af smerter eller ubehag i ryg eller lænd?
Har du diskusprolaps eller andre rygsygdomme?
ICD-10
M51
M53.3
M53.8
M53.9
M54.0
M54.1
M54.3
M54.4
M54.5
M54.6
M54.8
M54.9
Opgørelserne af prævalens af lænderygsmerter er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010
har svaret ja til det første spørgsmål omkring smerter eller ubehag i ryg eller lænd eller har svaret ” ”ja, det har jeg
nu” eller ”ja, det har jeg haft tidligere” og samtidig har svaret, at de stadig har eftervirkninger, til spørgsmålet om
diskusprolaps eller andre rygsygdomme. Spørgsmålene fremgår af tabel 22.12.1 (se kapitel 3 og kapitel 4 for
yderligere forklaring).
Der er ingen dødsfald på grund af lænderygsmerter og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af dødsfald,
tab i middellevetid og tabte leveår.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af lænderygsmerter er
baseret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med en aktionsdi-
agnose som angivet i tabel 22.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og
skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af lænderygsmer-
ter benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et
merforbrug af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med læn-
derygsmerter sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har lænderygsmerter, udvalgt således, at køns-
og aldersfordelingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forkla-
ring).
338
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 22
Lænderygsmerter
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af lænderygsmerter anvendes sygedage og førtidspen-
sioner. Antallet af sygedage på grund af lænderygsmerter opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der
ikke angiver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med lænderygsmerter i forhold til
personer uden lænderygsmerter. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspen-
sion på grund af lænderygsmerter er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende
diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af lænderygsmerter benyttes
Landspatientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra
medicinudgifter inden for ATC-grupperne B01, M01, N02, R05 og S01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelsta-
tistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med lænderygsmerter og en udvalgt grup-
pe af personer uden lænderygsmerter.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-
regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
339
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 22
Lænderygsmerter
22.13
1.
2.
3.
Referencer
Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV, Juel K. Danskernes Sundhed - Den Nationale
Sundhedsprofil 2013. København: 2014.
Bendix T, Manniche C. Back pain. Ugeskr Læger. 2006;168(20):1954-7.
Pincus T, Kent P, Bronfort G, Loisel P, Pransky G, Hartvigsen J. Twenty-five years with the
biopsychosocial model of low back pain-is it time to celebrate? A report from the twelfth international
forum for primary care research on low back pain. Spine (Phila Pa 1976). 2013;38(24):2118-23.
Dunn KM, Hestbaek L, Cassidy JD. Low back pain across the life course. Best Pract Res Clin
Rheumatol. 2013;27(5):591-600.
Hartvigsen J, Natvig B, Ferreira M. Is it all about a pain in the back? Best Pract Res Clin Rheumatol.
2013;27(5):613-23.
Janwantanakul P, Sitthipornvorakul E, Paksaichol A. Risk factors for the onset of nonspecific low back
pain in office workers: a systematic review of prospective cohort studies. J Manipulative Physiol Ther.
2012;35(7):568-77.
Coenen P, Kingma I, Boot CR, Twisk JW, Bongers PM, van Dieën JH. Cumulative low back load at work
as a risk factor of low back pain: a prospective cohort study. J Occup Rehabil. 2013;23(1):11-8.
Hoogendoorn WE, van Poppel MN, Bongers PM, Koes BW, Bouter LM. Physical load during work and
leisure time as risk factors for back pain. Scand J Work Environ Health. 1999;25(5):387-403.
Wai EK, Roffey DM, Bishop P, Kwon BK, Dagenais S. Causal assessment of occupational lifting and low
back pain: results of a systematic review. Spine J. 2010;10(6):554-66.
Bakker EW, Verhagen AP, van Trijffel E, Lucas C, Koes BW. Spinal mechanical load as a risk factor for
low back pain: a systematic review of prospective cohort studies. Spine (Phila Pa 1976).
2009;34(8):E281-93.
Chen SM, Liu MF, Cook J, Bass S, Lo SK. Sedentary lifestyle as a risk factor for low back pain: a
systematic review. Int Arch Occup Environ Health. 2009;82(7):797-806.
Heuch I, Heuch I, Hagen K, Zwart JA. Body mass index as a risk factor for developing chronic low back
pain: a follow-up in the Nord-Trondelag Health Study. Spine (Phila Pa 1976). 2013;38(2):133-9.
Hoy D, Brooks P, Blyth F, Buchbinder R. The Epidemiology of low back pain. Best Pract Res Clin
Rheumatol. 2010;24(6):769-81.
Beskæftigelsesministeriet. Kort overblik over førtidspensionsområdet efter reformen [04-05-2015].
www.bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Reform%20af%20foertidspension%20o
g%20fleksjob/Kort%20overblik%20fortidspensionsomraadet.aspx#.
Buchbinder R, Blyth FM, March LM, Brooks P, Woolf AD, Hoy DG. Placing the global burden of low back
pain in context. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2013;27(5):575-89.
Hoy D, Bain C, Williams G, March L, Brooks P, Blyth F, et al. A systematic review of the global
prevalence of low back pain. Arthritis Rheum. 2012;64(6):2028-37.
Hartvigsen J, Frederiksen H, Christensen K. Back and neck pain in seniors-prevalence and impact. Eur
Spine J. 2006;15(6):802-6.
Manchikanti L, Singh V, Falco FJ, Benyamin RM, Hirsch JA. Epidemiology of low back pain in adults.
Neuromodulation. 2014;17 Suppl 2:3-10.
Ekman M, Johnell O, Lidgren L. The economic cost of low back pain in Sweden in 2001. Acta Orthop.
2005;76(2):275-84.
Andersen J, Kolstad H, Ebbehøj N, Bendix T. Back pain and the workplace. Ugeskr Læger.
2005;167(5):493-6.
Loisel P, Buchbinder R, Hazard R, Keller R, Scheel I, van Tulder M, et al. Prevention of work disability
due to musculoskeletal disorders: the challenge of implementing evidence. J Occup Rehabil.
2005;15(4):507-24.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
340
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 22
Lænderygsmerter
22.
23.
24.
Oliveira VC, Ferreira ML, Refshauge KM, Maher CG, Griffin AR, Hopper JL, et al. Risk factors for low
back pain: insights from a novel case-control twin study. Spine J. 2015;15(1):50-7.
Sterud T, Tynes T. Work-related psychosocial and mechanical risk factors for low back pain: a 3-year
follow-up study of the general working population in Norway. Occup Environ Med. 2013;70(5):296-302.
Holtermann A, Hansen JV, Burr H, Søgaard K. Prognostic factors for long-term sickness absence among
employees with neck-shoulder and low-back pain. Scand J Work Environ Health. 2010;36(1):34-41.
341
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
342
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0343.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
23 NAKKESMERTER
I Danmark lever 200.000 mænd og 370.000 kvinder med nakkesmerter, når opgørelserne baseres på
Den Nationale Sundhedsprofil 2010.
Der registreres årligt 1.500 indlæggelser med nakkesmerter som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 14.000 ambulante hospitalsbesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose.
Der registreres årligt 210 skadestuebesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose.
Personer med nakkesmerter har årligt 2,1 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge og 1,8 mio.
flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden nakkesmerter. Det svarer til 6 % af al-
le besøg hos alment praktiserende læge og 23 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut.
Nakkesmerter er årligt årsag til 230 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med nakkesmerter har årligt 4,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive per-
soner uden nakkesmerter. Det svarer til 16 % af alle sygedage.
Hvert år koster nakkesmerter 920 mio. kr. i behandling.
Hvert år koster nakkesmerter 2.030 mio. kr. på grund af tabt produktion.
23.1
Indledning
Nakkesmerter er et udbredt fænomen, som de fleste personer vil opleve på et tidspunkt i livet (1). Nakkesmerter
er karakteriseret ved en række uspecifikke gener og symptomer og kan medføre betydelig funktionsevnenedsæt-
telse for det enkelte individ med arbejdsmæssige konsekvenser og deraf afledte økonomiske omkostninger for
samfundet. Køn, alder og genetik er af betydning for udvikling af nakkesmerter. En række fysiske og psykosociale
arbejdsrelaterede faktorer, såsom stor arbejdsbyrde (mængde), stillesiddende arbejde, arbejdsstilling og gentag-
ne bevægelser, øger risikoen for nakkesmerter. Derudover er angst og depression risikofaktorer for nakkesmer-
ter. Nakkesmerter optræder ofte sammen med andre helbredsproblemer, såsom rygsmerter, hovedpine og gene-
relt dårligt selvvurderet helbred (2-4).
Langt de fleste studier finder en højere forekomst af nakkesmerter blandt kvinder sammenlignet med mænd uan-
set prævalensperiode, og forekomsten er stigende indtil omkring 50-årsalderen, hvorefter den stagnerer eller
falder i de ældre aldersgrupper (2, 5, 6).
I denne rapport er populationen med nakkesmerter defineret ved de personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil
2010 har svaret, at de har været meget generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke inden for de seneste
14 dage. Dermed er individer med både kroniske og/eller periodiske og episodiske smerter inkluderet (7). Opgø-
343
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0344.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
relserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af nakkesmerter er baseret på
Landspatientregisteret.
23.2
Forekomst af nakkesmerter
I denne rapport er antallet af personer, der lever med nakkesmerter (prævalensen) opgjort ved personer, der i
Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har eller har haft nakkesmerter. Baseret på disse opgørel-
ser lever 203.200 mænd og 369.578 kvinder med nakkesmerter i Danmark (tabel 23.2.1). Prævalensraten for
nakkesmerter er højest i aldersgruppen 45-64 år blandt både mænd og kvinder samt i aldersgruppen 85 år eller
derover blandt kvinder, mens det højeste antal personer, der lever med nakkesmerter, ses i aldersgruppen 45-54
år.
Tabel 23.2.1 Nakkesmerter. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
6.265
7.395
9.542
12.157
12.043
8.604
9.392
9.917
9.520
∙
14.912
14.344
17.395
20.337
18.579
14.486
15.714
20.594
16.930
Mænd
∙
18.900
24.175
38.043
46.099
42.429
20.541
10.302
2.711
203.200
Antal
Kvinder
∙
43.176
46.641
68.044
75.618
65.396
36.572
23.290
10.841
369.578
I alt
∙
62.076
70.816
106.087
121.717
107.825
57.113
33.592
13.552
572.778
Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 23.2.2). Hvis
hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for nakkesmerter som personer med mellemlang/lang uddan-
nelse, ville der årligt have været 50.272 og 59.769 færre tilfælde af nakkesmerter blandt henholdsvis mænd og
kvinder, svarende til en tredjedel og en fjerdedel af alle prævalente tilfælde på grund af nakkesmerter blandt hen-
holdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af
ekstra prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 23.2.2 Nakkesmerter. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn
og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra prævalens
Prævalens
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
42.144
75.649
19.761
137.554
87.228
103.612
49.980
240.820
Antal
Mænd Kvinder
21.482
28.790
–
50.272
34.431
25.338
–
59.769
Andel (%)
Mænd Kvinder
51,0
38,1
–
36,5
39,5
24,5
–
24,8
344
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0345.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
23.3
Nakkesmerter og indlæggelser
Der registreres årligt 1.459 indlæggelser med nakkesmerter som aktionsdiagnose, og størstedelen ses i alders-
gruppen 35-64 år (tabel 23.3.1). Nakkesmerter udgør 0,2 % af alle somatiske indlæggelser.
Tabel 23.3.1 Nakkesmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
4
36
158
244
161
62
21
5
691
∙
10
53
212
267
128
66
25
7
768
∙
14
89
370
511
289
128
46
12
1.459
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,1
0,4
0,4
0,2
0,1
0,0
0,0
0,2
∙
0,0
0,1
0,4
0,4
0,2
0,1
0,0
0,0
0,2
∙
0,0
0,1
0,4
0,4
0,2
0,1
0,0
0,0
0,2
De fleste indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 23.3.2). Hvis
hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster for nakkesmerter som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 202 og 168 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-
rende til en tredjedel og en fjerdel af alle somatiske indlæggelser på grund af nakkesmerter blandt henholdsvis
mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog uden en gradient, idet andelen af ekstra indlæggelser i de to
grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
Tabel 23.3.2 Nakkesmerter, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84
år for 2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
169
369
89
627
215
331
149
695
Antal
Mænd Kvinder
62
140
–
202
66
102
–
168
Andel (%)
Mænd Kvinder
36,7
37,9
–
32,2
30,7
30,8
–
24,2
23.4
Nakkesmerter og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 13.772 ambulante hospitalsbesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose, flest blandt
kvinder (tabel 23.4.1). Størstedelen af de ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 35-64 år. Nakkesmerter
udgør 0,2 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
345
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0346.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
Tabel 23.4.1 Nakkesmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle
ambulante hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
69
416
1.418
2.063
1.292
437
112
10
5.817
∙
199
680
2.357
2.735
1.280
540
135
29
7.955
∙
268
1.096
3.775
4.798
2.572
977
247
39
13.772
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,2
0,4
0,4
0,2
0,0
0,0
0,0
0,2
∙
0,1
0,1
0,4
0,4
0,1
0,1
0,0
0,0
0,2
∙
0,1
0,1
0,4
0,4
0,2
0,1
0,0
0,0
0,2
De fleste ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
23.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af nakkesmerter
som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.602 og 1.085 færre ambulante hos-
pitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 31,7 % og 15,9 % af alle somatiske ambulante
hospitalsbesøg på grund af nakkesmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog
uden en gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg i de to grupper med kortest uddannelse næ-
sten er ens.
Tabel 23.4.2 Nakkesmerter, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante
hospitalsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit
blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Antal
Antal
Andel (%)
Uddannelsesniveau
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Mænd Kvinder
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
1.326
2.999
734
5.059
1.767
3.324
1.743
6.834
470
1.132
–
1.602
344
741
–
1.085
35,4
37,7
–
31,7
19,5
22,3
–
15,9
23.5
Nakkesmerter og skadestuebesøg
Der registreres årligt 211 skadestuebesøg med nakkesmerter som aktionsdiagnose, og de højeste antal ses
blandt kvinder (tabel 23.5.1). Nakkesmerter er årsag til en meget lille andel af alle somatiske skadestuebesøg for
både mænd og kvinder.
346
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0347.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
Tabel 23.5.1 Nakkesmerter, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
12
23
19
18
15
4
4
1
96
∙
19
21
21
22
15
10
5
2
115
∙
31
44
40
40
30
14
9
3
211
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
23.6
Nakkesmerter og primærsektor
For nakkesmerter er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, kiropraktor og
fysioterapeut baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg i primærsektoren er opgjort som et merforbrug i gruppen
af personer med nakkesmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling
og ens sygelighed fraset nakkesmerter.
Personer med nakkesmerter har årligt 2,1 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden
nakkesmerter (tabel 23.6.1). Langt de fleste besøg ses blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses blandt per-
soner i aldersgruppen 45-64 år. De flere besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med nakkesmer-
ter udgør 6,0 % af alle besøg hos alment praktiserende læge, hvilket dækker over 5,0 % af alle besøg blandt
mænd og 6,7 % af alle besøg blandt kvinder.
Tabel 23.6.1 Nakkesmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktise-
rende læge fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
21.021
61.163
99.217
164.180
164.492
91.108
53.506
13.308
667.995
Antal besøg
Kvinder
∙
76.300
129.702
224.504
323.322
272.665
200.495
141.216
59.185
1.427.389
I alt
∙
97.321
190.865
323.721
487.502
437.157
291.603
194.722
72.493
2.095.384
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
2,3
5,4
6,0
8,0
6,4
3,6
3,2
2,3
5,0
∙
3,8
4,4
7,1
10,4
8,4
6,5
5,8
4,4
6,7
∙
3,3
4,7
6,7
9,4
7,5
5,2
4,8
3,8
6,0
Personer med nakkesmerter har årligt 1,8 mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden
nakkesmerter (tabel 23.6.2). Antallet af besøg er tre gange så højt blandt kvinder, og de højeste antal ekstra
besøg ses blandt personer i aldersgruppen 35-64 år. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt
personer med nakkesmerter udgør 23,0 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut, hvilket dækker over
15,4 % af alle besøg blandt mænd og 27,4 % af alle besøg blandt kvinder.
347
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0348.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
Tabel 23.6.2 Nakkesmerter. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter køn og
alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
7.343
36.739
105.253
61.992
107.845
78.252
34.066
6.660
438.150
Antal besøg
Kvinder
∙
61.827
132.419
237.580
300.158
293.293
185.801
92.458
33.290
1.336.826
I alt
∙
69.170
169.158
342.833
362.150
401.138
264.053
126.524
39.950
1.774.976
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
5,7
13,8
21,9
11,2
18,2
15,4
13,5
12,0
15,4
∙
30,7
29,1
30,2
30,2
27,8
22,3
22,2
24,6
27,4
∙
21,0
23,4
27,1
23,4
24,3
19,7
18,9
21,0
23,0
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 23.6.3). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af nakkesmerter som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 68.079 og 83.408 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-
rende til 39,7 % og 23,2 % af alle besøg på grund af nakkesmerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den
sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg hos alment praktise-
rende læge falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 23.6.3 Nakkesmerter. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Mænd
55.899
94.051
21.391
171.341
Antal
Kvinder
149.355
140.188
69.971
359.514
Antal
Mænd Kvinder
28.378
39.701
–
68.079
55.431
27.977
–
83.408
Andel (%)
Mænd Kvinder
50,8
42,2
–
39,7
37,1
20,0
–
23,2
23.7
Nakkesmerter og førtidspensioner
Nakkesmerter er årligt årsag til 231 nytilkendte førtidspensioner, og flest ses blandt kvinder (tabel 23.7.1). Fore-
komsten af nytilkendte førtidspensioner på grund af nakkesmerter er højest i aldersgruppen 45-54 år. Nakkesmer-
ter er årsag til 1,5 % af alle nytilkendelser og 2,1 % af alle nytilkendelser i aldersgruppen 45-54 år.
Tabel 23.7.1 Nakkesmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af nakkesmerter og andelen af alle nytilkendte
førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
1
18
47
36
102
0
2
24
63
40
129
0
3
42
110
76
231
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
1,3
2,0
1,6
1,3
0,0
0,3
1,3
2,2
1,7
1,5
0,0
0,2
1,3
2,1
1,7
1,5
348
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0349.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 23.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af nakkesmerter
som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 141 færre nytilkendte førtidspensioner
på grund af nakkesmerter, svarende til 87,8 % og 62,7 % af alle nytilkendte førtidspensioner på grund af nakke-
smerter blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed, dog uden en klar gradient, idet ande-
len af ekstra nytilkendte førtidspensioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
Tabel 23.7.2 Nakkesmerter. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mel-
lemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-
64 år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
34
46
2
82
44
54
12
110
Antal
Mænd Kvinder
32
40
–
72
33
36
–
69
Andel (%)
Mænd Kvinder
94,1
87,0
–
87,8
75,0
66,7
–
62,7
23.8
Nakkesmerter og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af nakkesmerter beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen
af personer med nakkesmerter sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling
og ens sygelighed fraset nakkesmerter.
Erhvervsaktive personer med nakkesmerter har årligt 4,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden
nakkesmerter (tabel 23.8.1). Størstedelen af sygedagene ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i aldersgrup-
pen 45-54 år. Sygedagene blandt personer med nakkesmerter udgør 16,1 % af alle sygedage.
Tabel 23.8.1 Nakkesmerter. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Mænd
54.000
305.781
434.203
609.071
384.013
1.787.068
Antal sygedage
Kvinder
83.459
492.797
722.906
1.006.764
388.643
2.694.569
I alt
137.459
798.578
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
7,8
15,2
14,7
17,9
14,8
15,3
10,8
16,4
15,0
20,9
8,1
16,6
10,3
16,9
15,6
19,9
14,5
16,1
1.157.109
1.615.835
772.656
4.481.637
23.9
Nakkesmerter og sundhedsøkonomi
Hvert år koster nakkesmerter 917,0 mio. kr. i behandling, og af tabel 23.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne
fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostningerne er størst blandt kvinder (70 % af de samle-
de omkostninger) sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 45-64 år for både
mænd og kvinder. Indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg udgør tilsammen 11 % af alle
omkostningerne. De største omkostninger forbundet med behandling af nakkesmerter er omkostningerne til pri-
mærsektoren (besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor), som udgør 69 % af de samle-
de omkostninger. Omkostningerne til receptpligtig medicin udgør 20 % af alle omkostninger.
349
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0350.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor nakkesmerter er anført som den tilgrundliggende døds-
årsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostninger-
ne er derfor lig de samlede omkostninger (tabel 23.9.2).
Tabel 23.9.1 Nakkesmerter. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit
for 2010-2012*
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
Indlæggelser
∙
8,3
21,1
3,5
0,1
33,0
∙
11,5
19,9
3,7
0,3
35,4
68,4
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Ambulante besøg Skadestuebesøg Primærsektor
∙
5,6
9,7
1,5
0,0
16,8
∙
9,5
11,9
1,9
0,1
23,4
40,2
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
∙
56,3
72,2
38,2
2,7
169,4
∙
147,1
197,1
94,5
13,0
451,7
621,1
Medicin
∙
11,9
29,5
24,4
0,6
66,4
∙
18,2
49,0
44,5
9,1
120,8
187,1
*Primærsektor og medicin er opgjort for år 2010
Tabel 23.9.2 Nakkesmerter. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
82,2
132,4
67,6
3,5
285,7
∙
186,4
277,9
144,6
22,4
631,3
917,0
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
82,2
132,4
67,6
3,5
285,7
0,0
∙
186,4
277,9
144,6
22,4
631,3
917,0
350
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0351.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
23.10
Nakkesmerter og produktionstab
Hvert år koster nakkesmerter 2.027,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 23.10.1). Omkostningerne er stort
set ens for mænd og kvinder, og størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Nakkesmerter er årsag til pro-
duktionstab på 1.211,7 mio. kr. på grund af sygedage og 815,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, og dermed
udgør omkostningerne til sygedage størstedelen af det samlede produktionstab på grund af nakkesmerter.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor nakkesmerter er anført som den tilgrundliggende døds-
årsag, beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.
Tabel 23.10.1 Nakkesmerter. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og
alder. Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for
2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Sygedage
Førtidspension
207,5
329,7
537,2
310,0
364,5
674,5
1.211,7
122,1
278,7
400,8
140,4
274,6
415,0
815,8
I alt
329,6
608,4
938,0
450,4
639,1
1.089,5
2.027,5
23.11
Kommentarer til resultater
Nakkesmerter forekommer blandt voksne i alle aldersgrupper. I denne rapport findes, at 10 % af alle mænd og 17
% af alle kvinder har været meget generet af smerter eller ubehag i skulder eller nakke inden for de seneste 14
dage. Antallet af prævalente tilfælde stiger indtil 55-årsalderen blandt både mænd og kvinder, hvorefter den fal-
der. Det samme mønster er gældende for prævalensraten, dog med den undtagelse, at prævalensraten for kvin-
der falder indtil 85-årsalderen. Blandt kvinder på 85 år og derover ses den højeste prævalensrate. De fleste studi-
er finder, at prævalensen af nakkesmerter stiger frem til 35-49 årsalderen, hvorefter den falder (8). I den internati-
onale litteratur er der imidlertid stor forskel på, hvordan nakkesmerter defineres. Nakkesmerter kan være episodi-
ske eller langvarige, og ofte vil der være tilbagefald. Derfor vil det være af stor betydning, om der i en undersøgel-
se spørges ind til et helt livsforløb, det seneste år eller de seneste 14 dage, som det er tilfældet i nærværende
rapport.
Blandt ældre danskere i alderen 72 til 102 år er forekomsten af nakkesmerter inden for den seneste måned fundet
at være 19 % blandt mænd og 24 % blandt kvinder i 2003 (9). Andelen er væsentlig højere end fundet i nærvæ-
rende rapport, hvilket kan forklares ved, at der er betydelig forskel på spørgsmålene, der anvendes til belysning af
smerten i de to undersøgelser. Nærværende rapport udgøres af personer, der har været meget generet af nakke-
smerter i de seneste 14 dage, mens der i undersøgelsen fra 2003 er inkluderet alle intensiteter af nakkesmerter
inden for en måned. Medtages personer, der kun har været lidt generet af nakkesmerter, i vores population, fire-
dobles prævalensen. I et review af prævalensen af nakkesmerter rangerer forekomsten af nakkesmerter i løbet af
seneste måned fra 15 % til 41 %. Der er altså store variationer i forekomsten af nakkesmerter i forskellige studier
grundet anvendelse af forskellige opgørelsesperioder (for eksempel inden for den seneste uge, måned eller år)
for oplevelse af nakkesmerter, forskellige anatomiske lokalisationer (for eksempel inkluderende og ikke inklude-
rende skulderregionen), forskellige grader af smerte og forskellige populationer med varierende aldersgrupper.
Prævalensen af nakkesmerter er fundet at være højere i Skandinavien i forhold til det øvrige Europa (6).
351
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 23
Nakkesmerter
Det er i særlig grad på sygdomsbyrdemålene besøg hos primærsektor og sygedage, at nakkesmerter fylder rigtig
meget. I en undersøgelse blandt ældre danskere angav 11 % at have søgt behandling for nakkesmerter inden for
det seneste år – typisk i form af alment praktiserende læge eller fysioterapi (9). Et nyligt studie har endvidere vist,
at personer med selvrapporterede nakkesmerter eller lænderygsmerter er i øget risiko over en 20-årsperiode for
konsultation af praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor samt for indlæggelse og ambulante hospitalsbe-
søg, når der sammenlignes med personer uden muskelskeletsmerter (10). De mange lægebesøg på grund af
nakkesmerter afspejles i sundhedsøkonomien, hvor nakkesmerter er den sygdom, der bidrager med de næststør-
ste omkostninger til lægebesøg kun overgået af lænderygsmerter.
Fordi nakkesmerter ses hyppigt i den erhvervsaktive alder, er der et betydeligt produktionstab som følge af syge-
dage og førtidspensioner. Særligt stort er produktionstabet som følge af sygedage og overgås i denne rapport kun
af lænderygsmerter. En undersøgelse fra Holland har vist, at mere end tre fjerdedele af de samfundsmæssige
omkostninger ved nakkesmerter kan tilskrives indirekte omkostninger i form af fravær fra arbejdsmarkedet (11). I
et amerikansk studie var den økonomiske byrde især relateret til behandling (12), men det skyldes sandsynligvis,
at kun klinisk diagnosticerede, og dermed de mest alvorlige, tilfælde var inkluderet.
For alle sygdomsbyrdemål for nakkesmerter er kvinder mest belastet. Flere andre undersøgelser har også vist, at
prævalensen af nakkesmerter er højest blandt kvinder (2, 8, 13). Der er desuden enkelte studier, der peger på, at
kvinder har en dårligere prognose ved nakkesmerter (14), hvilket også kan være en medvirkende årsag til, at
prævalensen af nakkesmerter er højest blandt kvinder, når der spørges ind til symptomer de seneste 14 dage.
Personer med grundskole og kort uddannelse rammes oftere af nakkesmerter end personer med længere uddan-
nelse, og denne skævhed går igen på alle de undersøgte sygdomsbyrdemål. Dette er i overensstemmelse med
en svensk undersøgelse, hvor nakkesmerter var hyppigere forekommende blandt personer med mindre end 9 års
uddannelse (15). Sammenhængen kan skyldes erhvervsmæssige eksponeringer forbundet med ufaglært arbejde,
såsom gentagne bevægelser og tunge løft (16). En række studier finder dog ingen sammenhæng mellem socio-
økonomiske faktorer og nakkesmerter (2, 3). Sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og nakkesmer-
ter er således langtfra entydig, idet en del erhvervsmæssige risikofaktorer, såsom stillesiddende arbejde og store
krav på jobbet (17), også i høj grad ses blandt personer med en lang uddannelse.
I denne rapport er den uddannelsesmæssige gradient særligt markant for tildeling af førtidspension, hvor der
blandt mænd er 88 % flere førtidspensioner på grund af nakkesmerter blandt personer med grundskole og kort
uddannelse sammenlignet med personer med mellemlang/lang uddannelse. Det kan skyldes, at disse grupper i
deres erhverv generelt er mere fysisk belastet, hvorfor nakkesmerter i højere grad kan påvirke arbejdsevnen. Den
uddannelsesmæssige gradient er generelt mest markant for mænd, hvilket måske kan forklares af, at mænd med
kort uddannelse oftere har tunge løft og gentagne bevægelser i deres arbejde end kvinder med grundskole eller
kort uddannelse.
23.12
Metode
I denne rapport er nakkesmerter, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra den
10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10) eller ud fra et spørgsmål om nakke- og skuldersmerter
fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 23.12.1.
352
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0353.png
Kapitel 23
Nakkesmerter
Tabel 23.12.1 Diagnoseklassifikation af nakkesmerter samt spørgsmål angående nakkesmerter fra Den Nationale Sund-
hedsprofil 2010
Sygdom
Sygdomme i brusk mellem halsens ryghvirvler
Cervikokranialt syndrom
Cervikobrakialt syndrom
Instabilitet i rygsøjlen
Cervikale rygsmerter
Spørgsmål
Har du inden for de seneste 14 dage været meget generet af smerter eller
ubehag i skulder eller nakke?
ICD-10
M50
M53.0
M53.1
M53.2
M54.2
Opgørelserne af prævalens af nakkesmerter er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har
svaret ja til spørgsmålet omkring smerter og ubehag i skulder eller nakke gengivet i tabel 23.12.1 (se kapitel 3 og
kapitel 4 for yderligere forklaring).
Der er ingen dødsfald på grund af nakkesmerter, og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af dødsfald,
tab i middellevetid og tabte leveår.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af nakkesmerter er base-
ret på Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med de aktionsdiagno-
ser, som er angivet i tabel 23.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og
skadestuebesøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af nakkesmerter
benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort merfor-
brug af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med nakkesmer-
ter sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har nakkesmerter, udvalgt således, at køns- og aldersfor-
delingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af nakkesmerter anvendes sygedage og førtidspensio-
ner. Antallet af sygedage på grund af nakkesmerter opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angi-
ver årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med nakkesmerter i forhold til personer uden
nakkesmerter. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af
nakkesmerter er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen
fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af nakkesmerter benyttes Lands-
patientregisterets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra medi-
cinudgifter inden for ATC-grupperne B01, M01, N02, R05 og S01 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistik-
registeret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med nakkesmerter og en udvalgt gruppe af
personer uden nakkesmerter.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage og førtidspension er be-
regnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns- og alders-
specifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
353
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 23
Nakkesmerter
23.13
1.
Referencer
Haldeman S, Carroll L, Cassidy JD, Schubert J, Nygren Å. The Bone and Joint Decade 2000-2010 Task
Force on Neck Pain and Its Associated Disorders: executive summary. Spine (Phila Pa 1976). 2008;33(4
Suppl):S5-7.
Hogg-Johnson S, van der Velde G, Carroll LJ, Holm LW, Cassidy JD, Guzman J, et al. The burden and
determinants of neck pain in the general population: results of the Bone and Joint Decade 2000-2010
Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther. 2009;32(2
Suppl):S46-60.
Cote P, van der Velde G, Cassidy JD, Carroll LJ, Hogg-Johnson S, Holm LW, et al. The burden and
determinants of neck pain in workers: results of the Bone and Joint Decade 2000-2010 Task Force on
Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther. 2009;32(2 Suppl):S70-86.
Andersen JH, Kærgaard A, Mikkelsen S, Jensen UF, Frost P, Bonde JP, et al. Risk factors in the onset
of neck/shoulder pain in a prospective study of workers in industrial and service companies. Occup
Environ Med. 2003;60(9):649-54.
Manchikanti L, Singh V, Datta S, Cohen SP, Hirsch JA. Comprehensive review of epidemiology, scope,
and impact of spinal pain. Pain physician. 2009;12(4):E35-70.
Fejer R, Kyvik KO, Hartvigsen J. The prevalence of neck pain in the world population: a systematic
critical review of the literature. Eur Spine J. 2006;15(6):834-48.
Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010 – Hvordan har du det? København: 2011.
Hoy DG, Protani M, De R, Buchbinder R. The epidemiology of neck pain. Best Pract Res Clin
Rheumatol. 2010;24(6):783-92.
Hartvigsen J, Frederiksen H, Christensen K. Back and neck pain in seniors-prevalence and impact. Eur
Spine J. 2006;15(6):802-6.
Hartvigsen J, Davidsen M, Søgaard K, Roos E, Hestbaek L. Self-reported musculoskeletal pain predicts
long-term increase in general health care use: a population-based cohort study with 20-year follow-up.
Scand J Public Health. 2014;42(7):698-704.
Borghouts JA, Koes BW, Vondeling H, Bouter LM. Cost-of-illness of neck pain in The Netherlands in
1996. Pain. 1999;80(3):629-36.
Kleinman N, Patel AA, Benson C, Macario A, Kim M, Biondi DM. Economic burden of back and neck
pain: effect of a neuropathic component. Popul Health Manag. 2014;17(4):224-32.
McLean SM, May S, Klaber-Moffett J, Sharp DM, Gardiner E. Risk factors for the onset of non-specific
neck pain: a systematic review. J Epidemiol Community Health. 2010;64(7):565-72.
Carroll LJ, Hogg-Johnson S, van der Velde G, Haldeman S, Holm LW, Carragee EJ, et al. Course and
prognostic factors for neck pain in the general population: results of the Bone and Joint Decade 2000-
2010 Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. J Manipulative Physiol Ther. 2009;32(2
Suppl):S87-96.
Östergren PO, Hanson BS, Balogh I, Ektor-Andersen J, Isacsson A, Örbaek P, et al. Incidence of
shoulder and neck pain in a working population: effect modification between mechanical and
psychosocial exposures at work? Results from a one year follow up of the Malmö shoulder and neck
study cohort. J Epidemiol Community Health. 2005;59(9):721-8.
Feveile H, Jensen C, Burr H. Risk factors for neck-shoulder and wrist-hand symptoms in a 5-year follow-
up study of 3,990 employees in Denmark. Int Arch Occup Environ Health. 2002;75(4):243-51.
Ariens GA, van Mechelen W, Bongers PM, Bouter LM, van der Wal G. Psychosocial risk factors for neck
pain: a systematic review. Am J Ind Med. 2001;39(2):180-93.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
354
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0355.png
Kapitel 24
Artrose
24 ARTROSE
I Danmark lever 820.000 personer med artrose, når opgørelserne baseres på Den Nationale Sundheds-
profil 2010.
Der registreres årligt 8.800 indlæggelser blandt mænd og 12.000 blandt kvinder med artrose som akti-
onsdiagnose. Det svarer til 2 % og 3 % af alle somatiske indlæggelser blandt henholdsvis mænd og
kvinder.
Der registreres årligt 120.000 ambulante hospitalsbesøg med artrose som aktionsdiagnose. Det svarer
til 1 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Der registreres årligt 480 skadestuebesøg med artrose som aktionsdiagnose.
Personer med artrose har årligt 2,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge og 1,3 mio. flere
besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden artrose. Det svarer til 8 % af alle besøg hos
alment praktiserende læge og 17 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut.
Artrose er årligt årsag til 210 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og 310 blandt kvinder. Det sva-
rer til 3 % af alle nytilkendelser.
Erhvervsaktive personer med artrose har årligt 3,3 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer
uden artrose. Det svarer til 12 % af alle sygedage.
Hvert år koster artrose 2.440 mio. kr. i behandling.
Hvert år koster artrose 2.170 mio. kr. på grund af tabt produktion.
24.1
Indledning
Artrose (slidgigt) er en kronisk, degenerativ ledsygdom karakteriseret ved nedbrydning af brusken på ledfladerne i
leddene. Artrose påvirker hele leddet og de omgivende strukturer, inklusive menisker, knogle og muskler og ud-
vikles langsomt over 10-15 år. Artrose i knæ og hofte er en tungtvejende årsag til funktionsevnenedsættelse (1),
og byrden ved artrose i knæ i form af antallet af år, der leves med funktionsevnenedsættelse, udgør i det globale
sygdomsbyrdestudie GBD 2010 langt størstedelen (83 %) af den samlede artrosebyrde (2).
Risikoen for udvikling af artrose er forhøjet ved overvægt, fysisk inaktivitet, tidligere skader i knogler eller led (for
eksempel brækket ben eller ledbåndsskade), muskelsvaghed og kraftig og vedvarende belastning af bestemte
led. Arvelige anlæg og køn spiller også en rolle (3-5). Prævalensen af artrose stiger med alderen, og i takt med en
stigende andel af ældre i befolkningen og en større andel overvægtige og fysisk inaktive forventes det, at en
større andel af befolkningen vil få artrose fremover (1).
355
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0356.png
Kapitel 24
Artrose
Artrose er den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes, og en af de mest udbredte kroniske syg-
domme i Danmark. Personer med artrose er meget forskelligt påvirket af sygdommen, nogle lever fint med
artrose og føler sig ikke syge, mens det hos andre giver voldsomme smerter og påvirker både funktionsevne,
bevægelighed, arbejdsevne og livskvalitet. Artrose kan ikke helbredes, men de medfølgende smerter kan lindres,
og det er muligt at forsinke forværring af sygdommen. Symptomerne på artrose kan være ledsmerter, ømme og
stive led samt knasen og skurren i leddene (3, 6).
24.2
Forekomst af artrose
I denne rapport er antallet af personer, der lever med artrose (prævalensen) opgjort ved personer, der i Den Nati-
onale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har artrose eller har haft artrose, men stadig har eftervirkninger.
Baseret på disse opgørelser lever 325.701 mænd og 494.269 kvinder med artrose i Danmark (tabel 24.2.1). Præ-
valensraten for artrose stiger med alderen, og artrose ses hyppigst blandt personer på 85 år eller derover, hvor
raten er 42.360 per 100.000 hos mænd og 64.228 per 100.000 hos kvinder. Det højeste antal personer med
artrose findes i aldersgruppen 55-64 år.
Tabel 24.2.1 Artrose. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
1.030
2.921
7.824
17.332
28.223
33.533
38.146
42.360
15.792
∙
1.292
2.776
9.198
22.712
40.493
49.896
59.090
64.228
23.499
Mænd
∙
3.066
9.364
30.566
63.529
95.318
75.460
38.223
10.175
325.701
Antal
Kvinder
∙
3.687
8.863
35.228
81.816
136.237
117.768
79.935
30.735
494.269
I alt
∙
6.753
18.227
65.794
145.345
231.555
193.228
118.158
40.910
819.970
Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 24.2.2). Hvis
hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for artrose som personer med mellemlang/lang uddannelse,
ville prævalensen af artrose årligt have været 79.149 og 42.528 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis
mænd og kvinder, svarende til 27,8 % og 10,0 % af alle prævalente tilfælde på grund af artrose blandt henholds-
vis mænd og kvinder. Den sociale ulighed kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra
prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau.
Tabel 24.2.2 Artrose. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og ud-
dannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra prævalens
Prævalens
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
90.631
150.843
43.474
284.948
172.641
168.023
86.312
426.976
Antal
Mænd Kvinder
35.424
43.725
–
79.149
29.595
12.933
–
42.528
Andel (%)
Mænd Kvinder
39,1
29,0
–
27,8
17,1
7,7
–
10,0
356
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0357.png
Kapitel 24
Artrose
24.3
Artrose og indlæggelser
Der registreres årligt 8.780 indlæggelser blandt mænd og 11.950 blandt kvinder med artrose som aktionsdiagno-
se (tabel 24.3.1). Størstedelen af indlæggelser på grund af artrose ses blandt voksne på 45 år eller derover.
Artrose er årsag til 2,2 % af alle somatiske indlæggelser og 3,9 % af alle somatiske indlæggelser i aldersgruppen
65-74 år.
Tabel 24.3.1 Artrose, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og andelen af alle indlæggelser fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
22
88
354
1.068
2.261
3.187
1.577
223
8.780
∙
27
62
323
1.185
2.754
4.288
2.748
563
11.950
∙
49
150
677
2.253
5.015
7.475
4.325
786
20.730
Andel (%) af alle indlæggelser
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,1
0,3
0,9
1,8
2,6
3,1
2,1
0,8
2,0
∙
0,1
0,1
0,6
1,9
3,7
4,8
3,5
1,2
2,5
∙
0,1
0,2
0,7
1,9
3,1
3,9
2,9
1,0
2,2
De højeste antal indlæggelser ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel
24.3.2). Hvis hele befolkningen havde samme indlæggelsesmønster på grund af artrose som personer med mel-
lemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 1.808 og 235 færre indlæggelser blandt henholdsvis mænd
og kvinder, svarende til 22,0 % og 2,2 % af alle somatiske indlæggelser på grund af artrose blandt henholdsvis
mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed blandt mænd, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af
ekstra indlæggelser blandt mænd i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens. Der ses ingen nævne-
værdig social ulighed i indlæggelser blandt kvinder på grund af artrose.
Tabel 24.3.2 Artrose, somatiske indlæggelser. Antal indlæggelser og ekstra indlæggelser i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for
2010-2012
Ekstra indlæggelser
Indlæggelser
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
2.734
4.270
1.196
8.200
4.810
4.112
1.958
10.880
Antal
Mænd Kvinder
685
1.123
–
1.808
30
205
–
235
Andel (%)
Mænd Kvinder
25,1
26,3
–
22,0
0,6
5,0
–
2,2
24.4
Artrose og ambulante hospitalsbesøg
Der registreres årligt 117.823 ambulante hospitalsbesøg med artrose som aktionsdiagnose, og flest ses blandt
kvinder (tabel 24.4.1). En ud af tre ambulante hospitalsbesøg ses i aldersgruppen 65-74 år. Artrose er årsag til
1,4 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg.
357
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0358.png
Kapitel 24
Artrose
Tabel 24.4.1 Artrose, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og andelen af alle ambulan-
te hospitalsbesøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
292
913
3.282
8.071
13.019
15.117
6.940
1.067
48.701
∙
363
713
3.212
9.864
17.968
22.034
12.403
2.565
69.122
∙
655
1.626
6.494
17.935
30.987
37.151
19.343
3.632
117.823
Andel (%) af alle ambulante besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,2
0,4
0,9
1,5
1,7
1,7
1,4
0,9
1,4
∙
0,1
0,1
0,5
1,4
2,1
2,5
2,3
1,5
1,4
∙
0,1
0,2
0,6
1,4
1,9
2,1
1,9
1,3
1,4
De højeste antal ambulante hospitalsbesøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannel-
se (tabel 24.4.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for ambulante hospitalsbesøg på grund af
artrose som personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 8.536 og 248 færre ambulante
hospitalsbesøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 19,1 % og 0,4 % af alle somatiske ambulante
hospitalsbesøg på grund af artrose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Der ses altså social ulighed blandt
mænd, dog uden en nævneværdig gradient, idet andelen af ekstra ambulante hospitalsbesøg ikke falder gradvist
med stigende uddannelse de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens. Der ses ingen nævneværdig
social ulighed i ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder.
Tabel 24.4.2 Artrose, somatiske ambulante hospitalsbesøg. Antal ambulante hospitalsbesøg og ekstra ambulante hospi-
talsbesøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt
personer i aldersgruppen 30-84 år for 2010-2012
Ambulante besøg
Ekstra ambulante besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
13.468
24.358
6.939
44.765
25.174
24.998
12.531
62.703
Antal
Mænd Kvinder
2.334
6.202
–
8.536
-1.032
1.280
–
248
Andel (%)
Mænd Kvinder
17,3
25,5
–
19,1
-4,1
5,1
–
0,4
24.5
Artrose og skadestuebesøg
Artrose er årligt kun registreret med 481 skadestuebesøg (tabel 24.5.1).
358
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0359.png
Kapitel 24
Artrose
Tabel 24.5.1 Artrose, somatiske skadestuebesøg. Antal skadestuebesøg og andelen af alle skadestuebesøg fordelt efter
køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
2
5
11
35
37
52
32
16
190
∙
2
3
11
30
53
69
70
53
291
∙
4
8
22
65
90
121
102
69
481
Andel (%) af alle skadestuebesøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
0,1
∙
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
0,1
24.6
Artrose og primærsektor
For artrose er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og
kiropraktor baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg hos alment praktiserende læge er opgjort som et merforbrug
i gruppen af personer med artrose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersforde-
ling og ens sygelighed fraset artrose.
Personer med artrose har årligt 2,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden artrose
(tabel 24.6.1). Langt størstedelen af besøg ses blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses blandt personer i
aldersgruppen 55-74 år. De flere besøg blandt personer med artrose udgør 7,9 % af alle besøg hos alment prak-
tiserende læge. Blandt kvinder i aldersgruppen 55-84 er et ud af syv besøg hos alment praktiserende læge på
grund af artrose.
Tabel 24.6.1 Artrose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende
læge fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
7.960
23.054
68.250
167.809
243.867
226.281
123.619
27.226
888.066
Antal besøg
Kvinder
∙
8.862
34.808
117.697
294.474
458.379
467.007
344.892
98.471
1.824.590
I alt
∙
16.822
57.862
185.947
462.283
702.246
693.288
468.511
125.697
2.712.656
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,9
2,0
4,1
8,1
9,4
8,9
7,4
4,8
6,8
∙
0,4
1,2
3,7
9,5
14,1
15,1
14,3
7,4
8,6
∙
0,6
1,4
3,9
9,0
12,0
12,3
11,5
6,6
7,9
Personer med artrose har årligt 1,3 mio. flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden artrose
(tabel 24.6.2). Langt størstedelen af besøg ses blandt kvinder, og de højeste antal besøg ses blandt personer i
aldersgruppen 55-74 år. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt personer med artrose udgør
16,9 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut, 10,5 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut
359
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0360.png
Kapitel 24
Artrose
blandt mænd og 20,7 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt kvinder. Andelen af besøg hos
kiropraktor eller fysioterapeut er generelt langt større blandt kvinder.
Tabel 24.6.2 Artrose. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder
for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
3.385
12.828
33.242
35.914
90.690
79.117
36.791
6.797
298.764
Antal besøg
Kvinder
∙
3.999
28.421
71.334
183.654
296.213
269.663
107.573
47.787
1.008.644
I alt
∙
7.384
41.249
104.576
219.568
386.903
348.780
144.364
54.584
1.307.408
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
2,6
4,8
6,9
6,5
15,3
15,6
14,6
12,3
10,5
∙
2,0
6,2
9,1
18,5
28,0
32,3
25,9
35,4
20,7
∙
2,2
5,7
8,3
14,2
23,5
26,0
21,6
28,7
16,9
De højeste antal besøg hos alment praktiserende læge ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort
uddannelse (tabel 24.6.3). Hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af artrose som perso-
ner med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 218.775 færre besøg, svarende til 43,0 % og
21,1 % af alle besøg på grund af artrose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder
kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg falder med stigende uddannelsesni-
veau, mens der blandt mænd ikke ses en gradient i uligheden, idet andelen af ekstra besøg i de to grupper med
kortest uddannelse næsten er ens.
Tabel 24.6.3 Artrose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddan-
nelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
84.232
139.630
27.434
251.296
246.192
190.550
87.302
524.044
Antal
Mænd Kvinder
39.770
79.280
68.291
31.434
–
–
108.061 110.714
Andel (%)
Mænd Kvinder
47,2
48,9
–
43,0
32,2
16,5
–
21,1
24.7
Artrose og førtidspensioner
Artrose er årligt årsag til 517 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fem ses blandt kvinder (tabel 24.7.1). Antal-
let af nytilkendte førtidspensioner på grund af artrose stiger med alderen. Artrose er årsag til 3,2 % af alle nytil-
kendelser og 7,0 % af alle nytilkendelser blandt personer i aldersgruppen 55-64 år.
360
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0361.png
Kapitel 24
Artrose
Tabel 24.7.1 Artrose. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af artrose og andelen af alle nytilkendte førtidspensi-
oner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
1
10
67
129
207
1
2
18
102
187
310
1
3
28
169
316
517
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,7
2,8
5,7
2,7
0,2
0,3
1,0
3,6
8,2
3,7
0,1
0,2
0,8
3,3
7,0
3,2
De fleste nytilkendte førtidspensioner ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse
(tabel 24.7.2). Hvis hele befolkningen havde samme mønster for førtidspensionering på grund af artrose som
personer med mellemlang/lang uddannelse, ville der årligt have været 148 og 165 færre nytilkendte førtidspensi-
oner blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 85,5 % og 67,1 % af alle nytilkendte førtidspensioner på
grund af artrose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den sociale ulighed blandt kvinder kendetegnes ved, at
der er en gradient, således at andelen af ekstra nytilkendte førtidspensioner falder med stigende uddannelsesni-
veau. Blandt mænd er der ingen nævneværdig gradient i uligheden, idet andelen af ekstra nytilkendte førtidspen-
sioner i de to grupper med kortest uddannelse næsten er ens.
Tabel 24.7.2 Artrose. Antal nytilkendte førtidspensioner og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til mellem-
lang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen 30-64
år for 2010-2012
Ekstra førtidspensioner
Førtidspensioner
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
78
90
5
173
126
96
24
246
Antal
Mænd Kvinder
72
76
–
148
103
62
–
165
Andel (%)
Mænd Kvinder
92,3
84,4
–
85,5
81,7
64,6
–
67,1
24.8
Artrose og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af artrose beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af per-
soner med artrose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og ens syge-
lighed fraset artrose.
Erhvervsaktive personer med artrose har årligt 3,3 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden artrose
(tabel 24.8.1). Størstedelen af sygedage ses blandt kvinder, og fleste sygedage ses i aldersgruppen 45-54 år.
Sygedagene blandt personer med artrose udgør 12,0 % af alle sygedage.
361
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0362.png
Kapitel 24
Artrose
Tabel 24.8.1 Artrose. Antal sygedage blandt personer med artrose for alle erhvervsaktive og andelen af alle sygedage
fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
22.183
87.361
321.541
642.689
463.473
1.537.247
30.830
75.320
486.108
681.809
535.248
1.809.315
I alt
53.013
162.681
807.649
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
3,2
4,3
10,9
18,9
17,8
13,2
4,0
2,5
10,1
14,1
11,1
11,1
4,0
3,4
10,9
16,3
18,7
12,0
1.324.498
998.721
3.346.562
24.9
Artrose og sundhedsøkonomi
Hvert år koster artrose 2.438,0 mio. kr. i behandling, og af tabel 24.9.1 fremgår det, hvordan omkostningerne
fordeler sig på forskellige dele af sundhedsvæsenet. Omkostningerne er størst blandt kvinder (62 % af de samle-
de omkostninger) sammenlignet med mænd. De største omkostninger ses i aldersgruppen 65-84 år for både
mænd og kvinder. Indlæggelser udgør godt halvdelen af de samlede omkostninger. Ambulante hospitalsbesøg
udgør 13 % af de samlede omkostninger, mens der stort set ikke er omkostninger forbundet med skadestuebe-
søg. Omkostninger til primærsektor (besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor) udgør 22
% og receptpligtig medicin udgør 13 % af de samlede omkostninger til behandling af artrose.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor artrose er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,
beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død, og nettoomkostningerne er
derfor lig de samlede omkostninger (tabel 24.9.2).
Tabel 24.9.1 Artrose. Omkostninger til behandling fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for
2010-2012*
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
16,8
224,8
451,8
33,5
726,9
1.260,9
∙
13,6
79,6
83,7
6,0
182,9
311,4
∙
0,0
0,1
0,1
0,0
0,2
0,4
∙
40,8
177,8
151,1
19,9
389,6
537,8
∙
11,3
85,7
109,4
12,3
218,7
327,5
∙
18,6
193,9
307,9
13,6
534,0
∙
15,0
58,8
52,3
2,4
128,5
∙
0,0
0,1
0,1
0,0
0,2
∙
21,0
67,7
56,3
3,2
148,2
∙
8,8
47,6
47,1
5,2
108,7
Indlæggelser
Ambulante besøg Skadestuebesøg Primærsektor
Medicin
*Primærsektor og medicin er opgjort for år 2010
362
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0363.png
Kapitel 24
Artrose
Tabel 24.9.2 Artrose. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger
Nettoomkostninger
Alder
grundet tidlig død
Mænd
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
00-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
63,4
368,1
463,7
24,5
919,7
∙
82,5
567,9
796,1
71,7
1.518,2
2.438,0
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
∙
63,4
368,1
463,7
24,5
919,7
0,0
∙
82,5
567,9
796,1
71,7
1.518,2
2.438,0
24.10
Artrose og produktionstab
Hvert år koster artrose 2.169,0 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 24.10.1). Omkostningerne er større for
mænd i forhold til kvinder og er klart størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Artrose er årsag til produkti-
onstab på 939,2 mio. kr. på grund af sygedage og 1.229,7 mio. kr. på grund af førtidspensioner.
Da der ikke eller kun sjældent registreres dødsfald, hvor artrose er anført som den tilgrundliggende dødsårsag,
beregnes der ikke besparelser i det fremtidige sundhedskonsum grundet tidlig død.
Tabel 24.10.1 Artrose. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder.
Sygedage er opgjort for år 2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for 2010-
2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Sygedage
Førtidspension
105,6
352,8
458,4
138,2
342,5
480,7
939,2
72,1
492,9
565,0
105,4
559,3
664,7
1.229,7
I alt
177,7
845,8
1.023,5
243,7
901,8
1.145,5
2.169,0
363
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 24
Artrose
24.11
Kommentarer til resultater
På grund af den høje artroseforekomst fylder artrose meget på langt de fleste byrdemål i denne rapport, specielt
på indlæggelser, primærsektoren, sygedage samt omkostninger til behandling og pleje. I lyset af, at svær over-
vægt og fysisk inaktivitet er et voksende folkesundhedsproblem i kombination med den stigende levealder, tyder
det på, at artrose vil blive mere udbredt (7, 8). Forekomsten af artrose varierer betydeligt alt efter opgørelsesme-
tode. Registeroplysninger fra sygehusvæsenet kan ikke alene bruges til at opgøre forekomst, idet sygdommen
langt fra altid giver anledning til indlæggelse eller ambulante hospitalsbesøg. I denne rapport er artrose i tillæg til
opgørelser fra Landspatientregisteret opgjort ud fra selvrapporterede spørgeskemadata fra Den Nationale Sund-
hedsprofil 2010. Det betyder, at den enkelte persons tolkning af symptomer, smertetærskel og oplevelse af be-
svær har betydning for, hvad der rapporteres. En undersøgelse har imidlertid vist, at der er ganske god overens-
stemmelse mellem selvrapporteret artrose og resultaterne af kliniske undersøgelser for sygdommen (9). I dag kan
diagnosen artrose stilles ud fra kliniske kriterier, og der stilles i Danmark ikke krav om billeddiagnostik for diagno-
sen knæartrose (10). Der vil dog formentlig være mange ikke-diagnosticerede tilfælde af artrose i befolkningen,
idet der er dårlig sammenhæng mellem symptomer og strukturelle forandringer, og i det at sygdommen udvikles
under lang tid og progredierer med forskellig grad og hastighed. Der er også stor forskel på, hvor mange gener
sygdommen giver. Et svensk befolkningsstudie viser, at blandt personer med symptomer og røntgenologiske
artroseforandringer i knæ var det kun halvdelen, der havde set en læge og fået diagnosen artrose (11).
I primærsektoren og på indlæggelser fylder artrose meget. Til knæartrose anbefales et behandlingsforløb, som
starter med patientuddannelse, superviseret træning hos fysioterapeut og vægttab, hvis der er brug for det. Den
forventede smertelindrende effekt er moderat og større end fra farmakologisk smertelindring. Ved behov skal
basisbehandlingen kompletteres med farmakologisk smertelindring, biomekanisk korrektion eller ganghjælpemid-
del (10). Ved sværere slidgigt kan operation blive aktuelt, hvilket vil indbefatte indlæggelse og efterfølgende am-
bulant kontrol eller genoptræning i sygehusregi. En rapport om de samfundsmæssige omkostninger ved artrose
viser, at det især er behandling i sundhedsvæsnet, der udgør en økonomisk byrde (12). Omkostninger til indlæg-
gelser udgør halvdelen af de samlede omkostninger til behandling af artrose fundet i nærværende rapport. Desu-
den afspejles de mange læge- og fysioterapeut/kiropraktorbesøg blandt personer med artrose i sundhedsøkono-
mien, hvor artrose er den sygdom, der bidrager med de tredjestørste omkostninger til primærsektoren.
For alle sygdomsbyrdemål for artrose er kvinder mest belastet. Det er kendt, at kvinder rammes oftere og mere
alvorligt end mænd. Både hormonelle forhold, lavere muskel- og knoglestyrke samt et mindre volumen af led-
brusk er mulige forklaringer på kønsforskellen (7).
På alle byrdemål er den sociale ulighed langt mere markant blandt mænd end blandt kvinder. For byrdemålene
prævalens, indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg er den sociale ulighed meget lille eller stort set ikke-
eksisterende for kvinder, mens der for byrdemålene alment praktiserende læge og førtidspension er en betydelig
social ulighed blandt kvinder, om end stadig ikke så udtalt som blandt mænd. Den sociale ulighed kan til dels
forklares ved, at kortuddannede generelt har mere fysisk belastende arbejde, hvilket er forbundet med en højere
forekomst af slidgigt. Denne sammenhæng ser ud til at være mest markant for mænd (13). Det er især erhverv,
der involverer gentagne bevægelser, der udgør en risiko (8). Mænd i byggebranchen har eksempelvis en øget
risiko for artrose i knæene (14), mens landmænd har en øget risiko for artrose i hoften (15). En anden mekanisme
bag den sociale gradient kan være, at overvægt er en væsentlig risikofaktor for artrose, som også ses hyppigere i
grupper med kort uddannelse (16).
24.12
Metode
I denne rapport er artrose, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål, der er tale om, defineret ud fra koder fra den 10.
version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10) eller ud fra et spørgsmål om artrose fra Den Nationale
Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 24.12.1.
364
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0365.png
Kapitel 24
Artrose
Tabel 24.12.1 Diagnoseklassifikation af artrose samt spørgsmål angående artrose fra Den
Nationale Sundhedsprofil 2010
Sygdom
Slidgigt i flere led
Slidgigt i hofte
Slidgigt i knæ
Slidgigt i tomlens rodled
Andre former for slidgigt
Andre deformerende rygsygdomme
Slidgigt i rygsøjle
Andre sygdomme i rygsøjle
Sygdomme i rygsøjle ved sygdomme klassificeret andet steds
Spørgsmål
Har du slidgigt?
ICD-10
M15
M16
M17
M18
M19
M43
M47
M48
M49
Opgørelserne af prævalens af artrose er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har svaret
”ja, det har jeg nu” eller ”ja, det har jeg haft tidligere” og samtidig har svaret, at de stadig har eftervirkninger, til
spørgsmålet om de har slidgigt. Spørgsmålet er formuleret i tabel 24.12.1 (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere
forklaring).
Der er ingen dødsfald på grund af artrose, og derfor indeholder dette kapitel ikke opgørelser af dødsfald, tab i
middellevetid og tabte leveår.
Opgørelserne af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg på grund af artrose er baseret på
Landspatientregisterets somatiske del og er opgjort ved at udtrække alle kontakter med de aktionsdiagnoser, som
er angivet i tabel 24.12.1. Andelen af de samlede årlige indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestue-
besøg er ligeledes beregnet.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af artrose benyt-
tes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et merforbrug
af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med artrose sam-
menlignet med en gruppe af personer, der ikke har artrose, udvalgt således, at køns- og aldersfordelingerne og
øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af artrose anvendes sygedage og førtidspensioner.
Antallet af sygedage på grund af artrose opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver årsagen
til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med artrose i forhold til personer uden artrose. Der er kun
talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af artrose er fundet i Ankestyrel-
sens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår af registret.
Ved opgørelserne af omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet på grund af artrose benyttes Landspatient-
registerets afregningsdata (DRG og DAGS) samt bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra medicinudgif-
ter inden for ATC-grupperne B01, D07, H02, M01, M02, M09, N02, R05 og S01 er opgjort på baggrund af Læge-
middelstatistikregisteret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med artrose og en udvalgt grup-
pe af personer uden artrose.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
365
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 24
Artrose
24.13
1.
Referencer
Cross M, Smith E, Hoy D, Nolte S, Ackerman I, Fransen M, et al. The global burden of hip and knee
osteoarthritis: estimates from the global burden of disease 2010 study. Ann Rheum Dis.
2014;73(7):1323-30.
Vos T, Flaxman AD, Naghavi M, Lozano R, Michaud C, Ezzati M, et al. Years lived with disability (YLDs)
for 1160 sequelae of 289 diseases and injuries 1990-2010: a systematic analysis for the Global Burden
of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2163-96.
Sundhedsstyrelsen. Slidgigt - fakta og forebyggelse. København: 2005.
Øiestad BE, Juhl CB, Eitzen I, Thorlund JB. Knee extensor muscle weakness is a risk factor for
development of knee osteoarthritis. A systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage.
2015;23(2):171-7.
Zhang Y, Jordan JM. Epidemiology of osteoarthritis. Clin Geriatr Med. 2010;26(3):355-69.
Gigtforeningen. Slidgigt. [02-12-2014]. www.gigtforeningen.dk/viden+om+gigt/diagnoser/slidgigt.
Johnson VL, Hunter DJ. The epidemiology of osteoarthritis. Best Pract Res Clin Rheumatol.
2014;28(1):5-15.
Neogi T, Zhang Y. Epidemiology of osteoarthritis. Rheum Dis Clin North Am. 2013;39(1):1-19.
March LM, Schwarz JM, Carfrae BH, Bagge E. Clinical validation of self-reported osteoarthritis.
Osteoarthritis Cartilage. 1998;6(2):87-93.
Sundhedsstyrelsen. Knæartrose - nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer.
København: 2012.
Englund M, Turkiewicz A. Artros allt vanligare folksjukdom. Lakartidningen. 2014;111(21):930-1.
Johnsen NFK, M. B.;Davidsen, M.;Juel, K. De samfundsmæssige omkostninger ved artrose: Statens
Institut for Folkesundhed; 2014.
Andersen S, Thygesen LC, Davidsen M, Helweg-Larsen K. Cumulative years in occupation and the risk
of hip or knee osteoarthritis in men and women: a register-based follow-up study. Occup Environ Med.
2012;69(5):325-30.
Jensen LK, Mikkelsen S, Loft IP, Eenberg W. Work-related knee disorders in floor layers and carpenters.
J Occup Environ Med. 2000;42(8):835-42.
Thelin A, Vingård E, Holmberg S. Osteoarthritis of the hip joint and farm work. Am J Ind Med.
2004;45(2):202-9.
Christensen A, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen
siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
366
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0367.png
Kapitel 25
Osteoporose
25 OSTEOPOROSE
I Danmark lever 130.000 personer med osteoporose, når opgørelserne baseres på Den Nationale
Sundhedsprofil 2010.
Personer med osteoporose har årligt 470.000 flere besøg hos alment praktiserende læge og 200.000
flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden osteoporose.
Osteoporose er årligt årsag til 40 nytilkendte førtidspensioner.
Erhvervsaktive personer med osteoporose har årligt 230.000 flere sygedage end erhvervsaktive perso-
ner uden osteoporose.
Hvert år er omkostningerne for osteoporose til primærsektor og medicin 120 mio. kr. Tidlig død på grund
af osteoporose resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling på 20 mio. kr.
Hvert år koster osteoporose 140 mio. kr. på grund af tabt produktion.
25.1
Indledning
Osteoporose er en skeletsygdom karakteriseret ved nedsat knoglestyrke og deraf øget risiko for knoglebrud (1).
Der er ingen symptomer ved osteoporose, og sygdommen opdages derfor ofte først, når der opstår et brud, som
kan opstå ved selv mindre uheld eller fald. De hyppigste brud på grund af osteoporose er brud på hofte, ryg-
hvirvler, lårbenshals eller underarm. Kvinder over 50 år rammes oftest, men flere og flere mænd får også syg-
dommen (2), og omtrent hver anden kvinde og hver fjerde mand over 50 år vil opleve mindst et knoglebrud på
grund af osteoporose (3). Personer med lavt BMI, lavt kalcium- og D-vitaminindtag, stort alkoholforbrug, lavt fy-
sisk aktivitetsniveau, samt personer, der ryger eller er i behandling med binyrebarkhormon, er i øget risiko for at
få osteoporose. Ligeledes er kvinder med tidlig menopause i øget risiko for osteoporose (2). Genetiske faktorer er
desuden vigtige risikofaktorer og bestemmende for cirka 50 % af den individuelle variation i udviklingen af oste-
oporose (4).
Hoftefraktur er en kendt indikator for osteoporose, og i perioden 1997-2006 faldt forekomsten af hoftefraktur i
Danmark med cirka 20 % i lighed med udviklingen i andre nordeuropæiske lande. Denne udvikling forklares del-
vist med en stor stigning i brugen af osteoporosemedicin, men i højere grad formodes det at skyldes, at færre
ældre har et lavt BMI. Også forbedret D-vitamin-status, generelt forbedret helbred, færre rygere blandt ældre
samt kommunernes tilbud om forebyggende hjemmebesøg er medvirkende faktorer til det observerede fald (5).
Med det stigende antal ældre borgere i den danske befolkning, forventes der dog en stigning i antallet af knog-
lebrud i de kommende år, såfremt indsatsen omkring osteoporose forbliver uændret (2, 6)
367
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0368.png
Kapitel 25
Osteoporose
25.2
Forekomst af osteoporose
I denne rapport er antallet af personer, der lever med osteoporose (prævalensen) opgjort ved personer, der i Den
Nationale Sundhedsprofil 2010 har angivet, at de har eller har haft osteoporose. Baseret på disse opgørelser
lever 21.469 mænd og 111.061 kvinder med osteoporose i Danmark (tabel 25.2.1). Prævalensraten af osteopo-
rose stiger med alderen og flest tilfælde ses blandt personer på 85 år eller derover. Det højeste antal personer
med osteoporose ses i aldersgruppen 65-84 år.
Tabel 25.2.1 Osteoporose. Prævalens, rate per 100.000 og antal fordelt efter køn og alder for år 2010
Prævalens
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Rate per 100.000
Mænd
Kvinder
∙
237
296
405
921
1.370
2.350
3.979
5.009
1.047
∙
238
354
560
2.404
6.921
14.020
24.114
29.020
5.350
Mænd
∙
704
948
1.577
3.359
4.573
5.229
3.889
1.190
21.469
Antal
Kvinder
∙
678
1.129
2.146
8.621
22.710
32.144
30.808
12.825
111.061
I alt
∙
1.382
2.077
3.723
11.980
27.283
37.373
34.697
14.015
132.530
Den højeste prævalens ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 25.2.2). Hvis
hele befolkningen havde samme sygdomsmønster for osteoporose som personer med mellemlang/lang uddan-
nelse, ville der årligt have været 4.464 og 6.408 færre prævalente tilfælde blandt henholdsvis mænd og kvinder,
svarende til 27,0 % og 7,1 % af alle prævalente tilfælde på grund af osteoporose blandt henholdsvis mænd og
kvinder. Den sociale ulighed blandt mænd kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra
prævalente tilfælde falder med stigende uddannelsesniveau. I den mindre ulighed blandt kvinder ses ingen uden
gradient, idet andelen af ekstra prævalente tilfælde i de to grupper med længest uddannelse næsten er ens.
Tabel 25.2.2 Osteoporose. Prævalens og ekstra prævalens i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og
uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra prævalens
Prævalens
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd Kvinder
6.189
7.906
2.456
16.551
42.748
31.941
15.764
90.453
Antal
Mænd Kvinder
2.682
1.782
–
4.464
6.074
334
–
6.408
Andel (%)
Mænd Kvinder
43,3
22,5
–
27,0
14,2
1,0
–
7,1
25.3
Osteoporose og dødelighed
Der er i 2010-2012 i gennemsnit årligt registreret 95 dødsfald med osteoporose som tilgrundliggende dødsårsag.
Ni ud af ti af disse dødsfald er blandt kvinder, og syv ud af ti er blandt personer på 85 år eller derover. Antallet af
dødsfald på grund af osteoporose er underestimeret, da dødsfald efter for eksempel en hoftefraktur ofte vil blive
registreret med frakturen som dødsårsag, selvom årsagen til frakturen er osteoporose. Ud fra dødsårsagsregiste-
ret er det ikke muligt at afgøre, hvor mange frakturer, der skyldes osteoporose.
368
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0369.png
Kapitel 25
Osteoporose
25.4
Osteoporose og primærsektor
For osteoporose er forbruget i primærsektoren opgjort ved besøg hos alment praktiserende læge, kiropraktor og
fysioterapeut baseret på Sygesikringsregisteret. Besøg i primærsektoren er opgjort som et merforbrug i gruppen
af personer med osteoporose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og
ens sygelighed fraset osteoporose.
Personer med osteoporose har årligt 466.756 flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden
osteoporose (tabel 25.4.1). Langt de fleste besøg ses blandt kvinder og flest i aldersgruppen 65-84 år. De flere
besøg hos alment praktiserende læge blandt personer med osteoporose udgør 1,4 % af alle besøg hos alment
praktiserende læge, hvilket dækker over 0,8 % af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd og 1,7
% af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder.
Tabel 25.4.1 Osteoporose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiseren-
de læge fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Antal besøg
Mænd
Kvinder
∙
1.475
1.653
3.356
25.732
19.696
15.229
24.668
12.605
104.414
∙
2.368
2.532
11.302
37.683
68.058
90.961
103.062
46.376
362.342
I alt
∙
3.843
4.185
14.658
63.415
87.754
106.190
127.730
58.981
466.756
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
0,2
0,1
0,2
1,2
0,8
0,6
1,5
2,2
0,8
∙
0,1
0,1
0,4
1,2
2,1
2,9
4,3
3,5
1,7
∙
0,1
0,1
0,3
1,2
1,5
1,9
3,1
3,1
1,4
Personer med osteoporose har årligt 204.310 flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut end personer uden
osteoporose, og langt flest besøg ses blandt kvinder (tabel 25.4.2). Antallet af besøg hos kiropraktor eller fysiote-
rapeut på grund af osteoporose er færre set i forhold til personer uden osteoporose i aldersgruppen 16-24 år
blandt både mænd og kvinder. Antallet af besøg er højest i aldersgruppen 75-84 år blandt mænd og i aldersgrup-
pen 65-74 år blandt kvinder. De flere besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt personer med osteoporose
udgør 2,6 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut, 0,9 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysiotera-
peut blandt mænd og 3,7 % af alle besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut blandt kvinder.
369
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0370.png
Kapitel 25
Osteoporose
Tabel 25.4.2 Osteoporose. Antal besøg hos kiropraktor eller fysioterapeut og andelen af alle besøg fordelt efter køn og
alder for år 2010
Alder
0-15
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75-84
85-
I alt
Mænd
∙
-516
1.853
2.121
5.913
8.325
-6.390
13.568
1.313
26.187
Antal besøg
Kvinder
∙
-839
5.000
13.244
24.759
47.926
59.015
17.955
11.063
178.123
I alt
∙
-1.355
6.853
15.365
30.672
56.251
52.625
31.523
12.376
204.310
Andel (%) af alle besøg
Mænd
Kvinder
I alt
∙
-0,4
0,7
0,4
1,1
1,4
-1,3
5,4
2,4
0,9
∙
-0,4
1,1
1,7
2,5
4,5
7,1
4,3
8,2
3,7
∙
-0,4
0,9
1,2
2,0
3,4
3,9
4,7
6,5
2,6
De højeste antal besøg ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse (tabel 25.4.3). Hvis
hele befolkningen havde samme besøgsmønster på grund af osteoporose som personer med mellemlang/lang
uddannelse, ville der årligt have været 12.412 og 1.404 færre besøg blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-
rende til 46,0 % og 1,5 % af alle besøg på grund af osteoporose blandt henholdsvis mænd og kvinder. Den mar-
kante sociale ulighed blandt mænd kendetegnes ved, at der er en gradient, således at andelen af ekstra besøg
falder med stigende uddannelsesniveau. Der ses ingen nævneværdig social ulighed i besøg hos alment praktise-
rende læge blandt kvinder.
Tabel 25.4.3 Osteoporose. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang
uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau blandt personer i aldersgruppen 30-84 år for år 2010
Ekstra besøg
Besøg
i forhold til mellemlang/lang uddannelse
Uddannelsesniveau
Grundskole
Kort uddannelse
Mellemlang/lang uddannelse
I alt
Antal
Mænd
Kvinder
11.211
12.910
2.838
26.959
46.148
31.106
16.571
93.825
Antal
Mænd Kvinder
6.879
5.533
–
12.412
2.208
-804
–
1.404
Andel (%)
Mænd Kvinder
61,4
42,9
–
46,0
4,8
-2,6
–
1,5
25.5
Osteoporose og førtidspensioner
Osteoporose er årligt årsag til 40 nytilkendte førtidspensioner, og tre ud af fire ses blandt kvinder (tabel 25.5.1).
Antallet af nytilkendte førtidspensioner på grund af osteoporose stiger med alderen. Osteoporose er årsag til 0,3
% af alle nytilkendelser.
370
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0371.png
Kapitel 25
Osteoporose
Tabel 25.5.1 Osteoporose. Antal nytilkendte førtidspensioner på grund af osteoporose og andelen af alle nytilkendte
førtidspensioner fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0
1
0
4
6
11
0
1
1
7
20
29
0
2
1
11
26
40
Andel (%) af alle førtidspensioner
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
0,1
0,0
0,2
0,3
0,1
0,0
0,1
0,1
0,2
0,9
0,3
0,0
0,1
0,0
0,2
0,6
0,3
25.6
Osteoporose og sygedage
Sygedage er opgjort som fraværsdage for den erhvervsaktive del af befolkningen på baggrund af Sygedagpenge-
registeret. Antallet af sygedage på grund af osteoporose beregnes som et merforbrug af sygedage for gruppen af
personer med osteoporose sammenlignet med en gruppe af personer med samme køns- og aldersfordeling og
ens sygelighed fraset osteoporose.
Erhvervsaktive personer med osteoporose har årligt 227.784 flere sygedage end erhvervsaktive personer uden
osteoporose (tabel 25.6.1). Størstedelen af sygedage ses blandt kvinder, og flest sygedage ses i aldersgruppen
45-54 år. Sygedagene blandt personer med osteoporose udgør 0,8 % af alle sygedage, hvilket dækker over 0,6
% af alle sygedage blandt mænd og 1,0 % af alle sygedage blandt kvinder. Det lidt usystematiske mønster i de
yngste aldersgrupper må betragtes som tilfældige udsving.
Tabel 25.6.1 Osteoporose. Antal sygedage blandt personer med osteoporose for alle erhvervsaktive og andelen af alle
sygedage fordelt efter køn og alder for år 2010
Alder
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
I alt
Antal sygedage
Mænd
Kvinder
0
22.084
875
21.688
20.605
65.252
7.010
2.958
48.099
65.648
38.817
162.532
I alt
7.010
25.042
48.974
87.336
59.422
Andel (%) af alle sygedage
Mænd
Kvinder
I alt
0,0
1,1
0,0
0,6
0,8
0,6
0,9
0,1
1,0
1,4
0,8
1,0
0,5
0,5
0,7
1,1
1,1
0,8
227.784
25.7
Osteoporose og sundhedsøkonomi
Hvert år koster osteoporose 124,3 mio. kr. i primærsektor og medicin. Det har ikke har været muligt at opgøre
antallet af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg, hvorfor omkostningerne til disse ikke er
opgjort. Af tabel 25.7.1 fremgår det, hvordan omkostningerne fordeler sig på primærsektor og medicin. Omkost-
ningerne er størst blandt kvinder (84 % af de samlede omkostninger) sammenlignet med mænd. De største om-
kostninger ses i aldersgruppen 45-64 år for mænd og i aldersgruppen 65-84 år for kvinder. Tidlig død på grund af
osteoporose medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling på 17,3 mio. kr. (fremgår ikke af ta-
bellen).
371
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0372.png
Kapitel 25
Osteoporose
Tabel 25.7.1 Osteoporose. Omkostninger til primærsektor og medicin fordelt efter
køn og alder for år 2010
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Alder
Mænd
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Kvinder
0-15
16-44
45-64
65-84
85-
I alt
Total
∙
5,0
22,6
28,7
5,3
61,6
76,4
∙
-0,5
9,5
28,5
4,8
42,3
47,8
∙
4,5
32,1
57,3
10,1
104,0
124,3
∙
1,3
7,3
4,9
1,3
14,8
∙
0,3
1,6
3,3
0,3
5,5
∙
1,6
8,9
8,2
1,6
20,3
Primærsektor
Medicin
Omkostninger i alt
25.8
Osteoporose og produktionstab
Hvert år koster osteoporose 144,5 mio. kr. på grund af tabt produktion (tabel 25.8.1). Omkostningerne er større
blandt kvinder, og klart størst i den ældste aldersgruppe for begge køn. Osteoporose er årsag til produktionstab
på 55,1 mio. kr. på grund af sygedage og 87,8 mio. kr. på grund af førtidspensioner, mens død inden alder 66 år
på grund af osteoporose hvert år koster 1,7 mio. kr. på grund af tabt produktion. Størstedelen af det samlede pro-
duktionstab på grund af osteoporose skyldes altså førtidspensioner.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum som følge af personernes tidlige død. Dette
omfatter det gennemsnitlige privatforbrug og individuelle offentlige forbrug. De årlige besparelser i det fremtidige
konsum er beregnet til 74,6 mio. kr.
Tabel 25.8.1 Osteoporose. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Sygedage er opgjort for år
2010, mens førtidspension er årligt gennemsnit for 2010-2012
Alder
Mænd
16-44
45-65
I alt
Kvinder
16-44
45-65
I alt
Total
Sygedage
11,4
18,7
30,1
11,9
13,1
25,0
55,1
Omkostninger (mio. 2012-kr.)
Førtidspension
Tidlig død
7,4
27,0
34,4
7,9
45,5
53,4
87,8
0,0
0,0
0,0
0,0
1,7
1,7
1,7
I alt
18,8
45,7
64,5
19,8
60,2
80,0
144,5
372
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 25
Osteoporose
25.9
Kommentarer til resultater
Det er særdeles vanskeligt at opgøre prævalensen af osteoporose. Baseret på selvrapporterede data fra Den
Nationale Sundhedsprofil 2010 anslås det i denne rapport, at knap 133.000 danskere har osteoporose. Der for-
modes at være et stort antal udiagnosticerede personer, som skønsmæssigt ligger på mindst samme antal som
den kendte forekomst af sygdommen. Sundhedsstyrelsen har tidligere anslået, at der i Danmark er 300.000 per-
soner med osteoporose (7). Endvidere peger en undersøgelse af knoglemineraltæthed i befolkningen på, at der
formentlig er en massiv underdiagnosticering af osteoporose i Danmark. Over 40 % af kvinder og knap 18 % af
mænd over 50 år anslås at have en knoglemineraltæthed, der gør, at de opfylder WHO´s diagnostiske kriterium
for osteoporose (8). En undersøgelse med DXA-scanning viste, at 10 % af alle mænd i alderen 60-74 år har oste-
oporose. En meget lille andel af disse mænd angav i et spørgeskema forud for scanningen at have osteoporose
(9).
Der er årligt 95 dødsfald registreret med osteoporose som dødsårsag. En betydelig del af ældre mennesker, som
indlægges med hoftebrud, dør inden for det første år på grund af komplikationer efter bruddet og dermed som en
indirekte følge af sygdommen (10). Tilfælde, hvor den tilgrundliggende årsag er registreret som fraktur og ikke
osteoporose, indgår ikke i opgørelsen af dødsfald på grund af osteoporose, hvorfor antallet er underestimeret.
Der er årligt 11.000 hoftebrud i Danmark, og det anslås, at 85 % af personerne, der oplever et hoftebrud, har
osteoporose (11). Personer, der indlægges eller kommer på skadestuen med et hoftebrud som følge af osteopo-
rose, vil sandsynligvis sjældent optræde med aktionsdiagnosen osteoporose, men derimod med hoftebrud, og det
er ikke muligt at spore i Landspatientregisteret, hvilke frakturer der er relateret til osteoporose, idet dette ikke altid
registreres. Således er det ikke muligt at lave retvisende opgørelser af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg
samt skadestuebesøg på grund af osteoporose, hvorfor disse opgørelser er udeladt af denne rapport. Antallet af
nytilkendte førtidspensioner på grund af osteoporose antages derimod at være mere retvisende. Der ses dog i
gennemsnit årligt otte nytilkendte førtidspensioner på grund af hoftefraktur, som altså ikke er med i opgørelserne.
Fordelingen af frakturdiagnoser på køn og aldersgrupper er meget forskellig fra fordelingen af osteoporosediag-
noser (dobbelt så mange mænd som kvinder har en frakturdiagnose som årsag til førtidspension, og alderen for
førtidspension på grund af fraktur er lavere set i forhold til osteoporose). En mulig forklaring er, at mænd i højere
grad end kvinder har tungt fysisk arbejde og hyppigere får tilkendt pension, fordi det for den type arbejde kan
være vanskeligt at finde passende beskæftigelse, mens kvinder i højere grad kan omplaceres. En anden medvir-
kende forklaring kan være, at frakturerne kan være forårsaget af eksempelvis trafik- eller arbejdsulykker nærmere
end osteoporose, som i højere grad involverer mænd og yngre aldersgrupper.
Osteoporose udgør en betydelig økonomisk byrde i Danmark, men det har i denne rapport ud fra de anvendte
metoder ikke været muligt at opgøre omkostninger forbundet med indlæggelser, ambulante besøg, skadestue-
besøg og hjemmehjælp/praktisk hjælp. Det er fundet i et dansk studie, at særligt kommunerne har store udgifter til
hjemmepleje og rehabilitering på grund af osteoporose (12). Da Ældredokumentationen kun findes fra år 2011 og
frem, er det i denne rapport ikke muligt at opgøre omkostningerne til hjemmehjælp/praktisk hjælp for osteoporose,
idet der benyttes data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010. De sundhedsøkonomiske omkostninger for
osteoporose i denne rapport er dermed kun relateret til en lille del af behandlingsområdet i form af primærsektor
samt medicin, og de samlede omkostninger kan af denne årsag ikke sammenlignes med de øvrige sygdomme i
rapporten. Tidlig død på grund af osteoporose medfører besparelse af fremtidige omkostninger til behandling på
20 mio. kr.
Omkostninger til produktionstab på grund af osteoporose er små i forhold til de øvrige sygdomme, eftersom oste-
oporose særligt rammer efter den erhvervsaktive alder. Produktionstab på grund af tidlig død formodes dog, at
være underestimeret, idet der som tilgrundliggende dødsårsag udelukkende er anvendt osteoporose og ikke
frakturer, som i et vist omfang har osteoporose som årsag. Omvendt formodes det, at de fleste dødsfald grund af
osteoporoserelaterede frakurer finder sted i en sen alder, hvorfor bidraget til produktionstabet sandsynligvis ikke
ville have været stort
På alle byrdemål ses der en markant kønsforskel. Kvinder er særligt i risiko for at udvikle osteoporose af flere
årsager. Dels er kvinders maksimale knoglemasse mindre end mænds, og dels bevirker de hormonelle forandrin-
373
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0374.png
Kapitel 25
Osteoporose
ger i forbindelse med menopause, at der sker et tab af knoglemasse (7, 13). Imidlertid er osteoporose blandt
mænd et stigende problem (13). Kønsforskellen i førtidspensioner er knap så udtalt som i forekomsten af oste-
oporose, hvilket muligvis kan forklares med, at mænd i højere grad end kvinder har tungt fysisk arbejde, hvilket
kan bevirke, at en arbejdsmæssig omplacering af mænd er mere vanskelig end af kvinder.
Overordnet er de uddannelsesmæssige forskelle på byrdemålene relativt beskedne og ikke entydige. Der ses dog
en betragtelig social ulighed i prævalensen af osteoporose og i besøg hos alment praktiserende læge på grund af
osteoporose blandt mænd med en tydelig social gradient, således at andelen af prævalente tilfælde og andelen af
besøg hos alment praktiserende læge falder med stigende uddannelsesniveau. I en rapport fra Forebyggelses-
og Sundhedsministeriet er der ikke fundet social ulighed i prævalensen af osteoporose, hverken blandt mænd
eller blandt kvinder. I rapporten er prævalens opgjort via registre i modsætning til i nærværende rapport, der be-
nytter selvrapporterede data, hvilket betyder, at populationerne i de to rapporter er forskellige (14).
25.10
Metode
I denne rapport er osteoporose, alt efter hvilket sygdomsbyrdemål der er tale om, defineret ud fra koder fra den
10. version af WHO’s klassifikation af sygdomme (ICD-10) eller ud fra et spørgsmål om osteoporose fra Den
Nationale Sundhedsprofil 2010. Koderne og spørgsmålet fremgår af tabel 25.10.1.
Tabel 25.10.1 Diagnoseklassifikation af osteoporose samt
spørgsmål angående osteoporose fra Den Nationale Sundhedsprofil
2010
Sygdom
Osteoporose med patologisk fraktur
Osteoporose uden patologisk fraktur
Spørgsmål
Har du knogleskørhed (osteoporose)?
ICD-10
M80
M81
Opgørelserne af prævalens af osteoporose er baseret på personer, der i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har
svaret ”ja, det har jeg nu” eller ”ja, det har jeg haft tidligere” og samtidig har svaret, at de stadig har eftervirknin-
ger, på spørgsmålet, om de har knogleskørhed (osteoporose). Spørgsmålet er formuleret i tabel 25.10.1 (se kapi-
tel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Opgørelserne af dødsfald på grund af osteoporose er baseret på Dødsårsagsregisteret, og opgørelserne inklude-
rer alle dødsfald, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er osteoporose (tabel 25.10.1).
Det har ikke har været muligt at opgøre antallet af indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg,
idet aktionsdiagnosen ofte vil være eksempelvis hoftefraktur fremfor osteoporose.
Ved opgørelsen af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor på grund af osteoporose
benyttes Sygesikringsregisteret, hvor der ikke er knyttet diagnoser til den enkelte kontakt. Der er opgjort et mer-
forbrug af besøg hos alment praktiserende læge, fysioterapeut og kiropraktor i gruppen af personer med osteopo-
rose sammenlignet med en gruppe af personer, der ikke har osteoporose, udvalgt således, at køns- og aldersfor-
delingerne og øvrige sygelighed er ens i de to grupper (se kapitel 3 og kapitel 4 for yderligere forklaring).
Til opgørelserne af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af osteoporose anvendes sygedage og førtidspensioner.
Antallet af sygedage på grund af osteoporose opgøres ved hjælp af Sygedagpengeregisteret, der ikke angiver
årsagen til sygefraværet. Der er opgjort sygedage for personer med osteoporose i forhold til personer uden oste-
oporose. Der er kun talt sygedage for erhvervsaktive personer. Tildelingen af førtidspension på grund af osteopo-
rose er fundet i Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik, idet den tilgrundliggende diagnose for tildelingen fremgår
af registret. Det har ikke været muligt at opgøre social ulighed i førtidspension for osteoporose, da antallet af
nytilkendelser er for lavt.
374
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 25
Osteoporose
Ved opgørelserne af omkostninger til primærsektor benyttes bruttohonorarer fra Sygesikringsregisteret. Ekstra
medicinudgifter inden for ATC-grupperne A11, A12, G03 og M05 er opgjort på baggrund af Lægemiddelstatistik-
registeret ved differencen i forbruget mellem gruppen af personer med osteoporose og en udvalgt gruppe af per-
soner uden osteoporose.
Omkostninger til tabt produktion på grund af arbejdsmarkedsfravær i form af sygedage, førtidspension og døds-
fald er beregnet med udgangspunkt i humankapitalmetoden og en 4 % diskonteringsrate. Der er benyttet køns-
og aldersspecifikke lønniveauer, beskæftigelsesfrekvenser og overlevelsesrater.
375
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 25
Osteoporose
25.11
1.
2.
Referencer
The National Institutes of Health Consensus Development Panel. Osteoporosis prevention, diagnosis,
and therapy. JAMA. 2001;285(6):785-95.
Hernlund E, Svedbom A, Ivergård M, Compston J, Cooper C, Stenmark J, et al. Osteoporosis in the
European Union: medical management, epidemiology and economic burden. Arch Osteoporos.
2013;8(1-2):136.
Kanis JA, Johnell O, Oden A, Sembo I, Redlund-Johnell I, Dawson A, et al. Long-term risk of
osteoporotic fracture in Malmö. Osteoporos Int. 2000;11(8):669-74.
Jørgensen H, Tofteng C, Abrahamsen B, Langdahl B. Heritability of osteoporosis. Ugeskr Læger.
2005;167(9):1012-7.
Abrahamsen B, Vestergaard P. Declining incidence of hip fractures and the extent of use of anti-
osteoporotic therapy in Denmark 1997–2006. Osteoporos Int. 2010;21(3):373-80.
Dansk Knoglemedicinsk Selskab. Vejledning til udredning og behandling af osteoporose. 2009.
Sundhedsstyrelsen. Knogleskørhed - Fakta og forebyggelse. København: 2005.
Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Osteoporosis is markedly underdiagnosed: a nationwide study
from Denmark. Osteoporos Int. 2005;16(2):134-41.
Frost M, Wraae K, Abrahamsen B, Høiberg M, Hagen C, Andersen M, et al. Osteoporosis and vertebral
fractures in men aged 60-74 years. Age Ageing. 2012;41(2):171-7.
Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Increased mortality in patients with a hip fracture-effect of pre-
morbid conditions and post-fracture complications. Osteoporos Int. 2007;18(12):1583-93.
Brixen K, Overgaard S, Gram J, Ryg J, Rothmann M, Gudex C, et al. Systematisk forebyggelse og
behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud – en medicinsk teknologivurdering.
København: Sundhedsstyrelsen, 2012, Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2012; 12(6).
Hansen L, Mathiesen AS, Vestergaard P, Ehlers LH, Petersen KD. A health economic analysis of
osteoporotic fractures: who carries the burden? Arch Osteoporos. 2013;8(1-2):126.
Abrahamsen B, Hyldstrup L, Brixen K. Osteoporose hos mænd – diagnose og behandling. Ugeskr
Læger. 2005;167(8):901-5.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed
– kroniske og langvarige sygdomme. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
376
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 26
DALYs
26 DALYs
26.1
Global Burden of Disease Study: Sygdomsbyrdeestimater for Danmark
Sygdomsbyrdeestimater for 187 lande fra 1990 til 2010 blev opgjort i the Global Burden of Disease Study 2010
(GBD 2010) (1). Det omfattende globale studie af sygdomsbyrden fordelt på både sygdomme og risikofaktorer
måler sygdomsbyrden ved hjælp af Disability-Adjusted Life Years (DALYs), der giver forskere og politiske beslut-
ningstagere mulighed for at sammenligne forskellige sygdomme samt befolkningers sundhedsmæssige forhold på
tværs af tid og geografi (1, 2). Befolkningstallene for WHO’s medlemslande er de seneste fra UN Population Divi-
sion (3) og er inddelt i relevante epidemiologiske subregioner (Globalt, Vesteuropa, Østeuropa, Centraleuropa,
Asien, U- og I-lande etc.). Derudover laves der også opgørelser på nationalt og subnationalt niveau.
Baseret på tilgængelige data fra 2010 opfattes de nye estimater som de bedst mulige beregninger, GBD er kom-
met frem til, snarere end værende de officielle estimater fra et enkelt medlemsland (4). I beregningerne anvendes
standardklassifikationer af sygdomme (ICD-10-koder) samt nye metoder til at opnå tværnational sam-
menlignelighed, og resultaterne vil derfor ikke nødvendigvis svare til de officielle nationale estimater (4).
26.2
Disability-Adjusted Life Years (DALYs)
DALYs er en kombination af byrden ved for tidlig død og byrden ved den tid, der leves med sygdom inden død
(1). Opgørelsen af sygdomsbyrden på grund af dødelighed er baseret på de seneste tilgængelige nationale oplys-
ninger fordelt på årsager i 2010 (5). Sygdomsbyrden ved den tid, der er levet med sygdom, er beregnet ved ana-
lyser af incidens, prævalens, varighed og alvorlighedsgrad af sygdommen. DALYs er således summen af tabte
leveår på grund af for tidlig død (Years of Life Lost (YLL)) og tabte leveår på grund af tid levet med sygdom (Ye-
ars Lived with Disability (YLD)).
DALY = YLL + YLD
Én DALY svarer til et fuldt tabt år levet med perfekt helbred, hvor perfekt skal forstås som uden tegn på sygdom,
det vil sige desto flere DALYs desto større byrde. DALYs kan beregnes ud fra både specifikke sygdomme, ulykker
og risikofaktorer på regionalt, nationalt og globalt niveau (1).
Tabte leveår (YLL) er år tabt på grund af for tidlig død. YLL beregnes ud fra antallet af dødsfald ganget med rest-
levetiden i den alder, hvor døden indtræffer. I det seneste GBD-studie beregnes DALYs ud fra en forventet levetid
på 86 år for både mænd og kvinder (6).
Leveår tabt på grund af en given sygdom (YLD) beregnes ud fra prævalensen af sygdommen ganget med en
sygdomsspecifik vægt, der måler alvorligheden af sygdommen på en skala fra 0 (perfekt helbred) til 1 (død). Ved
beregningen af YLD er der taget højde for følgesygdomme (6).
For at opgøre DALYs er landene blevet inddelt i 21 regioner på baggrund af to kriterier: Epidemiologisk homo-
genitet og geografisk sammenhæng (6). DALYs er beregnet på 20 aldersgrupper og hvert køn for sig.
Eksempel på DALY-beregning: Hvis en person på 41 år mister synet, genererer det en sygdomsvægt på 0,6. Hvis
det antages, at personen lever resten af livet uden yderligere sygelighed og dør som 86-årig, vil det resultere i, at
blindhed hos den 41-årige giver et tab på 27 DALYs (YLL=0, YLD=27 (45*0,60), DALY=0+27). Blindhed hos en
41-årig vil være ækvivalent med et dødsfald for den 59-årige, som også vil generere et tab på 27 DALYs
(YLL=27, YLD=0, DALY=27+0).
Tabel 26.2.1 viser DALY-tabet for Danmark for 21 udvalgte sygdomme. De udgør omtrent 60 % af det samlede
DALY-tab af sygdomsbyrden i Danmark, når denne opgøres i GBD 2010 (7, 8). For både mænd og kvinder ses,
377
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 26
DALYs
at lænderygsmerter og iskæmisk hjertesygdom udgør størstedelen af sygdomsbyrden i Danmark i 2010. Da dø-
deligheden for lænderygsmerter er forsvindende i sammenligning med andre sygdomme, er det tiden levet med
funktionsevnenedsættelse i hverdagen, som udgør næsten hele DALY-byrden for denne sygdom. Iskæmisk hjer-
tesygdom har derimod både en relativt høj dødelighed og kan også være meget funktionsevnenedsættende. Det
samlede estimat for DALY-tabet for iskæmisk hjertesygdom er dermed en kombination af dødelighed og funkti-
onsevnenedsættelse. Metoden med at benytte DALY-tab som estimat for sygdomsbyrden har været med til at
sætte ikke-dødelige sygdomme på den internationale dagsorden, for eksempelvis misbrug, depression og nakke-
smerter (9, 10). Den tredje mest byrdefulde sygdom er KOL, men opdelt på køn er misbrug den tredje mest byr-
defulde sygdom for mænd, mens det for kvinder er depression. Det generelle billede er dog, at det er de samme
sygdomme, der er byrdefulde for både mænd og kvinder. I forhold til de sygdomme, der i øvrigt er inkluderet i
rapporten, er det værd at bemærke, at
1) osteoporose er en delmængde af GBD-gruppen "andre muskel- og skeletsygdomme”, og derfor er DALY-tab
estimeret for ”andre muskel- og skeletsygdomme” højere, end det ville være for osteoporose alene.
2) i denne rapport er der lavet beregninger for kronisk leversygdom, hvorimod der i GBD kun er inkluderet cirrose,
og derfor er DALY-tab estimeret for cirrose lavere, end det ville være for kronisk leversygdom.
Tabel 26.2.2 og figur 26.2.1 viser den andel af den samlede sygdomsbyrde, som rapportens 21 udvalgte syg-
domme udgør i Danmark i sammenligning med det øvrige Norden (Sverige, Norge, Finland og Island) og Vesteu-
ropa. Det ses, at de 21 udvalgte sygdomme overordnet set dækker omkring 60 % af den samlede sygdomsbyrde
i alle tre regioner, men også at dækningen falder fra knap 61 % i Danmark til godt 56 % i Vesteuropa. Fordelingen
af den danske sygdomsbyrde minder overordnet set om både den øvrige nordiske og den vesteuropæiske, men
der er også enkelte forskelle.
Både lungekræft og KOL udgør en markant større del af den danske sygdomsbyrde (omkring 4,5 %) end både
den øvrige nordiske (omkring 2,7 %) og den vesteuropæiske (omkring 3-3,5 %). Ligeledes udgør misbrug en
væsentlig større del af den danske sygdomsbyrde (4 %) i sammenligning med den øvrige nordiske (3,6 %) og
den vesteuropæiske (1,3 %). De øvrige psykiske sygdomme (angst, depression, Alzheimers og anden demens-
sygdom og skizofreni) udgør omvendt alle en mindre del af den danske sygdomsbyrde (i alt 7,3 %) i sammenlig-
ning med den øvrige nordiske (i alt 10,6 %) og den vesteuropæiske (i alt 9,0 %). Derudover udgør sygdommene
diabetes, brystkræft og cirrose en relativt større del af den samlede sygdomsbyrde i Danmark sammenlignet med
Norden og Vesteuropa, hvorimod sygdommene nakkesmerter, artrose og andre muskel- og skeletsygdomme
udgør en relativt mindre byrde i Danmark i forhold til både Norden og Vesteuropa.
378
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0379.png
Kapitel 26
DALYs
Tabel 26.2.1 DALY-tab, Danmark 2010: Samlet DALY-tab og andelen af det samlede DALY-tab for 21 udvalgte sygdomme
fordelt efter køn
Begge køn
Mænd
Kvinder
Nr. Sygdom
1. Lænderygsmerter
2. Iskæmisk
hjertesygdom
3. KOL
4. Lungekræft
5. Apopleksi
6. Misbrug
7. Depression
8. Diabetes
9. Andre muskel- og
skeletsygdomme
10. Tyk- og
endetarmskræft
11. Nakkesmerter
12. Alzheimers og
anden
demenssygdom
13 Brystkræft
14. Cirrose
15. Angst
16. Nedre
luftvejsinfektioner
17. Migræne
18. Astma
19. Prostatakræft
20. Skizofreni
21. Artrose
I alt
Total
133.679
130.829
75.369
68.569
67.627
63.646
63.079
46.621
38.935
37.203
36.428
36.036
Andel (%)
8,4
8,2
4,8
4,3
4,3
4,0
4,0
2,9
2,5
2,3
2,3
2,3
Nr.
2.
1.
5.
4.
16.
3.
8.
7.
14.
9.
12.
13.
Total
69.546
79.928
36.200
39.302
33.068
49.181
23.682
27.472
12.608
20.615
15.514
14.249
Andel (%)
8,3
9,6
4,3
4,7
4,0
5,9
2,8
3,3
1,5
2,5
1,9
1,7
Nr.
1.
2.
4.
6.
5.
13.
3.
11.
8.
12.
10.
9.
Total
64.133
50.901
39.169
29.267
34.560
14.465
39.397
19.150
26.327
16.588
20.913
21.787
Andel (%)
8,5
6,8
5,2
3,9
4,6
1,9
5,2
2,5
3,5
2,2
2,8
2,9
27.399
23.634
21.483
20.351
18.643
17.908
17.432
11.376
9.393
965.638
1,7
1,5
1,4
1,3
1,2
1,1
1,1
0,7
0,6
60,9
∙
11.
17.
15.
18.
16.
10.
19.
20.
-
15.873
7.150
10.395
6.740
8.296
17.432
6.425
2.076
495.750
-
1,9
0,9
1,2
0,8
1,0
2,1
0,8
0,2
59,4
7.
18.
14.
16.
15.
17.
∙
20.
19.
27.399
7.760
14.333
9.956
11.903
9.612
-
4.952
7.316
469.888
3,6
1,0
1,9
1,3
1,6
1,3
-
0,7
1,0
62,5
379
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0380.png
Kapitel 26
DALYs
Tabel 26.2.2 Andel af det samlede DALY-tab for 21 udvalgte sygdomme i Danmark, Norden og
Vesteuropas 22 medlemslande, GBD 2010
Danmark
Norden Vesteuropa
Lænderygsmerter
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
Lungekræft
Apopleksi
Misbrug
Depression
Diabetes
Andre muskel- og skeletsygdomme
Tyk- og endetarmskræft
Nakkesmerter
Alzheimers og anden demenssygdom
Brystkræft
Cirrose
Angst
Nedre luftvejsinfektioner
Migræne
Astma
Prostatakræft
Skizofreni
Artrose
Ud af den samlede sygdomsbyrde
8,4
8,2
4,8
4,3
4,3
4,0
4,0
2,9
2,5
2,3
2,3
2,3
1,7
1,5
1,4
1,3
1,2
1,1
1,1
0,7
0,6
60,9
9,4
9,6
2,7
2,6
4,0
3,6
4,6
2,4
2,6
1,8
2,7
3,2
1,3
1,0
1,9
1,2
1,4
1,4
1,2
0,9
0,7
60,1
8,1
8,4
3,0
3,5
4,2
1,3
4,0
2,5
2,6
2,1
2,6
2,4
1,6
1,5
1,8
1,4
1,5
1,2
0,9
0,9
0,6
56,1
380
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0381.png
Kapitel 26
DALYs
Figur 26.2.1 Andel af det samlede DALY-tab for begge køn for rapportens 21 udvalgte sygdomme i GBD 2010. Danmark
sammenlignet med det øvrige Norden og Vesteuropa
Lænderygsmerter
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
Lungekræft
Apopleksi
Misbrug
Depression
Diabetes
Andre muskel- og skeletsygdomme
Tyk- og endetarmskræft
Nakkesmerter
Alzheimers og anden demenssygdom
Brystkræft
Cirrose
Angst
Nedre luftvejsinfektioner
Migræne
Astma
Prostatakræft
Skizofreni
Artrose
Danmark
Norden
Vesteuropa
0%
2%
4%
6%
8%
10%
Andel af samlet DALY-tab (%)
381
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
Kapitel 26
DALYs
26.3
1.
Referencer
Institute of Health Metrics and Evaluation (IHME), University of Washington. The Global Burden of
Disease: Generating Evidence, Guiding Policy – European Union and European Free Trade Association
Regional Edition. Seattle, WA: 2013.
Devleesschauwer B, Havelaar AH, Maertens de Noordhout C, Haagsma JA, Praet N, Dorny P, et al.
DALY calculation in practice: a stepwise approach. Int J Public Health. 2014;59(3):571-4.
United Nations Department of Economic and Social Affairs/Population Division. World Population
Prospects: The 2012 Revision, Key Findings and Advance Tables. New York: United Nations; 2013.
World health Organization. WHO methods and data sources for global burden of disease estimates
2000-2011. Geneva: Department of Health Statistics and Information Systems, 2013.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME), University of Washington. GBD 2013: Global Burden
of Diseases, Injuries, and Risk Factors. Protocol. Seattle, WA: 2013.
Murray CJ, Ezzati M, Flaxman AD, Lim S, Lozano R, Michaud C, et al. GBD 2010: design, definitions,
and metrics. Lancet. 2012;380(9859):2063-6.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD 2010 Arrow Diagram. 2013 [01-04-2015].
vizhub.healthdata.org/irank/arrow.php.
Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). GBD Compare. 2013 [01-04-2015].
vizhub.healthdata.org/gbd-compare/.
Patten SB. The Global Burden of Disease 2010 update: keeping mental health in the spotlight.
Epidemiology and psychiatric sciences. 2014;23(3):255-7.
Murray CJL, Vos T, Lozano R, Naghavi M, Flaxman AD, Michaud C, et al. Disability-adjusted life years
(DALYs) for 291 diseases and injuries in 21 regions, 1990–2010: a systematic analysis for the Global
Burden of Disease Study 2010. Lancet. 2012;380(9859):2197-223.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
382
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 67: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Sygdomsbyrden i Danmark
1548219_0384.png
sundhedsstyrelsen.dk
sundhedsstyrelsen.dk
sundhedsstyrelsen.dk
si-folkesundhed.dk
si-folkesundhed.dk
si-folkesundhed.dk