Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 65
Offentligt
International Research and Research Training
Centre in Endocrine Disruption of Male
Reproduction and Child Health
Introduktion
Det nyoprettede internationale center EDMaRC med base i København blev oprettet i maj 2014. Centret
danner ramme om forskning og undervisning i hormonforstyrrelser, herunder pigers tidligere pubertet,
mænds ringe sædkvalitet og en høj forekomst af testikelkræft. Disse tendenser gør sig gældende i både
Danmark og udlandet, og ifølge WHO/UNEP og det Europæiske Forskningsråd er der behov for en
koordineret indsats på området. EDMaRC imødekommer netop dette ønske og er i færd med at skabe et
samlet forsknings- og uddannelsesmiljø, der ventes at få stor international gennemslagskraft og fremhæver
den danske førerposition på området.
EDMaRC er etableret på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i tæt samarbejde med
Københavns Universitet. Afdeling for Vækst og Reproduktion har gennem en årrække været en
international spydspids på området og stedet tiltrækker forskere fra hele verden. En række internationale
forskere har peget på, at Afdeling for Vækst og Reproduktion er det oplagte centrum for dette
internationale initiativ.
Nedenfor er resumé af powerpoint præsentationen, som vil blive vist ved mødet.
Hvad får Danmark ud af EDMaRC?
Ny viden om årsager til hormonforstyrrelser
Betydningen af miljøfaktorer og livsstil
Samspil mellem kemikalier i miljøet, livsstil, genetik og reproduktiv sundhed
Afdækning af mørketal - frivillig vs. ufrivillig barnløshed
Årsager til ufrivillig barnløshed
Årsager til pubertetsforstyrrelser og følgevirkninger af disse
Bedre vidensgrundlag for forebyggelse og regulering
Bedre information til befolkningen
Mere vidensbaseret regulering og beslutningsproces
Reducerede udgifter til hormonrelaterede sygdomme inkl. barnløshed for fremtidige generationer
Sundere miljø
Styrkelse af internationalt samarbejde
Fastholder Danmarks førende position på området
Øget know-how til Danmark - udviklingsmuligheder
Øgede muligheder for at hente internationale forskningsmidler hjem til Danmark