Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 60
Offentligt
1546563_0001.png
Dato 15. september 2015
Kære medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget
Rådet for Socialt Udsatte har udarbejdet vedlagte anbefalinger vedrørende socialt udsatte
unge – unge på kanten af det danske samfund.
Dagens nye hjemløsetælling fra SFI bekræfter med sørgelig tydelighed anbefalingernes
relevans: Gruppen af unge hjemløse i 20´erne er stigende – og det var den i øvrigt også i
forrige hjemløsetælling fra 2013.
Rapporten ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund” udkom i maj i år og beskriver,
hvordan de unge tilstræber en normalitet, men presses af systemkrav og tidskrav og
handicappes af eget misbrug eller psykiske tilstand.
Rådet for Social Udsatte afholdte i maj måned et stormøde for 70 eksperter og udsatte unge,
hvor det særligt fremgik, at fx kontanthjælpsreformen og reformen af erhvervsskolerne har
haft stor negativ betydning for socialt udsatte unge. Også manglen på boliger, som de unge
kan betale ud af den lave kontanthjælp, er et voldsomt akut problem.
Når hjemløsheden blandt unge vokser er det bare toppen af isbjerget. Under overfladen er der
en meget større og stadigt voksende gruppe af unge på kanten, der kæmper med at følge med
i reformernes danske virkelighed.
Jeg håber, at du vil læse anbefalingerne, og tage dem med dig ind på den politiske arena. Der
er akut brug for at balancere de skærpede krav overfor udsatte unge på en række områder
med en håndholdt tålmodig indsats over for den enkelte.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen